18. juli 2020

Om BLM:”.. the idiot Marxist grandchild of the Black Panthers partying with upper crust Manhattanites”

Jeg kan ikke afkorte teksten uden at gøre (mere) vold på helheden, men her er der endelig en tekst der ser på Black Lives Matter fra et idehistorisk udgangspunkt. Kritikken af de 150 ‘Cancel culture’-modstandere er lige på kornet, for det der er brug for er ikke en mindre radikal totalitarisme, men et frit samfund med plads til uenighed.

Lidt for amerikansk, men knivskarp kommentar af Daniel Greenfield hos Frontpage Mag – If Liberals Don’t Take on Identity Politics, They’ll Lose.

“The Harper’s letter protesting cancel culture, while being too afraid to even put the name of the beast on paper, was doomed even before it hit the social media grinder.

After over two centuries of liberals being guillotined by leftists, it would be nice if they had learned something. Unfortunately American liberals have learned nothing from France in the 18th century, and Russia in the 20th century, as they set themselves up for a beating in 2020.

It doesn’t help that less than half of the Harper’s letter signatories are even liberals. Instead of making a case for liberal values, the letter is reduced to arguing that fellow allies shouldn’t be lynched for questioning dogma or accidentally falling out of step with the movement.

That’s not a defense of liberal values, but a plea to Stalin not to shoot quite so many socialists.

The Harper’s letter never names the ideas driving cancel culture, such as intersectionality and critical race theory, because its members are either too afraid to offer an ideological critique or because many of them agree with those ideas. Their dissent isn’t a liberal disagreement with the ends, but with the extremism of some of the means, and that’s why they’re losing.

… Lefty holdouts argue, correctly, that identity politics is a convenient means for the existing establishment to hold on to power by substituting racial conflict for economic conflict. Put in a few minority CEOs, have Nike run ads about racism, and nothing really has to change.

The Trots have no problem with cancel culture. What they dislike is its trajectory and direction. They want to see capitalists hanging from lampposts, not white women lynched for dialing 911.

American liberalism began its slow death when it embraced identity politics. When liberals began validating tribalism, they dismantled the moral and intellectual premise of liberalism.

Black Lives Matter is just the idiot Marxist grandchild of the Black Panthers partying with upper crust Manhattanites two generations ago. The liberals who embraced radical chic, as long as it was wrapped in racial packaging, disavowed their movement and the rest is history. Now their children and grandchildren are being cancelled as the revolution catches up with them.

Identity politics created an exception to liberalism. And what was meant to be an exception is now swallowing up everything. The identity politics exception to liberalism is why free speech is vital until it offends someone, a free press is important until it prints something politically incorrect, and mob violence is to be deplored unless it’s the outcry of the racially oppressed.

When liberals create exceptions to liberalism, then liberalism disappears. … The essential radical idea is that a crisis cannot be met with anything short of radical change. Liberals can only win a debate against radicals when they don’t just dissent from the means, but also from the ends. ,,,

Those liberals who dissented, not just from Soviet repression, but from its totalitarian ends, who understood that the atrocities were not an occasional aberration, but the nature of the beast, carried the torch of liberalism during the dark days of the Cold War alongside conservatives.

The fundamental premise of Black Lives Matter is that liberalism doesn’t work because it’s an invention of powerful white people. Equality, due process and open debate are invalidated by white people and institutionalized whiteness. A free society inherently privileges white people over oppressed minorities. And so a free society will oppress and enslave black people. This isn’t an original argument.

The Communists made the same argument about free societies and workers. A free society would inherently privilege those who had wealth over those who did not. Free speech and a free press would mean very different things for a factory owner and for his workers. The only answer was to first forcibly equalize society by using the power of the state to purge the bourgeois and then, in time, a truly equal Communist society would emerge from the mass graves and gulags.

True liberals understood that this was a hypocritical argument for an endless totalitarian state.

And yet, a generation later, many liberals failed to rebut the same argument being made in racial terms. Now, Black Lives Matter’s ‘trained’ Marxist leaders have gotten the leadership of what used to be the liberal establishment to accept that liberalism is systemically racist.

The defenses of cancel culture all come down to the argument that liberalism is racist.

Free speech privileges white people. So does a free press, intellectual inquiry, open debate, or not destroying people’s lives because they disagree with you. The oppressed, we are told, don’t have the physical endurance or the emotional energy to tolerate the trauma of disagreement. …

A real defense of liberalism must be that a free society is for everyone. The only people who find a free society oppressive are totalitarians. Cancel culture and its vanguard of Marxists, black nationalists, and assorted radicals find a free society oppressive because it restricts their freedom to destroy some people and force everyone else to conform to their ideology.

Communists, Nazis, Islamists, and BLMers find a free society oppressive for the same reasons.

A liberal society requires people to choose freedom over power. Those who would rather have power than freedom will always find such a society oppressive and conspire to destroy it.”

(Gadekunst i Uruguay, 2018; Foto: Brooklyn Street Art)

Oploadet Kl. 10:40 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


16. juli 2020

Lizette Risgaard: Danmark skal ikke sende penge til lande, hvor man kan gå på pension som 60-årig

Hvis man har mulighed for at bruge andre folks skattekroner, så øges behovet stille og roligt, og lige netop derfor er socialisme en dårlig ide. Der findes ikke ‘gratis penge’. Det er penge andre har tjent, ofte ved hårdt arbejde i mange timer, år efter år. Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation giver et fint eksempel, omend hun nok mest er bekymret for ‘danskernes opbakning’ til EU-projektet. En historie fra Finans.dk – Fagboss: Danmark skal kræve reformer for at støtte EU-krisehjælp.

“På fredag skal EU’s regeringschefer forsøge at enes om en fond på 750 mia. euro, der skal hjælpe de hårdest ramte lande oven på coronakrisen. …

Hun mener ikke, det hænger sammen, at danskernes pensionsalder snart når 70 år ‘for at sende penge til nogle, der kan stoppe, når de er 60 år’. I Danmark er den aftalte pensionsalder 71 år for en kvinde født i 1975. I Polen er den 60 år, og i Portugal, Spanien og Italien er den mellem 67 og 68 år ifølge Finansministeriet.

Fagbossen er desuden fortørnet over, at den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maio, har foreslået at bruge nødhjælpen til skattelettelser.

‘Hvis man som italienerne begynder at tale om at give skattelettelser, hvis man får hjælp fra EU, skal man simpelthen have vasket sin mund med sæbe. …,’ siger Lizette Risgaard.”

Oploadet Kl. 11:33 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


16. juni 2020

Enhedslisten borgmester, ref.: ‘København er den hvide mands by’, “…. og det skal der laves om på.”

Venstrefløjen vil gerne omskrive historien, men de hylder stadig homofoben Che Guevara, antisemitten Allende og racisten Karl Marx. Det bliver hermed i praksis en kamp mod den hvide mand. Hassan Preisler skriver på Facebook, at Gandhi før han blev folkehelt boede et par årtier i Sydafrika, og her støttede ‘det ariske broderskab. Han gik ind for ‘idéen om hvidt overherredømme’, og den eneste samfundsforandring han arbejdede for, var, at inderne ’stod over de sorte i racehierakiet’. Han skrev sågar til regimet, at staten burde ‘fjerne alle ‘kaffirs,’ fra de områder, hvor sorte levede op og ned af indere’. Den slags er værd at huske på, når nu Churchill-statuer angribes af BLM & Co.

Kommunisten Mandela var i øvrigt heller ingen helgen, men nok mere på linje med Enhedslisten anno 2020. Berlingske – Kulturborgmester: København er den hvide mands by – det skal der laves om på.

København er den hvide mands by. Både vejnavne og statuer er i den grad præget af mænd, og det skal der laves om på. Det mener byens to ansvarlige borgmestre…

‘Det er den hvide mand, der er repræsenteret alle steder. Så helt grundlæggende er det bare endnu en visualisering af et samfund, der er grundlagt på imperialisme og kapitalisme, som der lige nu er et oprør imod,’ siger byens kulturborgmester Franciska Rosenkilde (A), der suppleres af Ninna Hedeager Olsen (EL), der er borgmester for Teknik- og Miljøforvaltningen…

Det er forsømmelsen af den slags, man skal undgå. Dem har der været så mange af, mener de to kvindelige borgmestre. Eller som Franciska Rosenkilde siger:

Måske skulle man rejse en skamstøtte over patriarkatet på en plads i det indre København.”

(Nelson Mandel synger kampsang med ‘Nationens Spyd’, 1992: “… dræb de hvide/Boerne”)



15. juni 2020

Maksimalstaten: Flere penge til personer på overførselsindkomster, da de ikke har optjent feriepenge

I sidste måned foreslog Enhedslisten, at man kickstartede dansk økonomi efter corona-krisen med en ’sommercheck’ til alle danskere med en månedlig indkomst under ‘32.000 kr’. En målrettet overførsel fra folk med arbejde til lavtlønnede og ikke-produktive. Symptomatisk for socialisme, så forsøger de i samme ombæring at undgå arbejdende danskere får udbetalt tvunget indefrosne feriepenge. 100 procent skat og lommepenge til slaverne. ‘Gaveregn’. Fra TV2 Online – ‘Gaveregn’ på vej til danskerne i sommerpakke….

“De indefrosne feriepenge, som danskerne har sparet op siden 1. september 2019, ventes at runde 100 milliarder kroner til september i år og har forud for forhandlingerne haft stort politisk fokus. Regeringen har foreslået at udbetale to ud af de fem ugers indefrosne feriepenge, mens de borgerlige partier ønsker, at danskerne får adgang til pengene fra alle fem uger.

… Og i den økonomiske sommerpakke skal der være noget til alle, har finansminister Nicolai Wammen (S) udtalt.
Pensionister og ledige har eksempelvis ikke penge til gode, og derfor er der forhandlinger om en såkaldt ’stimulanspakke’ målrettet disse personer. …

SF går ind til forhandlingerne med et ønske om at give en ekstra børnecheck til landets børnefamilier.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønsker at sikre penge til pensionister og personer på overførselsreformer, da de ikke får del i frigivelsen af de mange milliarder kroners feriepenge.”

Oploadet Kl. 10:05 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


28. maj 2020

Hønge & Co. hetzer Lagkagehuset: Den almindelige lønarbejder er blot en brik i socialistisk ideologi…

Hvis nogen tror at socialister kæmper for den gennemsnitlige lønarbejder, så er det bare at høre onsdagens Radio4- interview med folkesocialisten Karsten Hønge, måske Danmarks største populist. Det rager ham en høstblomst om Lagkagehuset fyrer 1000 ansatte, hvis blot det fremmer hans semi-kommunistiske agenda. Det samme kan siges om den venstreorienterede NGO Oxfam Ibis, og deres kampagne for maksimalstaten.

Liberale Niels Westy kommenterer hos Punditokraterne (som inkluderer kildelinks) – Køb din kage i Lagkagehuset, boykot Oxfam-Ibis og opsig dit abbonement på TV2.

“I de seneste uger har en række danske virksomheder med udenlandske ejere været udsat for en veritabel shitstorm, fordi nogen finder det problematisk, at de f.eks. er ejet af kapitalfonde med base i Luxembourg eller på Jersey. Det er f. eks. tilfældet for Lagkagehuset, som vi ser nærmere på i dette blogindlæg.

Årsagen er, at de pågældende virksomheder har fået del i lønkompensationsmidlerne. Midler som delvist kompenserer lønomkostningerne for medarbejdere, som er sendt hjem, men fortsat ansat i de pågældende virksomheder. Det er med andre ord primært de ansatte – alternativet var jo at de blev fyret – som har gavn af midlerne. Det har dog ikke forhindret især politikere på venstrefløjen og ikke mindst Oxfam-Ibis på den mest infame måde at mistænkeliggøre de pågældende virksomheder. …

I TV2s omtale af Lagkagehuset og andre virksomheder med forbindelse til ’skattely’ er man særligt optaget af lån fra andelsejerne til Danish Bake Group. Selve overskriften siger jo i sig selv en del – her tales om ’skattely’ – men hverken Jersey, hvor Nordic Capital er registreret, eller Luxembourg optræder på nogen officiel liste over skattely … Man har derfor valgt at følge en definition fra et forskningsprojekt! Det er jo lidt hjemmebagt, om man så må sige.

Det er påfaldende at der på intet tidspunkt efterfølgende (18. maj) har været samme fokus på, at den oprindelige historie var et falsum.

Derfor skal opfordringen herfra lyde: Køb en kage i Lagkagehuset næste gang du bliver lækkersulten, luk ørerne for hvad der kommer fra Oxfam-Ibis, og drop dit abonnement på TV2, hvis du har et sådan.”

(Oxfam Ibis på Facebook, 15. maj 2020)

“Der er intet mærkeligt ved det årsregnskab. Det, Carsten Jensen skriver, er simpelthen noget sludder. (Professor Anders Nørgaard Laursen om Carsten Jensen-opdatering, 24. maj 2020)



17. maj 2020

Berlingske-leder: “Hvis teorien ikke passer til virkeligheden, så få virkeligheden til at passe til teorien.”

I sidste måned hørte jeg ‘Sportmålstegn’ på Radio4. En ekspert påpegede, at grunden til at kvinder ikke kunne matche mænd i skak, kunne skyldes at mænd fra naturens hånd var jægere, og hermed bedre til at fokusere. En plausibel analyse, men ikke ifølge gæsten, der ikke bare undsagde forklaringen, men pointerede, at den var ubrugelig, i det ‘den ikke gav rum til at ændre noget’ (sic). Gæsten var Simon Østergaard Chievitz, podcaster for Solidaritet, aktiv i Enhedslisten, tidl. medlem af Socialistisk Ungdomsfront. En analyse der ikke inkluderer et ønsket ændringspotentiale, er per definition forkert. Ideologi trumfer virkelighed. Udsendelsen er endnu ikke online.

God leder i Berlingske, der kommenterer eks-AFA Pelle Dragsteds bekvemme coronakrise-analyse – 153 år er lang tid at tage fejl, Pelle Dragsted.

“Man burde måske trække på skuldrene af den yderste venstrefløjs chefideolog, når han holder fast i en af marxismens ældste postulater, nemlig at det kapitalistiske system er dømt til at bevæge sig fra krise til krise, indtil det bukker under. Men når de oldmarxistiske påstande bliver bakket op i en kommentar af debatredaktøren og lederskribenten på Politiken, Magnus Barsøe, er der alligevel grund til at stoppe op.

‘Jævnlige tilbageslag ligger simpelthen i kapitalismens natur,’ skriver Barsøe. Det er iøjefaldende, at Dragsteds og Barsøes analyse af coronakrisen er den samme, nemlig at økonomien alligevel stod på randen af en krise, da coronavirus ramte verden. Dermed bliver coronakrisen blot en udløsende og forstærkende faktor for den økonomiske nedtur, og kan indpasses i den klassiske marxistiske krisefortælling. Hvis teorien ikke passer til virkeligheden, så få virkeligheden til at passe til teorien.

… De seneste 153 års historie siden Karl Marx udgav ‘Das Kapital’ fortæller den modsatte historie, nemlig at de kapitalistiske samfund overvinder kriser og endog trives mellem kriserne.

Kendsgerningerne er, at regeringerne i næsten hele den frie verden som svar på coronakrisen lukkede samfundene ned. Det er sært at skulle oplyse Pelle Dragsted om, at når hele samfundet bliver lukket ned på grund af en sygdom, så falder den økonomiske aktivitet, og der udløses en økonomisk krise. Måske et historisk eksempel kan hjælpe forståelsen. Man kunne nævne Pompeis undergang i år 79 e. kr., der – må man forstå – efter marxistisk opfattelse ikke kan henføres til udbruddet af Vesuv, men også til kapitalismens iboende svaghed.

Det er Pelle Dragsted, der har et forklaringsproblem – ikke kapitalismen.

(Debatredaktør Magnus Barsøe, Politiken, 10. maj 2020)



15. maj 2020

P1-vært: Vestrefløjen er intolerant, holdninger ‘antager en moraliserende, nærmest ‘religiøs’ karakter’

P1 er forlængst blevet et reservat for venstrefløjen, og P1-lyttere trives bedst i selskab med meningsfæller. Esben Kjærs opsang er lige på kornet, og de kritiske kommentarer der opremses i programmet anden time dokumenterer til fulde pointen. Der findes folk i det her land, der mener den moralske midte i dansk politik er et sted mellem Uffe Elbæk og Pernille Skipper, og de vil bekræftes – hver dag, hele tiden.

Esben Kjær fortæller, at udsendelsen med Pernille Skipper havde 220.000 lyttere, lidt over gennemsnittet, og det dobbelte i forhold til sidste uges udsendelse med Pernille Vermund. Bagklog kan høres her. Kun hørt fordi Fra Berlingske bragte historien – DR-vært gav venstreorienterede lyttere en skideballe for intolerance (kræver login).

“‘Pernille Vermund var ikke ekstrem at høre på. Og hendes parti er ikke mere ekstremt end for eksempel Enhedslisten, hvor 220.000 af jer lyttede med, da Pernille Skipper var gæst for nylig. Pernille Skipper fra Enhedslisten – partiet der for eksempel er imod kapitalisme, altså en fri markedsøkonomi. Den vil man gerne have erstattet med et socialistisk samfund. Det står der faktisk i partiets principprogram. Og det er en hel del mere ekstremt end noget, Nye Borgerlige står for,’ siger Esben Kjær og sendte en anklage mod de lyttere, der havde droppet programmet med Vermund:

… på venstrefløjen har folk svært ved at tolerere udsagn fra højrefløjen, der til gengæld er mere tolerant over forres synspunkter. Det underbygges også af talrige videnskabelige undersøgelser af fløjenes gensidige politiske tolerance , mener han.

‘Det, jeg siger, vil sikkert provokere nogle. Men det er altså sådan, det er. Og det er ikke kun min oplevelse. Alle os, der laver debatprogrammer, kender det. For eksempel får vi jævnligt at vide fra personer på venstrefløjen, at de ikke vil medvirke i studiet, hvis den og den fra højrefløjen også medvirker. Det omvendte er sjældent tilfældet. Det samme gælder klager fra lytterne – stadig flere skriver, at visse personer ikke bør have taletid. Og det er oftest borgerlige debattører, det går ud over,’ siger Esben Kjær.

… Han kan kun gisne om årsagen til den lavere tolerancetærskel på venstrefløjen for modpartens synspunkter, men han bemærker, at venstrefløjens meninger oftere antager en moraliserende, nærmest ‘religiøs’ karakter, hvilket måske kan føre til en opfattelse af, at ens meninger er de eneste gyldige.”

(Stine Bosse om Nye Borgerliges Henrik F.E. Andersen, Twitter, 11. maj 2020)



12. maj 2020

S-ministre om velfærdsstaten efter corona: ‘Mohammed fra Ishøj’ betaler ‘med glæde’ Odas nye hofte

Kaare Dybvad og Mattias Tesfaye er to af de bedre socialdemokratiske ministre, men 1. maj-kronikken i Politiken er et virkelighedsfjernt skønmaleri om det multikulturelle samfund, der fortjener en permanent plads i det store arkiv. Kronik i Politiken – S-ministre: Coronakrisen er blevet velfærdsstatens store comeback (kræver login; Via Morten Uhrskov)

“… De bærende søjler i samfundsbygningen forstærkes. Hvem havde troet, at en million danskere ville sidde i sofaen og tysse på ungerne, når en styrelsesdirektør ved navn Brostrøm udlagde dagens tekst? …

Sjældent har opbakningen til vores fælles sundhedsvæsen været større. Det fremstår som uvirkelige diskussioner i en galakse langt, langt væk, at nogle ville afskaffe regionerne eller udvikle et forsikringsbaseret sundhedsvæsen.

Men når vi taler om et opgør med individualiseringen, så handler det ikke kun om statens institutioner. De vigtigste varige ændringer er de styrkede relationer, der er opstået i befolkningen. Nye lokale hjælpegrupper, der sikrer, at Oda på 82 år kan få Billed-Bladet og fyldte chokolader fra Brugsen. Whiskydestillerier, som omstiller maskinerne, så der ligger håndsprit for enden af samlebåndet. En privat udlejer i Esbjerg, der eftergiver trængte butikkers husleje. …

Public service fremstår pludselig som mere og andet og vigtigere end den evindelige diskussion om, hvorvidt 3.000 ansatte i DR er licensmidlerne værd. Hverken YouTube eller Netflix havde evnet eller ønsket at samle befolkningen til både fællessang og pressemøder.

Individualiseringen fra 1968 og 1989 prædiker, at du står alene med æren, når det går godt, og tilsvarende alene med skylden, når det går galt. Velfærdsstaten handler omvendt om, at vi føler os særligt forpligtede over for hinanden inden for nationens grænser.

At Mohammed fra Ishøj med glæde ofrer lidt af sine skattekroner på at betale for en ny hofte til Oda fra Thisted – og omvendt. Selv om de bor i hver sin ende af landet, selv om de ikke deler religion, selv om digitaliseringen har trukket dem ind i hver deres globale landsby, så har de alligevel en oplevelse af at være i samme rød-hvide båd.

Den oplevelse er blevet stærkere de seneste uger. Det er kun godt!”

(Scene fra Bolbro, Odenses arbejderkvarter, udateret; Se evt. tidligere post)

Oploadet Kl. 10:33 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer


11. maj 2020

Søren Mørch håner Churchill, der ikke ville seperatfred med Hitler: ‘Chamberlain var en fornuftig mand’

Historiker Søren Mørch er 86 år, og stadig en forbenet venstrefløjssocialdemokrat. Arne Hardis har interviewet ham til Weekendavisen om seneste udgivelse, hvor han i en kamp for det overnationale håner Winston Churchill, der i modsætning til Neville Chamberlain, ikke forstod fornuften i ’seperatfred’ med Hitler-Tyskland. Fra Weekendavisen.dk – Et ganske almindeligt land.

“‘Jeg synes ikke, Churchills fortjenester var store,’ siger Søren Mørch og smiler.

– Han gjorde op med Chamberlain og dennes tro på fred i vor tid.

Chamberlain var jo en fornuftig mand. Hvorfor skulle britiske borgere bære gasmasker for lande langt væk, som de ikke vidste alverden om? Chamberlain var på linje med befolkningen. Og hvis Storbritannien havde indgået en separatfred med Tyskland, ville Hitler jo stadig være gået i krig med Sovjetunionen, og det ville være gået, som det gik, fordi landet er så helvedes stort.’ …

Hvorfor nyvurderingen af Churhill er vigtig i dag, giver Søren Mørch et ligefremt bud på i bogen:

‘Churchill var genial og ufejlbarlig. Basta! Hvis der blev pillet ved den konstatering, ville den næsten religiøse tro på Storbritanniens stormagtsstatus også falde sammen. Det forenede kongerige ville derefter så bare være et ganske almindeligt, halvstort vesteuropæisk land, mindre betydningsfuldt end Forbundsrepublikken Tyskland, på linje med Frankrig og for eksempel – oh gys! – Italien.’

Og så står vi endelig foran dagens udgave af det nedskalerede Britiske Imperium, som har været igennem så urolige tider de seneste tre år. Ifølge Søren Mørch går der en lige linje fra Churchill-myten til det bøvl, Storbritannien i dag har med at finde sig til rette i Europa. I sin sammenfatning af den britiske militærindsats under Anden Verdenskrig skriver han:

‘Set på den baggrund bliver det klart, hvor usædvanlig godt Winston Leonard Spencer-Churchills snakketøj og skrivefærdighed samt en pæn portion held har virket, siden det lykkedes at få det lille Storbritannien med den beskedne krigsindsats til ligefrem at fremstå som en af Anden Verdenskrigs sejrherrer, næsten på linje med USA og Sovjetunionen. Helt uden omkostninger kan et sådant kæmpe fupnummer/illusion (det ikke ønskede udtryk kan overstreges) selvfølgelig ikke gennemføres i det lange løb. Indvandringsproblemer, national og social splittelse og forvirring og i det 21. århundrede Brexit- og generationsopdeling må vel siges at være beskedne omkostninger for mere end et halvt århundredes spillen kong Gulerod.’ …

‘På et tidspunkt må man jo finde jordforbindelsen. De, der går ind for Brexit, troede, at Storbritannien sagtens kan klare sig uden EU, og det kan man jo ikke vide, om de kan. Men det er tydeligt, at den oppustethed, der præger den britiske debat, hænger sammen med Mellemkrigstiden og med Churchills fortælling om Anden Verdenskrig. Det, vi ser i Storbritannien, er et land, som omsider er i færd med en brutal kommen til sig selv,’ siger han, som om at det kan alle vel se.”

(Winston Churchills begravelse,. 30. januar 1965)

“Mørchs kritik af Churchill er respektløs, plat, dum og ahistorisk. Beundringen for Scavenius er baseret på en forenklet og derfor mangelfuld analyse. Churchill var nok alligevel en større statsmand end Scavenius.” (Fhv. professor Ole P. Kristensen, Berlingske, 10. maj 2020)



6. maj 2020

Ågerup: Piketty vil indføre en ‘transeuropæisk føderation’ for at kunne beskatte rige, tænker totalitært

Martin Ågerup anmelder Pikettys seneste bog for Jyllands-Posten – Svage argumenter fra en totalitær socialist (kræver login). Læs eventuelt den uddybende udgave på JP.dk.

“Piketty vil genindføre formueskat og endda med en sats, som er ekstremt høj – ca. 70 gange så høj som dét, Enhedslisten foreslår. Formuer over 1,3 mia. kr. vil Piketty beskatte med 90 pct. Et sådant skatteregime ville føre til massiv kapitalflugt ud af Danmark. Store dele af dansk erhvervsliv ville flytte til udlandet, og Danmark ville hensynke i stagnation.

For at undgå det vil Piketty indføre en ‘transeuropæisk føderation’, hvor landene skal opgive suverænitet over deres skattepolitik, så de konfiskatoriske skattesatser kan indføres i hele EU. …

Piketty kalder sin socialisme ‘demokratisk’, men hvor demokratisk vil borgerne opfatte en europæisk superstat? Han har selv følgende overvejelser: ‘Generelt er der selvfølgelig ingen naturlig grund til, at der skulle være mere solidaritet mellem folk fra Bayern og Niedersachsen end mellem disse og folk fra Piemonte eller Catalonien. Ingen af disse solidaritetsbånd opstår spontant. De er blevet konstrueret historisk og politisk’ Og her når vi ind til kernen af problemet med Piketty.

Manden er – som så mange af dagens socialister – postmodernist. Samfundet er blot en social konstruktion, en række fortællinger. En samfundsorden er blot et ulighedsregime skabt omkring en ideologi uden anden værdi end at tjene herskerne. Den kan bare laves om ved at ændre fortællingen.

Institutioner og begreber som privat ejendom, nationalstaten og det nationale demokrati tjener ingen anden funktion end at opretholde ulighed. Og ulighed – ligegyldig i hvilken form og af hvilken årsag – er uacceptabelt.

Lighed er den ultimative målsætning, der tilsidesætter alle andre hensyn. Med andre ord er Pikettys tænkning totalitær.

Oploadet Kl. 01:05 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper