16. marts 2017

DR skønmaler venstreradikalt firma, hylder AFA-grundlægger: “… arrangerede kulturbegivenheder”

I aften sender DR1 andet afsnit af dokumentar-serien ‘Frihed, lighed & Tømmerlus’ omhandlende Logik & Co., som jeg utallige gange har skrevet om her på siden. Første afsnit var en feelgood-fortælling i overdrive, hvor aktivister fra den yderste venstrefløj præsenteres som gode og rare mennesker, der kæmper for en bedre verden.

På intet tidspunkt i de 28 minutter sættes der ideologi på de ledende aktørers baggrund, med undtagelse af byggeleder Esben (efternavn) der henkastet fortæller, at han kommer fra ‘et aktivistisk miljø’, og har været inde over Ungdomshuset.

(Collage: Esben Olsen, byggeleder, Logik & Co.)

“Overskuddet går til fællesskabet, og andre der gør noget godt”, speakes det i introduktionen, men intet om hvad det betyder i praksis. At Logik & Co. eksempelvis brugte deres overskud på at forskanse Ungdomshuset på Jagtvej 69 med ‘jernplader’ kort før rydningen i 2007. At det gode de gør, inkluderer samarbejde med venstreradikale dækorganisationer såsom ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’.

I udsendelsen ses flere kendte venstreekstremister, herunder Martin Sundbøll (BZ-veteran) og byggeleder Kristian Munk. Sidstnævnte fik i 2002 tre års fængsel for to brandattentater i regi af venstreradikale Homoaktion, der begik “brandattentater mod to af Udlændingestyrelsens ledende medarbejdere i protest mod udvisningen af en iransk homoseksuel”.

(Collage: Kristian Munk, byggeleder, Logik & Co.)

Opkoget på DR.dk opridser fint dokumentarens ukritiske vinkel. I en faktaboks fortælles det om Balder Bergman Johansen, at han var en del af ‘miljøet omkring BZ-brigaden, hvor han blandt andet arrangerede kulturbegivenheder og deltog i ombygningen af flere ungdomshuse’.

(Collage: Balder Bergman Johansen, byggeleder, Logik & Co.)

‘Arrangerede kulturbegivenheder’ er en smuk eufemisme, når selvsamme Balder var med til at stifte erklærede militante Antifascistisk Aktion, har været til at overfalde politiske modstandere, og i miljøet gik under navnet ‘Generalen’, da han jf. BT dirigerede ‘hemmelige tæskehold’. Kamptræningen foregik i spillestedet Den Grå Hal på Christinia, hvor de fungerede som vagter, og pengene blev – og jeg citerer: “… kanaliseret videre til AFAs arbejde”.

I den officielle omtale på DR.dk, fortæller programchef Søren Bo Hansen, at ‘intentionen’ ikke bare er at ‘rose byggefirmaet’, men også at ’skubbe til danskernes holdninger’. Han kom til DR i 1999, et par måneder før Balder Bergman Johansen samme med seks andre Ungdomhus-ekstremister afbrød TV-avisen. Licensfinansieret holdningsmassage.

(Balder Bergman Johansen og seks kampfæller afbryder TV-avisen, 17. juni 1999)

Fra hyldestartiklen på DR.dk – Balder giver de fortabte en chance: Man skal altid gå tilbage til en fuser.

LOGIK & CO. er et byggefirma, hvor social ansvarlighed fylder meget.

– Det handler om, at vi som mennesker ikke altid skal på, at et system reagerer, men at vi også selv tager ansvar for at sige: er der en ved siden af dig, der trænger til en hånd, så giv dem en hånd, fortæller Balder Johansen, daglig leder i LOGIK & CO. …

– Vi har en mulighed for at tilbyde folk noget arbejde eller en læreplads. Vi kan gå ud og vælge en helt masse store og stærke hvide mænd – det er normalt i byggebranchen, men det gør vi ikke, fortæller Balder Johansen…

[…]

Man kan måske godt få tanken, om det virkelig kan betale sig at investere så meget tid på at hjælpe og opdrage ansatte og lærlinge, men det er der ingen tvivl om ifølge Balder Johansen…

Mød en gruppe håndværkere, der ikke er ligesom alle de andre. … Det at give chancer og hjælpe andre vil fortsætte med at have en stor betydning i værdigrundlaget hos LOGIK & CO.



24. februar 2017

Venstres og Socialdemokraternes EP-grupper stemte lige ja til ‘fælles EU asyl- og indvandringspolitik’

Torsdag i sidste uge vedtog et flertal i Europaparlamentet, at adoptere en rapport udarbejdet af føderalisten Guy Verhofstadt med den usexede titel ‘Report on possible evolutions of and adjustments to the current institutional set-up of the European Union’. Blandt justeringerne af EU’s institutionelle set-up kan nævnes en fælles asyl-og flygtningepolitik, fælles finansminister og lignende. Klare føderalistiske tiltag.

“… der henviser til, at flygtningekrisen har afdækket behovet for en fælles asyl- og immigrationspolitik, som bør fastsætte bestemmelser om en retfærdig fordeling af asylansøgere i hele EU; … fremhæver behovet for at etablere en retfærdig og effektiv fælles EU-asyl- og indvandringspolitik baseret på principperne om solidaritet, ikke-diskrimination, non-refoulement og loyalt samarbejde mellem alle medlemsstaterne, som bør fastsætte bestemmelser om en retfærdig omfordeling af asylansøgere i EU; mener, at en sådan politik bør omfatte alle medlemsstater; minder medlemsstaterne om deres eksisterende forpligtelser i den henseende og understreger, at rammerne for en ny asyl- og indvandringspolitik bør baseres på migranternes grundlæggende rettigheder…” (Europaparlamentet, 16. februar 2017)

(Anders Vistisen på Facebook, 19. februar 2017)

Hvad stemte danskerne så? ECR-gruppen (Dansk Folkeparti) stemte imod, men EPP-gruppen (De Konservative), ALDE/ADLE-gruppen (Venstre, De Radikale), og S & D-gruppen (Socialdemokraterne) stemte for. Samtlige danskere Europaparlamentsmedlemmer stemte dog imod Verhofstadts anbefalinger med undtagelse af Jens Rohde (ALDE/ADLE), Margrethe Auken (Green/EFA) og Rina Ronja Kari (GUE-NGL). Flere detaljer hos Votewatch.

(Guy Verhofstadt fremlægger rapport, Bruxelles, 16. februar 2017)



17. februar 2017

Allarp: Nationalkonservative smadrer optimismen, der gjorde ‘indkomstskat på op til 70 procent’ mulig

Jeg har tidligere blogget om Radio24syv-værten Anne Sofie Allarp, der selvom hun har været ‘international sekretær for Socialdemokraterne’, ikke adskiller sig nævneværdigt fra kanalens øvrige venstreradikale. Det vil tage resten af aftenen at gå i detaljer med fejlskuddene, for der er virkelig nok af tage af. Eksempelvis forveksler hun vestlige kerneværdier med kulturrelativisme, og foregiver at universalisme er noget der har gang på jord, hvis blot nationalkonservative dropper sin ‘pessimisme’, eller sit ‘had’ – hun bruger meget sigende begreberne synonymt.

Hvis optimisme er noget der gør det muligt at ‘udskrive en indkomstskat på op til 70 procent, så forholder jeg mig retten til at være pessimist, også selvom hun så mener det så er undertegnede, der krænker individuelle rettigheder. Allarp slutter, at man risikerer de ‘vestlige friheds- og lighedsidealer’ forvises ‘til andre verdensdele’. Ord er gratis, ikke mindst i Politiken – Radiovært: De nationalkonservative hader den vestlige kultur.

“Opstandelsen over en svensk tørklædebærende handelsdelegation til Iran i sidste uge var afslørende for, hvad der er drivkraften bag den nationalkonservative strømning, der skyller ind over Vesten for tiden. … Billederne af en stribe svenske kvinder i audiens hos præsident Rouhani handlede ikke om Rouhani og hans kvindeundertrykkelse, men om svenskerne og det, de forsøger at kæmpe for. Det handler om hadet imod søsterlandet hinsidan, som i virkeligheden er et had imod kerneværdier i vores egen kultur.

Det er dette had, der driver den bølge af folkelig opstand, som har forrygende medvind lige nu.

Hadet har den funktion at det distraherer fra behovet for at fremlægge et sammenhængende politisk projekt. Samfundsvisionen defineres alene i hård, hadsk opposition til de andre uden for, men faktisk særligt inden for stammen. Og måske derfor er det så destruktivt, det had. …

Det nationalkonservative oprør hader for det første den optimisme, vi i Vesten har brugt til at opbygge vores samfund. Om noget skulle der optimisme til at give kvinder og alle uformuende mænd stemmeret eller udskrive en indkomstskat på op til 70 procent, som det skete i 1970’erne. …

Det nationalkonservative oprør erstatter optimismen med en grundlæggende pessimisme, hvis ikke ligefrem en alarm over tingenes tilstand. De rider på en bølge af katastrofekommunikation: ‘Vores samfundsmodel kan ikke overleve’, ‘Vores system knækker over’ og ‘Velfærdsstatens endeligt’.

Det står i kontrast til realiteterne med stort set konstant økonomisk vækst, faldende kriminalitet og lav arbejdsløshed…

Og så er der hadet imod humanismen, en afgørende sekulær opløftende drivkraft i udviklingen af de vestlige samfund de sidste tohundred år. Uden humanismen og dermed troen på menneskets godhed og værdien af dets individuelle bidrag, ingen velfærdsstater – og uden humanismen ingen uddannelsesrevolution. Det er hadet imod disse centrale vestlige værdier, der driver det nationalkonservative oprør.

De forsøger at kamuflere selvhadet i nationalistisk, fremmedfjendsk retorik og symboler. … det ville være særlig ironisk, hvis oprøret skulle blive så magtfuldt, at det helt forviser vores vestlige friheds- og lighedsidealer til andre verdensdele.”



2. februar 2017

Kurdisk socialdemokrat fra Greve er aktiv i Milli Görus, der kæmper for at “… indføre en islamisk stat “

I sidste uge fortalte Naser Khader, at en yngre kvindelig slægtning var rejst til Syrien og havde tilsluttet sig Islamisk Stat. Tirsdag kunne Ekstra Bladet fortælle, at en herboende kurder fra Herlev sidste år blev fængslet i Tyrkiet som værende en del af Islamisk Stat. Velunderrettede Syrienblog afslører, at den anholdte jihadist hedder Solle Kücükvci, og er i familie med Battal Kücükavci, socialdemokratisk lokalpolitiker fra Greve.

Battal Kücükavci skal naturligvis kun stå til regnskab for egne holdninger, men det er også slemt nok. Selvom han siddet i Greve Byråd for SF, og ved sidste kommunalvalg var kandidat for Socialdemokraterne, så har han sideløbende været aktiv i den islamistiske organisation Milli Görus, der ikke støtter Islamisk Stat i Syrien, men kæmper for en islamisk stat i Tyrkiet. Socialist i den danske offentlighed – stolt islamistisk aktivist blandt trosfæller.

(T/h: Battal Kücükavci i Milli Görus-tøj, form. Saudi-Arabien, 2. april 2015; Foto: Facebook)

(Battal Kücükavci og resten af ‘Milli Görüş Skandinavya’, form. Saudi-Arabien, 2. april 2015; Foto: Facebook)

(Socialdemokraten Battal Kücükavci under kommunevalgkampen, 3. juni 2015; Foto: Facebook)

(Battal Kücükavci, en del af Socialdemokraterne i Greve, 2013; Foto: Facebook)

(Folkesocialisten Battal Kücükavci under kommunevalgkamp, 27. oktober 2009; Foto: Greve Nyt)

Ang. Milli Görus.

Den muslimske organisation Milli Görüs, der af den tyske efterretningstjeneste betegnes som ekstremister og har et erklæret mål om at indføre en islamisk stat i Tyrkiet, er også aktive i Danmark, hvor gruppen i årevis har gemt sig bag navnet Sammenslutningen af Indvandrerforeninger (DMGT).

Adskillige fremtrædende personer i det tyrkiske miljø bekræfter, at DMGT, der har 7000 medlemmer i Danmark, reelt er synonymt med den danske afdeling af Milli Görüs. De mener, at Milli Görüs opererer under dække af navnet DMGT for ikke at vække opsigt og for at kunne arbejde frit inden for foreningsmiljøet i Danmark…

Milli Görüs arbejder i adskilige vesteuropæiske lande og står stærkest i Tyskland, hvor de 27.000 medlemmer karakteriseres som demokratifjendske af det tyske sikkerhedspoliti, Verfassungs-schutz.” (Kristeligt Dagblad, 2001)

“Milli Görüs står især meget stærkt i Tyskland med ca 100.000 tilhængere. Kaldes også IMGT (indtil 1996 AMGT). … De udgiver det tyrkiske blad Mille Gazete, som læses i Tyrkiet og i europæiske lande som Tyskland og Danmark (60.000 eksemplarer i EU). Bladet må betegnes som yderliggående; ‘….Forældre (har) at opdrage deres børn, så de atter bliver til en generation af erobrere’. Og ‘IMGT vil underkaste hele den ikke-islamiske verden. Fredelig sameksistens er kun midlertidig tilladeligt som ‘forstillelse (‘Ta-qiya’). (‘Im Namen Allahs’, Köln 1990 s.25 ff.)” (Via Chris Hinrichsen, Islaminfo)



29. januar 2017

Benito ‘Il Duce’ Mussolini (1914): “Socialisme er i mit blod. … Jeg er og vil for altid være en socialist…”

I en tid hvor revolutionære socialister kalder sig ‘antifascister’, er det værd at dvæle lidt ved fascisme som ideologi. For Urias-læsere vil det ikke være en hemmelighed at Benito Mussolini var socialist, men det er altid godt at få samlet de historiske detaljer. Fascismen opstod som en magtkamp blandt italienske socialister om deltagelse i 1. Verdenskrig.

Herunder lidt fra afsnittet ‘Mussolinis fascister’ i Lars Tvedes ‘Gåsen med de gyldne æg’ (2016).

“Lad os nu vende os til fascismen og stille det samme spørgsmål: Var Mussolinis fascister en modpol til venstrefløjen, eller var de selv en slags socialister? Vi kan starte med faderskikkelsens Benito Mussolinis rødder. Han var søn af ærkesocialisten Alessandro Mussolini, som var medlem af det lokale italienske socialistpartis ledelse, samt på linje med Marx og Engels også medlem af Første Internationale, en international arbejdersammenslutning grundlagt i 1864. Alessandro læste ofte højt af Das Kapital for lille Benito, og når der kom kunder i hans smedeforretning, måtte de ofte affinde sig med at høre Alessandro recitere fra samme bog.

Derfor kan det ikke undre, at Benito Mussoloni, da han kom i gymnasiet, kaldte sig selv socialist, og i 1900, da han var 17 år gammel, meldte han sig ind i socialistpartiet. Året efter flygtede han til Schweiz, dels for at slippe for militærtjeneste i hjemlandet, dels pga. gæld og endelig en del fjender, som han havde fået ved at score andres piger. Her skrev han hjem til en ven i det italienske, at han kun ejede to lire, og at det eneste der klingede i hans lomme, var en ‘medaljon af Karl Marx’.

I Schweiz blev han hurtigt venner med en gruppe radikale socialister og begyndte at skrive socialistiske artikler for bl.a. bladene L’Avvenire dei Lavoratore (Arbejdernes fremtid), L’Avanguardia Socialista (Socialisternes avantgarde) og Il Proletario (Proletariatet). Ligeledes oversatte og analyserede han socialistisk materiale fra Frankrig, Tyskland og Italien. I 1904 rejste han tilbage til Italien for at udnytte et amnesti for desertører, og senere blev han her partisekretær for socialistpartiet Camera del Lavoro samt journalist for to socialistiske blade, nemlig dels Lotta di classe (Klassekampen) og dels fortsat for L’Avvenire dei Lavoratore i Lausanne. Han skrev også bogen Il Trentino veduto da un socialista (‘Trentino betragtet af en socialist’), og fra 1912 til 1914 var han chefredaktør på det førende kommunistiske dagblad Avanti!, ligesom han blev en del af ledergruppen i det socialistiske parti Partito Socialista Italiano.

Her fik han en stadig mere fremtrædende rolle, hvorfor en partifælle ved en banket udtalte: ‘Fra nu af er du, Benito, ikke kun repræsentant for de romanske socialister, men greve af alle socialister i Italien.’ Heraf kom hans kaldenavn Il Duce, der betyder greven på italiensk. Men altså: Socialisternes greve.

I 1914 brød 1. Verdenskrig ud, og da Mussolini her i modsætning til sit parti støttede italiensk deltagelse, blev han efter 14 års medlemskab smidt ud af sit elskede socialistparti. Hans kommentar hertil var:

I kan ikke slippe af med mig, for jeg er, og vil altid være socialist. (…) Uanset hvad der sker, vil I aldrig miste mig. 12 år af mit liv burde være nok garanti for min socialistiske tro. Socialisme er i mit blod. (…) Jeg er og vil for altid være en socialist, og mine overbevisninger vil aldrig ændres! De er i mine knogler.'” (s. 183-184)

Oploadet Kl. 11:27 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


14. december 2016

Venezuela beslaglægger legetøj fra importør: ” Julen er reddet for Venezuelas drenge og piger…”

I et indlæg på World Economic Forums hjemmeside fremlægger folkesocialisten Ida Auken sit idealsamfund – hvor ingen ejer noget, og alt er en gratis service drevet af staten. Lennart Kiil henviser på Folkets Avis til ‘det klassiske kommunistiske utopia’, og fremhæver Nordkorea som værende et land der er tro mod Aukens idealer.

Amerikanske Bloomberg fortæller, at myndighederne i Venezuela har konfiskeret 3.821.926 stykker legetøj fra en importør, da regeringen mistænker firmaet for at ville sælge det til overpriser. TV2 Online lancerer det som hyggelig lille Robin Hood-historie – Firma ville sælge legetøj til overpriser: Nu giver staten det i julegave til fattige børn.

“I Venezuela har myndighederne konfiskeret næsten fire millioner stykker legetøj, som nu skal gives til fattige børn. … Årsagen var, at myndighederne mente, at firmaet igennem længere tid havde ‘hamstret’ legetøj, som de ville sælge til overpriser. …

Venezuela har en enhed, der må regulere og diktere priserne i det socialistiske land. William Contreras, der er chef for enheden, trådte efter aktionen frem på et pressemøde. Her fortalte han, at regeringens borgernetværk, der normalt uddeler mad til fattige familier, nu vil give legetøjet væk til de samme familier. …

– Julen er reddet for Venezuelas drenge og piger, og disse firmaer lærer nu, at de ikke kan lege med borgerne i Venezuelas rettigheder, lød det fra William Contreras ifølge Bloomberg.”

(Tilsynsførende for ‘fair priser’ William Contreras beslaglægger ‘hamstret legetøj’, Caracas, 2016; Foto: CPR)

Oploadet Kl. 16:38 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


10. december 2016

Politisk kritik af mediestøtte til Den Korte Avis, ignorerer ti-dobbelt støtte til blodrøde venstreradikale

Dansk Journalistforbund har problematiseret det tidligere, og mon ikke et rødt flertal trækker mediestøtten til Den Korte avis – man kan jo ikke have at næsten en halv promille af den samlede mediestøtte går til et medie der beskriver det multikulturelle samfunds bagsider. Støtten vil blive trukket af politiske årsager, omend stikordet nok vil blive det faktum, at Den Korte Avis ikke er tilmeldt Pressenævnet. Det siger intet om noget. Redox er tilmeldt Pressenævnet, men er ikke desto mindre en integreret del af den militante venstrefløj.

SF’s Jacob Mark problematiserer i dag mediestøtten til Den Korte Avis, idet mediet er ’stærkt farvet’. Han ignorerer dog rask væk, at venstreradikale Modkraft ud fra samme mediestøtteordning modtager næsten det dobbelte af Den Korte Avis, og at Dagbladet Arbejderen årligt får det tidobbelte. Partiavisen for Kommunistisk Parti modtager i år hele 1,65 millioner kroner i mediestøtte!

Et medie der officielt proklamerer, at de ikke blot har til formål at beskrive verden, men at ‘forandre den’, direkte inspireret af Lenin og hans tanker om en marxistisk avis som værende kollektivets ‘propagandist, agitator og organisator’. Art derector på avisen er i øvrigt Rune Bødker, der sideløbende designer og trykker AFA-materiale, og så sent som sidste lørdag var en del af den venstreradikale blokade mod For friheds juleoptog.

(Rune Bødker Nielsen, Revolutionens statsstøttede fortrop, Nørrebro, 3. december 2016)

Fra BT – Først flygtede annoncørerne: Nu vil politikere også trække støtten til ’stærkt farvet’ medie.

“Flere partier vil nu se på reglerne for mediestøtte, efter Den Korte Avis med tidligere minister Karen Jespersen i spidsen, bliver beskyldt for at bringe et racistisk indlæg på deres hjemmeside.

‘Jeg mener ikke, Den Korte Avis har ret til mediestøtte. De laver et fuldstændigt vanvittigt farvet tenderende til et racistiske indhold, og jeg synes, Den Korte Avis er en skændsel,’ siger medieordfører for SF Jacob Mark.

Ud over annoncørflugten vil flere partier nu også have set på de regler, der gør, at Den Korte Avis får mediestøtte. For eksempel vil De Radikale have lavet reglerne om.

‘Jeg har ikke som sådan nogen holdning til, om Den Korte Avis skal have mediestøtte eller ej, for det er ikke os politikere, der sidder og vælger medierne ud. Men jeg har den holdning, at medier, der kan få mediestøtte, bør være tilmeldt Pressenævnet, og det er Den Korte Avis ikke,’ siger medieordfører Zenia Stampe.”



26. november 2016

Fidel Castro (1926-2016) – Personificeringen af en perverteret menneskefjendsk ideologi

Lørdag morgen blev en glædens stund. Fidel Castro er død, og verden slap hermed af med den sidste af de store kommunistiske diktatorer. Han tog magten ved revolutionen i 1959, udrensede demokrater i egne rækker, aflyste de planlagte valg og konsoliderede partistaten med ham selv i front i 50 år. Der er ingen formildende omstændigheder, omend han stadig er et stort navn på den yderste venstrefløj.

Eksempelvis hos DR-tillidsmanden Dines Boertmann, der har en fortid i Danmarks Kommunistiske Ungdom, og en nutid i den Castro-tro Dansk-Cubansk Venskabsforening. Og ja, selvfølgelig har han fået til opgave at skrive diktatorens nekrolog – Manden der formede Cuba. En ørkenvandring i eufemismer, med velkendte retoriske tricks, herunder ‘hadet af mange’ og ‘det åbne spørgsmål’.

“Vil historien frikende Castro, som han skrev i 1953? Mange vil ikke mene det, mens andre vil. Sikkert er det, at der vil være stærke og modstridende meninger om hans eftermæle, men ingen kan bestride, at han skrev sig ind i den.” (Dines Boertmann om Fidel Castro, DR Online, 26. november 2016)

(Fidel Castro og Nikita Khrushchev, 1962)

For sober oplysning om Fidel Castros forbrydelser henviser jeg til arkivet, hvor man eksempelvis kan finde en kronik af Jacob McHangama fra 2012.

“‘Den, der mister sin ære, har mistet alt’. Sådan står der på en af Cubas allestedsnærværende propagandaplakater med Fidel Castro-citater. Det er derfor ikke så lidt ironisk, at Castros politiske ideologi er direkte ansvarlig for den daglige ydmygelse, som den cubanske befolkning udsættes for. En del af denne ydmygelse består i manglen på grundlæggende menneskerettigheder… Den kvælende undertrykkelse af dissens og pluralisme er ikke umiddelbar synlig på trods af manglende privatejede medier. …

‘Charmerende sambasocialisme’ kaldte Mogens Lykketoft den cubanske model i 1987. Men tal med nogle af øens dissidenter, eller opnå almindelige cubaneres fortrolighed, og billedet ændres radikalt. En af Cubas mest prominente dissidenter er bloggeren Yoani Sanchez, som har brugt sociale medier til at lufte sin kritik af regimet ofte baseret på dagligdagsbetragtninger om livet i Cuba. Jeg tog til Havana blandt andet for at overrække Yoani Sanchez den skulptur, der fulgte med frihedsprisen, som Cepos tildelte hende i 2011, men som regimet nægtede hende mulighed for selv at modtage i København, da Sanchez systematisk nægtes udrejse.

… hun bliver fulgt tæt af styret, der har folk til at holde øje med hendes lejlighed, følger hende, når hun går rundt i Havana, og overvåger hendes korrespondance og telefonopkald. Hun fortæller mig, at den cubanske stat er lykkedes med at kue langt de fleste cubanere til tavshed via statens tætte, men ofte usynlige kontrol med alle aspekter af det cubanske hverdagsliv. Flere cubanere ville sandsynligvis imødegå den officielle censur, hvis konsekvensen ‘alene’ var korte arrestationer – et fænomen, der er blevet mere almindeligt efter løsladelsen og deporteringen af en række dissidenter. Men undertrykkelsen er mere end blot juridisk og officiel. Eftersom næsten alle cubanere er afhængige af regimet for deres overlevelse og daglige fornødenheder, er langt de fleste bange for at udtrykke kritik, fordi sådan dissens kan føre til fyringer, tab af goder og social isolation. Hele familier kan blive påvirket, hvis et enkelt familiemedlem krydser de mudrede røde linjer for tilladelig kritik, og derfor er denne form for udspekuleret social kontrol ekstremt effektiv. …

Men der er også et andet dystert aspekt ved undertrykkelsen af det cubanske folk end manglen på samvittigheds-, ytrings- og forsamlingsfrihed. Fraværet af økonomisk frihed og muligheder gør det svært for almindelige cubanere at klare sig på de rationeringer og den usle løn, de får udbetalt af regimet. Derfor er mange cubanere tvunget til at hutle, svindle og krejle for at få tingene til at hænge sammen. Det er en tragedie i et land, der på trods af utallige undertrykkende og korrupte regimer engang var et af regionens mest velstående lande. Den fede, men braklagte jord, de majestætiske, men nedslidte bygninger, manglen på butikker, hvor man kan købe kvalitetsprodukter ud over rom og cigarer… og det generelle fravær af industri og erhvervsliv understreger Cubas fejlslagne revolution her i dens 54. år. …

Han fortæller også, at den cubanske socialisme ikke blot er en perverteret ideologi, men at ideologien også perverterer dens ofre ved at tvinge dem til at handle imod deres samvittighed og moralske overbevisninger. I januar 2010 kom det således frem, at 26 patienter var døde på grund af kulde og underernæring på et psykiatrisk hospital – en del af Cubas stærkt berømmede sundhedsvæsen. Ifølge nogle rapporter havde ledende dele af personalet bl.a. solgt hospitalets tæpper og mad på det sorte marked. …

Den sørgelige sandhed er, at én mands egocentriske ære har ført til ydmygelsen af et helt folk.‘”



18. november 2016

Venstreradikal om sit forsvar for Hizb-ut-tahrir: “Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål.”

Forrige søndag demonstrerede For frihed foran Korsgadehallen på Nørrebro, der samtidig var vært for Hizb-ut-tahrirs årlige møde. Parolen i år var ‘Forbud og tvang – Den politiske kurs over for Islam i Europa’, og hallen var som altid fyldt med Kalifat-tilhængere. Kønsopdelt, naturligvis.

(Lisbeth Bryhl konfronterer demonstration mod Hizb-ut-tahrir, Korsgade, 6. november 2016)

Blandt den lille flok der demonstrerede mod For frihed, var – udover hasteindkaldte anti-pegida’ere, Lisbeth Bryhl. Tidligere driftsansvarlig i Folkets Hus, nuværende kulturmedarbejder i Støberiet på Blågårdsplads, og således en integreret del af det venstreradikale miljø på Nørrebro. For år tilbage var hun en del af kampen for Ungdomshuset på Jagtvej, men er bedst kendt som talsmand for DKP-forgreningen ‘Forældre mod Politibrutalitet’.

Lisbeth Bryhl blev dagen efter interviewet til Radio24syv. Man siger normalt, at argumenter virker bedre end vold, men ret beset så havde hun set bedre ud hvis hun for rullende kamera, var blevet båret skrigende væk af betjente efter at have angrebet For frihed-demonstranter med et kilo økologiske porrer. I interviewet forklarer hun Radio24syvs Kristoffer Eriksen og Kaare Svejstrup, at Hizb-ut-tahrir i modsætning til For frihed ikke undertrykker nogen, ikke er problematisk for fællesskabet på Nørrebro, og i øvrigt har et mål, der ligner hendes.

Det er svært at forene marxistisk ortodoksi med afgrundsdyb kulturnihilisme, men Lisbeth Bryhl gør et helhjertet forsøg. Hizb-ut-tahrir betyder ‘Frihedspartiet’, og hun mener i ramme alvor at Koran-baserede friheder er bedre for end For friheds danske udgave. Sorte Jihad-flag med den islamiske trosbekendelse, er bedre end Dannebrog med provokerende hvide kors. Det 18-20 minutter lange interview kan høres i sin helhed her.

Radio24syv, vært: … du skrev efterfølgende at Pegida ikke er velkomne på Nørrebro. Hvorfor er de ikke det?

Lisbeth Bryhl, Kulturmedarbejer: Når jeg skriver sådan som jeg gør, så er det ligesom et modsvar til alle de andre jeg ser, mene og skrive noget på Facebook om hvad det er der foregår. Altså, jeg vil gerne prøve at forklare hvad det er for et scenarie jeg ser, da jeg lander dernede. Det jeg ser, det er en gruppe af mennesker som står med deres danske flag, de fylder rimeligt, selvom de ikke er særligt mange, så fylder de meget med deres budskab. De har skilte med og så videre. … Det er her der bor rigtig mange muslimske familier, folk på lavindkomst og så videre. Og det synes jeg er en del af hele scenariet, for at forstå det. Når jeg så står der og afventer hvad der sker, kigger på det, i rigtig lang tid, til jeg også fortæller dem hvad jeg synes – at de skal gå hjem. De de er kommet med, har ingen gang på jord. … og så er der mine naboer, der går frem og tilbage, eller stiller sig op og lytter på en retorik som er meget hadefuld, synes jeg. Altså, det er selvtægt, det er borgerkrig, det er muslimer, det er nej tak til religion, i hvert fald Islam og så videre, og jeg bryder mig ikke om det.

Radio24syv: Man kan også sige, at det jo er en lovlig demonstration. De er utilfredse med Hizb-ut-tahrir, det kan man næsten ikke fortænke dem i, og så stor de og demonstrere med skilte, siger du. Med nogle dannebrogsflag, og nogle meninger, som de helt lovligt har. Hvorfor må de ikke…

Lisbeth Bryhl: Nogle af meningerne må man sige er lovligt, nogle er nok mindre lovlige, hvis de blev kigget efter i kortene. Altså, den her ‘Klar-til-kamp’-retorik, nu må vi også se at bevæbne os, der bliver snart borgerkrig, den er måske mindre lovlig. Men det skal jeg ikke blande mig i, for jeg er ikke ordensmagten. … Det der er mit fokus, det er mine naboer, og det er altid mit fokus. Mine naboer skal ikke gå og være utrygge… Derfor griber jeg til at tale, eller råbe, om man vil. For jeg skal jo høres. Da der er moment for det, der fortæller jeg dem, at det budskab de kommer med, ikke har en gang på jord. De kommer ikke til at kunne splitte os, fra vores muslimske naboer, for det er et ret stærkt fællesskab.

Jeg har godt hørt, at der bliver talt meget om æggekast, og det er en diskussion af metoder… men hvad er det så der virker. Hvordan skal jeg forklare det. Jeg har altid et mål for øje, og det er at have en fredelig sameksistens på Nørrebro.

Radio24syv: Synes du Hizb-ut-tahrir bidrager til det?

Lisbeth Bryhl: Jeg synes Hizb-ut-tahrir, de mennesker jeg kender dem som, bidrager til det. Jeg kender ingen fra Hizb-ut-tahrir, som ikke har den samme interesse som jeg i, at vi i fred og ro kan være på Nørrebro alle sammen. At vi ikke chikanerer hinanden, at vi ikke står og råber grimme ting af hinanden fordi man er det ene eller det andet. Altså, jeg oplever det ikke fra deres side – som personer, at de undertrykker mig eller andre. grupper. Det gør jeg ikke. Hvis jeg gjorde, så ville jeg reagere på det.

(Hizb-ut-tahrir årsmøde 2016, ‘Promotions video #3’; Foto: Youtube)

Radio24syv: De er jo imod kvinderettigheder, de er imod homoseksualitet. Kunne man ikke sige, at det var, at prøve at undertrykke nogle mennesker?

Lisbeth Bryhl: Jov, men altså, jeg synes i skal spørge Hizb-ut-tahrir, hvad det er de mener med alt det der.

Radio24syv: Det har vi prøvet. De vil ikke stille op til interview.

Lisbeth Bryhl: Nåh, okay. Men når man spørger mig, så vil man høre det jeg har på hjertet, og det jeg har på hjertet, det er altså, at vi skal tænke over hvad det er for et mål vi har med det vi gør. .. Jeg kan godt lide at der er tryghed, det er et stort mål for mig. Derfor så går jeg ind og tager – hvad skal man sige, en hånd om dem, i det omfang jeg kan, som er mine naboer, for det er der jeg ser dem i dagligdagen. De fællesskaber vi skaber…

Radio24syv: En af de ting som de sagde inde på talerstolen i går, det var det her: ‘De vestlige frihedsværdier er i fundamental modsætning til Islam. Lader mig sig rive med af dem, så risikerer man at blive ledt på afveje. Det er den slags der ender i homoseksualitet’. Er det ikke ligeså slemt som de ting For frihed stod og råbte?

Lisbeth Bryhl: Altså, jeg vil sige igen, at jeg vil helst have at Hizb-ut-tahrir taler for sig selv. Altså, de har jo ikke været ude på gaden og stå til en demonstration, og blæse mod homoseksuelle. De har siddet i et lukket rum, og sagt de her ting til hinanden. Og når jeg er mindre forskrækket over sådan noget, så er det fordi jeg er vokset op som Jehovas Vidner – Jeg er ikke så bange for den der teokratiske retorik. Jeg ved godt hvad den er gjort af. Spørgsmålet er om det er samfundsomstyrtende? Det tror jeg ikke det er. Det er en holdning, og det synes jeg er væsentligt at adskille – Hvad er ideologi og hvad er handling? For jeg synes at handling er det vi skal være bange for. Ideologier kan man have herfra og til evigheden, uden det overhovedet kommer til at gøre noget.

Radio24syv: Er det en holdning du synes der er bedre plads til på Nørrebro end på For friheds holdning?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad. Jeg synes at alle mennesker må have den holdning de overhovedet har, jeg er faktisk ligeglad, det gør mig faktisk ikke noget som helst. Jeg vil helst ikke tale på Hizb-ut-tahrirs vegne. Jeg vil bare sige, at hvis de handlede. Hvis nogen som helst gruppe, uanset om det er dem eller andre, hvis folk handler på en måde der skaber splittelse eller skaber utryghed, så vil jeg gå ind og gøre et eller andet der. Afhængigt af hvordan situationen er. Det er handlinger jeg interesserer mig for. Så interesserer jeg mig altså ikke meget for ideologier.

Radio24syv: I går i Korsgadehallen, der var kvinder og mænd fuldstændigt adskilt. Altså, man måtte ikke som mand gå over til kvinderne for eksempel. Er det ikke definitionen af netop splittelse.

Lisbeth Bryhl: Hmm, altså jeg er lidt ked af, at jeg er blevet ringet op for at snakke på Hizb-ut-tahrirs vegne, eller for at tage stilling til det. Nu troede jeg, at jeg blev ringet op fordi jeg har et andet perspektiv på det her. Altså så længe de ikke generer nogen som helst i mit kvarter, eller i det hele taget, men der er jo ikke nogen – Jeg vil sige igen som jeg sagde før. Hvis nogen som helst gruppe, ligegyldigt hvem, går ud og begår nogle handlinger som splitter, eller som gør folk utrygge, så vil jeg handle på det. Så vil jeg handle på det. … Jeg kan bare se, at det er sgu borgerkrig der bliver talt om over på den front, eller det er bare rettet med en stor bred pensel mod alle muslimer, og det bryder jeg mig ikke om.

(Hizb-ut-tahrir møde i Korsgadehallen, 6. november 2016; Foto: Facebook)

Radio24syv: Men ifølge din egen argumentation, så burde vi være ligeglad med det, for det er jo bare en holdning.

Lisbeth Bryhl: Nå, men, her er der jo ikke tale om en holdning, her er der jo tale om en handling. Der er tale om en handling, når du står ude på gaden, og blæser ned mod mange muslimske familier, der er lige i det kvarter, som også hang ud af lejlighederne.

Radio24syv: – Men det er vel også en handling at holde et møde i Korsgadehallen, hvor man står og prædiker de ting som Kristoffer lige læste op.

Lisbeth Bryhl: Hmm, ja, det kan du godt argumentere for. Jeg ser ikke de står ude på gaden og basher homoseksuelle. Det ser jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: – De går faktisk ind imellem ned ad gaden i store demonstrationer, hvor kvinderne går bagerest og mændene forrest. De er blevet dømt nogle af dem, for at prædike had mod jøder, sådan nogle ting, tidligere. Gør de ikke præcist det samme, som du ikke vil have Pegida-folkene gør?

Lisbeth Bryhl: Nej, det synes jeg ikke. Det synes jeg ikke de gør. … Mit fokus er mit lokalområde, og hvordan vi bedst muligt kan være trygge sammen. Jeg ser ikke en, jeg oplever ikke en, jeg taler ikke med et medlem derfra, som på nogen måde generer mig, min familie, grupperinger, det gør jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: Jeg prøver bare at blive klog på, hvorfor du synes at den her forening For frihed er mere problematisk?

Lisbeth Bryhl: Altså, så kan jeg prøve at forklare det på en anden måde. Man skal ligesom tage udgangspunkt i min præmis, når jeg står der i går, jeg er nabo. De her mennesker der står omkring mig og lytter på det her, det er dem jeg færdes med i min udvidede dagligstue hver eneste dag. Det er deres velbefindende, det er deres tryghed, jeg er optaget af. … Jeg er bare et menneske som bor på Nørrebro, som kerer mig om mine naboer. Så derfor så synes jeg, i den situation, hvor der bliver sagt så voldsomme ting ud i en menneskemængde, hvor der også står muslimer. Der har jeg et behov for som medmenneske, at tage til genmæle. … Det har den virkning på mine naboer, at hvis man er bange for som kvinde, at gå på gaden, som kvinde med tørklæde, så ved man, at er er nogen der kan løfte stemme og sige ‘Nej, det vil vi da ikke have… Selvfølgelig skal der ikke være nogen der griber til selvtægt, fordi de er vrede’. Det er her mit fokus er.

Radio24syv: Hvad synes du om den selvtægt, som de her autonome udviste. Dem som kastede kanonslag og æg efter demonstrationen.

Lisbeth Bryhl: Jeg synes det er skide-irriterende, at jeg ikke kan gå ned og drikke min kaffe fredeligt søndag, som jeg plejer. Jeg synes det er død-irriterende. Jeg synes det er skide-irriterende for nu at sige det så pænt som jeg kan, hele retorikken og hele historien bliver – at der er blevet kastet med ting. Jeg synes det er ærgeligt, fordi det handler altså om at beskytte, eller stille op omkring et fælles mål. Og det fælles mål er et fredeligt nabolag, som vi har normalt.

Radio24syv: – Synes du det var forkert, at de gjorde det? Altså, kastede æg efter demonstrationen?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad? Ligesom jeg siger, at jeg heller ikke gider diskutere andres ideologier, så vil jeg altså helst ikke tages til indtægt for, at der er nogen der kaster med sten. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre det. Eller hvad det er de kastede med. Jeg aner ikke hvad de kastede med. Jeg bruger min stemme, og jeg bruger mine handlinger til at vise mine naboer hvad jeg mener om det. Jeg synes faktisk det er meget mere interessant…. Det er jo ikke sådan, at der foregår en hetz mod homoseksueller eller transkønnede eller andet på Nørrebro. Det gør der jo bare ikke. Hvad kan det skyldes? Det synes jeg er super-interessant at undersøge. Det vil jeg meget hellere snakke om.

Jeg synes målet er det vigtigste, og hvad er egentlig målet. Jeg tror målet er det samme vi har. Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål. Jeg tror Pelle (Dragsted, Kim) har et mål, som ligner mit mål, men hvordan når vi derovre. Det synes jeg er super-interessant.

Radio24syv: Havde det været en bedre dag på Nørrebro, hvis Hizb-ut-tahrir havde afholdt deres møde inde i Korsgadehallen, og ingen udenfor ligesom havde ytret holdning til det.

Lisbeth Bryhl: Hmm, jeg havde haft en mere fredelig dag… Selvfølgelig kan jeg ikke sidder og sige, at det er i orden at kaste med æg mod andre mennesker, det ville jo være skørt, men det ville være meget bedre, hvis vi bare kunne få lov at gøre det. Pegida eller hvad det er de hedder, de skal da også have lov til at sige hvad de vil, men de skal da også vide, at det kommer til at blive modsagt. Selvfølgelig gør det det.

Radio24syv: Jeg bliver lige nødt til at spørge ind til en sidste ting. Du sagde, at du troede, at du og Hizb-ut-tahrir egentligt gerne ville de samme ting.

Lisbeth Bryhl: – Ja, et mål for en bedre. Jeg tror helt givet, at alle mennesker i verden vil have et bedre og lykkeligere liv for sig selv. Det tror jeg. Og det er selvfølgelig et meget stort mål. Man kan jo mene om dem, hvad man vil, men jeg er sikker på, at det samme slags mennesker som jeg er, eller du er. De vil bare gerne have et godt fredeligt dejligt liv, hvor deres værdier eksisterer eller råder. Hvis de ikke kan det, så må man tilpasse sig så meget som de nu kan. Jeg har jo heller ikke den verden, jeg gerne vil have.

Radio24syv: Men problemet er jo, at det omfatter sig selv, som du siger. De vil have det bedste liv for sig selv, men de vil jo ikke have det bedste liv for homoseksuelle eller frafaldne muslimer, som skal slås ihjel, og så videre. Kunne man ikke sige, eller jøder, som de også prædiker had imod. Det er vel ikke en verden man gerne vil have?

Lisbeth Bryhl: Nej, altså. Nu siger jeg det igen. Jeg vil så nødigt udtale mig på deres vegne. Det er ikke derfor jeg har sagt ja til at være med i dag. Jeg er sikker på. Jeg er stensikker på, at alle dem jeg kender fra Hizb-ut-tahrir… at de vil det samme. De vil egentligt bare gerne have et godt og fredeligt liv. Så kan det være, at vores værdier er meget forskellige…

(Lisbeth Bryhl forklarer sig på Facebook, 6. november 2016)

Afrunding. For yderligere om For friheds demonstration henviser jeg til tidligere post, samt en række Youtube-videoer på forskellige profiler. Et godt overblik der inkluderer Lisbeth Bryhl kan ses her. Angrebet på For frihed fornemmes her. Det Bryhl postulerer er ulovlig ’selvtægtsretorik’ kan høres i talerne, eks. Tanja Groths Her kan også ses bannere med paroler såsom ‘Hizb-ut-tahrir – Forbud og tvang til alle’.



6. november 2016

MS-meningsdanner: “For mig kan burkinien være lige så meget et symbol på frihed som bikinien.”

Mellemfolkeligt Samvirke er efterhånden blevet en helt almindelig venstreradikal NGO. De aktionerer ‘mod skattely’, og skoler sågar unge til at blive ‘Meningsdanner mod diskrimination’. Det er eksempelvis Aksel Færk, der er medlem af Enhedslisten, og mener venstrefløjen burde nedtone religionskritikken.

Fra Meningsdanner mod diskrimination – Klassekamp og solidaritet er vigtigere end religionskritik

Religionskritikken må og skal aldrig blive førsteprioriteten for venstrefløjen. … Hvis man ser nærmere på sommerens avisartikler om forholdet mellem de to køn i Danmark, er det tilsyneladende blevet forholdsvis almindeligt, at kvinder der bevæger sig ud i nattelivet, bliver klappet i bagdelen… Vi kan konkludere at de 100 års kvindekamp, som vi bryster os af her i Danmark, nok har rykket meget, men altså ikke mere end at tusindvis af kvinder stadig udsættes for kønsrelateret diskrimination. Er det så ikke afgørende og væsentlig at understrege, at vi har at gøre med et tværkulturelt problem? Et problem som ikke kan reduceres til at være et islamisk kulturelt problem.

Det vil være en stor fejl at gøre dogmet ‘Religion er opium for folket’ til det mest centrale på venstrefløjen. Hvis vi virkelig er bekymrede for muslimske kvinders frihedsrettigheder og skal tale om hvilke af de gamle venstrefløjsdogmer, der for alvor kan rykke noget i disse kvinders frigørelseskamp, så må man sige at dogmet: Ingen kvindekamp uden klassekamp er meget mere centralt.

Det er en oplagt venstrefløjstanke at kæmpe for kvinders rettigheder, herunder retten til selv at vælge, hvordan de vil gå klædt. For mig kan burkinien være lige så meget et symbol på frihed som bikinien. Frihed til at tro, til at være anderledes, til at bestemme over sin egen krop. Frihed til at skille sig ud. Kvinder skal have lov til at tage det på, de vil – burkini og bikini. Og de skal også have lov til ikke at tage det på.”

(Aksel Færk, Meningsdanner mod diskrimination, Mellemfolkeligt Samvirke: Foto: Collage)

“Jeg er ikke i tvivl om, hvad der er kilden til omgivelsernes fordømmelse og sygelige optagethed af min oprindelse: nationalisme. Jeg har lært at hade den ideologi. … uanset hvad forklaringen måtte være, vil jeg aldrig kunne respektere nationalismen, aldrig vil jeg respektere Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller kopivarianterne af dem. …

I mine mange kriser om min identitet, mit udseende og hvem, hvad og hvor jeg har hjemme, fandt jeg en ny selvforståelse. For i socialismen er der et opgør med nationalismen, et opgør med fædrelandet. I socialismen erstattes nationalismen med internationalisme. Så hvis jeg nogensinde igen skulle støde på spørgsmålet, hvor kommer du fra, vil jeg svare: Jeg er internationalist.”

(Aksel Færk, Information, 3. august 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper