Ingen overraskelser her. Via Muslim Statistics med grafik fra New Policy Institute’s London Poverty Profile.

På forsiden af Justitsministeriet.dk praler justitsminister Morten Bødskov over en ny rapport, der viser at der er et markant fald i ungdomskriminaliteten. “Unge under 18 fra især storbyområder er markant mindre kriminelle i dag end tidligere.”, og det “nærmer sig niveauet for landdistrikterne”. Antallet af ‘mistanker eller sigtelser’ er halveret i Storkøbenhavn, og som det noteres, så er der nu ‘færre drenge med plettet straffeattest’.

Medierne tærskede langhalm på tallene for et par uger siden. TV2 Online har talt med et par politimænd – Politi i oprør: Vi kommer ikke, når du ringer.

“Dansk politi bløder, og sager med kendte gerningsmænd bliver henlagt, mens borgere forgæves beder politiet om hjælp. Så klart falder ordene fra to tillidsfolk fra Københavns Politi, der har valgt at stå frem på tv2.dk med en bredside rettet mod politiets øverste ledelse. …

- Vores ledelse står jo frisk og frejdig frem og siger, at det ikke har nogen konsekvenser for borgerne, at vi bruger så mange ressourcer på forskellige task forces og på bandekrigen. Men det har den konsekvens, at vi ikke kommer ud til befolkningen. …, siger Johan Kofod, der er fællestillidsmand for omkring 300 politifolk i Københavns Politis efterforskningsenhed. …

- Politiet kommer selvfølgelig ud til de store sager, der hedder kniv, skyderi, store slagsmål. Det er der, vi bruger vores ressourcer. Alt det andet, der kommer som udgangspunkt ikke politi. Det er et spørgsmål om, at antallet af opgaver har oversteget ressourcerne i sådan en grad, at vi ikke kan gøre andet. Jeg skal sidde hver dag og sige det her til borgerne, siger Morten Rasmussen fra 112­centralen. …

- Jeg hører nødråbene fra kolleger, der siger, at de har sager liggende… hvor der er mulighed for genkendelse af gerningsmanden via for eksempel overvågningsbilleder eller fingeraftryk. Og de får at vide, at de skal lade sagerne ligge, siger Johan Kofod og fortæller om en fiktiv grænse på omkring de 50.000 kroner. …

- Det går ud over vores faglige stolthed, det går ud over befolkningen, og tit er der tale om traumatiserede voldsofre eller yngre mennesker, der er udsat for røverier af for eksempel mobiltelefoner. De har brug for, at vi kommer – de har krav på det, siger Johan Kofod. …

Statistisk set har han måske ret, men når man går ud og graver lidt i det, så er det slet ikke sådan, det hænger sammen. Dansk politi bløder…”

Tidligere på ugen bloggede Snaphanen et lille tilsendt interview med den svenske gallerist Henrik Rönnquist, der til statspressens store trydelse, har planlagt at udstille Lars Vilks i sit Malmø-galleri senere på året.

“Vet du att alla överfallsvåldtäkter i Oslo begås av MENA-invandrare? Inte 99%. 100 %. Gruppvåldtäkter är inte svenskt. Det är något som kommit utifrån. Jag var i Rosengårds Centrum med två vänner för två veckor sen. Mitt sällskap var de enda kvinnorna. Inte de enda icke-arabiska kvinnorna eller de enda kvinnorna utan slöja. Det gick inte att se en enda kvinna i stadsdelscentrat! Det här är inte det Sverige jag växt upp i, inte det Sverige jag vill leva i.” (Henrik Rönnquist; Snaphanen.dk)

Jeg debatterede det understregede med en borgerlig bekendt sidste år, og selvom han på ingen måde gør sig illusioner om det multikulturelle samfund, affærdigede han straks tallene. Det siger sig selv, at når en borgerlig dansker nægter at tro på den slags virkelighed, så er det slet ikke noget svenske kulturskribenter gider forholde sig til. En enkelt undtagelse er dog Aftonbladets Martin Aagård – Korkat, Rönnquist.

“Galleristen Henrik Rönnquist från Malmö är en dum människa. … Nej, han är dum därför att han gått på extremhögerns allra mest fantasifulla lögner om hur farliga mörkhyade människor är. I en intervju med den danska rasist-bloggen Snapphanen avslöjar han för Sverigedemokraten Filippa von Platen att han med hull och hår svalt myten om att män födda i Norge slutat våldta kvinnor. …

Det är såklart inte sant, men det behöver man inte ens granska de manipulerade siffror han använder som argument för att förstå. Det är en så orimlig myt att man måste vara ordentligt korkad för att tro på den.” (Martin Aagård; Aftonbladet)

Her fra ophavet, Oslo Politi’s Hanne Kristin Rohde, der udtalte sig til NRK Nett-tv (13. januar 2010) konkret om overfaldsvoldtægter i Oslo i perioden 2007-2009.

“Poltitet sier at gjerningsmennene utelukkende er ikke-vestlige innvandrere.

- Vi har pågrepet fire personer. I alle de andre sakene opplyser kvinnene at gjerningsmannen har et ikke-vestlig utseende eller snakker et ikke-vestlig språk, sier Hanne Kristin Rohde i Oslo-politiet.

Det betyr at i samtlige overfallsvoldtekttssaker i Oslo de siste tre årene, knyttes ikke-vestlige innvandrere til voldtektene. … I 2009 var det 21 overfallsvoldtekter i Oslo. Det er det meste som er registrert siden politiet begynte å samle disse tallene i 2006.

Politiet har også for første gang kartlagt ofrene. 9 av 10 ofre, eller 17 av 21 kvinner, er norske med etnisk nordisk utseende. Det samme gjelder for overfallsvoldtekter i 2008. Da hadde ni av 11 ofre etnisk norsk utseende.

- Det bør settes spørsmålstegn ved om gjerningsmennene i disse sakene har et kvinnesyn som må behandles, sier Rohde til NRK.”

(Hanne Kristin Rohde, Oslo Politi)

Jeg har blogget om emnet flere gange. Første gang citerede jeg Hanne Kristin Rohde, der som det fremgår af ovenstående, fortalte at der var hele 21 overfaldsvoldtægter i Oslo i 2009. I 2011 var tallet steget til 51, hvad en ‘voldsforsker’ mente havde sammenhæng med Anders Breivik. Eneste forbindelse er jo nok, at Breivik specifikt i sit manifest berettede om konsekvensen af multikultur i relation til voldtægter (“two thirds of these rapes are committed by immigrants”, Breiviks Manifest, s. 485).

De 51 overfaldsvoldtægter I Oslo i 2011 fik TV-avisen til at lave et længere indslag, der var hermetisk renset for det etniske element – at gerningsmændene var indvandrere, og ofrene overvejende norske piger. Det lykkedes dog DR’s udsendte at finde og interviewe et etnisk voldtægtsoffer, at gerningsmanden i den pågældende sag var en afrikansk asylansøger fremgik selvfølgelig ikke.

Den 10. januar i år offentliggjorde PET RACI-tallene for 2011, der med tvetydige kategoriseringer og håndplukkede eksempler, i princippet kunne gøre gøre muslisk intolerance til udtryk for højreekstremisme. Jeg bloggede om udgivelsen, og sendte for god ordens skyld en email til PET, hvor jeg bad om at få det komplette materiale. Noget der ikke burde være en uoverkommelig opgave.

Svaret kom i sidste uge. PET beder mig søge aktindsigt i cirka 500 sager i 15 forskellige politikredse, uden jeg på forhånd har konkrete informationer om sagerne. Håber de fik et godt grin.

“De har oplyst, at årsrapporten for racistiske hændelser, kun medtager eksempler for forbrydelser i forskellige kategorier, og at De til brug for et nærmere studie af udviklingen anmoder om et kopi af de registrerede episoder.

Politiets Efterretningstjeneste har forstået Deres henvendelse som en anmodning om aktindsigt i de sager der ligger til grund for redegørelsen… (blah blah blah, Kim) Som det fremgår, har Politiets Efterretningstjeneste indhentet de oplysninger, der ligger til grund for den årlige redegørelse om kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund, ved søgninger direkte i politiets registre mv. Akterne i de underliggende sager beror derfor hos de enkelte politikredse, hvorfor en anmodning om aktindsigt i sagerne skal rettes til politikredsene.“

(PET ved juridisk chef Lykke Sørensen, 27. februar 2013)

Det er først og fremmest ‘mennesker med muslimsk baggrund der udsættes for racistiske hadeforbrydelser’, kan man læse på Netavisen P77, der henviser til Rigspolitiets netop udgivne RACI-rapport for 2011. Jeg kommer til at tænke på Rokokopostens satiriske artikel om ny forskning, der har påvist, at ‘mordforsøg muligvis er farligere end tonen i debatten’, for det er lige på kornet.

Nuvel. Jeg har som i de foregående år læst rapporten, der bliver mere og mere overfladisk, og siden 2009 blot har givet “et resumé af en række sager, der giver eksempler på forhold, der er illustrative for de enkelte kategorier” (s. 2). Hvis jeg bloggede så anekdotisk, kunne jeg lige så godt lade være, men sådan er de offentliggjorte RACI-tal som medierne skriver om og politikerne lovgiver ud fra.

Det fortælles, at der er registreret 521 forhold, men at 137 af dem næppe hører hjemme i fortællingen. Tallet bliver således til 384, hvad er en svag stigning, noget der tildels forklares med, at 2011 var valgår, hvad har givet “markant flere politisk motiverede forhold” (s. 4). For dokumenterede eksempler på hærværk mod overvejende borgerlige valgplakater, se evt. tidligere postering.

For godt halvdelen af de 384 forhold, vurderer Rigspolitiet at der kun foreligger et ‘tvivlsomt ekstremistisk motiv’, og tilbage er 195 registreringer hvor der foreligger et ‘muligt ekstremistisk motiv’. Fordelt på motiv: Politisk: 78, Racistisk (70), Religiøst (24) og Seksuelt (23).

“Ud af samtlige forhold er 195 vurderet til at være ekstremistisk motiverede. Politisk motiverede forhold udgør i den forbindelse den største gruppe med ca. 40 % af forholdene (78 af de 195). Gruppen indeholder mange forskellige typer af forhold, herunder hærværk mod ambassader og valgplakater, propaganda, samt chikane og trusler over for politikere mv.” (s. 9)

Langt hovedparten af sagerne omhandler gerninger, hvor der ikke foreligger egentlig efterforskning, gerningsmænd endsige dømte gerningsmænd, og i flere tilfælde foreligger der heller ikke noget kriminelt i retslig forstand. I forhold til de store kategorier, politisk motiveret hærværk og racistiske ytringer (herunder den netbaserede) siger udviklingen formentligt mest om anmeldelsestilbøjeligheden.

“Religiøst motiverede forhold udgør ca. 12 % af forholdene (24 ud af de 195 forhold). … Forholdene er rettet mod både muslimer (11 forhold), kristne (7 forhold), jøder (5 forhold) og buddhister (1 forhold). Der er eksempelvis tale om forhånende udtalelser over internettet, ligesom en del af forholdene ses at have tilknytning til debatten om moskéer i Danmark.“ (s.

Københavns Kommune har ad flere omgange lavet kampagner for at ‘opfange mørketal’ i forhold til diskrimination, der i rapporten kategoriseres som Forskelsbehandling, defineret som ‘mistanke om forskelsbehandling’ (s. 6). Samme luftige definition ses i kategorien Generel propaganda, der opsamler forhold der har ‘karakter af udbredelse af et generelt budskab’.

Derudover er der mere eller mindre håndfaste kategorier såsom Chikane (eks. ’tilråb’), Graffiti (eks. ‘diskriminerende symboler’), Hærværk, og ‘Trusler’ (eks. mod en ‘gruppe’), der dog igen først og fremmest omhandler offerets opfattelse af situationen.

Et lille sidespring. Konservative Rasmus Jarlov har de senere uger kæmpet hårdt for danske jøders ret til at være en del af København, og har været en del i medierne desangående. For et par dage siden fik han (atter) smadret sideruden på sin bil. I lighed med den systematiske hærværk mod hans valgplakater i forbindelse med sidste valg, blev det næppe anmeldt. Rapportens 17 sider inkluderer ikke et eneste eksempel på jødehad. Der er ellers nok af tage, se evt. denne dødstrussel.

Ser man på de hårde kategorier, så er udviklingen nogenlunde uændret. I 2011 var der 26 tilfælde af vold, tre flere end året forinden, og et enkelt tilfælde af drab/drabsforsøg – to færre end i 2010.

“… det procentvise antal af voldsforhold er faldet med ca. en tredjedel.” (s. 6)

Fordelingen på de forskellige sagstyper er nok så interessant. Næsten halvdelen af alle registrerede voldstilfælde er motiveret af ofrets seksuelle overbevisning. Seksuelt (12), Racistisk (5), Politisk (4), Religiøst (1). Der sættes ikke etnicitet på gerningsmændene til seksuelt motiveret vold, men når nu PET ikke ønsker at fremlægge eksemplerne kan man passende starte ved et indslag på Krimi5 om hatecrime mod bøsser, sendt og blogget tilbage i oktober 2011.

“De fleste voldsforhold blev begået mod mænd, som gerningsmændene opfattede som homoseksuelle.” (s. 10)

(PET.dk, 10. januar 2013: Kriminelle forhold i 2011 med mulig ekstremistisk baggrund-2011, s. 7)

Rapportens værste tilfælde, er et racistisk motiveret drabsforsøg omtalt i Bilag 1.

(RACI-2011, s. 10)

Efter at manden med anden etnisk herkomst, havde “fået bekræftet af kvinden, at hun var dansk, havde han hugget hende med en økse to gange.” Jeg gentager: Angrebet dansk kvinde med økse fordi hun var dansk!

Jeg har fulgt debatten i årevis, og mindes ikke at have hørt om et racistisk drabsforsøg i Odense i 2011. Min første tanke var Korsløkkevej-sagen, hvor den 47-årige afghaner Mohamad Nabi Khan gik til angreb på to 20-årige danske kvinder med en 30 centimeter lang kniv, og tilføjede begge livsfarlige stik. Det gik blandt andet ud over 20-årige Theresa Kjølby, der mistede 3,5 liter blod efter gentagne stik i overkroppen. Sagen er dog fra april, ikke september, og inkluderede en køkkenkniv, ikke en økse.

Det viser sig at det omtalte racistiske drabsforsøg, ikke var ovenstående, men en lignende episode fra Vollsmose, blot to kilometer nord for Korsløkkevej. En sag Fyns Politi og medierne dengang fremlagde som nabostridigheder uden at oplyse etnicitet på parterne.

(Odense, 2011: Korsløkkevej, Iraker stikker med kniv – Fyrreparken, Afghaner hugger med økse)

Her fra Ekstra Bladet, 17. september 2011: Nabo gal på overbo: Hakkede hende med økse.

“En 42-årig kvinde har formentligt med nød og næppe endnu livet i behold, efter hun i går ved højlys dag blev brutalt overfaldet af en gal nabo i sin opgang. Kvinden, der bor i Fyrreparken i Odense, blev overfaldet og slået ned af sin underbo med en økse, da hun befandt sig i stueetagen. …

- Hun har fået et kraftigt hul i nakkeregionen og blev i går lagt i kunstigt koma og på operationsbordet.

… Ud fra politiets foreløbige formodninger, er det nabostridigheder der ligger til grund for mandens overfald, der altså fandt sted i selve trappeopgangen stort set foran mandens hoveddør.”

På Fyns.dk kan man i en opfølgning læse, at den 52-årige iraker Ahmad Saleh Abed har fået en udvisningsdom. Han efterlader sig ifølge artiklen ‘to ekskoner, ni børn og flere børnebørn’ i Danmark. Mon ikke kommende rapporter vil fortælle om en eksplosion indenfor de forskellige kategorier. Flere danskere der hænger klistermærker op for et muslimfrit Danmark eller kommenterer negativt om muslimer på blogs, flere jøder og homoseksuelle der ikke kan gå i fred for andre ‘danskere’, og så de sædvanlige kampe mellem islamiske fraktioner om tilladelige afvigelser fra ret koranisk adfærd.

De øvrige voldstilfælde som rapportens forfatter har udvalgt til offentliggørelse, er som følger.

“En mand af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 28. august 2011, at han var blevet kaldt ”Perker”, og efterfølgende var blevet sparket flere gange af en dansk mand (Midt- og Vestjyllands Politi).” (Racistisk motiveret, s. 12)

“En mand af anden etnisk oprindelse end dansk og muslimsk troende anmeldte den 21. juni 2011, at han var blevet udsat for vold af en mand af anden etnisk oprindelse end dansk, fordi han blev beskyldt for ikke at leve efter de muslimske værdier, idet han drak spiritus og gik på diskotek (Østjyllands Politi).” (Religiøst motiveret, s. 13)

“Den 8. januar 2011 modtog politiet anmeldelse om, at tre personer var blevet slået i ansigtet af en ukendt person, som havde råbt ”AFA svin” og ”Røde svin” til dem (AFA er formentlig Antifascistisk Aktion) (Østjyllands Politi).” (Politisk motiveret, s. 14)

“Den 20. august 2011 anmeldte en homoseksuel mand, at han havde været til ”Pride Parade” i København. På vejen hjem havde en mand sagt til ham ”Du skal ikke gå ind foran mig, din bøsserøv”. Da han havde bedt manden om at tale pænt, blev han slået i ansigtet med en knytnæve (Københavns Politi).” (Seksuelt orienteret, s. 15)

“Den 13. maj 2011 modtog politiet anmeldelse om, at to kvinder var blevet overfaldet af en mand. Manden havde spurgt om de var lesbiske, hvilket de havde bekræftet, hvorefter man-den havde sagt ”Jeg hader homoer” og slået dem (Københavns Politi).” (Seksuelt orienteret, s. 15)

Der medtages fire eksempler der illustrerer sager om religiøst motiverede forhold, herunder sagen med intern-muslimske forhold som jeg har fremhævet ovenover. Eneste sag i kategorien der inkluderer danskere, er Danish Defence Leagues natlige bannerfoto-seance, der måske nok er usympatisk, men næppe er et angående for straffeloven. De to øvrige eksempler er lige efter bogen.

“Den 18. oktober 2011 anmeldte en mand fra en religiøs forening, der uddelte informations-brochurer, at han var blevet chikaneret af en mand, som sagde, at han skulle gå fra stedet, idet Danmark var et muslimsk land (Københavns Vestegns Politi).” (Chikane med religiøst motiv, s. 13)

“En mand af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 9. april 2011, at hans familie adskillige gange over telefon var blevet truet af en ukendt pakistansk mand. Truslerne om-handlede familiens levemåde, da de ikke opførte sig som troende muslimer. Børnene gik bl.a. ikke i koranskole, og ægtefællen bar ikke tørklæde (Sydøstjyllands Politi).” (Trusler med religiøst motiv, s. 13)

Den danske venstrefløj er naturligt nok tilfredse med Danmarks Radio, men der findes dog stadig et segment der foretrækker internationale medier som BBC og den engelsksprogede Al Jazeera. En dokumentar på sidstnævnte sendt for godt tre år siden, fortæller følgende.

“Almost a year ago the inauguration of President Barack Obama was hailed as a turning point in US race relations. The country was said to be entering a new era of post-racial politics, on the path to a future of greater diversity and tolerance. But while crowds flocked to Washington to witness the swearing in, others were refusing to join the party. Racially motivated threats against Obama rose to new heights in the first months of his presidency, with the US seeing nine high-profile race killings in 2009. Meanwhile white supremacist and neo-Nazi groups claim their membership is growing and that visits to their websites are increasing. Filmmakers Rick Rowley and Jacquie Soohen went inside the white nationalist movement to investigate.”

(Al Jazeera, People & Power – White Power USA; Youtube)

Eneste håndfaste i ovenstående fortælling om nynazismens fremmarch er ‘ni racistisk motiverede mord i 2009′. Et hurtigt kik på FBI’s officielle statistik, fortæller dog, at der kun blev begået seks racistiske mord i 2009. Heraf var to ‘Anti-black’ og hele tre ‘Anti-white’. Sammenhold det med dokumentarens ord:

“There have been nine high profile murders by white supremacists since Obamas election… But these crimes represent only a small part of the white nationalist movement impact of American as a whole… Since Barack Obamas election conservative media figures that help launch a new populist movement, that white nationalists sees as their best chance in decades to crossover into mainstream american politics. Calling themselves Tea Party patriots…”

(FBI, Hatecrime Statistics, 2009, Table 4)

For et par uger siden argumenterede integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev (DRV) for, at hovedstaden skulle tage imod flere asylansøgere. I dag lyder næsten det samme fra 1. viceborgmester i Århus Rabih Azad-Ahmad (DRV), der forleden talte ved en islamist-demonstration for ‘Profeten’, mod ytringsfrihed.

Århus er på mange måder sammenlignelig med Oslo, omend den norske hovedstad er længere fremme med den radikale utopi. Dokumentation for ‘white flight’ i Oslo, set på NRK – Slik splitter flyttemønsteret Oslo.

“– På vestkanten har vi stort sett bare velstående mennesker og hvite. Og Østkanten vil bli enda mer farget. Altså færre hvite mennesker og flere med innvandrerbakgrunn, sier Andersen.

Han er i ferd med å ta sin doktorgrad om den delte hovedstaden, og ser på hvorvidt Oslo er i ferd med å bli en segregert by. Ifølge tall fra Statistisk Sentralbyrå (SSB) viste til- og fraflytningen mellom utvalgte bydeler i Oslo i fjor at etniske nordmenn i stor grad skygger unna visse bydeler – og at de samme bydelene er attraktive for personer med annen etnisk bakgrunn:

I bydelene som utgjør Groruddalen – Grorud, Stovner, Bjerke og Alna – samt Søndre Nordstrand, flyttet det i fjor 1348 etnisk norske fra området. Til gjengjeld flyttet det hele 2877 med utenlandsk bakgrunn, herunder både vestlig og ikke-vestlig bakgrunn, til Groruddalen og Søndre Nordstrand. …

Det viser at de sosiale og etniske forskjellene mellom bydelene i Oslo holder stand, slik NRK.no dokumenterte i artikkelserien «En by – to verdener» tidligere i år. Andersen understreker at innvandrere står for en betydelig del av den forventede befolkningsveksten i Oslo, og at både innvandrere og nordmenn søker seg til steder som står dem kulturelt nærmest.

– Med mindre man gjør grep som gjør at man omplasserer folk med tvang, så vil dette forsterkes. Jeg kan vanskelig se ut i fra den forskningen som foreligger og ting vi har i våre egne data at det her skal snu på noen måte, sier han.“

(Et Oslo – to byer, Andel med ikke-vestlig innvandrerbakgrund, 2010; NRK)

Man kan ikke bruge sådanne undersøgelser til meget, men det da tankevækkende, at et lille flertal af de adspurgte foretrækker gæstearbejdere der er mørke i huden. En modsatrettet tendens, der indikerer at danskere netop ikke foretrækker folk der ligner dem selv. Danskerne har dårlige erfaringer med Islam og tilvandrede storfamilier fra islamiske lande, og man skal nok være universitetsansat for at se modstanden som en urimelig forsvarsmekanisme. Fra Ugebrevet A4 – Hvem vil du give lov til at arbejde i Danmark?

“Hvis en udlænding vil til Danmark for at arbejde, er danskerne ligeglade med personens køn og hudfarve. Til gengæld forsvinder lysten til at give arbejdstilladelse til udenlandske kvinder, hvis de bærer tørklæde. Også selv om de er højtuddannede, taler dansk og har joberfaring fra hjemlandet. … Undersøgelsen er foretaget af Ugebrevet A4 i samarbejde med professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen og analyseinstituttet YouGov. …

“Professor Kasper Møller Hansen, som står bag undersøgelsen, mener, at danskernes skepsis over for tørklæder blandt andet kan skyldes den danske integrationsdebat.

»Dansk Folkeparti har jo talt for, at vi er nødt til at vælge indvandrere, som ligner os selv kulturelt, fordi de efter deres mening er lettere at integrere,« siger han og tilføjer:

»Tørklædet er et meget synligt symbol på noget, der kan opfattes som noget anderledes. Tørklædet er jo ikke bare et tørklæde. Det kan både opfattes som et kulturelt og et religiøst symbol.« …

»Det viser, at danskerne ikke er racister og ikke diskriminerer på hudfarve. Danskerne er ligeglade med, hvilke etniske træk personen har. Det afgørende er de signaler, tørklædet ifølge danskerne sender,« siger Kasper Møller Hansen.”

(Ugebrevet A4, 12. september 2012; se også Tørklædet er et problem)

“Tørklædet bliver ofte beskrevet som værende problematisk. Det sker både i medierne og af politikerne.” (Professor Garbi Schmidt)

“Markant fald i ungdomskriminalitet”, lød det fra Justitsministeriet igår, hvad i den opstrammende Ritzau-udgave i Politiken drejes væk fra kriminalitet som sådan og over på vold: Unge mellem 15 og 17 år er blevet mindre voldelige i løbet af de sidste 10 år.

Med baggrund i medieopkoget skulle man tro der så var færre voldelige unge i gaderne, men sådan forholder det sig ikke. Hvor der i 2002 var 781 domme for vold og trusler blandt de 15-17 årige så var der sidste år 855 – en stigning på 10 procent. Korrigerer man for antallet af unge er faldet dog 13 procent, og den slags kan man selvfølgelig godt bide mærke i, sålænge man erkender at gaderne ikke er blevet sikrere.

Antallet af seksualforbrydelser er mere end fordoblet i perioden, og der er i dag væsentlige flere røverier og det der kaldes ‘andre straffelovsovertrædelser’. Naturligvis også en markant stigning indenfor vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste, paragraf 119 – populært kaldet ‘det alternative mangfoldighedsbarometer’.

Rapporten medtager også udviklingen for de 18-20 årige, en aldersgruppe medierne under andre omstændigheder også betegner som ‘unge’. Her er vold og trusler steget fra 980 til 1234, hele 26 procent, og der er i det hele taget stor fremgang, med biltyverier som eneste markante undtagelse. Nyere biler er nok blevet sværere at stjæle.

(Tabel 1, s. 2 – om de 15-17 årige; JM.dk, 1. september 2012: Markant fald i ungdomskriminalitet)

“Antallet af 15-17-årige er vokset konstant i den undersøgte periode og var i 2011 26 pct. større end i 2002. Alene på denne baggrund må det derfor forventes, at antallet af lovovertrædelser begået af 15-17-årige vil være stigende. Sådan forholder det sig dog ikke. Som det fremgår af tabel 1, begår de unge forholdsvis sjældent seksualforbrydelser, og i det omfang, det sker, drejer det sig typisk om blufærdighedskrænkelser eller seksualforbrydelser mod børn i alderen 13 til 15 år.” (s. 1f)

“På voldsområdet, der inkluderer trusler m.v.. … Det betyder, at antallet af afgørelser for vold i 2011 kun var ni pct. højere end 10 år tidligere, og vurderet i forhold til årgangenes størrelse er der tale om et fald – 13 pct. færre afgørelser for vold pr. 1.000 unge i 2011 end i 2002.” (s. 2)

“Antallet af sager vedrørende vold eller trusler om vold mod nogen i offentlig tjeneste (§ 119) er steget markant frem til 2006, hvorefter der er sket et fald. I 2009 steg antallet af disse sager dog igen og var i 2010 mere end dobbelt så højt som i 2002. I 2011 sås der atter et fald, men fortsat var antallet 69 pct. højere end i 2002 (og 35 pct. højere pr. 1.000 i aldersgruppen).” (s. 2)

(Tabel 2, s. 4 – om de 18-20 årige)

“Niveauet for voldssager er noget højere for de 18-20-årige end for de 15-17-årige… niveauet i 2011 ligger – vurderet i forhold til aldersgruppens størrelse – ikke under, men knap en pct. højere end i 2002. Stigningen i voldssager angår hovedsagelig vold eller trusler mod nogen i offentlig tjeneste (§ 119) og simpel vold (§ 244).” (s. 4)

En lignende udvikling fandt sted indenfor den danske Islamforskning. Kulturmarxisterne afviste forbindelsen mellem de religiøse kilder og senere udvikling, og satte filologer og historikere i skammekrogen med beskyldninger om ‘kultur-racisme’. Kronik af Helmuth Nyborg i Jyllands-Posten – Gå til akademisk modangreb.

“Venstreorienterede tæskehold har længe misbrugt Aarhus Universitet og medierne. Nu er det Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredeligheds tur. Fire af fem uredelighedssager, indbragt for ”Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed” (UVVU), næres af personlige, ikke videnskabelige motiver. …

For år tilbage anklagede daværende institutleder, professor Jens Mammen, og lektor Morten Kjeldgaard, Aarhus Universitet, således undertegnede for højreekstremisme i bladet Forskerforum. Denne fabrikerede anklage fik Harder, dengang medlem af UVVU, til at erklære, at jeg åbent burde have fortalt UVVU om mine højreekstremistiske tilhørsforhold før udvalget afgjorde kønsforskelssagen. Så havde sagen måske fået en anden udgang, sagde Harder. Hans forslag etablerer således en direkte forbindelse mellem UVVU’s sagsbehandling og alskens idiotiske anklager i pressen.

Forskning i gruppeforskelle i intelligens og personlighed øger risikoen for, at usaglig personhetz kan omforme UVVU til et nyttigt redskab i det største kollektive akademiske bedrag nogensinde. Bedraget kommer sig af, at udforskning af gruppeforskelle i IQ og personlighed længe har penduleret mellem to teorier:

- Mennesket skabes af samfundet (venstreorienteret kulturrelativisme) og

- mennesket påvirkes både af gener og miljø (adfærdsgenetik).

Denne værdikamp har fået en række ledende venstreorienterede kulturrelativister til at oprette akademiske tæskehold, der systematisk forfølger adfærdsgenetikere. …

Tæskeholdene viger ikke tilbage fra personoverfald, blokering af forelæsninger, systematisk misinformation af medierne og afskedigelse af anderledes tænkende. … Det er lykkedes venstreorienterede at infiltrere universiteterne i Danmark gennem store ansættelsesbølger i 1960-1970’erne. … deres tæskehold viger ikke tilbage fra personhetz, løgne og fordrejninger.

En typisk brandslukker er lektor Morten Kjeldgaard fra Aarhus Universitet. Han debuterede som tæsker, efter at undertegnende i 1997 havde arrangeret en stor, åben, international videnskabelig kongres for ”The Society for the Study of Individual Differences” i Aarhus. I en af sine mere elskværdige passager fastslår han bl.a., at de internationale højt profilerede deltagerne blot er Nyborgs kumpaner, der er »… tilhængere af racehygiejne, en ekstremistisk samfundspolitisk dagsorden, der havde sin storhedstid i Hitlers Tredje Rige« og foretager sig værre ting, end det der skete i Hitler-tidens værste perioder.

Kjeldgaards hadeside (www.eugenik.dk) – vist enestående i dansk universitetshistorie – opdateres jævnligt med løgne og venstreorienteret spin mod intelligensforskning og eugenik. Kjeldgaard linker naturligt til den venstreekstremistiske bevægelse Redox og dens ulovlige billeder og underholder jævnligt pressen med påstande om, at jeg har bedraget Københavns Universitet for større beløb…

En anden prominent tæskekarl er gammelkommunisten professor, dr.phil. Jens Mammen, også Aarhus Universitet. Som institutleder misbrugte han sit embede til at få mig fritstillet fra universitetet, efter at jeg havde observeret en kønsforskel i intelligens (i lighed med mange andre). …

Tredje medlem af tæskeholdet er dekan Sven Hylleberg, Aarhus Universitet. … Da Mammen år senere tæskede videre i Forskerforum (fremover: Fuskerforum), med totalt ubegrundede anklager om højre-ekstremisme, havde dekanen igen nyt til pressen. Han var godt nok ikke »klar over, at Nyborg var med i den klan…«, men – tilføjede han for en sikkerheds skyld…

[...]

I 2011 vågnede tæskeholdet op igen og indklagede undertegnede for UVVU i forbindelse med en ny artikel – The Decay of Western Civilization (Nyborg, 2012). Tæskeholdet – Kjeldgaard, Mammen, og en Jens Kvorning fra Aalborg – offentliggjorde naturligvis først de mange anklager i Fuskerforum og fældede også dommen a priori…

Og det virker. Kontorchef Anita Lange fra Danmarks Statistik kunne nu offentligt fastslå, at tallene var manipulerede – uden at se forskellen mellem demografisk modellering på velbeskrevet grundlag og uredelig manipulation. Selv præsenterer hun indvandrerstatistik, der sammenblander etniciteter i en pærevælling – hvilket pudsigt nok er netop det, Decay-artiklen påviser!

Værst er dog, at det nu er lykkedes tæskeholdene at omdanne UVVU til ekkorum for usaglig venstreekstremistisk værdidebat med Aarhus Universitet, Danmarks Statistik, Fuskerforum, og andre som nyttige idioter. UVVU skulle fra begyndelsen have afviste Decay-sagen som venstreekstremistisk værdispin.”