26. november 2016

Fidel Castro (1926-2016) – Personificeringen af en perverteret menneskefjendsk ideologi

Lørdag morgen blev en glædens stund. Fidel Castro er død, og verden slap hermed af med den sidste af de store kommunistiske diktatorer. Han tog magten ved revolutionen i 1959, udrensede demokrater i egne rækker, aflyste de planlagte valg og konsoliderede partistaten med ham selv i front i 50 år. Der er ingen formildende omstændigheder, omend han stadig er et stort navn på den yderste venstrefløj.

Eksempelvis hos DR-tillidsmanden Dines Boertmann, der har en fortid i Danmarks Kommunistiske Ungdom, og en nutid i den Castro-tro Dansk-Cubansk Venskabsforening. Og ja, selvfølgelig har han fået til opgave at skrive diktatorens nekrolog – Manden der formede Cuba. En ørkenvandring i eufemismer, med velkendte retoriske tricks, herunder ‘hadet af mange’ og ‘det åbne spørgsmål’.

“Vil historien frikende Castro, som han skrev i 1953? Mange vil ikke mene det, mens andre vil. Sikkert er det, at der vil være stærke og modstridende meninger om hans eftermæle, men ingen kan bestride, at han skrev sig ind i den.” (Dines Boertmann om Fidel Castro, DR Online, 26. november 2016)

(Fidel Castro og Nikita Khrushchev, 1962)

For sober oplysning om Fidel Castros forbrydelser henviser jeg til arkivet, hvor man eksempelvis kan finde en kronik af Jacob McHangama fra 2012.

“‘Den, der mister sin ære, har mistet alt’. Sådan står der på en af Cubas allestedsnærværende propagandaplakater med Fidel Castro-citater. Det er derfor ikke så lidt ironisk, at Castros politiske ideologi er direkte ansvarlig for den daglige ydmygelse, som den cubanske befolkning udsættes for. En del af denne ydmygelse består i manglen på grundlæggende menneskerettigheder… Den kvælende undertrykkelse af dissens og pluralisme er ikke umiddelbar synlig på trods af manglende privatejede medier. …

‘Charmerende sambasocialisme’ kaldte Mogens Lykketoft den cubanske model i 1987. Men tal med nogle af øens dissidenter, eller opnå almindelige cubaneres fortrolighed, og billedet ændres radikalt. En af Cubas mest prominente dissidenter er bloggeren Yoani Sanchez, som har brugt sociale medier til at lufte sin kritik af regimet ofte baseret på dagligdagsbetragtninger om livet i Cuba. Jeg tog til Havana blandt andet for at overrække Yoani Sanchez den skulptur, der fulgte med frihedsprisen, som Cepos tildelte hende i 2011, men som regimet nægtede hende mulighed for selv at modtage i København, da Sanchez systematisk nægtes udrejse.

… hun bliver fulgt tæt af styret, der har folk til at holde øje med hendes lejlighed, følger hende, når hun går rundt i Havana, og overvåger hendes korrespondance og telefonopkald. Hun fortæller mig, at den cubanske stat er lykkedes med at kue langt de fleste cubanere til tavshed via statens tætte, men ofte usynlige kontrol med alle aspekter af det cubanske hverdagsliv. Flere cubanere ville sandsynligvis imødegå den officielle censur, hvis konsekvensen ‘alene’ var korte arrestationer – et fænomen, der er blevet mere almindeligt efter løsladelsen og deporteringen af en række dissidenter. Men undertrykkelsen er mere end blot juridisk og officiel. Eftersom næsten alle cubanere er afhængige af regimet for deres overlevelse og daglige fornødenheder, er langt de fleste bange for at udtrykke kritik, fordi sådan dissens kan føre til fyringer, tab af goder og social isolation. Hele familier kan blive påvirket, hvis et enkelt familiemedlem krydser de mudrede røde linjer for tilladelig kritik, og derfor er denne form for udspekuleret social kontrol ekstremt effektiv. …

Men der er også et andet dystert aspekt ved undertrykkelsen af det cubanske folk end manglen på samvittigheds-, ytrings- og forsamlingsfrihed. Fraværet af økonomisk frihed og muligheder gør det svært for almindelige cubanere at klare sig på de rationeringer og den usle løn, de får udbetalt af regimet. Derfor er mange cubanere tvunget til at hutle, svindle og krejle for at få tingene til at hænge sammen. Det er en tragedie i et land, der på trods af utallige undertrykkende og korrupte regimer engang var et af regionens mest velstående lande. Den fede, men braklagte jord, de majestætiske, men nedslidte bygninger, manglen på butikker, hvor man kan købe kvalitetsprodukter ud over rom og cigarer… og det generelle fravær af industri og erhvervsliv understreger Cubas fejlslagne revolution her i dens 54. år. …

Han fortæller også, at den cubanske socialisme ikke blot er en perverteret ideologi, men at ideologien også perverterer dens ofre ved at tvinge dem til at handle imod deres samvittighed og moralske overbevisninger. I januar 2010 kom det således frem, at 26 patienter var døde på grund af kulde og underernæring på et psykiatrisk hospital – en del af Cubas stærkt berømmede sundhedsvæsen. Ifølge nogle rapporter havde ledende dele af personalet bl.a. solgt hospitalets tæpper og mad på det sorte marked. …

Den sørgelige sandhed er, at én mands egocentriske ære har ført til ydmygelsen af et helt folk.‘”



18. november 2016

Venstreradikal om sit forsvar for Hizb-ut-tahrir: “Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål.”

Forrige søndag demonstrerede For frihed foran Korsgadehallen på Nørrebro, der samtidig var vært for Hizb-ut-tahrirs årlige møde. Parolen i år var ‘Forbud og tvang – Den politiske kurs over for Islam i Europa’, og hallen var som altid fyldt med Kalifat-tilhængere. Kønsopdelt, naturligvis.

(Lisbeth Bryhl konfronterer demonstration mod Hizb-ut-tahrir, Korsgade, 6. november 2016)

Blandt den lille flok der demonstrerede mod For frihed, var – udover hasteindkaldte anti-pegida’ere, Lisbeth Bryhl. Tidligere driftsansvarlig i Folkets Hus, nuværende kulturmedarbejder i Støberiet på Blågårdsplads, og således en integreret del af det venstreradikale miljø på Nørrebro. For år tilbage var hun en del af kampen for Ungdomshuset på Jagtvej, men er bedst kendt som talsmand for DKP-forgreningen ‘Forældre mod Politibrutalitet’.

Lisbeth Bryhl blev dagen efter interviewet til Radio24syv. Man siger normalt, at argumenter virker bedre end vold, men ret beset så havde hun set bedre ud hvis hun for rullende kamera, var blevet båret skrigende væk af betjente efter at have angrebet For frihed-demonstranter med et kilo økologiske porrer. I interviewet forklarer hun Radio24syvs Kristoffer Eriksen og Kaare Svejstrup, at Hizb-ut-tahrir i modsætning til For frihed ikke undertrykker nogen, ikke er problematisk for fællesskabet på Nørrebro, og i øvrigt har et mål, der ligner hendes.

Det er svært at forene marxistisk ortodoksi med afgrundsdyb kulturnihilisme, men Lisbeth Bryhl gør et helhjertet forsøg. Hizb-ut-tahrir betyder ‘Frihedspartiet’, og hun mener i ramme alvor at Koran-baserede friheder er bedre for end For friheds danske udgave. Sorte Jihad-flag med den islamiske trosbekendelse, er bedre end Dannebrog med provokerende hvide kors. Det 18-20 minutter lange interview kan høres i sin helhed her.

Radio24syv, vært: … du skrev efterfølgende at Pegida ikke er velkomne på Nørrebro. Hvorfor er de ikke det?

Lisbeth Bryhl, Kulturmedarbejer: Når jeg skriver sådan som jeg gør, så er det ligesom et modsvar til alle de andre jeg ser, mene og skrive noget på Facebook om hvad det er der foregår. Altså, jeg vil gerne prøve at forklare hvad det er for et scenarie jeg ser, da jeg lander dernede. Det jeg ser, det er en gruppe af mennesker som står med deres danske flag, de fylder rimeligt, selvom de ikke er særligt mange, så fylder de meget med deres budskab. De har skilte med og så videre. … Det er her der bor rigtig mange muslimske familier, folk på lavindkomst og så videre. Og det synes jeg er en del af hele scenariet, for at forstå det. Når jeg så står der og afventer hvad der sker, kigger på det, i rigtig lang tid, til jeg også fortæller dem hvad jeg synes – at de skal gå hjem. De de er kommet med, har ingen gang på jord. … og så er der mine naboer, der går frem og tilbage, eller stiller sig op og lytter på en retorik som er meget hadefuld, synes jeg. Altså, det er selvtægt, det er borgerkrig, det er muslimer, det er nej tak til religion, i hvert fald Islam og så videre, og jeg bryder mig ikke om det.

Radio24syv: Man kan også sige, at det jo er en lovlig demonstration. De er utilfredse med Hizb-ut-tahrir, det kan man næsten ikke fortænke dem i, og så stor de og demonstrere med skilte, siger du. Med nogle dannebrogsflag, og nogle meninger, som de helt lovligt har. Hvorfor må de ikke…

Lisbeth Bryhl: Nogle af meningerne må man sige er lovligt, nogle er nok mindre lovlige, hvis de blev kigget efter i kortene. Altså, den her ‘Klar-til-kamp’-retorik, nu må vi også se at bevæbne os, der bliver snart borgerkrig, den er måske mindre lovlig. Men det skal jeg ikke blande mig i, for jeg er ikke ordensmagten. … Det der er mit fokus, det er mine naboer, og det er altid mit fokus. Mine naboer skal ikke gå og være utrygge… Derfor griber jeg til at tale, eller råbe, om man vil. For jeg skal jo høres. Da der er moment for det, der fortæller jeg dem, at det budskab de kommer med, ikke har en gang på jord. De kommer ikke til at kunne splitte os, fra vores muslimske naboer, for det er et ret stærkt fællesskab.

Jeg har godt hørt, at der bliver talt meget om æggekast, og det er en diskussion af metoder… men hvad er det så der virker. Hvordan skal jeg forklare det. Jeg har altid et mål for øje, og det er at have en fredelig sameksistens på Nørrebro.

Radio24syv: Synes du Hizb-ut-tahrir bidrager til det?

Lisbeth Bryhl: Jeg synes Hizb-ut-tahrir, de mennesker jeg kender dem som, bidrager til det. Jeg kender ingen fra Hizb-ut-tahrir, som ikke har den samme interesse som jeg i, at vi i fred og ro kan være på Nørrebro alle sammen. At vi ikke chikanerer hinanden, at vi ikke står og råber grimme ting af hinanden fordi man er det ene eller det andet. Altså, jeg oplever det ikke fra deres side – som personer, at de undertrykker mig eller andre. grupper. Det gør jeg ikke. Hvis jeg gjorde, så ville jeg reagere på det.

(Hizb-ut-tahrir årsmøde 2016, ‘Promotions video #3’; Foto: Youtube)

Radio24syv: De er jo imod kvinderettigheder, de er imod homoseksualitet. Kunne man ikke sige, at det var, at prøve at undertrykke nogle mennesker?

Lisbeth Bryhl: Jov, men altså, jeg synes i skal spørge Hizb-ut-tahrir, hvad det er de mener med alt det der.

Radio24syv: Det har vi prøvet. De vil ikke stille op til interview.

Lisbeth Bryhl: Nåh, okay. Men når man spørger mig, så vil man høre det jeg har på hjertet, og det jeg har på hjertet, det er altså, at vi skal tænke over hvad det er for et mål vi har med det vi gør. .. Jeg kan godt lide at der er tryghed, det er et stort mål for mig. Derfor så går jeg ind og tager – hvad skal man sige, en hånd om dem, i det omfang jeg kan, som er mine naboer, for det er der jeg ser dem i dagligdagen. De fællesskaber vi skaber…

Radio24syv: En af de ting som de sagde inde på talerstolen i går, det var det her: ‘De vestlige frihedsværdier er i fundamental modsætning til Islam. Lader mig sig rive med af dem, så risikerer man at blive ledt på afveje. Det er den slags der ender i homoseksualitet’. Er det ikke ligeså slemt som de ting For frihed stod og råbte?

Lisbeth Bryhl: Altså, jeg vil sige igen, at jeg vil helst have at Hizb-ut-tahrir taler for sig selv. Altså, de har jo ikke været ude på gaden og stå til en demonstration, og blæse mod homoseksuelle. De har siddet i et lukket rum, og sagt de her ting til hinanden. Og når jeg er mindre forskrækket over sådan noget, så er det fordi jeg er vokset op som Jehovas Vidner – Jeg er ikke så bange for den der teokratiske retorik. Jeg ved godt hvad den er gjort af. Spørgsmålet er om det er samfundsomstyrtende? Det tror jeg ikke det er. Det er en holdning, og det synes jeg er væsentligt at adskille – Hvad er ideologi og hvad er handling? For jeg synes at handling er det vi skal være bange for. Ideologier kan man have herfra og til evigheden, uden det overhovedet kommer til at gøre noget.

Radio24syv: Er det en holdning du synes der er bedre plads til på Nørrebro end på For friheds holdning?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad. Jeg synes at alle mennesker må have den holdning de overhovedet har, jeg er faktisk ligeglad, det gør mig faktisk ikke noget som helst. Jeg vil helst ikke tale på Hizb-ut-tahrirs vegne. Jeg vil bare sige, at hvis de handlede. Hvis nogen som helst gruppe, uanset om det er dem eller andre, hvis folk handler på en måde der skaber splittelse eller skaber utryghed, så vil jeg gå ind og gøre et eller andet der. Afhængigt af hvordan situationen er. Det er handlinger jeg interesserer mig for. Så interesserer jeg mig altså ikke meget for ideologier.

Radio24syv: I går i Korsgadehallen, der var kvinder og mænd fuldstændigt adskilt. Altså, man måtte ikke som mand gå over til kvinderne for eksempel. Er det ikke definitionen af netop splittelse.

Lisbeth Bryhl: Hmm, altså jeg er lidt ked af, at jeg er blevet ringet op for at snakke på Hizb-ut-tahrirs vegne, eller for at tage stilling til det. Nu troede jeg, at jeg blev ringet op fordi jeg har et andet perspektiv på det her. Altså så længe de ikke generer nogen som helst i mit kvarter, eller i det hele taget, men der er jo ikke nogen – Jeg vil sige igen som jeg sagde før. Hvis nogen som helst gruppe, ligegyldigt hvem, går ud og begår nogle handlinger som splitter, eller som gør folk utrygge, så vil jeg handle på det. Så vil jeg handle på det. … Jeg kan bare se, at det er sgu borgerkrig der bliver talt om over på den front, eller det er bare rettet med en stor bred pensel mod alle muslimer, og det bryder jeg mig ikke om.

(Hizb-ut-tahrir møde i Korsgadehallen, 6. november 2016; Foto: Facebook)

Radio24syv: Men ifølge din egen argumentation, så burde vi være ligeglad med det, for det er jo bare en holdning.

Lisbeth Bryhl: Nå, men, her er der jo ikke tale om en holdning, her er der jo tale om en handling. Der er tale om en handling, når du står ude på gaden, og blæser ned mod mange muslimske familier, der er lige i det kvarter, som også hang ud af lejlighederne.

Radio24syv: – Men det er vel også en handling at holde et møde i Korsgadehallen, hvor man står og prædiker de ting som Kristoffer lige læste op.

Lisbeth Bryhl: Hmm, ja, det kan du godt argumentere for. Jeg ser ikke de står ude på gaden og basher homoseksuelle. Det ser jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: – De går faktisk ind imellem ned ad gaden i store demonstrationer, hvor kvinderne går bagerest og mændene forrest. De er blevet dømt nogle af dem, for at prædike had mod jøder, sådan nogle ting, tidligere. Gør de ikke præcist det samme, som du ikke vil have Pegida-folkene gør?

Lisbeth Bryhl: Nej, det synes jeg ikke. Det synes jeg ikke de gør. … Mit fokus er mit lokalområde, og hvordan vi bedst muligt kan være trygge sammen. Jeg ser ikke en, jeg oplever ikke en, jeg taler ikke med et medlem derfra, som på nogen måde generer mig, min familie, grupperinger, det gør jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: Jeg prøver bare at blive klog på, hvorfor du synes at den her forening For frihed er mere problematisk?

Lisbeth Bryhl: Altså, så kan jeg prøve at forklare det på en anden måde. Man skal ligesom tage udgangspunkt i min præmis, når jeg står der i går, jeg er nabo. De her mennesker der står omkring mig og lytter på det her, det er dem jeg færdes med i min udvidede dagligstue hver eneste dag. Det er deres velbefindende, det er deres tryghed, jeg er optaget af. … Jeg er bare et menneske som bor på Nørrebro, som kerer mig om mine naboer. Så derfor så synes jeg, i den situation, hvor der bliver sagt så voldsomme ting ud i en menneskemængde, hvor der også står muslimer. Der har jeg et behov for som medmenneske, at tage til genmæle. … Det har den virkning på mine naboer, at hvis man er bange for som kvinde, at gå på gaden, som kvinde med tørklæde, så ved man, at er er nogen der kan løfte stemme og sige ‘Nej, det vil vi da ikke have… Selvfølgelig skal der ikke være nogen der griber til selvtægt, fordi de er vrede’. Det er her mit fokus er.

Radio24syv: Hvad synes du om den selvtægt, som de her autonome udviste. Dem som kastede kanonslag og æg efter demonstrationen.

Lisbeth Bryhl: Jeg synes det er skide-irriterende, at jeg ikke kan gå ned og drikke min kaffe fredeligt søndag, som jeg plejer. Jeg synes det er død-irriterende. Jeg synes det er skide-irriterende for nu at sige det så pænt som jeg kan, hele retorikken og hele historien bliver – at der er blevet kastet med ting. Jeg synes det er ærgeligt, fordi det handler altså om at beskytte, eller stille op omkring et fælles mål. Og det fælles mål er et fredeligt nabolag, som vi har normalt.

Radio24syv: – Synes du det var forkert, at de gjorde det? Altså, kastede æg efter demonstrationen?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad? Ligesom jeg siger, at jeg heller ikke gider diskutere andres ideologier, så vil jeg altså helst ikke tages til indtægt for, at der er nogen der kaster med sten. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre det. Eller hvad det er de kastede med. Jeg aner ikke hvad de kastede med. Jeg bruger min stemme, og jeg bruger mine handlinger til at vise mine naboer hvad jeg mener om det. Jeg synes faktisk det er meget mere interessant…. Det er jo ikke sådan, at der foregår en hetz mod homoseksueller eller transkønnede eller andet på Nørrebro. Det gør der jo bare ikke. Hvad kan det skyldes? Det synes jeg er super-interessant at undersøge. Det vil jeg meget hellere snakke om.

Jeg synes målet er det vigtigste, og hvad er egentlig målet. Jeg tror målet er det samme vi har. Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål. Jeg tror Pelle (Dragsted, Kim) har et mål, som ligner mit mål, men hvordan når vi derovre. Det synes jeg er super-interessant.

Radio24syv: Havde det været en bedre dag på Nørrebro, hvis Hizb-ut-tahrir havde afholdt deres møde inde i Korsgadehallen, og ingen udenfor ligesom havde ytret holdning til det.

Lisbeth Bryhl: Hmm, jeg havde haft en mere fredelig dag… Selvfølgelig kan jeg ikke sidder og sige, at det er i orden at kaste med æg mod andre mennesker, det ville jo være skørt, men det ville være meget bedre, hvis vi bare kunne få lov at gøre det. Pegida eller hvad det er de hedder, de skal da også have lov til at sige hvad de vil, men de skal da også vide, at det kommer til at blive modsagt. Selvfølgelig gør det det.

Radio24syv: Jeg bliver lige nødt til at spørge ind til en sidste ting. Du sagde, at du troede, at du og Hizb-ut-tahrir egentligt gerne ville de samme ting.

Lisbeth Bryhl: – Ja, et mål for en bedre. Jeg tror helt givet, at alle mennesker i verden vil have et bedre og lykkeligere liv for sig selv. Det tror jeg. Og det er selvfølgelig et meget stort mål. Man kan jo mene om dem, hvad man vil, men jeg er sikker på, at det samme slags mennesker som jeg er, eller du er. De vil bare gerne have et godt fredeligt dejligt liv, hvor deres værdier eksisterer eller råder. Hvis de ikke kan det, så må man tilpasse sig så meget som de nu kan. Jeg har jo heller ikke den verden, jeg gerne vil have.

Radio24syv: Men problemet er jo, at det omfatter sig selv, som du siger. De vil have det bedste liv for sig selv, men de vil jo ikke have det bedste liv for homoseksuelle eller frafaldne muslimer, som skal slås ihjel, og så videre. Kunne man ikke sige, eller jøder, som de også prædiker had imod. Det er vel ikke en verden man gerne vil have?

Lisbeth Bryhl: Nej, altså. Nu siger jeg det igen. Jeg vil så nødigt udtale mig på deres vegne. Det er ikke derfor jeg har sagt ja til at være med i dag. Jeg er sikker på. Jeg er stensikker på, at alle dem jeg kender fra Hizb-ut-tahrir… at de vil det samme. De vil egentligt bare gerne have et godt og fredeligt liv. Så kan det være, at vores værdier er meget forskellige…

(Lisbeth Bryhl forklarer sig på Facebook, 6. november 2016)

Afrunding. For yderligere om For friheds demonstration henviser jeg til tidligere post, samt en række Youtube-videoer på forskellige profiler. Et godt overblik der inkluderer Lisbeth Bryhl kan ses her. Angrebet på For frihed fornemmes her. Det Bryhl postulerer er ulovlig ’selvtægtsretorik’ kan høres i talerne, eks. Tanja Groths Her kan også ses bannere med paroler såsom ‘Hizb-ut-tahrir – Forbud og tvang til alle’.



6. november 2016

MS-meningsdanner: “For mig kan burkinien være lige så meget et symbol på frihed som bikinien.”

Mellemfolkeligt Samvirke er efterhånden blevet en helt almindelig venstreradikal NGO. De aktionerer ‘mod skattely’, og skoler sågar unge til at blive ‘Meningsdanner mod diskrimination’. Det er eksempelvis Aksel Færk, der er medlem af Enhedslisten, og mener venstrefløjen burde nedtone religionskritikken.

Fra Meningsdanner mod diskrimination – Klassekamp og solidaritet er vigtigere end religionskritik

Religionskritikken må og skal aldrig blive førsteprioriteten for venstrefløjen. … Hvis man ser nærmere på sommerens avisartikler om forholdet mellem de to køn i Danmark, er det tilsyneladende blevet forholdsvis almindeligt, at kvinder der bevæger sig ud i nattelivet, bliver klappet i bagdelen… Vi kan konkludere at de 100 års kvindekamp, som vi bryster os af her i Danmark, nok har rykket meget, men altså ikke mere end at tusindvis af kvinder stadig udsættes for kønsrelateret diskrimination. Er det så ikke afgørende og væsentlig at understrege, at vi har at gøre med et tværkulturelt problem? Et problem som ikke kan reduceres til at være et islamisk kulturelt problem.

Det vil være en stor fejl at gøre dogmet ‘Religion er opium for folket’ til det mest centrale på venstrefløjen. Hvis vi virkelig er bekymrede for muslimske kvinders frihedsrettigheder og skal tale om hvilke af de gamle venstrefløjsdogmer, der for alvor kan rykke noget i disse kvinders frigørelseskamp, så må man sige at dogmet: Ingen kvindekamp uden klassekamp er meget mere centralt.

Det er en oplagt venstrefløjstanke at kæmpe for kvinders rettigheder, herunder retten til selv at vælge, hvordan de vil gå klædt. For mig kan burkinien være lige så meget et symbol på frihed som bikinien. Frihed til at tro, til at være anderledes, til at bestemme over sin egen krop. Frihed til at skille sig ud. Kvinder skal have lov til at tage det på, de vil – burkini og bikini. Og de skal også have lov til ikke at tage det på.”

(Aksel Færk, Meningsdanner mod diskrimination, Mellemfolkeligt Samvirke: Foto: Collage)

“Jeg er ikke i tvivl om, hvad der er kilden til omgivelsernes fordømmelse og sygelige optagethed af min oprindelse: nationalisme. Jeg har lært at hade den ideologi. … uanset hvad forklaringen måtte være, vil jeg aldrig kunne respektere nationalismen, aldrig vil jeg respektere Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller kopivarianterne af dem. …

I mine mange kriser om min identitet, mit udseende og hvem, hvad og hvor jeg har hjemme, fandt jeg en ny selvforståelse. For i socialismen er der et opgør med nationalismen, et opgør med fædrelandet. I socialismen erstattes nationalismen med internationalisme. Så hvis jeg nogensinde igen skulle støde på spørgsmålet, hvor kommer du fra, vil jeg svare: Jeg er internationalist.”

(Aksel Færk, Information, 3. august 2016)



1. november 2016

Konservative Sebastian: Jeg sættes i bås af ‘venstreorienterede’, der mener sorte skal være røde…

Fænomenet er blevet betegnet som ‘the soft bigotry of low expectations’. Når venstrefløjen ser en neger, ser de ikke et individ med holdninger, blot en repræsentant for en offergruppe, der skal reddes i socialismens navn. Kommentar af KU’eren Sebastian Joubert Skotte Kaimson i Berlingske – Kan man være borgerlig og neger?

“Kan man være borgerlig og neger? Det er et spørgsmål er jeg blevet stillet mange gange, primært af socialister og venstreorienterede. Jeg forstår det ikke, skal jeg pga. min hudfarve have en holdning, som spejler andre, med den samme hudfarve som jeg?

Venstreorienterede har ikke forstået det. At være borgerlig, nærmere konservativ, handler ikke om, hvilken hudfarve man har, det handler nærmere om, at man har respekt for det enkelte menneske, og ikke bare tager patent på virkeligheden. Man er ikke racistisk, fordi man er medlem eller stemmer på et borgerligt parti, tværtimod. De venstreorienterede mener selv, at de er mangfoldige og omfavnende over for forskellige grupper af mennesker og beskriver sig selv som Guds gave til menneskeheden. For mig at se sætter venstreorienterede hurtigt negere i bås: ‘Du er sort, så derfor mener du selvfølgelig sådan og sådan.’ Det er ikke anstændigt eller ordentlighed, men derimod diskrimination på højeste plan, og afsenderen er venstrefløjen selv.”

Oploadet Kl. 11:15 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


19. oktober 2016

Hele Danmarks Radio: “Selv sagde Trille… at hun ikke var ’særligt politisk’.”

Med jævne mellemrum falder 68’erne fra, og hyldes af ligesindede i større medier. Mandag var turen kommet til 71-årige Trille, der døde efter kort tids sygdom. Hun var en af de kunstnere, der satte musik til socialismen, og skal nu i lighed med øvrige have et eftermæle som folkelig. Hun blev landskendt i 1970, da hun på DR sang sangen om ‘Øjet’, og blev politianmeldt for blasfemi. Nummeret er skrevet af Jesper Jensen, der samme år proklamerede at Danmark var 5-10 år fra at blive ‘en fascistisk politistat’, der skulle bekæmpes ‘med alle midler’. Målet var at skabe ‘det nye socialistiske menneske’, skrev han tre år senere, og det er i den kontekst Trilles sange skal høres.

Sangen om ‘øjet i det høje’ var et frontalangreb på kristne kønsnormer, og blev et stykke danmarkshistorie, men det hører med til den store fortælling, at hun sluttede sine dage på et husmandssted langt ude på landet, og i øvrigt holdt sig helt ude af to årtiers islam-debat. Det er nemt at brænde BH’er, når der ingen konsekvenser er, udover fastansættelse på monopol-tv. Der findes et godt ord for den slags.

Nekrolog på DR.dk – Musikeren, kvindeforkæmperen og forfatteren er død.

“Den danske folkesanger, kvindekampsikon og forfatter Trille er død. Hun blev 71 år, skriver Politiken.

Trille, der oprindelig havde navnet Bodil Gudrun Nielsen, begyndte som solist i 1960’erne med danske folkesange og børnesange, men blev for alvor kendt i 1970. Her fremførte hun sangen ‘Øjet’, der provokerede flere. … Sangen betød, at sangeren og DR blev politianmeldt for blasfemi…

Desuden arbejdede hun med børne- og ungdoms-tv på DR, som hun i 1988 valgte af fokusere fuldt ud på, hvormed hun indstillede sin musikalske karriere. Trille har gennem sin karriere været med til at præge sin generations kvinder med tekster, som gjorde op med de traditionelle kønsroller.

Selv sagde Trille i programmet ‘Besøgstid’ på P1 i 2009, at hun ikke var ’særligt politisk’. Men at hvis hun skulle erklære noget, lå hun til venstre for midten. Og i et stort interview med Politiken to år senere sagde hun, at hun ikke var rødstrømpernes ejendom. …

Ifølge Arne Würgler, der lærte Trille at kende på den alternative musikscene i 1970’erne, havde Trille et ‘fantastisk fortællegen’, siger han til P1 Eftermiddag i dag.”

(Trille fremfører ‘Øjet’, DR, 1970; Se evt. Jensen mfl. ‘Allahs øje i det høje, 2010)



6. oktober 2016

Socialisme for begyndere: Kontanthjælpsloft, nej – Masseindvandring, Ja – Fast arbejde: Ej, det er hårdt

I forbindelse med folketingets åbning tirsdag, havde ‘Bekæmp Fattigdom NU’-netværket indkaldt til demonstration på Christiansborg Slotsplads under parolen ‘Ja til velfærd – Nej til fattigdom’. Hovedanken var kontanthjælpsloftet der ifølge arrangørerne sendte arbejdsløse ud i ‘massiv fattigdom’.

Radio24syv havde i den henseende allieret sig med Haydar Mohammed, der som driftchef for et firma der samarbejder med Dantaxi havde tyve ledige stillinger som taxachauffører i hovedstadsområdet. Som man kan læse i BT, så var et jobtilbud ikke just det demonstranterne forventede. Flere gik spontant i forsvarsposition, og forklarede, at det på af forskellige årsager ikke kunne lade sig gøre.

Den revolutionære venstrefløj var naturligvis på plads, og to af dem medvirkede i indslaget. En ung fyr med en ‘Muslimer er velkomne’-banner (Racismefri by, Internationale Socialister), havde ikke et ønske om at køre taxa. Eller bil. Eller noget.

Haydar Mohammed, TM Service: Du er studerende.

Racismefri by-aktivist: Ja.

Haydar Mohammed: Har du et job?

Racismefri by-aktivist: Ja, det har jeg. Eller lige nu har jeg ikke, men jeg søger med lys og lygte.

Haydar Mohammed: Men kunne du tænke dig at få et arbejde?

Racismefri by-aktivist: Ja, selvfølgelig.

Haydar Mohammed: Jeg kan tilbyde dig et arbejde.

Racismefri by-aktivist: Nå. Hvad for noget?

Haydar Mohammed: Jeg mangler rigtig mange taxachauffører.

Racismefri by-aktivist: Jeg har ikke noget kørekort.

Haydar Mohammed: Det finder vi ud af.

Racismefri by-aktivist: Jeg har ikke ønske om at køre taxa.

Haydar Mohammed: Du har ikke ønske?

Racismefri by-aktivist: Jeg har ikke ønske om at køre bil faktisk.

Haydar Mohammed: Du har ikke ønske om at køre bil? Okay.

(Jesper Juul Mikkelsen fra Internationale Socialister og Racismefri by-aktivist)

Senere i indslaget blev Jesper Juul Mikkelsen fra Internationale Socialister interviewet, mens han var ved at dele brochurer ud for den trotskistiske Socialistisk Arbejderavis. Han var ikke så meget for arbejdstiderne, og det kan man relativt uproblematisk koble med avis-overskriften ‘Socialisme for begyndere’.

Haydar Mohammed, TM Service: Så kan vi lave en byttehandel. Så deler du også nogle af mine brochurer ud.

Jesper Juul Mikkelsen, Internationale Socialister: Det kommer sgu meget an på, hvad det er.

Haydar Mohammed: Jeg mangler rigtig mange taxachauffører. Jeg er herude for at finde nogle, der har lyst til at køre taxa.

Jesper Juul Mikkelsen: Nå! Men det er nogle hårde arbejdstider.

Haydar Mohammed: Det synes jeg ikke, for vi er meget fleksible ude ved os. Det synes jeg ikke.

Jesper Juul Mikkelsen: Jo. Det kan godt være. Men altså. Jeg ved, hvornår jeg selv tager taxa. Jeg tager taxa, når det er sent om aftenen. Jeg har tit tænkt på, at det må være hårdt at være taxachauffør.

(Trotskist giver gratis lektion i ‘Socialisme for begyndere’)

Blandt demonstranterne var også Radio24syv-værten Keith Thomas Lohse, der i den førstkommende udgave af Nattevagten, talte tunder mod kontanthjælpsloftet. Han havde dog personligt, ikke lyst til at stå op klokken fem om morgenen for at vaske trapper, da det var ‘pissehårdt og røvsygt’. Livet er kort, og skulle jo ikke bare være arbejde. Det der ‘arbejds-etos’ kunne han ikke bruge til noget som helst.

Arbejderklassens ypperstepræster repræsenterer ikke andet end en blodrød socialisme, der gør den gennemsnitlige lønmodtager til skatteslave.

Oploadet Kl. 21:44 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


4. oktober 2016

Sultedøden er nær: Om livet under kontanthjælpsloftet for Titina fra Korsør og Fatima fra Aleppo

Kontanthjælpsloftet er en realitet, og ikke overraskende har medierne tæppebombet med tudehistorier. Det startede ganske naturligt med et frontalangreb på liberale Joachim B. Olsen, der under tv-debat med folkesocialisten Pia Olsen Dyhr, hævdede at en enlig kontanthjælpsmodtager modtog 23.000 kroner om måneden i offentlige ydelser efter den nye lov. Seerne var i oprør, men 23.500 kroner var det rigtige tal. JBO 1 – Socialisme 0.

“Detektoreksemplet viser, hvor ivrige folk er for at fange Joachim B. Olsen i en fejltagelse. Var seerne reelt nysgerrige efter at finde ud af, om tallet mon virkelig kunne passe, kunne de med en internetforbindelse og tre klik finde svaret. Prøv selv. Googl ‘Beskæftigelsesministeriet’ og klik tre gange, så lander man på en side, der hedder: Kontanthjælpsmodtageres rådighedsbeløb.” (Lisbeth Røge Jensen, Børsen, 26. september 2016)

Senere på ugen kunne man på Radio24syv høre den enlige mor Titina, forklare at hun med den nye lov får 1500 kroner mindre om måneden. Hun blev nu fattig, og det var dybt uretfærdigt. Kvinden betalte 2500 kroner om måneden i bankgæld, 960 kroner til TV og telefon, 964 på transport til ‘vikingesport’, og var nu nødsaget til at droppe både Dropbox og den faste aftale med en vinduespudser. Livet på kanten er hårdt.

Der skal nok findes bedre eksempler, men medierne ender altid med enlige mødre som Titina. Det er ikke lykkedes at skabe et folkeligt oprør mod kontanthjælpsloftet, og desperationen begynder nu at indfinde sig. Politiken har interviewet en række muslimske kvinder, herunder ‘Zena’ der får 1000 mindre kroner om måneden, og svarer med et langstrakt gysen: “… så må vi spise lidt mindre”. Sultedøden er nær.

(‘Kontanthjælpsloft’. Olie på Kanvas, 2016; Memling, 1471, Tip: Mikkel Andersson)

Herunder en historie fra JyskeVestkysten, der har talt med syriske Fatima Sami Abdullah, enlig mor til fire, den ene nyfødt. Hun er rejst gennem flere sikre lande, og er hermed ikke flygtning. Skal hun underholdes af staten, så må det være med kost og logi i en lejr indtil flyet der sender hende hjem kan få landingstilladelse. Hun mister ikke 3498 kroner om måneden. Danske skatteydere mister 14.530 – Efter kontanthjælpsloftet: Fatima har 2156 kroner til alt.

“Hun er 28, flygtning fra Syrien og kom til Danmark i oktober 2015. I dag bor Fatima i Esbjerg og er på barsel med sin datter, der kom til verden for to måneder siden. … Hun fik efter fem måneder på et asylcenter i Rødby opholdstilladelse i april i år, mens han stadig er i fase 1 i sin integrationssag og bosat i Center Hviding.

Mohammed gav under flugten fra Syrien sit fingeraftryk i Tyskland, hvorfor hans fremtid på grund af Dublinforordningen er uvis. … de er bekymrede for fremtiden. Først og fremmest for 1. oktober, hvor kontanthjælpsloftet træder i kraft.

… Fatima er, indtil Mohammeds sag bliver afgjort, at betragte som en enlig mor til fire børn. Hendes kontanthjælpsloft er netop blevet udregnet til 14.530 kroner, hvorfor hun 1.oktober mister 1972 kroner i boligstøtte og 1526 kroner i særlig støtte.



2. oktober 2016

Peter Øvig Knudsen om radikalisme-forsker: Han stod i spidsen for ‘en virkelig voldelig radikalisering’

Jeg er ikke ubetinget vild med Peter Øvig Knudsen, for det skriger til himlen at et tidligere medlem af Kommunistisk Arbejderparti (KAP) bliver manden, der leverer den store brede fortælling om den yderste venstrefløj. Han var dog rigtig god i Ugens gæst på P1, hvor han taler ud om sine problemer med at finde kilder til seneste bog om BZ-bevægelsen.

Herunder et par smagsprøver. Det første citat er svar på kritik fra tidligere BZ’er Lotte Svendsen. Det andet er en kulmination på en længere tvist mellem René Karpantschof og dokumentaristen. Karpantschof, der som sociolog ofte agerer ekspert om højrefløjen i medierne, hudflettes med få velvalgte ord.

Peter Øvig Knudsen: Det er jo et virkeligt morsomt synspunkt ik’. Hvis jeg nu besluttede at lave en bog om Dansk Folkeparti, og Pia Kjærsgaard og resten af ledelsen, så sagde – Nej, Peter Øvig er ikke den rette mand til at skrive en bog om Dansk Folkeparti. Skulle jeg så også trække mig bukkende tilbage, og sige – Nå, ja, Pia Kjærsgaard vil ikke have at jeg skriver om hendes parti, så må jeg da hellere lade være, og så overlade det til en der er mere venligt indstillet overfor Dansk Folkeparti. Altså, sådan er det jo ikke at være dokumentarist.

[…]

Peter Øvig Knudsen, forfatter: Jeg er ikke så overrasket over hvad René Karpantschof mener. Jeg kan bare ikke lade være med at grine lidt. Der er en form for, der er lidt tragikomik i det her ik’, for her sidder René karpantschof, som jeg ved var en af lederne som radikaliserede BZ de sidste år i 80’erne, som gik i spidsen når man skulle finde nye kampformer mod politiet, som senere er blevet gode venner med Blekingegadebanden, kaldt dem politiske fanger, der er uskyldigt dømt. Altså, der sidder en mand her, som præcis har stået i spidsen for en virkelig voldelig radikalisering af unge mennesker, og siger til mig, at det er forkert af mig at beskrive det sådan, at der er en lille gruppe af mennesker der har stået i spidsen for en radikalisering. Så det er nok ikke lige så mærkeligt, at lige René Karpantschof mener det er en historie, der ikke skulle være blevet fortalt.

Mere.

“Det er her, i en sort trætilbygning, han skriver sine bøger, med udsigt til skovbrynet. Her, han efterhånden begyndte at få breve fra BZere, der gerne ville være med i bogen. Her, han har mødtes med mange af dem og drukket øl og lavet bål i haven med dem.

Men det også her, der en dag blev kastet sten ind ad ruderne i arbejdsværelset. Her, en af BZerne sagde, han ville komme og skyde ham med den gun, han havde under puden, hvis Øvig skrev grimt om hans kammerater. Det sidste beklagede den pågældende BZer dog efterfølgende.” (Berlingske, 30. september 2016)



26. september 2016

Konservative Søren Hviid Pedersen vil bevare ‘velfærdsstaten’, og have indført ‘en form for borgerløn’

I en tid hvor langt de fleste danskere ikke kan tænke udenfor boksen, er der sikkert god ræson i at indtænke socialistiske dogmer. Søren Hviid Pedersen socialkonservatisme gør dog efter mine mening vold mod sund fornuft-konservatisme, ikke mindst i forhold til ‘borgerløn’ – Konservativ kombi af blå og røde værdier.

“Donald Trump, den republikanske præsidentkandidat, har bekendtgjort, at han vil forsøge at straffe de virksomheder, som outsourcer, med økonomiske sanktioner. Om dette er realistisk er nok tvivlsomt. Men det signalerer en ny politisk platform. En konservativ populistisk platform, der i sin grundsubstans kombinerer konservative værdier med en socialistisk forståelse af økonomien.

Der er en grundlæggende sandhed i denne form for konservativ populisme. Den sandhed er, at hvis et samfund skal kunne fungere og besidde en høj grad af sammenhængskraft, så fordrer det en omfordeling af værdier i et samfund. … Hvis store segmenter, eller grupper af mennesker, føler sig uden for eller marginaliseret grundet fattigdom, arbejdsløshed, sygdom etc., så er det svært at opretholde et velfungerende og sundt samfund. Et af midlerne til at skabe samhørighed og tillid er at sikre ganske almindelige borgere en solid levestandard og social sikkerhed. …

Den økonomiske globalisering, og den tiltagende automatisering af næsten alle arbejdsfunktioner, burde inspirere os til at tænke nyt. Dette gælder også for borgerlige mennesker. … For det første skal vi bibeholde en form for velfærdsstat, der sikrer borgere, som ikke kan klare sig selv, en rimelig og menneskeværdig levestandard. Herved skabes en ro og tryghed for de mennesker, der af en eller anden grund er kastet ud i situationer, som de ikke selv kan håndtere. For det andet bør man acceptere, at der i en ikke for fjern fremtid vil være mange mennesker, som aldrig vil kunne oppebære almindelig løn og produktivitet. Her må man acceptere, at vi indfører en form for borgerløn, således at disse mennesker kan få en dagligdag uden at blive jaget rundt og deltage i evindelige kurser, kursusforløb, beskæftigelsesforløb etc. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi en situation, hvor mange mister, ikke bare et personligt fodfæste, men også mister deres rodfæste og loyalitet over for samfundet. Hermed har vi opskriften på et ustabilt samfund…”

Oploadet Kl. 10:26 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


14. september 2016

Johanne Schmidt-Nielsen køber villa i liljehvidt kvarter: Bliver nabo til Christian, Malene, Marie-Louise..

Flere medier fortæller, at Johanne Schmidt-Nielsen netop har købt fast ejendom i Valby. En nydelig murermestervilla på Bjørnsonsvej til den nette sum af 6.415.000 kroner, i det liljehvide forfatterkvarter på grænsen til Vesterbro. Det kan næsten ikke bliver mere dansk. På den ene side bor Christian & Malene, på den anden side Marie-Louise, og lige over for Birte, Keld, Pia og Torben.

Københavns Kommune skal næste år modtage 335 flygtninge, og Schmidt-Nielsens nye villa virker som skabt til formålet. Den er blot på 153 kvadratmeter, men har derudover 80 kvadratmeter kælder, en vidunderlig loftsetage, en stor udestue samt ifølge salgsopstillingen – “et praktisk udhus i forlængelse af boligen”.

(Bjørnsonsvej, Valby, Danmark)

“Fremtidens Danmark er multikulturelt…” (Johannes Schmidt-Nielsen, 2003)

Oploadet Kl. 19:27 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper