Uriasposten » Jubiiiiiii! » Socialisme



27. juli 2018

Fnisende TVSyd-vært om militante venstreradikale: “Hvis du synes alt det her lyder meget langhåret…”

I skrivende stund afholder Socialistisk Ungdomsfront International Socialistisk Ungdomslejr i Billund, og her mødes 350 kommunister fra hele verden for at diskutere den sande socialisme. Det er ikke ulovligt at være anti-demokrat, men hvor Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, Hizb-ut-tahrir og lignende sjældent får ukritisk taletid, så forholder det sig helt omvendt med militante venstreradikale.

TV2 Syd bragte mandag aften et indslag om lejren, og det blev et helt klassisk eufemiserende indslag om de her dedikerede unge mennesker, med en anderledes eksotisk tilgang til det politiske system. De flager med hammer og segl, kæmper for en kommunistisk revolution, og tager ikke afstand fra besættelse og vold. Når modne fredelige højreorienterede mødes, er mediernes tilgang en mur af uforsonlighed. Det er værd at tænke lidt over.

“Kampen for den internationale socialistiske revolution rykkede i dag ind på en mark ved Billund. Den kommende uge vil cirka 400 unge socialister fra hele verden dele kamperfaringer og strategier for revolutionær kamp, analysere neoliberalismens krise og kapitalismens økologiske krise, og behov for et øko-socialistisk alternativ. Hvis du synes alt det her lyder meget langhåret, så tager du fejl – i hvert fald ifølge de unge. (TVSyd-vært, småfnisende)

I indslaget optræder Sally Karoline Olika Morks (tidl. politisk ansvarlig for LH, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever), Lasse Andersen (SUF Troldhede, i BRF Kredit-trøje), Lærke Hagen Aagaard (koordinator for arrangementet) og Jeppe Studtmund Andersen (SUF Ry). Sidstnævnte stillede op for Enhedslisten i Skanderborg ved kommunalvalget sidste år. Han opnåede ikke valg, det gjorde spidskandidaten Maria Temponeras, kendt her på siden som en af initiativtagerne til ‘Mossø for Mangfoldighed’.

(Collage: Sally Morks fra Socialistisk Ungdomsfront til International Socialistisk Ungdomslejr, Billund, 2018)

Her lidt fra den tilhørende artikel – Unge socialister fra 19 nationer mødes for at diskutere revolution.

“Selvom fanerne er gamle kendinge, der vajer over den internationale socialistiske ungdomslejr, så er det en ny revolutionær generation, som mødes under de røde faner…

– Vi mener den socialistiske revolution seriøst…, siger Sally Morks.

Midlerner er de stadig ikke helt enige om. Men besættelser er de unge enige om er en acceptabel måde at protestere på – selvom Sally Morks ikke kan udelukke, at hun er parat til væbnet kamp.

– Jeg vil da helst lade være, må jeg sige. Jeg har ikke specielt meget lyst til at slås med alle mulige mennesker, men jeg kan ikke udelukke det.”



30. juni 2018

Med hammer, segl og hagekors for den nationale socialisme: “Nation! Moderland! Socialisme!”

De senere dage har budt på uforglemmelige oplevelser her i Moskva. En længere illustreret gennemgang følger i den kommende uge, men nedenviste foto kan fint stå alene. En klistermærke der illustrerer hvorledes den nationale og den internationale socialisme i praksis er en fløjkamp blandt totalitære. Gruppen ‘Andet Rusland’ (sic) vil samle fløjene, hvad klart illustreres af logoet: Hammer, segl og hagekors: “Nation! Moderland! Socialisme!”.

Oploadet Kl. 00:45 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


25. juni 2018

Lucas Zukunft, SFU: “… alle indkomster over tre millioner kroner om året skal beskattes med 100 pct.”

Lucas Zukunft beskriver de største skatteydere som ‘de allergrådigste’, og foreslår et såkaldt ‘rigdomsloft’. Han må siges at være et godt eksempel på hvorledes forstanden forsvinder, når socialistiske idealer rodfæster sig i sindet. Han er medlem af SF Ungdom, men lyder som en kommunist før Murens fald. Læserbrev af en Lucas Zukunft i Berlingske – Beskat store indkomster med 100 pct..

“Regeringen har så travlt med at sætte loft på, hvor mange penge de fattigste må tjene. Skal vi ikke i stedet sætte et loft for de rigeste? … Jeg mener sagtens, at man kan indføre et loft og sige, at alle indkomster over tre millioner kroner om året skal beskattes med 100 pct.

Lad mig gøre det klart fra starten af, at jeg absolut intet har imod at folk tjener penge for det arbejde, de udfører. Faktisk mener jeg, at det er grundstenen i socialismen, at man skal have fuldt udbytte af sit arbejde. Men jeg mener også, at man skal modtage efter behov, og jeg tror simpelthen ikke på, at man kan have et reelt behov for at tjene op mod en kvart million kroner om måneden eller mere. …

I Danmark har vi et fællesskab, og det skal alle bidrage til. Regeringen siger jo også selv, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er jeg 100 pct. enig i. Derfor kunne man jo også passende bruge de overskydende penge fra et rigdomsloft til at sikre højere lønninger til dem, som tjener mindst, for mange af dem arbejder også enormt hårdt og slider sig selv halvt – ja, faktisk helt – ihjel til en virkelig ringe løn.”

Oploadet Kl. 00:11 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


9. juni 2018

DFI-konsulent med DKU-fortid bevilliger 5,7 mio. til iraker: Laver dyster film om ‘et islamkritisk parti’

Nye Borgerliges Mette Thiessen skriver på Facebook, at Det Danske Filminstitut (DFI) har bevilliget 5,7 millioner skattekroner til filmen ‘Danmarks sønner’ der har præmiere næste år. En film instrueret af den irakiske flygtning Ulaa Salim, der tidligere har produceret kortfilmen ‘Ung for Evigt’ (2012) om forelskelsen mellem Omar og Sophie.

Filmen maler et dystert billede af, hvordan Danmark vil være, hvis et islamkritisk parti er ved magten. … Hovedrollen i filmen er den ’stærkt nationalistiske politiker’, Martin Nordahl, der spilles af skuespilleren Rasmus Bjerg. Martin Nordahl er i filmen formand for det fiktive og nystiftede parti National Bevægelsen.” (Mette Thiessen, 8. maj 2018)

(Bemærk National Bevægelsens Nye Borgerlige-lignende svane-logo; Foto: FB)

Konsulenten bag filmstøtten hedder Mette Damgaard Sørensen, der tilbage i 1997 talte ud på DR2 om hendes kommunistiske ungdom. Hendes forældre var kommunister, og hun kom selv på partiskole i Moskva, og blev ‘turistguide’ i DDR. Hun valgte kommunismen på grund af ‘medfølelse’ og ‘medmenneskelighed’, forklarede den daværende filmanmelder på TV2 otte år efter Murens fald. Mikhail Gorbatjov var for hende ’symboler på anstændighed og hæderlighed’, og selvom socialismens iboende demokratiske idealer mistede lidt uskyldighed i Østblokken, så var kampen mod kapitalismen evig aktuel. Og kampen mod islams kritikere, må man forstå.

(Mette Damgaard Sørensen, konsulent, Det Danske Filminstitut; Collage: DR2, 1997 mfl.)



10. maj 2018

Berlingskes Bent Bludnikow: “Bent Jensen er de sidste 50 års mest betydningsfulde danske historiker.”

Bent Bludnikow om professor Emeritus Bent Jensen. Fra Han tør tale de venstreorienterede imod, trykt i gårsdagens udgave af Berlingske.

“80 år torsdag. Bent Jensen har påvist kommunismens tragedie og kæmpet mod alle totalitære ideologier.

Man sagde, at Bent Jensen var en farlig mand. Ja, ond og småfascistisk. Man kaldte ham ‘Sorte Bent’. Jeg ved det, for jeg gik på hans hold i 1970erne på Historisk Institut, Københavns Universitet, hvor de studerende havde palæstinensisk tørklæde på for at vise deres revolutionære kampvilje, og lærerne løb med de socialistiske vinde. Hans brøde var, at han sagde de venstreorienterede imod og havde den frækhed at skrive en bog
‘Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle’ (1984) om de danske venstreorienteredes medløberi.

Det blev aldrig tilgivet. I aviser som Information og Politiken var der en evig snerren, og Bent Jensen, som fylder 80 år 10. maj, blev ikke inviteret ind i Danmarks Radio for at forklare, hvad han mente, hvorimod DR lod en hærskare af venstreorienterede bortforklare kommunismens tragedie.

Hans synspunkter var ellers veldokumenterede og fornuftige og deles vel nu af stort set alle. Bent Jensen skildrede i bøger den totalitære kommunisme og de millioner, som var blevet myrdet under Lenins og Stalins regimer fra 1917 til 1953. Det var synspunkter, der var særdeles ilde hørt, ikke blot blandt socialister, men også blandt pæne borgerlige, for hvem borgerligheden var en skønhedskonkurrence, hvor man skulle se godt ud blandt dem, der dominerede i tidsånden, og det var socialisterne.

Bent Jensen er de sidste 50 års mest betydningsfulde danske historiker. Med sine værker og indlæg i debatten har han været med til at få folk til at forstå, at vi må indddrage alle totalitære ideologiers hærgen, ikke blot nazismen og fascismen, for at forstå det 20. århundrede. På trods af denne enestående indsats er han aldrig blevet medlem af Videnskabernes Selskab, hvilket i sig selv er en skandale, der siger noget om, hvor svært det er i Danmark at anerkende store ånder.”

(Søren Krarup og Bent Jensen, til førstnævntes 75 års-fødselsdag, oktober 2017)



7. maj 2018

Marx 200 år: ‘Only Marxism has the luxury of never being judged against its real-world consequences’

Karl Marx er ikke ansvarlig for de uhyrligheder ‘hans påståede arvtagere’ har begået, sagde Europa-Kommissions formand Jean-Claude Juncker lørdag ved et arrangement i Marx’ fødeby på 200-årsdagen. Juncker er borgerlig i nålestribet jakkesæt, men lyder som et gennemsnit 68’er-udskrab fra Enhedslistens yderste flanke.

Kristian Niemietz sætter skabet på plads i en fremragende artikel hos Capx – Marx’s defenders should explain why his ideas never actually work.

“This week will mark the 200th birthday of Karl Marx. It will be an occasion for a deluge of articles repeating the well-worn cliché that even though Marx’s predictions ultimately did not materialise, his analysis of capitalism was nonetheless spot on, and remains hugely relevant today. …

Those articles will contain plenty of awkward attempts to squeezecontemporary developments into a Marxist framework, in order to makethe case that the great man saw it all coming. There will be plenty of obscure Marx quotes on display, which, like Nostradamus quotes, will have the virtue of lending themselves to projection. Those articles will end with platitudes like ‘Marx still has a lot to teach us’, or ‘you cannot understand modern capitalism without understanding Marx’.

They will, of course, respect the unstated etiquette of any contemporary discussion of Marxism: that the outcomes of real-world attempts to implement them must never, ever, be held against Marx’s ideas. To even mention the Soviet Union or a similar system in a discussion about Marxism is considered gauche and boorish today. The underlying assumption is that a sophisticated person is able to grasp the difference between a theory and its distorted application, while conflating the two is a hallmark of a simple mind.

Marxism is, in the sense, an outlier. We would not do this with any other political or economic theory. The thing about political and economic theories is that they are never implemented in pure form. All real-world applications of political and economic ideas are, to some extent, distortions.

(Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker hylder Karl Marx, 5. maj 2018; Foto: Yahoo)

Yes, of course we should cut adherents of those ideas some slack when they point out how politicians have misunderstood and distorted their ideas. We might well give them the benefit of the doubt when they claim that the results could have been much better, if politicians had been more truthful to the original ideas.

That is all fair enough. But it is not, and should not be, a Get Out of Jail Free card. If your ideas require impossible standards of purity in implementation in order to work, then maybe your ideas are not as great as you think they are.

A good idea will still work out OK even in a distorted and poorly implemented version. That, arguably, is a big part of what makes a good idea good. The question is not whether Karl Marx, had he come back to life a century later, would have been a huge fan of the Soviet Union, the German Democratic Republic or the Hungarian People’s Republic.

He almost certainly would not have been. He may well have stayed in London, writing grumpy articles for the Guardian and the New Statesman about how politicians in those countries were disfiguring his ideas. So what? Political and economic theories are never implemented in pure form, and their adherents are rarely impressed by politicians who claim to be inspired by them. That’s just par for the course.

… hardly any contemporary Marxist would accept that whatever ‘real’ socialism is – surely, East Germany was at least closer to it than West Germany, North Korea is at least closer to it than South Korea, Venezuela is at least closer to it than Peru, Maoist China was at least closer to it than Taiwan, etc.

And why would they? It works for them. Every other idea is judged by its necessarily crude, incomplete and imperfect real-world approximations, warts and all. Only Marxism has the luxury of being judged purely as a set of ideas, which something as mundane as real-world experience could never blemish.

Oploadet Kl. 03:33 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


25. april 2018

DR: ‘Fidel Castro – elsket og hadet’ – “… smed dikatatoren Batista på porten, og… bevarede magten”

Verden slap af med Fidel Castro i 2016, omend medierne systematisk portrætterede den kommunistiske diktator som alt andet end det han var. Et godt eksempel på de ideologiske kindkys, der blandt andet hersker hos DR, kan man i skrivende stund se på DR TV. En dokumentar der fortæller, at Castro smed ‘diktatoren Batista’ ud, og selv ‘bevarede magten i de næste fyrre år’.

Titlen ‘The Fidel Castro Tapes er meget sigende oversat til ‘Fidel Castro – Elsket og hadet‘. Det samme kunne man sige om Adolf Hitler, men det kommer nok ikke til at ske.

(Fidel Castro – elsket og hadet, 2015)

“Amerikansk dokumentar fra 2015. (The Fidel Castro Tapes)
Cubas præsident, Fidel Castro, (1926-2016) er en af det 20. århundredes mest kontroversielle politiske skikkelser. Ved hjælp af nyhedsreportager og dokumentarmateriale tegnes et billede af manden, der i 1959 stod i spidsen for den revolution, der smed dikatatoren Batista på porten, og på godt og ondt bevarede magten i de næste fyrre år. På grund af helbredsproblemer overlod Fidel Castro i 2008 præsidentposten til sin bror Raul. Hvordan ser fremtiden ud for Cuba uden Castro?”
(programomtale, DR TV, 23. april 2018)



23. april 2018

“Det borgerlige Danmark er stort set nedkæmpet. Der er kun sporadiske modstandslommer tilbage…”

“Integrationsproblemerne er made in Denmark, og de kan løses i Danmark”, skriver Bertel Haarder i Jyllands-Posten, og der er i det hele taget akut mangel på borgerlige statsmænd. Asger Aamund renser luften i Berlingske – Afdansningsbal i den borgerlige.

“Det borgerlige Danmark er stort set nedkæmpet. Der er kun sporadiske modstandslommer tilbage, men de er uden indflydelse på landets styrelse og fremtid. Den offentlige sektor har besejret den private, som dog kan glæde sig over, at globaliseringen har forbedret flugtmulighederne for virksomheder og investeringer.

Garotteringen af det liberale Danmark tog fart i 1990erne, da det lykkedes vore politikere at skabe et vælgerkorps, hvor flertallet befandt sig uden for arbejdsmarkedet. Hermed blev velfærdssamfundet afløst af klientstaten, der siden har udviklet sig til den dybe formynderstat, vi lever under i dag. Det kommunale og statslige administrative kompleks vokser nu ved egen kraft og er reelt uden for politisk rækkevidde. …

… De partier i Folketinget, der i hvert fald i partiprogrammerne bekender sig til økonomisk vækst og velstand som forudsætning for velfærden, råder kun over sølle 61 mandater, selv hvis vi med bortvendt ansigt regner de Radikale med til vækst-gruppen.

Alle de øvrige partier bekender sig til et Danmark, der er styret af statsmagten, der dog er omdøbt til ‘fællesskabet’, og hvem kan dog havde noget imod fællesskab?”



17. april 2018

Ugilt, Radio24syv-vært: Er det muligt, “… at være politisk begavet, med mindre man også er marxist”

Jeg forstår ikke helt logikken i at beskære Radio24syv hårdere end DR, men som daglig lytter kan jeg ikke rigtigt mobilisere de store følelser desangående. På vejen til arbejde hører jeg ofte Det Røde Felt, og for et par dage siden kom jeg for skade at høre lidt fra Rifbjergs liste. En programserie, hvor filosof Rasmus Ugilt taler med mennesker, som Klaus Rifbjerg ville have betragtet som kloge. “Kan Marx hjælpe os fri af politisk dumhed?”, spørges der retorisk, selvom marxisme jo netop er indbegrebet af politisk dumhed. Afsnittet kan høres her.

Rasmus Ugilt, Radio24syv: Jeg har faktisk engang imellem dristet mig til at overveje, om det overhovedet er muligt at være politisk begavet, med mindre man også er marxist. Jeg er nået frem til, at det nok godt kan lade sig gøre, men man har unægteligt en fordel hvis man har Marx med i baggrunden. Og det er udgangspunktet for i dag. Rune – du er marxist!

Rune Møller Stahl, Ph.d. studerende: Ja, det er jeg.

(Rasmus Ugilt, filosof og Radio24syv-vært; Collage: Youtube)

“Da Klaus Rifbjerg sagde, at der kun var 2000 begavede mennesker i Danmark, understregede han at der var tale om politisk og menneskelig begavelse. I dagens program tager Rasmus Ugilt fat på spørgsmålet, om hvad politisk begavelse er for noget. Han får besøg af Rune Møller Stahl, som er Ph.d. studerende på Institut for statskundskab, og som er overbevist marxist. Samtalen imellem de to drejer sig om politisk begavelse og om kapitalismen og dens kriser. I dag kan vi registrere en stadigt mere intens utilfredshed med de etablerede politiske institutioner. Igen og igen har vælgerne i de vestlige demokratier takket nej til de ideer og løsninger, som disse institutioner har anset for at være helt naturlige. Spørgsmålet er om marxismen tilbyder en måde at forstå politikken på, som kan bringe os videre. Kan Karl Marx hjælpe os fri af politisk dumhed?



14. april 2018

Finansministeriet: Afskaffelse af 150 pct. afgift på biler medfører blot ‘et mindreprovenu’ på 0,1 mia.

Når man først har prøvet at blive påkørt på motorvejen siddende i en mikrobil, så drømmer man om at transportere sine børn i et mere robust køretøj. Den slags koster dog kassen i velfærdsstaten, hvor ‘progressiv beskatning’ sørger for at kun formuende har råd til det, der i andre lande betragtes som mellemklassebiler.

En historie fra Børsen, der ikke nåede DR.dk, der omvendt fandt plads til folkelig jubel ‘topskat på fiskeri’ og Miljø- og Fødevareministeriets nye ‘hundesmiley’-ordning – Vilde tal: Stort set gratis at fjerne afgift på 150 pct. på biler.

“I efterårets aftale om en omlægning af bilafgifterne blev registreringsafgiften sat til 85 pct. af bilens værdi op til 185.000 kr., mens det, der ligger derudover, bliver ramt af en topskat på 150 pct. …

Men nu viser de nye beregninger, at hvis man bare lader 85 pct-afgiften køre hele vejen op og dropper satsen på de 150 pct., så vil manøvren kun koste 100 mio. kr.

‘Det skønnes, at en nedsættelse af den høje sats for registreringsafgiften fra 150 pct. til 85 pct. medfører et mindreprovenu opgjort efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,1 mia. kr,’ skriver Finansministeriet.

Samtidig vil det øge arbejdsudbuddet med 200 personer og få bnp til at vokse med omkring en halv milliard kroner, skriver Finansministeriet.

‘… Man skal huske på, at mange lande ikke har en registreringsafgift, for eksempel Sverige,’ siger Mads Lundby Hansen.”

(Stelvio & Giulia, afgiftplagede Alfa Romeo’er; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 14:29 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper