2. oktober 2017

Prof. Hoffmann om ‘islams doktrin om os og dem’: Islam har ‘kultiveret en antiassimilatorisk tradition’

For godt ti år siden, da jeg første gang deltog i en offentlig debat, fik jeg stryg, da jeg pointerede, at Islam ikke bare var en religion som alle andre – og en passant påpegede, at vi havde en tendens til at anskue religioner ud fra en lutheransk forståelse. Professor Thomas Hoffmann glatter ud til sidst, men det jeg ville sige, er jo egentligt det udpensler i det citerede herunder. Kloge ord i Weekendavisen – Islam og assimilation (ikke online).

“Set fra en islamforskers perspektiv udfolder debatten sig i noget, der kunne ligne de sociale mediers nok så berygtede ekkokamre.

For såvel assimilationens og integrationens pro et kontra er præget af et gennemsekulariseret perspektiv, der ikke tager megen højde for religionens rolle. Jeg har skrevet om disse ting før, men den følgende analyse tåler en gentagelse.

For vi har at gøre med en religion, der har nogle stærke traditioner og idealer omkring assimilation og integration.

Assimilationsdebatten udfoldes faktisk i såvel Koranen som islams tidligste historie ligesom den i dag også udgør et kæmpe emne blandt islamiske teologer om sharia i Vesten.

Ligeledes finder vi i islam en særlig form for integrationstænkning. Jøderne og de kristne behøver nemlig ikke at blive muslimer i det ideelle islamiske samfund, men kan beholde deres religiøse autonomi – på betingelse af at de betaler en særlig religiøs skat. En anden og mere kønslig form for integration er islams accept af, at muslimer må gifte sig med jøder og kristne – med den klausul at retten kun gælder for muslimske mænd. På det sæt kan man derfor tale om islam som en religion med en klar vilje til integration.

Men det ene udelukker som bekendt ikke det andet. Derfor må man også konstatere, at islam samtidig har kultiveret en antiassimilatorisk tradition. Her er det alfa og omega, at man ikke assimilerer, da dette kan forstås som et religiøst identitetstab, ja måske ligefrem et frafald. I stedet skal man aktivt betone solidariteten med sine trosfæller og distancere sig fra ikke-muslimer. Denne social-teologiske position har faktisk sin egen tekniske betegnelse i teologien: al-wala wa al-bara. Termen kan oversættes til ‘loyalitet og undsigelse’, underforstået: loyalitet over for muslimer og islam og afstandtagen til ikke-muslimer og alt, hvad der er uislamisk. Frit oversat kunne man kalde det for islams doktrin om os og dem.

[…]

Samtidig kom der også et andet princip i spil ved siden af os-og-dem princippet, nemlig det såkaldte mukhalafa-princip. På arabisk betyder det egentlig at gøre det modsatte af, at være forskellig fra, men vi kan frit oversætte det til Rasmus Modsatprincippet.

Ligesom i vore dages modeverden handlede det om at skille sig ud fra de andre – uanset hvor idiosynkratisk det kunne forekomme. For derved befæstes ens egen identitet som unik og de andres som inferiør. For islams vedkommende var der bare tale om kollektiv identitetspolitik.

(Ashura-optog/Shia-muslimsk identitetspolitik, København, 1. oktober 2017; Foto: FB-video)

Oploadet Kl. 12:37 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

Christian Braad Thomsen: “At undervise i jihad er ikke det samme som at billige alle betydningerne.”

I går kunne man høre Hanne-Vibeke Holst rase ud mod den danske højrefløj på DR2, og højrefløj defineres i visse segmenter helt som i 1970’erne. Dengang var det den økonomiske politik, der delte vandene, i dag er det værdipolitikken, men modstanderen er stadig de kontra-revolutionære. Når venstreradikale taler om højrefløjen, mener de ikke kun nationalkonservative, Dansk Folkeparti, Det Liberale Venstre, men også den demokratiske venstrefløj. Folk, som folk er flest.

Filminstruktør Christian Braad Thomsen er ideolog, og vil skabe en ny virkelighed. I kommentaren herunder argumenterer han for fortsat offentlig støtte til jihad-undervisning i muslimske friskoler, fordi friskoleordningen netop blev indført for at folk der var “i opposition til det omgivende samfunds ‘normalitet'”, kunne ‘udvikle’ egne ideer. Når først du er rød er skaden sket.

Fra Berlingske – Angrebet på muslimske friskoler er et angreb på danske værdier.

“Socialdemokratiet tager i disse år afstand fra en række danske kerneværdier. … Den ene grund er, at der på en enkelt friskole er fundet materiale til undervisning i jihad.

Jamen, er det da ikke en almindelig pligt for en muslimsk friskole at undervise i jihad? Jihad har i muslimsk sammenhæng en ganske bred betydning. Grundlæggende betyder det at stræbe efter et højere, idealistisk mål, herunder at bekæmpe ens egne onde tilbøjeligheder, og at arbejde for et moralsk bedre samfund. Men selvfølgelig kan jihad også betyde hellig krig. At undervise i jihad er ikke det samme som at billige alle betydningerne.

Den anden grund til, at Socialdemokratiet vil nedlægge de muslimske friskoler er, at de påstås at modarbejde integration og sammenhængskraft. Der er dog al mulig grund til at tro det modsatte. Det er for længst fastslået, at eleverne på de muslimske friskoler klarer sig fagligt bedre end de tilsvarende elever i folkeskolen, bl.a. fordi der er mere ro i klassen, større koncentration og en tættere forældrekontakt. Dermed bliver eleverne også bedre stillet, når de senere skal ind på arbejdsmarkedet, hvor den egentlige integration jo foregår. …

‘Sammenhængskraft’ er blevet et modeord, som er blottet for betydning. Det danske samfund har aldrig været præget af sammenhængskraft, men af klassekamp.



14. september 2017

Hørt på DR1: “Ved du hvad? Jihad er faktisk noget af det smukkeste der findes… Medmenneskelighed.”

Karolina Dam er ikke helt færdig med sit sorgarbejde. Her til aften var hun gæst i Aftenshowet på DR1, og det så galt som det kunne gå. Feelgood-interviewet kan ses på DR.dk. Et citat.

Karolina dam, mor til afdød Islamisk Stat-jihadist: … og når jeg nu nævner ordet Jihad. I Danmark har vi ikke det store til overs for Jihad. Det er noget med hellig krig og sådan noget. Ved du hvad? Jihad er faktisk noget af det smukkeste der findes. Jihad er ikke kun hellig krig. Alle de ting jeg remser op, det er også Jihad. Medmenneskelighed. Det er jo sådan set det vi lærer vores børn, og ved at bruge Koranen mod vores børn på en respektfuld måde, en kærlig måde…

(Jihad i Tal Afar, Irak, sommeren 2014; Foto: Liveleak)



14. juli 2017

Jihad-undervisning på friskole: “… på samme side ses et billede af en soldat bevæbnet med en riffel”

I sidste uge foreslog Socialdemokraterne, at man sløjfede støtten til muslimske friskoler. Umiddelbart yder det som sund fornuft, men havde jeg børn i københavnske skoler, så ville jeg klart foretrække den nuværende løsning.

Berlingske har søgt aktindsigt, og har en frisk lille historie, hvis man kan kalde det en historie, at en Koranskole underviser elever i Jihad – Lærebøger om jihad fundet i kopirum på muslimsk friskole.

“Ministeriets tilsyn med de frie og private skoler aflagde 21. juni et uanmeldt besøg på Nordvest Privatskole, hvor tilsynets udsendte fandt en mængde arabisksproget undervisningsmateriale, som skolens ledelse og bestyrelsesformand ikke selv havde gjort tilsynets folk opmærksom på.

Tilsynet fandt det arabiske undervisningsmateriale i et kopirum og har efterfølgende fået oversat uddrag af materialet.

I en lærebog, der ifølge tilsynet umiddelbart vurderes at kunne være et klassesæt, lyder en overskrift: ‘Til Jihad, I fremtidens unge’, mens der længere nede på samme side ses et billede af en soldat bevæbnet med en riffel.

På en anden side i bogen nævnes historien om Mus’ab ibn Umair, der ‘udøvede jihad i slaget ved Badr’ og ‘blev martyr i slaget ved Uhud’.

Det fremgår af en aktindsigt i dokumenter og billedmateriale fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører tilsyn med danske fri- og privatskoler.”

(Nordvest Privatskole, København; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 19:48 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


17. oktober 2016

“Religionerne er i deres essens forskellige, og de producerer forskellige kulturer, samfundsmodeller…”

Interview med Ph.d. Shadi Hamid, der netop har udgivet bogen ‘Islamic Exceptionalism: How the Struggle over Islam is Reshaping the World’. Han er liberal muslim, og bryder sig i øvrigt ikke om, at hans analyse bruges af ‘anti-islamiske kræfter’. Som om der var noget forkert i at bekæmpe en religion, der gør vold mod liberale værdier og demokratiske idealer. Fra Weekendavisen – Islam er og forbliver politik (af Heini I Skorini, ikke online)

“‘… en forskers opgave er ikke at tage hensyn til alle mulige politiske konsekvenser. En forskers opgave er at være ærlig og stå ved sine indsigter, også når det er ubehageligt,’ forklarer Shadi Hamid på sit kontor i Washington, da Weekendavisen interviewer manden over en Skype-forbindelse. … Shadi Hamids centrale budskab er, at islam er en exceptionel religion.

‘Alle religioner er naturligvis unikke, men islam er unik på en ganske bestemt måde, fordi islam er den mest politiserende religion, hvis vi går tilbage til teksterne, islams tilblivelse, islams historie og det profetiske eksempel. Vi ligner ikke hinanden, som så mange af os ellers ville ønske. Religionerne er i deres essens forskellige, og de producerer forskellige kulturer, samfundsmodeller og politiske værdier.

Hamid anskuer problemet ved hjælp af begrebet ressourcer. Han mener, at islam indeholder flere politiske ressourcer end for eksempel kristendommen…

‘Derfor er det absurd at forvente, at den muslimske verden vil følge den samme historiske udvikling som den kristne verden. Vesten har en ubegrundet og nedladende tendens til at forvente, at andre kulturer også skal igennem en religionskrig, en reformation og en oplysningstid, før de bliver ligesom os. …,’ siger Shadi Hamid sarkastisk. …

‘… Hvis man går tilbage til kilderne, skal man virkelig anstrenge sig for at finde solide teologiske argumenter for at privatisere religionen og adskille det religiøse og det politiske. Det kræver så megen hermeneutisk akrobatik og selektiv fortolkning, at de færreste køber det. Disse forsøg på at fortolke det politiske ud af en religion, som i sin essens er så politisk, er også svært at forstå for den brede befolkning.’. …

‘Religionen betyder stadig utrolig meget for et stort flertal af muslimer, både i den muslimske verden og i Vesten. Vestlige akademikere har en mærkelig tendens til at skelne mellem den religiøse og den politiske sfære, men denne skelnen er et produkt af en specifik kulturel tankegang. Vi må forstå, at religion er politik, og politik er religion. …’.”

Oploadet Kl. 23:19 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


9. oktober 2016

Ashura-procession på Frederikssundsvej, København, 8. oktober 2016

Lørdag indledte shia-muslimernes flere dages ashura-fejring. Det inkludererede også i år et også i år et kønsopdelt optog, der relativt uproblematisk kan beskrives som udansk. Her en scene fra Frederikssundsvej.

“Participants congregate in public processions for ceremonial chest beating (matham/latmiya) as a display of their devotion to Husayn, in remembrance of his suffering and to preach that oppression will not last in the face of truth and justice. Others pay tribute to the time period by holding a Majilis, Surahs from the Quran and Maqtal Al-Husayn are read.” (wiki)

Billeder.

Oploadet Kl. 09:37 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


21. juli 2016

Thomas Hoffmann: Islamiske kilder er skabt til at modvirke assimilation – Islam er en politisk religion

Sognepræst Torben Bramming fortæller i en længere notits på Facebook, at Tyrkiet i disse år gennemgår en ‘islamisk reformation’, og pointerer at den ikke ligner Reformationen (den kristne), da islams kildegrundlag er væsensforskellig. Når man går til kilderne, så finder man ikke en mand der lod sig korsfæste, men en krigsherre, der opdelte verden i haram og halal. Dem og os, så at sige.

At der er fundamentale forskelle på Islam og Kristendom, kan man læse i seneste udgave af Weekendavisen, hvor professor Thomas Hoffmann foretager mellemregningerne, uden helt at drage de logiske slutninger. Islam opstod i konkurrence med andre religioner, og etablerede sig selv som værende en modsætning. Det skete med en mur af dogmer, der skulle modvirke tilintetgørelse via assimilation. Islams ‘love og skikke’ skal ikke udvandes. Punktum.

Her lidt fra Thomas Hoffmanns akademiske redegørelse, hvis titel minder mig om en fin anti-islamisk blogs – Når islam gør en forskel (ikke online).

“At gøre en forskel. Man hører jævnligt udtrykket, når folk bliver spurgt om, hvorfor de faktisk gjorde, som de gjorde: ‘Jeg ville gerne gøre en forskel.’ Udtrykket afslører, at det er mindre vigtigt, hvori forskellen præcist består. Det afgørende er, at der bliver gjort en forskel. Men hvad har det nu overhovedet med islam at gøre, turde læseren rimeligvis spørge. Faktisk en hel del. For det første er viljen og evnen til at være forskellig fra andre religioner afgørende for enhver religions selvstændiggørelse. Islam er ingen undtagelse.

Selv om Muhammads budskab på mange måder lå i forlængelse af de to bibelske religioner, jødedommen og kristendommen, var det også et opgør med de to forgængere. … På linje med en række islamforskere er det nu min påstand, at islam bliver en religion i sin egen ret ved en art Rasmus Modsatprincip.

Princippet promoveres i Koranen og haditherne, det vil sige de tusindvis af små normgivende beretninger om Muhammads udsagn og handlinger. Med til at konsolidere det er især muslimernes succes med at etablere islam som en imperialistisk religion. For netop i det imperiale kulturmøde blev det vigtigt at skille sig ud fra den erobrede befolknings religioner: jødedom, kristendom og zarathustrisme. Man kan måske ligefrem tale om en angst for at blive for assimileret af de erobrede undersåtter.

… hvad og hvem var det så, at muslimerne skulle gøre sig forskellige fra? Som den store sunni-teolog Ibn Taymiyya (1263-1328) skrev, var det ikke mindst Helvedets Folk, som man skulle gøre sig forskellig fra, ja man skulle ligefrem gøre det modsatte af dem. Helvedets Folk var især jøderne, de kristne, de persiske zarathustrianere, men naturligvis også de gammelarabiske hedninger. Således tilskrives Muhammad denne kontrære visdom i en hadith: ‘Gør det modsatte af jøderne!’ Og i Koranen siger Gud, at ‘I skal ikke indhylle sandheden i falskhed og skjule sandheden’ (K 2: 42), hvilket almindeligvis blev udlagt af de muslimske lærde som et påbud om, at Guds sande islamiske budskab ikke skulle opblødes og integreres med de andres love og skikke. …

Paradoksalt nok viser det på den ene side, at islam ikke er anderledes end alle andre religioner… På den anden side fordrer denne erkendelse også, at vi tør erkende, at islam også er forskellig, at den rent faktisk er exceptionel. Netop at tale om islam som exceptionel har i religions-og islamforskningen længe været tabu og været mistænkeliggjort med det grimme ord ‘exceptionalisme’ – ironisk nok samtidig med at forskellighed og mangfoldighed er blevet anprist. Men måske er denne skyhed over for substantiel forskellighed efterhånden ved at være passé.

Sidste år præsenterede jeg i avisen her den store islamforsker og Holbergpris-modtager Michael Cook, hvis seneste værk er en stærk demonstration af islams exceptionalisme som politisk religion.”

(11-årig dreng halshugges af islamister fra Nour al-Din al-Zenki, tidl. en del af Army of Mujahideen)

“Islam: Making a True Difference in the World – One Body at a Time” (Tagline, Religion of Peace)

Oploadet Kl. 16:26 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


7. juli 2016

Konvertit, dansk asylcenter: “Her gælder der junglelove. Min religion gør mig til en andenrangsborger.”

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er nu også hoppet på ‘Eid mubarak’-bølgen, hvad ville være harmløst, hvis Eid blot var en religiøs højtid på linje med jul og påske. Det er det på ingen måde, og Islam er ikke blot en religion. Islam er en krigsmanual, der ikke anerkender elementære demokratiske spilleregler, herunder ikke mindst religionsfrihed.

En historie fra Kristeligt Dagblad – Kristen konvertit: Jeg er andenrangsborger.

“I fælleskøkkenet på et asylcenter, som 50 personer benytter, er kogepladerne opdelt. Her er 16 kogeplader; otte til sunni-muslimer og otte til shia-muslimer. Hvis man ligesom Saman er kristen konvertit, har man ikke førsteret til at bruge dem.

‘Hvis der kommer en syrer, og jeg bruger hendes kogeplade, begynder hun at sige ting. Hun fjerner vores mad og putter sine ting på kogepladen, vi bruger,’ siger Saman, som er et opdigtet navn. …

Vi har nogle stærkt religiøse muslimer, der ikke bryder sig om mennesker, der skifter religion. …,’ siger han. …

På asylcentret er der et usynligt hierarki, fortæller Saman. Beboere fra Mellemøsten er i overtal, og nogle arbejder i receptionen. De har indflydelse på de kommunikationsled, der kan afgøre, hvem der bliver tildelt nye og større værelser, forklarer han.

‘Her gælder der junglelove. Min religion gør mig til en andenrangsborger.’

(Lars Løkke Rasmussen på Twitter, 6. juli 2016)

“Jeg sagde ‘Åh, Jesus’. Nogle muslimer sagde ‘Hvad har du sagt nu?’. Så sagde de, at koranen anbefalede, at de skulle hugge hovedet af mig. Jeg blev virkelig bange.” (Saman, kristen asylansøger)

Kilderne. Om halshugningen af Abu Jahl under Slaget ved Badr, der markeres med Eid-fest. Quraishi-stammeleder Abu Jahl var polyteist, og en af Muhammeds største kritikere.

“De stredes med dig om sandheden, efter at den var blevet åbenlys, som om de blev ført i døden med åbne øjne. […] Og da Gud lovede jer, at den ene af de to grupper skulle tilfalde jer. I ønskede, at det skulle være den uden kampkraft, der tilfaldt jer; men Gud ville med sine ord lade sandheden ske fyldest og udrydde de vantro til sidste mand.” (Koranen, sura 8:6-7)

“‘Oh Messenger of Allah,this is the head of the enemy of Allah, Abu Jahl. … Then I threw down his head in the front of the Messenger of Allah. He said: ‘Praise be to Allah!'” (Koran-kommentar, Al-Tabari VII p. 62)

“… After a while I saw Abu Jahl walking amongst the people. I said (to the boys), ‘Look! This is the man you asked me about.’ So, both of them attacked him with their swords and struck him to death and returned to Allah’s Apostle to inform him of that. Allah’s Apostle asked, ‘Which of you has killed him?’ Each of them said, ‘I Have killed him.’ Allah’s Apostle asked, ‘Have you cleaned your swords?’ They said, ‘No. ‘He then looked at their swords and said, No doubt, you both have killed him and the spoils of the deceased will be given to Muadh bin Amr bin Al-Jamuh.'” (Hadith, Sahih al-Bukhari, 4:53:369)

Oploadet Kl. 23:43 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


6. juli 2016

Socialdemokratiske borgmestre lykønsker muslimer med militær sejr over ikke-muslimer, halshugning

“Jeg håber I fester igennem for det har I fortjent”, fortæller Århus-borgmester Jacob Bundsgaard i en EID-lykønskning, der kun overgås af Zenia Stampes “Eid Mubarak… Jeres viljestyrke imponererer”. Albertslund-borgmester Steen Christiansen er helt på linje – “… glædelig EID. EID Mubarak!”

EID-festen markerer Muhammeds militære sejr i Badr over ikke-muslimske stammer. Mere end 70 polyteister blev dræbt fordi de afviste Muhammeds Islam, og hærfører Muhammed fik retrospekt ‘åbenbaringen’, nedfældet i Koranen 8:7 (‘Byttet’): “Gud ville med sine ord lade sandheden ske fyldest og udrydde de vantro til sidste mand.”

Arabernes angreb på Israel i 1973 havde meget sigende kodenavnet ‘Operation Badr’. En religiøs kamp mod ikke-muslimer. Etnisk udrensning ville vi kalde det i dag, ikke mindst blanke Bundsgaard der for fire år siden stod i front for en demonstration mod anti-islamister i det der skulle være et forsvar for ‘religionsfrihed’.

(Albertslund-borgmester Steen Christiansen på Facebook, 5. juli 2016)

“The battle of Badr is a pivotal element in establishing early Islam… The Muslims had, at the Second pledge of Al-Aqabah, promised to wage war against all mankind, no matter how evil the circumstances or how many of them would be killed. … The expedition to Badr… took place during the holy month of Ramadan, and just at the time when Muhammad was breaking with the Jews and replaced the Ashura fasting with the Ramadan fasting. … The events at Badr were set in motion by Muhammad setting out to intercept a significant caravan, which… would have the value to make the Muslims rich. …

Muhammad and the Muslims… decided to fight the Meccans at Badr. … Muhammad and the Muslims won the battle. The leader of the rescue force, Abu Jahl, was found mortally wounded by Ibn Masud. He promptly cut off the head of Abu Jahl, took it to Muhammad, and said:

‘Oh Messenger of Allah, this is the head of the enemy of Allah, Abu Jahl. […] Then I threw down his head in the front of the Messenger of Allah. He said: ‘Praise be to Allah!’

The Sirat records that the first Eid al-Fitr was celebrated after this Ramadan. The successful fighting in the holy month and the booty taken by the Muslims probably made this a highly festive event. Here the significance of Ramadan and Eid were founded, and they remain intact to this day.” (Clausen, 2008)



31. marts 2016

Kronik af konvertit Kasper ‘Bin Laden er en moderne Jesus’ i Politiken: “Jesus viser vejen til forsoning”

Da jeg for nogle uger siden bad en islamforsker Niels Valdemar Vinding udpege en moderat imam, faldt navnet på Naveed ‘dødsstraf for frafald’ Baig. I søndags bragte Politiken en kronik han har skrevet sammen med ph.d. Kasper Mathiesen, en universitetsansat konvertit der i 2011 hyldede Osama Bin Laden på en anonym blog. Indlægget hed ‘Bin Laden er en moderne Jesus‘, og Jesus kan tilsyneladende associeres med alt fra terrorangreb til forsoning.

Fra den omtalte kronik – Lad Jesus vise vejen til forsoning.

“I islamisk teologi betragtes Jesus som Guds ord, Guds sjæl og Guds tjener. … Koranen omtaler Jesus som værende på det højeste stadie af alle som ‘abd Allah’ – Guds tjener. … I forholdet mellem kristne og muslimer og for den gensidige integration i samfundet, er han den helt centrale skikkelse til at bygge bro i kærlighed, tolerance og respekt på tværs af etniske, kulturelle og religiøse skel.

… Den islamiske fortælling om Muhammed er anderledes langstrakt og gennemgår flere udviklingsfaser. … Efter nogle år begynder den religiøse, politiske og økonomiske elite i byen at modarbejde den fremvoksende religion og dens tilhængere. Det udvikler sig til voldelige angreb og endda mord på de troende. Mekka-tiden bliver en årelang muslimsk lidelseshistorie, der i modsætning til kristendommens lidelsesfortælling er kollektiv og gennemleves af muslimerne i fællesskab omkring profeten: Økonomisk boykot, social udstødelse, splittede familier, martyrer, tortur, mordforsøg på profeten, fornægtelse, hån, spot og latterliggørelse kendetegner tiden i Mekka. …

Den fremspirende bevægelse opfattes som en trussel mod hele samfundets struktur i datidens Mekka: De rige er ikke længere over de fattige, slaverne skal frigives, kvinderne skal have rettigheder, og ingen racer eller folkeslag er andre overlegne. Nationalisme, stamme og familietilhørsforhold erstattes af et globalt broderskab i islam, og mænd og kvinder er lige i forholdet til Gud. …

Når muslimer i Danmark angribes på deres religion, når de selv og deres elskede profet hånes, spottes og latterliggøres, når de bliver udstødt og foragtet af den religiøse, juridiske, intellektuelle og politiske magtelite i landet, og når man forsøger at undergrave deres religion, så bringer det de religiøse minder fra Mekka tilbage. Man identificerer sig med profeten og de første muslimer. Den religiøse grundfortælling vender tilbage og bliver en afgørende referenceramme i mødet med og fortolkningen af nutiden og dagligdagen. Ligesom de første muslimer måtte lide tålmodigt, må nutidens muslimer lide tålmodigt.

Profettegninger og forslag om at forbyde moskeer bliver den danske elites pendant til mekkanernes mordforsøg på profeten. Offentlighedens hadefulde og mistænkeliggørende diskurs, tørklædefrygten, mistroen og islamofobien kommer til at svare til datidens sociale udstødelse.

I Medina forandres alt. Bevægelsen udvikler sig til en magtfuld og progressiv multireligiøs bystat. Ud over at være religionsstifter bliver Muhammed nu ligeledes den politiske, åndelige og moralske leder for en gryende verdensrevolution, et folk, en hær, en økonomi, et retssystem, en menneskehed.

Modstanden mod bevægelsen får nye former, og der udkæmpes militære slag mod bl.a. mekkanerne, der hverken er villige til at acceptere den nye magtfaktor i regionen eller den religion, som profeten ufortrødent kalder til. … Vores pointe er, at vi behøver ikke at forblive fanget i den gensidige mistros splittende jerngreb. Vi behøver ikke at genleve de mest negative religiøse grundfortællinger igen og igen. Nutidens Danmark kan lige så godt være datidens Najran, muslimernes generøse kristne eksil, som aldrig vil blive glemt.”

(Kasper Mathiesen på Facebook, 2011)

Det uhyggelige ved kronikken er, at den forudsiger, hvordan islam vil overtage Danmark. Når vi håner muslimer (gør vi da det?), minder det de herboende muslimer om dengang, de blev hånet i Mekka. Det vækker religiøse minder hos dem. … Profettegningerne var ‘den danske elites’ mordforsøg på Muhammed, og den svarede til datidens mekkaindbyggeres mordforsøg på profeten. Men så ændredes alt dernede dengang. Muhammed vandt med sværdet i hånd og overtog magten. Så pas bare på. Er det ikke betryggende, at en videnskabelig komité på Aarhus Universitet har tildelt Kasper Mathiesen (den ene forfatter) et ph.d.-stipendium? Der er gået helt Grimhøj i fakultetet.” (Hans Hauge, 29. marts 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper