28. juni 2019

Merete Bøye: “.. tillykke med det, men kristendom er det ikke. Det er kristendom og venstrepopulisme”

Det ville være godt, at landets kristne arv kunne være en mobiliserende faktor, men kirkelige samfund afspejler i lighed med diverse NGO’ere venstrefløjens march gennem institutionerne. Det går naturligvis helt galt i islamiserede områder, såsom Kreuzberg i Berlin, Tysklands Nørrebro.

Godt læserbrev af sognepræst Merete Bøye i Kristeligt Dagblad – Den tyske kirke er blevet venstrepopulistisk.

‘Rechtspopulismus schadet der Seele’ (på dansk: højrepopulisme skader sjælen) står der på et banner, der vajer fra en såkaldt evangelisk kirke i Berlin. Herinde er de nemlig inkluderende og tolerante, så deres dør er åben for alle i hele verden, men kun hvis du ikke har stemt på AfD, Alternativ for Tyskland, dit dumme svin!

Der er ikke meget tilbage af Anden Verdenskrigs bekendelseskirke her. I DDR-tiden var kirken et helle. Her var der et fællesskab, der ikke var konstitueret af forstilt opbakning til det kommunistiske regime. Her var man sammen om Kristus, og det fællesskab nivellerede medlemmernes indbyrdes uenigheder. Nu er det ikke samfundet, men kirken, der er socialistisk. Det er kirken, der sætter dig stolen for døren, hvis du ikke retter ind efter de socialistiske multikulti-paroler, som tilmed har fået et vist præg af ‘fromsethed’ ved at blive præget med kirkens stempel.

… C.S. Lewis lader i bogen ‘Fra Helvedes blækhus’ skrivebordsdjævelen Screwtape beskrive den teologi, som han ønsker udbredt i kirken: ‘Det, vi ønsker, hvis folk partout vil være kristne, er at holde dem i den sindstilstand, jeg kalder ’kristendom og’. Du ved: kristendom og krisen, kristendom og ny psykologi, kristendom og troshelbredelse, kristendom og vegetarianisme. Hvis de skal være kristne, så lad dem i det mindste være kristne på en anderledes måde. Erstat selve troen med en eller anden modedille med en kristen farve. Arbejd på deres skræk for Det Vi Plejer.’

Det er ikke godt nok bare at være kristen, nej, man skal gøre en forskel i verden, og i dag hedder det kristendom og flygtninge. Og de skulle komme fra øst og vest og nord og syd og sidde til bords i multikulti-regnbue-klappeland. … vig bort fra os, alle I, som tænker falsk. De, der ikke går ind for at åbne Tysklands og hele Europas grænser, er motiveret af ondskab og egoisme, derpå er man sikker. Det er højrepopulisme, og din evige sjæl er fordærvet, hvis du abonnerer på den slags beskidte tanker. Så kan det godt være, du selv tror, du er motiveret af retfærdighed og næstekærlighed. Det kan godt være, du selv tror, du bare gerne vil bevare dit lands kultur og skikke…

Medlemmerne forlader den tyske kirke hurtigere end vand gennem en si. Det forsøger den at reparere på ved at være tydelig nok i sin kommunikation omkring, at sjælen frelses via international socialisme. Virker det? Tjah, måske. Det kan da hænde, at vejen til det fyldte kirkerum går via flere frelste politiske floskler sejlende ned ad kirkemurene. I så fald tillykke med det, men kristendom er det ikke. Det er kristendom og venstrepopulisme, og Screwtape griner af os i sit helvede.”

(Helligkorskirken på Blücherplatz i multikulturelle Kreuzberg, Berlin, 2018)

Oploadet Kl. 12:22 af Kim Møller — Direkte link65 kommentarer


27. juni 2019

‘Den indholdstomme liberalisme er i stort omfang kompatibel med venstrefløjens opløsningsprojekt’

Knivskarp kronik af Eva og Rune Selsing i Berlingske. Læs det hele!

Fra Berlingske – Borgerligheden døde, da den opgav moralen.

“Det lignede et stort nederlag til folketingsvalget. Virkeligheden er dog meget værre: Nemlig at borgerligheden reelt har skrantet i mange årtier. Vi er slet ikke kommet os over den kulturradikale og marxistiske hærgen gennem Vesten i forrige århundrede.

Den borgerlighed, der overlevede den røde storm, var en flad, indholdstom liberalisme. Vi skal have frihed! Ikke rigtig frihed til noget bestemt, bare frihed. Ikke forholde sig til andre mennesker, eller hvad der er rigtigt eller forkert, men blot gøre, hvad vi nu synes. Lidt ligesom hippierne. En borgerlighed, der ikke går op i familien, dannelsen, fædrelandet, kirken, skønheden – ja, det meste faktisk. En moral, der hverken dømmer eller fordømmer, men er ligeglad og næsten stolt af det. Onelineren ‘folk må leve som de vil, så længe de ikke skader andre’ er ikke kun en af liberalisternes foretrukne ånds- og samtaledræbere. Den er også alvorligt ment og udtrykker totaliteten af den gennemsnitlige liberalists tænkning om kultur- og moralske spørgsmål.

I fraværet af indhold har liberalismen kastet sig over en amoralsk (ikke umoralsk!) jagt på større ting og flere dimser. Det attråede mål med tilværelsen er øget råderum, bedre konkurrenceevne og højere BNP. Ingen spørger hvorfor. Ingen spørger, hvad det gode liv er. Det er ikke sådan, at nogen har erklæret, at gold materialisme er livets salt; vi er bare holdt op med at tænke over, hvad alternativet kunne være.

For langt de fleste er der noget, som bør være vigtigere. Familien, kærligheden, venskaber, pligt, ansvar, dannelse og Gud. Nå ja, og så skal man da helst være produktiv. Men i den liberale borgerlighed er der kun det med at være produktiv tilbage. Derfor kan en yderligtgående, antiborgerlig, feministisk dagsorden vinde frem, selvom et stort befolkningsflertal ryster på hovedet af den. De venstreorienterede vil gerne bryde den borgerlige orden og dens institutioner ned. De liberale ser bare dumt til og spørger, om det er godt for bundlinjen. Når de da ikke selv deltager i nedrivningsfesten.

Den indholdstomme liberalisme er nemlig i stort omfang kompatibel med venstrefløjens opløsningsprojekt. De venstreorienterede hader eksempelvis skønhed, og har til lejligheden udviklet en forfærdelig, menneskefjendsk arkitektur, der skal hjælpe med at uddrive borgerdyrenes romantiske forestillinger om livet. …

Ligeså med familien, der med sine pligter, begrænsninger og frirum fra statsmagten altid har været de venstreorienteredes hovedfjende. Familien interesserer ikke rigtig hyperindividualisterne, der ikke kan forstå, at noget fællesskab kan komme før den personlige frihed. At familien er ét og alt for stort set alle børn, der kommer til verden. Der, hvor vi dannes og bliver til moralske væsener. Familien – ikke individet – er samfundets sociokulturelle mindsteenhed. Nej, du skal ikke gøre, hvad du har lyst til. Der er rigtigt og forkert. Noget, der er bedre end andet. Det er som udgangspunkt bedre at stifte familie og passe på den end ikke. Det er som udgangspunkt bedre, at et barn har en mor og far end blot én af dem. Det er som udgangspunkt bedre at gøre som de fleste end at spilde dit liv med at hade normen og søge det unikke. Og så videre.

… En livskraftig borgerlighed skal insistere på at håndhæve rigtigt og forkert. Der er ingen, der kan forklare, hvorfor kriminelle udlændinge skal have lov at blive i Danmark. Ingen, der kan forklare, hvorfor tilvandrede ikke skal tilpasse sig vores normer. Der er andre hensyn. De handler dog ikke om rigtigt eller forkert…

Vores moral er grundlagt i et nationalt fællesskab, og den moderne liberale internationalisme tilbyder ikke stort andet end politikker, der opløser dette fællesskab. Det er pudsigt, at den nationalliberale guldalder i 1800-tallet var sammenfaldende med en omfattende og oprigtig interesse for fremmede kulturer. Når det tynde øl i Venstre taler varmt om globalisering, mener de i virkeligheden homogenisering. De helmer ikke, førend alle verdens større byer er proppet med den samme mad, de samme butikskæder, samme dødssyge bygninger i glas og stål og de samme enstænkende mennesker. En stor, global lørdagskylling. Dét er drømmen. Så kan pøblen hygge sig med islam og udkantsværen.

… Borgerlighedens ‘krop’ er orden. Den eksisterer stadig, men der er brug for at revitalisere og styrke den. Middelklasseindkomster og middelklasseliv. Hovedsporet, som så mange, selv borgerlige, i dag skammer sig over – for de er blevet lært, i de røde institutioner, at småborgerlivet er uautentisk og uden værdi. En perfid løgn: uden vores orden var fred, frihed og velstand en umulighed. Hårdt arbejde, den sammenholdende familie, det livslange ægteskab, forældreautoritet, kirke, retfærdighed i retssalen, restaurerede hovedgader, tætte naboskaber, møder med morgensang og omsorg for alle de små særpræg. Hjælp til de værdigt trængende og krav, pligter og dannelse.

Alt sammen på en bund af aktiv moralsk stillingtagen.

(Østerlars kirke, Østerlarsker Sogn, Østerlarsker-Gudhjem Pastorat, Bornholms Provsti, Københavns Stift)



21. maj 2019

Freja Wedenborg, bestyrelsesmedlem i Dansk Journalistforbund: Tidl. DKP/ml, tæt på venstremilitante

For nogle år siden nævnte jeg henkastet Freja Wedenborg, et tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ml). Partiet slog sig i efteråret 2006 sammen med Kommunistisk Samling, og dannede Kommunistisk Parti, der den dag i dag udgiver Dagbladet Arbejderen. Freja Wedenborg skrev for den kommunistiske partiavis frem til 2014, de sidste år som nyhedschef.

(Freja Wedenborg fra DKP/ml til 1. maj-arrangement 2006; Internet Archieves)

“Bogcafé Nordvest har rige traditioner for enhedsarbejde på venstrefløjen. Den ligger for øvrigt lige ved siden af DKPs kommende partilokaler – det kan jo afstedkomme et frugtbart samarbejde… Bogcafeen har rige traditioner for politiske aktiviteter, kurser, fester med mere. Kalenderen på væggen er booket op. Vi sang 1. maj-sange akkompagneret af unge Freja Wedenborg fra DKP/ml på guitar. Jeg selv havde fået vist vej af en partikammerat fra DKP, københavnsformanden Henning Jakobsen. Gry Blom Hempel, en ung Enhedsliste-kvinde, holdt en inspirerende 1. maj-tale. I den fremhævede hun Latinamerika som håbet for en kommende revolutionær udvikling. Hun sammenlignede nutidens ”falske fjendebilleder” i terrorhysteriet med rigsdagsbranden og nazismen i Tyskland. Til gengæld fremhævede hun Latinamerika som et håb om revolution og socialisme…” (SKUB, DKP.dk, 2006)

Siden blev hun underviser på RUC og ekstern lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og er sågar medlem af Dansk Journalistforbunds bestyrelse. På Linkedin noteres, at hun pt arbejder for Rina Ronja Kari, EP-kandidaten med en fortid i Rød Ungdom. Rød Ungdom er opløst, men gruppens Revoshop.dk eksisterer stadig, og her kan man købe diverse propaganda for erklærede militante Antifascistisk Aktion. Revoshops adresse i Nordvest deles af flere kendte venstreradikale, herunder Freja Wedenborg.

Hun har specialiseret sig i ‘digital kildebeskyttelse’, har udgivet en såkaldt ‘cryptoguide’, der blandt andet anbefaler brugen af krypteret kommunikation, herunder ‘Signal’-app’en.

(Freja Wedenborg på Bergen Universitet, 9. april 2019; Foto: Youtube)

‘Signal’ er i øvrigt også den besked-tjeneste Antifascistisk Aktion benytter sig af. På hendes Twitter-profil deler hun opdateringer om højrefløjen fra personkredsen omkring Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox. Forbind selv punkterne.

(Freja Wedenborg på Twitter, 2019: Andreas Rasmussen, Rasmus Preston, Redox…)

“Kan bruges af alle, der har brug for at kommunikere fortroligt og undgå den digitale overvågning.” (om Freja Wedenborgs ‘Cryptoguide for journalister – Håndbog i digitalt selvforsvar’, Forlaget Ajour, 2015)



4. maj 2019

Messerschmidt: Ingen kommunister ‘har brug for politibeskyttelse’: “Volden kommer altid fra venstre.”

Superkommentar af Morten Messerschmidt på EB.dk – Hvorfor kommer volden altid fra venstre?

“Hvorfor er det altid de venstreorienterede, som overfalder politikere? Hvordan kan det være, at alle de gange, hvor københavnske bydele er blevet raseret i optøjer, er gerningsmændene altid venstrefløjsaktivister, ofte i en styg alliance med voldelige muslimer? Hvad er forklaringen på, at kun borgerlige og ikke én eneste socialistisk politiker har brug for politibeskyttelse?

Hvorfor sker det aldrig i Danmark, at en forsamling af revolutionære og socialister bliver overfaldet og opløst af højreorienterede maskeklædte bøller, mens det modsatte har fundet sted i 40 år i Danmark?

Hvem det er, som en socialdemokratisk regering nødvendigvis må støtte sig på, fik hele Danmark at se i billeder fra Fælledparken den 1. maj. Den dag fik socialdemokraterne kærligheden fra det yderste venstre at føle.

… Lidt i samme tradition har vi nu Rasmus Paludan. Var det ikke for politiet, ville han blive dobbelt-lynchet: Tævet til blods af Nørrebros enhedsliste-pøbel for at være fascist og racist – og halalslagtet af Nørrebros muslim-pøbel for at være en vantro gudsbespotter.

Men ingen fortaler for proletariatets diktatur, ingen erklæret leninist, stalinist eller maoist har brug for politibeskyttelse. Volden kommer altid fra venstre.

(Venstreradikale konfronterer frihedsaktivister, 26. januar 2016; Foto: Document.dk)



1. maj 2019

Autonomes Internationale Kampdag fejres bag opsatte Koran-klodser: AFA vs Paludan og Frederiksen

Det er Arbejdernes Internationale Kampdag, og jeg følger dækningen på TV2 News, hvor den ene venstreorienterede efter den anden aflirer floskler om den sociale massegrav under borgerligt regime. En ældre mand havde været i Fælledparken 27 år i træk, var skuffet over den manglende tilslutning blandt de unge, og så drak han ellers videre af sin Tuborg Classic.

Antifascistisk Aktion iscenesatte vanen tro gadekampe, alt imens den udsendte journalist påpegede hvilke krav de her ‘meget venstreorienterede’ havde til dansk politik. Det var blandt andet budskabet at ‘Ingen er illegale’. De de er nu på vej mod Fælledparken, hvor Stram Kurs demonstrerer. I skrivende stund chikanerer de Mette Frederiksen, mens hun taler imod Stram Kurs. Hyklere overalt.

Fælledparken har i dagens anledning fået opsat ekstra Koran-klodser. Forbind selv punkterne.

(Fælledparken med ekstra Koran-klodser, 1. maj 2019; Fotos: Steen, Snaphanen)

“Netop nu trapper politiet massivt op for tilstedeværelsen i nærheden af den moddemonstration, som Rasmus Paludan og Stram Kurs er i gang med i Fælledparken i forbindelse med 1. maj. … Endnu har der ikke været uroligheder omkring Paludans demonstration, men den tidligere opildnede demo fra Antifascistisk Aktion er nået frem til Fælledparken, hvor den i første omgang har spredt sig i mængden.” (EB.dk, 1. maj 2019 Kl. 15.42)



29. april 2019

Kommunistisk propaganda i Radio24syvs redaktionslokale: 65 mio. døde, men stadig en helteskikkelse

Hvis alt går vel lukker Radio24syv om seks måneder. Det bliver en god dag. Man gjorde en tidligere maoist til administrerende direktør, og den dag i dag hænger der maoistisk propaganda på i et redaktionslokale. De vil sikkert forklare sig udfra et eller andet hipster-ironisk rationale, men jeg tæller dage. Seks måneder er desværre lang tid – et Mao-mord hver andet sekund frem til 31. oktober hvor kanalens sendetilladelse udløber.

“Ramskov var tidligere kommunist og var i et par år omkring 1980 medlem af centralkomitéen i Kommunistisk Arbejderparti. Han kom fra et borgerligt hjem, men valgte tidligt en anden politisk vej. Han var med til at arrangere atomkraftmarcher og stifte en lokal afdeling af anti-atomkraftbevægelsen OOA. .. I 1982 meldte han sig ud af KAP og kom senere ind på Journalisthøjskolen.” (Wikipedia)

Collage: Kanalchef Mikael Bertelsen med Formand Mao i baggrunden, TV2 News, udateret.

“According to the authoritative ‘Black Book of Communism,’ an estimated 65 million Chinese died as a result of Mao’s repeated, merciless attempts to create a new ’socialist’ China. Anyone who got in his way was done away with — by execution, imprisonment or forced famine.” (Lee Edwards om Mao, 2010)

Oploadet Kl. 20:52 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


8. april 2019

Dagbladet Børsen: Hver femte dansker tror de får ret til tidlig pension med ukonkret S-forslag…

Når Lars Trier Mogensen ikke lige starter nye statsfinansierede medieprojekter, så rabler han på Radio24syv om ‘udsultningen’ af den offentlige sektor. Lige i dag orkede jeg ikke ‘Det Røde Felt’, og røg over på Voice FM. Den er reklamefinansieret, og hermed måtte jeg høre på Mette Frederiksens valgreklame om retten til tidlig pension.

Det blev et større emne efter den første tv-debat mellem de to statsministerkandidater, men som en Greens-måling for Børsen understregede, så er Socialdemokraternes ukonkrete forslag ikke andet end valgflæsk. 64 procent støtter Socialdemokraternes forslag om ‘retten til tidlig pension’, og hele 20 procent mener de selv er omfattet af ordningen. I praksis vil det kun være en brøkdel, men der er snart valg…

Det er da nok mig. Sådan har hver femte dansker tilsyneladende tænkt, når de har hørt om Socialdemokratiets forslag om, at visse grupper af borgere skal have lov at gå tidligere på folkepension.” (Børsen)

(Børsen, 2. april 2019, s. 20: Hver femte tror de får ret til tidlig pension med S-forslag)

“Statsministeren påstod, at Mette Frederiksen er på vej ud i ‘det største bluffnummer i dansk politik i flere generationer’, fordi kun 2850 personer per årgang med Socialdemokratiets forslag kan gå fra fuldtidsbeskæftigede til tidligere pension.

Omvendt påstod Mette Frederiksen, at den udlægning var helt forkert, og at mere end det dobbelte – omkring 6000 personer per årgang – vil få glæde af forslaget.” (TV2.dk, 1. april 2019)



5. april 2019

Andre folks penge: “Læseren synes, det er ærgerligt, hvis sønnen skal bruge sin opsparing på husleje”

Borgerlige politikere er vrede på den ræverøde socialrådgiver Puk Sabber, men hvis ikke politikerne indrettede systemet så det var muligt at få andre til at betale sin husleje, så løste problemet sig selv. Fra Berlingske – Politikere i chok over socialrådgivers brevkasse i Ekstra Bladet: ‘Hun opfordrer jo til bedrag’.

“… Politikernes udtalelser kommer som en reaktion på et brevkassesvar i den sociale brevkasse fra den 23. marts. En læser skriver, at hendes søn har fået afvisning på at modtage kontanthjælp fra kommunen, fordi sønnen har en børneopsparing. Læseren synes, det er ærgerligt, hvis sønnen skal bruge sin opsparing på husleje, og hun beder derfor brevkasseskribent og socialrådgiver Puk Sabber om hjælp.

Puk Sabber starter sit svar med at opridse reglerne.

‘Jeg ved, at flere i din søns situation fravælger at modtage offentlige ydelser i en periode, indtil de har fundet ud af at ‘investere« opsparingen undervejs – altså at ommøblere den. Du er selv inde på den løsning. Og nogle gør det, men som du selv skriver, så vil det virke alt for åbenlyst, hvis I gjorde det med det samme,’ siger Puk Sabber…

Generelt syntes jeg, at det er barskt, at man skal leve af sin børneopsparing. Jeg mener, at den skulle fritages for modregning, da det jo ofte er en opsparing, der er indbetalt igennem hele barnets liv, og som skulle være ’starthjælp’,’ skriver hun…

Afslutningsvis skriver socialrådgiveren: ‘derfor venter nogle et stykke tid med at ansøge om ydelse’ – altså efter at pengene er ‘ommøbleret’, og hun tilføjer: ‘Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det er moralsk korrekt – og jeg vil ikke rådgive nogen til at gøre det.’

Oploadet Kl. 00:40 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


3. april 2019

Om socialdemokratisk racehygiejne: “Hvis vi alle er små tandhjul i statsapparatets fine maskineri…”

Det kan stadig undre mig, at det er lykkedes venstrefløjen at markedsføre nationalsocialisme som værende højreorienteret. Tankevækkende kommentar af professor Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske – Velfærdsstatens sorte side (25. marts 2019).

“Blandt de mange danskere, der har set Christoffer Boes filmatisering af Jussi Adler-Olsens krimi ‘Journal 64’ , har en del givetvis været overraskede over plottet: At der helt op til nyere tid var et kvindefængsel på Sprogø, hvor ‘uartige piger’ blev indespærret og undertiden tvangssteriliseret for at undgå ‘degenererede’ borgere. Alt sammen i den socialdemokratiske velfærdsstats navn. En og anden har sikkert følt, at det var lige lovligt urealistisk.

Men historien er decideret virkelighedsnær. For sandheden er, at der blandt mange af ophavsmændene til Nordens socialdemokratiske velfærdsstater var en stærk optagethed af idéer og metoder, der i praksis ikke lå så forfærdeligt langt fra nazisternes fokus på racehygiejne og ‘folkesundhed’ – og faktisk inspirerede disse. …

Eksemplerne er måske mest ekstreme i Sverige, hvor socialistiske reformatorer tidligt så, at en vedvarende udbygning af ‘folkehjemmet’ forudsatte, at borgerne skulle få så mange børn som muligt, og at de skulle være så sunde og hårdtarbejdende som muligt. For at minimere statens udgifter og maksimere dens indtægter.

Tankerne finder man bl..a. hos politikerne Gunnar Myrdal og hustruen Alva, begge socialdemokratiske koryfæer og Nobelprisvindere (hhv. økonomi og fred), bl.a. i deres bog, ‘Befolkningsproblemet i krise’ (1935), hvori der er klare racehygiejniske elementer.

‘Hvis vi alle er små tandhjul i statsapparatets fine maskineri, er der ikke råd til, at nogle koster mere og leverer mindre til det angivelige ‘fællesskab’.’

Det var i takt med tiden. I 1922 havde man etableret et Statens Institut for Racebiologi, der skulle identificere muligheder for at begrænse uønsket seksuelt samkvem, herunder raceblanding. … I Danmark gik det mildere for sig, men også herhjemme anslås det, at 11.000 personer blev tvangssteriliseret mellem 1929 og 1967 med samme type ræsonnementer som i Sverige – og Tyskland.

Også her var det venstreorienterede reformatorer, der tog fat. Den socialdemokratiske politiker K.K. Steincke formulerede allerede i 1920 en dansk racehygiejnepolitik, som han fra 1929 som socialminister og velfærdsstatens chefarkitekt i 1930erne implementerede.”

(Scene fra ‘Journal 64’, 2018; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


1. april 2019

Socialistisk Folkepartis velfærdsstatslige solidaritet: Vil tage 47 millarder mere fra de arbejdende…

Et af de store problemer med velfærdsstaten er det faktum, at politik meget nemt bliver interessepolitik. Socialisterne kalder det tidligere for ’solidaritet’, men folk jeg ikke kender, der tvinger mig til at arbejde gratis for dem, virker nu ikke særligt solidariske, set herfra. Heller ikke selvom de i dag foretrækker ordet ‘velfærd’.

Altinget har fået lavet en undersøgelse af Socialistisk Folkepartis vælgerbase, og det er artige sager. 26,7 procent er ansat i den offentlige sektor, og hele 54,3 procent er udenfor arbejdsmarkedet. Blot 19 procent er ansat i den private sektor.

Det sætter det hele i perspektiv, når man læser partiets solidariske valgkamp-paroler, her citeret fra SF.dk.

“Det er en fejl at tro, at vi får lidt mere velstand ved at omfordele mindre og indføre skattelettelser. Det er den danske velfærdsmodel, der har sikret Danmark som rigt samfund. Derfor skal vi også investere i velfærden og det, der er kernen. Den offentligt ansatte.

Med SF’s plan vil der i 2025 afsættes 47 milliarder til velfærden…

SF vil bl.a. investere i:

– Fjerne kontanthjælpsloftet, der skaber børnefattigdom.
– Sikre at flere kan gå på pension før de er nedslidte…
– Investere massivt i sundhedsvæsenet.
– Påbegynde en afskaffelse af brugerbetaling for sundhed..
– Give børn mere ro på og indføre minimumsnormeringer på maksimalt tre børn pr. voksen i vuggestuer og maksimalt seks børn pr. voksen i børnehaver. …”

(SF.dk, 30. marts 2019: SF vil investere millarder i velfærden)

Oploadet Kl. 09:23 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper