25. november 2014

Prof.: Uklogt at støtte forfulgte kristne i Mellemøsten, da ‘mellemøstlige mentaliteter’ tænker i dem & os

Folketingets udenrigsudvalg afholdt for et par uger siden en høring om religionsfrihed og forfølgelse af kristne. Religionsrapport på P1 bragte i sidste uge et fyldigt referat, og hvis man på forhånd går ud fra, at høringen samlede NGO’ere, forskere og politikere i forsvaret for kristne i Mellemøsten, så tager man grueligt fejl.

Fremhæves negativt må professor Jakob Skovgaard-Petersens kyniske Islam-apologi. Han fortalte at det lå i ‘mellemøstlige mentaliteter’ at støtte egen minoritet, men at vi i Vesten jo har ‘en anden agenda’. En agenda der går ud på at støtte mennesker i nød, og efter hans mening var intra-muslimsk forfølgelse noget mere bekymrende. Det var decideret uklogt at fokusere på kristnes rettigheder, men omvendt helt på sin plads med mere dialog om ‘muslimsk-kristne relationer’. Støt muslimer, og gå i dialog med dem om kristnes rettigheder.

Den logiske konsekvent af Skovgaard-Petersens regionale apati er etnisk udrensning af ældre kristne kulturer. Humanister er måske nok vilde med multikultur, men ikke i ‘Islams hus’ (Dar al-Islam), blandt muslimer også kaldet ‘Fredens Hus’ (Dar al-Salam). ‘Freden kommer’, når de kristne er fordrevet til Dar ul-Harb, ‘Krigens hus’, det multikulturelle Vesten.

Fra Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden (27 min, 18. november 2014).

Lisbeth Brocelius Meléndez, P1-Vært: Nogle af oplægsholderne til konferencen på Christiansborg indskærpede, vigtigheden af at skelne mellem diskrimination, chikane og egentlig forfølgelse. Hvor sidstnævnte altid er fysisk, enten fordrivelse eller overgreb, såsom vold, voldtægt og mord. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet sagde sådan her om det fokus der her var især på de kristnes situation i Mellemøsten.

Jakob Skovgaard-Petersem: Jeg var lidt bekymret over, at det blev fastslået som en kendsgerning, at kristne er langt mere forfulgte end andre mennesker i Mellemøsten. Kristne er forfulgte nogle steder, andre steder er det nok ikke så voldsomt som forfølgelse, men mere diskrimination. Og under alle omstændigeheder er disse to ting selvfølgelig noget vi skal diskutere, hvad vi kan gøre ved, men drejer det sig om mange steder, så må man sige, at der er andre grupper der er mere forfulgte. Andre grupper, der slet ikke accepteres, andre grupper der er forbudt, det gælder ikke de kristne, typisk. Eller grupper som virkelig bliver massakreret, hvor man mener at man har lov til at slå dem ihjel, og lige i øjeblikket er det altså først og fremmest nogle enorme myrderier mellem sunni-muslimer og shia-muslimer, mens de kristne sommetider kommer så at sige kommer i skudlinien.

Tager man et land som Syrien, hvor de meget store myrderier foregår i øjeblikket, der er de kristne så at sige nådigt sluppet. I forhold til deres størrelse er det en gruppe der er gået lidt ramt forbi, men det er ikke sjovt for dem heller at være kristne i Syrien, men det kan blive værre endnu. Så det er ikke fordi jeg ikke synes at man skal beskæftige sig med de kristnes situation, men jeg synes man gør klogt i at se det i proportioner.

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og områder. Det er jo altså, det du sager – der er meget stor forskel på om vi snakker Irak eller Nordirak, hvad der foregår i forhold til ISIS, hvad der foregår i nogle af de andre lande hvor der er noget dialog.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, jeg var til et møde i Beirut, hvor man har sådan et vigtigt møde mellem muslimske og kristne ledere, der har mødtes igennem 20-25 år fordi man jo havde en stor borgerkrig i Libanon, hvor en af frontlinerne, den mest gennemgående, var mellem det kristne øst og det muslimske vest, og det vil de jo ikke have skulle gentage sig. De havde holdt deres måske 14. møde, eller noget i den retning, og bagefter mødte jeg dem, og så snakkede vi om, at vi havde jo glemt nærmest, at snakke om muslimsk-kristne relationer fordi de er så utroligt dårlige mellem shia-muslimer og sunni-muslimer, det er langt mere morderisk. De kristne områder er relativt fredelige i Libanon i øjeblikket. Så det ser på den måde meget forskelligt ud fra…

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og så er situationen i Irak, så alvorligt som vi hører. Kan du bekræfte blandt dem du snakker med, de ting der foregår i Irak – at kristne er ved at være fuldstændigt udryddet i Irak, eller forsvundet derfra.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, kristne er flygtet og fordrevet i stor stil, de er ikke de eneste grupper, og igen er der massemyrderier mellem shia- og sunni-muslimer, vi har jo set yizidierne, som simpelthen kunne blive komplet udryddet, men de kristne er meget meget hårdt ramt i Irak. Og det må man selvfølgelig spekulere over, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, ligesom i kan gøre for at hjælpe de andre grupper. Men gennemgående tror jeg ikke, at det er særligt klogt at gøre de kristne til den særlige gruppe, for det kan godt komme til at ramme dem som en boomerang. Det faktum at vi selv er kristne, det spiller ligesom ind i mellemøstlige mentaliteter, at så er det os der beskytter vor egne, ligesom så mange andre, ligesom Iran beskytter shi’iterne, ligesom Saudi-Arabien beskytter sunnierne og så videre. Vi har jo en anden agenda. Vi beskytter mennesker og deres rettigheder, og de kristne er nogle vi i højeste grad skal beskytte, og også for os som kristne, er det selvfølgelig meget vigtigt at den kristne kultur bevares, det er der Kristendommen kommer fra, så det er bestemt ikke noget vi skal tage let, men det er samtidigt noget vi skal tage klogt.

Citater.

“… jeg har deltaget i gudstjenester i det nordlige Irak, hvor samtlige ledere af de kristne kirker, som jo har været der gennem 1700 år, alle ensstemmigt stillede sig op og sagde – ‘Vi har brug for støtte, hvor er Vesten henne…’ og så sagde de noget, som jeg har aldrig har hørt før – som kirkeleder stillede de sig frem og sagde ‘Hvis I vores kristne brødre, ikke forsvarer os, så bliver vi udryddet. Hvis vi skal overleve, så er der ikke andet tilbage, end at gribe til våben.’ Jeg har aldrig før hørt kirkeledere sige det her. … Vi ser nu en nedgang fra 20 procent for 10-20 år siden, til i dag er de nede på under fem procent i mange lande totalt af kristne. Det vil sige, at Mellemøsten bliver udrenset for kristne, ligesom Europa er blevet det gennem århundreder af jøder. Det er den samme tendens, det er den samme onde billede af andre mennesker… (Kim Hartzner, Mission Øst)

“Bare ifølge menneskerettighedserklæringens artikel 18, om at mennesket skal leve med religionsfrihed og trosfrihed, indikerer jo, at vi også i Danmark har et problem, eksempelvis på de omtalte asylcentre. … Det er jo et retspolitisk anliggende hvis der er brud på menneskerettighederne i Danmark.” (Venstres Esben Lunde Larsen om forholdene for frafaldne muslimer på danske asylcentre)



24. november 2014

Kenya: Al-Shabaab kaprer bus, og likviderer alle der ikke kan recitere den islamiske trosbekendelse

Koranen er på mange måder en krigsmanual. Fra Jyllands-Posten – Angreb i Kenya: Alle, der ikke kunne sige en islamisk bøn, blev skudt.

“Douglas Ochwodho skulle være blevet dræbt, da terrorgruppen al-Shabaab lørdag morgen angreb en bus 50 kilometer fra byen Mandera i det nordlige Kenya, nær grænsen til Somalia. …

Ochwodho fortæller, hvordan al-Shabaab-soldaterne fik passagererne til at lægge sig ned på en række. Derpå skød én fra højre mod venstre, mens en anden skød fra venstre mod højre og ind mod midten, hvor han lå. Men pludselig stoppede skudsalverne, og Douglas Ochwodho blev liggende bomstille og spillede død, indtil ekstremisterne var kørt videre.

Ifølge AP var han den eneste overlevende af de passagerer, der var blevet udvalgt af al-Shabaab til at skulle dø.

Forinden havde al-Shabaab udvalgt de passagerer, som ikke kunne citere islams trosbekendelse, shahadaen, og derfor ansås for at være ikke-muslimer. Bussens andre passagerer fik lov til at gå fri.

(Kenya, 22. november 2014; Sunshine Coast Daily)

Oploadet Kl. 06:11 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


19. november 2014

PFLP myrder fire tilfældige jøder i synagoge med knive, økser og skydevåben: Palæstinensere jubler…

Tirsdag morgen gik to palæstinensiske fætre bevæbnet med knive, økser og skydevåben til angreb på tilfældige jøder i en synagoge i Jerusalem. Fire døde og otte såredes i angrebet som PFLP efterfølgende tog ansvaret for. Terrormordene på Aryeh Kupinsky, Kalmen Levi, Moshe Twersky og Avraham Shmuel Goldberg bifaldes ikke bare af flere palæstinensiske terrororganisationer, men også af regeringsbærende Fatah bag facaden, og efter billederne at dømme nyder mordene også stor opbakning blandt civile palæstinensere.

PFLP-sympatisører i Enhedslisten holder forståeligt nok lav profil. Hvordan skulle de da også vide, at en af deres favorit-terrororganisationer kunne finde på at myrde uskyldige. Det er i øvrigt ikke mere end tre måneder siden Brønshøjs ‘antiracistiske’ fans viste en PFLP-banner frem på hjemmebanen i Tingbjerg.

“The two cousins who carried out the bloody attack that killed four rabbis – three of them American – were from the armed wing of the Popular Front for the Liberation of Palestine, which claimed responsibility for the massacre in Jerusalem, according to reports. A statement by the wing, the Abu Ali Mustafa Brigades, praised the ‘heroic operation’ by Ghassan and Uday Abu Jamal, the BBC reported.” (New York Post)

“The attackers did not cover their faces and they shouted ‘Allahu Akbar’ during the carnage, witnesses told The Times of Israel.” (New York Post)

(Synagogen efter terroraktionen, 18. november 2014; Foto: Heavy)

“Pictures from the scene of the heroic operation (i.e., the Jerusalem synagogue terror attack) at the religious Zionist institute…” (Abbas’ rådigver Abu Al-Einein på Facebook, 18. november 2014; PMW)

The new operation is heroic and a natural reaction to Zionist criminality against our people and our holy places. We have the full right to revenge for the blood of our martyrs in all possible means.” (Hamas-talsmand, 18. november 2014: The Atlantic)

“Celebrations broke out in the Gaza Strip Tuesday…” (The Blaze)

(Terrormordene nyder stor opbakning; Heavy, Facebook, TV2 Nyhederne)

“I Aftonbladet har Karin Pettersson skrevet en leder, der burde stå som et dokument over vores tids dårskab. ‘Blockaden av Gaza skapar mer terror’, lyder rubrikken . Underforstået: Hvis israelerne ikke var så onde og hvis de ikke forhindrede de blodtørstige chefer for terrororganisationen Hamas i at importere alt hvad de ønsker sig for at kunne producere nye raketter og bygge tunneller ind i Israel, ville de blive fredelige.

Det minder om den forklaring, som skolegårdens berygtede bølle kom med, efter at han atter engang havde overfaldet skolekammerat: Det begyndte med, at han slog igen!” (Lars Hedegaard i Dispatch International)

Oploadet Kl. 07:17 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


18. november 2014

Douglas Bazi, irakisk præst: “I Mosul var det ikke IS, men vores naboer, der plyndrede vores huse.”

I sidste måned bragte Weekendavisen en artikel af Pernille Bramming, der har været en tur i Irak. Herunder lidt fra Massakre (via Den Frie). Se evt. også tidligere post.

“For fader Douglas Bazi er det også anderledes nu. Han hører til den kaldæiske kirke og er en af de ansvarlige for flygtningelejren ved Sankt Elias kirken over for mit hotel. Han vil ikke bo i en zoologisk have, svarer han på spørgsmålet, om han deler drømmen om Nineveh-højsletten.

‘Jeg ser intet lys for enden af tunnelen. Mit folk er døende. Da folk ankom her for tre måneder siden, talte de om at kunne vende tilbage, nu taler de om at kunne komme videre. Som kristne i dette land (Irak, red.) har vi set islams eneste, sande ansigt, og det er IS,’ erklærer han kategorisk.

Og selv om han tydeligvis er meget, meget stresset og taler højt og melodramatisk, så er hans vrede dybfølt. Han nærer ikke tillid til nogen muslimer i Irak, hverken kurdiske eller arabiske, og mener, at der kun er én vej frem, og det er at udvandre.

‘Jeg har hidtil hørt til dem, der sagde: bliv og kæmp. Min kirke i Bagdad blev sprængt i luften, jeg var kidnappet i ni dage, jeg blev skudt i benet, men ordet opgive stod ikke i min ordbog.

Nu tænker jeg på børnene. Jeg kunne lege kamikaze-pilot, og jeg kunne klare al smerten, men hvorfor skulle næste generation dog også opleve al den smerte? I Mosul var det ikke IS, men vores naboer, der plyndrede vores huse. I Qaraqosh var det folk fra de muslimske nabolandsbyer, der kom og plyndrede,’ siger han.

Oploadet Kl. 16:58 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


6. november 2014

“Hvis man behandler… Syrien-krigere som terrorister, risikerer det at blive en selvopfyldende profeti.”

Kun hver niende jihadist ønsker at slå os ihjel, så giv dem en udstrakt hånd. Forsker-lyrik i Kristeligt Dagblad – Hård kurs mod Syrien-krigere kan give bagslag (14. oktober 2014).

“Det er vigtigt, at samfundet ikke kun farer frem med bål og brand over for hjemvendte Syrien-krigere. Der skal anvendes straffe mod de få, der udgør en trussel, men langt de fleste skal hjælpes tilbage til samfundet.

Sådan lyder anbefalingen fra førende terrorforskere i det anerkendte Internationalt Center for Radikaliseringsstudier (ICSR) i London…

Direktøren for ICSR , Peter Neuman, fremhæver i en udtalelse på centrets hjemmeside, at de unge har meget forskellige grunde til at tage til Syrien. ICSR henviser samtidig til et tidligere studie blandt jihadister i forskellige krige. Det viser, at otte ud af ni hjemvendte ikke involverer sig i terrorisme.

Hvis man behandler alle Syrien-krigere som terrorister, risikerer det at blive en selvopfyldende profeti. Retsforfølgelse bør kun være et af statens instrumenter. …,’ skriver ICSR.

Preben Bertelsen, der er professor i psykologi ved Aarhus Universitet og hjælper hjemvendte Syrien-krigere, er enig.

‘Det er vigtigt at understrege nu, hvor mange politikere i både Danmark og udlandet kappes om at slå hårdest ned på Syrien-krigerne. Farer samfundet for hårdt frem med en retorik præget af afvisning, er risikoen, at de unge bliver skubbet ud i yderligere ekstremisme,’ siger Preben Bertelsen.”

Oploadet Kl. 14:33 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


30. oktober 2014

IS og ‘en befolkning, der byder dem velkommen’ – Far stener sin datter: “Jeg er ikke længere din far.”

Onsdag aften kom jeg lidt tilfældigt til at se lidt fra et afsnit af en serie i CSI-genren. En kristenfundamentalist tvang sin søn til at myrde uskyldige i Guds navn. Intet plot overgår dog virkeligheden, som den udspiller sig Syrien lige nu efter det koraniske manuskript. Fra Jyllands-Posten – ‘Jeg er ikke længere din far’ (kræver login).

“‘Du er den første kvinde i dette område, som vi eksekverer straffen på,’ erklærer krigeren på videoen, som Islamisk Stat tirsdag i sidste uge lagde ud på nettet.

‘Stening for utroskab. Vi håber, at dette vil tjene som en lærestreg for andre kvinder,’ fortsætter den skæggede med pistolhylsteret. …

Med en næsten uhørlig stemme medgiver kvinden sin skyld. Der er kun tilbage at tage afsked. Men det er faderen, ikke den skæggede, der er den mest ubønhørlige. ‘Tilgiv mig,’ beder hun.

Jeg er ikke længere din far,’ svarer manden. … ‘Forhåbentlig vil Allah tilgive hende. Men jeg vil ikke,’ erklærer han.

‘Herren er mere nådig end os alle. Om Allah vil, vil du blive belønnet for at tilgive hende,’ siger den skæggede. Den selvbestaltede anklager, dommer og bøddel synes også at spille rollen som sjælesørger: ‘Hun skal dø alligevel. Jeg beder dig. Tilgiv hende.’

‘Jeg tilgiver hende,’ siger faderen til sidst.

‘Tag min hånd,’ beder kvinden. Men i stedet binder han et reb om datteren og fører hende mod et hul.

Snart flyver store sten mod kvinden. Faderen kaster en af de første. Videooptagelsen giver et rystende indblik ikke bare i Islamisk Stats brutale metoder, men også i en befolkning, der byder dem velkommen.

(Islamisk Stat stener syrisk kvinde med faderens billigelse, Hama-provinsen, 2014; Daily Mail)

Oploadet Kl. 07:50 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
Arkiveret under:


26. oktober 2014

Dansk presse: Problematiserer fri folkelig debat, forsvarer venstreradikal terrorists kreative journalistik

For få år tilbage talte danske mediefolk om Facebook-revolutionerne, og sociale mediers demokratiske potentiale. Det er værd at huske på, når samme personkreds i Presselogen på TV2 News tidligere i dag diskuterede ‘hård retorik på sociale medier’. Ekstra Bladets Karen Bro blev angrebet for alle sider på grund af onlinedebatten ‘Nationen’, selvom hun understregede at avisen ofte fjernede kommentarfunktionen på kriminalhistorier. En selvretfærdig redaktør pralede ligefrem med, at kommentarer der inkluderede ord som ‘Islam’ skulle godkendes før de røg online.

Hvis den danske presse vil se kritisk på sig selv, så er der masser af debatter de kunne tages. Eksempelvis om en afdød topjournalists medvirken til terrordrab, og redaktionel accept af skønlitterær journalistik. Historien om Jan Stage (Land & Folk, Information, Politiken, Ekstra Bladet) fortælles af vennen Lassen Ellegaard (Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten) i Information – Anm: Med den hemmelige agents indsigt.

“… Her er et kunstnerisk temperament kombineret med den hemmelige agents indsigt bedre egnet til at nå en slags sandhed. Jan Stage besad begge dele, og vidste man det ikke, står det at læse i Morten Hesseldahls nye roman Ernestos hænder, hvis omdrejningspunkt er Stages notoriske rolle i mordet på Roberto Quintanilla Pereira, der som Bolivias efterretningschef gav ordre til at skære hænderne af Ernesto Che Guevara efter hans henrettelse i en skolestue nær Vallegrande i 1967. Pereira blev siden sendt til Hamburg som generalkonsul, hvor han 1. april 1971 blev skudt i sit hjem af en ung tysk kvinde, Monika Ertl, der derefter forsvandt i en flugtbil – ved rattet sad Jan Stage, som Hesseldahls romanfigur Mikkel Fjordager er modelleret over.

Når jeg skriver ‘notorisk’ er det fordi Stage ved adskillige lejligheder fortalte mig om sit chaufførjob i Hamburg, senest da han i 2001 mellemlandede i Istanbul på vej til Afghanistan og boede hos mig en lille uge. Men hvad der var mindst lige så interessant, var hans refleksioner over årene som cubansk agent, samarbejdet med Giangiancomo Feltrinelli, den revolutionære forlægger i Milano, og kontakterne til terroristerne i Brigado Rosso og Rote Armé Fraktion: ‘Vi vidste jo godt, at vi ikke havde folkelig opbakning’, sagde han med sit distinkte spor af barndommens Thisted-dialekt, da vi sad på en café og betragtede Bosporus, ‘men det anfægtede os ikke, vi var overbeviste om, at vi havde patent på folkets sande interesser, uanset at folket ikke var klar over det. Du kan sige, vi led af revolutionært storhedsvanvid’.

(Revolveren som Monika Ertl anvendt til likvideringen, 1. april 1971)

Jan Stage var 34 år, da han en lun forårsdag i 1971 med en hæklet baret på snur og dette svinedyre Rolex om håndleddet smed sin røde Triumph sportsvogn ud for Informations opgang C i Skt. Annæ Passage for at melde sig på redaktionen efter flere år som avisens korrespondent i Caracas, hvor han tillige løste opgaver som hemmelig agent for den cubanske efterretningstjeneste. …

Stage var feteret både som manden i brændpunktet og for sit nære venskab med det danske sprog, men også kontroversiel for en lidt nonchalant anvendelse af dette sprog, når det kom til faktuelle kendsgerninger. Han sagde selv: ‘Jeg placerer mig altid administrativt i landskabet.’ Som da han med en kollega var i Pandrup for Information og skildrede ‘majorens kartoffelmarker’, hvor fattige bondekoner lugede ud mellem planterne på deres blødende knæ under tilsyn af en major til hest. Den artikel udløste et flere sider langt læserbrev fra Pandrups kommunaldirektør, hvori han gjorde gældende, at kartoffelavl nu om dage (i 70’erne) var fuldt automatiseret, at egnens bondekoner havde fået arbejde på en lokal fabrik og at den omtalte major, der ganske rigtigt red på en hest i sine marker, var død en gang i 30’erne. Stages socialrealistiske syner var et typisk eksempel på hans ‘administrative placering i landskabet’, i dette tilfælde forskudt 40 år…

Hans journalistik var ikke altid helt a jour med fagets selvforståelse som formidler af konkrete kendsgerninger (som også jeg, syv kors, hylder og respekterer efter bedste evne), og hvis han havde skrevet ringere eller fordrejet og overdrevet for bevidst at vildlede, var karriererne på henholdsvis Information og Politiken blevet af kort varighed.

Men som Herbert Pundik sagde om Stages tekster til bogen Signatur Jan Stage (2007): ‘Jeg kunne jo selv tjekke ham, da han rapporterede fra Libanon og Israel, og kunne se hvordan han nu og da sammenskrev forskellige begivenheder og oplevelser, hentet fra forskellige steder på forskellige tidspunkter. Men det var altid bedre, end det, der ellers blev skrevet. …’ Hvilket netop er pointen: Jan Stage kunne ikke altid klare en tur i Detektor, men han var altid bedre, end noget andet, der blev skrevet på dansk, og det var han, fordi han aldrig spærrede sig selv inde i branchens bogholderoptik, men var formidler og fortolker med det værktøj, jeg kalder ‘sansningen’ – altså: hvad er essensen af en begivenhed under alle pressemeddelelserne og propagandaen. …

Jeg skriver ikke dette som et defensorat for unøjagtigheder, skinbarligt digt og den ‘administrative placering i landskabet’, og heller ikke for at forklare hvorfor jeg selv som hans redaktør trykte hans artikler fra Bosnien-krigen i 90′ erne under logo’et: ‘ En forfatter i krig’ – et lidt forkølet forsøg på inddæmme dementier.

Jeg skriver, fordi Stage gjorde journalistik til meget mere end korrekte citater…”



23. oktober 2014

Paradoks: Kurdere frikendt, støttede ikke bevidst marxistiske PKK – fejres med PKK-flag udenfor retten

I TV-avisen kunne man onsdag aften se et indslag om retsagen mod ti kurdere, der var tiltalt for at have støttet terrororganisationen PKK med et større millionbeløb. De blev frikendt, da det ikke kunne bevises at de handlede med forsæt. At de havde intention om at støtte PKK, så at sige. Udenfor retten blev de modtaget af jublende kurdere, herunder en hel del med PKK-flag.

(PKK-flag på Rådhuspladsen, skiltet: Kurdere frikendt for terrorstøtte; TV-Avisen, 22. oktober 2014)

“De ti har ikke været klar over, at disse penge kunne gå videre til PKK, og derfor har der ikke have været tale om terrorstøtte, for de har ikke haft forsæt – altså ønske – om at støtte en terror-organisation.” Claus Buhr, DR Nyheder, 22. oktober 2014)

“Flere af støtterne vajede kurdiske flag i luften og råbte blandt andet ‘Længe leve Kurdistan’. Da nyheden om frifindelsen af de 10 tiltalte kurdere blev kendt, udløste det et jubelbrøl blandt de forsamlede kurdere på Rådhuspladsen.” (Politiken, 22. oktober 2014)



12. oktober 2014

Eks-muslim: Islamisk Stats Koran-udlægning er plausibel, derfor kan Koranen bruges til rekruttering

Hun springer let over Koran-vers/lovskoler, og relativerer med ‘anti-muslimske fanatikere’, men teksten er som sådan interessant nok. Weekendavisen har oversat en kommentar af eks-muslimen Fathima Imra Nazeer – Soveværelsesradikale (ikke online, se evt. Huffington Post).

Velmenende muslimer anfører, at den slags islamister simpelthen har ‘misfortolket’ Koranen. Men har de nu også det? Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, er ISIS’ Koran-udlægning på mange måder særdeles plausibel, og det forklarer også, hvorfor ISIS har så nemt ved at bruge Koranen som rekrutteringsredskab.

For os, der er blevet indoktrineret med forestillingen om, at Koranen er Guds bogstavelige og ufejlbarlige ord til menneskene, kan dens påbud til de sande troende om at føre krig mod ‘undertrykkere’ og ‘hyklere’ give anledning til svære anfægtelser. …

Vi kan godt blive ved med at benægte, at ISIS’ ideologi skulle have noget med islam at gøre og håbe på at overbevise jihadisterne og bringe de anti-muslimske fanatikere til tavshed. Problemet er bare, at der i dag er så mange mennesker, der kender Koranen ud og ind, at hverken jihadisterne eller de anti-muslimske fanatikere tror på den slags påstande, og vi derfor kun opnår at svække vores egen troværdighed.

Hvis vi ønsker at løse dette problem og måske ovenikøbet forbedre vores troværdighed, skal vi have ledere, der er villige til at forfægte den tanke, at vi er nødt til at ændre opfattelse af Koranen. Det skaber uoverstigelige vanskeligheder, hvis vi bliver ved med at opfatte den som Guds ufejlbarlige og bogstavelige ord til menneskeheden.

Først når der sættes spørgsmålstegn ved Koranens ufejlbarlighed og uangribelighed, bliver det muligt for troende muslimer at indrømme åbent, at der i det mindste i henhold til bogstavelige udlægninger findes voldelige og hadefulde afsnit i Koranen – vers, som opfordrer til kamp mod mennesker, der ikke tror på Allah, og som kan bruges til at støtte ISIS’ ideologi og medvirke til at hverve unge muslimer…”

Oploadet Kl. 20:32 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


7. oktober 2014

København: Marxistiske terrorsympatisører demonstrerer mod islamistisk terrororganisation…

Flere hundrede kurdere demonstrerer natten til tirsdag mod Islamisk Stats fremfærd ved den syriske by Kobani, tæt på grænsen til Tyrkiet. Ekstra Bladet har historien, men undlader at problematisere det forhold, at demonstrationen i Kastrup Lufthavn inkluderer støtte til den marxistiske terrororganisation PKK.

(Kastrup Lufthavn, 6. oktober 2014; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 01:12 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper