27. december 2018

Poul Høi i podcast: Kun tilfældigheder gør, at vi ikke i dag taler om ‘røde Adolf istedet for brune Adolf’

Da jeg hørte, at Berlingskes Poul Høi havde lavet en podcast-serie med titlen ‘Da Adolf blev Hitler’ forventede jeg det værste. Som journalist er han dybt tendentiøs, og det kunne næsten kun ende med en solid omgang Trump-analogi. Foromtalen så dog lovende ud. At de historiske detaljer var nødvendige at få frem, da ‘Hitler er blevet trivialiseret’. Faghistorikeren var måske alligevel bedre end journalisten.

Første afsnit afdækker myter om nazismens fødsel, som Hitler satte ord på i ‘Mein Kampf’, skrevet i fængslet efter det mislykkede ølstuekup i 1923. Særligt den sidste er interessant. Myten om at Hitler blev opvakt nationalsocialist, fordi de etablerede politikere havde svigten nationen under 1. Verdenskrig. Via Spotify.

Poul Høi, historiker: Efter han blev udskrevet fra sygehuset i Pasewalk vendte han tilbage til München, og han vendte tilbage til München af en simpel grund, og det var fordi han skulle demobiliseres som soldat. Altså, en forholdsvis administrativ forteelse. Og der lå hans regiment, her havde hans regiment hovedkvarter. Han vender tilbage til et München, som er helt anderledes, end det München han tog afsted fra i 1914.

Der havde været revolution i München. Socialisterne havde taget magten, og en Kurt Eisner havde udråbt sig selv som statens premierminister. Staten hed nu Folkestaten Bayern (Volksstaat Bayern, Kim). Eisner, han var socialist, han var teateranmelder, han var journalist, og så var han også jøde. Så hvad gjorde Adolf Hitler, da han vendte tilbage? Den angiveligt vakte Hitler, nazisten Hitler, hvad gjorde han? Han gik vel ind i et højreorienteret frikorps, for at bekæmpe socialisten og jøden Eisner. Gjorde han ikke? Det ville da være helt oplagt at gøre for en mand der var så politisk vakt, som han angiveligt var. Ikke?

Nej, det gjorde han ikke. Han gik i stedet for i Eisners tjeneste. Han forlængede sin kontrakt med den bayerske hær, der nu var en del af Folkestaten Bayern, og han og hans kollegaer i regimentet, de gjorde hvad Folkestaten bad dem om. Det er også et interessant billede, for revolutionen udviklede sig som den slags altid gør – den begynder at æde sine egne. Eisner bliver dræbt, og ved hans bisættelse, der kan man se hans ligfølge, og ifølge mange historikere kan man lige præcis i følget se ingen ringere end Adolf Hitler. Den angivelige nazist Adolf Hitler, som går bag ved socialisten og jøden Kurt Eisners kiste. Der er noget der ikke stemmer her, og det bliver værre. For i 1919 tog bolsjevikkerne så magten, altså de sovjet-tro bolsjevikker, tog magten i München. De udråbte nu Sovjetstaten Bayern (Bayerische Räterepublik, Kim). Hæren, den bayerske hær, blev omdøbt til den røde hær, og soldaterne gik med rødt armbind.

Det må være det. Hertil og ikke længere. Han kan vel ikke være en del af Sovjetstaten Bayern, kan han? Jov, det kunne Adolf Hitler. Han fortsatte. Han puttede det røde armbind på sin uniform, og ikke nok med det. Hans kammerater valgte ham også i 1919 til det nye sovjetiske soldaterråd. Han var nu ‘Vertrauensmann’ i Sovjetstaten Bayern. De valgte ham formentligt ikke fordi han var en antisemitisk nazist, for vi ved, fra et valg i 1919, at 72,5 procent af soldaterne i Hitlers regiment, de var enten socialister eller socialdemokrater. Så hvis han havde været en glødende antisemit, sådan en glødende nationalist eller nazist, så havde de formentligt ikke valgt ham. Det er ikke sikkert, at han var socialist eller kommunist, det er ikke sikkert at han fulgte Sovjetstaten Bayern og troede på alt de troede på, men han var åbenbart heller ikke så meget imod, at hans kammerater ikke kunne vælge ham som ‘Vertrauensmann’. Den bayerske sovjetrepublik, den faldt i maj 1919. …

Han blev ikke nazist i 1918 i Pasewalk. Det blev han først efter en meget omskiftelig politisk tilværelse i sommeren 1919. Og det pudsige er jo, at hvis tilfældighederne havde villet det bare en lille bitte smule anderledes, så kunne vi i dag havde talt om røde Adolf istedet for brune Adolf.

(Adolf Hitler til Kurt Eisners begravelse, 26. februar 1919; Foto: Reddit)

Oploadet Kl. 23:17 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


21. december 2018

Mordhorst undsagde Jordan Peterson-arrangement, “… der ‘tematiserede’ maskulinitet på den måde”

CBS-professor Mads Mordhorst vil ikke provokere minoriteter med fædrelandskærlige sange, og med den viden, er det skræmmende at høre, at han var en del af kuratorgruppen bag Bertel Haarders ‘Danmarkskanon’. Internationale socialister har altid haft det svært med nationalstaten, uden egentligt at formulere et troværdigt alternativ. Fra ortodoks marxisme til kulturmarxistisk ‘redepisseri’ på en generation.

Fra et indlæg hos Forskerforum – CBS-affære om sang er også intern institut-konflikt.

“Nu kan FORSKERforum så afsløre, at der har været en debat internt på instituttet om, hvad CBS-ansatte kan og ikke kan i CBS’ navn. Konkret handler det om et debatarrangement i aften om en kontroversiel, højredrejet canadisk kulturkriger: ‘Hvorfor snakker alle pludselig om ham der Jordan Peterson?’. Et af dagens temaer lyder: ‘Historien om patriarkatet er fake news. Kvinder og mænd har brug for hinanden, og børn har brug for en mor og en far som mesterlære i dualismen mellem det maskuline og det feminine’ …

Mordhorst blandede sig i den interne debat og tog afstand fra et sådant arrangement i en mail til instituttets ansatte: Instituttet burde ikke stå som arrangør af et sådant arrangement, der tematiserede ‘maskulinitet’ på den måde (mail til LPF-instituttets ansatte). Mordhorst understregede, at han gik ind i debatten med et personligt synspunkt og ikke som vice-institutleder.”

(Morgensang ved CBS, Solbjerg Plads, 21. december 2018; Foto: Tilsendt)

“Jeg sad sammen med Mads Mordhorst fra CBS i Bertel Haarders kuratorgruppe vedr. Danmarkskanon.

… Efter at vi havde løst opgaven i fordragelighed… sagde han til mig, at vi stod ‘langt’ fra hinanden rent politisk.

Det blev jeg overrasket over at høre, da jeg politisk ser mig selv på midten. Men han bekendte sig som hjemmehørende på den yderste venstrefløj. Så det må være, fordi politik på venstrefløjen i dag næsten kun handler om identitetspolitik og om man er for eller imod det nationale, at han sagde dette. Så kan liberale personer, som mig selv, pludselig se sig selv opfattet som hørende hjemme et stykke ude til højre.

Det er fuldstændigt tosset, at det er kommet dertil. Set fra den vinkel må alle partier til højre for Enhedslisten altså anses for højrepartier.” (Michael Böss på Facebook, 21. december 2018)



13. december 2018

De Gule Veste: Lavere skat, højere off. ydelser, udmeldelse af EU, Nato… og ‘prevent migratory flows’

Flere nationalsindede ser positivt på udviklingen i Frankrig, og i fredags afholdt den danske bevægelse sin første demonstration. Blandt talere og tilhørere var flere gode kræfter, men det franske udgangspunkt er lidt for fransk, og bør ikke kopieres. Alt for venstreorienteret, og en alt for konspiratorisk anti-globalisme. Lidt som Pegida Dresden, der trods alt havde indvandring som mobiliserende omdrejningspunkt. Det har ‘Gilets Jaunes’ ikke.

(Rolf Krake fra ‘#TheGreatAwakening’ taler for De Gule Veste, Christiansborg, 7. december 2018)

Macron blev kun præsident, fordi han for flertallet af franskmændene var et mindre ringe alternativ end Front Nationals Marine Le Pen. Det er værd at huske på. Han var bagud på point fra starten.

De Gule Veste der de senere uger har hærget Paris og flere franske storbyer har givet medierne en umulig opgave. Først blev optøjerne uretfærdigt associeret med højreradikale, men hovedparten af demonstranterne er fredelige arbejdere, og desværre også socialister. Det fremgår klart af teksten citeret nederst i denne post.

For medierne er den svær at vinkle. Ethvert oprør der ikke entydigt kan associeres med støvletrampende nazister, må nødvendigvis være udtryk for folkelig kassekamp i marxistisk forstand. Socialister, der er frustrerede over manglende socialisme, forstås. De Gule Veste passer ikke ind i kassen, for er der en rød tråd, så må det være et opgør med elitær globalisme. Det skal medierne nok skrive om, når alt andet er gendrevet af virkeligheden.

Den løse organisering forvirrer, men i sidste uge offentliggjorde de et manifest med 25 punkter under fire overskrifter. Det er langt ude – max 25 procent i skat, forhøjelse af velfærdsydelser med 40 procent, nationaliseringer, udmeldelse af EU og Nato, og næstsidst, bevidst underspillet: “Prevent migratory flows that cannot be accommodated or integrated, given the profound civilizational crisis we are experiencing”.

Macron kan droppe afgiftforhøjelser på benzin (tjek), men kravene er revolutionære, ikke bare i forhold til markedsøkonomien, men også i forhold til globalismen (og indvandringen). Brændte biler og knuste ruder redder ikke Frankrig, men hvis det kan presse et paradigmeskifte igennem, før det er for sent, så er det okay med mig. Også selvom venstrefløjen, betragter det som deres folkelige bevægelse. Det er ikke det væsentlige her. Ingen kan vide hvor det hele ender, men pt. forbliver min gule vest i bagagerummet.

(De Gule Veste med anti-Marrakesh-parole, Paris, 8. december 2018; Foto: Youtube)

Udvalgte krav fra ‘Gilets Jaunes’, december 2018.

– A constitutional cap on taxes – at 25%
Increase of 40% in the basic pension and social welfare
– Increase hiring in public sector to re-establish public services
-Break up the ‘too-big-to-fail’ banks, re-separate regular banking from investment banking
– Cancel debts accrued through usurious rates of interest

– Frexit: Leave the EU to regain our economic, monetary and political sovereignty…
– Clampdown on tax evasion by the ultra-rich
– The immediate cessation of privatization, and the re-nationalization of public goods…
– Quadruple the budget for law and order and put time-limits on judicial procedures.

– Reindustrialize France (thereby reducing imports and thus pollution)

– End France’s participation in foreign wars of aggression, and exit from NATO
– Cease pillaging and interfering – politically and militarily – in ‘Francafrique’…
– Prevent migratory flows that cannot be accommodated or integrated, given the profound civilizational crisis we are experiencing



3. november 2018

Brasilien: Haddads vicepræsidentkandidat Manuela D’Ávila, formand for ‘Partido Comunista do Brasil’

‘Brasiliens nye justitsminister var med til at fængsle modkandidat’, skrev DR Online i går om Bolsonaros valg af Sergio Moro. Moro var som dommer tæt involveret i kampen mod korruption, og var med til at få fængslet venstrefløjsikonet Lula for korruption begået som præsident. “Han førte ellers klart i meningsmålingerne.”, noteres henkastet, og så kan læserne jo selv forbinde punkterne.

Det er ikke lykkedes mig at finde en kritisk artikel om præsidentvalgets socialistiske alternativ Fernando Haddad (PT), og absolut intet om hans vicepræsidentkandidat. Hun hedder Manuela D’Ávila, og er formand for PCdoB, Partido Comunista do Brasil, det brasilianske kommunistparti. Tilsyneladende mindre kontroversielt, end ‘tough on crime’-udtalelser fra Jair Bolsonaro.

(Vicepræsidentkandidat Manuela D’Ávila, formand for Partido Comunista do Brasil; Foto: Sul21.com.br)

“PCdoB originally established itself as an organization historically linked to the Marxist-Leninist tradition of the Communist International. Its political and ideological identity was consolidated as opposing the so-called 1960s ‘revisionism’, identified with the directions taken by the USSR after the 20th Congress of the Communist Party of the Soviet Union. PCdoB then aligned itself with Maoism. After the People’s Republic of China began making economic reforms in 1979, PCdoB decided to align itself with the Socialist People’s Republic of Albania, an example of consistency and fidelity to Marxism–Leninism in the opinion of its leaders.

In the 1980s, the Soviet crisis was assessed by PCdoB as the result of the growing integration of the USSR with capitalism and the ’social-imperialistic’ policies applied by it; the Soviet regime was characterized as a kind of state capitalism. In 1991, as the crisis had reached Albania, PCdoB decided to reassess its theoretical formulations about revisionism, and became nonaligned. At its 8th Congress in 1992, PCdoB innovated itself by criticizing the Bolshevik experience. The party reaffirmed its adherence to Marxism–Leninism and socialism, taking a different path from several other Communist organizations throughout the world.” (Wiki)

(Fernando Haddad og hans kommunistiske vicepræsidentkandidat Manuela D’Ávila; Foto: Reuters)



31. oktober 2018

Kristian Thorup: “Venstrefløjen overser de klassemæssige perspektiver i udlændingepolitikken.”

Hvis man vil vide hvad venstreorienterede tænker, kan man blot tænde for radioen. Forleden røg jeg ind en længere snak på Radio24syv mellem Lars Trier Mogensen og forfatter Kristian Thorup, i anledningen af sidstnævntes nye bog. Thorup sagde meget fornuftigt, men kunne som venstreorienteret ikke tage den fulde konsekvens. Virkeligheden skulle partout presses ind i marxistisk forståelse. Det er en hård kamp han har givet sig selv, men i det mindste er den defensiv.

Interview med Kristian Thorup på Altinget.dk – Forfatter i opråb til venstrefløjen: Lyt nu til, hvad DF’s vælgere har at sige. Læs det hele.

“… selvom SF i nogen grad og Socialdemokratiet i særdeleshed har tilnærmet sig Dansk Folkeparti, besvarer venstrefløjen stadig DF-vælgernes bekymringer om indvandringen med fordømmelse, hetz og latterliggørelse, hvilket kun har skubbet vælgerne længere væk. Samtidig overser partierne til venstre for midten den underliggende klassekonflikt, der ligger gemt i udlændingepolitikken: en konflikt, hvor ulemperne ved indvandringen hovedsageligt rammer de ressourcesvage i samfundet, mens de ressourcestærke går fri.

Det er analysen fra Kristian Thorup, der er aktuel med debatbogen Populismens klassekamp – om udlændingepolitikken og venstrefløjens tabte arbejdervælgere. Kristian Thorup, der selv er erklæret venstreorienteret, retter sin kritik mod de ‘multikulturelle’, venstreorienterede politikere og meningsdannere, hvis frygt for at blive sammenkædet med racisme og fremmedhad har forhindret venstrefløjen i at adressere den åbenlyse sociale og økonomiske slagside af de mange indvandrere, der er kommet til Danmark.

Venstrefløjen overser de klassemæssige perspektiver i udlændingepolitikken. De udlændinge, der er kommet til Danmark, har ikke været særlig veluddannede, og derfor har de presset det ufaglærte og faglærte arbejdsmarked, hvor lønningerne er blevet holdt nede. Vi har samtidig været dårlige til at integrere dem på arbejdsmarkedet, og det har betydet, at mange minoritetsgrupper desværre trækker uforholdsmæssigt meget på velfærdsstatens ydelser”, siger Kristian Thorup og tilføjer:

‘Samtidig ser vi en sociogeografisk skævvridning, hvor den fejlslagne integration ses tydeligst i de socialt belastede boligområder og den almene boligsektor, hvor arbejderklassen bor. De har problemerne helt inde på livet i modsætning til de ressourcestærke, der bor i velhavende kommuner og fine kvarterer.’ …

Venstrefløjspartierne er blevet overtaget af akademikere og middelklassen, som ikke ved specielt meget om, hvad der egentlig rører sig i arbejderklassen. Men hvis man vil føre klassekamp og arbejde for et mere lige samfund, hvilket man jo stadig ønsker på venstrefløjen, så nytter det ikke, at man ingen forbindelse har til arbejderklassen. Så er der en form for hykleri over det,’ pointerer Thorup. …

Venstrefløjen skal ikke være bange for den indignation og utilfredshed, der ligger gemt i højrepopulismen. Hvis man indser, at der faktisk er et potentiale i populismen og bruger det rigtigt, kan det blive en drivkraft bag et venstreorienteret projekt med fokus på gamle grundprincipper som ligestilling, kritik af social kontrol og religionskritik, som jo hele tiden har været venstrefløjens idealer,’ siger Thorup.”


Rød professor undsiger Trump-rapport: Bedre biler, større huse, højere privatforbrug, “… siger intet”

Donald Trumps økonomiske rådgivere har netop udgivet en rapport, der går i rette med Bernie Sanders’ socialisme, der er kraftigt inspireret af den nordiske velfærdsmodel. Danske politikere fra begge sider afviser konklusionerne, og Det Liberale Venstres kronprins går hele vejen i forsvaret for socialisme: “Det her er fake news…”.

(Whitehouse.gov, 2018, The Opportunity Costs of Socialism, s. 28)

Indvandring kan finansiere efterløn, lød det fra RUC-lektor Bent Greve i bloggens barndom, senere blev han socialdemokratisk politiker, og i dag er han så professor. Det er så ham DR Nyheder har givet opgaven at skyde rapporten ned. Det lykkedes på ingen måde, men svarene er sublime i al sin enfoldighed. Bare fordi amerikanerne har ’større huse, kører i billigere biler og har et højere gennemsnitligt privatforbrug, så siger det intet om den reelle levestandard. Konklusionerne er ‘politisk tendentiøse’ og ‘udenfor kontekst’, supplerer økonomen Jacob Kirkegaard. Det var ham som Bernie Sanders hyldede sidste år, for sit socialistiske klarsyn.

(Collage: Bent Greve, professor, velfærdsstatslig aktivist)

Statsfinansieret propaganda på DR.dk – 6 påstande om ‘nordisk socialisme’: Professor dumper Trumps rapport.

“I en ny økonomisk rapport fra det Det Hvide Hus med titlen ‘The Opportunity Costs of Socialism’ (Socialismens alternativomkostninger, red.) konkluderes det, at levestandarden i USA er mindst 15 procent højere end i de nordiske lande – herunder Danmark. …

Trumps økonomiske rådgivere underbygger deres overordnede påstand med en række tal for økonomiske og samfundsmæssige forhold, der sammenligner de nordiske lande med USA. …

DR har bedt professor i samfundsvidenskab og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet, Bent Greve om at vurdere en række af rapportens budskaber og påstande. …

Konklusion i rapporten: Det er billigere at eje en pickup-truck i USA end i de nordiske lande. En gennemsnitlig lønmodtager skal arbejde 4,4 timer om ugen i USA for at dække udgifter til en Ford Ranger – hvorimod en gennemsnitlig lønmodtager i Danmark skal arbejde i 6 timer.

Bent Greve: – Det siger blot noget om de politiske valg, der er blevet truffet omkring afgifts- og skattesystemet. Danmark har historisk set valgt at have en høj afgift på biler for at beskytte betalingsbalancen, da vi ikke selv producerer biler, og fordi det fungerer som en beskatning til folk, der har mange penge. …

Konklusion i rapporten: Husene er større i USA. Tidligere undersøgelse har påvist, at den gennemsnitlige husstørrelse i de nordiske lande er mindre end gennemsnittet for de fattigste husstande i USA.)

Bent Greve: – Det interessante er ikke nødvendigvis størrelsen af huset. Det siger ikke i sig selv noget om levestandarden. Der er en lang række kvalitetsparametre, som man også skal kigge på for at lave en fornuftig sammenligning af landene – som for eksempel adgang til vand, varme og sanitet.

På baggrund af de nævnte delkonklusioner i rapporten, mener professor Bent Greve, at det er uholdbart at konkludere noget generelt om levestandarden.

(DR.dk, 6 påstande om ‘nordisk socialisme’: Professor dumper Trumps rapport, 29. oktober 2018)

Apropos.

“Tager man medianindkomsten (altså den ‘midterste’, ikke gennemsnittet) i OECD-landene, og justerer man for forskelle i købekraft, ligger den i USA på lidt over 30.000 dollar, mens Danmark ligger på godt 27.000 dollar. Kun Sverige, olielandet Norge og bankstaten Luxembourg ligger højere end USA.

Men hvordan hvis man sammenligner os med USAs 50 delstater og justerer for disses indbyrdes købekraftsforskelle? Hvis Danmark var en stat i USA, ville vi komme ind blandt de ti delstater med de laveste medianindkomster – på niveau med delstater som Arkansas og Tennessee og kun lidt foran f.eks. Kentucky og Mississippi. Sverige ville komme ind på 45. pladsen.” (Professor Peter Kurrild-Klitgaard, Hvis Danmark var en stat i USA, 2016)



29. oktober 2018

Arzrouni: Kollektivister opkræver penge og ødsler dem ud – “Det kan jeg ikke se er et liberalt problem”

Forleden fortalte tidligere socialminister Manu Sareen (tidl. R, nu Å), at det ikke undrede ham, at der blev svindlet med satspuljemidlerne: “Selvfølgelig var der ikke styr på det. Det er vildt svært at have overblik over så mange millioner.”. I fredags erklærede flere partier, blandt andet R og Å at svindelen med satspuljemidlerne ikke skulle gå ud over ’socialt udsatte’. Send flere penge!

Et citat fra seneste udgave af Weekendavisen – Jorden skælver (ikke online).

“‘Analysen, at det her er et liberalt problem, er simpelthen noget vrøvl,’ siger forfatter og tidligere debatredaktør på Børsen Christopher Arzrouni til Weekendavisen.

‘Det er et kollektivistisk problem. Først er der kollektivister, der opkræver penge, og så er der kollektivister, der ødsler ud af pengene. Det kan jeg ikke se er et liberalt problem. Tværtimod.

‘Det her er dobbelt op. Først er der stakkels arbejdende mennesker, der skal aflevere surt tjente penge til staten. Nidkært opkræves de, og derefter uddeler statskassen lem­fældigt pengene til svindlere og tyve. Det er sagen i en nødde­skal. De skyldige er svindlerne, de er bedragere og tyve. De skal i spjældet. Og staten er i kraft af sin dumhed en form for medskyldig i det her.'”

Oploadet Kl. 02:17 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


29. august 2018

Vanopslagh om (kultur)marxismen: “Kapitalist-patriarken… er nu byttet ud med den hvide cis-mand.”

Begreber som ‘frisind, tolerance og mangfoldighed’ forbindes ofte med venstrefløjen, men ‘er bundliberale værdier’, skrev den daværende LAU-formand Alex Vanopslagh tilbage i 2014. Det skurrede i ørerne, for sand borgerlighed er naturligvis andet og mere end Enhedslisten-paroler.

Alex Vanopslagh har ikke desto mindre begået en fremragende klumme om det jeg vil kalde kulturmarxisme. Her sakset fra JP.dk – 68’ernes børnebørn hærger på ny med destruktiv marxisme.

“I år er det 50 år siden, at ungdomsoprøret for alvor tog fart. 68’erne har gennem årene på mærkværdigvis haft held med at markere sig som sandfærdige helte, der gik til kamp mod tyranniet af enhver slags. Problemet er bare, at 68’ernes arv netop er tyranni – bygget på det mest fordærvede ideologiske kompleks, som den moderne verden endnu har set i form af marxismen.

Og i dag ser vi 68’ernes børnebørn, genetisk såvel som åndeligt, hærge på ny med et marxistisk og identitetspolitisk korstog mod det, der har skabt stabile, velstående og fredelige perioder i Vesten de sidste årtier. Denne gang er det første om fremmest manden, særligt den hvide, som er i sigtekornet, og han legemliggør alt, hvad 68’ernes børnebørn vil ødelægge – frihed, markedsøkonomi og almen dannelse. Og ligesom med dets forfædre er der ingen grænser for, hvad 68’ernes børnebørn kan retfærdiggøre i kampen mod fiktive autoriteter og magtstrukturer i samfundet.

Ironisk var det i 1968, som det er i dag, at det er fra landets fineste læreanstalter, at det identitetsdrevne oprør starter. Men denne gang er det endnu mere privilegeret, fundamentalistisk og destruktivt. 68’ernes børnebørns marxisme er blevet moderniseret. Væk er klassekampen, parolerne om økonomisk demokrati og fokus på kapitalapparatet. …

Nej, normkritik og intersektionel identitetspolitik med fokus på sprog, symboler, omgangsformer og repræsentation har nu fået forrang. Kapitalist-patriarken, der førhen skulle ned med nakken, så vi i sandhed kunne få et demokratisk og lige samfund, er nu byttet ud med den hvide cis-mand. Den sande skurk og samfundsautoritet, der med vold og magt skal nedbrydes. Retorikken og fortællingen er den samme i dag som i 1968 – men man har skiftet lidt rundt på nøglefigurerne. De røde kommunistiske faner er overvejende skiftet ud med grønne tylskørter og regnbuefarvede flag.

Kampen for kvinders frigørelse er blevet til en kamp mod hvide, mandlige forfattere i pensum, bryster på bybusser og komplimenter i nattelivet.

… Vi burde have vundet kampen med murens fald. Alle de marxistiske læresætninger og forudsigelser er blevet manet til jorden 100 gange af virkeligheden. Så hvorfor denne genopståelse?

En del af forklaringen skal nok findes i 68’ernes succes. De fik held med ikke blot at gøre oprør mod lærere og universitetsrektorer, men også oprør mod viden som en autoritet – paradoksalt samtidig med, at man plæderede for marxismens egnethed til at forklare hvad som helst. Det kickstartede en bølge af idéer og pseudovidenskabelige strømninger i form af postmodernismen og dens opløsning af oplysning, rationalitet og fornuft. Virkeligheden var relativ, og der fandtes ikke en absolut sandhed. Og så kan man jo bare opfinde sin egen.

Og det gjorde 68’erne – og dets børnebørn excellerer i det. Tag bare alt palaver om, at der stort set ingen biologiske forskelle skulle være mellem mænd og kvinder – det er derimod alt sammen (patriarkalsk) kultur, der forårsager forskellene. Årtiers forskning har vist, at hormoner og biologi forklarer en hel del. Alligevel kan man slippe afsted med at konstruere sig egen virkelighed. Køns- og ligestillingsdebatten er fuld af fake news. Ligesom klima- og miljødebatten i vid udstrækning også er det.

Oploadet Kl. 01:30 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


17. august 2018

RUC-forskende vegetar: Videnskaben siger vi skal droppe kødet, hvis vi vil ‘have en beboelig planet’

Debatten i onsdagens sene Deadline havde danskerne kødforbrug som emne, og den bør omtales her. Yderste venstre flanke var repræsenteret af RUC-lektor Rasmus Willig – det nærmeste man kommer en missionerende vegetar. En aktivist på offentlig overførsel, der i en bedre verden ville være en navnløs timelønnet tjener på MASH.

Rasmus Willig, lektor, RUC: … det er en ny situation. Det nye består i, at der måske ikke engang er tale om et liberalt klassisk valg. Det liberale klassiske valg er defineret ved at vi kan gøre stort set hvad vi vil, hvis bare det ikke går ud over andre. Nu ved vi fra videnskaben, at det faktisk går ud over andre. Det går ud over vores børns fremtid, og derfor bliver vi nødt til at reagere på det. … Det er den eneste vej ud af det.

Vi er så meget bagud på point i forhold til klimakrisen, og vi har en etisk regel om at vi skal aflevere det hus i samme eller bedre stand til vores næste generation, og det hus er i dag kloden, og der er gået skimmelsvamp i fundamentet. Og der er ikke rigtig nogen vilje til at lukke hullerne i taget. Så vi bliver nødt til som civilsamfund, marked, politikere, stat, hvordan vi formulerer det, så bliver vi nødt til at gøre en ekstraordinær indsats…

Igen. Det er en helt anderledes diskussion. Velfærdsstaten var en konsekvens af 2. verdenskrig, og bragte kød og rigdom på tallerknen. Og konkurrencestaten har nærmest set kødet som sin drivkraft. Altså, ‘vi skal have mere protein!’ Nu har vi ramt glasloftet, det er en helt ny situation. Det er ikke en ideologisk diskussion, fordi videnskaben har sådan set sagt, at nu er det fuld stop. Og så er det klart, at det kan vi ikke. …

Undersiden af det videnskabelige faktum, der er selvfølgelig en moral, for nu bliver vi nødt til at tage stilling til det. Og det stiller både, om det er socialismen med en stærk stat, eller det individuelle valg, et helt nyt sted. Fordi det er ikke bare en meningsudveksling, med mindre man er klimabenægter, så er man selvfølgelig suspenderet ud af den debat. … Det skal ud! Selvfølgelig har jeg et håb om at det bliver drastisk nedsat, men det er jo det der er anderledes her. Og det er jo derfor det pludselig bliver moralsk og videnskabeligt. Det skal ud hvis vi skal have en chance for at have en beboelig planet.

Man vil ikke regulere, og jeg ønsker eller ikke at regulere nogens køleskab, men…

(Collage: Rasmus Willig, missionerende vegetar)

“De, der bliver vegetarer eller veganere og faktisk gør en forskel, bliver konstant mødt med nedladende bemærkninger fra utidssvarende ideologer.” (Rasmus Willig i Information, 14. august 2018)

Oploadet Kl. 10:03 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


27. juli 2018

Fnisende TVSyd-vært om militante venstreradikale: “Hvis du synes alt det her lyder meget langhåret…”

I skrivende stund afholder Socialistisk Ungdomsfront International Socialistisk Ungdomslejr i Billund, og her mødes 350 kommunister fra hele verden for at diskutere den sande socialisme. Det er ikke ulovligt at være anti-demokrat, men hvor Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, Hizb-ut-tahrir og lignende sjældent får ukritisk taletid, så forholder det sig helt omvendt med militante venstreradikale.

TV2 Syd bragte mandag aften et indslag om lejren, og det blev et helt klassisk eufemiserende indslag om de her dedikerede unge mennesker, med en anderledes eksotisk tilgang til det politiske system. De flager med hammer og segl, kæmper for en kommunistisk revolution, og tager ikke afstand fra besættelse og vold. Når modne fredelige højreorienterede mødes, er mediernes tilgang en mur af uforsonlighed. Det er værd at tænke lidt over.

“Kampen for den internationale socialistiske revolution rykkede i dag ind på en mark ved Billund. Den kommende uge vil cirka 400 unge socialister fra hele verden dele kamperfaringer og strategier for revolutionær kamp, analysere neoliberalismens krise og kapitalismens økologiske krise, og behov for et øko-socialistisk alternativ. Hvis du synes alt det her lyder meget langhåret, så tager du fejl – i hvert fald ifølge de unge. (TVSyd-vært, småfnisende)

I indslaget optræder Sally Karoline Olika Morks (tidl. politisk ansvarlig for LH, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever), Lasse Andersen (SUF Troldhede, i BRF Kredit-trøje), Lærke Hagen Aagaard (koordinator for arrangementet) og Jeppe Studtmund Andersen (SUF Ry). Sidstnævnte stillede op for Enhedslisten i Skanderborg ved kommunalvalget sidste år. Han opnåede ikke valg, det gjorde spidskandidaten Maria Temponeras, kendt her på siden som en af initiativtagerne til ‘Mossø for Mangfoldighed’.

(Collage: Sally Morks fra Socialistisk Ungdomsfront til International Socialistisk Ungdomslejr, Billund, 2018)

Her lidt fra den tilhørende artikel – Unge socialister fra 19 nationer mødes for at diskutere revolution.

“Selvom fanerne er gamle kendinge, der vajer over den internationale socialistiske ungdomslejr, så er det en ny revolutionær generation, som mødes under de røde faner…

– Vi mener den socialistiske revolution seriøst…, siger Sally Morks.

Midlerner er de stadig ikke helt enige om. Men besættelser er de unge enige om er en acceptabel måde at protestere på – selvom Sally Morks ikke kan udelukke, at hun er parat til væbnet kamp.

– Jeg vil da helst lade være, må jeg sige. Jeg har ikke specielt meget lyst til at slås med alle mulige mennesker, men jeg kan ikke udelukke det.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper