24. februar 2019

P1 om højreekstremisme: Ingen ‘lone wolves’, radikalisering sker i en kontekst, politiske entrepenører

På opfordring podcastede jeg seneste udgave af Supertanker på P1, der havde overskriften ‘Ekstremisterne slår til’. Det må man sige de gjorde. Gæster i studiet var to professorer, den venstreradikale idehistoriker Mikkel Thorup, samt Michael Bang Petersen, der netop har fået en bevillig på 16 mio. kroner til at forske i ‘online politisk had’.

Slutproduktet blev helt som forventet. De startede med at konkludere, at ekstremisme og terrorisme i særdeleshed var et højrefløjsfænomen, også i Danmark. De introducerer begreber såsom ‘mikro-radikalisering’ (online vrede), ‘human kapital’ (modsætning til ‘cultural capital’), tærsker langhalm på Breivik, og så gik det ellers ud over stepperne. Thorup var værst, men setuppet delegitimerede reelt enhver form for højreorienteret position.

Jeg nåede lige at tænke, hvor påfaldende det var, at alle eksempler på højrefløjsekstremisme var udført af enkeltpersoner – i modsætning til venstreekstremisme og jihadisme. Det var der dog også en forklaring på. Jov, ser du – ‘lone wolf’-begrebet var ubrugeligt her, for alle radikaliseringsprocesser foregår i en politisk kontekst.

Herefter om ‘politiske entrepenører’ såsom Donald Trump, nazisme, alt-right, og så kunne Mikkel Thorup forklare, at ophavet til militant højreekstremisme og terrorisme var reaktionær konservatisme. Konservatismens fader Edmund Burke var godt nok ikke højreekstremist, men det er lige på grænsen, når nu han ikke troede på flydende kønsidentiteter og fremdeles. Nu har jeg hørt det. Så slap du.

(P1, Supertanker, Ekstremisterne slår til, 18. februar 2019)

Herudover udvalgte citater.

Carsten Ortmann, P1: Vi sætter lortet i brand, og river alting ned. 2005: Venstreorienteret brandattentat imod daværende integrationsminister Rikke Hvilshøjs hjem; 2007: Højreorienteret vold mod både politi og en yngre kvinde i forbindelse med en Rudolf Hess-demonstration i Kolding; Også 2007: Højreorienteret opfordring til at sætte ild til Lars Løkke Rasmussens hus; 2015: Højreorienteret afbrænding af bil på et Røde Kors-center; og 2017: Voldsomme venstreorienterede uroligheder og hærværk i anledning af 10-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro. De politiske ekstremer rører på sig, og mange vil muligvis sige, at de rører på sig i tiltagende grad. Måske rører højreekstremismen mere på sig i disse år, end venstreekstremismen som dominerende 70’erne og 80’erne, men det kan sikkert diskuteres. Sikkert er det i hvert fald at en politisk polarisering har fundet sted, og måske gør det stadigvæk, og at de mennesker der går med på den, i høj grad er villige til at gå til vold for at løse de problemer de føler tynger verden, holder dem udenfor indflydelse, skævvrider og truer den livsstil som de ønsker sig, og som de har set presset af økonomisk uretfærdighed, tiltagende indvandring fra andre kulturer og religioner, kønslighedsdebatter, politisk selvtilfredshed og magtfuldkommenheden.

[…]

Mikkel Thorup, idehistoriker: Ligesom Michael så synes jeg også, at jeg ser en meget stærk radikalisering på sociale medier, og det som jeg mere kigger efter, det er den radikalisering eller ekstremisme. Hvis man ser på det politiske niveau, hvor der helt tydeligvis er nogle politiske entreprenører i de her år, som bearbejder en eller anden ide om at verden er voldelig, ‘american carnage’, som Donald Trump sagde i sin indsættelsestale – som er blodbad, at de amerikanske storbyer et at forstå som et blodbad. Det vil altså sige en meget meget stærk fortælling om samtiden som ekstrem voldelig, og dermed ikke nødvendigvis et forsvar for vold, men så sandelig heller ikke en afvisning af en voldelig eller undertrykkende løsning på det problem. Så jeg synes der er en meget spændende situation lige nu, hvor vi både har (et meget godt begreb) ‘mikro-radikalisering’, og så nogle politiske entrepenører, som alle sammen ser en verden i opløsning, ser en verden hvor man ikke kan stole på dem, der er omkring en, og på dem der står lige foran en – enten lige foran en fysisk, eller lige foran en på skærmen, er en del af problemet.

Michael Bang Petersen, professor: … der er grupper af borgere, som udtrykker marginalisering. De synes ikke, at de har del af samfundets resurser, de synes at der sker en større og større ulighed, og det tyder tingene også på at der rent faktisk sker. Så vi har altså venstrefløjen som består af højtuddannede personer, som består af minoriteter, som nyder godt af en større globaliseret verden, nyder godt af at kunne bevæge sig frit, har intellektuel eller ‘human kapital’, der gør at de kan leve godt i den måde samfundet er skruet sammen på.

Så har vi på den anden side folk som ikke nødvendigvis synes at eksotisk mad er det fedeste, ikke nødvendigvis har lyst til at rejse andre steder hen, som føler sig hægtet af, som har en lav grad af ‘human kapital’, og de søger mod højre..

[…]

Carsten Ortmann: I USA har mediet Quartz haft næsten i en stor international terrordatabase, og har fremhævet at bagmændene bag 37 ud af 65 angreb i USA i 2017 kunne tilskrives højreekstreme sympatier. Mod 11 fra venstreradikale, og 7 fra islamiske. De sidste 10 har der ikke kunne hæftes ideologi på. Og i Storbritannien meldte myndighederne i efteråret 2018 ud, at der er sket en femdobling af terrorfængslede fra det yderste højre.

(Quartz, Terrorism is surging.., fueled by right-wing ideologies, 17. august 2018; NB: Europol, 2018, s. 9)

Carsten Ortmann: Mange af de højreradikale angreb vi har set begås af de såkaldte ‘lone wolfs’, som altså ikke nødvendigvis er tilknyttet en eller anden større bevægelsen, men netop ser sig selv, og siger at de er nødt til at gøre noget, og så går de i aktion – eller hvad for et billede ser vi af det?

Michael Bang Petersen: Man kan sige, at ligesom mine forskerkollegaer, der forsker i terrorisme som sådan siger, det er at der ikke rigtigt findes nogle ‘lone wolfs’. Man bliver altid radikaliseret gennem en social proces, og så er der så nogle der er så trælse at være sammen med, at der ikke er nogen der gider være sammen med dem, heller ikke de andre terrorister, og så bliver man en ‘lone wolf-terrorist’. Men, der er altid en social kontekst, der er nogen der er med til at skabe det der billede af, at vi bliver nødt til at gøre noget nu. Og det er det der skubber folk.

Carsten Ortmann: Mikkel Thorup, professor i idehistorie, også på Aarhus Universitet. I forlængelse af hvad Michael beskriver her, så har vi jo også set en højredrejning af visse politiske spektre, både i Europa og i USA, og der har jo været røster fremme som siger, at i hvert fald Donald Trump er med til at puste til noget af den her ild, og nu ved jeg ikke hvordan det gælder nogle af de andre politiske ledere vi ser rundt omkring i verden. Hvor meget sker der af den politiske ledelses oppiskning af stemninger?

Mikkel Thorup: Ja, mænd, der er ingen tvivl om at der er noget på færde, som ikke er startet af Trump, men som helt klart er blevet forstærket af det, hvor han bliver en reference… Jeg tror også der er en anden global trend eller to man skal være opmærksom på. Den ene er skuffelsen over de uindfriede løfter om velstandsfremgang, altså der har simpelthen været et globalt dyk i lighed, en fremgang som fæles rigtigt hård, specielt efter finanskrisen, som rigtig mange steder førte til nedskæringspolitikker, hvor der er en reaktion der.

Michael Bang Petersen: Jeg er meget enig i det Mikkel siger, men jeg tror også det er vigtigt ikke at skyde hele skylden på Trump, og det er heller ikke det Mikkel gør, men på Trump og de andre ledere, fordi en af de ting vi kan se i noget af den forskning, som jeg har været med til at lave. Det er at der er bestemte omstændigheder hvor man griber ud efter den her autoritære stærke leder, og det er netop når man føler sig truet, og det er netop når man føler at den rigtige løsning på den sociale trussel er vold. Så noget af opbakningen til Trump er også en reflektion eller et symptom på de her frustrationer, og så tager Trump så og spinner den videre.

Mikkel Thorup: Ja, jeg tror også det er vigtigt, netop at Trump jo ikke er årsagen, men er snarere en der hele tiden er i fare for at blive overhalet. Han er – for nu virkelig at blive uvenner med alle jeg kender, han er den modererende indflydelse på den amerikanske højrefløj. I den forstand, at han har en base, som er langt mere radikal end han er…

[…]

Mikkel Thorup: … verden er hele tiden frygten for voldelig død, det var hans hovedsynspunkt (Hobbes, Kim), og det er klart, at det fører ind i en højreekstrem opfattelse af verden – at verden er altid allerede voldelig.

Carsten Ortmann: Vi skal have en hård og håndfast leder, som styrer det her.

Mikkel Thorup: Undertrykkelse er godt, for man kan i grunden slet ikke stole på sig selv, og man kan i hvert fald ikke stole på de andre.

Carsten Ortmann: Og så lidt senere end Thomas Hobbes med det her sortsyn, som man vil nok må kalde det, så møder vi Edmund Burke, som også står på skuldrene af Hobbes, og har noget at sige ikke mindst i forhold til den franske revolution, hvis ikke jeg husker meget galt.

Mikkel Thorup: Ja, Edmund Burke er heller ikke højreekstremist. Han er egentligt okay moderat, men han formulerer vigtigere og mere indflydelsesrigt end nogen anden konservatismens grundsynspunkt, og det modernitetsskeptiske- eller modernitetskritiske synspunkt. Og det han siger det er, at der med den franske revolution og oplysningsfilosofien ret opstået en afgudstænkning. Mennesket har taget Guds plads, historiens plads, traditionens plads, og tror at vi nu er i stand til at skabe sin egen skæbne. … Det som Burke i stedet for leverer, det er en ide om at menneskelivet er sat og skal sættes af nogle rammer det ikke kan forandre. Og det vil først og fremmest sige Gud, naturen, familien, traditionen, kongen, lydigheden for det der står ovenover en. Så det vigtigste for et vellykket menneskeliv, det er at besinde sig på sin egen begrænsning, og besinde sig på at der er noget ovenover en, der bestemmer, og som man ikke kan ændre på.

Carsten Ortmann: – og man kan jo godt se hvordan det taler ind i det vi har talt om tidligere, hvordan den venstreorienterede gruppering er for det flydende på alle mulige måder, og den højreorienterede mere for det faste.

Mikkel Thorup: Altså, der kommer et skisma deromkring den franske revolution og oplysningsfilosofien mellem to hovedpositioner i europæisk eller vestlig tænkning mellem dem er mener at al menneskelig tænkning er historisk, det vil sige, at det er genstand for menneskelig bearbejdning. Vi kan træde ud af undertrykkende og voldelige relationer ved at omskabe dem, og så den anden position, den som Burke er en del af, den som højreekstremismen er en del af på forskellig vis, som siger, at der er noget som er sat af naturen. Det er noget der er sat af biologien, der er et eller andet der er sat i de sociale relationer, der gør at der altid vil være et hierarki, der vil altid været undertrykkelse og der vil altid være vold.

(Edmund Burke, d. 1797)



4. februar 2019

CBS-undervisende Tarek ville aflive myter om ‘Sverige og indvandringen’ på et ‘faktuelt grundlag…

Tarek K. Ghanoum, der underviser på CBS, begik fornyligt en video, hvor han gik i rette med en række ‘myter’ om Sverige ud fra et ‘faktuelt grundlag’. Det handlede om antallet af muslimer i Sverige, udviklingen indenfor voldskriminalitet, voldtægt mv. Selvom de fejl han laver er på folkeskole-niveau, så underviser han ifølge Linkedin i ’sandsynlighedsregning og prognosticering i faget statistik’. I statistik!

(Tarek K. Ghanoum på Youtube, 28. januar 2019: Episode #4 – Sverige og indvandringen)

Privat er han tilknyttet Anmeldhad.dk, der samarbejder med EU-Kommissionen i forhold til at monitorere hvorvidt Faceboook, Twitter og YouTube, gør nok for at modvirke onlinehad.

Idekamps Christian Marcussen gik i rette med Ghanoums postulater, men blev blokeret. Han lavede derfor denne video, og pludselig forsvandt Tarek K. Ghanoum fra Facebook. Måske skulle han holde sig fra målbare størrelser, og missionere for Islam uden omsvøb.

“Er våbenvolden faldet i Sverige de seneste par år?
Er der kun 1,5% muslimer i Sverige?
Kan man slippe afsted med at sprede misinformation og blokere alle dem, der påpeger faktuelle fejl?

Svaret til det hele er ‘NEJ’. (Idekamp)

Oploadet Kl. 11:04 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


9. januar 2019

Erik M. Bøye om demografi anno 1992: “Det er hårdt at være de første, der påpeger en truende fare.”

“Nu har vi muligheden for at møde mennesker med en anden baggrund og kultur uden at skulle købe en flybillet.”, skriver en aldrende mand i JyskeVestkysten, og det bliver godt for debatten når de værste naivister uddør. De er opvokset med ‘anti-racisme’, som eneste rettesnor i forhold til de tre i’er (indvandring/integration/Islam), og ser alt igennem det filter. Når først du er rød, er skaden sket.

Man kan ikke lære en gammel hund nye tricks, og at det gik så galt skyldes tildels konfliktsky medier. Noget der igen er en konsekvens af 68’er-generationens venstredrejning. Borgerligheden opgav kampen, venstrefløjens overdrev tog magten.

Fin kronik af forhenværende lektor Erik M. Bøye i Jyllands-Posten, der starter med at gengive lidt fra et kritisk indlæg mod hans præsentation af statistiske kendsgerninger – Det er hårdt at være de første, der påpeger en truende fare.

“‘… denne dag skulle altså blive dagen, hvor jeg skulle opleve det, der tales så meget om. I sekundet det skete, føltes det nærmest, som stod der en hund og pissede mig op ad benet. Vi er i det store auditorium fredag den 28. februar 1992 til forelæsning i statistik, og det, der ramte mig, var den nye moderne højrebølge.’

Længere inde i indlægget lød det:

‘Han var i hvert fald ved at manipulere godt og grundig slimet med os. På en planche kort forinden havde han nemlig vist, hvordan en lille del kunne overhale en større del på få år ved at have en lidt højere såkaldt vækstrate. (…) denne måde at fremlægge tingene på er uheldig, da den er ekstremt velegnet som kosttilskud til spirende racister (…).’

Indlægget sluttede:

‘Efter min mening er den 28. februar en sort dag i DJH’s historie. Mit forslag herfra skal blive, at vel skal DJH være med på den sidste nye udvikling i Europa. Men lad os blive de sidste, der hopper med på den ætsende mavesure, selvtilfredse, farlige og hadske højrebølge, der beruser folkemasser i hele verden. Kun 47 år efter Anden Verdenskrig. Afsindigt.’

Jeg svarede i et efterfølgende nummer af ‘Et blad’ bl.a.: ‘Jakob Rubin! Mener du virkelig, at journalisthøjskolen skal være det sidste sted, hvor disse ting diskuteres? Jeg synes, det burde være det første.’

Den figur, som jeg viste på journalisthøjskolen, var fra Matthiessens lærebog i demografi. Figuren viser en stejlt stigende kurve for antallet af udlændinge fra tredjeverdenslande med bopæl i Danmark. Den figur sammenholdt jeg med en figur fra en pjece udarbejdet af journalist (!) Rune Bech: ‘Kan det virkelig passe – håndbog i myter og fakta om flygtninge og indvandrere i Danmark’, 2. udg. side 23. Kurven for antallet af udlændinge i Danmark er helt vandret fra 1990 til 1995, hvor kurven slutter. Desuden er knækket i kurven efter udlændingeloven af 1983 næsten ikke til at få øje på. Det er det værste eksempel på misbrug af statistik, som jeg er stødt på. Pjecen er udgivet af Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl. med støtte fra Socialministeriet og blev uddelt på landets gymnasier. Den er et eksempel på den holdningsprægede undervisning, som skulle feje problemet ind under gulvtæppet. …

Der er en anden mærkelig ting ved debatten: Hvorfor bliver man i det politiske spektrum placeret på den yderste højrefløj, fordi man er bange for islamiseringen af Europa? Traditionelt er man blevet betragtet som venstreorienteret, hvis man er socialist og tilhænger af en socialstat, og højreorienteret, hvis man er liberalist og tilhænger af en minimalstat. Befolkningsudskiftningen og den snigende islamisering har intet med disse ting at gøre. I Danmark opstod problemet efter vedtagelsen af udlændingeloven af 1983, der uden nogen escape clause (nødbremse) gav alle herboende udlændinge et retskrav på familiesammenføring (‘Når først indvandrerne har skabt sig et brohoved, får indvandringen en selvforstærkende karakter.’).

Et hvilket som helst af de politiske partier kunne have taget dette nyopdukkede problem op. Det parti på venstrefløjen eller højrefløjen, der ville gøre det, ville næsten automatisk vokse sig større og større, efterhånden som problemerne voksede sig større og større. Det kunne have været Socialdemokratiet. … Det blev Dansk Folkeparti, der tog problemet op. Er partiet af den grund et ekstremt højreorienteret og ikke stuerent parti? Og tilhængerne klamme kældermennesker? Ikke så sært, at mange ved meningsmålinger ikke tør fortælle, at de vil stemme på partiet.

Det er hårdt at være de første, der påpeger en truende fare. I 1930’erne kom faren fra nazismen. Europa blev reddet på målstregen af Winston Churchill. Havde det ikke været for ham, ville vore unge mænd nu skulle gå strækmarch gennem gaderne. Men Churchill talte længe for døve øren og blev betragtet som en krigsmager og en færdig mand i politik.

I dag kommer faren fra en anden ideologi: islam med dens sharialovgivning med tørklædetvang, flerkoneri, piskning og stening. Bliver Europa også reddet på målstregen af denne fare?”



2. januar 2019

Politiforbundets formand: Færre anmeldelser, “… afspejler en opgivende holdning hos borgerne”

Der findes flere måder at opgøre kriminalitet på, og venstrefløjen foretrækker naturligvis de luftige ‘offerundersøgelser‘, fremfor de rå tal – antallet af anmeldelser.

Volden er stigende, og hvis kriminaliteten overordnet er faldende, så skyldes det formentligt manglende tiltro til retsstaten. Interview med Politiforbundets formand Claus Oxfeldt på Altinget.dk – Politiformand tvivler på statistik om faldende kriminalitet.

“Kriminaliteten er for nedadgående i Danmark – i hvert fald ifølge statistikken. Men man skal være forsigtig med at glæde sig, selvom statistikkerne gennem mange år har vist et fald i antallet af straffelovsovertrædelser. Det siger Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, der frygter, at tallene afspejler en opgivende holdning hos borgerne:

‘Jeg kan ikke rigtig blive begejstret over, at anmeldelsestallene falder. For vi oplever rigtig mange sager, hvor folk opgiver at anmelde forhold, fordi de ikke er sikre på, at politiet kommer. Og så ser statistikkerne ud, som om der er kommet mindre kriminalitet, men det skal tages med et gran salt,’ siger Oxfeldt, der i særlig grad er skeptisk over for statistikken på områder som butikstyveri og narkokriminalitet. …

… oplevelsen er ikke, at kriminaliteten er faldende. Oplevelsen er tværtimod, at der er steder i Danmark, hvor vi ikke gør nok for at komme kriminaliteten til livs.'”

Oploadet Kl. 03:19 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


5. december 2018

Relativ virkelighed jf. AE, Politiken, DR og en ræverød sociolog: Kontanthjælpsloftet skaber fattigdom

Danmarks Statistik fortæller, at de nye indikatorer baseret på FN’s verdensmål ikke er en egentlig ‘fattigdomsgrænse’, men det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ligeglad med. Vi taler i øvrigt ikke om fattigdom, men om den såkaldte ‘relative fattigdom’, der i sagens natur blot er et ulighedsindeks. Politiken har historien, som DR gengiver med citater fra en RUC-sociolog, der er politiker for Enhedslisten. Fake news helt ind i benmarven.

Fra DR.dk – Tænketank: Der er 64.500 fattige børn i Danmark.

“Julemåneden er i gang, men det er langt fra alle børn, der kan se frem til store julegaver. skriver Politiken.

Antallet af fattige børn i Danmark er vokset med 12.000 i 2017. Det betyder, at der nu er 64.500 børn, der lever i fattigdom i Danmark, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der med hjælp fra Danmarks Statistik har målt antallet af familier, der falder under fattigdomsgrænsen. …

Kontanthjælpsloftet indførte regeringen i 2016, men allerede i 2015 blev fattigdomsgrænsen afskaffet. Danmarks Statistik har dog udviklet indikatorer for relativ fattigdom. Det nye fattigdomsmål er inspireret af den gamle fattigdomsgrænse, men i det nye mål defineres fattigdom efter, om man er fattig i ét år – og ikke gennem tre år, som var kravet i den gamle fattigdomsgrænse. ..

John Andersen er lektor på RUC og forsker i fattigdom. Også han peger på kontanthjælpsloftet som hovedskurk for udviklingen.”

(Sociolog John Andersen, kandidat for Enhedslisten; Grafik: TV2 lorry, udsnit)

Oploadet Kl. 23:30 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


29. november 2018

Professor om nye DST-tal: “… dansk nationalret kunne blive kebab, for det kan vi alle sammen spise.”

“I 2008 forudså Danmarks Statistik, at der ville være 340.518 ikke-vestlige indvandrere i Danmark i år 2050.”, skriver den knastørre Christian Marcussen, og pointerer, at det antal nåede vi i år, 32 år før prognosen. I en ny opdateret fremskrivning fra Danmarks Statistik, spås det, at der i 2060 vil være 867.258 ikke-vestlige indvandrere/efterkommere i landet.

BT har spurgt professor Christian Albrekt Larsen, hvad det konkret kan få af betydning for dansk kultur. Fra BT.dk – Slut med stegt flæsk som nationalret?

“En betragtelig stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere kan betyde, at stegt flæsk med persillesovs bliver skiftet ud som nationalret til fordel for kebab.

At stegt flæsk med persillesovs er vores nationalret, er rigtig uheldigt, fordi det er svinekød, som muslimer ikke spiser. Det havde været lettere, hvis det var hakkebøffer med bløde løg. Det er det spil, der kommer til at foregå. Der kommer til at ske noget med madkulturen. En ny dansk nationalret kunne blive kebab, for det kan vi alle sammen spise.‘ …

Ifølge ham vil flere indvandrere ‘ændre vores forestillinger om, hvad det vil sige at være dansk. Det kommer til at udfordre vores nationalidentitet’, siger han. …

‘Den unge generation har nogle andre forestillinger om det at være dansk end de ældre generationer. De yngste har oplevet en skolegang med indvandrere, og når man spørger dem, hvad det vil sige at være dansk, ser man, at andelen, der vægter kristendom, familiebaggrund og det at være født i Danmark, falder,’ siger Christian Albrekt Larsen.”

“Dem der bestiller disse tal overvejer sikkert også om vi skal tvangssteriliseres og placeres på en øde ø..” (Ozlem Cekic på Twitter, 28. november 2018)



27. november 2018

‘Danske mænd står bag vold mod migrantkvinder’, skrev Berlingske…

Hvis man er fortaler for fortsat masseindvandring, så er der meget lidt hjælp at hente i statistikkerne. Alt kan dog bruges. Berlingske bruger i nedenviste eksempel en rapport om vold mod migrantkvinder fra Grevinde Dannerstiftelsen til at holde ‘danske mænd’ hovedansvarlig for volden. Det viser sig at blot 169 udenlandske kvinder har medvirket i undersøgelsen, og hver tredje end ikke har svaret på gerningsmandens etniske ophav.

Trods mørkelygten, så begår danske mænd blot 54 procent af de registrerede overfald. Det er jf. rapporten 15 ud af 28 årlige overfald, hvor der er sat etnicitet på krænkeren.

Vi er i Danmark, og der er i sagens natur en del danskere der indgår i forhold med udenlandske kvinder. Man skal selvfølgelig tage højde for gruppernes relative repræsentation i befolkningen, ellers siger det intet om noget. Intet indikerer, at danske mænd er ikke mere voldelige, end ikke-danske mænd, uanset hvordan Berlingske spidsvinkler på dagen. ‘Red kvinderne, luk grænsen’, havde givet bedre mening.

Fra Free Speech Blog – Berlingske’s propaganda om danske mænds vold mod udenlandske kvinder.

“Hvad skjuler der sig bag avisernes simple og sensationalistiske overskrifter? Ofte er der et håb fra journalisten og avisens side om at skabe en verden, der passer til egen overbevisning.

Lad os se på Berlingskes overskrift (artiklen er skrevet af Mathilde Graversen, der er journalist på Berlingskes indlandsredaktion med stofområdet integration) fra 26. november 2018 : ‘Danske mænd står bag vold mod migrantkvinder’.

Det lyder jo uhyrligt. Men når man læser rapporten fra Danner Stiftelsen, der skulle bakke dette udsagn op, så krakelerer det billede, som overskriften tegner op.

Kun 169 udenlandske kvinder medvirker i rapporten fordelt på en periode over fire år (2015-2018). Det er et lavt antal kvinder at konkludere noget ud fra. Når man dykker ned i spørgsmålet om etniciteten på offerets voldsmand, tegner der sig et broget billede.

Berlingske hævder, at det er ‘danske mænd’, der står bag volden mod de udenlandske kvinder. Men det viser sig, at en tredjedel af de adspurgte kvinder (169 totalt) slet IKKE svarede på spørgsmålet om voldsmandens etnicitet.

Det vil sige, at Berlingske bygger sin overskrift på udsagn fra 113 kvinder.

Altså et gennemsnit på 28 kvinder per år har informeret om deres partners etnicitet. Ud fra det konkluderer Berlingske, at danske mænd står bag vold mod udenlandske kvinder.”

(Berlingske.dk, 26. november 2018)

(Danner.dk, 2018: Vold mod migrantkvinder i Danmark, s. 23)



8. november 2018

Unitos: “Andelen af dømte mænd årgang 1987.. Syrien, Libanon og Somalia er på omkring 55 procent.”

Fra Tænketanken Unitos – Andelen af Ikke-vestlige mænd årgang 1987 dømt efter straffeloven

“Nye tal viser et meget højt niveau for kriminalitet begået af særlige grupper af ikke-vestlige mænd. Andelen af dømte mænd årgang 1987 med baggrund i Syrien, Libanon og Somalia er på omkring 55 procent.

Tænketanken Unitos har fået Danmarks Statistik til at lave en særkørsel, der deler tallene op baseret på personernes oprindelsesland. Da der i mellemtiden er gået knapt et år, er undersøgelsen udvidet med et år, således at domme tælles med indtil alderen 29.”

(Foto: Unitos.dk)

Oploadet Kl. 21:52 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


18. oktober 2018

Demografi, seneste år: 577 flere danskere, hele 8.937 flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

De røde vil helst tale om alt andet, og alt imens mere eller mindre borgerlige værter på licensmedier (Jarl Cordua, Klaus Riskjær mfl.) betragter indvandringen som en udfordring der er løst. Driftsikre Christian Marcussen har set nærmere på den demografiske udvikling herhjemme det seneste år, og det er skræmmende tal. Der er blevet 577 flere danskere (og 1.873 flere vesterlændinge), men hele 8.937 flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Fortsætter udviklingen diskuterer vi i praksis ikke om Danmark bliver islamisk, men hvornår det sker. De 577 danskere kan henføres til stigende levealder (færre fødte, men endnu færre døde), samt det faktum at 3. generationsindvandrere registreres som danskere. Selvom kurverne udlignes, vil islamiseringen fortsætte.

(Grafik: Facebook)

(Udtræk fra Statistikbanken, Danmarks Statistik via Facebook)

“En anden vigtig men meget mere overset pointe er den, at muslimer får børn i en langt tidligere alder, end Europæere typisk gør, hvilket i dramatisk grad er med til at fremskynde hele processen med at opnå det muslimske flertal her i Europa. En muslimsk kvinde føder typisk sit første barn omkring hendes 20årsalder imens en typisk Europæisk kvinde først begynder at få børn omkring hendes 30årsalder. Det betyder, at kigger man over en længere periode, da vil der meget hurtigere gå flere muslimske generationer gennem systemet, end Europæiske – altså, muslimer multiplicere sig langt hurtigere end Europæere (ud over at de også får flere børn).” (Jacob A., 17. oktober 2018)

Oploadet Kl. 09:51 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer


2. oktober 2018

Lektor om Yougov-måling: “Der er en relativ stor gruppe, som bestemt ikke bryder sig om muslimerne”

En RUC-PhD ved navn Jacob Torfing mener de 27 procent, der vil afskære ‘troende religiøse muslimer’ fra dansk statsborgerskab ‘ikke helt har tænkt det igennem’. Danskerne har tænkt i tredive år, og her tror jeg mere på lektor Johannes Andersen. Danskerne har fået nok, og flere og flere siger det nu højt. Tallet vil stige, uanset hvor mange gange ansatte i statsmedier trækker nazikortet. Der er en virkelighed uden redaktionslokalet.

Resultatet af en Yougov-måling for BT – Hver fjerde dansker mener at religiøse muslimer skal afskæres fra statsborgerskab.

“I alt svarer 16 procent af danskerne ‘helt enig’ i udsagnet ‘man skal ikke kunne få dansk statsborgerskab, som troende religiøs muslim,’ hvor 11 procent erklærer sig delvist enige. Sammenlagt altså 27 procent. I alt er 1018 danskere blevet spurgt. …

Johannes Andersen, lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet, er enig. Omvendt er han ikke i tvivl om, at en betydelig del af danskerne vil bekæmpe den islamiske indflydelse med alle midler.

‘Der er en relativ stor gruppe, som bestemt ikke bryder sig om muslimerne,’ siger han…

(Radio24syv-vært Nima ‘Nazi-mani’ Zamani på Facebook, 24. august 2018)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper