4. juli 2014

København: “Ved at tilbyde reparation af cykler, håber kommunen at inspirere nogen til at cykle mere.”

Røde politikere elsker at lege filantroper for andre folks penge. Venstres Jens Christian-Lutken kommenterer på sin JP blog – Kommunen lapper din cykel.

“En gennemsnitlig LO-familie kan spare 4556 kr. om året, hvis kommuneskatten falder med en procent, det viser tal fra CEPOS baseret på Indenrigsministeriets familietypemodel. … At finde besparelser, som kunne finansiere en skattelettelse på en procent i København, burde ligge indenfor det muliges kunst. For det er ikke just sparsommelighed og mådehold, der præger det røde flertals forhold til borgernes surt tjente penge.

Skattekronerne bruges på det ene ligegyldige projekt efter det andet. Seneste eksempel er at kommunen tilbyder at komme rundt til byens boligforeninger med ‘cykelservice-event’, for som det hedder i indbydelsen: ‘Det har nemlig vist sig, at det er en barriere for mange, at cykelhandleren ligger for langt væk. Ved at tilbyde reparation af cykler, håber kommunen at inspirere nogen til at cykle mere.’

Man skulle tro at kommunens glade budskab om luft i slangen og flere kilometer på jernhesten ville gå som varmt brød, men det gør det åbenbart ikke. Københavns Kommune har været nødt til at engagere et af landets fornemeste og dyreste PR-bureauer til at sælge budskabet. Det kan jo undre, når Københavns Kommune i forvejen har 104 kommunikationsmedarbejdere ansat. Kunne det ikke klares af denne hærskare af kommunale kommunikationsfolk?”

(Københavns Kommune, ‘Alle ture tæller’, 2014)

“Visionen er, at cyklen skal gøres endnu mere attraktiv, og det er der altså solid dokumentation for, at dette projekt gør.” (Miljøborgmester Morten Kabell til MX, 3. juli 2014)

Oploadet Kl. 21:06 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer

28. juni 2014

Om The Fabian Society: “… and the deception of never calling socialism by its right name” (G.B. Shaw)

Lang artikel af Clare Ellis om The Fabian Society set på Council of European Canadians. Den forklarer ikke alt, men leverer mange interessante baggrundsinformationer for fritænkende konservative.

Fra The Socialist-Capitalist Alliance: the Fabian Society, the Frankfurt School, and Big Business: Part One.

“Most people with a critical interest in the Western policies and practices of multiculturalism and mass-immigration have probably heard of cultural Marxism. This 20th century strain of Marxism produced by the Frankfurt School a.k.a. the Institute for Social Research in Germany, and later in New York where it was affiliated with Columbia University, is responsible for Critical Theory, PC, repressive tolerance, ‘diversity is our strength,’ and other insidious tactics and strategies that are gradually stripping away the cultural traditions, ethnic identity, national sovereignty, and historical memory of the European peoples.

But do most people know the link of cultural Marxism, in particular its strategy of the ‘long march through the institutions’, to another socialist society famed for its ‘gradualism’ and its connection to the British Labour Party? This society is called the Fabian Society and heavily influenced, indeed was a precursor to, the creation of the Frankfurt School.

There are many shared aspects between the Fabian Society and the Frankfurt School:

Both claim to promote socialism, the counter-ideology of capitalism
Both have been and are funded by extremely wealthy people and groups who attained their affluence as capitalists
Both promote the radical transformation of Western civilization through Socialist utopianism
Both reject revolutionary Marxism and instead use and advocate ‘gradualism’, a step-by-step long-term plan to change the character of the West through stealth and infiltration

The following is part one of a three part series on the Fabian Society and the Frankfurt School. The three parts are:

1) The History and Intentions of the Fabian Society and its Link to Big Business,
2) the Frankfurt School and its Link to Big Business,
3) The Labour Party, Fabianism, Big Business, and the Cultural Marxist-Initiated Immigration and Multiculturalism Program in Western Nations.


The Fabians preferred the method of ‘permeation,’ or what Margaret (Postgate) Cole termed the ‘honeycomb’ effect. Instead of undertaking direct confrontational action, for example, by aligning themselves with working-class trade unionism or other militant socialists, the Fabians sought to change the system from within, and would achieve this by a process of infiltration. Through their great intellectual weight, they would ‘persuade’ members of government (whatever the Party), civil servants, and other people in power that ameliorating the plight of the less fortunate in society was a necessary and just cause. They achieved a measurable success at this because they possessed among their small number some of the best minds and celebrities of the time.

The Fabian Society was named after Quintus Fabius Maximus, a Roman general nicknamed ‘Cunctator’ or ‘the Delayer’ for his slow but sure measures to achieve his goal of defeating the large Carthaginian army led by general Hannibal in the Second Punic War (218-201 BC). Rather than dealing with head-on battles, Fabius used tactics of elusion, harassment, and attrition to allow the Roman army to regroup and defeat Hannibal’s army. Believing in the inevitability of socialism, the Fabians stressed evolution not revolution. Their strategy can be understood by their ‘doctrine of inevitability of gradualism’, which is clarified by G.B. Shaw, who wrote that the methods of the Society were ‘stealth, intrigue, subversion, and the deception of never calling socialism by its right name’ (John Stormer, None Dare Call It Treason, New York: Buccaneer Books, 1964, 26). …

Here is the famed Fabian stained glass window designed by George Bernard Shaw in 1910 and executed by Caroline Townsend:

The window depicts Sidney Webb and G.B. Shaw (with hammers), Edward Pease (bellows) and other Fabians actively creating a ‘new world’, and says ‘remould it nearer to the heart’s desire’ i.e. the whole world is to be governed by a socialist dictatorship designed and built by the Fabians. …

And note those people at the bottom praying and worshiping a pile of books, which advocate the theories of socialism. Notice the wolf in a sheepskin and the F.S., which stands for Fabian Society. Here is a clearer image of it:


In February 1903, Wells became a member of the Society and during his membership wrote several non-fiction works, stories, pamphlets, and novels, including A Modern Utopia (1905). Since the beginning of his membership Wells was openly critical of the Fabian Society. He became increasingly disappointed with it, criticizing its lack of radical reforms and explicit propaganda, and its lip-service pandering to the middle class rather than the lower classes. In 1906 he wrote a pamphlet called the Faults of the Fabians outlining his goals of reorganizing the Society. Of course this was not favoured by the ‘inner circle’ and in September 1908 Wells resigned. …

Nevertheless, Wells continued to be a staunch advocate of socialism, and, during World War II, he wrote the first draft of what was later to become the Universal Declaration of Human Rights (1948). In 1928 he published Open Conspiracy: Blueprints fora World Revolution. In this work he elaborated his ideas of the New Republic and ideas from his 1926 book The World of William Clissold, which detailed a seven-point program for the development of the ‘new human community’…

The New Republic would be a classless World State run by an intelligent minority that controlled everything and who ‘may work in alliance with all sorts of movements and people’ to further its aims. He writes that the ‘open conspiracy…will have become a great world movement as widespread and evident as Socialism and Communism. It will largely have taken the place of these movements. It will be more, it will be a world-religion. This large, loose, assimilatory mass of groups and societies will be definitely and obviously attempting to swallow up the entire population of the world and become the new human community’ (59, my emphasis). …

This ‘open conspiracy,’ according to Wells, was ‘not a project to overthrow existing governments by insurrectionary attacks, but to supersede them by disregard. It does not want to destroy them or alter their forms but to make them negligible by replacing their functions’ (622, Ibid). …

Part of the strategy of the Fabian Society for gaining power gradually was infiltration and replacement. It sought allies in the universities, Churches, and newspapers, trained speakers, writers, and politicians, and indoctrinated young scholars who would eventually infiltrate educational institutions, government agencies, and political parties to promote Fabian socialism. …


In other words, not only was Fabian Socialism different from Marxist Socialism by strategy, it was also different by source of revolutionary potential: wealthy elites (intellectual, political, economic) rather than proletarians (working classes). …

The UK Labour Party is now the leading advocate of the social engineering project that aims to transform the national character and ethnic identity of Great Britain. As an attempt to ‘rub the Right’s nose in diversity,’ it has pushed for open-borders and Third World mass-immigration and mandated immigrant multiculturalism as a ‘right’ while simultaneously condemning and silencing British indigenous people’s legitimate criticisms of these non-democratic, top-down enforced practices and policies.”

Oploadet Kl. 02:36 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:

10. juni 2014

Blüdnikow: Venstrefløjen kæmpede for Castros mand i København, var en del af marxistisk terrorgruppe

Murens fald har ændret vilkårene for rødgardisterne. Hvor de i 1970′erne offentligt kæmpede marxistiske terroristers sag, så må de i dag nøjes med at bekæmpe den demokratiske højrefløj. Lang og interessant gennemgang af Mexicanersagen i Berlingske af Bent Blüdnikow, der også har udgivet historien som ‘single‘ – Castros mand i København.

“Den 1. april 1977 blev en ung mexicaner ved navn Jaime Okusono Martinez arresteret i København. PET mistænkte ham for spionage til fordel for Fidel Castros kommunistiske Cuba. Han færdedes i det venstreorienterede miljø og boede i et kollektiv i Bagsværd.

Anholdelsen og senere truslen om at udvise Jaime skabte et ramaskrig. Der blev samlet 24.000 underskrifter ind mod fængslingen. Der blev lavet protestdemonstrationer med tusindvis af mennesker. Der blev indspillet plader, hvor Troels Trier, Arne Würgler, Niels Skousen og andre fra musikbranchen sang til fordel for ham. I Information førte man kampagne for Jaime. Forfatteren Jan Guillou kom til København og talte hans sag. Suzanne Brøgger skrev protestbrev, og Johannes Møllehave digtede mod justitsminister Orla Møller (S), der havde beordret Jaime udvist. Mexicaner-sagen, som den blev kaldt, blev en af 1970ernes største politiske sager og medførte en offentlig debat om udlændinges retsforhold.

Og den trak politiske spor helt frem til vedtagelsen af udlændingeloven i 1983.


Jaime var født i Mexico i byen Monterey. … Han blev uddannet som ingeniør og dukkede i 1970 op i først Tyskland og siden Danmark, hvor han blev gift med en dansk pige og dermed automatisk fik statsborgerskab. Jaime blev en del af ungdomsbevægelsen i Danmark og kom bl. a. på tur med Den rejsende Højskole til Latinamerika, og senere slog han sig ned i et kollektiv i Bagsværd på Sæbjørnsvej.

Nogle år senere dukkede Jaimes bror Tomas op i Sverige, hvor han blev gift med en ung kvinde ved navn Elle-Kari Höjeberg. Parret havde forbindelse til andre latinamerikanere, der var kommet fra Cuba til Sverige. Flere af dem havde forbindelse med en tysk terrorist i Sverige ved, navn Norbert Kröcher. Han havde fået den ide at få de tyske terrorister, der var blevet udvist til Tyskland efter ambassade-besættelsen, frigivet ved en aktion. Planen var at kidnappe integrationsminister Anna-Greta Leijon, som Kröcher mente havde ansvaret for udleveringen af terroristerne.

Kröchers bande ville efter kidnapningen anbringe hende i en lille træboks og kræve terroristerne løsladt. For at sætte skub i forhandlingerne, hvis det gik trægt, ville man sprænge en svensk avis samt synagogen i luften. Hvis alt fejlede, var Kröchers bande parat til at likvidere Leijon. Så langt kom det aldrig, for det svenske sikkerhedspoliti havde haft mistanke til Kröcher og anholdte ham 1. april 1977.

Svensk efterretningstjeneste havde fået mistanke, fordi den i længere tid havde fulgt Elle-Kari Höjeberg. Tjenesten mente, at hun havde været ambassadebesætterne behjælpelig. Deres observationer ledte til hendes lejlighed og dermed til Tomas Martinez og kredsen af latinamerikanere, hvoraf flere var med i Kröchers bande. …

Jaime havde en række dækadresser, han ringede ofte til Cuba og havde endvidere nær kontakt med sin bror Tomas, sin svigerinde Elle-Kari Höjeberg samt med latinamerikaneren Armando Gonzales Carillo i Stockholm, der var med i Kröchers bande. Carillo havde foruden træning i spionage på Cuba også været på et længere træningsophold i Nordkorea. Jamie blev fængslet og sigtet for spionage til fordel for Cuba, og tre af hans danske venner fra Sæbjørnsvej blev ligeledes sigtet efter den milde spionparagraf.

Jaime indrømmede, at han havde brugt dækadresser, koder og dæknavne, men han hævdede, at det skyldtes frygten for Mexicos spioner. Han indrømmede også talrige telefonopringninger til Cuba, men politiet havde det problem, at der ikke var fældende beviser, og man formodede, at Jaime havde nået at tilintetgøre bevismateriale.

Jørn Bro siger i dag: ‘Vi var i tæt samarbejde med norsk og svensk efterretningstjeneste. Fra det øjeblik Tomas og Jaime blev anholdt i Oslo, var vi på sagen. Og da Kröcher-banden blev afsløret, skete det i samarbejde med os i København, så vi kunne koordinere det med vor anholdelse af Jaime. Jeg var i Stockholm og se den trækasse, som Leijon skulle holdes fangen i, og det var i sig selv rystende, for den var ganske lille. Vi var klar over, at terroren havde nået Skandinavien for alvor.’

Mistanken mod Jaime så egentlig velbegrundet ud, for PET havde stakkevis af aflytningsrapporter og observationer liggende. Desuden fik man oplysninger fra andre landes efterretningstjenester…

PET konkluderede i et udateret notat, der ligger i PETs arkiv: ‘De efterfølgende undersøgelser gav de vesteuropæiske sikkerhedstjenester grundlag for konstatering af den cubanske efterretningstjenestes aktive involvering, ikke blot i planlægning, men også i udførelsen af terrorhandlinger og for konstatering af et nært samarbejde mellem DGI (den cubanske efterretningstjeneste) og den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.’

PETs vurdering af Jaime var: ‘Jaime er åbenbart veltrænet i konspirativ teknik. Han har haft en ledende funktion, også i forholdet til sine stockholmske kontakter i forbindelse med indslusningen af latinamerikanske terrorister til Vesteuropa. Operation Europa finansieres af den cubanske efterretningstjeneste DGI. Den har til formål på længere sigt at undergrave de vesteuropæiske stater samt at yde direkte støtte til lokale subversive og voldelige revolutionære bevægelser. Selv om det ikke er bevist, er det med baggrund af det anførte PETs overbevisning, at Jaime er en af lederne ved opbygningen af en Europa-brigade.’

PET følte sig overbevist om Jaimes skyld. Men venstrefløjen var derimod sikker på, at han var ganske uskyldig, samt at PET og justitsminister Orla Møller var ude i et ondsindet forsøg på at sværte Cuba og venstrefløjen til. Den nyansatte journalist på Information Peter Wivel søsatte en kampagne for at bevise, at Jaime var ganske uskyldig, og i Sverige havde forfatteren Jan Guillou et vist held med ligeledes at påstå, at de fængslede var uskyldige.

Kampagnen blev en succes. Modstanden mod udvisning af Jaime bredte sig til det politiske miljø, og Orla Møller, der var justitsminister i Anker Jørgensens regering, kom snart i en alvorlig politisk krise. …

‘Orla Møller forklarede…, at udvisningen af Jaime var vedtaget af Regeringens Sikkerhedsudvalg efter nøje overvejelser. Og han fik senere ombudsmandens ord for, at Jaime var en trussel mod statens sikkerhed. Med den i hånden fortsatte Orla Møller proceduren for at udvise Jaime, men det var på ingen måde let. Forfattere, kunstnere og mange andre intensiverede deres kampagne for Jaime og mod den onde Orla Møller, og det kastede regeringen Anker Jørgensen ud i en massiv krise. Sagen endte med at trække spor gennem dansk politik frem til begyndelsen af 1980erne. Det selv om ingen på det tidspunkt vidste, hvor Jaime Okusono Martinez befandt sig.”

(Særudgave af tidsskriftet Retfærd om sagens ‘repressive forløb’, 1979, red. af Henrik Zahle)

8. juni 2014

Set i fagblad for 3F Transport, Logistik & Byg, Århus: “Ned med lønarbejde og stat – Kommunisme nu!”

I seneste nummer af 3F bladet TLB NYT, er der brugt en dobbeltside om 3F’s 1. maj-arrangement i Tangkrogen i Århus. På et af de tilhørende billeder ses en ‘faglig aktiv’ kommunist. Bemærk banneren i baggrunden: “Ned med lønarbejde og stat – Kommunisme nu!”. Moderne arbejderkamp – mod lønarbejde.

(TLB NYT, juni 2014, s. 6-7: 1. maj med gøgl og alvor; collage)

Ser man på det pågældende arrangement, så bliver det kommunistiske islæt mere tydeligt. Konferencier var Anders Munk fra LO Århus (Danmarks Kommunistiske Parti, Enhedslisten), og blandt talerne var Henrik Stamer Hedin (Danmarks Kommunistiske Parti) og Nikolaj Villumsen (Socialistisk Ungdomsfront, Enhedslisten).

Blandt de syv anbefalere er Kommunistisk Parti i Danmark, Kommunistisk Parti og Danmarks Kommunistiske Parti, foruden Enhedslisten og det trotskistiske Århus mod krig og terror. Eneste ikke-kommunistiske anbefalere er således Socialdemokraterne samt DKP-udbryderne fra Socialistisk Folkeparti. Moderne arbejderkamp – for proletariatets diktatur.

Oploadet Kl. 11:21 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer

1. juni 2014

Adolf Hitler (1945): “… vi har… glemt også at slå højrefløjen ned. Det er vores store undladelsessynd.”

Flere går kritisk til Claus ‘Pan’ Pedersens nationalsindede socialisme i Informations kommentarspor, eksempelvis folkesocialisten Rasmus Kongshøj, der pointerer, at nationalisme risikerer at hæmme ‘klassekampen’.

Næppe en helt ukorrekt analyse, at dømme efter Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderpartis medlem nummer 555.

“Wir haben die linken Klassenkämpfer liquidiert, aber leider haben wir dabei vergessen, auch den Schlag gegen rechts zu führen. Das ist unsere große Unterlassungssünde.” (Adolf Hitler)

“Vi har likvideret de venstreorienterede klassekæmpere, men vi har desværre ved den lejlighed glemt også at slå højrefløjen ned. Det er vores store undladelsessynd.” (da. oversættelse)

Kilde: Adolf Hitler, 24. Februar 1945, Tagung der Reichs- und Gauleiter; I: Rainer Zitelmann, Hitler–Selbstverständnis eines Revolutionärs, s. 457.

Oploadet Kl. 00:00 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

8. maj 2014

Alle mod Morten Messerschmidt – liberale Jarl Cordua om ‘Fru Rosbach’ og ‘en eller anden tossegruppe’

Partierne har hængt valgplakaterne op, men valgkampen har været i gang længe. Alt tyder på at nationalsindede kandidater får et godt valg, herhjemme ikke mindst i kraft af Morten Messerschmidt. Flere kandidater forsøger derfor på forskellige måder, at gøre deres valgkamp til en duel med samme. Det startede med Margrete Auken, senere spillede Christine Sidenius homofob-kortet, og nu er det så Anne-Mette Wehmüllers tur til at skabe polemik over Messerschmidt-navnets lighed med (nazi-tyske) bombefly.

“Jeg har hørt, at dit tyske navn er et tilvalg – et slags politisk kunstnernavn. Er det korrekt? Jeg har ikke fået det verificeret. I så fald – Hvad er egentlig baggrunden for denne identitetskonstruktion? (SF’s Anne-Mette Wehmüller på Facebook, 4. maj 2014)

(SF’s Christine Sidenius i Out & About, maj 2014, s. 25; “Højrefløjen har homofoberne”)

Messerschmidts vælgeropbakning er i høj grad sket på bekostning af Venstre, De Konservative, og Socialdemokraterne, der er en del af de tre store EU-positive EP-grupper ALDE (liberal), EPP (konservativ/ liberalkonservativ) og S&D (socialdemokratisk). Politikerne er generelt mindre nationale end vælgerne.

Som et symptom på borgerlighedens forhold til Messerschmidt, er det oplagt at tage udgangspunkt i den politiske kommentator Jarl Cordua. Tidligere ansat af ‘Det Liberale Venstre’, nuværende radiovært for ‘Danmarks eneste borgerlige radioprogram’. Han mener ikke det giver mening, at stemme på Messerschmidt, da han uanset vælgermandat, ingen indflydelse får i parlamentet.

I så fald må det borgerlige alternativ give mere EU, og så står valget reelt mellem konservative Lars ‘Nej til at stramme udlændingepolitikken’ Barfoed og Venstres Morten ‘Føderalisme er slet ikke så slemt’ Løkkegaard. Herunder en række citater fra Cordua (Facebook), der i angrebet på Messerschmidt helt ser ud til at have mistet dømmekraften.

Jarl Cordua om ‘Fru Rosbach og de skøre polakker’, og ‘en eller anden tossegruppe’. Marts 2014.

“ALDE-gruppen taber valget. Det er i EPP tingene at foregår og hos den store Socialdemokratiske gruppe. Men det er vist ikke gået op for hverken vælgerne eller medierne. De tror vist bare det er en folkeafstemning om EU eller et slags folketingsvalg. … Fru Rosbach og de skøre polakker fra Fred og retfærdighedspartiet plus Berlusconiistas er med . Tak for kaffe! … Jeg er en bekymret borgerlig vælger, som finder det totalt gakgak at vi ikke bliver repræsenteret i den del af EP, hvor meget vigtige beslutninger bliver truffet.” (Jarl Cordua på Facebook, 5. marts 2014 12.07-)

“Mener du at MM har indflydelse af betydning i EP? … Det er mit klare indtryk at det gør S, V og Ks parlamentarikere fordi de sidder i de to-tre grupper, der har noget at sige. Resten er uden indflydelse. Groft sagt. … Hvad MM og hans gruppefæller mener er ligegyldigt. … Jeg pointerer at MM ingen indflydelse har… Vi har brug for flere borgerlige stemmer der arbejder. Det er fint med en som Morten, der kan påpege nogle fejl. Men ikke tre i en eller anden tossegruppe som står uden for indflydelse. Det er rent gak. … Jeg fastholder uanset MMs spindoktorers påstande om det modsatte at han sidder i en gruppe uden indflydelse i EP. Det er stadigvæk mit indtryk at de danske MEP’ere har mere indflydelse end oppositionspolitikeren MM… MM er en nejhat. Og det er fint nok. Jeg mener politik handler om indflydelse ikke bare populisme.”
(Jarl Cordua på Facebook, 8. marts 17.41-)

Jarl Cordua om Morten Messerschmidts omtale af Anna Rosbach. Maj 2014.

‘En lille forskruet pige’. Sådan omtaler Messerschmidt en moden kvinde på 67 år som er hans tidligere partifælle i dag i Berl. Undskyld mig, men det er altså ikke en ordentlig tone og selv om jeg ikke er sart, så kan en politiker på det niveau altså ikke omtale en voksen kvinde så nedsættende og som ‘en lille pige’. Hvad bilder han sig ind! … Jeg kender ingen voksne kvinder der bryder dig om st blive benævnt ‘lille pige’… det var direkte nedsættende. … Sagen er om det er en ordentlig tone, som han holder i den offentlige debat. Og det har jeg da lov til at mene, at han ikke gør. Vi sidder ikke nede på bodegaen. … Den offentlige debat bør holde sig over bodeganiveauet… jeg synes der er grænser for hvad man kan kalde folk i den offentlige debat.’)” (Jarl Cordua på Facebook, 3. maj 09.20-)

Jeg gad vide om Kristian Thulesen Dahl er enig i Messerschmidts omtale af en tidl. kvindelig partifælle på 67 år som ‘en lille forskruet pige’? … Hun har ‘fortjent’ at blive kaldt ‘lille pige”. Javel så. Du er langt ude… Jeg er optaget af at man taler ordentligt i den offentlige debat. … Det er åbenbart en sanktioneret politik hos MM i valgkampen at man kalder modstandere den slags ting. Gad vide om Tulle er enig? … “ (Jarl Cordua, 3. maj 11.06-)

29. april 2014

Maksimalstatslige rollemodeller: Malerier af Lenin hos Københavns Kommunes Socialforvaltning…

Fra Raatforusoedet.dk – Lenin på væggen i Socialforvaltningen.

“Sovjetunion var en diktatorisk og forbryderisk stat, der begik nogle af historiens værste forbrydelser imod dets egne borgere.

Med historien og Sovjetunions forbrydelser in mente er det utroligt, hvordan Lenin kan pryde væggen i København Kommunes Socialforvaltning.

Disse billeder kan findes i Københavns Kommunes Socialforvaltning på Tietgensgade i København.

(Vladimir Iljitj Lenin, marxistisk teoretiker, russisk diktator)

Oploadet Kl. 14:58 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer

23. april 2014

Venstreradikale planlægger 1.maj-mødeterror mod socialdemokratisk statsminister: ‘Overdøv Helle’…

Det er selvfølgelig godt, at medierne problematiserer politisk chikane, men det er altså eufemisk at kalde dedikerede revolutionære for ‘venstreorienterede aktivister’. Selv Jyllands-Posten kalder talsmand Lasse Skou Lindstad for ‘studerende på statskundskab’, men han er altså venstreradikal anarkist, og hans kamp er ikke blot er rettet mod en regering der ikke rød nok, men til den enhver tid siddende – ‘No god, no country, no master’, som man kan læse på hans Facebook-profil.

Aktivisten der vil tage en megafon med er identisk med Kim ‘Rebel’ Stevnsborg, der er aktiv i Internationale Socialister o.l. Ser man nærmere på Facebook-gruppen, vælter det frem med gamle kendinge: Markus ‘Karmus’ Lund (dømt for chikane af Helle Thorning, under et 1. maj-arrangement sidste år), Mickey Duvander Ølholm (der antastede Rasmus Jarlov ved en Dong-demo for et par måneder siden), Erik Storrud (17 anholdelser, fire fængslinger, eks), og rub og stub fra den anti-parlamentariske venstrefløj, herunder eksempelvis Daniel Rask (Socialistisk Ungdomsfront mv.), Rasmus Underbjerg Pinnerup (Libertære Socialister), Jesper Juul Mikkelsen (Internationale Socialister) samt Enhedslistens yderste venstrefløj, herunder eksempelvis Mille Stockner.

Fra Jyllands-Posten – Aktivister vil overdøve Thorning 1. maj.

“800 fløjter skal forhindre statsminister i at tale i Fælledparken, siger aktivister. Medbring gerne høreværn.

Sådan lyder opfordringen fra en ukendt venstreorienteret aktivistgruppe, der planlægger at overdøve statsminister Helle Thorning-Schmidts tale den 1. maj i Fælledparken med over 800 fløjter. …

Vi er der for at overdøve Helle Thornings tale. Det er derfor ikke nødvendigt at kaste ting mod scenen eller indlade sig på slagsmål. Hvis regeringstro partisoldater provokerer, opfordrer vi til at forsøge at undgå vold og fløjte videre,’ skriver gruppen, der angiveligt har en talsmand ved navn Lise Nielsen. …

Flere skriver på Facebook-siden, at de støtter arrangementet 1. maj. Og én lover sågar at medbringe en ‘Eco Blast Pro Heavy Duty’-megafon, der kan levere 115 db støj i flere minutter.

(Kim ‘Rebel’ Stevnsborg i Overdøv Helle-gruppen, 20. april 2014; Se evt. tidl. post)

“Jeg vil gerne opfordre alle, der – som mig – holder af 1. maj til at tage afstand fra det her, og i stedet holde fast i, at 1. maj er en dag, hvor vi har politiske diskussioner. Og at vi husker på, at der er mange ting, der samler os, og dermed adskiller os fra dem, der ikke fejrer 1. maj.” (Maja Panduro, Socialdemokraterne; JP, 22. april 2014)

17. april 2014

Alle hævder DF er økonomisk uansvarlige: Vil have 0,8 pct. off. vækst – under det halve af Fogh-æraens

Socialisten Ole Hækkerup, konservative Mads Holger, og flere liberale politikere angriber i disse dage Dansk Folkeparti, for at være økonomisk uansvarlige. Guderne skal vide, at jeg personligt ikke gider bidrage mere til den multikulturelle velfærdsstat, men lad os lige få proportionerne på plads.

Der bliver flere ældre, og flere og flere på offentlige overførsel, og den nemmeste måde at minimere det offentlige udgiftsniveau, vil i praksis være at stoppe kædeindvandringen fra kulturfjerne lande. Import af bistandsklienter, betyder højere skat for den arbejdende dansker. Sværere er det ikke.

BT har interviewet Kristian Thulesen-Dahl, der sætter skabet på plads – DF: Løkke er nødt til at lytte.

“Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti nægter at juble over deres fremgang i meningsmålingerne, før de har set et valgresultat. Men de har klare holdninger til, hvad de kan gå med til på den anden side af et folketingsvalg.

Og de vil have plads til vækst i den offentlige sektor – stik imod de tre andre borgerlige partiets ønske om nulvækst.

- Lars Løkke kører sin politik, og vi kører vores politik. Det er ikke sådan, at vi stiller ultimative krav, men vi satser på, at han bliver nødt til at lytte til os, og vi har det sådan, at der skal være plads til en begrænset vækst i den offentlige sektor, så vi kan hjælpe det stigende antal syge og ældre. Vi havde en vækst i 00′erne på to procent i gennemsnit, og nu taler vi om 0,8 procent vækst, som om det er ren overflod. Det mener vi ikke, det er, siger han.”


“De sidste seks år under Nyrup voksede det offentlige forbrug med 2,3 procent om året. I de seneste seks år under Fogh har væksten i gennemsnit ligget på 1,3 procent om året, hvis man regner finansloven for 2007 med.” (Information, 8. januar 2007)

“For mens den gennemsnitlige vækst i privatforbruget i 00′erne var 1,2 procent årligt, lå den tilsvarende vækst i det offentlige på 1,8 procent.” (Politiken, 4. januar 2010)

“Årsagen til stigningen er, at regeringen har planlagt at lade det offentlige forbrug stige gradvist fra 0,4 procent til næste år til 0,75 procent i slutningen af perioden, hvilket svarer til en gennemsnitlig stigning hen over årene på 0,6 procent.

Ifølge den liberale tænketank Cepos giver besparelser i den størrelsesorden luft til markante lettelser af skatten. … Før valget mente Venstre, at det offentlige forbrug skulle vokse med 0,8 procent frem mod 2020.”

Oploadet Kl. 16:04 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer

6. april 2014

Arbejdssky Enheds-socialist kræver økonomisk lighed – Lars Tvede om det borgernære liberale Schweiz

For fire år siden hørte jeg Peter Andreas Ebbesen i P1 Formiddag. Her forklarede han med hård retorik, at han ikke var tilhænger af den ‘kristne arbejdsmoral’, og ligefrem betragtede arbejde som værende en forbandelse. Selvom han personligt ikke gider arbejde, er den tidligere Enhedslisten-politiker dog kompromisløs tilhænger af økonomisk lighed. Faktisk så meget, at han finder det nødvendige at true folk der ikke mener det samme.

(Peter Andreas Ebbesen på Facebook, 5. april 2014)

Herunder lidt fra en fremragende klumme af finansmanden Lars Tvede, der laver en direkte sammenligning mellem velfærdssocialistiske Danmark med det borgernære liberale Schweiz. Fra Berlingske – Sådan er Danmark – set fra Schweiz (23. marts 2014).

“Siden jeg var 16, har jeg boet 20 år i Danmark og 20 år i Schweiz, og landenes forskelle fascinerer mig. Befolkningerne i de to lande deler faktisk de samme centrale målsætninger:

1. Alle borgere skal have tryghed og frihed.
2. Alle skal have en fair chance, og de syge og svage skal hjælpes.
3. Man skal beskytte miljøet.
4. Man skal sikre økonomien for fremtidige generationer.

Så ja, ens mål, men når vi kommer til løsningerne, går de vidt forskellige veje.

Lad os starte med frihed. Her er de to lande ret ens bortset fra begrebet ‘økonomisk frihed’, hvor Schweiz ligger i spidsen… En anden forskel er personlig tryghed. Schweiz har ca. den halve berigelseskriminalitet af Danmark og tillige den halve voldskriminalitet, så man går mere trygt på gaden og sover mere trygt om natten.

Jobsikkerhed og arbejdsmarkedsregler er ret ens og ret effektive i begge lande, men arbejdsløsheden er altid lavest i Schweiz. …

Schweizerne har det halve sygefravær på arbejdspladserne og lever gennemsnitligt tre år længere end danskerne. Samlet koster sygehusvæsenet nogenlunde samme andel af BNP i de to lande, men schweizisk sygesikring er markant bedre end Dansk. Ventelister er nærmest ikke-eksisterende, akut syge afhentes ofte med helikopter, læger udleverer typisk medicin direkte i stedet for at udskrive recepter, og hospitaler føles under tiden som gode hoteller.

Schweizernes bedre helbred skyldes måske også, at de har en sjettedel af den danske tilbøjelighed til alkoholisme. Sammen med den lavere kriminalitet tyder det på bedre social sammenhængskraft og harmoni.

De schweiziske skoleelever scorer gennemsnitligt bedre i såvel læsning som matematik og videnskab i PISA-undersøgelsen end de danske. … på typiske velfærdsmålsætninger som personlig sikkerhed, job, lavindkomster, helbred og uddannelse ligger Schweiz bedst, og de afspejles også i, at schweizerne i 2013 lå på niendepladsen i det såkaldte Human Development Index, mens danskerne holdt plads 15.


Mange danskere undrer sig over Schweiz. Hvordan kan man have social harmoni, tryghed, sundhed, gode uddannelser og et rent miljø, hvis skatterne er minimale og staten halvt så stor som i Danmark? … I 2013 lå Schweiz på førstepladsen i Global Competitiveness Report, hvor Danmark var nummer ni. Schweiz var ligeledes nummer et på Global Innovation Index, der beregnes af bl.a. Cornell University og INSEAD. Her var Danmark igen nummer ni.

… den schweiziske stat er meget lille og kun har syv ministre, som mange schweizere ikke kan huske navnet på. … Langt det meste afgøres i kantonerne (gennemsnitsstørrelse 300.000 indbyggere) eller i nærsamfund inden for kantonerne (gennemsnitligt 2.800 indbyggere). Kantonerne har har eget politi, skolevæsen, sundhedsvæsen osv. De har også hvert deres skattesystem, som kan være endog meget forskellige. Nogle har arveskat, men andre ikke; nogle opkræver ejendomsskatter og andre ikke, en enkelt har helt flad skat, og selv bilafgifter afviger fra kanton til kanton, hvorfor de udsteder egne nummerplader.

Schweizerne hader topstyring og ekspertvælde og satser på nærdemokrati og folkevid. De har direkte demokrati, og mange offentligt garanterede ydelser leveres af private virksomheder i konkurrence – ikke mindst i sygesikring. Der er intens konkurrence mellem kantoner, nærsamfund og private leverandører af offentlige services. Det forklarer efter min mening ikke blot det forbløffende høje offentlige serviceniveau, men tillige de lige så forbløffende lave skatter.

Konkurrence gør nemlig underværker. Ligesom biler, øl og computere bliver bedre og billigere af konkurrence, sker det samme med offentlige ydelser.


Momsen er i Schweiz under en tredjedel af i Danmark, og i Schweiz betaler folk med mellemindkomster (ca. 700.000 kr. tilsammen typisk ca. 20-25 procent i indkomstskat, sygesikringsbidrag og socialbidrag. De højeste marginalskatter er i de fleste kantoner på ca. 30-35 procent og starter ved indkomster på ca. 7 mio. kr., men nogle steder er topskatten nede omkring 20 procent.

Selskabsskatter og udbytteskatter er også markant lavere i Schweiz, og der betales ingen skat på kapitalgevinster. I alpelandet koster strøm grundet lavere moms og afgifter ca. en tredjedel mindre end i Danmark, ligesom biler koster under det halve. I Schweiz skal man typisk kun tjene ca. en fjerdedel til en ottendedel af, hvad man skal tjene i Danmark, for at kunne købe den samme bil.

Set fra mit schweiziske perspektiv er Danmark et land med gode intentioner, men med betonagtige og irrationelle løsninger. Ja, tryghed, lige muligheder, værn om de svageste og bæredygtighed er fire rigtigt gode målsætninger. Men nej, monopolstat, centralisering, gældsætning og brandbeskatning er fire rigtigt dårlige løsninger. Den meget bedre løsningsmodel ser vi i Schweiz: 1. Decentralisering, 2. Private firmaer til at løse offentlige opgaver samt 3. Markant lavere skatter.”

Mere om talmaterialet på DKCH.info.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.


Næste side »


RSS 2.0
Comments RSS 2.0