16. august 2015

Jacob Holdt erkender usandheder: “Det var tidsånden. Venstrefløjen overdramatiserede helt vildt.”

Hvis du tog en gymnasiel uddannelse i 80’erne, så vil du på et eller andet tidspunkt have stødt på udstillingen ‘Amerikanske billeder’. Anti-racistisk holdningsmassage af Jacob Holdt, der blandt andet lod sig betale af en KGB-agent, der ville have bogen om det racistiske USA sendt til opinionsledere. Jeg mødte ham tilfældigt i 2008 i forbindelse med en udstilling i Gellerup. Her flød det med postulater om at nutidens Ku Klux Klan ‘minder om Dansk Folkeparti’, at ‘Islamofobi’ var en ‘sygelig dansk besættelse’ og meget mere i samme stil.

Reaktionære Martin Kasler har gravet i bogen ‘Amerikanske billeder’, og pointerer stilfærdigt at væsentlige detaljer ikke kan være sande. Dagbladet Information afviste hans kronik, men dokumentationen var ude. Holdt forsvarer sig i dag med, at han var en ‘revolutionær journalist’, som ikke gik op i fakta, kilder og fodnoter. Hans hjemmeside har dog stadig titlen: ‘Amerikanske Billeder: En dokumentarisk bog om racisme og undertrykkelse’.

Fra seneste udgave af Weekendavisen – Jan Stage-metoden (af Magnus Boding Hansne, ikke online).

“Den (meget) højreorienterede blogger Martin Kasler tror ikke, Jacob Holdt var i ildkamp med FBI og delte tipi med indianerlederens enke i byen Wounded Knee i indianerreservatet Pine Ridge i 1973. Episoden er beskrevet i Holdts bog Amerikanske billeder, hvor fotografen følger en gruppe militante indianere, der besatte Wounded Knee og kom i kamp med FBI.

Derfor har Holdt inviteret Kasler hjem til sig: ‘Jeg giver en god middag. Så skal jeg vise dig kasser og kufferter fulde af beviser for alt dette.’ Kasler takkede nej. I stedet tog Weekendavisen op til Holdts sommerhus i Hornbæk, spiste middag og så på beviser.

– Var du der, hvor kampene var i Wounded Knee i 1973?

‘Nej, det tror jeg ikke. Jeg mener heller ikke, jeg har sagt det nogen steder.’

– Du skrev i den engelske udgave af Amerikanske billeder, at I lå ‘in trenches in snow and sleet for weeks’ : ‘bullets were whistling over my head’. Og i den danske udgave: ‘Det tog hårdt på mig, når kuglerne fløj hen over hovedet.’ ‘Vi er i krig,’ rapporterede du hjem til Kristeligt Dagblad.

‘Der blev ikke skudt særligt meget. Det er en romantisering af hele situationen, og den er meget typisk for venstrefløjen dengang. Så dramatisk var det ikke, men sådan blev det beskrevet i verdenspressen, så vi fulgte bare med. Det var måden, vi talte på. Man identificerede sig med kampen og det store kollektive vi.

(Weekendavisen, 14. august 2015; Se også Berlingske, Jyllands-Posten mfl.)

– Men du var ikke med i skyttegravene i ugevis i sne og slud?

‘Nej. Det var den måde, vi snakkede om det på.’

– Du var der ikke i ugevis?

Nej, men det forekom som ugevis. Det var kortere tid, kan jeg se i min dagbog.’

[…]

– Og du var ikke i selve det belejrede Wounded Knee?

‘Nej. Indenfor, hvor de lå og skød ud mod FBI, anede jeg ikke, hvad der foregik. Jeg var ikke derinde, jeg havde livet kært. Vi kaldte hele området Wounded Knee. Jeg har aldrig tænkt på at skelne mellem den lille belejrede landsby og supply camp’en nogle kilometer derfra, hvor jeg var. Eventen hed Wounded Knee.’

– Du skelner i Kristeligt Dagblad mellem det belejrede Wounded Knee og det udenom, og skriver, at du kørte ind i Wounded Knee. Er det forkert?

‘Det er ikke forkert, at nogen fortalte det. Jeg optræder som revolutionær journalist og beskriver situationen på basis af alt det, som de, der var der, fortalte mig. Jan Stage-metoden. Det var skrevet med det revolutionære vi.

– Hvad er Jan Stage-metoden?

‘Jeg gengav bare, hvad jeg hørte fra alle dem, der var lige så bindegale, som jeg var. Jeg prøvede at gøre det objektivt ved at sige ‘ vi’.’ […]

– Målet helligede midlet?

‘Det må man nok sige.’

– Det var sådan, I gjorde dengang? ‘Ja. Og det har jeg også gjort på det tidspunkt. Det var tidsånden. Venstrefløjen overdramatiserede helt vildt.

[…]

– Kasler kalder dig mytoman. Har han ret?

‘Måske. Jeg giver ham gerne en lille sejr. Lad ham sejre i Wounded Knee. Men alt det andet er sandt.’ …

– Du skrev i en mail til mig, før vi mødtes: ‘Jeg har ALDRIG på noget tidspunkt forestillet mig, at jeg var en journalist, der skulle efterprøve fakta og opsøge kilder og lave fodnoter og henvisninger og den slags, som hører til god objektiv journalistik.

[…]

– Du tager meget let på det?

‘Sådan snakker folk, når de har været i en eller anden krigszone. Jeg har hørt mange sige sådan nogle ting. Jeg var ikke værre end resten af venstrefløjen. Jeg skammer mig ikke.'”



10. august 2015

Hærværk mod Politimuseet under venstreradikale optøjer: “Frem for alt opløsning af politiet…”

Det lykkedes blot politiet at anholde tre venstreradikale under urolighederne på Nørrebro natten til søndag, og man får ofte det indtryk at det konsekvensløse samfund allerede har erstattet ordensmagten med ‘folkemagtsorganer’. En detalje fra DR Online.

“Inden demonstrationen blev opløst, havde deltagere begået ‘omfattende’ hærværk på Fælledvej.

– Det er typisk gået ud over banker og ejendomsmæglerbutikker, hvor ruder er blevet knust. Politimuseet har også været udsat for hærværk, siger vagtchefen.

(Politimuseet på Facebook, 10. august 2015; Se også Pia Kjærsgaard, Søren Pind)

“Enhedslisten har ikke illusioner om, at socialismen bliver virkeliggjort som summen af et antal reformer, gennemført over en længere årrække. … Derfor er det nødvendigt at gennemføre en revolution – i betydningen et gennemgribende systemskifte, hvor en mobiliseret og velorganiseret arbejderklasse og dens allierede fratager den herskende klasse de enorme magtmidler, den reelt bestyrer i dag. Konkret drejer det sig selvfølgelig om overtagelse af de økonomiske nervecentre… men også om at erstatte centrale dele af statsapparatet med nye folkemagtsorganer. Frem for alt opløsning af politiet og militæret, der gang på gang har vist sig som kapitalmagtens sidste, alt for effektive, allierede.” (Enhedslistens principprogram 2003-2014, ad. ‘Revolutionens nødvendighed’)

Oploadet Kl. 23:55 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


4. august 2015

Multikult-lobby ændrer strategi for at lokke velfærdsturister til: “Denmark is not a xenophobic country”

BT kalder hende blogger, men havde hun haft det modsatte synspunkt havde hun fået etiketten ‘højreradikal’. Michala Clante Bendixen har tidligere været aktiv i Komitéen Flygtninge under jorden, og organisationen Refugees Welcome som hun er formand for er intet andet end en lobbyorganisation for nationalstatens udslettelse. Sidste år indsamlede hendes forening blot 68.425 kroner, hvad næppe dækker omkostningerne for en enkelt flygtning i mere end nogle få uger. Hun gør således regning uden vært, og egentligt ville det være at foretrække, at hun sang den sædvanlige sang om danskernes iboende racisme. Helst oversat til arabisk.

Kommentar af Michala Clante Bendixen i The Guardian – Asylum seekers should head for Denmark – here are five reasons why.

Arriving safely in Italy or Greece after risking your life in the desert and on the sea leaves you with an important decision: which country in Europe should you go to in order to ask for asylum? Denmark is not a xenophobic country – we are known to be happy, easygoing and generous.

First of all, I’d like to issue an invitation: please come to Denmark. Why? I will list the reasons:

• Denmark is one of the richest and most stable countries in Europe, and we have capacity for more than the 5,000 we have granted asylum to so far this year.

• Denmark has one of the highest recognition rates for refugees in Europe: 90% are granted a permit to stay in the first instance (mostly Syrians and Eritreans).

• The case-processing time is among the fastest in Europe. Syrians and Eritreans are usually granted asylum after 3-4 months, and the waiting time for family reunification is between 3 and 7 months, depending on the circumstances of the case. Most refugees move out of the camps to their municipality one month after being granted asylum.

• Education is free in Denmark, and we even pay students an allowance while studying. In Germany there is no allowance, in Sweden it is lower.

• Starting wages are high in Denmark, and the unions are strong. This makes it hard to get a job as a newcomer, but in the long run refugees will not be ‘the working poor’, as they are in Germany and Britain.

Most refugees describe Danes as being very friendly, open minded and helpful.

• We need you! Our population is ageing, and there are not enough young people to take over. Industry and employers constantly warn about this. …

I hope you will find peace of mind and a good new life in my small country, where we know nothing about wars, starvation and oppression. I know you did not leave your own country voluntarily, but only because you were forced to. You are welcome!”

(Foto: Refugeeswelcome.dk)

Michala Clante Bendixen mfl. om det racistiske Danmark (2008).

“Danmarks sjæl er ramt af en livstruende sygdom. … Derudover er landets omdømme i udlandet skadet af den diskrimination, mistillid og dårlige behandling, vi møder vores egne indvandrere med. … Over halvdelen af de unge med minoritetsbaggrund, som er under uddannelse netop nu, har planer om at forlade Danmark, når de har taget deres eksamen, pga. den stemning, der hersker overfor de nye indbyggere. Det er en stemning, som Dansk Folkeparti har fået udbredt til hele befolkningen som en virus ? … Vi opfinder begreber som underlegne kulturer…

Hvorfor skulle den højtuddannede på Green Card vælge et racistisk land, hvor hun ikke kan få sin familie med? …

Som socialister… Solidariteten med svage grupper og minoriteter var engang grundlaget for den skandinaviske model, som Socialdemokraterne fik indført med succes. Og socialismen og arbejderbevægelsen er netop international i sit væsen ? der er blevet talt meget i Fælledparken for bønder i Nicaragua og politiske fanger i Iran.

Men jo bedre vi har fået det, jo mere har det liberalistiske fokus på individet og pengene udhulet denne solidaritet, godt hjulpet på vej af den kulturracisme og fremmedangst, som Dansk Folkeparti og artsfæller i Europa har søbet os ind i.”



1. august 2015

Virksomheder går i rette med Støjberg, skriver Jyllands-Posten, og refererer socialdemokratisk aktivist

Grundfos’ kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted er næppe den rigtige til at give objektive analyser af Venstre-regeringens udlændingepolitik. Han meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom som 16-årig, og den politiske karriere i Socialdemokratiet sluttede først i 1998 da han ikke opnåede genvalg til Folketinget. Blandt mærkesagerne var kampen mod ‘fremmedfjendskhed’, konkret i forhold til Den Danske Forening, rivalen Mogens Camre og det spirende Dansk Folkeparti. Fra Jyllands-Posten – Virksomheder: Aflys asylannoncer.

“Flere større danske virksomheder beder nu regeringen om at aflyse den bebudede annoncekampagne, som skal få asylsøgere til at fravælge Danmark. For annoncerne vil sende det klare signal, at Danmark er et lukket land, og det kan forværre erhvervslivets mulighed for at rekruttere arbejdskraft og gøre det sværere at eksportere til visse markeder, lyder det fra Grundfos.

‘Regeringen indrykker helsidesannoncer, hvor vi fortæller mennesker, at vi helst ikke vil se dem. Det bliver vi ikke rigere af, det bliver vi kun fattigere af, så herfra er anbefalingen at aflyse initiativet,’ siger kommunikationsdirektør i Grundfos Kim Nøhr Skibsted.

‘Du kan tænke dig selv som forbruger. Hvis du oplever en producent eller et brand, som signalerer selvtilstrækkelighed, og at alle andre ikke er lige så gode som dig selv, så begynder du at tænke, at det dybest set er usympatisk, og så køber du dine varer andre steder. Det har vi hørt fra flere kunder,’ siger han.”

(Kim Nøhr Skibsted kommenterer Venstre-politik som lokalformand for DSU, TV-Aalborg, 27. august 1986)

Diverse.

“Hårene rejser sig instinktivt i nakken, når jeg synger Oskar Hansens gamle arbejdersang, der oftest indleder morgendagens 1. maj arrangementer i lille Danevang. … for mig er det måske en anfald af nostalgisk og melankolsk tilbageblik, når det altid gibber i mig, og jeg nynner de gamle slagsange, Når jeg ser et rødt flag smælde, Snart dages det brødre, Avanti Popolo og Internationale. Jeg gør det hvert eneste år på denne dag, fordi det minder om min røde ungdom sammen med kammeraterne, kæresterne og kampene. Og jeg gør det, fordi jeg et eller andet sted stadig tror på det.” (Kim Nøhr Skibsted, 30. april 2007)

“Jeg er absolut glødende tilhænger af retten til at ytre sig, karrikere og kritisere. Også når det gælder Muhammed og Islam. Men…” (Kim Nøhr Skibsted, 11. marts 2008)

“11. oktober 1991 vandt jeg takket være DSUs hjælp urafstemningen mod partiapparatets foretrukne kandidat Mogens Camre om at blive opstillet til folketinget for socialdemokraterne i Aalborg Vestre Kreds. Vi var forud for vores tid: 1. uraftstemning til gavn for medlemsdemokratiet og 2. Vi vidste allerede dengang, at Camre var en skidt fyr.” (Kim Nøhr Skibsted, 23. september 2009)

“… jeg har været ungsocialistisk aktivist” (Kim Nøhr Skibsted, 14. december 2009)

“Jeg foragter det menneskesyn og den politik, Dansk Folkeparti står for.” (Kim Nøhr Skibsted, 28. februar 2010)

“Tidligt i sit politiske virke, som folketingskandidat fra 1991, tog han åbent dialogen og konflikten med bl.a. Den Danske Forening og erkendte, at den manglende integration af indvandrere og flygtninge samt det manglende opgør med fremmedfjendskheden havde skabt et muligt fremmedhad og dannede grobund for bl.a. Dansk Folkeparti.” (Wikipedia)



27. juli 2015

Gunnar Viby Mogensen om behov for mere økonomisk omfordeling: Har ingen støtte i statistikken

Da fattigdom ikke eksisterer i Danmark, taler socialisterne om ‘relativ ulighed’, og gør så alt for at importere kommende bistandsklienter. Borgerlige ord om postuleret økonomisk ulighed af dr. phil. Gunnar Viby Mogensen i Berlingske – Den danske ulighed er stadig lille.

“Synspunkterne hos debattører fra den politiske venstrefløj bliver sjældent overhørt, bl.a. fordi synspunkterne næppe kan siges at blive undertrykt af redaktionerne på samfundets egne radio- og fjernsynskanaler. …

Det mindst problematiske mål for uligheden, Gini-koefficienten, lader tallet for fuld indkomstmæssig lighed efter betaling af skat være 0. Hvis man derimod havde fuld ulighed, altså en samling af al indkomst efter skat hos én person, ville man sætte koefficienten til 1. De højeste kendte Gini-koefficienter på omkring 0.65 finder man i den ikke-vestlige verden. For de fleste betydende vestlige lande ligger koefficienten nede mellem 0.25 og 0.40.

Fordelingsstatistikken viser, at argumenterne om den stigende ulighed i de vestlige lande er korrekt. USAs Gini-koefficient målt på indkomsterne efter skat er således gennem de seneste 30 år øget fra 0.34 til de nævnte 0.38 i dag, og tendensen er også tydelig i alle større europæiske lande. … Vi har også i Danmark i de senere år mærket tendensen til en vis stigning i uligheden. Statens og kommunernes omfordeling ved hjælp af vore internationalt set meget høje skatter og indkomstoverførsler havde fra 1960erne til midt i 1990erne kunnet presse den i forvejen lave grad af ulighed endnu længere ned, så Gini-koefficienten målt på indkomsterne efter skat faldt fra et niveau på omkring 0.35 til 0.20.

Men fra midt i 1990erne slog tendensen til stigning i Gini-koefficienten igennem også hos os, selv om stigningen har været relativt svag. Vores aktuelle Gini-koefficient, som centraladministrationen beregner den, på niveauet omkring 0.25, placerer os stadig som et af verdens mest lige lande.

Og vores præstation i retning af stor lighed for befolkningen er i realiteten endnu større, end disse tal viser. Den del af det offentliges indtægter, som går til uddannelser, sundhedssektoren, tilskud til medicin, plejehjem og tilskud til daginstitutionspasning, stiller jo hvad man kalder et individuelt offentligt forbrug til rådighed for os danskere. … Med indregning af den særdeles frie adgang til offentlig service falder vores i forvejen lave Gini-koefficient markant, nemlig fra de nævnte 0.25 til 0.19.

Indtrykket af en beskeden ulighed i Danmark understreges også af beregninger af Gini-koefficienten på fordelingen af vore indkomster ikke i et enkelt år, men over hele livet. … Gini-koefficienten beregnet på danskernes livsindkomster er derfor i disse år ikke de 0.25, som man finder ved en beregning på årsindkomsterne, men derimod kun 0.13. Denne lave grad af ulighed i livsindkomsterne er gennem de seneste tiår steget, men stigningen er, ligesom for fordelingen af årsindkomsterne, svag.

Så når vore politikere mødes igen efter sommerferien, kan de tage udgangspunkt i, at nok har alle vestlige lande oplevet en tendens til større forskelle i indkomsternes fordeling. Men lige netop Danmark har bevaret placeringen som et af de indkomstmæssigt mest lige samfund i verden.

Det udbredte billede af et påtrængende behov for at gøre vores fordeling mere lige har altså stærke holdninger bag sig, men ingen støtte i statistikken.”

Oploadet Kl. 23:10 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


21. juli 2015

IS bomber kommunister: “… bodies littering the ground, with the red flags being used to cover them.”

Det er umuligt ikke at føle sympati for kurdernes kamp mod Islamisk Stat, men der er ingen grund til at skønmale ideologierne bag. Medierne fortæller at ofrene ved gårsdagens terrorangreb i den tyrkisk-syriske grænseby Suruc var aktivister fra The Federation of Socialist Youth Associations (SGDF), der ukritisk associeres med socialdemokratisme, indsamling af legetøj og en idealistisk kamp for en bedre verden. SGDF er ungdomsafdeling for Socialist Party of the Oppressed (ESP, manifest), et militant revolutionært marxistisk-leninistisk parti, der ifølge talsmænd er frontorganisation for det anti-revisionistiske Marxist–Leninist Communist Party (MLKP), der regnes for en terrororganisation, og derfor er forbudt. Fra BBC News – Suruc massacre: At least 30 killed in Turkey border blast.

“A bomb attack in the Turkish town of Suruc has killed at least 30 people during a meeting of young activists to discuss the reconstruction of the neighbouring Syrian town of Kobane. Around 100 others were wounded in the explosion, which may have been caused by a female suicide attacker from the Islamic State group, officials say. …

The Federation of Socialist Youth Associations (SGDF) is reported to have had at least 300 members staying at the Amara Culture Centre in Suruc, where the explosion happened. The young people had been planning to travel to Kobane to help with rebuilding the town.

A video released on social media apparently showed the moment of the blast, at a news conference taking place in the centre’s garden. In the video, a group of young people are chanting slogans while holding the federation’s flags and a large banner with the words: ‘We defended it together, we are building it together.’

Then an explosion rips through the assembled youngsters. Graphic images of the aftermath show bodies littering the ground, with the red flags being used to cover them.

“Som jeg hører det, var formålet for de her unge socialdemokrater og venstreorienterede, der var på kulturcentret, at de havde samlet legetøj sammen til børnene i Kobane, som de var på vej ned for at aflevere.” (Enhedslistens Nikolaj Villumsen til TV2, 20. juli 2015)

“Frygtelige nyheder fra Tyrkiet. De unge ofre for terror i #Suruc er unge socialdemokrater fra HDP’s ungdomsorganisation – @DSUnet søsterorg.” (Socialdemokraten Peter Hummelgaard på Twitter, 20. juli 2015)

“This murderous and deadly attack is against the revolutionary hopes of young socialists for solidarity among the people, the people’s aspiration for liberation, communal organization, peace and freedom, the Rojava revolution and the Kobane resistance.” (Socialist Party of the Oppressed, pressemeddelelse, 20. juli 2015)



17. juli 2015

“Hun skriver lidt foragteligt… men er det for at tilfredsstille kollegerne? Man mærker et hjerte banke.”

Spiddende læserbrev af Jens Christian Holland i Weekendavisen.

De smukkeste mennesker (ikke online).

Nogle af journalisterne på Weekendavisen har lidt mere hjerne & hjerte end deres kolleger på Politiken og Information, tak for det. Som nu Leny Malacinski, der i sidste uge i artiklen ‘Intet land skal dø frivilligt’ som en anden natsværmer banker panden mod lyset, her ved bredden af dejlige Mossø. Hun skriver lidt foragteligt om de personer, hun møder, men er det for at tilfredsstille kollegerne? Man mærker et hjerte banke.

Nogle af ordene står knivskarpt, især fra englænderen Paul Weston med den sprøde, hvide skjorte: ‘Intet land skal dø frivilligt.’ Skal man grine eller græde? Synes Leny Malacinski, det var smukt at se indianerne blive slagtet i eget land? Synes Leny, det var smukt at se det polske folk blive tyranniseret af nazityskere, senere af kommunister fra Sovjet? Synes Leny, det er smukt at se kinesere udradere tibetanske landsbyer og bygge kinesisk beton i stedet? Nej, selvfølgelig gør Leny ikke det, men Danmark og danskerne, øhhh, det er jo også en helt anden sag.

Behøver danskerne at have en klat jord på denne jordklode, hvor der tales dansk, så alle forstår? Det er nu ti år siden, jeg første gang skrev/sang om det nye verdensbillede. Nu prøver jeg igen, for selvfølgelig skal socialister ikke have definitionsretten på etik, det siger sig selv. Det gamle politiske verdensbillede, det med venstre-og højrefløj, venstre-og højrerabiate, er en socialistisk opfindelse. For at legitimere sig selv. Hvor den allerstørste løgn var nationalsocialister placeret sammen med de smukke partier til højre. Ud fra ideen om, at jo længere væk fra kommunisterne, du kom, des nærmere kom du ondskaben/nazi. Nationalsocialister burde selvfølgelig ligge klos op ad de internationale socialister til venstre. Både national og internationale socialister har samme holdning til jøder, Israel, USA, demokrati og 1000 andre ting.

Breivik, Hitler & Baader-Meinhof-gruppen skal selvfølgelig placeres sammen med dem, de ligner; fundamentalisterne, egoisterne, folk som vil bruge magt for at få deres vilje. Hvis vi en stund bevarer udtrykket venstrefløj om fundamentalister, så er deres politiske modsætning det etiske, humanistiske, pluralistiske, smukke menneske, der tager demokratiet alvorligt, tager sit eget ophav alvorligt. Et sådant menneske burde placeres i midten af en cirkel. De små egoister er tæt på, de store egoister svæver langt væk. Små egoister kunne være de partier, der ikke har problemer med at handle med Kommunist-Kina, ikke har problemer med demokratisk underskud i EU.

Når socialister hånligt taler om kø på midten, er det bare et tegn på, at deres politiske modstandere alle nærmer sig den smukkeste placering, alle nærmer sig det smukkeste menneske, som tænkes kan. Venstrefløjen ved godt, de er fundamentalister (egoister), ved godt, de drømmer om den totale magt over deres medmennesker. Men det lyder lidt vattet, hvis en socialist skulle kalde sin værste fjende for ‘din dumme demokrat, din dumme pluralist’. Nej, så er der meget mere saft og kraft i udtrykket: ‘Føj, du tilhører den rabiate og ekstreme højrefløj.’ Så når en socialist omtaler en person som højrerabiat, taler han i virkeligheden om det smukkeste menneske på Jorden.

Så kære Leny Malacinski, håber du og læserne forstår pointen? Næste gang du besøger Mossø, kan du komme som sommerfugl og nyde solens varme stråler. På gensyn.



12. juli 2015

Niels Lillelund om Villy Søvndals Ryanair-rejse: “… fødderne, den eneste pålidelige meningsmåling.”

Da han var yngre og mere ideologisk underviste han ungsocialister i marxisme, men selvom Muren er faldet, så er det stadig kontroversielt at flyve med Ryanair i visse kredse. Niels Lillelund spidder hykleriet i Jyllands-Posten – Når der stemmes med fødderne.

“Vi lever i fotograferende tider, og forleden blev den forhenværende Villy Søvndal fotograferet i fuld uniform, in casu forvasket T-shirt, i den ferieglade lufthavn. Man kunne tro, han var på vej til Grækenland for med klare, begejstrede barneøjne at se den virkeliggjorte søvndalske socialisme helt tæt på, men det var bare noget med Malaga, og det kan man jo ikke bebrejde nogen i denne meget danske sommer.

Men der var også noget andet med det billede. Villy Søvndal, den danske models ædle ridder, stod nemlig i kø hos Ryanair, Danmarks fjende nummer ét, betvunget af Frank Jensen og gennem fortløbende kampagner i Statsradiofonien trukket gennem det danske søle.

Alligevel stod han altså der, troligt ferieforpjusket og næsten brun. Villy ventede, og hvorfor venter Villy netop her?

Fordi det er billigt. Det kan ikke bortforklares. Som Villy stod der, var han i gang med at stemme med fødderne, den eneste pålidelige meningsmåling. For det kan godt være, at Ryanair er noget snavs, kyniske kapitalister med mistænkelig accent, men prisen er prisen, og den er meget ofte (ja, alt for ofte, hvis De spørger mig) styrende for adfærden hos folk og folkesocialister.”

Oploadet Kl. 23:57 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


22. juni 2015

Forfatter Jonna Odgaard: “Det bliver en ultrahøjreorienteret regering… Jeg har lyst til at emigrere”

Venstreorienterede tågehorn fylder meget på Facebook i det her dage, og jeg har gjort det til en vane, at fortælle dem at foragten er gensidig. Herunder en socialistisk forfatter, der har lyst til at flytte til Sverige, på grund af frygten for en ‘ultrahøjreorienteret regering’. Begge dele ville være aldeles fremragende. Fra Dagbladet Ringkøbing Skjern – ‘Jeg har lyst til at emigrere’.

“Med til SFs valgfest hos Pia Vestergaard er journalist og forfatter Jonna Odgaard, der har været med i partiet i 11 år. Hun kalder resultatet en sort dag for Danmark og lader vreden få frit løb.

‘Tænk på det renommé vi får i udlandet. I forvejen har vi et renommé som et indvandrerfjendsk land især i Sverige og Tyskland, og nu hvor DF får så mange stemmer og kommer i regering, vil omverdenen undre sig og tage afstand og se ned på os. Regeringen bliver tvunget til at føre DFs indvandrerpolitik og Liberal Alliances superliberalistisk politik. Det bliver en ultrahøjreorienteret regering. De Konservative er jo også rykket til højre. Lars Løkke Ramsussen er så meget et magtmeneske, at han vil gøre hvadsomhelst for at blive ved magten…'”

‘… Jeg har lyst til at emigrere til Sverige. Der har de en ordentlig socialdemokratisk regering baseret på Miljøpartiet.’

Apropos.

Inden folk hører godsvognene køre mod Birkenau, så husk på, at dette var den første valgkamp i 20 år, hvor DF ikke førte en målrettet kampagne mod indvandrere, hvor der ikke var en eneste sensationel udtalelse om muslimer fra en fremtrædende kandidat, og ingen foreslog ting som obligatorisk frikadelleundervisning eller lignende. … Vi er ikke forvandlet til en etnisk udrenset udørk om fire år. Så bare chill med at booke billetten til Malmø lidt endnu.” (Søren K. Villemoes på Facebook, 19. juni 2015)



8. juni 2015

Jalving om ‘socialistisk freakshow': “Læn dig tilbage og nyd din sidste bøf, for i morgen skal du slagtes.”

Mikael Jalving i topform – Socialistisk freakshow kommer til byen.

“Fra og med den 18. juni får vi alle en gevaldig én på opleveren.

Alternativet, den nye komet på stjernehimlen, vil som bekendt indføre obligatoriske vegetardage, give kontanthjælp uden nogen som helst krav og tvinge folk til at arbejde minimum 20 pct. mindre, dvs. max. 30 timer om ugen. Alene det sidste vil ifølge forsigtige beregninger koste samfundet i omegnen af 300 mia. kr. om året…

Partiets ordfører for finanser, økonomi og andre petitesser, en kvinde med det pikante navn Josephine Fock, udtaler, at det af hensyn til vor kollektive livskvalitet er nødvendigt at sikre, at folk får ‘færre penge mellem hænderne til at gå ud og forbruge’.

Det er vistnok især fladskærme og Yankiebarer med lakridssmag, vi ikke må købe. Folk vil dog fortsat kunne ‘betale deres husleje, deres brød og mælk’, men ikke kød. Kød tæller ligesom ikke rigtig med.

‘Vi har alle de ting, vi skal bruge – vi kan ikke finde på mere – så nu er det lige præcis oplevelser, der tæller’, forsikrer partiets ordfører. Man tror, det er løgn. I gamle dage kaldte man den slags kommunisme: at politikerne vil bestemme, hvad livet går ud på, og at folk partout har at være lige lykkelige. … Men det er kun begyndelsen.

Enhedslisten, der ligeledes står til et forrygende valg, deres bedste nogensinde, kræver ifølge partiets principprogram, at bankerne skal nationaliseres, dvs. kuppes af staten, ligesom børsen skal nedlægges, så ingen kan tjene penge. Sådan gjorde man netop i Sovjet.

Det siger sig selv, at ejendomsretten ligeledes skal afskaffes, og at overklassen, dvs. de rige svin, skal fratages deres magtmidler… Politiet og militæret skal nedlægges. Og, det havde jeg nær glemt, bilafgifterne, der i forvejen er verdens højeste, skal forhøjes markant… Den ekstra afgift skal gøre den offentlige trafik mere attraktiv, argumenterer partiets trafikordfører Henning Hyllested. Det er straf med straf på.

Boligskatterne, dvs. beskatningen af noget, boligejerne ikke har tjent, skal også op. Ikke alene hvis det står til Enhedslisten, SF, de Radikale og Alternativet, det er også et ønske fra flere socialdemokrater…

Så måske har Alternativet alligevel fat i den lange ende. Læn dig tilbage og nyd din sidste bøf, for i morgen skal du slagtes. Fra og med den 18. juni får vi alle en gevaldig én på opleveren, men der er jo den, der tæller.”

Oploadet Kl. 06:02 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper