24. juli 2014

Irving Jensen om Gaza-krigens ‘rootcauses’: “.. det eneste du kan forstå det fra, er det jeg siger nu.”

En søgning i avisdatabasen Infomedia fortæller, at der de seneste 30 dage har været 61 artikler om Israels postulerede udslettelse af Gaza, men omvendt kun tre om Hamas’ (manifest-nedfældede) krav om Israels endeligt. Det ene var fra (det stalinistiske) Dagbladet Arbejderen, den anden fra en leder i Viborg Stifts Folkeblad, og den sidste fra en henvisning til TV2 om et interview med en ekspert fra Forsvarsakademiet. Mediernes ensidighed, kan næsten sættes på formel.

Phd. Michael Irving Jensen var gæst i tirsdagens sene Deadline, der i modsætning til sidste uges ensidige motivanalyse ved Lars Erslev Andersen, også var tiltænkt at rette fokus mod Hamas. Eller, det var hensigten, for Hamas-apologeten Michael Irving Jensen kunne sin Marx, og nægtede at forholde sig til Islam-ideologiske aspekter ved den ene part. Det handlede om socio-økonomiske ‘rootcauses’, og problemet var Israel.

Det lykkedes ikke Krasnik at få meningsfuld debat om emnet, heller ikke selvom han kunne dokumentere, at Israels bombninger af Hamas historisk set var en direkte konsekvens af Hamas’ gentagne angreb. Klimaks kom sidst i udsendelsen, da Irving Jensen pointerede at Hamas var moderat, og med til at holde mere ekstreme grupperinger i ave. At se Hamas som andet end en naturlig reaktion på israelsk ondskab, var helt forkert.

Delvis trasskription af Martin Krasniks interview med forskeraktivisten Michael Irving Jensen i Deadline – Våbenhvile i Gaza – hvad skal der til? (14 min).

Martin Krasnik, DR2: Du skriver i tidsskriftet Ræson, at Hamas vil stoppe kamphandlinger og raketangreb hvis de får en række krav opfyldt. Hvorfor tror du de vil det?

Michael Irving Jensen, Phd: Det tror jeg de vil, for det det handler om, for Hamas i øjeblikket, det er jo at man ikke skal tilbage til sådan som situationen var før den israelske aggression rettet mod Gaza-striben. Det de ønsker i lyset af mere end 600 dræbte, og store dele af Gaza lagt i ruiner, det er simpelthen at sikre og tilvejebringe, ligesom alle andre palæstinensere, det er ikke et krav Hamas har alene, det er et krav palæstinenserne har som helhed. Det som Gaza-befolkningen ønsker sig. … Det vigtigste er selvfølgelig, at man kommer ud af den situation, hvor Gazas befolkning kan leve et normalt liv, så at sige, hvor man kan brødføde sig selv, hvor man ikke skal være afhængige af FN og omverdenen i forhold til at klare sig for dagen af vejen.

Martin Krasnik: Logikken i det du siger er jo at raketterne er en konsekvens af Israels politik overfor Gaza, men lad os lige prøve at se på historien. I 2005 trak Israel sig jo unilateralt ud af Gaza-striben og overlod den til det palæstinensiske selvstyre. I 2006 vandt Hamas så valget over Fatah, og året efter smed Hamas så alle deres politiske modstandere ud af Gaza ved et voldeligt kup. Derefter begynder Gaza så at fyre raketter af mod Israel, som svarer igen ved at sanktionere adgangen af vare til Gaza. Israels kontrol… er altså en reaktion på raketter fra Hamas. I virkeligheden er det vel det omvendte af hvad du siger. Stopper raketterne, så stopper blokaden også.

Michael Irving Jensen: De er interessant det du siger. Og starter et vilkårligt sted i historien…

Martin Krasnik: – Jeg starter der hvor Hamas tager kontrollen i Gaza, ikke vilkårligt.

(IDFblog, Rocket attacks on Israel from the Gaza strib; Se også Red Alert-app)

Michael Irving Jensen: Det som der er udgangspunktetet for konflikten i Palæstina, det er en israelsk besættelse. … Det er en fuldstændig naturlig konsekvens, at der er modstand imod besættelsen. Og problemet er besættelsen.

Martin Krasnik: … men jeg spurgte dig til din egen påstand, om at Hamas vil stoppe kamphandlingerne, hvis de fik en række krav opfyldt, blandt andet en ophævelse af blokaden. Lad mig lige stille spørgsmålet - Men raketangrebene kom jo efter Hamas havde taget magten. … Men raketangrebene kom jo – og jeg må lige gentage det – efter Hamas havde taget magten i Gaza. Det er jo… Må jeg lige stillet spørgsmålet. Det er jo ikke et vilkårligt sted jeg starter det her, det er der hvor Hamas tager magten. Og der hvor Hamas tager magten begynder de at fyre raketter ind i Israel. Konsekvensen af den blokade. Så du har rækkefølgen omvendt.

Michael Irving Jensen: … det er ganske rigtigt, at det er sket i et højere omfang efter 2006, men det ændrer ikke ved… at det der er det afgørende problem det er ‘the rootcauses’, og ‘the rootcases’ er ikke Hamas. ‘The rootcauses’ er den israelske besættelse.

Martin Krasnik: Jamen Michael Irving, nu taler vi om din egen analyse, der siger at Hamas vil stoppe kamphandlinger og raketangreb, hvis de får en række krav opfyldt. I 2005 lavede Israel og palæstinenserne en aftale, der er meget bedre end det Hamas kan håbe på i dag. De lavede en aftale, det blev aldrig gennemført, men de lavede en aftale om en åben grænseovergang, om opførelsen af en lufthavn, opførelsen af en havn, en forbindelse mellem Gaza og Vestbredden. Hvorfor blev det ikke til noget? Fordi Hamas tog magten. Kuppede sig til den ved at smide de politiske fjender ud, og begyndte at angribe Israel. Derfor blev den aftale ikke til noget.

[...]

Martin Krasnik: Jeg prøver bare at problematisere din egen pointe…

Michael Irving Jensen: Jeg forstår ganske enkelt ikke dit argument, Martin.

Martin Krasnik: Lad os prøve at se på raketter fra Gaza. Ved de sidste tre krige, ’08, ’12 og ’14 kom som en reaktion – du kan selv se hvilke år de her angreb topper. En reaktion på palæstinensiske raketangreb på Israel. Den kronologi underminerer jo fuldstændigt dit argument om, at raketterne bare er en reaktion på den israelske besættelse.

Michael Irving Jensen: Jeg er bange for at du ikke helt har fanget alle pointer i det her palæstinensiske spil. Hver eneste gang der har været bare antydningen af, at der kunne ske forbedringer for befolkningen i Gaza, har det været sådan at Hamas faktisk, efter 2006, har lagt bånd på langt mere radikale islamistiske grupperinger i Gaza med henblik på at de netop ikke skal fyre raketter af mod Israel. Det gælder palæstinensisk Islamisk Jihad, og det gælder andre grupperinger. Hamas har, en islamistisk regering, slået ned på Al-Qaeda-affilierede islamistiske grupperinger, de har meget med i moskeer, de har slået dem ihjel i moskeer med henblik på at sikre at der fortsat ville være noget der bare mindede om en eller anden form for moderat stemme.

Martin Krasnik: - Moderate? Michael Irving, der blev affyret 80 raketter om dagen op imod den israelske reaktion her. Ifølge amerikanerne var det Hamas selv som stod bag… de der moderate fyre du taler om. Det er Hamas.

Michael Irving Jensen: Jeg siger… i kraft af den manglende lys der er for enden af tunnelen, er det sådan at Gazas befolkning desværre er radikaliseret, dag for dag. Og du ser en situation, hvor langt mere end radikale kræfter end hamas, de faktisk kommer til at blomstre op.

Martin Krasnik: Det du gør, det du altid gør Michael Irving Jensen. Det du gør, det er at du siger: Israel har selvfølgelig ret til at forsvare sig. Du siger også at det er for galt med de raketter som Hams fyrer af… og så siger du så ikke mere om det, ligesom du ikke har sagt et kuk om alle de mange tusinder af raketter som Hamas har fyret af mod civile, direkte mod civile i Israel i årene. Jeg har ikke set nogle artikler eller analyser fra din hånd om det. Nu reagerer du udelukkende med forklaring om, at det er Israels besættelse, der er kernen i at forklare, at Hamas bliver ved med at fyre raketter af.

Michael Irving Jensen: Ja, og det fastholder jeg da.

Martin Krasnik: Det er ufattelig ensidigt.

Michael Irving Jensen: … det er ufatteligt ensidigt, hvis man aldrig nogensinde tager hensyn til at hvad det er, som er ‘the rootcauses’ i den her konflikt.

Martin Krasnik: Alle taler om ‘the rootcauses’, alle taler om den besættelse.

Michael Irving Jensen: … det er påfaldende, at man ikke kan forstå, at det man faktisk skaber er et grundlag for radikalisering, og dermed også en situation hvor man vanskeliggør en fredelig løsning.

Martin Krasnik: Men kan du ikke se, at alle de argumenter du virkelig i substansen kommer med, fratager jo i realiteten Hamas for ansvar. Sagen er jo…

Michael Irving Jensen: Jeg siger da på ingen måde at Hamas ikke skal stå til ansvar.

Martin Krasnik: Jov, du har en god forklaring på det hele tiden.

Michael Irving Jensen: Naturligvis har jeg en forklaring. Man kan jo altid kontekstualisere og analysere med henblik på at skabe en forståelse for hvad det er for en situation vi er omgivet af. Det betyder ikke…

[...]

Martin Krasnik: … forhold dig lige til den tese?

Michael Irving Jensen: Nej, for det eneste du kan forstå det ud fra, er det jeg siger nu. … Problemet er jo at den israelske regering, siden 1994 faktisk, ikke har vist den nødvendige vilje til at afgive territorium.

Martin Krasnik: Lad os lige prøve at lave et eksperiment. Prøv at se det fra Israels side. Netanyahu sagde forleden i et sjældent ærligt interview, at han aldrig kan forestille sig at man trækker sig helt tilbage fra Vestbredden. Han sagde ‘hvis vi trækker os tilbage fra Vestbredden, et område der er tyve gange større end Gaza-striben. Hvem kan så garantere os, at vi ikke får et område der er tyve gange så stor som Gaza, med tyve gange så mange tunneler, og tyve gange så mange raketter ned i hovedet på os fra det er område. Hvem kan garantere det? Kan du garantere det Michael Irving?

Michael Irving Jensen: … Det er jo ikke fordi Israel ligefrem er på randen af destruktion. … Israel har endnu ikke taget nogen chance, det er jo det der er hele problemet. Jo længere tid de venter med at tage chancen, jo mindre taler der for en tostatsløsning. Den forsvinder stort set imellem hænderne på os.



22. juli 2014

Hamas-tro kommunist citeres i danske medier: Israel går efter civile, ikke ‘palæstinensiske soldater’…

Den pro-palæstinensiske kommunist Mads Gilbert blev i går citeret i Ekstra Bladet, som værende en der norsk læge der arbejdede ‘frivillig på Shifa Hospitalet’ i Gaza, og her til morgen kunne man høre ham i P1 Morgen. Han betragtede sig selv som ‘talsmand’, men sagde ikke for hvem. Makes me wonder.

Sidste tirsdag forsøgte PA-undhedsminister Jawad Awwad at besøge hospitalet, som respræsentant for samlingsregeringen. Han fik ikke lov til at komme indenfor, da hospitalet ifølge Washington Post var blevet “a de faco headquarters for Hamas leaders, who can be seen in the hallways and offices”. Såvidt konteksten.

Fra dagens P1 Morgen – Norsk læge i Gaza: De føler sig glemt af verdensssamfundet.

P1-vært: Først skal vi til Gaza, hvor de samlede dødstal i går rundede de 550, og det internationale samfund kæmper for at få parterne til at indgå våbenhvile. Men selv om det israelske militær har mistet det højeste antal soldater i mange år, ja, så har den israelske regering ikke i sinde at skabe fred lige nu. … Vi begynder timen inde i Gaza. Vi har nemlig talt med en oprørt norsk læge som i disse dage hjælper til på områdets største hospital, hvor det ene offer efter det andet bliver bragt ind.

P1-Korrespondent: Vi er ude foran akutmodtagelse på Shifa Hospitalet i Gaza. Indenfor er den norske læge og professor Mads Gilbert en af dem der tager imod. … Siden 80′erne har han jævnligt hjulpet på palæstinensiske hospitaler. … Shifa Hospitalet har 1800 ansatte, så medicinsk gør Mads Gilbert ikke den store forskel, siger han selv. Men som eneste udenlandske læge er hans rolle som talsmand vigtig, mener han.

Mads Gilbert, læge: Jeg er et øjenvidne, og jeg synes det er en vigtig medicinsk opgave at meddele verden, hvad der er årsagen til de sundhedsprobblemer, for de patienter, jeg har ansvaret for.

P1-korrespondent: – Og i Gaza det spørgsmål enkelt at svare på, siger han.

Mads Gilbert: Det overvejende altoverskyggende problem er den israelske bombning af Gaza og civilbefolkningen.

P1-korrespondent: – Og israelske myndigheders besked om at de forsøger at beskytte civilbefolkningen, giver han ikke meget for.

Mads Gilbert: Det er vel med respekt at melde en af de mest utrolige propaganda-bluff i denne krig.

P1-korrespondent: … måske to militante palæstinensere har han set blandt de dræbte (Gilbert: “… soldater, palæstinensiske soldater”)

[...]

P1-korrespondent: Ikke alene har Mads Gilbert svært ved at se at civilbefolkningen bliver beskyttet.

Mads Gilbert: Tværtimod, så virker det som om Israel vælger at lade civilbefolkning bløde og dø, og lade dem være et mål, for at knække den palæstinensiske vilje til modstandskamp.

NB: Da det er svært at transskribere norsk, og korrespondenten ikke gengiver ordret, kan Mads Gilbert være citeret upræcist.



21. juli 2014

København: Palæstinensere mindes ‘civile tab’, herunder Islamisk Jihad-leder Hafiz Mohamad Hamad

Følger man Israel/palæstina-debatten på Facebook, så springer det i øjnene, at stort set alle muslimer vitterligt mener, at medierne er for positive overfor Israel. Et helt igennem vanvittigt synspunkt. Eksemplerne er legio. I et indslag i 19-Nyhederne på TV2 søndag aften, fulgte man en ‘Mindehøjtidelighed for de dræbte’ på Rådhuspladsen i København. Netop som TV2′s udsendte nævnte ‘civile tab’, ses en kiste med navnet Hafiz Mohamad Hamad.

Hafiz Mohammed Hamad er ifølge arabiske kilder leder i Islamisk Jihad, som EU (og hermed Danmark), vurderer er en terrororganisation. I stedet for at lade en kendt islamist tale om israelernes ondskab, kunne journalisten spørge hvorvidt hans paraply-organisation støtter Islamisk Jihad? Det skete selvfølgelig ikke, og jeg forstår fint hvorfor Israel ikke lader sin anti-terrorkamp diktere af vestlig opinion. Indslaget kan ses på TV2 Play.

Peter Lautrup-Larsen, TV2: Rådhuspladsen i København i eftermiddag. 350 kister med navn og alder symboliserer de civile tab i Gaza. Budskabet er klart. Islam må ud af Gaza, og den danske regering må fordømme Israel.

Kasem Ahmed, Palæstinensiske Foreninger (tidl. Islamisk Trossamfund): Israel bliver ved med at bombe, Israel bliver ved med at dræbe civile, og de er fuldstændig ligeglade. Vi er nødt til at presse dem.

[...]

Peter Lautrup-Larsen: På Rådhuspladsen håber man at de mange protester gør indtryk på det politiske flertal, og på ministeren.

Mustafa Shabaad, studerende i markedsføringsøkonomi: Der er ikke nogen i verden der gør noget. Hverken den danske regering, den vestlige regering, vi hører ikke europæerne sige noget. Hvad havde i ellers regnet med? Selvfølgelig bliver vi nødt til at stå her. Selvfølgelig bliver vi nødt til at hæve vores stemmer.

[...]

Cecilie Beck, TV2: Martin Lidegaard. Du fordømmer Hamas, men hvorfor fordømmer du ikke også Israel der bliver ved med dræbe civile?

(TV2 Nyhederne, 20. juli 2014, Mindehøjtidelighed for de dræbte – Indsat: Islamisk Jihad-logo)

“Designated as terrorist organization by Australia, Canada, the European Union, Japan, the United Kingdom and the United States.” (Wikipedia om Islamic Jihad)



20. juli 2014

Palæstina for Mangfoldighed, den yderste venstrefløj og islamister demonstrerer for ‘palæstinensere’

Når jeg skimmer billederne fra diverse pro-palæstinensiske demonstrationer, så står det klart, at den yderste venstrefløj intet problem ser i at støtte Hamas, hvis blot det foregår indirekte med vendinger såsom ‘undertrykte palæstinensere’, ‘Gazas børn’ og fremdeles. Billeder herunder er sakset fra en palæstinensisk støtteside, og kunne have haft billedteksten ‘Palæstina for Mangfoldighed’.

(Marxistiske PFLP med islamist-vennerne; Paldf.net)

“Allah er [Hamas] mål, profeten dens forbillede, Koranen dens forfatning, Jihad dens vej og døden i Allahs tjeneste dens mest sublime tro.” (Hamas charter, kap. 13 via Mikkel Andersson)

“Nu er Palæstinas uendelige lidelseshistorie igen i front, fordi Israel er gået i krig mod Gaza for tredje gang på seks år. Hvert enkelt liv, der går tabt eller kvæstes på legeme og sjæl i spiralen af blodige hævnaktioner i hele Mellemøsten, er samme tragedie for en familie og for drømmen om civilisation og humanitet i denne verden.” (Mogens Lykketoft i tale, 16. juli 2014)

Fra onsdagens pro-palæstina-demonstration i København.

Oploadet Kl. 19:15 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


19. juli 2014

‘Raske Penge’: Israel er skurken, først fred når der kommer ‘en deling mellem Israel og Palæstina’…

For et par år siden var Rasmus ‘Raske Penge’ Poulsen et af hovednavnene, da Projekt Antifa (/Antifascistisk Aktion) afholdt 3-årsfest i Ungdomshuset på Dortheavej. I går kunne man se ham igen, da Ekstra Bladets Sarah Stilling Skrivergaard (RUC, ‘Progressiv Meningsdanner’ v/ Cevea) var til pro-palæstinensisk demonstration, og spurgte den venstreorienterede rapper om hans syn på Israel/palæstina-konflikten.

Det blev en bizar analyse. Israel var for ham konfliktens skurk, desuagtet at han ikke troede på fred, før det kom til en “en deling mellem Israel og Palæstina”. I krige er sandheden det første offer, lød det, og han vidste tydeligvis intet om Hamas’ fundamentale modstand mod en tostatsløsning. Fra EB.dk.

Sarah Stilling Skrivergaard, Ekstra Bladet: Hvorfor er du mødt op til den her demonstration i dag?

Rasmus Poulsen, musiker: Det er da fordi jeg synes det er fucked op det der foregår nede i Mellemøsten, og jeg gerne vil vise min utilfredshed med, sådan som Israel især opfører sig.

Sarah Stilling Skrivergaard: Nu skal det ikke være hemmelighed, at det her er en pro-palæstinensisk demonstration, men der har jo også været, hvad skal man sige – den israelske regering påstår jo, at det er Hamas der har startet den her konflikt, fordi Hamas angiveligt har henrettet israelske teenagere. Hvad tænker du om det?

Rasmus Poulsen: Altså jeg tænker for det første, at sandheden altid er en af de første ofre i enhver krig, og det er jo ikke en konflikt der er startet indenfor de sidste par uger. Det er jo ligesom en konflikt der har været der siden Israel blev – besatte Palæstina. … Jeg demonstrerer ikke sådan for Hamas, vel. Jeg er godt klar over at det er en krig, og begge parter selvfølgelig fører krig med alt det svineri det fører med sig. … I den konflikt som er så ulige mellem Israel og Palæstina, der bliver min sympati nødt til at ligge hos palæstinenserne, altså.

Sarah Stilling Skrivergaard: Hvad tænker du der skal til før vi kan få en løsning på en her konflikt?

Rasmus Poulsen: Altså, det er jo noget med, som jeg ser det, altså der bliver nødt til at være en slags forlig. Der bliver nødt til at være en deling mellem Israel og Palæstina…

Sarah Stilling Skrivergaard: Hvad mener du vi som danskere måske kan gøre?

Rasmus Poulsen: Jeg mener at vi som danskere kan prøve at ligge mærke til hvem af vores politikere der støtter op omkring Israel, og hvad for nogen der tør tage afstand fra de ting der foregår. For Danmark er et land som er i en eller anden form for alliance med Israel, igennem vort venskab med USA, og måden vi bakker op omkring næsten alt hvad de finder på. Det synes jeg godt vi kan lade være med at gøre. … Det kræver mod at stå imod en så stærk nation som Israel. Det synes jeg i bør gøre, og der kan man som befolkning vise sin modstand, skrive læserbreve, sige til politikerne at de ikke skal ske i vores navn – at vi ikke vil bakke op om det land, det som Israel gør.

(Rasmus ‘Raske Penge’ Poulsen til AFA-fest og som EB.dk-kendis; Foto: Facebook, EB.dk, collage)

“Vi har befriet Gaza, men har vi anerkendt Israel? Har vi opgivet vort land, som blev besat i 1948? Vi kræver befrielse af Vestbredden og etableringen af en stat på Vestbredden og Gaza – med Jerusalem som hovedstad, men uden at anerkende Israel. Dette er det afgørende: Uden at anerkende den israelske fjende på én eneste tomme land … Vor plan for det første er at at etablere en stat – men dernæst følger at få hele Palæstina. Jeg vil sige dette højt og tydeligt, så at ingen kunne finde på at beskylde os for politisk strategi: Vi vil aldrig anerkende den israelske fjende! (Hamas-leder Mahmoud al-Zahhar, 15. juni 2010 via Søren Espersen)



18. juli 2014

“Øen er omringet af døde fisk, mens turisterne ubekymrede fester… Uvidende om, hvad der venter dem.”

Tilbage i 2005 lancerede integrationskonsulent Fahmy Almajid den tese, at militant islamisme var en følgevirkning af ‘den hårde debat om islam og muslimer’. Problemerne relateret til Islam er siden vokset, i lighed med Dansk Folkepartis folkelige opbakning. Trods ovenstående, så er Fahmy Almajids kronik i gårsdagens Jyllands-Posten yderst læseværdig – Er Vesten fuldstændig blind?.

“Isil udråbte for nylig et nyt kalifat, som bliver bagatelliseret af Vesten. Isil er verdens rigeste terrororganisation og har avancerede våben til rådighed. Skal vi bare vente på, hvor den slår til næste gang? Terrororganisationen Isil udråbte i slutningen af juni et stort område i Irak og Syrien som muslimsk kalifat. Området er ca. fire gange større end Danmark. Både politikere og diverse eksperter i Vesten bagatelliserede hændelsen og kaldte det for propaganda og tom snak. …

Situationen minder mig om en film, jeg så tilbage i 1960’erne, ‘The Day The Fish Came Out’. Et fly med to atombomber ombord taber disse i havet ved en græsk ø. I al hemmelighed bliver der igangsat en aktion for at finde bomberne. Den ene bombe finder man, men den anden forsvinder i havet. Den afsluttende scene i filmen viser en stor fest på øen, hvor turister fra hele verden fester. De drikker, danser og griner. I hurtige klip ser man stranden, hvor døde fisk i store mængder stiger op til havoverfladen. Kameraet zoomer ind på festens centrum for så langsomt at panorere ud. Til sidst ser vi øen fra luften. Øen er omringet af døde fisk, mens turisterne ubekymrede fester videre. Uvidende om, hvad der venter dem.

(Michael Cacoyannis’ The Day the Fish came out, 1967)

Et islamisk kalifat er den ultimative drøm for alle islamister og salafister i verden. … Foreløbig har al-Qaeda i Nordafrika udtalt sin støtte til kalifatet. Dette har samme mål, som al-Bannas drøm for 84 år siden; bekæmpelse af vestlig påvirkning af muslimerne. I det nye kalifat må kvinder ikke vise deres ansigt eller bruge neglelak. Det er forbudt for mænd at ryge, kristne skal betale en ekstra skat, og samtlige geders rumper skal dækkes til. Hvorfor? Jo, den lille hale løfter sig af og til, så kønsdelene er synlige. Tilsyneladende en stor fristelse for Isils medlemmer. …

Døde fisk har flydt i overfladen gennem lang tid. Da amerikanerne løslod al-Baghdadi i 2005 fra et fængsel i Irak, udtalte han: ‘See you in New York’. … Ser Vesten ikke de døde fisk?



17. juli 2014

Venstreekstremist skyder politimand, kommunist laver scene i EU-parlament, DR skriver om racismedom

De danske medier skriver kun om græsk politik, når emnet er højreradikale Golden Dawn. I går blev Nikos Maziotis fra den græske terrororganisation Revolutionary Struggle anholdt efter et skudopgør i Athen, og selvom han skød en politimand i benet, så blev det ikke en sag for de danske medier. (fraregnet BT)

Herunder et foto fra Europaparlamentet, tirsdag ved middagstid. Marine Le Pen har fået ordet for at tale om valget af den kommende EU-præsident, men afbrydes af Konstantinos Papadakis fra Communistparty of Greece (KKE). Europaparlamentsformand Martin Schultz irettesætter ham, og må til sidst indkalde en vagt.

(Konstantinos Papadakis fra Communistparty of Greece i EU-parlamentet, 15. juli 2014; YT)

Nogenlunde samtidig

“Eks-politiker i fængsel for at kalde minister abe” (DR Online om tidligere Front National-politikers racismedom for Facebook-ytring, 16. juli 2014 Kl. 06.53)

“Tidligere politiker skal i fængsel: Kaldte minister for abe” (DR Online, 16. juli 2014 Kl. 14.21)


DR: “Våbenhvile er tilsyneladende faldet til jorden, og Israel fortsætter sine luftangreb mod Gazastriben.”

Selvom Hamas har et solidt folkeligt mandat i Gaza, valgte Israel onsdag aften at iværksætte en ensidig humanitær våbenhvile. Israel indstillede allerede tirsdag kamphandlingerne, som en konsekvens af et egyptisk våbenhvileforslag, men det holdt kun nogle timer, da Hamas valgte at fortsætte raketangrebene. Da konflikten igen fik to parter, lancerede DR atter Israel som skurk. For visse medier har Hamas tilsyneladende ideologisk carte blanche. Bemærk den passive agens.

Når nu Hamas hellere vil følge sit kompromisløse religiøse udgangspunkt end søge freden, så skulle man tro de mange herboende palæstinensere, der angiveligt demonstrerer for fred, nu ville gå i rette med terrororganisationen. Det er ikke sket, og ikke engang den pro-palæstinensiske venstrefløj kan få sig selv til at undsige Hamas. Hadet til Israel må virkelig stikke dybt.

(DR Online, 15. juli 2014: Israel genoptager bombardementer af Gazastriben)

“Allah is its goal, the Prophet its model, the Qur’an its Constitution, Jihad its path and death for the case of Allah its most sublime belief.” (Hamas Charter, artikel 5)

[Peace] initiatives, the so-called peaceful solutions, and the international conferences to resolve the Palestinian problem, are all contrary to the beliefs of the Islamic Resistance Movement. For renouncing any part of Palestine means renouncing part of the religion; the nationalism of the Islamic Resistance Movement is part of its faith, the movement educates its members to adhere to its principles and to raise the banner of Allah over their homeland as they fight their Jihad…” (Hamas Charter, artikel 13)

Oploadet Kl. 01:56 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


14. juli 2014

“We develop defensive systems.. to protect our civilians.. they use their civilians to protect their missiles”

Egentligt orker jeg ikke at sætte mig ind i Israel/palæstina-konflikten, og var det ikke for mediernes skæve dækning, så ville det ikke være Urias-stof. “In any war between the civilized man and the savage, support the civilized man.”, lød det fra den amerikanske bloggosfære for et par år siden, og sværere er det i virkeligheden ikke. Eva Agnete Selsing betegner i Berlingske den ‘moralske relativering’ som værende udtryk for ‘intellektuel dovenskab’, og det er lige på kornet.

Selv PA-leder Mahmoud Abbas forstår ikke Hamas’ seneste kampagne, og der er ikke meget fornuft i Hamas. PA’ ambassadør i FN Ibrahim Kraishi kalder Hamas-angrebene for en forbrydelse mod menneskeheden, men vestlig Palæstina-venner er iskolde. Måske er hadet til Israel større end kærligheden til Gaza.

Fredag talte premierminister Benjamin Netanyahu ved en pressekonference i Forsvarsministeriet.

The difference between us is simple. We develop defensive systems against missiles in order to protect our civilians and they use their civilians to protect their missiles. And this is the entire difference: They fire indiscriminately at our civilians and our cities in order to attack them. Sometimes they hit soldiers by mistake. We strike at their armed forces and sometimes we hit civilians by mistake.” (Premierminister Benjamin Netanyahu, Tel Aviv, 11. juli 2014)

(Hamas til palæstinensere: Bliv martyr på taget – IDF til palæstinsenere: Forlad bygningen)

“… taget i betragtning, at Israel i skrivende stund har gennemført over 500 luftangreb, må man enten konkludere, at Israel er patetisk uduelig til at slå mennesker ihjel, eller mere plausibelt: At landet går langt i sine forsøg på ikke at dræbe dem. …

Det værste civile dødstal – syv, ved seneste optælling – stammer fra et angreb på et hus i Khan Yunis, der var bolig for en terroristkommandant. Hamas kaldte det en ‘massakre mod kvinder og børn’. Men beboere siger til avisen Yedioth Aronoth, at familien fik både et advarselsopkald og et bank på taget.

En israelsk sikkerhedsofficer hævder, at de israelske styrker ikke affyrede deres missil, før familien havde forladt huset. Samme talsmand siger også, at han ikke forstår, hvorfor nogle medlemmer af familien og tilsyneladende også deres naboer, gik tilbage i huset. De lokale beboere siger, at de forsøgte at ‘danne menneskeskjolde’. (William Saletan i Information, 12. juli 2014: Israels bestræbelser på at skåne civile er eksemplarisk)

“De opfordrer civile til at stille sig på hustagene, når israelerne har advaret om et forestående angreb. Hvorfor? Fordi Hamas ønsker, at deres egne bliver slået ihjel. De håber, at så mange palæstinensiske civile som muligt mister livet. Deres egne kvinder. Deres egne børn. Allan Dershowitz har døbt det ‘dead baby strategy.’ (Rune Selsing på JP.dk, 14. juli 2014: Døde børn som strategi)

De enøjede medier gjorde det til en større historie, at en gruppe Sderot-israelere stille og roligt betragtede IDF-bombeangreb i Gaza. Herunder en video af arabere bosat i Israel, der under Allah u-akbar-råb fejrer Hamas’ raketangreb. Den ene part (voksne) håber at der nu vil blive fred, den anden part (inkl. børn) håber på krig, og ser det hele med islamiske briller. Fred, når jøderne er udrenset fra Arabien, og ikke en dag før.

(Arabere fejrer Hamas’ raketangreb; Vladtepes)

For yderligere info om konflikten anbefaler jeg Facebook-grupperne Like for Israel Denmark og The Israel Project, der sprøjter interessante informationer ud, der sætter mediedækningen i perspektiv.

Oploadet Kl. 22:13 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


12. juli 2014

Rollemodel til ‘fredsdemonstration’: Krigen “startede i 1948.. Palæstina er også Haifa, Jaffa.. og Tel Aviv”

Fredag agerede venstreradikale Leila Stockmarr ekspert om Israel/palæstina-konflikten i Go’ Morgen Danmark på TV2, og det er tilsyneladende svært for medierne at finde eksperter der ikke har noget i klemme politisk.

Senere på dagen demonstrerede palæstinensere og sympatiserende venstreorienterede flere steder i landet, hvad blandt andet inkluderede Hamas-bannere på Rådhuspladsen i København. I Odense talte en Bilal Al-Issa til et arrangement Fyens Stiftstidende vælger at kalde en ‘fredsdemonstration’. Fra talen af Politikens rollemodel, der indtil for nyligt var tilknyttet ‘Det Danske Hus i Palæstina’, og stadig figurerer på Kulturministeriets hjemmeside som værende en af ‘Ministerens ungerådgivere’.

“Den her krig startede ikke da tre israelske bosættere blev fundet dræbt på Vestbredden. Og den startede heller ikke da den 16-årige Mohammed Abu Khudair blev kidnappet, tortureret, tævet, fik benzin oversig, og blev brændt levende ihjel af israelske terrorister. Den her krig startede i 1948, da et fremmed folk kom og besatte landet, og opførte en zionistisk stat på ruinerne af palæstinensiske hjem, kultur og historie. Palæstinensernes lidelser startede ikke for 4-5 dage siden… Kampen fortsætter for befrielsen af Palæstina. Hele vores Palæstina. Vi er ikke bange for nogen, og vi siger det højt og tydeligt: Palæstina er ikke kun Gaza og Vestbredden, Palæstina er også Haifa, Jaffa, Safed, an-Naṣirah (Nazareth) og Tel Aviv. Beer Sheva og Al Quds (Jerusalem) (Bilal Al-Issa, Flakhaven, Odense, 11. juli 2014)

(Ministerens ungerådgiver Bilal al-Issa; KM.dk)

Opdate. Selvom videoen der ledsagde artiklen på Fyens.dk, lå på avisens ‘Mitfyndk’-profil på Youtube, så røg den offline i løbet af natten. Da jeg konfronterede Bilal Al-Issa med stednavnene lidt over 02.00 i nat, pointerede han “det var en lille fejl jeg sagde tel aviv.. Jeg sagde, haifa, akka, jaffa, nazareth, beer sheva og al quds (jerusalem).” – Med det efterfølgende spørgsmål: “Er du fra Fyens stiftstidende?”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »





Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper