7. januar 2014

Politikere og medier flytter fokus: “… integrationen af efterkommern… udvikler sig katastrofalt.”

“Vagter skal beskytte jobcentre” berettede DR.dk for et par dage siden, og i dag kan Dagbladet Information fortælle, at “antallet af svage kontanthjælpsmodtagere er vokset markant”. DR forklarer behovet for vagter med kontanthjælpsreformen, og Information tærsker langhalm på finanskrisen. Ret beset er det vel egentligt blot et par af de logiske konsekvenser af den førte udlændingepolitik.

Weekendavisens driftsikre Frede Vestergaard har set nærmere på årets udgivelse af Indvandrere i Danmark (Danmarks Statistik, 123 s., pdf), og sætter de enkeltstående informationer ind i en lidt bredere udlændingepolitisk kontekst – Statistikkens Yahya Hassan (ikke online).

“Et velfærdssamfund med lige rettigheder for alle forudsætter, at langt de fleste i den arbejdsdygtige alder forsørger sig selv og derudover bidrager til at forsørge børn, gamle og syge samt holde skoler, hospitaler og anden offentlig service i gang. Er ikke-vestlige indvandrere som gruppe betragtet fortsat en belastning for de offentlige kasser, fordi gruppen modtager mere, end den betaler i skat – og er gruppen dermed i realiteten årsag til besparelser på områder som efterløn og dagpenge?

Her har der i de seneste år været en tilbøjelighed til at glatte ud og lukke øjnene. Integrationsministeriet blev nedlagt og gjort til et kontor i Socialministeriet, da Thorning-Schmidt trådte til. Et andet, meget nyligt eksempel på offentlig sukkerdrys over realiteterne er en pressemeddelelse fra Erhvervsstyrelsen med den jublende overskrift:

‘Ikke-vestlige efterkommere er mønsterbrydere inden for iværksætteri.’

Men det er ikke nogen nyhed, at relativt flere indvandrere end danskere bliver selvstændige. Sådan har det været i adskillige år. Nok så relevant er indtjeningen som selvstændig. Frisørsaloner, kiosker og pizza-steder er ikke særlig givtige. Deres indkomster bidrager ikke meget – gennem skatten – til at finansiere velfærdssamfundet, som det fremgår af en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nævnte Rockwool Fond spillede ellers med på Slotsholmens positive melodi i et par rapporter fra september. …

Integrationen blev i øvrigt søgt gjort bedre ved, at de fleste analyser nøjedes med at kigge på aldersgruppen 25-54 år, mens den officielle statistik omfatter de 16-64-årige og dermed opfanger, at markant flere indvandrere end danskere forlader arbejdsmarkedet, længe før de fylder 65 år. … Siden er der kommet ny ledelse i Rockwool Fonden, og det står tilbage at se, om fonden vil genoptage tidligere praksis med at opdatere rapporter, som regeringen har lagt på is. Regeringen har nemlig besluttet helt at stoppe analyserne af integrationen, og i hvilket omfang den ikke-vestlige indvandring er en byrde for velfærdssamfundet. Det er sket, efter at den først havde opblødt udlændingepolitikken ved at afskaffe pointsystem, introduktionsydelse samt kontanthjælpsloft.

Danmarks Statistik bidrager imidlertid fortsat til forståelsen af indvandringens udfordringer med den særlige årspublikation Indvandrere i Danmark, som tidligere rigsstatistiker Jan Plovsing satte i søen. Man kan kalde den lille bog for statistikkens Yahya Hassan, for den forskønner ikke virkeligheden. Udgaven for 2013 har ikke vakt opsigt, hverken politisk eller i medierne. Måske fordi den sætter fingeren på et ømt punkt.

Integrationen af de ikke-vestlige indvandrere udvikler sig betænkeligt, og integrationen af efterkommerne, der pr. definition er født og opvokset i Danmark, udvikler sig katastrofalt. For indvandrerne er beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige siden toppunktet i 2008 faldet med 8 procentpoint til 48 i 2012. … For efterkommere er faldet hele 14 procentpoint til 52, så her er beskæftigelsesgabet steget voldsomt.

Integrationen er ikke blevet forbedret, som Rockwool Fondens seneste rapporter fremstillede tendensen. Tværtimod. …

Der er heller ikke noget nyt med hensyn til kriminalitet. Tallene er markant højere for især indvandrere fra Mellemøsten og omegn samt Jugoslavien end for danske mænd. Korrigeres for alder og socioøkonomisk status, bliver tallene lidt mindre markante, med det hjælper ikke ofrene, at gerningsmændene er unge eller arbejdsløse. Og tallene er kun baseret på domfældte.”



3. januar 2014

Professor Garbi Schmidt: Efterkommer-kategorien er unødvendig, får nogle til at ‘føle sig ekskluderet’

Et panel nedsat af den franske regering har fremlagt en række tiltag, der skal få muslimer til at føle sig hjemme i det sekulære Frankrig. Et af forslagene er eksempelvis, at medierne “should be prohibited from referring to people’s nationality, religion or ethnicity in public”. Multikulturalisterne er villige til at gå langt for at sløre konsekvenserne af deres politiske valg, og professor Garbi Schmidt er ingen undtagelse. Her lidt fra en kommentar hun har begået på Opinionen.dk – Har vi brug for begrebet ‘efterkommer’?

“Èt begreb dukker ofte op i forskning om etniske minoriteter i Danmark. Begrebet bruges ikke mindst af Danmarks Statistik, og er en de tre kategorier, som den danske befolkning statistisk deles op i: Personer med dansk oprindelse, som har mindst en forældre, som både er født i Danmark, og er dansk statsborger; og indvandrere og efterkommere, hvor ingen af en persons forældre er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, men hvor indvandrerne tillige er født i udlandet, mens efterkommerne er født i Danmark.

Både forsknings- og samfundsmæssigt er det værd at spørge, om kategorien er nødvendig, og hvad den bibringer af viden? … Enten er man indvandrer, eller også er man det ikke. Mellemkategorien giver ikke mening. …

Man kan selvfølgelig sige, at det er en god ting at vide, hvordan det går med integrationen af indvandrernes børn. Klarer de sig bedre eller dårligere, end deres forældre? Problemet er, at kategorien giver et skævvredet svar på det spørgsmål: mange børn af indvandrere bliver slet ikke regnet med, fordi en eller begge deres forældre har fået dansk statsborgerskab, og efterkommerkategorien dækker således ikke dem. Kategorien siger intet om integrationen: Der vil være unge, der ift. en række socioøkonomiske parametre er dårligt integrerede, selvom deres forældre har dansk statsborgerskab, og der vil være de unge, som ifølge de samme parametre er rigtigt godt integrerede, selvom deres forældre ikke er danske statsborgere. Dette eksempel understreger, hvor upræcis en kategori, som efterkommer-begrebet dækker over. …

Begrebet betyder, at en gruppe herboende borgere statistik falder i en mellemposition, hvor de hverken er indvandrere eller danskere, på baggrund af et valg, som deres forældre har foretaget. … Men man kan spørge sig, om spørgsmålet om forældres statsborgerskab er vigtigere information til at forstå samfundsgrupper og individer, end fx deres socio-økonomiske forhold, eller om de oplever sig selv som danske og i de fleste sammenhænge ville blive opfattet sådan?

Men gør det så meget? Sagen er, at videnskabelige og statistiske begreber og kategorier er magtfulde. … Endeligt ved vi ikke, om begrebet faktisk får nogle til at føle sig ekskluderet fra vores nationale fællesskab. Af disse grunde giver det mening at diskutere, om vi i Danmark overhoved skal beholde kategorien ‘efterkommer’ som statistisk kategori.”

Oploadet Kl. 08:25 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


25. oktober 2013

Tyrkiskfødt lektor: De danske værdier er bedre – Dansk lektor: Danskerne føler ‘vores værdier er bedre’

Artiklen har et par uger på bagen, men er yderst interessant, fordi eksperterne giver vidt forskellige forklaringer. Tyrkiskfødte Mehmet Ümit Necef mener danskernes antipati mod Islam kan være ‘rationel og velbegrundet’, da “vores værdier… er bedre værdier”. Omvendt mener danske Jens Peter Frølund Thomsen, at danskerne er ‘etnocentrisk’, og har en ‘grundæggende intolerance’, idet vi føler “at vores værdier er bedre… end dem, indvandrerne har”.

Havde det ikke været for den modige Necef, så havde Berlingske indhente kommentarer fra anden dansk forsker, der ligesom Frølund Thomsen promoverer en grotesk relativisme, der ser modstand mod Islam som udtryk for intolerance. Fra Berlingske – Hver tredje dansker: Vi er for tolerante over for herboende muslimer.

“En stor del af danskerne deler tilsyneladende statsministerens bekymring for, at hensynet til mindretallets kultur kan blive for stort – at vi ved at give mere plads til nydanskere får mindre plads til os selv. I hvert fald svarer hver tredje dansker, der ikke selv er muslim, i en ny undersøgelse som TNS Gallup har foretaget for Berlingske, at de oplever danskerne som værende for tolerante over for herboende muslimer.

… det er fuldt berettiget, mener Mehmet Necef, lektor på Institut for Mellemøststudier på Syddansk Universitet og en af forfatterne bag bogen »Er danskerne racister?«. I bogen konkluderer han, at danskerne ikke er racister, selv om flere forskningsprojekter i gennem tiden har konkluderet det. For danskernes modstand mod eksempelvis muslimer kan være helt rationel og velbegrundet, og det er ikke det samme som racisme.

[...]

Han påpeger, at irritationen ifølge Gallup-undersøgelsen rammer bredt politisk, idet alle partier er repræsenterede i gruppen, der mener, at danskerne er for tolerante.

’20 procent af dem, der stemmer Enhedslisten mener, at vi er for tolerante over for muslimer, og de øvrige partier er også repræsenteret. Så selv blandt multikulturalister, altså folk der har en positiv holdning til muslimer og indvandrere, er der en vis irritation. …,’ siger han. …

‘… Sagen er jo ikke, at det er vores værdier, men at det er bedre værdier. Et samfund, hvor mænd og kvinder er ligeværdige, er bedre, og et samfund, der respekterer minoriteter som homoseksuelle, er bedre,’ siger han. …

Lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Jens Peter Frølund Thomsen mener, at det mest overraskende ved undersøgelsen er, hvor lidt danskernes holdninger har ændret sig til trods for, at der efterhånden er gået mange år, siden de muslimske indvandrere kom til Danmark.

Assimileringskravet ligger ret tungt i den danske befolkning. Vi har en meget etnocentrisk kultur, og når man taler integration i Danmark, mener man i virkeligheden assimilation. …,’ siger han. …

‘Det mest rammende ord er etnocentrisk, der betyder en følelse af, at vores værdier er bedre end andres. De er bedre end dem, indvandrerne har. Det er en meget grundlæggende intolerance…’

Jens Peter Frølund Thomsen mener, at et af de største problemer i forhold til integration er, at danskere og indvandrere i meget høj grad lever parallelle liv, som sjældent krydser hinanden. Derfor bliver fordommene aldrig brudt. … Mehmet Necef mener ikke, at mere kontakt vil øge tolerancen og afviser den såkaldte ‘kontakthypotese’, der lyder, at årsagen til intolerance over for en anden gruppe er, at de ikke har kontakt med dem, og at hvis de havde kontakt, ville de være mere tolerante.

‘Men det er jeg ikke sikker på. Bor du som dansk intellektuel på Østerbro og har kun kontakt med indvandrere, som er dine kolleger eller medstuderende på universitetet, så stemmer du radikalt og er meget tolerant. Har du omvendt meget kontakt med indvandrere, bliver du mere indvandrerkritisk, fordi du oplever problemer med dem. For der er også en virkelighed derude, som kan være chokerende. Folk kan have rationelle bekymringer. Det er ikke det samme som at have fordomme,’ siger Mehmet Necef…”



21. juni 2013

28 procent af ikke-vestlige indvandrerkvinder må ikke få en kæreste, men der er kinesere i puljen…

Forældre blander sig i unges kærlighed, skrev Jyllands-Posten tidligere på ugen, og historien røg via Ritzaus Bureau, Berlingske Nyhedsbureau og Newspaq rundt til de fleste nyhedsmedier. Konkret lød det, at “28 pct. af de unge indvandrerkvinder har den opfattelse, at deres forældre ikke vil tillade en kæreste.”, men selvom artiklen ledsages af et foto af en tørklædeklædt pige, så er artiklen som sådan hermetisk renset for Islam.

For at afklare definitionen skrev jeg derfor til presseansvarlige for Socialministeriets undersøgelse, og bad lidt naivt, om at få flere detaljer, herunder specifikt tallene for “mere præcise kategorier, om det så er religion, oprindelsesland eller andet”. Svaret kom i dag. Ministeriet opererer ikke med religion eller oprindelseslande…

“Opgørelsen bygger på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, samt en gruppe personer med dansk oprindelse. … Indvandrere og efterkommere kan ikke opdeles efter oprindelsesland – og heller ikke religion, som ikke er en registeroplysning.” (Julie Ørnø, Pressemedarbejder, Social- og Integrationsministeriet)

Hvis 28 procent af indvandrerkvinder fra ‘ikke-vestlige’ lande ikke må få en kæreste, så er tallet formentligt noget højere for muslimske indvandrerkvinder, og langt højere for indvandrerkvinder fra visse islamiske lande. Tilsvarende er tallet formentligt noget lavere for ikke-muslimske ikke-vestlige indvandrerkvinder, herunder eksempelvis indvandrere fra Kina. Det noget upræcise ‘nationale integrationsbarometer’ kan ses her.



7. maj 2013

Statistik: Indvandrere bosat i London, der oftest er arbejdsløse: Somalia, Bangladesh, Pakistan, Tyrkiet

Ingen overraskelser her. Via Muslim Statistics med grafik fra New Policy Institute’s London Poverty Profile.

Oploadet Kl. 12:07 af Nicolai Sennels — Direkte link6 kommentarer


11. april 2013

Justitsministeren praler af fald i ungdomskriminaliteten – Politiet: Vi efterforsker ikke gaderøverier mere

På forsiden af Justitsministeriet.dk praler justitsminister Morten Bødskov over en ny rapport, der viser at der er et markant fald i ungdomskriminaliteten. “Unge under 18 fra især storbyområder er markant mindre kriminelle i dag end tidligere.”, og det “nærmer sig niveauet for landdistrikterne”. Antallet af ‘mistanker eller sigtelser’ er halveret i Storkøbenhavn, og som det noteres, så er der nu ‘færre drenge med plettet straffeattest’.

Medierne tærskede langhalm på tallene for et par uger siden. TV2 Online har talt med et par politimænd – Politi i oprør: Vi kommer ikke, når du ringer.

“Dansk politi bløder, og sager med kendte gerningsmænd bliver henlagt, mens borgere forgæves beder politiet om hjælp. Så klart falder ordene fra to tillidsfolk fra Københavns Politi, der har valgt at stå frem på tv2.dk med en bredside rettet mod politiets øverste ledelse. …

- Vores ledelse står jo frisk og frejdig frem og siger, at det ikke har nogen konsekvenser for borgerne, at vi bruger så mange ressourcer på forskellige task forces og på bandekrigen. Men det har den konsekvens, at vi ikke kommer ud til befolkningen. …, siger Johan Kofod, der er fællestillidsmand for omkring 300 politifolk i Københavns Politis efterforskningsenhed. …

– Politiet kommer selvfølgelig ud til de store sager, der hedder kniv, skyderi, store slagsmål. Det er der, vi bruger vores ressourcer. Alt det andet, der kommer som udgangspunkt ikke politi. Det er et spørgsmål om, at antallet af opgaver har oversteget ressourcerne i sådan en grad, at vi ikke kan gøre andet. Jeg skal sidde hver dag og sige det her til borgerne, siger Morten Rasmussen fra 112­centralen. …

– Jeg hører nødråbene fra kolleger, der siger, at de har sager liggende… hvor der er mulighed for genkendelse af gerningsmanden via for eksempel overvågningsbilleder eller fingeraftryk. Og de får at vide, at de skal lade sagerne ligge, siger Johan Kofod og fortæller om en fiktiv grænse på omkring de 50.000 kroner. …

– Det går ud over vores faglige stolthed, det går ud over befolkningen, og tit er der tale om traumatiserede voldsofre eller yngre mennesker, der er udsat for røverier af for eksempel mobiltelefoner. De har brug for, at vi kommer – de har krav på det, siger Johan Kofod. …

Statistisk set har han måske ret, men når man går ud og graver lidt i det, så er det slet ikke sådan, det hænger sammen. Dansk politi bløder…”

Oploadet Kl. 12:53 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


8. marts 2013

Gallerist fortalte sandheden. Oversat til svensk: “… gått på extremhögerns allra mest fantasifulla lögner”

Tidligere på ugen bloggede Snaphanen et lille tilsendt interview med den svenske gallerist Henrik Rönnquist, der til statspressens store trydelse, har planlagt at udstille Lars Vilks i sit Malmø-galleri senere på året.

Vet du att alla överfallsvåldtäkter i Oslo begås av MENA-invandrare? Inte 99%. 100 %. Gruppvåldtäkter är inte svenskt. Det är något som kommit utifrån. Jag var i Rosengårds Centrum med två vänner för två veckor sen. Mitt sällskap var de enda kvinnorna. Inte de enda icke-arabiska kvinnorna eller de enda kvinnorna utan slöja. Det gick inte att se en enda kvinna i stadsdelscentrat! Det här är inte det Sverige jag växt upp i, inte det Sverige jag vill leva i.” (Henrik Rönnquist; Snaphanen.dk)

Jeg debatterede det understregede med en borgerlig bekendt sidste år, og selvom han på ingen måde gør sig illusioner om det multikulturelle samfund, affærdigede han straks tallene. Det siger sig selv, at når en borgerlig dansker nægter at tro på den slags virkelighed, så er det slet ikke noget svenske kulturskribenter gider forholde sig til. En enkelt undtagelse er dog Aftonbladets Martin Aagård – Korkat, Rönnquist.

“Galleristen Henrik Rönnquist från Malmö är en dum människa. … Nej, han är dum därför att han gått på extremhögerns allra mest fantasifulla lögner om hur farliga mörkhyade människor är. I en intervju med den danska rasist-bloggen Snapphanen avslöjar han för Sverigedemokraten Filippa von Platen att han med hull och hår svalt myten om att män födda i Norge slutat våldta kvinnor. …

Det är såklart inte sant, men det behöver man inte ens granska de manipulerade siffror han använder som argument för att förstå. Det är en så orimlig myt att man måste vara ordentligt korkad för att tro på den.” (Martin Aagård; Aftonbladet)

Her fra ophavet, Oslo Politi’s Hanne Kristin Rohde, der udtalte sig til NRK Nett-tv (13. januar 2010) konkret om overfaldsvoldtægter i Oslo i perioden 2007-2009.

“Poltitet sier at gjerningsmennene utelukkende er ikke-vestlige innvandrere.

– Vi har pågrepet fire personer. I alle de andre sakene opplyser kvinnene at gjerningsmannen har et ikke-vestlig utseende eller snakker et ikke-vestlig språk, sier Hanne Kristin Rohde i Oslo-politiet.

Det betyr at i samtlige overfallsvoldtekttssaker i Oslo de siste tre årene, knyttes ikke-vestlige innvandrere til voldtektene. … I 2009 var det 21 overfallsvoldtekter i Oslo. Det er det meste som er registrert siden politiet begynte å samle disse tallene i 2006.

Politiet har også for første gang kartlagt ofrene. 9 av 10 ofre, eller 17 av 21 kvinner, er norske med etnisk nordisk utseende. Det samme gjelder for overfallsvoldtekter i 2008. Da hadde ni av 11 ofre etnisk norsk utseende.

– Det bør settes spørsmålstegn ved om gjerningsmennene i disse sakene har et kvinnesyn som må behandles, sier Rohde til NRK.”

(Hanne Kristin Rohde, Oslo Politi)

Jeg har blogget om emnet flere gange. Første gang citerede jeg Hanne Kristin Rohde, der som det fremgår af ovenstående, fortalte at der var hele 21 overfaldsvoldtægter i Oslo i 2009. I 2011 var tallet steget til 51, hvad en ‘voldsforsker’ mente havde sammenhæng med Anders Breivik. Eneste forbindelse er jo nok, at Breivik specifikt i sit manifest berettede om konsekvensen af multikultur i relation til voldtægter (“two thirds of these rapes are committed by immigrants”, Breiviks Manifest, s. 485).

De 51 overfaldsvoldtægter I Oslo i 2011 fik TV-avisen til at lave et længere indslag, der var hermetisk renset for det etniske element – at gerningsmændene var indvandrere, og ofrene overvejende norske piger. Det lykkedes dog DR’s udsendte at finde og interviewe et etnisk voldtægtsoffer, at gerningsmanden i den pågældende sag var en afrikansk asylansøger fremgik selvfølgelig ikke.

Oploadet Kl. 20:33 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


4. marts 2013

PET afviser at give mig materialet bag RACI-tallene for 2011: Søg aktindsigt hos politikredsene

Den 10. januar i år offentliggjorde PET RACI-tallene for 2011, der med tvetydige kategoriseringer og håndplukkede eksempler, i princippet kunne gøre gøre muslisk intolerance til udtryk for højreekstremisme. Jeg bloggede om udgivelsen, og sendte for god ordens skyld en email til PET, hvor jeg bad om at få det komplette materiale. Noget der ikke burde være en uoverkommelig opgave.

Svaret kom i sidste uge. PET beder mig søge aktindsigt i cirka 500 sager i 15 forskellige politikredse, uden jeg på forhånd har konkrete informationer om sagerne. Håber de fik et godt grin.

“De har oplyst, at årsrapporten for racistiske hændelser, kun medtager eksempler for forbrydelser i forskellige kategorier, og at De til brug for et nærmere studie af udviklingen anmoder om et kopi af de registrerede episoder.

Politiets Efterretningstjeneste har forstået Deres henvendelse som en anmodning om aktindsigt i de sager der ligger til grund for redegørelsen… (blah blah blah, Kim) Som det fremgår, har Politiets Efterretningstjeneste indhentet de oplysninger, der ligger til grund for den årlige redegørelse om kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund, ved søgninger direkte i politiets registre mv. Akterne i de underliggende sager beror derfor hos de enkelte politikredse, hvorfor en anmodning om aktindsigt i sagerne skal rettes til politikredsene.

(PET ved juridisk chef Lykke Sørensen, 27. februar 2013)

Oploadet Kl. 16:20 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:


10. februar 2013

PET afslører racistisk drabsforsøg (2011): 52-årig iraker huggede dansk kvinde ‘med en økse to gange’

Det er først og fremmest ‘mennesker med muslimsk baggrund der udsættes for racistiske hadeforbrydelser’, kan man læse på Netavisen P77, der henviser til Rigspolitiets netop udgivne RACI-rapport for 2011. Jeg kommer til at tænke på Rokokopostens satiriske artikel om ny forskning, der har påvist, at ‘mordforsøg muligvis er farligere end tonen i debatten’, for det er lige på kornet.

Nuvel. Jeg har som i de foregående år læst rapporten, der bliver mere og mere overfladisk, og siden 2009 blot har givet “et resumé af en række sager, der giver eksempler på forhold, der er illustrative for de enkelte kategorier” (s. 2). Hvis jeg bloggede så anekdotisk, kunne jeg lige så godt lade være, men sådan er de offentliggjorte RACI-tal som medierne skriver om og politikerne lovgiver ud fra.

Det fortælles, at der er registreret 521 forhold, men at 137 af dem næppe hører hjemme i fortællingen. Tallet bliver således til 384, hvad er en svag stigning, noget der tildels forklares med, at 2011 var valgår, hvad har givet “markant flere politisk motiverede forhold” (s. 4). For dokumenterede eksempler på hærværk mod overvejende borgerlige valgplakater, se evt. tidligere postering.

For godt halvdelen af de 384 forhold, vurderer Rigspolitiet at der kun foreligger et ‘tvivlsomt ekstremistisk motiv’, og tilbage er 195 registreringer hvor der foreligger et ‘muligt ekstremistisk motiv’. Fordelt på motiv: Politisk: 78, Racistisk (70), Religiøst (24) og Seksuelt (23).

“Ud af samtlige forhold er 195 vurderet til at være ekstremistisk motiverede. Politisk motiverede forhold udgør i den forbindelse den største gruppe med ca. 40 % af forholdene (78 af de 195). Gruppen indeholder mange forskellige typer af forhold, herunder hærværk mod ambassader og valgplakater, propaganda, samt chikane og trusler over for politikere mv.” (s. 9)

Langt hovedparten af sagerne omhandler gerninger, hvor der ikke foreligger egentlig efterforskning, gerningsmænd endsige dømte gerningsmænd, og i flere tilfælde foreligger der heller ikke noget kriminelt i retslig forstand. I forhold til de store kategorier, politisk motiveret hærværk og racistiske ytringer (herunder den netbaserede) siger udviklingen formentligt mest om anmeldelsestilbøjeligheden.

“Religiøst motiverede forhold udgør ca. 12 % af forholdene (24 ud af de 195 forhold). … Forholdene er rettet mod både muslimer (11 forhold), kristne (7 forhold), jøder (5 forhold) og buddhister (1 forhold). Der er eksempelvis tale om forhånende udtalelser over internettet, ligesom en del af forholdene ses at have tilknytning til debatten om moskéer i Danmark. (s.

Københavns Kommune har ad flere omgange lavet kampagner for at ‘opfange mørketal’ i forhold til diskrimination, der i rapporten kategoriseres som Forskelsbehandling, defineret som ‘mistanke om forskelsbehandling’ (s. 6). Samme luftige definition ses i kategorien Generel propaganda, der opsamler forhold der har ‘karakter af udbredelse af et generelt budskab’.

Derudover er der mere eller mindre håndfaste kategorier såsom Chikane (eks. ’tilråb’), Graffiti (eks. ‘diskriminerende symboler’), Hærværk, og ‘Trusler’ (eks. mod en ‘gruppe’), der dog igen først og fremmest omhandler offerets opfattelse af situationen.

Et lille sidespring. Konservative Rasmus Jarlov har de senere uger kæmpet hårdt for danske jøders ret til at være en del af København, og har været en del i medierne desangående. For et par dage siden fik han (atter) smadret sideruden på sin bil. I lighed med den systematiske hærværk mod hans valgplakater i forbindelse med sidste valg, blev det næppe anmeldt. Rapportens 17 sider inkluderer ikke et eneste eksempel på jødehad. Der er ellers nok af tage, se evt. denne dødstrussel.

Ser man på de hårde kategorier, så er udviklingen nogenlunde uændret. I 2011 var der 26 tilfælde af vold, tre flere end året forinden, og et enkelt tilfælde af drab/drabsforsøg – to færre end i 2010.

“… det procentvise antal af voldsforhold er faldet med ca. en tredjedel.” (s. 6)

Fordelingen på de forskellige sagstyper er nok så interessant. Næsten halvdelen af alle registrerede voldstilfælde er motiveret af ofrets seksuelle overbevisning. Seksuelt (12), Racistisk (5), Politisk (4), Religiøst (1). Der sættes ikke etnicitet på gerningsmændene til seksuelt motiveret vold, men når nu PET ikke ønsker at fremlægge eksemplerne kan man passende starte ved et indslag på Krimi5 om hatecrime mod bøsser, sendt og blogget tilbage i oktober 2011.

“De fleste voldsforhold blev begået mod mænd, som gerningsmændene opfattede som homoseksuelle.” (s. 10)

(PET.dk, 10. januar 2013: Kriminelle forhold i 2011 med mulig ekstremistisk baggrund-2011, s. 7)

Rapportens værste tilfælde, er et racistisk motiveret drabsforsøg omtalt i Bilag 1.

(RACI-2011, s. 10)

Efter at manden med anden etnisk herkomst, havde “fået bekræftet af kvinden, at hun var dansk, havde han hugget hende med en økse to gange.” Jeg gentager: Angrebet dansk kvinde med økse fordi hun var dansk!

Jeg har fulgt debatten i årevis, og mindes ikke at have hørt om et racistisk drabsforsøg i Odense i 2011. Min første tanke var Korsløkkevej-sagen, hvor den 47-årige afghaner Mohamad Nabi Khan gik til angreb på to 20-årige danske kvinder med en 30 centimeter lang kniv, og tilføjede begge livsfarlige stik. Det gik blandt andet ud over 20-årige Theresa Kjølby, der mistede 3,5 liter blod efter gentagne stik i overkroppen. Sagen er dog fra april, ikke september, og inkluderede en køkkenkniv, ikke en økse.

Det viser sig at det omtalte racistiske drabsforsøg, ikke var ovenstående, men en lignende episode fra Vollsmose, blot to kilometer nord for Korsløkkevej. En sag Fyns Politi og medierne dengang fremlagde som nabostridigheder uden at oplyse etnicitet på parterne.

(Odense, 2011: Korsløkkevej, Iraker stikker med kniv – Fyrreparken, Afghaner hugger med økse)

Her fra Ekstra Bladet, 17. september 2011: Nabo gal på overbo: Hakkede hende med økse.

“En 42-årig kvinde har formentligt med nød og næppe endnu livet i behold, efter hun i går ved højlys dag blev brutalt overfaldet af en gal nabo i sin opgang. Kvinden, der bor i Fyrreparken i Odense, blev overfaldet og slået ned af sin underbo med en økse, da hun befandt sig i stueetagen. …

– Hun har fået et kraftigt hul i nakkeregionen og blev i går lagt i kunstigt koma og på operationsbordet.

Ud fra politiets foreløbige formodninger, er det nabostridigheder der ligger til grund for mandens overfald, der altså fandt sted i selve trappeopgangen stort set foran mandens hoveddør.”

Fyns.dk kan man i en opfølgning læse, at den 52-årige iraker Ahmad Saleh Abed har fået en udvisningsdom. Han efterlader sig ifølge artiklen ‘to ekskoner, ni børn og flere børnebørn’ i Danmark. Mon ikke kommende rapporter vil fortælle om en eksplosion indenfor de forskellige kategorier. Flere danskere der hænger klistermærker op for et muslimfrit Danmark eller kommenterer negativt om muslimer på blogs, flere jøder og homoseksuelle der ikke kan gå i fred for andre ‘danskere’, og så de sædvanlige kampe mellem islamiske fraktioner om tilladelige afvigelser fra ret koranisk adfærd.

De øvrige voldstilfælde som rapportens forfatter har udvalgt til offentliggørelse, er som følger.

“En mand af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 28. august 2011, at han var blevet kaldt ”Perker”, og efterfølgende var blevet sparket flere gange af en dansk mand (Midt- og Vestjyllands Politi).” (Racistisk motiveret, s. 12)

“En mand af anden etnisk oprindelse end dansk og muslimsk troende anmeldte den 21. juni 2011, at han var blevet udsat for vold af en mand af anden etnisk oprindelse end dansk, fordi han blev beskyldt for ikke at leve efter de muslimske værdier, idet han drak spiritus og gik på diskotek (Østjyllands Politi).” (Religiøst motiveret, s. 13)

“Den 8. januar 2011 modtog politiet anmeldelse om, at tre personer var blevet slået i ansigtet af en ukendt person, som havde råbt ”AFA svin” og ”Røde svin” til dem (AFA er formentlig Antifascistisk Aktion) (Østjyllands Politi).” (Politisk motiveret, s. 14)

“Den 20. august 2011 anmeldte en homoseksuel mand, at han havde været til ”Pride Parade” i København. På vejen hjem havde en mand sagt til ham ”Du skal ikke gå ind foran mig, din bøsserøv”. Da han havde bedt manden om at tale pænt, blev han slået i ansigtet med en knytnæve (Københavns Politi).” (Seksuelt orienteret, s. 15)

“Den 13. maj 2011 modtog politiet anmeldelse om, at to kvinder var blevet overfaldet af en mand. Manden havde spurgt om de var lesbiske, hvilket de havde bekræftet, hvorefter man-den havde sagt ”Jeg hader homoer” og slået dem (Københavns Politi).” (Seksuelt orienteret, s. 15)

Der medtages fire eksempler der illustrerer sager om religiøst motiverede forhold, herunder sagen med intern-muslimske forhold som jeg har fremhævet ovenover. Eneste sag i kategorien der inkluderer danskere, er Danish Defence Leagues natlige bannerfoto-seance, der måske nok er usympatisk, men næppe er et angående for straffeloven. De to øvrige eksempler er lige efter bogen.

“Den 18. oktober 2011 anmeldte en mand fra en religiøs forening, der uddelte informations-brochurer, at han var blevet chikaneret af en mand, som sagde, at han skulle gå fra stedet, idet Danmark var et muslimsk land (Københavns Vestegns Politi).” (Chikane med religiøst motiv, s. 13)

“En mand af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 9. april 2011, at hans familie adskillige gange over telefon var blevet truet af en ukendt pakistansk mand. Truslerne om-handlede familiens levemåde, da de ikke opførte sig som troende muslimer. Børnene gik bl.a. ikke i koranskole, og ægtefællen bar ikke tørklæde (Sydøstjyllands Politi).” (Trusler med religiøst motiv, s. 13)



30. december 2012

Al Jazeera associerer racistiske mord med nynazisme, Fox og Tea Party – Flest mord var dog ‘Anti-white’

Den danske venstrefløj er naturligt nok tilfredse med Danmarks Radio, men der findes dog stadig et segment der foretrækker internationale medier som BBC og den engelsksprogede Al Jazeera. En dokumentar på sidstnævnte sendt for godt tre år siden, fortæller følgende.

“Almost a year ago the inauguration of President Barack Obama was hailed as a turning point in US race relations. The country was said to be entering a new era of post-racial politics, on the path to a future of greater diversity and tolerance. But while crowds flocked to Washington to witness the swearing in, others were refusing to join the party. Racially motivated threats against Obama rose to new heights in the first months of his presidency, with the US seeing nine high-profile race killings in 2009. Meanwhile white supremacist and neo-Nazi groups claim their membership is growing and that visits to their websites are increasing. Filmmakers Rick Rowley and Jacquie Soohen went inside the white nationalist movement to investigate.”

(Al Jazeera, People & Power – White Power USA; Youtube)

Eneste håndfaste i ovenstående fortælling om nynazismens fremmarch er ‘ni racistisk motiverede mord i 2009′. Et hurtigt kik på FBI’s officielle statistik, fortæller dog, at der kun blev begået seks racistiske mord i 2009. Heraf var to ‘Anti-black’ og hele tre ‘Anti-white’. Sammenhold det med dokumentarens ord:

“There have been nine high profile murders by white supremacists since Obamas election… But these crimes represent only a small part of the white nationalist movement impact of American as a whole… Since Barack Obamas election conservative media figures that help launch a new populist movement, that white nationalists sees as their best chance in decades to crossover into mainstream american politics. Calling themselves Tea Party patriots…”

(FBI, Hatecrime Statistics, 2009, Table 4)

Oploadet Kl. 05:25 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper