29. marts 2015

Professor Peter Hervik om islamkritik: En tankerække der “… ender med Anders Behring Breiviks logik”

Søren Villemoes har pint sig selv igennem et DIIS-arrangement om ytringsfrihed, terror og Islam. Skræmmende referat i Weekendavisen – Godt er bedre end ondt (ikke online).

“Første oplægsholder er professor i antropologi ved Aalborg Universitet, Peter Hervik. Han lægger ud med at forklare, at vestlig identitet skabes som modsætning til forestillingen om en tilbagestående, primitiv vild. Den danske kulturkamp, Muhammedkrisen og reaktionerne på angrebet i Paris skal derfor ses i den kontekst.

‘Muslimer er meget let kategoriseret og stigmatiseret. …,’ siger han. … Hervik forklarer, at hvor politikerne efter 11. september kaldte på hårdere integration, kalder de nu på antiradikalisering. Men radikalisering er et problematisk begreb ifølge Hervik. Det er folkene i Lars Vilks-komiteen, der stod bag arrangementet på Krudttønden, også: ‘Vi ved, at de i Krudttønden var de samme mennesker, som vi så i Dan Park-sagen og under kampagnen for Muhammedtegningerne. De er en del af en forening, der enten er islamkritisk eller islamofobisk. …

(DIIS, 20. marts 2015: Limits of tolerance, freedom of expression…)

Den næste oplægsholder er medieforskeren Gavan Titley, der er lektor ved Maynooth University i Irland. … i farten står et par af Titleys pointer klart: Det giver ikke mening, at se terrorangrebet på Charlie Hebdo som et angreb på det ‘abstrakte begreb ytringsfrihed’. Tværtimod…

‘Charlie Hebdo er et magasin, der hægter sine antimuslimske provokationer op på en politik om ytringsfrihed,’ forklarer han og afslutter sit indlæg med en række spørgsmål, han synes bør have mere fokus: Kan en mainstream medieaktør virkelig kæmpe for lige muligheder i et ulige, racistisk samfund? Kan satire dementere socioøkonomisk magt? … Han afslutter: ‘Og hvilken frihed er det, der måles i dens evne til at krænke og ikke oplyse? Og som karakteriseres af dens underliggende trussel om, at hvis du ikke kan lide min slags frihed, så har du ingen ret til at leve med mig?

Den tredje og sidste oplægsholder er franskmanden Aurelien Mondon, der er forsker i komparativ politik ved University of Bath i England.

Hans oplæg fokuserer på den politiske kontekst i Frankrig i forbindelse med angrebet på Charlie Hebdo. Det starter i efterkrigstiden: ‘Genetisk racisme var en tabt sag. Du kunne ikke overbevise nogen om det, så man måtte finde andre strategier. Det blev i stedet til et spørgsmål om kulturelle forskelle. … Derfor kalder jeg det ‘neo-racisme’, når man taler om kulturelle forskelles inkompatibilitet, om at være imod multikultur og eliten, muslimske indvandrere og kolonisatorer.

[...]

Det er tid til spørgsmål fra salen. Til venstre for scenen har den dansk-iranske blogger Jaleh Tavakoli hånden oppe.

‘Hvordan definerer I islamofobi? Og hvorfor er Lars Vilks og Charlie Hebdo racister?’ spørger hun. …

Selvom islamkritik ikke skal forveksles med islamofobi, ser Mondon med uro på mere spiselige udgaver af islamofobien: ‘Den liberale islamofobi er lettere at acceptere, se for eksempel burka-forbuddet i Frankrig. Det gør den liberale islamofobi mere farlig.‘ Gavan Titley vil ikke kalde Charlie Hebdo racistisk eller anti-racistisk, men…

Peter Hervik giver også sit bud på en islamofobi-definition: ‘Det er en form for racisme. Jeg siger ikke, at for eksempel Lars Vilks er racist. Men jeg bliver nødt til at se på, om det, han siger, er neo-racistisk. Os-dem-relationen er altid et spørgsmål om dehumanisering og marginalisering…’ forklarer han.

En tilhører vil gerne vide, om der ikke er for meget, der bliver anset for islamofobi, som i stedet burde anses for islamkritik. Peter Hervik virker ikke bekymret: ‘Jeg har hørt argumentet for nylig, at man ikke skal bruge ordet ‘islamofobi’, da det gør det umuligt at kritisere islam. Islam skal åbenbart udvælges, fordi der tilsyneladende er behov for at sige noget om det. Men det fjerner jo opmærksomhed fra andre kulturer, der også kunne kritiseres, for eksempel rygning, narkomisbrug og druk. Der er, som om der er en sandhed om islam, der skal ud. Men hvis du kigger nærmere, ved I, hvad jeg ender med? Jeg ender med Anders Behring Breiviks logik.‘.”



27. marts 2015

Tre anholdt for at planlægge attentat mod forsvarsminister Wammen: En pakistaner, en somalier…

Mindst tre blev anholdt i forbindelse med gårsdagens ransagelser i flere multikulturelle forstæder til København, forlyder det i dag. Ingen af dem er sigtet efter terrorparagraffen, formentligt en konsekvens af politiets manglende ‘tålmodighed’ i lyset af Omar Husseins terrorangreb. Fra TV2 Online – To sigtet for attentatplaner mod minister.

“De to mænd, der i går blev anholdt under ransagninger i Storkøbenhavn, er sigtet for at planlægge et attentat mod forsvarsminister Nicolai Wammen (S). Det bekræfter forsvarsadvokat Bjørn Elmquist til TV 2. Han er advokat for den ene. …

– Generelt kan jeg dog sige, at vi jo opererer i et skærpet trusselsbillede, og at det derfor er vigtigt, at politiet udviser rettidig omhu og handler hurtigt, når vi modtager oplysninger, der kan give anledning til bekymring, siger ledende politiinspektør Jørgen Skov.

Der er tale om en mand af pakistansk oprindelse og en mand af somalisk oprindelse. Den ene blev anholdt efter en ransagning på en adresse i Ishøj, mens den anden blev anholdt i Taastrup.

Nicolai Wammen har siden terrorangrebet 14. og 15. februar været under PET-beskyttelse.”

Oploadet Kl. 15:45 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

Tyske blogs hævder at Andreas Lubitz konverterede til Islam, men ‘einer sagte’ er ikke dokumentation

Det var ikke meningen jeg ville skrive noget onsdagens flystyrt før der kom detaljer frem, men nu hvor flere tyske blogs kører historien som et islamisk terrorangreb, så må det være på plads med lidt kildekritik. Den ellers troværdige Michael Mannheimer drager konklusionen i posten Copilot der Airbus-Unglücksmaschine war Islamkonvertit… I brødteksten noteres følgende om Andreas Günter Lubitz:

“Der Geisteszustand nach Aussagen jener, die Lubitz persönlich kennen

Es hieß, dass Lubitz eine muslimische Freundin hatte. Es ist unklar, ob sie immer noch aus Lubitz zum Zeitpunkt des Absturzes zusammen waren. Und es ist unklar, ob er die Frau durch seine muslimischen Freunde kennenlernte.

Einer sagte, dass Lubitz hatte sich die Beziehung zerbrochen, nachdem er sich verpflichtet, Jihad für Allah begehen. Wir wissen, dass Lubitz seine Ausbildung an der Lufthansa Flight Training School in Bremen, Deutschland, absolvierte.

Bremen ist die Heimat der Moschee Masjidu-l-Furqan Moschee…”

I journalistisk henseende er ‘det forlyder’ og ‘nogen siger’ uden henvisning til eksakt kilde fuldstændigt ubrugeligt, og dokumentationen er ikke-eksisterede. At islamister hylder ‘martyren’ på nyoprettede Facebook-sider, siger på samme måde intet om noget – det åbne samfunds iboende svaghed. På internettet ses ofte røg uden en brand.

For nuværende, så er det på ingen måde sandsynliggjort, at medierne undlader at fortælle sandheden. Og lige netop troen på sandhedens magt burde være det der adskiller MSM og islamkritiske undergrundsmedier. Det er en god følelse at komme først med en historie, men det kræver der er en historie.

Personligt kan jeg ikke se det ændrer noget som helst ved vor viden om Islam, hvorvidt Andreas Lubitz i depressiv tilstand begik et kynisk selvmord, eller hvorvidt han foretog et modbydeligt terrorangreb i Islams navn. Ikke det mindste. Ligesom Breiviks likvideringer ikke gjorde multikulturen til en god ide, så bliver Islam heller ikke en god ide, blot fordi lige netop det her flystyrt ikke var et terrorangreb.

(Grafik fra Michael-Mannheimer.net, 26. marts 2015)

Jeg lader posten stå øverst i et døgns tid. Brug endelig kommentarfunktionen til crowdsourcing…

Oploadet Kl. 15:21 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer
Arkiveret under:


22. marts 2015

Syrien-jihadists mor ‘tog fint imod sin søns beslutning om at blive muslim': “Islam kom som kaldet…”

Politiken giver apologien fuld skrue i de her dage, og ‘hele Danmarks Radio’ kobler sig på efter bedste evne. Historien om Lukas Dam er tragisk, men formuleret lidt kantet, så er det bedre han dør end dræber. Fra artiklen, der i lighed med seneste omgang HUT-apologi er skrevet af Jakob Sheikh – ‘Dér var han, min skatterfis, udråbt til martyr’.

“… at Lukas Dam fra Sydhavnen skulle ende sine dage som en af dem, i kamp for Islamisk Stat, havde de færreste set komme.

Han voksede op som et forsigtigt væsen, der kæmpede med at få sit verdensbillede til at passe med omgivelsernes. Lukas var diagnosticeret med Aspergers syndrom og opmærksomhedsforstyrrelse, og det gjorde hverdagen i klasselokalet på Ellebjerg Skole kompliceret. Indvendig råbte tankerne i munden på hinanden.

… selv om Lukas med en tidligere klassekammerats ord havde ‘et hjerte af guld’, tog rodløsheden med tiden fast bolig i en dreng, der magtede meget, men kunne miste grebet om endnu mere. Flere gange stak han af, han følte sig svigtet af skolen, blev svær at styre og kom ud i småkriminalitet. Det fremgår af personlige sagsakter, Politiken har set.

… en mislykket anbringelse og et senere ophold på Nexus, en institution for kriminalitetstruede unge, gjorde ikke det indvendige tordenvejr mildere, tværtimod. Ikke desto mindre var det her, omkring 15-års-alderen, at Lukas for første gang fandt sig en gruppe venner, der ifølge familien tog sig kærligt og beskyttende af hans følsomme væsen. Det betød to ting: Lukas valgte kriminaliteten fra. Og Lukas valgte islam til. …

Troen på Gud kom som sendt fra himlen. Hvor fundamentet for dagligdagen på grund af Lukas’ autisme hidtil havde været som kviksand, gav den nyfundne religion faste rammer. 5 daglige bønner og håndfaste svar på alskens spørgsmål gjorde islam tryg og let at forholde sig til.

Karolina tog fint imod sin søns beslutning om at blive muslim; det var rart at se, hvordan islam fik ham til at samle sig, tage sig en uddannelse som fitnessinstruktør og lægge kriminaliteten på hylden.

»Da Lukas sprang ud som muslim, var han midt i sit livs sværeste periode. Islam kom som kaldet, og han begyndte at få en ro, som han aldrig havde haft før. Han fandt et ståsted i sit liv, og det var fantastisk at opleve, hvordan han fik appetit på nye mennesker og på livet«, husker Karolina Dam.”

(Jihadisten Lukas Dam, Syrien, december 2014; Syrienblog)

Mere i en næsten identisk artikel på DR Online – Mor til IS-kriger står frem: Myndighederne gør ikke nok.

“Lukas Dam led af Aspergers syndrom og havde problemer med at finde sig til rette i livet. Først da han som teenager konverterede til islam, fandt han et godt sted at være sig selv. I begyndelsen var Karolina Dam lykkelig for, at sønnen havde fundet sit kald.

- Det kom bare som kys fra himlen, siger hun.

Men som tiden går, bliver Lukas Dam mere og mere fanastisk i sin tilgang til islam. Han begynder at trække sig væk fra sin familie, vil ikke være i lokalet, hvis der bliver serveret svinekød, forsøger at overbevise sin mor om, at hun skal konvertere. Til sidst forlader han Danmark og rejser mod Syrien uden at sige farvel. For Karolina Dam er det vigtigt at understrege, at det ikke er islam, der er skyld i hendes søns skæbne.

– Vi skal kunne skelne mellem islam og en sekt (Islamisk Stat, red.), der manipulerer med islam. At muslimer ikke er terrorister, siger hun.”

Oploadet Kl. 20:57 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


21. marts 2015

Set i Politiken: Palæstinensere mente Muhammedtegningerne indikerede at ‘holocaust var undervejs’

Islamismen er en global ideologi, men skal der findes en særlig national forklaring, så må fokus rettes mod integrationslobbyen der har bildt tilrejsende muslimer ind, at Danmark er et kulturelt tomrum hvor alt er til forhandling bortset fra Islam. Apologien for Omar Hussein nåede nye højder i onsdagens Politiken, hvor antropolog Anja Kublitz gengiver absurditeter fra herboende palæstinensere, forklarer jødehad med sociale problemer, og drømmer sig tilbage til de glade 90’ere, da flygtninge blot støttede venstreorienterede terrororganisationer.

Fra Politiken – Uvelkommen i sit eget land.

“Heller ikke september 2005 var nogen drømmemåned for palæstinensiske flygtninge i Danmark. Den ene dag kunne de læse i avisen, at Dansk Folkepartis mavedanser Louise Frevert satte lighedstegn mellem muslimer og kræftceller. Den anden dag stod Brian Mikkelsen, kulturministeren, på talerstolen ved de konservatives landsmøde og kaldte den muslimske kultur for middelalderlig. Og netop som ramadanen, muslimernes højtid, var begyndt, trykte Jyllands-Posten en masse tegninger, som latterliggjorde deres profet.

Det var i kølvandet på Muhammedtegningerne, at flere af de palæstinensiske familier i ghettoerne, som antropologen Anja Kublitz havde kontakt med, begyndte at udspørge hende: Hvordan vidste jøderne, at Anden Verdenskrig var ved at bryde ud? Hvornår vidste de, at jorden brændte under fødderne på dem – at holocaust var undervejs. Hvad var tegnene?

‘De følte, at det danske samfund var efter dem på alle mulige måder – og nu også efter deres religion. Mange af de samtaler, jeg havde med dem, tog udgangspunkt i den her ‘så tag dog hjem’-stemning, der var omkring dem. De følte, at de var nødt til at flygte, men de vidste ikke hvorhen. De har jo ikke noget land. Og de havde heller ikke ressourcerne. Nogle af dem af har knap nok ressourcerne til at komme til en anden by’, siger Anja Kublitz. …

Den dårlige nyhed er, at september 2005 ikke var noget lavpunkt. De palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere er for en stor dels vedkommende præget af voldsommere sociale problemer end for ti år siden. Et åbenlyst symptom på tilstanden er Omar el-Hussein…

‘Vi kan ikke forklare præcis, hvorfor han greb til våben, men vi kan fortælle, at der er rigtig mange, der er vrede på det danske samfund og føler sig udelukket af det. Der er Omar ikke exceptionel overhovedet, selv om det ville jeg ønske, at jeg kunne sige, han var’, siger Anja Kublitz. …

‘Hvis du har den hudfarve, den alder, det køn og bor i det område, er der er en stor risiko for at blive tilbageholdt. De unge drenge er i perioder blevet kropsvisiteret dagligt. Det er et meget uheldigt møde med den danske stat. Hvis man er en pubertetsdreng, der ikke føler sig helt tilpas i sin egen krop, er det ikke så sjovt at blive stoppet af politiet og bedt om at tage bukserne af i det offentlige rum’, siger Anja Kublitz. …

De unge føler ikke, at forældrene forstår deres afmagt over for den diskrimination, de føler, at de bliver udsat for.

(Se evt. Omar Abdel Hamid el-Hussein, danskfødt palæstinenser – ‘… han hadede jøder’)

Op gennem 1990’erne kommer der større fokus på muslimsk kultur i Danmark. … Og, jovist, palæstinenserne var muslimer, men deres identitet var mere præget af, hvilken fraktion af PLO (Palæstinensernes Befrielsesfront) de tilhørte i flygtningelejrene. Og det var alt fra marxistist-leninister til sekulære socialistiske partier.

Nu er der en ny terrorpakke på vej. Er folk i miljøet vrede på Omar?

‘Der er flere, der ikke mener, at de to drab er Omars skyld, men derimod at det er tegningesagens skyld. …’.”



20. marts 2015

Flere anholdte: “… kan sagtens være 100, der er parat til at gøre det samme som Omar El-Hussein”

DR Online fortæller, at boligselskabet Lejerbo vurderer at der kan være “100, der er parat til at gøre det samme som Omar El-Hussein”, og hele “1.000, der er parat til at støtte det”. Boligforeningen advarer, men kommer ikke med løsningsforslag. Torsdag kom endnu en anholdelse relateret til terrorangrebet i sidste måned. Fredag endnu en.

En af de anholdte i Fields-skyderiet skulle ifølge kilde være 25-årige Mohamed S., kriminel islamist, der tidligere har været i PET’s søgelys i forbindelse med større sag om våbenkøb, der oprindeligt inkluderede en terrorsigtelse. Fra BT – BT afslører: Anholdt fra Field’s kendt af PET fra spektakulært våbenkøb.

“Bt.dk kan afsløre, at den nu 25-årige mand i foråret 2012 var en af de involverede i et spektakulært våbenkøb af to AK-47 automatrifler, som PET frygtede skulle bruges til en terrorhandling.

Det udløste 27. april 2012 en storstilet politiaktion, hvor politiet og PET slog til på flere adresser i Herlev-området. Tre unge mænd blev anholdt og dagen efter fængslet for våbenkøbet af de to automatrifler, der var blevet aftalt og gennemført dagen inden ved Hareskov s-togstation.

Siden kom det dog frem, at det i virkeligheden var en hemmelig agent fra PET, der havde optrådt som sælger af de to automatrifler, som i virkeligheden ikke var i stand til at skyde.

De tre anholdte blev i første omgang sigtet efter terrorparagraffen, men politiet ændrede siden anklagen til en knap så alvorlig – nemlig ulovlig våbenbesiddelse – hvad der endte med at koste den nu 25-årige mand en dom på halvandet års fængsel og en betinget udvisning af Danmark ved Retten på Frederiksberg.

Motivet til skyderiet er endnu ikke klarlagt med sikkerhed, men formodes at være et udslag af en indbyrdes strid mellem to grupperinger i bandemiljøet.”

(25-årige Mohamed S., anholdt torsdag)

Oploadet Kl. 05:51 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
Arkiveret under:


17. marts 2015

Alternativets Ulla Sandbæk: Israel har ikke ret til selvforsvar, “Hamas er en frihedskæmperbevægelse”

“Er det ikke svært at være udenrigsordfører for et parti som ikke har en udenrigspolitik?”, spurgte Radio24syv her til morgen sognepræst Ulla Sandbæk, der er spidskandidat for Alternativet og partiets officielle udenrigs- og asylordfører. Hun var netop blevet sat på plads af partileder Uffe Elbæk. Fra det originale interview i Det Røde Felt, der startede det hele – Har Alternativet et alternativ til den første udenrigs- og asylpolitik? (15. marts 2015).

Lars Trier Mogensen, Det Røde Felt: Hvad mener Alternativet om Israel/palæstina-konflikten, og hvad er det for nogle løsninger I ser for Jer?

Ulla Sandbæk, Alternativet: Vi ser for det første den løsning, at vi er nødt til at anerkende Palæstina, som man jo ikke har været villig til at gøre. Og så siger vi også, at man er nødt til at anerkende, at Palæstina er et besat område. Det vil sige, at hele den italesættelse af, at Israel har ret til at forsvare sig selv, den bliver vi nødt til at holde op med. En besættelsesmagt har ingen ret til at forsvare sig selv. Sådan er det rent lovmæssigt, statsligt. Og derfor så er Hamas heller ikke nogen terrorbevægelse. Hamas er en frihedskæmperbevægelse, og før vi anerkender Hamas, og dermed anerkender, at for at der kan komme en to-statsløsning, således at Palæstina kan opstå som stat, så er Gaza og Vestbredden nødt til at blive et sammenhængende område. Det bliver de ikke, så længe man siger at Hamas er en terrorbevægelse.

(Alternativets 3. vej – lidt mindre Israel, lidt mere Hamas; Foto: collage)

“En af mine pointer var, at israelerne nærer en mistillid til palæstinenserne. Når mere end 50 pct. af palæstinenserne støtter jihadistiske grupper, der vil udslette Israel og når skoler bliver opkaldt efter mordere og terrorister, så får israelerne den klare opfattelse, at freden ikke er inden for rækkevidde.” (Jonatan Møller Sousa i Deadline, 16. marts 2015)



16. marts 2015

‘9. april’, ikke 1. april: Som en konsekvens af islamistisk terror afvæbner folketinget Hjemmeværnet…

“Churchill er en farlig mand”, noterede Politiken i en ledende artikel et par uger inde i besættelsen. Her godt 75 år efter er parolen “Fri os for heltedåd” (papir, s. 1), og på sin vis er det irrelevant om avisens nuværende chefredaktør Bo Lidegaard drives af mangel på civilcourage eller dybfølt had til det bestående. Morten Uhrskov kommenterer den nationale retræte med et grotesk eksempel på DKsamling.dk – Hjemmeværnet.

“Det danske hjemmeværn blev som bekendt oprettet under slagordet ‘aldrig mere en 9. april’. Ydmygelsen den 9. april 1940, da Tyskland næsten uden kamp underlagde sig alt dansk territorium… måtte ikke kunne ske igen, i hvert fald ikke uden alvorlig modstand fra dansk side. …

En indlysende ting i den forbindelse har været, at hjemmeværnsfolk har haft våbentilladelse. Det er næsten flovt at måtte skrive det aldeles indlysende: Uden våbentilladelse kan Hjemmeværnets folk ikke være hjemmeværn. Den enkelte mand og kvinde i Hjemmeværnet må til enhver tid kunne bevæbne sig til fædrelandets forsvar. Det følger også logisk af det forhold, at Hjemmeværnet er en integreret del af det danske forsvar.

Alle disse ord kunne være sparet, hvis ikke den nuværende regering, støttet af et flertal i Folketinget, havde besluttet sig for at afvæbne Hjemmeværnet, en uhørt handling. Baggrunden er terrorangrebet i København, hvor forbryderen anvendte et våben, der stammede fra Hjemmeværnet.

Vi lader begrundelsen stå et øjeblik. Danmark blev angrebet den 14. og 15. februar 2015 af en terrorist, og politikerne beslutter derpå, at det værn, som kan sættes ind ved siden af politiet og militæret, skal uskadeliggøres ved at aflevere bundstykkerne til deres våben, så de ikke længere kan anvendes.

Uhyrligheden er til at få øje på. På det mentale plan fortæller regeringens beslutning ikke så lidt om, hvor ilde det for nærværende står til med Danmark og med viljen til at forsvare sig. … Reelt vil de ikke længere deres lands bedste, men forsøger i stedet at gyde olie på vandene ved at amputere det selvsamme forsvar, hvorpå deres eksistens i sidste ende består.”

(Scene fra 9. april, trailer, 2015; Youtube)

Oploadet Kl. 12:46 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


10. marts 2015

‘The soft bigotry of low expectations': “… hvorfor dette ubehag ved at se islamo-fascismen i øjnene?”

Den sympatiske Mersiha Cokovic skriver i Berlingske om ‘mangel på krav og forventninger til indvandrere’, hvad en tidligere amerikansk præsident meget rammende har betegnet som ‘the soft bigotry of low expectations’. Jens-Martin Eriksen hudfletter de dobbelte standarder i Politiken – Fascismens nyttige idioter (kræver login).

“Forfattere og debattører havde mange sære ting for på Facebook og i aviserne efter den kultiske seance, hvor en næsten tusindtallig skare af maskerede og hellige mænd begravede morderen fra attentaterne ved Krudttønden og Synagogen. Det ville være nærliggende at forstå dette mysteriespil i moskeen på Dortheavej i København og ude ved den muslimske begravelsesplads i Brøndby som en hyldest til martyren, der nu går ind i Paradiset, fordi han som attentatmændene fra Paris har hævnet profeten for en krænkelse. Men sådan så mange forfattere og andre kunstnere ikke på det.

Nogle af dem, der deltog i hyldesten, var ganske vist tilrejsende islamister og gengangere fra andre episoder med hyldest til voldens velsignelser, som ikke mener, de døde er helt så uskyldige, og at det kun er retfærdigt at hævne profeten med døden over for dem, der krænker.

Men alligevel har vi ikke lov til at fordømme den islamo-fascistiske procession. For hvem er vi, der kan dømme over andre og se ind i deres indre og for alvor vide, hvad de tænker? For kunne vi kigge ind i deres hoveder og få at vide, hvilke motiver de 600-700 havde for at møde frem til begravelsen? Det forlød, at der kunne være flere grunde. Det første, der faldt forfattere og kunstnere ind, var ikke, at man hyldede mordene ved Krudttønden og ved synagogen. …

Der er mange hensyn, forstås. Og man må ikke generalisere. Men hvorfor dette ubehag ved at se islamo-fascismen i øjnene? En lille henvisning til Frederik Stjernfelts og min bog, ‘ Adskillelsens politik’, om den kulturforståelse, der kan spores i dette morbide eftermæle, som man uafvidende giver de to ofre, når man ikke må identificere deres morders politiske motiv. …

Alligevel kan man både her og der i den offentlige debat lige nu se, at træk af den kulturalistiske ideologi – multikulturalisme – sætter sig igennem bag om ryggen på de personer, der deltager. … Og disse træk tilsiger dem, at man ikke kan og må kritisere folk fra andre kulturer for deres udemokratiske holdninger – ikke engang som i dette tilfælde, hvor personer deltager i en fascistisk-kultisk seance med hyldest af jødemorderen og attentatmanden. De, der vitterlig er vores dødsfjender, bliver omskrevet til at være forurettede og empatiske. Den ideologi, der er vores dødsfjende, må ikke nævnes ved navn.

Men ved næste fejring af nazisten Rudolf Hess’ fødselsdag 26. april vil alt være godt igen. Så vil de samme forfattere og andre naturligvis igen være på rette spor og ikke opfinde nogle bortforklaringer om ‘medfølelse’ fra diverse mindeoptog rundt om i Europa. Så vil de igen se klart og vide at identificere dem som hvide mænds fascistiske manifestationer. Her stiller multikulturalismen sig ikke i vejen…

Den multikulturalistiske ideologi har generelt nogle demokratiske problemer, som man hver især bør behandle. Det er den, der er omdrejningspunktet for de mange forvirrede og desperate positioner i denne tid. Det er en uerkendt racistisk ideologi og paternalisme, der præsenterer sig som barmhjertighed.

(Islamo-fascistisk procession ved jødemorders begravelse, Dortheavej-moské, 23. februar 2015; WAKF)



9. marts 2015

Steffen Brandt erkender medansvar: “… en del af problemet er sådan nogle kunstertyper som mig”

Han hænger stadig fast i bortforklaringerne, men indrømmer i det mindste at han tog fejl i forhold til det multikulturelle. Langt Interview med Steffen Brandt i Berlingske – ‘Der er ikke nogen, der tør sige, at det går ad helvede til’.

“Hvis ikke man i forvejen er bevidst om Steffen Brandts særlige position i det danske kulturlandskab, går den op for en, når man skal interviewe ham. Forsangeren, sangskriveren og den absolutte hovedperson i Danmarks selvudnævnte ‘kedeligste orkester’, tv-2, er om nogen blevet barometer for tingenes tilstand i kongeriget. Så når terroren rykkede til Danmark nærmest samtidig med udgivelsen af tv-2’s 18. studiealbum, ‘Det Gode Liv’, ville det være nærmest naturstridigt ikke at høre hans mening om netop det. ..

For hvad er der sket, siden han skrev om fremmedhadet i ‘September 1985′ på det store kommercielle gennembrud ‘Rigtige Mænd Gider Ikke Høre Mere Vrøvl’ i 1985. Hvordan oplevede han årtusindskiftet og angrebet på World Trade Center 11. september 2001. Og hvad er terrorhandlingerne i København i 2015 et udtryk for – og ikke mindst, hvordan kommer vi videre?

[...]

‘For mig at se startede det med, at man slet ikke gjorde sig klart, hvad det vil sige at tage imod andre kulturer. Der var ikke nogen, der lyttede til de røster, der måske var fremme for 30-40 år siden, og sørgede for at skabe nogle rammer, så man ikke bare lod tingene foregå på markedsvilkår. Det lyder lidt trist at sidde her og føre efterrationaliseringspolitik, men man må bare konstatere, at der var ikke den omtanke til stede. Men vi kan nok allesammen se, at det var ikke meningen, at vi skulle lave områder i landet, hvor bestemte religiøse bevægelser er alene om at styre kulturen. Det har aldrig været planen… Men jeg er virkelig påpasselig med det der store brede humanistiske livssyn, for det er sådan et gratis kort, man kan spille.’

Men hvad mener du med at lade tingene fungere på markedsvilkår?

‘Der bliver jo ført det, man kalder nødvendighedens politik, men i den er der ikke taget en diskussion om, hvad der skal prioriteres. Jeg kommer meget rundt på skoler, når jeg er ude for at fortælle om mine sange, og der oplever jeg de der nedslidte folkeskoler samtidig med, at jeg ser elever sidde med deres iPads. Er det samfundspolitisk den rigtige prioritering at have iPads og nedslidte skoler, eller skulle man have ordentlige skoler og…’

[...]

Er der kommet noget positivt ud af det?

‘Hvis man skal se det positive i det, er det, at det har en øjeblikkelig samlende effekt, fordi alle føler, at det her må ikke ske igen. Men hvor skal vi starte? Og er det nok med en milliard i en terrorpakke? Eller skal der noget mere til? Men også det helt lavpraktiske: At man får en enorm lyst til at vise imødekommenhed over for nogle mennesker, som er uden skyld i det her, nemlig hovedparten af danske muslimer. At man har lyst til at invitere og åbne og være fælles om at få det på plads. Men igen: Når jeg hører mig selv og forestiller mig, hvordan det her vil se ud på tryk, så kan jeg også godt se, at en del af problemet er sådan nogle kunstertyper som mig, der sidder i deres, hvad vi nu sidder i…

Smarte striktrøje…

‘… vores fancy striktrøje og siger ‘Kom nu, mangfoldighed!’ Kan man forestille sig, at vi også har en del af ansvaret? Det er ikke nok bare at sige ‘Lad os være rummelige og give plads til anderledes kulturer’ og ‘Det er også noget spændende mad, de kommer med.’ Vi har overladt hele diskussionen til den anden side – jeg vil ikke nævne hvem, men der er partier i Folketinget, som synes, at de kan ordne verdenssituationen ved at lukke grænsen nede ved Kruså. …’

Lad dette være ordene…

‘Ja, lad dette være ordene, haha. For der er ikke nogen, der tør sige, at det går ad helvede til. Vi har en del af det politiske spektrum, der er meget klare i spyttet, og så er der en anden del, der har de samme gratis holdninger som mig, men som mangler at opstille et mere konkret alternativ. Og der må jeg, hårdt presset, nok melde mig under fejhedens faner. Vi ved godt, at den er gal, men der er en høj grad af selvcensur i det kulturelle lag, for man tør ikke sige noget, der kunne opfattes som en form for racisme. Derfor kunne man stadigvæk godt – det har der i hvert fald aldrig været noget galt i der, hvor jeg kommer fra – at kalde en spade for en spade. Og jeg tror måske, det politiske klima nu er åbent for en ændring i den form for attitude. Hvor man siger: ‘Ok, nu tager vi fat i det her’.'”

Oploadet Kl. 05:59 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper