Multikulturens ideologer forstår ikke, at utryghed er en subjektiv følelse, nok så mange anvisninger om ‘sikker parkering’ ikke kan ændre væsentligt på. Fra Jyllands-Posten – Indbrud, røveri og derefter tavshed.

“Klokken var omkring 14.10 tirsdag den 23. april, da sundhedsplejerske Tina Schjødt fik en besked om, at en bil på parkeringspladsen ved Gellerup Kirke var blevet brudt op. …

Nogen havde slået en rude ind, viste det sig, og Tina Schjødt lånte et tæppe af en kollega til at lægge på sædet. For at have hænderne fri lagde hun sin telefon og sin pung i fordørens sidelomme og begyndte oprydningen. Det var i det øjeblik, at to fremmede mænd dukkede op. … Tina Schjødt opdagede dem ikke, før den ene gav hende et »magnumpuf« ind i bilen – ned oven i glasskårene. Og da hun kom ud igen, var hendes pung væk.

I februar flyttede Aarhus Kommune Tina Schjødt og 15 kollegaer fra et kontor i Viby til Gellerup. Flytningen var led i en omstrukturering af sundhedsplejerskernes arbejde i byen – og i en større politisk beslutning om at flytte kommunale arbejdspladser til Gellerup for at løfte det udsatte boligområde. …

»Jeg skal væk derfra. Nu er nok simpelthen nok,« siger hun og tilføjer, at hun ikke er alene. …

»Som en af mine kollegaer sagde til mig forleden: ”Det her system er simpelthen pilråddent”. Vi føler os ikke hørt, og vi føler, at vi får mundkurv på. Det ligger mellem linjerne, at vi i Aarhus Kommune ikke skal gå til pressen med noget som helst. Der er en undertone af, at det kan koste os vores job. Men jeg har lyst til at tale mine kollegaers sag, fordi det er hårdt at se dem miste arbejdsglæden og ryge ned med nakken,« siger Tina Schjødt.

[...]

Inden flytningen anviste Helle Andersen bl.a., hvor de ansatte kan parkere »med mindst risiko«. Med handleplaner og samarbejde med Falck Healthcare og det lokale politi søger man at skabe de bedst mulige forhold for personalet, siger hun, og beretningen om, at problemerne skulle være forsøgt tiet ihjel, undrer hende.

[...]

For Tina Schjødt endte regningen på omkring 5.000 kr. for reparation af hendes bil. Men over den pris hviler stadig den psykiske.

»Hver dag tænker jeg over, hvor jeg skal parkere min bil. Nogle dage efter overfaldet valgte jeg at holde ved Gellerup Bibliotek, og da jeg skulle ud til min bil den dag, kunne jeg se, at der var smidt en kæmpe sten ind gennem ruden til biblioteket. Her sker hele tiden noget. Det kan godt være, at det bare er hærværk og ikke overfald. Men det gør, at man tænker sig om,« siger Tina Schjødt, som også har meldt sin sag til Arbejdstilsynet.”

Som salige Huntington skrev for mange år siden, så handler kultur i sidste ende om dominans. Når ikke-danskere dominerer et byrum, vil danskere søge væk, og det kan nok så mange plusord ikke ændre væsentligt på. Hvis radikale Anne Nygaard ikke forstår lige netop det, så forstår hun ingenting. Læserbrev i JP Århus – Mindeparken for mangfoldighed. Mindeparken var indtil for få år siden, qua sin beliggenhed, en ren dansk affære.

“Forleden dag under en gåtur gennem Mindeparken bemærkede jeg to ting. Til trods for at rød-hvide Dannebrog var det første, der faldt mig i øjnene, var det ikke de nationale farver, der gjorde størst indtryk på mig. Det, jeg særligt lagde mærke til, var, hvilken etnicitet, der dominerede parken.

Etniciteten bar ikke præg af stereotype blege aarhusianere, der sad med de obligatoriske kolde øl i eftermiddagssolen. I stedet bar parken præg af mænd og drenge af anden etnisk oprindelse, der ivrigt løb rundt på de grønne arealer efter en fodbold, duften af krydret og eksotisk mad og kvinder, der var iført farverige tørklæder. Som radikal byrådskandidat og stor fortaler for et mangfoldigt byrum, var synet af glade og imødekommende indvandrere en sand fornøjelse.

Til min store skuffelse var Mindeparken dog som støvsuget for andre aarhusianere. For mig at se er Mindeparken et frirum. Et frirum hvor mennesker kan mødes på kryds og tværs af nationalitet, social baggrund og religiøs overbevisning. Af denne årsag undrede jeg mig derfor også over, hvor de andre aarhusianerne gemte sig denne dag.

Et byrum er vel ikke mangfoldigt, før flere forskellige nationaliteter er repræsenteret?“

Offeret må komme fra et hjem der holder Politiken. Fra Ekstra Bladet – 21-årig sexangrebet i pirattaxa.

“Det aarhusianske natteliv er kommet ind i en stime med folk, der tørres godt og grundigt i pirattaxaer.

Sidst på natten i går gik det ud over en 21-årig kvinde fra Risskov. I modsætning til de fleste tidligere episoder, hvor det har handlet om at flå ofrene for penge, gik denne tur over i grov seksuel forulempelse, da hun steg ind i en personbil til tre muskuløse mænd af arabisk udseende, alle i 25 års alderen. …

– De tilbød hende et lift til Risskov og optrådte yderst venlige og høflige og spurgte blandt andet interesserede til hendes studier. Hun anede åbenbart ingen fare og satte sig ind i bilen til dem, hvorefter de satte kursen den modsatte vej, til Viby, fortæller politikommissær Mogens Brøndum, Østjyllands Politi.

- Hun protesterede med det samme, men fik en forklaring om, at de lige skulle omkring en benzinstation. Hun blev yderligere mistænksom, da hun kunne se tanken var halvt fyldt.

- På tanken skulle hun tanke for 50eren. Selvom hun havde sådan en i hånden, forlangte de, at der skulle betales med dankort. Stemningen blev ond, da det lykkedes hende at skærme dankortkoden under købet. Derefter gik stemningen fra skidt til værre, og de begyndte at beføle hende på intime steder på kroppen under tøjet – uden at jeg vil gå i detaljer. … Kvinden blev desperat og ulykkelig, begyndte at græde og forlangte at komme ud af bilen øjeblikkeligt. … de lod hende gå med ordene: Skrid med dig.

[...]

Både politiet og den autoriserede taxabranche har gennem et par måneder haft fokus på problemet og advarer dagligt mod fænomenet.

- Man kan godt undre sig over, at folk stadig hopper med på den galej. Den ene grimme historie efter den anden kommer til offentlighedens kendskab, og både politiet og taxiselskaberne er meget flittige med at advare mod piratvirksomheden. Alligevel bliver folk ved med at hoppe i.

- Det er ærligt talt temmelig uforståeligt, at folk tør løbe den risiko. Det ville være rart, hvis man kunne sprøjte mod den slags problemer, for jeg ved snart ikke, hvordan vi skal få gjort folk begribelige, at de skal lade være, siger Mogens Brøndum.”

I sidste uge bloggede jeg historien om AGF Svømning, der af hensyn til sikkerheden har droppet sine hold i Gellerupbadet. Det er siden kommet informatiopner frem, der indikerer at det er et generelt problem, og får nemt det indtryk, at medierne hellere vil skrive succeshistorier end berette om multikulturens ‘slow boiling’. Der er ro i Gellerup for tiden (‘Brandstiftere er væk’), kan man læse i JP Aarhus, i en artikel der konkret fortæller, at 21 pct. af alle udrykninger i Århus i 2013, har været til Gellerup, der i indbyggertal blot udgør 3 pct.

Her lidt fra et indslag på TV2 Østjylland, onsdag i sidste uge – Flygter fra Gellerup. Bemærk argumentationen fra den rådvilde rådmand. De gode rammer skal gøres endnu bedre, for integrationens skyld. Mere af det samme.

Vært, TV2 Østjylland: I går kunne vi fortælle, at AGF Svømning havde valgt at stoppe sine aktiviteter i Gellerup på grund af hærværk og trusler om vold, og klubben er langtfra den eneste.

Marc Parera Christensen, Konservativ Rådmand: … jo mere luft og lys der kan komme, jo bedre. …

Pelle Bank, TV2 Østjylland: Alene sidste år har politiet registreret 28 tilfælde af tyverier og hærværk mod biler ved svømmebadet, og AGF står ikke alene med problemet. Få hundrede meter væk på Toushøjskolen dyrker 140 handikappede hver uge idræt i foreningen Lavia, og ifølge formanden er billedet det samme, som det er ved Gellerupbadet.

Martin Walsted Andersen, Lavia: Det kan vi sagtens genkende. Det vi oplever er smadrede biler, altså bilruder og ridser i bilerne. Vi oplever chikane fra børn og unge der er i og omkring lokalområdet herude.

Marc Parera Christensen: Hvad kan man gøre i forhold til at gøre denne tilkørsel mere indbydende?

Pelle Bank, TV2 Østjylland: … Det er før sket, at idrætsklubber har trukket sig ud af området, på grund af hærværk og trusler. Bokseklubben her lå indtil for få år siden i Gellerup, nu ligger den i Risskov.

Michael B. Andersen, Aarhus Athlet Klub: Det seneste år vi var der, der var der en del hærværk på biler, og det kulminerede så med en julefrokost hvor vi havde ni biler der var udøvet hærværk på.

Pelle Bank: Så fik I nok?

Michael B. Andersen: Så fik vi nok.

Pelle Bank: Nu overvejer også Lavia at forlade Gellerup, fordi der er medlemmer, som ikke tør komme i klubben.

Martin Walsted Andersen: Rammerne er rigtig gode herude, men på grund af de ødelæggelser der er herude, chikane og utryghed, så ville det være rarere at være et andet sted.

Marc Parera Christensen: Det bekymrer mig rigtigt meget, at vi ikke kan have et sundt og aktivt foreningsliv, for det er en af de væsentligste integrationsgreb vi har i et område som det her.

Når kommunen regner på udgiftsposterne har læserbreve ikke helt samme vægt som påsatte brande og kast med brosten, og hermed vil velopdragne børn med arbejdende forældre fra monokulturelle forstæder automatisk blive nedprioriteret. Interessant indlæg i debatten fra ‘Skåde-far’ Niels Brix, selvom det vel også hører med til historien at det er en tidligere folketingskandidat for De Konservative der revser den socialdemokratiske rådmand. Fra Jyllands-Posten – Skåde-far: »Hvorfor har mine børn ikke en klub?«.

“Hvordan kan kommunen have fritidsklubber og oven i købet støtte nogle af dem med ferierejser, når børn i Skåde ikke engang har en ungdomsklub? Det spørgsmål stiller Niels Brix, far til tre børn på Skåde Skole. …

»Der er en forskelsbehandling af skolerne i Aarhus Kommune. Og det er helt uanstændigt, at man nogle steder prioriterer at bruge skattekroner på skiferier og ture til Dubai og andre eksotiske steder, når man samtidig ikke ser sig i stand til at opfylde en kommunal kerneydelse – et fornuftigt klubtilbud efter skoletid til børn på Skåde Skole,« mener Niels Brix. …

»Rådmanden svarede, at så skal man tage penge fra andre. Dertil er svaret: ”Ja, det skal vi”. …,« mener han.

Niels Brix er indforstået med, at kommunen har særlige udfordringer i forhold til udsatte grupper, og at det også kan være nødvendigt at gøre noget særligt i bestemte områder af byen.

»… Det nytter ikke, at man skærer en klub væk, og at man maser børn ind i klasserne, fordi det hedder Risskov og Skåde, og at man som mangeårig socialdemokrat i byrådet bestemmer sig for at smide pengene ud til Gellerup. I både Odense og Aarhus ser vi, hvordan politikerne sender penge ud til forstæderne for at købe sig aflad.«”

(Ekstra Bladet, Albertslund i flammer: 110 påsatte brande siden 21. september 2012)

“Så længe det [et værested, Kim] ikke kommer, vil brande og hærværk fortsætte indtil vores krav bliver opfyldt.” (‘Albertslund Drengene’ på Facebook; Uriasposten)

Gad vide om denne historie får ligeså stor mediedækning, som da en højreorienteret i fuldskab sagde noget lignende forleden i en bybus i Oslo. Den omtalte er som man kan se på EB.dk arabisk af udseende, og efter politiets vurdering psykisk syg. Fra BT – 29-årig varetægtsfængslet efter terrordrama på bybus.

“En 29-årig mand blev Skærtorsdag varetægtsfængslet i 14 dage for trusler, efter han onsdag truede med tegneren Kurt Westergaard og flere passagerer i en bybus i Aarhus. …

Manden blev anholdt onsdag ved Gudrunsvej i Brabrand kort efter klokken 13 onsdag, efter han i en bus på linje 12 i Aarhus erklærede sig selv som ‘terrorist’ og truede med at sprænge både passagerer og Kurt Westergaard i luften.

Undervejs slog manden også ud efter flere passagerer og spyttede en ung mand i hovedet.

[...]

Da den 29-årige ikke standsede, afgav politiet et varselsskud…”

De ‘unge’ fra ‘lokalområdet’ har en problematisk ‘attitude’ og ‘adfærd’, fortæller Mogens Brøndum, og så har han ikke sagt for meget. Fra Jyllands-Posten – Unge stormede frem mod politiet.

“Søndag aften ved 18.30-tiden løb en gruppe på 10-15 unge menneske pludselig frem mod to politibetjente ved Rymarken i Hasle uden for Aarhus.

Forinden have politiet forsøgt at standse en mistænkelig bilist, som slap væk, da betjentene måtte indstille jagten pga. et punkteret forhjul på patruljebilen.

”Pludselig kommer denne her gruppe meget aggressivt løbende frem mod politiet, mens de råbte ”pansersvin” og ”luder”. Deres adfærd virkede truende, og derfor trak de to betjente deres peberspray for at signalere, at de unge ikke skulle komme tættere på. De råbte meget voldsomt, og de kastede med enten en isklump eller sten mod patruljevognen,” siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til Jyllands-Posten. …

”Vi var massivt til stede, og der blev kastet med sten mod flere af politipatruljerne…” siger Mogens Brøndum.

Det lykkedes for politiet at få ro på situationen og få identificeret omkring 10 af de unge. Ingen personer blev anholdt…”

Politiet eftersøger to arabiske mænd af arabisk oprindelse, og det faktum alene gør det unødvendigt at lede efter et egentligt motiv. Fra JP Århus – Ung pige fik kylet sten i ansigtet.

“I går eftermiddags omkring kl.13 blev en 15-årig pige udsat for vold, da hun gik under tunnelen ved Tilst Skolevej.

En scooter med to unge mænd af anden etnisk baggrund end dansk kørte op på siden af pigen, sænkede farten og smed en sten direkte i hovedet på hende. Bagefter gassede de op og kørte væk igen.

”Lige inden de kaster stenen, siger de to mænd noget til hinanden på formentlig arabisk, men der er ingen dialog overhovedet mellem pigen og gerningsmændende. Det er et meget kraftigt kast, som er rettet målrettet mod hendes ansigt,” fortæller politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til Jyllands-Posten.”

Man ved multikulturen er en dødsejler, når det er nødvendigt at opfinde ord som ‘nultolerance-hændelser’, og lancerer det som en succeshistorie, at en dansk chauffør må lære at tale arabisk for at undgå vold fra herboende arabere. Fra JP Århus – »Jeg siger bare et par arabiske ord«.

“Buslinje 4A har oplevet markant fremgang. I 2011 skete der flest nultolerance-hændelser på netop den linje, men på blot ét år er 4A faldet til en fjerdeplads på listen over, hvilke buslinjer, der sker flest hændelser på.

Anders Fænø har været buschauffør i Aarhus i seks år…

»Jeg prøver at få en dialog med de unge indvandrerdrenge, når de træder ind i bussen. Jeg snakker hurtigt med dem og siger et par arabiske ord, så de opdager, at buschaufføren ikke er en dum idiot,« siger han.”

Søren K. Villemoes anmelder AFA’s seneste bog i Weekendavisen – Politisk hooliganisme (ikke online).

“»En markant skillelinie mellem den antifascistiske bevægelse i Danmark og Sverige er, at man i Sverige også har haft tradition for at gennemføre aktioner rettet mod nazisters hjem. Det gør man, fordi man har set hvor store resultater det har givet. Det skal være besværligt at være aktiv nazist. Man skal ikke kunne omgås naboer og familie problemfrit.«

… Det og meget andet kan man læse om i en ny bog, At knuse fascismen, der er udgivet af Antifascistisk Aktion (også kendt som AFA) i anledning af deres 20-års fødselsdag. … Bogen består af to overordnede dele. Den første beskriver AFAs ideologiske udsyn. Den anden halvdel beskriver konkrete erfaringer med kampen mod fascister i Skandinavien, her særligt i Helsingborg og Aarhus. Der er ikke tale om en neutral, balanceret og objektiv beskrivelse. Mange belastende detaljer er udeladt, med er kun dét, der sætter antifascisterne i et godt lys.

Ikke desto mindre er bogen højst læseværdig og giver et meget interessant indblik i, hvordan en af de mest militante og lukkede grupperinger på den yderste del af venstrefløjen forstår sig selv – og især hvordan den gerne vil forstås af omverdenen. Dele af bogen er decideret selvudleverende…

Herhjemme har AFA længe været kendt som en særlig militant enhed… Gruppen opfatter nemlig deres aktiviteter som selvforsvar. I bogen beskrives det dog noget tvetydigt. Efter at have konkluderet, at fascisme altid fører til vold, skriver AFA: »At imødegå fascistisk mobilisering er således socialistisk selvforsvar.« Der er altså tale om selvforsvar, hvis man hindrer »fascister« i at organisere sig. Og det er vel at mærke også selvforsvar, hvis det sker præventivt. AFA abonnerer således på en slags antifascistisk Bush-doktrin, hvor præventive angreb udgør et kerneelement.

Men hvem er disse fascister så? Her er der tale om en ret begrænset gruppe af højreradikale outsidere. Det er mest nazister (DNSB), forskellige erklærede racister (for eksempel i Danskernes Parti) og nogle mere eller mindre løst organiserede hooliganbøller og nationalkonservative (blandt andet Danish Defence League). …

SKAL man tro bogen, har AFA et meget bizart forhold til politiet. … På et tidspunkt skriver de endda, at politiet skal respektere demonstrationsretten. En mærkelig detalje, da en stor del af AFAs aktiviteter jo netop går ud på at hindre nazister i at demonstrere. Så når AFA med vold vil hindre nazister i at demonstrere, forventer de alligevel, at politiet beskytter selvsamme nazier. Det er meget underligt. Det minder lidt om et teenagebarns forhold til sine forældre.

(Antifascistisk Aktion & Antiracistisk Netværk-reklame ifm. ‘Århus for Mangfoldighed’; Uriasposten)

Bogens kapitel om AFA i Helsingborg er hårrejsende. Når det kommer til politisk hooligankultur, er Sverige mange ligaer over Danmark i grusomhed og militarisme. Her beskrives det, hvordan man offentligt opsøger nazister på deres hjemmeadresser, ødelægger deres biler, finder dem, mens de går alene på gaden og tæsker dem. …

Helt anderledes er det i kapitlet om Aarhus, hvor de danske antifascister ser ud til at have en sølle tilværelse. … Især deres store antiracistiske festinitiativ Mejlgade for Mangfoldighed ender i det rene fadøl og fællessang, alt imens tæskene hagler ned over de få venstreradikale aktivister, der er tilbage. Der er langt fra Helsingborg til Aarhus.

Selvom bogen er ensidig og politisk farvet, er den alligevel overraskende åben omkring nogle af de mere følsomme emner. Det beskrives for eksempel, hvordan en voldtægtssag splitter det aarhusianske aktivistmiljø.

[...]

Til sidst bør en af bogens blinde pletter nævnes, nemlig muslimerne. AFA har kun ét officielt syn på muslimer: De er uskyldige syndebukke. … Indvandrere har i bogen udelukkende én (og kun én!) rolle: De er nogle håbløse stakler, som det er antifascisternes rolle at beskytte fra andre hvide mænd. … AFA gør sig her skyldige i en art uagtsom racisme. Deres herrefolksagtige og patroniserende syn på indvandrere er ikke meget bedre end de racisters, de forsøger at bekæmpe.”