26. september 2014

DR Nyheder: Mislyde i Dansk Folkepartis bagland – “De er simpelthen blev for socialistiske…”

I en dugfrisk YouGov-meningsmåling for Metroxpress, står Dansk Folkeparti står til at få hele 39 mandater. Et parti der skal favne så bredt, må nødvendigvis søge vælgere blandt velfærdsstatens klienter, nøjagtig ligesom (Det Liberale) Venstre. Selvstændig journalistisk fra DR Online – DF’ere melder sig ud i protest mod venstredrejning.

“Med omkring hver femte stemme i flere meningsmålinger står Dansk Folkeparti lige nu til et historisk godt valg, og partiets formand Kristian Thulesen Dahl er blandt de mest populære politikere i landet. Men i baglandet er der nu for første gang i lang tid mislyde.

DR Nyheder har været i kontakt med 10 personer, hvoraf flere har bestridt tillidsposter, der den seneste tid har meldt sig ud af Dansk Folkeparti i protest over det, de kalder en venstredrejning af partiet. …

I Herning har Kasper Ravn Fredensborg også for nyligt forladt Dansk Folkeparti. Han var ellers byrådsmedlem for partiet.

- Hovedårsagen er, at Dansk Folkeparti er rykket for langt over i rød blok. De er simpelthen blevet for socialistiske, blandt andet på dagpengeområdet hvor man ikke vil holde fast i stramningerne, siger Kasper Ravn Fredensborg, der nu er løsgænger.

Oploadet Kl. 16:01 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


25. august 2014

Debat uden perspektiv: “Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten…”

Information har interviewet professor Ove Kaj Pedersen der lancerede begrebet ‘konkurrencestaten’, som Bjarne Corydon tog til sig. Fra Venstrefløjens kritik af konkurrencestaten er pinlig.

“… Ordet konkurrencestat har været en rød klud for mange debattører i det forløbne år?

‘Jeg tager mig til hovedet over niveauet! Især venstrefløjens kritik af konkurrencestaten har været pinlig. … Her i landet tiltager man sig retten til at have en mening uden at have undersøgt, hvad man taler om’.

Det er især intellektuelle, der er kritiske over for konkurrencestaten?

‘Der er masser af personer på universiteterne og på den klassiske danske venstrefløj, som dyrker den åndelige dovenskab og dropper analysen. De kunne ikke lide ordet ‘konkurrencestaten’, og så behøvede de ikke tænke mere over det. De reagerer på reflekser. … Den politiske debat i Danmark er overfladisk og gennemsyret af mytomaner, som kører på myter og varetager egne interesser på baggrund af myter’. …

‘Jeg tilhører selv en generation – babyboomgenerationen – som bliver stadig mere afhængig af velfærdsstatens ydelser og hjælp. Enhver politiker, der vil genvælges, og ethvert parti, der vil have indflydelse, er nødt til at tage hensyn til denne store magtfulde vælgergruppes interesser. Sådan er det. Det samme gælder de mange offentligt ansatte, der også er en magtfuld gruppe, som politikerne må tage hensyn til. Der er intet, der er så svært i Danmark som at ændre velfærdsstaten, fordi flertallet er afhængigt af den. … Hver gang man reformerer, er der nogle, der vinder, og nogle, der taber. De første siger ikke noget. De sidste skriger højt i medierne’.

Er der ikke en god, saglig debat i Danmark?

‘Nej, debatklimaet er præget af kaos og rod. Interessegrupper hyler op, når deres velerhvervede privilegier antastes. Men det mest forstemmende er, at når man f.eks. åbner for Radioavisen, så er det som at få en revisionsrapport læst op. Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten, som om den ene får 492 kr., mens den anden får 500 kr., om paragraffer, børnecheck, børnetilskud, tøjbudgetter. Det er alle de små frimærker, der er i spil. Debatten er kaotisk, flimrende og ligegyldig. De, der forsøger at følge med ved at læse avisen og lytte til Radioavisen, må befinde sig i et kaotisk univers. Der mangler fokus og en ramme for debatten’.

[...]

‘Efterkrigstidens venstrefløj, der ville forandre samfundet gennem reformer, ligger i ruiner. Årsagen er, at venstrefløjens vælgergrundlag i stigende grad er identisk med babyboomgenerationen og den middelklasse, som er afhængig af offentlige ydelser. Når man har sine interesser koblet tæt til velfærdsstaten og de offentlige budgetter, institutioner og ordninger, kan man ikke længere være en samfundsforandrende kraft. …’.

Hvor ser du det?

»Når SF kollapsede i forsøget på at blive regeringsbærende, var der tale om et historisk kollaps af en idé – ideen om en pragmatisk venstrefløj, der er indstillet på at indgå kompromiser. Den er der ikke længere. Den er død. Nu er der kun kustoderne på den yderste venstrefløj tilbage…‘.

Den store historie er jo, at det er de borgerlige, der er blevet socialdemokratiske og er blevet tvunget til at føre socialdemokratisk politik. Over tid er de borgerlige blevet socialdemokratiske, og socialdemokrater er blevet borgerlige. Begge parter har fået deres del af kagen’.”



19. august 2014

Undervisningsmiljøet på Det Frie Gymnasium: ‘Hæng Helle’, “Bekæmp fascismen – Skyd en politimand”

“RUC ender som marxistisk missionsanstalt”, sagde socialdemokraten Erling Olsen om Roskilde Universitetscenter, kort efter oprettelsen i 1972. Her mere end 40 år efter indhenter medierne stadig bevidstløst udtalelser fra RUC-skolede kulturmarxister, der ikke bare ser det som sin opgave at forstå samfundet, men ligeså meget, at dreje den hen i den af dem ønskede retning. Halv-videnskabelige maksimalstats-aktivister, kunne man sige.

Før ungmarxisterne kan komme på RUC, må de have en adgangsgivende uddannelse. For mange af de mere yderligtgående er det en gymnasieuddannelse på Nørrebro’s Det Frie Gymnasieum, grundlagt et par år før RUC, som en del af samme tidsånd.

“… på DfG var alle jo marxistiske. De var maoister, trotskister, kommunister og hvad hedder det, leninister og ved du hvad, det var egentlig ikke så sjovt, fordi i stedet for at prøve på at skabe noget nyt og få noget nyt op at stå på nogle andre præmisser. I stedet for skulle man hele tiden sidde og læst i das kapital om, hvad man nu skulle mene og gøre. Men jeg sagde ikke meget om det, for mit helbred var sådan set grund nok til det…. jeg oplevede sådan set, at det var ikke det jeg havde tænkt mig at lave. Jeg havde ikke tænkt mig at lave et revolutionært, marxistisk gymnasium… (Rektor Adrian Bentzon, der forlod skolen i 1974; Rudar.RUC.dk, s. 51f)

Her gik venstreradikale navne som Bjørn Frank Jensen (Rebel – revolutionære unge socialister), Esben Plenge (Antifascistisk Aktion, Homo/Aktion mv.) og den senere studievejleder samme sted, Pernille Rosenkrantz-Theill, der var tilknyttet flere af de nævnte organisationer. Hun spillede en afgørende ved malerangrebet på statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2003.

I dag kom det frem at Anklagemyndigheden opgiver ankesagen mod AFA/Redox-sagen, og så kan jeg passende nævne Ivan Elmelund Degn (Researchkollektivet Redox), som værende en af skolens tidligere elever.

Blandt de tidligere elever på skolen er også en perlerække af ‘progressive’ kendisser, det være sig sig eksempelvis Iben Hjejle, Klaus Bondam, Natasja Saad, Lotte Heise, Lil’ Kaka, Rina Ronja Kari, og Nicholas Westwood Kidd. Sidstnævnte blev for et par år siden landskendt for “Jeg håber, nogle dræber Pia K og Morten Messerschmidt”. Han fortrød udtalelsen, da han fandt ud af, at dødstrusler ikke accepteres i den brede offentlighed.

(Det Frie Gymnasium, Møllegade, 2200 København N)

Det Frie Gymnasium har gennem mere end 40 år været et samlingspunkt for den yderste venstrefløj. Elever herfra spillede en hovedrolle under besættelsen af Schiønning & Arvé i 1981, og ikke overraskende var det her en del af planlægningen i forsvaret for Jagtvej 69 fandt sted før rydningen i 2007.

Forbindelsen til Ungdomshuset er ikke bare persongalleriet, men også omgivelserne. Herunder 23 billeder af undervisningsmiljøet anno 2014 på Det Frie Gymnasium.

Indgang.

“Ungdomshuset Dortheavej 61″

Trapper.

Gange.

“Bekæmp fascismen – Skyd en politimand”

“Ny skandale på Det Frie Gymnasium” (EB-spiseseddel, se herunder)

“Ifølge Ritzau stoppede politiet i fredags elever i at øve stenkast mod en papfigur, der skulle ligne en politibetjent, da skolen holdt idrætsdag i Fælledparken i København.” (TV2 Nyhederne, 19. august 2007)

Klasseværelser.

“Hæng Helle”

“Grib dagen – Pjæk!”

“Så er du højrefløjspolitiker der sender panser’ ud, så skal du ha’ på din samvittighed, ‘Jeg flår hans lille hjerne (ud) – Autonome”

“The only good fascist is a dead fascist. The only thing better is when he tells you where to find his friends”

“A.C.A.B. Anticop Antifa”

“Kill…”

Døre, vægge mv.

“Antifascisme er frihedskamp – fascisme er systematisk vold” (Antifascistisk Aktion)

“St. Pauli? Heilige Scheisse – No Pope of Rome”

“Glem ikke fortiden – Slå til! Mod fascisme og fremmedhad. Fred mellem folkeslag – krig mellem klasser”

“Byens Radio”

“He called me a faggot, så i called him an ambulance” (Antifascistisk Aktion)

“St. Pauli/Brøndby”

Kantine.

“Black and white – unite and fight”

Toiletter.

“For socialisme – mod fascisme” (Antifascistisk Aktion)



18. august 2014

Annika Smith (SF): Danmark er islamisk, Koranens kerneværdier er menneske- og frihedsrettigheder

Hvis det var ulovligt at være dum, så ville folkesocialisten Annika Smith blogge om Koranens liberale kerneværdier fra et lukket fængsel. Set på JP Blogs – Hold fast i dine værdier, Martin.

“Kære Martin Geertsen,

Jeg ved ikke, om du læser min blog, men jeg vover alligevel at komme med nogle spørgsmål og en enkelt opfordring til dig gennem den. Den 22. juli lancerede du nemlig et forslag om, at Danmark skal have en værdikanon – et samlet sæt af danske værdier, som nydanskere kan bruge som pejlemærker for, hvad der er do’’s and don’t’s i Danmark. …

MEN! Hvorfor skal en værdikanon kun rettes mod nydanskerne? Hvorfor ikke også mod gammeldanskerne? Vi er tydeligvis selv dårlige til at tage vare på de værdier, vi prædiker løs om overfor andre. … Med den nye udlændinge-linje stempler Inger Støjberg og resten af dit parti indirekte de godt 1,6 milliarder muslimer i verden som ringere mennesker end os (kultur)kristne danskere. Hvordan har du det lige med det? …

Du ved sikkert, at de værdier du nævner i dit udkast til en værdikanon, er nogle vi har fået udefra. De går bl.a. igen i islam, hvorfor Danmark da også, lidt ironisk, er blevet kåret som et af de mest islamiske lande i verden, fordi vi er så loyale over for Koranens kerneværdier som menneskerettigheder, frihedsrettigheder og økonomisk lighed. Selvom kåringen nok skal tages med et gran salt, så understreger den, at muslimer og kristne har en masse værdier tilfælles. Derfor bør vi bevare et åbent sind. Det mener vores erhvervsgiganter Arla, Grundfos og Bestseller tilsyneladende også. …

At ikke-vestlige muslimer anses som såkaldt svært integrérbare i Danmark, skyldes måske delvist, at de bliver mødt med en mur af skepsis fra befolkningen. Vi har i hvert fald tidligere haft EU-rekord i religiøs intolerance… Det er gennem værdierne, vi finder en fælles livsverden. Men vi finder den altså ikke ved at lukke muslimerne ude. Vi gør det ved at lukke frygten ude.”

(TV2 Norge, 16. august 2014: TV 2 fanget trakassering på skjult kamera i Oslo)

“Historiene om gatertakassering er mange og sterke. Vi ville teste omfanget i hovedstaden. På kort tid en helt vanlig torsdagskveld, ble TV 2s reportere forsøkt stoppet 27 ganger, forfulgt tre ganger, stoppet av en bil to ganger og beglodd utallige.” (TV2 Norge)



17. august 2014

Demokratisk socialist: “Arbejderbevægelsen skrev ‘Internationale’ på sine faner, ikke ‘antinationale’.”

Det er ikke meget demokratiske socialister har til fælles med den revolutionære af slagsen, men i forhold til højrefløjen er de enige. Herunder to citater sakset fra Facebook i går.

“… den åbenlyse højreradikale antisemitisme der florerer i nogle muslimske miljøer på Nørrebro.” (Niels Jespersen, 16. august 2014)

“Talte i dag til demonstration til støtte for kurdernes kamp imod højreekstremisterne i Islamisk Stat.” (Nikolaj Villumsen, 16. august 2014)

(‘Frede Uttussui’, antinational venstreekstremist; Foto: Facebook)

Kommentar om nationalisme af ikke-revolutionære Niels Jespersen i Information – Venstrefløj, kend dine værdier.

“Martin Geertsens (V) sommeragurk om en særlig dansk værdikanon medførte i sidste uge forudsigelig forargelse på venstrefløjen. Enhedslistens Per Clausen slog i Berlingske til lyd for, at der slet ikke findes særligt danske værdier – det kommer jo alligevel alt sammen fra udlandet. Det er ifølge Clausen nationalistisk overhovedet at tale om danske værdier…

Danske værdier findes. Det gør de i kraft af, at millioner af danskere føler dem. … Hvis danskerne bliver enige om, at noget er en dansk værdi, så er det en dansk værdi. Der findes ikke copyright på følelser. …

Martin Geertsens forslag til danske værdier er tolerance, tillid, demokrati, ytringsfrihed, arbejde, ligestilling, religionsfrihed og respekt. Otte konkrete værdier, der historisk har været forbundet med den demokratiske venstrefløj. Han taler ikke om nationalisme, kongerækker, gudsfrygt, autoritet og hierarki.

Men i stedet for at juble over, at danskerne, ja, selv borgerlige, omfavner socialistiske værdier, vil venstrefløjen hellere rase over, at danskhed kan fortolkes positivt. Venstrefløjen er så fastlåst i sin selvopfattelse som modkultur, at den forspilder chancen for at fortælle om en åben positiv danskhed, som man har lyst til at være en del af.

Når Per Clausen ikke vil tale om danske værdier, er det selvfølgelig af hensyn til efterkommerne af flygtninge og indvandrere. Han er bange for, at især muslimerne skal føle sig ekskluderede af snakken om danske værdier. Men det er misforstået tolerance at tro, at vi skal tilbyde de nye danskere et værdineutralt rum. Det er meget nemmere at være gæst og falde til, hvis der er klare regler. Intet er værre end en vært, der siger, at man skal opføre sig som hjemme, men i virkeligheden har opstillet tusindvis af uskrevne regler for god opførsel. Man kan ikke have fællesskab uden fælles værdier. Hvis vi opgiver det, opgiver vi reelt drømmen om det samfundsmæssige fællesskab, som er velfærdsstaten. …

Med sin modvilje mod alt nationalt svigter venstrefløjen sin historie og frasiger sig nogle af sine største sejre. Arbejderbevægelsen skrev ‘Internationale’ på sine faner, ikke ‘antinationale’.



16. august 2014

‘Projekt Lånehøns’

Man skulle næsten tro at maksimalstaten var et mål i sig selv. Fra DR Online – Helt gok gok! Sanne-Karina har fået låne-høns af kommunen.

I Lejre Kommune er ‘Projekt Lånehøns’ i fuld gang. Projektet går i alt sin enkelthed ud på, at kommunens borgere i to måneder helt gratis kan låne tre høns samt et hønsehus og på den måde prøve livet som fjerkræ-ejer.

Hvis man så ikke kan undvære hønsenes klukken og de friske æg, når de to måneder er gået, kan man købe hønsene …

Allerede nu står over 130 familier på venteliste til at prøve hønseholdene af.”

Oploadet Kl. 07:07 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


4. juli 2014

København: “Ved at tilbyde reparation af cykler, håber kommunen at inspirere nogen til at cykle mere.”

Røde politikere elsker at lege filantroper for andre folks penge. Venstres Jens Christian-Lutken kommenterer på sin JP blog – Kommunen lapper din cykel.

“En gennemsnitlig LO-familie kan spare 4556 kr. om året, hvis kommuneskatten falder med en procent, det viser tal fra CEPOS baseret på Indenrigsministeriets familietypemodel. … At finde besparelser, som kunne finansiere en skattelettelse på en procent i København, burde ligge indenfor det muliges kunst. For det er ikke just sparsommelighed og mådehold, der præger det røde flertals forhold til borgernes surt tjente penge.

Skattekronerne bruges på det ene ligegyldige projekt efter det andet. Seneste eksempel er at kommunen tilbyder at komme rundt til byens boligforeninger med ‘cykelservice-event’, for som det hedder i indbydelsen: ‘Det har nemlig vist sig, at det er en barriere for mange, at cykelhandleren ligger for langt væk. Ved at tilbyde reparation af cykler, håber kommunen at inspirere nogen til at cykle mere.’

Man skulle tro at kommunens glade budskab om luft i slangen og flere kilometer på jernhesten ville gå som varmt brød, men det gør det åbenbart ikke. Københavns Kommune har været nødt til at engagere et af landets fornemeste og dyreste PR-bureauer til at sælge budskabet. Det kan jo undre, når Københavns Kommune i forvejen har 104 kommunikationsmedarbejdere ansat. Kunne det ikke klares af denne hærskare af kommunale kommunikationsfolk?”

(Københavns Kommune, ‘Alle ture tæller’, 2014)

“Visionen er, at cyklen skal gøres endnu mere attraktiv, og det er der altså solid dokumentation for, at dette projekt gør.” (Miljøborgmester Morten Kabell til MX, 3. juli 2014)

Oploadet Kl. 21:06 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


28. juni 2014

Om The Fabian Society: “… and the deception of never calling socialism by its right name” (G.B. Shaw)

Lang artikel af Clare Ellis om The Fabian Society set på Council of European Canadians. Den forklarer ikke alt, men leverer mange interessante baggrundsinformationer for fritænkende konservative.

Fra The Socialist-Capitalist Alliance: the Fabian Society, the Frankfurt School, and Big Business: Part One.

“Most people with a critical interest in the Western policies and practices of multiculturalism and mass-immigration have probably heard of cultural Marxism. This 20th century strain of Marxism produced by the Frankfurt School a.k.a. the Institute for Social Research in Germany, and later in New York where it was affiliated with Columbia University, is responsible for Critical Theory, PC, repressive tolerance, ‘diversity is our strength,’ and other insidious tactics and strategies that are gradually stripping away the cultural traditions, ethnic identity, national sovereignty, and historical memory of the European peoples.

But do most people know the link of cultural Marxism, in particular its strategy of the ‘long march through the institutions’, to another socialist society famed for its ‘gradualism’ and its connection to the British Labour Party? This society is called the Fabian Society and heavily influenced, indeed was a precursor to, the creation of the Frankfurt School.

There are many shared aspects between the Fabian Society and the Frankfurt School:

Both claim to promote socialism, the counter-ideology of capitalism
Both have been and are funded by extremely wealthy people and groups who attained their affluence as capitalists
Both promote the radical transformation of Western civilization through Socialist utopianism
Both reject revolutionary Marxism and instead use and advocate ‘gradualism’, a step-by-step long-term plan to change the character of the West through stealth and infiltration

The following is part one of a three part series on the Fabian Society and the Frankfurt School. The three parts are:

1) The History and Intentions of the Fabian Society and its Link to Big Business,
2) the Frankfurt School and its Link to Big Business,
3) The Labour Party, Fabianism, Big Business, and the Cultural Marxist-Initiated Immigration and Multiculturalism Program in Western Nations.

[...]

The Fabians preferred the method of ‘permeation,’ or what Margaret (Postgate) Cole termed the ‘honeycomb’ effect. Instead of undertaking direct confrontational action, for example, by aligning themselves with working-class trade unionism or other militant socialists, the Fabians sought to change the system from within, and would achieve this by a process of infiltration. Through their great intellectual weight, they would ‘persuade’ members of government (whatever the Party), civil servants, and other people in power that ameliorating the plight of the less fortunate in society was a necessary and just cause. They achieved a measurable success at this because they possessed among their small number some of the best minds and celebrities of the time.

The Fabian Society was named after Quintus Fabius Maximus, a Roman general nicknamed ‘Cunctator’ or ‘the Delayer’ for his slow but sure measures to achieve his goal of defeating the large Carthaginian army led by general Hannibal in the Second Punic War (218-201 BC). Rather than dealing with head-on battles, Fabius used tactics of elusion, harassment, and attrition to allow the Roman army to regroup and defeat Hannibal’s army. Believing in the inevitability of socialism, the Fabians stressed evolution not revolution. Their strategy can be understood by their ‘doctrine of inevitability of gradualism’, which is clarified by G.B. Shaw, who wrote that the methods of the Society were ‘stealth, intrigue, subversion, and the deception of never calling socialism by its right name’ (John Stormer, None Dare Call It Treason, New York: Buccaneer Books, 1964, 26). …

Here is the famed Fabian stained glass window designed by George Bernard Shaw in 1910 and executed by Caroline Townsend:

The window depicts Sidney Webb and G.B. Shaw (with hammers), Edward Pease (bellows) and other Fabians actively creating a ‘new world’, and says ‘remould it nearer to the heart’s desire’ i.e. the whole world is to be governed by a socialist dictatorship designed and built by the Fabians. …

And note those people at the bottom praying and worshiping a pile of books, which advocate the theories of socialism. Notice the wolf in a sheepskin and the F.S., which stands for Fabian Society. Here is a clearer image of it:

[...]

In February 1903, Wells became a member of the Society and during his membership wrote several non-fiction works, stories, pamphlets, and novels, including A Modern Utopia (1905). Since the beginning of his membership Wells was openly critical of the Fabian Society. He became increasingly disappointed with it, criticizing its lack of radical reforms and explicit propaganda, and its lip-service pandering to the middle class rather than the lower classes. In 1906 he wrote a pamphlet called the Faults of the Fabians outlining his goals of reorganizing the Society. Of course this was not favoured by the ‘inner circle’ and in September 1908 Wells resigned. …

Nevertheless, Wells continued to be a staunch advocate of socialism, and, during World War II, he wrote the first draft of what was later to become the Universal Declaration of Human Rights (1948). In 1928 he published Open Conspiracy: Blueprints fora World Revolution. In this work he elaborated his ideas of the New Republic and ideas from his 1926 book The World of William Clissold, which detailed a seven-point program for the development of the ‘new human community’…

The New Republic would be a classless World State run by an intelligent minority that controlled everything and who ‘may work in alliance with all sorts of movements and people’ to further its aims. He writes that the ‘open conspiracy…will have become a great world movement as widespread and evident as Socialism and Communism. It will largely have taken the place of these movements. It will be more, it will be a world-religion. This large, loose, assimilatory mass of groups and societies will be definitely and obviously attempting to swallow up the entire population of the world and become the new human community’ (59, my emphasis). …

This ‘open conspiracy,’ according to Wells, was ‘not a project to overthrow existing governments by insurrectionary attacks, but to supersede them by disregard. It does not want to destroy them or alter their forms but to make them negligible by replacing their functions’ (622, Ibid). …

Part of the strategy of the Fabian Society for gaining power gradually was infiltration and replacement. It sought allies in the universities, Churches, and newspapers, trained speakers, writers, and politicians, and indoctrinated young scholars who would eventually infiltrate educational institutions, government agencies, and political parties to promote Fabian socialism. …

[...]

In other words, not only was Fabian Socialism different from Marxist Socialism by strategy, it was also different by source of revolutionary potential: wealthy elites (intellectual, political, economic) rather than proletarians (working classes). …

The UK Labour Party is now the leading advocate of the social engineering project that aims to transform the national character and ethnic identity of Great Britain. As an attempt to ‘rub the Right’s nose in diversity,’ it has pushed for open-borders and Third World mass-immigration and mandated immigrant multiculturalism as a ‘right’ while simultaneously condemning and silencing British indigenous people’s legitimate criticisms of these non-democratic, top-down enforced practices and policies.”

Oploadet Kl. 02:36 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:


10. juni 2014

Blüdnikow: Venstrefløjen kæmpede for Castros mand i København, var en del af marxistisk terrorgruppe

Murens fald har ændret vilkårene for rødgardisterne. Hvor de i 1970’erne offentligt kæmpede marxistiske terroristers sag, så må de i dag nøjes med at bekæmpe den demokratiske højrefløj. Lang og interessant gennemgang af Mexicanersagen i Berlingske af Bent Blüdnikow, der også har udgivet historien som ‘single‘ – Castros mand i København.

“Den 1. april 1977 blev en ung mexicaner ved navn Jaime Okusono Martinez arresteret i København. PET mistænkte ham for spionage til fordel for Fidel Castros kommunistiske Cuba. Han færdedes i det venstreorienterede miljø og boede i et kollektiv i Bagsværd.

Anholdelsen og senere truslen om at udvise Jaime skabte et ramaskrig. Der blev samlet 24.000 underskrifter ind mod fængslingen. Der blev lavet protestdemonstrationer med tusindvis af mennesker. Der blev indspillet plader, hvor Troels Trier, Arne Würgler, Niels Skousen og andre fra musikbranchen sang til fordel for ham. I Information førte man kampagne for Jaime. Forfatteren Jan Guillou kom til København og talte hans sag. Suzanne Brøgger skrev protestbrev, og Johannes Møllehave digtede mod justitsminister Orla Møller (S), der havde beordret Jaime udvist. Mexicaner-sagen, som den blev kaldt, blev en af 1970ernes største politiske sager og medførte en offentlig debat om udlændinges retsforhold.

Og den trak politiske spor helt frem til vedtagelsen af udlændingeloven i 1983.

[...]

Jaime var født i Mexico i byen Monterey. … Han blev uddannet som ingeniør og dukkede i 1970 op i først Tyskland og siden Danmark, hvor han blev gift med en dansk pige og dermed automatisk fik statsborgerskab. Jaime blev en del af ungdomsbevægelsen i Danmark og kom bl. a. på tur med Den rejsende Højskole til Latinamerika, og senere slog han sig ned i et kollektiv i Bagsværd på Sæbjørnsvej.

Nogle år senere dukkede Jaimes bror Tomas op i Sverige, hvor han blev gift med en ung kvinde ved navn Elle-Kari Höjeberg. Parret havde forbindelse til andre latinamerikanere, der var kommet fra Cuba til Sverige. Flere af dem havde forbindelse med en tysk terrorist i Sverige ved, navn Norbert Kröcher. Han havde fået den ide at få de tyske terrorister, der var blevet udvist til Tyskland efter ambassade-besættelsen, frigivet ved en aktion. Planen var at kidnappe integrationsminister Anna-Greta Leijon, som Kröcher mente havde ansvaret for udleveringen af terroristerne.

Kröchers bande ville efter kidnapningen anbringe hende i en lille træboks og kræve terroristerne løsladt. For at sætte skub i forhandlingerne, hvis det gik trægt, ville man sprænge en svensk avis samt synagogen i luften. Hvis alt fejlede, var Kröchers bande parat til at likvidere Leijon. Så langt kom det aldrig, for det svenske sikkerhedspoliti havde haft mistanke til Kröcher og anholdte ham 1. april 1977.

Svensk efterretningstjeneste havde fået mistanke, fordi den i længere tid havde fulgt Elle-Kari Höjeberg. Tjenesten mente, at hun havde været ambassadebesætterne behjælpelig. Deres observationer ledte til hendes lejlighed og dermed til Tomas Martinez og kredsen af latinamerikanere, hvoraf flere var med i Kröchers bande. …

Jaime havde en række dækadresser, han ringede ofte til Cuba og havde endvidere nær kontakt med sin bror Tomas, sin svigerinde Elle-Kari Höjeberg samt med latinamerikaneren Armando Gonzales Carillo i Stockholm, der var med i Kröchers bande. Carillo havde foruden træning i spionage på Cuba også været på et længere træningsophold i Nordkorea. Jamie blev fængslet og sigtet for spionage til fordel for Cuba, og tre af hans danske venner fra Sæbjørnsvej blev ligeledes sigtet efter den milde spionparagraf.

Jaime indrømmede, at han havde brugt dækadresser, koder og dæknavne, men han hævdede, at det skyldtes frygten for Mexicos spioner. Han indrømmede også talrige telefonopringninger til Cuba, men politiet havde det problem, at der ikke var fældende beviser, og man formodede, at Jaime havde nået at tilintetgøre bevismateriale.

Jørn Bro siger i dag: ‘Vi var i tæt samarbejde med norsk og svensk efterretningstjeneste. Fra det øjeblik Tomas og Jaime blev anholdt i Oslo, var vi på sagen. Og da Kröcher-banden blev afsløret, skete det i samarbejde med os i København, så vi kunne koordinere det med vor anholdelse af Jaime. Jeg var i Stockholm og se den trækasse, som Leijon skulle holdes fangen i, og det var i sig selv rystende, for den var ganske lille. Vi var klar over, at terroren havde nået Skandinavien for alvor.’

Mistanken mod Jaime så egentlig velbegrundet ud, for PET havde stakkevis af aflytningsrapporter og observationer liggende. Desuden fik man oplysninger fra andre landes efterretningstjenester…

PET konkluderede i et udateret notat, der ligger i PETs arkiv: ‘De efterfølgende undersøgelser gav de vesteuropæiske sikkerhedstjenester grundlag for konstatering af den cubanske efterretningstjenestes aktive involvering, ikke blot i planlægning, men også i udførelsen af terrorhandlinger og for konstatering af et nært samarbejde mellem DGI (den cubanske efterretningstjeneste) og den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.’

PETs vurdering af Jaime var: ‘Jaime er åbenbart veltrænet i konspirativ teknik. Han har haft en ledende funktion, også i forholdet til sine stockholmske kontakter i forbindelse med indslusningen af latinamerikanske terrorister til Vesteuropa. Operation Europa finansieres af den cubanske efterretningstjeneste DGI. Den har til formål på længere sigt at undergrave de vesteuropæiske stater samt at yde direkte støtte til lokale subversive og voldelige revolutionære bevægelser. Selv om det ikke er bevist, er det med baggrund af det anførte PETs overbevisning, at Jaime er en af lederne ved opbygningen af en Europa-brigade.’

PET følte sig overbevist om Jaimes skyld. Men venstrefløjen var derimod sikker på, at han var ganske uskyldig, samt at PET og justitsminister Orla Møller var ude i et ondsindet forsøg på at sværte Cuba og venstrefløjen til. Den nyansatte journalist på Information Peter Wivel søsatte en kampagne for at bevise, at Jaime var ganske uskyldig, og i Sverige havde forfatteren Jan Guillou et vist held med ligeledes at påstå, at de fængslede var uskyldige.

Kampagnen blev en succes. Modstanden mod udvisning af Jaime bredte sig til det politiske miljø, og Orla Møller, der var justitsminister i Anker Jørgensens regering, kom snart i en alvorlig politisk krise. …

‘Orla Møller forklarede…, at udvisningen af Jaime var vedtaget af Regeringens Sikkerhedsudvalg efter nøje overvejelser. Og han fik senere ombudsmandens ord for, at Jaime var en trussel mod statens sikkerhed. Med den i hånden fortsatte Orla Møller proceduren for at udvise Jaime, men det var på ingen måde let. Forfattere, kunstnere og mange andre intensiverede deres kampagne for Jaime og mod den onde Orla Møller, og det kastede regeringen Anker Jørgensen ud i en massiv krise. Sagen endte med at trække spor gennem dansk politik frem til begyndelsen af 1980erne. Det selv om ingen på det tidspunkt vidste, hvor Jaime Okusono Martinez befandt sig.”

(Særudgave af tidsskriftet Retfærd om sagens ‘repressive forløb’, 1979, red. af Henrik Zahle)



8. juni 2014

Set i fagblad for 3F Transport, Logistik & Byg, Århus: “Ned med lønarbejde og stat – Kommunisme nu!”

I seneste nummer af 3F bladet TLB NYT, er der brugt en dobbeltside om 3F’s 1. maj-arrangement i Tangkrogen i Århus. På et af de tilhørende billeder ses en ‘faglig aktiv’ kommunist. Bemærk banneren i baggrunden: “Ned med lønarbejde og stat – Kommunisme nu!”. Moderne arbejderkamp – mod lønarbejde.

(TLB NYT, juni 2014, s. 6-7: 1. maj med gøgl og alvor; collage)

Ser man på det pågældende arrangement, så bliver det kommunistiske islæt mere tydeligt. Konferencier var Anders Munk fra LO Århus (Danmarks Kommunistiske Parti, Enhedslisten), og blandt talerne var Henrik Stamer Hedin (Danmarks Kommunistiske Parti) og Nikolaj Villumsen (Socialistisk Ungdomsfront, Enhedslisten).

Blandt de syv anbefalere er Kommunistisk Parti i Danmark, Kommunistisk Parti og Danmarks Kommunistiske Parti, foruden Enhedslisten og det trotskistiske Århus mod krig og terror. Eneste ikke-kommunistiske anbefalere er således Socialdemokraterne samt DKP-udbryderne fra Socialistisk Folkeparti. Moderne arbejderkamp – for proletariatets diktatur.

Oploadet Kl. 11:21 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper