7. juli 2016

Konvertit, dansk asylcenter: “Her gælder der junglelove. Min religion gør mig til en andenrangsborger.”

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er nu også hoppet på ‘Eid mubarak’-bølgen, hvad ville være harmløst, hvis Eid blot var en religiøs højtid på linje med jul og påske. Det er det på ingen måde, og Islam er ikke blot en religion. Islam er en krigsmanual, der ikke anerkender elementære demokratiske spilleregler, herunder ikke mindst religionsfrihed.

En historie fra Kristeligt Dagblad – Kristen konvertit: Jeg er andenrangsborger.

“I fælleskøkkenet på et asylcenter, som 50 personer benytter, er kogepladerne opdelt. Her er 16 kogeplader; otte til sunni-muslimer og otte til shia-muslimer. Hvis man ligesom Saman er kristen konvertit, har man ikke førsteret til at bruge dem.

‘Hvis der kommer en syrer, og jeg bruger hendes kogeplade, begynder hun at sige ting. Hun fjerner vores mad og putter sine ting på kogepladen, vi bruger,’ siger Saman, som er et opdigtet navn. …

Vi har nogle stærkt religiøse muslimer, der ikke bryder sig om mennesker, der skifter religion. …,’ siger han. …

På asylcentret er der et usynligt hierarki, fortæller Saman. Beboere fra Mellemøsten er i overtal, og nogle arbejder i receptionen. De har indflydelse på de kommunikationsled, der kan afgøre, hvem der bliver tildelt nye og større værelser, forklarer han.

‘Her gælder der junglelove. Min religion gør mig til en andenrangsborger.’

(Lars Løkke Rasmussen på Twitter, 6. juli 2016)

“Jeg sagde ‘Åh, Jesus’. Nogle muslimer sagde ‘Hvad har du sagt nu?’. Så sagde de, at koranen anbefalede, at de skulle hugge hovedet af mig. Jeg blev virkelig bange.” (Saman, kristen asylansøger)

Kilderne. Om halshugningen af Abu Jahl under Slaget ved Badr, der markeres med Eid-fest. Quraishi-stammeleder Abu Jahl var polyteist, og en af Muhammeds største kritikere.

“De stredes med dig om sandheden, efter at den var blevet åbenlys, som om de blev ført i døden med åbne øjne. […] Og da Gud lovede jer, at den ene af de to grupper skulle tilfalde jer. I ønskede, at det skulle være den uden kampkraft, der tilfaldt jer; men Gud ville med sine ord lade sandheden ske fyldest og udrydde de vantro til sidste mand.” (Koranen, sura 8:6-7)

“‘Oh Messenger of Allah,this is the head of the enemy of Allah, Abu Jahl. … Then I threw down his head in the front of the Messenger of Allah. He said: ‘Praise be to Allah!'” (Koran-kommentar, Al-Tabari VII p. 62)

“… After a while I saw Abu Jahl walking amongst the people. I said (to the boys), ‘Look! This is the man you asked me about.’ So, both of them attacked him with their swords and struck him to death and returned to Allah’s Apostle to inform him of that. Allah’s Apostle asked, ‘Which of you has killed him?’ Each of them said, ‘I Have killed him.’ Allah’s Apostle asked, ‘Have you cleaned your swords?’ They said, ‘No. ‘He then looked at their swords and said, No doubt, you both have killed him and the spoils of the deceased will be given to Muadh bin Amr bin Al-Jamuh.'” (Hadith, Sahih al-Bukhari, 4:53:369)

Oploadet Kl. 23:43 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


6. juli 2016

Socialdemokratiske borgmestre lykønsker muslimer med militær sejr over ikke-muslimer, halshugning

“Jeg håber I fester igennem for det har I fortjent”, fortæller Århus-borgmester Jacob Bundsgaard i en EID-lykønskning, der kun overgås af Zenia Stampes “Eid Mubarak… Jeres viljestyrke imponererer”. Albertslund-borgmester Steen Christiansen er helt på linje – “… glædelig EID. EID Mubarak!”

EID-festen markerer Muhammeds militære sejr i Badr over ikke-muslimske stammer. Mere end 70 polyteister blev dræbt fordi de afviste Muhammeds Islam, og hærfører Muhammed fik retrospekt ‘åbenbaringen’, nedfældet i Koranen 8:7 (‘Byttet’): “Gud ville med sine ord lade sandheden ske fyldest og udrydde de vantro til sidste mand.”

Arabernes angreb på Israel i 1973 havde meget sigende kodenavnet ‘Operation Badr’. En religiøs kamp mod ikke-muslimer. Etnisk udrensning ville vi kalde det i dag, ikke mindst blanke Bundsgaard der for fire år siden stod i front for en demonstration mod anti-islamister i det der skulle være et forsvar for ‘religionsfrihed’.

(Albertslund-borgmester Steen Christiansen på Facebook, 5. juli 2016)

“The battle of Badr is a pivotal element in establishing early Islam… The Muslims had, at the Second pledge of Al-Aqabah, promised to wage war against all mankind, no matter how evil the circumstances or how many of them would be killed. … The expedition to Badr… took place during the holy month of Ramadan, and just at the time when Muhammad was breaking with the Jews and replaced the Ashura fasting with the Ramadan fasting. … The events at Badr were set in motion by Muhammad setting out to intercept a significant caravan, which… would have the value to make the Muslims rich. …

Muhammad and the Muslims… decided to fight the Meccans at Badr. … Muhammad and the Muslims won the battle. The leader of the rescue force, Abu Jahl, was found mortally wounded by Ibn Masud. He promptly cut off the head of Abu Jahl, took it to Muhammad, and said:

‘Oh Messenger of Allah, this is the head of the enemy of Allah, Abu Jahl. […] Then I threw down his head in the front of the Messenger of Allah. He said: ‘Praise be to Allah!’

The Sirat records that the first Eid al-Fitr was celebrated after this Ramadan. The successful fighting in the holy month and the booty taken by the Muslims probably made this a highly festive event. Here the significance of Ramadan and Eid were founded, and they remain intact to this day.” (Clausen, 2008)



31. marts 2016

Kronik af konvertit Kasper ‘Bin Laden er en moderne Jesus’ i Politiken: “Jesus viser vejen til forsoning”

Da jeg for nogle uger siden bad en islamforsker Niels Valdemar Vinding udpege en moderat imam, faldt navnet på Naveed ‘dødsstraf for frafald’ Baig. I søndags bragte Politiken en kronik han har skrevet sammen med ph.d. Kasper Mathiesen, en universitetsansat konvertit der i 2011 hyldede Osama Bin Laden på en anonym blog. Indlægget hed ‘Bin Laden er en moderne Jesus‘, og Jesus kan tilsyneladende associeres med alt fra terrorangreb til forsoning.

Fra den omtalte kronik – Lad Jesus vise vejen til forsoning.

“I islamisk teologi betragtes Jesus som Guds ord, Guds sjæl og Guds tjener. … Koranen omtaler Jesus som værende på det højeste stadie af alle som ‘abd Allah’ – Guds tjener. … I forholdet mellem kristne og muslimer og for den gensidige integration i samfundet, er han den helt centrale skikkelse til at bygge bro i kærlighed, tolerance og respekt på tværs af etniske, kulturelle og religiøse skel.

… Den islamiske fortælling om Muhammed er anderledes langstrakt og gennemgår flere udviklingsfaser. … Efter nogle år begynder den religiøse, politiske og økonomiske elite i byen at modarbejde den fremvoksende religion og dens tilhængere. Det udvikler sig til voldelige angreb og endda mord på de troende. Mekka-tiden bliver en årelang muslimsk lidelseshistorie, der i modsætning til kristendommens lidelsesfortælling er kollektiv og gennemleves af muslimerne i fællesskab omkring profeten: Økonomisk boykot, social udstødelse, splittede familier, martyrer, tortur, mordforsøg på profeten, fornægtelse, hån, spot og latterliggørelse kendetegner tiden i Mekka. …

Den fremspirende bevægelse opfattes som en trussel mod hele samfundets struktur i datidens Mekka: De rige er ikke længere over de fattige, slaverne skal frigives, kvinderne skal have rettigheder, og ingen racer eller folkeslag er andre overlegne. Nationalisme, stamme og familietilhørsforhold erstattes af et globalt broderskab i islam, og mænd og kvinder er lige i forholdet til Gud. …

Når muslimer i Danmark angribes på deres religion, når de selv og deres elskede profet hånes, spottes og latterliggøres, når de bliver udstødt og foragtet af den religiøse, juridiske, intellektuelle og politiske magtelite i landet, og når man forsøger at undergrave deres religion, så bringer det de religiøse minder fra Mekka tilbage. Man identificerer sig med profeten og de første muslimer. Den religiøse grundfortælling vender tilbage og bliver en afgørende referenceramme i mødet med og fortolkningen af nutiden og dagligdagen. Ligesom de første muslimer måtte lide tålmodigt, må nutidens muslimer lide tålmodigt.

Profettegninger og forslag om at forbyde moskeer bliver den danske elites pendant til mekkanernes mordforsøg på profeten. Offentlighedens hadefulde og mistænkeliggørende diskurs, tørklædefrygten, mistroen og islamofobien kommer til at svare til datidens sociale udstødelse.

I Medina forandres alt. Bevægelsen udvikler sig til en magtfuld og progressiv multireligiøs bystat. Ud over at være religionsstifter bliver Muhammed nu ligeledes den politiske, åndelige og moralske leder for en gryende verdensrevolution, et folk, en hær, en økonomi, et retssystem, en menneskehed.

Modstanden mod bevægelsen får nye former, og der udkæmpes militære slag mod bl.a. mekkanerne, der hverken er villige til at acceptere den nye magtfaktor i regionen eller den religion, som profeten ufortrødent kalder til. … Vores pointe er, at vi behøver ikke at forblive fanget i den gensidige mistros splittende jerngreb. Vi behøver ikke at genleve de mest negative religiøse grundfortællinger igen og igen. Nutidens Danmark kan lige så godt være datidens Najran, muslimernes generøse kristne eksil, som aldrig vil blive glemt.”

(Kasper Mathiesen på Facebook, 2011)

Det uhyggelige ved kronikken er, at den forudsiger, hvordan islam vil overtage Danmark. Når vi håner muslimer (gør vi da det?), minder det de herboende muslimer om dengang, de blev hånet i Mekka. Det vækker religiøse minder hos dem. … Profettegningerne var ‘den danske elites’ mordforsøg på Muhammed, og den svarede til datidens mekkaindbyggeres mordforsøg på profeten. Men så ændredes alt dernede dengang. Muhammed vandt med sværdet i hånd og overtog magten. Så pas bare på. Er det ikke betryggende, at en videnskabelig komité på Aarhus Universitet har tildelt Kasper Mathiesen (den ene forfatter) et ph.d.-stipendium? Der er gået helt Grimhøj i fakultetet.” (Hans Hauge, 29. marts 2016)



19. november 2015

‘Anmeld had’-grundlægger: Problematisk at lade professor analysere Islam, han var jo meget kritisk…

Tirsdagens religionshistoriske gennemgang af islams tilblivelse på Radio24syv var hård kost for herboende muslimer. Qasam Ijas troppede derfor op på kanalen under onsdagens udsendelse, og fik taletid. Han var manden der tidligere på året lancerede Anmeldhad.dk. Umiddelbart skulle man tro at en mand der havde dedikeret sit liv til at bekæmpe had, ikke ville have et problem med forskningsbaserede analyser af Islam, men nej. Når ikke-muslimer forholder sig til Islam, er det problematisk i sig selv (og tæt på være misbrug af den her splidskabende ytringsfrihed).

Indslaget kan høres her.

Qasam Ijas, Anmeld had.dk: Jeg er almindelig muslim i Danmark, og har ikke den helt store teologiske viden, så det jeg tænkte på at problematisere, det er hvordan debatten påvirker mig og den kritik der har været af Islam, om det er en jeg som muslim i Danmark kan identificere mig med. … Jeg synes det er nogle skarpe vendinger, skarpe perspektiver, man skal respektere folks holdninger. … Jeg synes det er fair at der skal være kritik af Islam, fordi alt står til kritik, der hvor jeg syns det er problematisk, det er når man går ind og tager nogle kritiske stemmer der er så kritiske, at man så ikke har en modpart. I programmet i går, der skulle der have været en muslimsk stemme, som ligesom kunne argumentere for, modargumentere eller kunne forsvare… Den forståelse som jeg har af Islam…

(Collage: Youtube, Facebook)

“Et shout-out til de politkkere de medier som Jyllandsposten, trykkefrihedsselskabet og andre – de såkaldte kunstnere som bag dække af ytringsfriheden håner, latterligører og respektløst forsøger at ydmyge og islam… Hvis konsekvensen af jeres hykleriske snævre definition af den såkaldte ytringsfrihed, som kun gøre sig gældende når i har en trang til at håne muslimer… i jeres trang til at beskytte den ytringsfrihed, som intet formål tjener end at skabe splid i befolkningen… Hvis i gerne vil kritiserer islam og muslimer så må i finde på en anden måde at gøre det på – en måde som ikke fremkalder så stærke følelser hos dem som føler sig ramt… (Qasam Ijas på Facebook, 14. februar 2015)

“Var meget kort forbi radio 24/7… Idag for at problematisere at de i programmet igår havde inviteret to islam kritikere ind uden samtidig at invitere en islamkyndig med. … Jeg er ikke islamkyndig i den forstand at jeg kan tage teologiske diskussioner så derfor meldte jeg mig på banen som almindelig dansk muslim. Desværre var der ikke megen tid i programmet, men jeg håber at både radio 24/7 og andre vil lade os danske muslimer komme til orde og dermed lad os være med til at præsentere et mere retvisende billede af islam – og være med til at fremhæve nuancerne i debatten.” (Qasam Ijas på Facebook, 18. november 2015)

Oploadet Kl. 10:27 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


18. november 2015

Professor: Muhammed er for muslimer et ideal til efterfølgelse, Islam inkluderer ‘mobiliseringsvers’

Tilbage i 2008 brugte medierne Thomas Hoffmann til at frame Geert Wilders. Han så ifølge Koran-eksperten ‘bort fra en masse islamisk fortolkningshistorie’, og gav eksempelvis indtrykket af, at Koranen benyttede sig af begrebet ‘terror’. I virkeligheden talte Koranen (blot) om at ‘jage en skræk i livet’, hvor Wilders uretmæssigt fremstiller det som om “at verset har en politisk agenda, altså at muslimer skal anvende det politiske apparat terror”. Man skal gøre mange folk tilfredse for at få et professorat, og forskningsadjunkten er i dag professor på Københavns Universitet.

Hvis journalisterne vinklede anderledes og stillede de rigtige spørgsmål, så kunne Wilders’ film have lagt fundamentet for en debat om Islams krigeriske DNA, i stedet blev han udskammet som værende en hadefuld højreradikal, der intet vidste om den sande Islam. Vi skriver nu 2015, og selvom læringskurven på ingen måde modsvarer islamiseringen, så går det trods alt fremad. Det er svært at ignorere blodige lig.

Reporterne på Radio24syv spurgte i går frafaldne Massoud Fouroozandeh og Thomas Hoffmann hvor terroristernes had kom fra. De var forbavsende enige, for som man kan læse i dagens kronik af sidstnævnte, så giver de islamiske kilder ikke meget til apologeterne.

Fra gårsdagens udgave af Reporterne på Radio24syv – Kommer terroristernes had til Vesten fra Islam.

Massoud Fouroozandeh, frikirkepræst: … Islams teologi og Islams DNA er homogen. … Du rammer plet her. Når du spørger hvem er den rigtige muslim. Ja men, den rigtige muslim ifølge Koran og ifølge Islams sædvane er en person der ligner sin profet Muhammed. Den rigtige muslim er en der kan efterligne Muhammed. Hvordan har Muhammed så levet? Ja men, Muhammed har ikke levet anderledes end i forhold til det IS gør. Det som IS gør er ikke en misforståelse eller misbrug af Koranen. De prøver faktisk både at leve op til og efterligne deres profet Muhammed. Muhammed har også finansieret – og det er ikke mig der fortæller det her, det er islamiske historiebøger af muslimer og arabere, der selv har skrevet det her. At Muhammed har gjort lige præcis det samme som IS gør i dag. … Han har jo faktisk gjort de samme ting, som vi oplever i dag at IS-folkene gør. Før har det bare været noget vi læste i historiebøger. I dag ser vi det med vores egne øjne. Så når du spørger mig hvem der er den rigtige muslim, ja men, jeg er ked af at sige det – den rigtige muslim er en der efterligner Muhammed. Så kan du selv finde svaret. … Moderate fredelige muslimer er ikke fredelige på grund af Islam. De er fredelige på trods af Islam. Det er ret vigtigt, at have den med.

[…]

Thomas Hoffmann, professor: Jeg kunne godt nikke genkendende til mange af de analyser jeg kom lige før. Hvis vi ser på de islamiske grundtekster, altså Koranen, Hadith og sharia-tænkningen, ja men så kan se simpelthen sort på hvidt, attribuerede over århundreder, at der er ekstremt voldelige passager, og der er rationaler for slaveri, for krig og den slags. Jihadister i dag kan med en vis ret gå tilbage til de her tekster og finde belæg for det de gør. … Det er en tradition at spejle sig i profeten, og de tidlige muslimers liv. Det er selve det at udøve sunna-Islam, at efterfølge profetens sunna, hans eksempel. Og eftersom Muhammed og de tidlige muslimer sådan set fra Medina-tiden og frem var i konstant konflikt, ja men så har i altså nogle helligtekster og nogle religiøse tekster, som handler om religiøs konflikt, om hvordan man skal gå i krig, hvilke begrundelser der kan være for det, og det er sådan set noget der er et ideal til efterfølgelse. …

Hvis vi for eksempel går til Koranen, så kan vi se at mange at de jihadvers der er, det er simpelthen mobiliseringsvers, som profeten fremfører, fordi folk egentlig ikke har lyst til at gå i krig. De har ikke lyst til at bedrive jihad, for så risikerer man jo livet. Så det her med at gå i krig og muligvis dø for en sag, det er jo voldsomme krav at stille til almindelige mennesker, og derfor er der jo også mange der ligesom forsøger at undgå det ved at finde forskellige andre rationaler for at være muslim, at være religiøs på. …

Hvis man siger at Islam og vold har intet med hinanden at gøre, så er det selvfølgelig et prisværdigt udsagn, hvorpå nutidens muslimer kan ændre deres egen religion på, men de har altså stadigvæk et forklaringsproblem i forhold til de her kilder og tekster som er enormt normative og normgivende for store dele af Islam.

(Klassisk fokusflyttende karaktermord på Geert Wilders, DR Online, 28. marts 2008)

Citater fra Thomas Hoffmanns kronik i dagens Jyllands-posten – Krigens DNA i islam.

“At følge profetens eksempel, hans sunna, er simpelthen en del af islams dna – hvis der er krise- og krigstider, skal man naturligvis følge Muhammeds eksempel: ‘I har et smukt eksempel i Guds udsending’ (Koranen 33:21). Shariaen udspringer af forsøget på at sammentænke Koranens troslære med profetens eksemplariske liv.”

“… den islamiske teologi udvikles og krystalliseres i en uhørt suveræn magtposition. I modsætning til både kristendommen og (rabbinsk) jødedom, som udviklede deres tidligste teologier under andre religiøse suveræner end dem selv (romerne og perserne), udvikler islam sig under sin egen islamiske suverænitet. Jihad bliver i den sammenhæng en teologisk selvfølgelighed – en del af det islamiske imperiums elan vital.”

“Der er et element af denne logik i nutidens jihad – det magtfulde og onde Vesten fortjener simpelthen at blive straffet. For jihadisterne rummer Koranen den ultimative lovhjemmel, nemlig princippet om reciprocitet, f.eks. 2:194…”

“Den særlige spektakulære grusomhedstaktik, der benyttes i terrorangrebene, begrundes ligeledes i Koranens råd om scare-tactics.

Hvis vi kigger på IS’ kommuniké, den udsendte efter Paris, kan vi f.eks. se, at de indleder med at citere Koranen 59:2:

‘… og de tænkte, at deres fæstninger kunne beskytte dem mod Gud. Men så faldt Gud over dem fra en side, som de ikke havde regnet med, og indgød dem rædsel [ru’b – ofte oversat til terror på engelsk, da det jo betyder ’skræk’ eller ‘rædsel’] i hjertet, så at de egenhændigt, og med de troendes hænder, lagde deres huse i ruiner. Så tag ved lære, I, der kan se!'”



1. november 2015

Lars Hedegaard: “Jeg tror, at Marx ville være klog nok til at indse, at islam er problemet.”

Mikael Jalving har interviewet Lars Hedegaard til Jyllands-Posten – Islam står og falder med kontrol over kvindekønnet.

“Attentatet har vendt op og ned på Lars Hedegaards tilværelse, men han fortsætter ufortrødent sin islamkritik, senest i erindringsbogen ‘Attentatet’, der er udkommet til strålende modtagelse – krydret med mere lunkne anmeldelser i Politiken og Information. Bogens analyse af islam begynder med sex, hvilket kunne få nysgerrige til at tro, at der findes en særlig kinky forbindelse mellem islam og kønsdriften. Lars Hedegaard anvender ikke selv adjektivet kinky, men siger:

Hvis man vil forstå islam, må man naturligvis tillægge sex samme betydning, som islams helligskrifter selv gør. Læser man Koranen, hadithen (beretninger om Muhammeds ord og gerninger, red.) og siraen (beskrivelser af Muhammeds liv, red.), vil man se, at islam er sygeligt optaget af den seksuelle kontrol over kvinderne. Faktisk kan man sige, at islam står og falder med denne kontrol. Hvis muslimske kvinder opnåede samme frigørelse som vestlige kvinder har tilkæmpet sig, ville hele denne vanvittige ideologi brase sammen. I min bog anstiller jeg nogle historiske betragtninger om, hvad den islamiske sexmoral udspringer af, nemlig af et beduinsamfund, hvor den enkelte stammes overlevelse afhang af magten til at erobre kvinder, der kunne forsyne stammens overhoved med krigere.’

Du skriver, at de fleste kulturer har haft slaveri på et eller andet tidspunkt, også de kristne. Hvad er det så, der gør den islamiske kultur til noget særligt i forhold til sex og slaveri?

Der er det særlige forhold, at Koranen betragtes som Guds endegyldige budskab til menneskeheden. Vi hører aldrig fra ham igen, og intet kan ændres eller tilføjes. Problemet er nu, at slaveriet, herunder det seksuelle slaveri, er sanktioneret i Koranen og altså en institution, som det ikke er tilladt mennesket at afskaffe. Hertil kommer, at Muhammed betragtes som det perfekte menneske, hvis handlinger er retningsgivende for enhver muslim. Og Muhammed holdt selv slaver, bl.a. kvindelige sexslaver. Det betyder, at andre muslimer er i deres gode ret til at gøre det. Det betyder naturligvis ikke, at alle eller flertallet følger Muhammeds eksempel, men ingen muslim har begået nogen synd, hvis han gør. Eller hvis han som Allahs sendebud dyrker sex med piger. ….’

Du lægger vægt på islam, mens andre fremhæver indvandringen som et økonomisk og socialt problem. Er det ikke mærkeligt, at en gammel marxist som dig synes mere optaget af ideer end af økonomi og sociale faktorer?

‘Det har også slået mig. Hvis Marx havde levet i dag, ville han givetvis have været nødt til at revidere sine teorier om sammenhængen mellem ‘de materielle grundforhold’, altså det vi kalder økonomiske og sociale problemer affødt af den muslimske indvandring. Han ville være tvunget til at stille sig et simpelt spørgsmål: Holder muslimer fast i en 1.400 år gammel ideologi, fordi de føler sig fattige og forurettede – eller lever de overalt i Europa i en social, kulturel og økonomisk parallelverden, fordi de er muslimer? Jeg tror, at Marx ville være klog nok til at indse, at islam er problemet. Man kan jo ikke integrere mennesker, der ikke vil integreres, uanset hvor mange penge man giver dem, eller hvor mange integrationsprojekter eller antiradikaliseringsinitiativer man poster penge i. Så længe muslimer bliver ved med at tro, at de kommer i helvede, hvis de fraviger et eneste af Muhammeds påbud, vil der være krig mellem islam og ikkeislam.'”



25. maj 2015

Sunni/shia-konflikt i folkeskolen: “Hvis de ikke tilhører samme gren af islam, vil de ikke lege sammen.”

De fleste er født i Danmark, men mentalt befinder de sig i Mellemøsten, i en tvist mellem to udgaver af samme problem: Sunni-Islam & Islamisk Stat eller shia-Islam & Hezbollah. Yderst interessant klumme af Naser Khader i BT – Nu er konflikten rykket tættere på.

Efter at det shia-muslimske Iran beordrede det shia-muslimske Hizbollah i Libanon til at gå ind i krigen i Syrien på den shia-muslimske Assads side med våbenhjælp via blandt andet den shia-muslimsk-dominerede irakiske regering, har sunni-muslimerne samlet sig. Den shia-muslimske alliance har nemlig provokeret flere sunni-muslimske lande med Saudi- Arabien og Egypten i spidsen til at indgå en alliance.

De shia- og sunni-muslimske fronter er med andre ord trukket skarpt op, og der flyder meget blod i Mellemøsten. Man er begyndt at tale om en 30-års krig mellem shia- og sunni-muslimer.

Denne shia- og sunni-konflikt kan også mærkes i Danmark. Fra mine kilder i det muslimske miljø hører jeg, at konflikten er ved at vise sig blandt danske muslimer på flere planer. En lærer fortalte mig for eksempel, at muslimske børn i skolerne spørger hinanden, om de er shia- eller sunni-muslimer. Hvis de ikke tilhører samme gren af islam, vil de ikke lege sammen.

Selvom det tilhører småtingsafdelingen, mener jeg, at det er tankevækkende. Jeg har ligeledes hørt, at nogle shia-muslimer ikke vil handle i sunni-forretninger – og omvendt. Men det mest bekymrende er nok, at bandemiljøet på Nørrebro i København også er ved at dele sig op i shia og sunni.

Rygter siger, at der er opstået et sunni-muslimsk tæskehold, som er ude efter shia-muslimer – og omvendt. Det er de, fordi nogle shia-muslimer er Assad-venlige i modsætning til sunni-muslimerne, som er Assad-fjendtlige.

I begyndelsen af denne uge blev den 19-årige Hamza Samsam dræbt af knivstik på Nørrebro. Selvom der ikke foreligger dokumentation for det, hævdes det, at han blev slået ihjel af en Assad- og Hizbollah-venlig bandegruppe, fordi han efter sigende har været i Syrien. Hamza Samsams storbror har med sikkerhed været i Syrien og kæmpet mod Assad. Jeg håber virkelig ikke, det er rigtigt, at Hamza Samsam blev dræbt som led i en shia/sunni-konflikt, for det ville være katastrofalt, hvis den konflikt virkelig kom her til landet.”

(‘Ahmed syri’ alias Ahmed Samsam, bror til dræbte Hamza Samsam; Foto: Syrienblog)



6. maj 2015

Undertegnede i Fyens Stiftstidende: “Var det virkelig det bedste bud på islamisk multikultur?”

Foranlediget af en usædvanlig Islam-apologetisk sognepræst, valgte jeg at skrive et lille hurtigt læserbrev søndag eftermiddag. Mest fordi vejret var for ringe til en ornitologisk ekskursion. Alternativ mentalhygiejne, så at sige.

Multikultur i 600-tallet

Fyens Stiftstidende bragte tirsdag (28/4) en sød lille historie om hvorledes muslimske venner til en kristen konfirmand var med til at fejre Blå mandag. “Har I noget fra koranen, som I ser som meget betydningsfuldt?”, spurgte sognepræst Anne Birgitte Reiter en dreng, der herefter giver fortællingen om en muslim der kom til en kristen landsby, hvor han blev angrebet med stenkast, hvad ikke blev gengældt.

Muslimen boede der fredeligt i et par dage, hvorfor efter han drog videre. “Det var det samme, som Jesus gjorde. Vendte den anden kind til. Religionerne har meget til fælles”, lød sognepræstens afslutningskommentar.

Historien er ikke helt så simpel, og det burde en teologuddannet i det mindste vide. Drengen henviser til Muhammeds forsøg på at omvende landsbyen Taif i 619. Det mislykkede, og 11 år senere vendte han tilbage, denne gang med en stærkere hær. Efter det heller ikke lykkedes at gennembryde byporten denne gang, trods brug af katapult, valgte Muhammed at belejre byen. Indbyggerne blev lovet amnesti hvis de underkastede sig ham.

Belejringen blev opgivet efter et par uger, men den islamiske trussel var stadig presserende, og i den fredhellige måned sendte Taif derfor en delegation til Mekka med henblik på at få lov til at bevare deres tempel for en tre-årig periode. Muhammed afviste, i det han kun ville acceptere deres overgivelse, hvis de lod templet ødelægge og underkastede sig Islam. Til sidst accepterede de, og lod muslimerne komme ind i byen, hvor de smadrede templet.

Var det virkelig det bedste bud på islamisk multikultur?

(Fyens Stiftstidende, 6. maj 2015, s. 23)

Oploadet Kl. 06:06 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


27. februar 2015

Søren Espersen om Islam, islamisme – Søren Pind om bekæmpelse af islamisme med empati, svinehud

Hvis jeg skulle sætte et ministerhold i en eventuel VO-regering, så ville Søren Espersen (DF) og Søren Pind (V) være oplagte kandidater. Ingen er dog fejlfrie. Førstnævnte røg forleden i den klassiske mediefælde, som man kunne kalde ‘Kunsten at sige sandheden om Islam uden at generalisere’. Sidstnævnte er udtryk for almindelig populisme. Der argumenteres med baggrund i ideologiske floskler, lige til den dag alle kan se det ikke er svaret på de problemerne Islam/islamisme giver liberale demokratier.

Søren Espersen om Islam & islamisme (2007 & 2013).

“Jo mere jeg beskæftiger mig med problematikken, jo mindre mening giver det for mig at adskille islam og islamisme. Mere og mere bliver det meningsløst for mig fortsat at hævde forskellen.” (Jyllands-Posten, 26. juni 2007)

Om manglende skelnen mellem islam og islamisme: “Jeg vil ikke acceptere, at den type holdninger skulle være generelle for partiet.” (Politiken, 1. februar 2015)

Søren Pind om bekæmpelse af islamisme (1. og 14. februar 2015).

“Jeg tror ikke, man kan bekæmpe islamismen med islamisme. Og jeg tror ikke, vi kan bekæmpe den med halshugninger, kidnapninger og terror. Vi kan derimod bekæmpe fanatisme med frimodighed. Undertrykkelse med frihed. … Der er en grænse for, hvad vi skal og kan. Nogen ser den grænse som en hindring for sejr over mørket. Tværtimod tænker jeg, at netop moderation, menneskelighed, empati, omsorg, nysgerrighed og åndsfrihed er gaver for ethvert fællesskab, der i sidste ende ønsker, alle andre deler denne kultur.” (Jyllands-Posten, 1. februar 2015)

“Grrrrr! Nogen gange får man lyst til at gøre alvor af at selv, altså. Det er foregået i MIN kreds på Østerbro. Må I rådne op langsomt og pinefuldt. Krydser fingre for politifolkene. I er os – vi er jer. Gerningsmanden et svin.” (Facebook, 14. februar 2015)

Oploadet Kl. 14:27 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


18. januar 2015

“Hvis en religion kan frembringe så mange rådne æbler, må der være noget galt med frugtplantagen.”

God kommentar af Naser Khader, der ganske naturligt betragtes som frafaldne af Koran-læsere. Det gælder eksempelvis imam Fatih Alev, som Ritzaus Bureau tidligere på ugen lancerede som repræsentant for moderat Islam.
Fra Jyllands-Posten – Koranen trænger til et serviceeftersyn.

“Attentatet mod Charlie Hebdo og de efterfølgende to gidseldramaer har ikke bare rystet Frankrig, men hele verden. De nu afdøde gerningsmænd erklærede, at de var sendt af al-Qaeda, som også har påtaget sig skylden for ugerningerne.

David Cameron, Barack Obama og mange fremtrædende muslimer har efterfølgende udtalt, at det ikke har noget med islam at gøre. Det er jeg lodret uenig i. Det er også islam. Jeg forstår godt, at det bliver sagt i et forsøg at tage hensyn til verdens mange moderate muslimer, men gerningsmændene så sig selv som muslimer, råbte islamiske udtryk og mente det, de gjorde, var islamisk.

Der findes et dogme inden for religionsvidenskaben, som siger, at religioner er dét, de religiøse selv definerer og gør. Man kan med andre ord ikke tage det fra gerningsmændene, at de er muslimer.

Lederen af Islamisk Stat, al-Baghdadi, er for eksempel uddannet teolog og har undervist i teologi på universitet, og det virker direkte grotesk, når en ung muslim, som er født og opvokset i Danmark, siger, at al-Baghdadi og jihadister ikke er muslimer. De er lige så meget muslimer som andre, og det er indlysende, at sidste uges terror har noget (meget) med islam at gøre.

Det baserer jeg blandt andet på den religiøse tradition, hvor man gennem historien har straffet personer, som har foretaget sabb alsahaba og istikhza af profeten. Sabb al-sahaba betyder at håne profetens venner og første efterfølgere. Stikhza nævnes i Koranen (36:30-32), og al-istikhza betyder at gøre grin med, håne eller latterliggøre. …

Da nogen fortalte al-Baghdadi, at korsfæstelse og halshugning var uislamisk, svarede han blot, at det står i kapitel fem, og det er præcis det, der skal gøres noget ved. De muslimske teologer må arbejde for, at det, der for eksempel står i kapitel fem, ingen virkning har i dag. Halshugning og korsfæstelse hører ingen steder hjemme i den moderne verden.

Såvidt jeg ved, er der ingen fremtrædende teolog, der til dags dato, har sagt, at den passage hører til en bestemt historisk kontekst og er ugyldig i dag. Det er nødvendigt, at muslimer erkender, at problemet eksisterer og gør op med de forældede traditioner. … De er nødt til at tage opgøret og bekæmpe de rådne frugter i deres plantage.

“When there’s this many bad apples, there’s something wrong with the orchard.” (Bill Maher på HBOs Real Time, 9. januar 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper