19. november 2014

PFLP myrder fire tilfældige jøder i synagoge med knive, økser og skydevåben: Palæstinensere jubler…

Tirsdag morgen gik to palæstinensiske fætre bevæbnet med knive, økser og skydevåben til angreb på tilfældige jøder i en synagoge i Jerusalem. Fire døde og otte såredes i angrebet som PFLP efterfølgende tog ansvaret for. Terrormordene på Aryeh Kupinsky, Kalmen Levi, Moshe Twersky og Avraham Shmuel Goldberg bifaldes ikke bare af flere palæstinensiske terrororganisationer, men også af regeringsbærende Fatah bag facaden, og efter billederne at dømme nyder mordene også stor opbakning blandt civile palæstinensere.

PFLP-sympatisører i Enhedslisten holder forståeligt nok lav profil. Hvordan skulle de da også vide, at en af deres favorit-terrororganisationer kunne finde på at myrde uskyldige. Det er i øvrigt ikke mere end tre måneder siden Brønshøjs ‘antiracistiske’ fans viste en PFLP-banner frem på hjemmebanen i Tingbjerg.

“The two cousins who carried out the bloody attack that killed four rabbis – three of them American – were from the armed wing of the Popular Front for the Liberation of Palestine, which claimed responsibility for the massacre in Jerusalem, according to reports. A statement by the wing, the Abu Ali Mustafa Brigades, praised the ‘heroic operation’ by Ghassan and Uday Abu Jamal, the BBC reported.” (New York Post)

“The attackers did not cover their faces and they shouted ‘Allahu Akbar’ during the carnage, witnesses told The Times of Israel.” (New York Post)

(Synagogen efter terroraktionen, 18. november 2014; Foto: Heavy)

“Pictures from the scene of the heroic operation (i.e., the Jerusalem synagogue terror attack) at the religious Zionist institute…” (Abbas’ rådigver Abu Al-Einein på Facebook, 18. november 2014; PMW)

The new operation is heroic and a natural reaction to Zionist criminality against our people and our holy places. We have the full right to revenge for the blood of our martyrs in all possible means.” (Hamas-talsmand, 18. november 2014: The Atlantic)

“Celebrations broke out in the Gaza Strip Tuesday…” (The Blaze)

(Terrormordene nyder stor opbakning; Heavy, Facebook, TV2 Nyhederne)

“I Aftonbladet har Karin Pettersson skrevet en leder, der burde stå som et dokument over vores tids dårskab. ‘Blockaden av Gaza skapar mer terror’, lyder rubrikken . Underforstået: Hvis israelerne ikke var så onde og hvis de ikke forhindrede de blodtørstige chefer for terrororganisationen Hamas i at importere alt hvad de ønsker sig for at kunne producere nye raketter og bygge tunneller ind i Israel, ville de blive fredelige.

Det minder om den forklaring, som skolegårdens berygtede bølle kom med, efter at han atter engang havde overfaldet skolekammerat: Det begyndte med, at han slog igen!” (Lars Hedegaard i Dispatch International)

Oploadet Kl. 07:17 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


18. november 2014

Douglas Bazi, irakisk præst: “I Mosul var det ikke IS, men vores naboer, der plyndrede vores huse.”

I sidste måned bragte Weekendavisen en artikel af Pernille Bramming, der har været en tur i Irak. Herunder lidt fra Massakre (via Den Frie). Se evt. også tidligere post.

“For fader Douglas Bazi er det også anderledes nu. Han hører til den kaldæiske kirke og er en af de ansvarlige for flygtningelejren ved Sankt Elias kirken over for mit hotel. Han vil ikke bo i en zoologisk have, svarer han på spørgsmålet, om han deler drømmen om Nineveh-højsletten.

‘Jeg ser intet lys for enden af tunnelen. Mit folk er døende. Da folk ankom her for tre måneder siden, talte de om at kunne vende tilbage, nu taler de om at kunne komme videre. Som kristne i dette land (Irak, red.) har vi set islams eneste, sande ansigt, og det er IS,’ erklærer han kategorisk.

Og selv om han tydeligvis er meget, meget stresset og taler højt og melodramatisk, så er hans vrede dybfølt. Han nærer ikke tillid til nogen muslimer i Irak, hverken kurdiske eller arabiske, og mener, at der kun er én vej frem, og det er at udvandre.

‘Jeg har hidtil hørt til dem, der sagde: bliv og kæmp. Min kirke i Bagdad blev sprængt i luften, jeg var kidnappet i ni dage, jeg blev skudt i benet, men ordet opgive stod ikke i min ordbog.

Nu tænker jeg på børnene. Jeg kunne lege kamikaze-pilot, og jeg kunne klare al smerten, men hvorfor skulle næste generation dog også opleve al den smerte? I Mosul var det ikke IS, men vores naboer, der plyndrede vores huse. I Qaraqosh var det folk fra de muslimske nabolandsbyer, der kom og plyndrede,’ siger han.

Oploadet Kl. 16:58 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


6. november 2014

“Hvis man behandler… Syrien-krigere som terrorister, risikerer det at blive en selvopfyldende profeti.”

Kun hver niende jihadist ønsker at slå os ihjel, så giv dem en udstrakt hånd. Forsker-lyrik i Kristeligt Dagblad – Hård kurs mod Syrien-krigere kan give bagslag (14. oktober 2014).

“Det er vigtigt, at samfundet ikke kun farer frem med bål og brand over for hjemvendte Syrien-krigere. Der skal anvendes straffe mod de få, der udgør en trussel, men langt de fleste skal hjælpes tilbage til samfundet.

Sådan lyder anbefalingen fra førende terrorforskere i det anerkendte Internationalt Center for Radikaliseringsstudier (ICSR) i London…

Direktøren for ICSR , Peter Neuman, fremhæver i en udtalelse på centrets hjemmeside, at de unge har meget forskellige grunde til at tage til Syrien. ICSR henviser samtidig til et tidligere studie blandt jihadister i forskellige krige. Det viser, at otte ud af ni hjemvendte ikke involverer sig i terrorisme.

Hvis man behandler alle Syrien-krigere som terrorister, risikerer det at blive en selvopfyldende profeti. Retsforfølgelse bør kun være et af statens instrumenter. …,’ skriver ICSR.

Preben Bertelsen, der er professor i psykologi ved Aarhus Universitet og hjælper hjemvendte Syrien-krigere, er enig.

‘Det er vigtigt at understrege nu, hvor mange politikere i både Danmark og udlandet kappes om at slå hårdest ned på Syrien-krigerne. Farer samfundet for hårdt frem med en retorik præget af afvisning, er risikoen, at de unge bliver skubbet ud i yderligere ekstremisme,’ siger Preben Bertelsen.”

Oploadet Kl. 14:33 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


30. oktober 2014

IS og ‘en befolkning, der byder dem velkommen’ – Far stener sin datter: “Jeg er ikke længere din far.”

Onsdag aften kom jeg lidt tilfældigt til at se lidt fra et afsnit af en serie i CSI-genren. En kristenfundamentalist tvang sin søn til at myrde uskyldige i Guds navn. Intet plot overgår dog virkeligheden, som den udspiller sig Syrien lige nu efter det koraniske manuskript. Fra Jyllands-Posten – ‘Jeg er ikke længere din far’ (kræver login).

“‘Du er den første kvinde i dette område, som vi eksekverer straffen på,’ erklærer krigeren på videoen, som Islamisk Stat tirsdag i sidste uge lagde ud på nettet.

‘Stening for utroskab. Vi håber, at dette vil tjene som en lærestreg for andre kvinder,’ fortsætter den skæggede med pistolhylsteret. …

Med en næsten uhørlig stemme medgiver kvinden sin skyld. Der er kun tilbage at tage afsked. Men det er faderen, ikke den skæggede, der er den mest ubønhørlige. ‘Tilgiv mig,’ beder hun.

Jeg er ikke længere din far,’ svarer manden. … ‘Forhåbentlig vil Allah tilgive hende. Men jeg vil ikke,’ erklærer han.

‘Herren er mere nådig end os alle. Om Allah vil, vil du blive belønnet for at tilgive hende,’ siger den skæggede. Den selvbestaltede anklager, dommer og bøddel synes også at spille rollen som sjælesørger: ‘Hun skal dø alligevel. Jeg beder dig. Tilgiv hende.’

‘Jeg tilgiver hende,’ siger faderen til sidst.

‘Tag min hånd,’ beder kvinden. Men i stedet binder han et reb om datteren og fører hende mod et hul.

Snart flyver store sten mod kvinden. Faderen kaster en af de første. Videooptagelsen giver et rystende indblik ikke bare i Islamisk Stats brutale metoder, men også i en befolkning, der byder dem velkommen.

(Islamisk Stat stener syrisk kvinde med faderens billigelse, Hama-provinsen, 2014; Daily Mail)

Oploadet Kl. 07:50 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
Arkiveret under:


26. oktober 2014

Dansk presse: Problematiserer fri folkelig debat, forsvarer venstreradikal terrorists kreative journalistik

For få år tilbage talte danske mediefolk om Facebook-revolutionerne, og sociale mediers demokratiske potentiale. Det er værd at huske på, når samme personkreds i Presselogen på TV2 News tidligere i dag diskuterede ‘hård retorik på sociale medier’. Ekstra Bladets Karen Bro blev angrebet for alle sider på grund af onlinedebatten ‘Nationen’, selvom hun understregede at avisen ofte fjernede kommentarfunktionen på kriminalhistorier. En selvretfærdig redaktør pralede ligefrem med, at kommentarer der inkluderede ord som ‘Islam’ skulle godkendes før de røg online.

Hvis den danske presse vil se kritisk på sig selv, så er der masser af debatter de kunne tages. Eksempelvis om en afdød topjournalists medvirken til terrordrab, og redaktionel accept af skønlitterær journalistik. Historien om Jan Stage (Land & Folk, Information, Politiken, Ekstra Bladet) fortælles af vennen Lassen Ellegaard (Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten) i Information – Anm: Med den hemmelige agents indsigt.

“… Her er et kunstnerisk temperament kombineret med den hemmelige agents indsigt bedre egnet til at nå en slags sandhed. Jan Stage besad begge dele, og vidste man det ikke, står det at læse i Morten Hesseldahls nye roman Ernestos hænder, hvis omdrejningspunkt er Stages notoriske rolle i mordet på Roberto Quintanilla Pereira, der som Bolivias efterretningschef gav ordre til at skære hænderne af Ernesto Che Guevara efter hans henrettelse i en skolestue nær Vallegrande i 1967. Pereira blev siden sendt til Hamburg som generalkonsul, hvor han 1. april 1971 blev skudt i sit hjem af en ung tysk kvinde, Monika Ertl, der derefter forsvandt i en flugtbil – ved rattet sad Jan Stage, som Hesseldahls romanfigur Mikkel Fjordager er modelleret over.

Når jeg skriver ‘notorisk’ er det fordi Stage ved adskillige lejligheder fortalte mig om sit chaufførjob i Hamburg, senest da han i 2001 mellemlandede i Istanbul på vej til Afghanistan og boede hos mig en lille uge. Men hvad der var mindst lige så interessant, var hans refleksioner over årene som cubansk agent, samarbejdet med Giangiancomo Feltrinelli, den revolutionære forlægger i Milano, og kontakterne til terroristerne i Brigado Rosso og Rote Armé Fraktion: ‘Vi vidste jo godt, at vi ikke havde folkelig opbakning’, sagde han med sit distinkte spor af barndommens Thisted-dialekt, da vi sad på en café og betragtede Bosporus, ‘men det anfægtede os ikke, vi var overbeviste om, at vi havde patent på folkets sande interesser, uanset at folket ikke var klar over det. Du kan sige, vi led af revolutionært storhedsvanvid’.

(Revolveren som Monika Ertl anvendt til likvideringen, 1. april 1971)

Jan Stage var 34 år, da han en lun forårsdag i 1971 med en hæklet baret på snur og dette svinedyre Rolex om håndleddet smed sin røde Triumph sportsvogn ud for Informations opgang C i Skt. Annæ Passage for at melde sig på redaktionen efter flere år som avisens korrespondent i Caracas, hvor han tillige løste opgaver som hemmelig agent for den cubanske efterretningstjeneste. …

Stage var feteret både som manden i brændpunktet og for sit nære venskab med det danske sprog, men også kontroversiel for en lidt nonchalant anvendelse af dette sprog, når det kom til faktuelle kendsgerninger. Han sagde selv: ‘Jeg placerer mig altid administrativt i landskabet.’ Som da han med en kollega var i Pandrup for Information og skildrede ‘majorens kartoffelmarker’, hvor fattige bondekoner lugede ud mellem planterne på deres blødende knæ under tilsyn af en major til hest. Den artikel udløste et flere sider langt læserbrev fra Pandrups kommunaldirektør, hvori han gjorde gældende, at kartoffelavl nu om dage (i 70’erne) var fuldt automatiseret, at egnens bondekoner havde fået arbejde på en lokal fabrik og at den omtalte major, der ganske rigtigt red på en hest i sine marker, var død en gang i 30’erne. Stages socialrealistiske syner var et typisk eksempel på hans ‘administrative placering i landskabet’, i dette tilfælde forskudt 40 år…

Hans journalistik var ikke altid helt a jour med fagets selvforståelse som formidler af konkrete kendsgerninger (som også jeg, syv kors, hylder og respekterer efter bedste evne), og hvis han havde skrevet ringere eller fordrejet og overdrevet for bevidst at vildlede, var karriererne på henholdsvis Information og Politiken blevet af kort varighed.

Men som Herbert Pundik sagde om Stages tekster til bogen Signatur Jan Stage (2007): ‘Jeg kunne jo selv tjekke ham, da han rapporterede fra Libanon og Israel, og kunne se hvordan han nu og da sammenskrev forskellige begivenheder og oplevelser, hentet fra forskellige steder på forskellige tidspunkter. Men det var altid bedre, end det, der ellers blev skrevet. …’ Hvilket netop er pointen: Jan Stage kunne ikke altid klare en tur i Detektor, men han var altid bedre, end noget andet, der blev skrevet på dansk, og det var han, fordi han aldrig spærrede sig selv inde i branchens bogholderoptik, men var formidler og fortolker med det værktøj, jeg kalder ‘sansningen’ – altså: hvad er essensen af en begivenhed under alle pressemeddelelserne og propagandaen. …

Jeg skriver ikke dette som et defensorat for unøjagtigheder, skinbarligt digt og den ‘administrative placering i landskabet’, og heller ikke for at forklare hvorfor jeg selv som hans redaktør trykte hans artikler fra Bosnien-krigen i 90′ erne under logo’et: ‘ En forfatter i krig’ – et lidt forkølet forsøg på inddæmme dementier.

Jeg skriver, fordi Stage gjorde journalistik til meget mere end korrekte citater…”



23. oktober 2014

Paradoks: Kurdere frikendt, støttede ikke bevidst marxistiske PKK – fejres med PKK-flag udenfor retten

I TV-avisen kunne man onsdag aften se et indslag om retsagen mod ti kurdere, der var tiltalt for at have støttet terrororganisationen PKK med et større millionbeløb. De blev frikendt, da det ikke kunne bevises at de handlede med forsæt. At de havde intention om at støtte PKK, så at sige. Udenfor retten blev de modtaget af jublende kurdere, herunder en hel del med PKK-flag.

(PKK-flag på Rådhuspladsen, skiltet: Kurdere frikendt for terrorstøtte; TV-Avisen, 22. oktober 2014)

“De ti har ikke været klar over, at disse penge kunne gå videre til PKK, og derfor har der ikke have været tale om terrorstøtte, for de har ikke haft forsæt – altså ønske – om at støtte en terror-organisation.” Claus Buhr, DR Nyheder, 22. oktober 2014)

“Flere af støtterne vajede kurdiske flag i luften og råbte blandt andet ‘Længe leve Kurdistan’. Da nyheden om frifindelsen af de 10 tiltalte kurdere blev kendt, udløste det et jubelbrøl blandt de forsamlede kurdere på Rådhuspladsen.” (Politiken, 22. oktober 2014)



12. oktober 2014

Eks-muslim: Islamisk Stats Koran-udlægning er plausibel, derfor kan Koranen bruges til rekruttering

Hun springer let over Koran-vers/lovskoler, og relativerer med ‘anti-muslimske fanatikere’, men teksten er som sådan interessant nok. Weekendavisen har oversat en kommentar af eks-muslimen Fathima Imra Nazeer – Soveværelsesradikale (ikke online, se evt. Huffington Post).

Velmenende muslimer anfører, at den slags islamister simpelthen har ‘misfortolket’ Koranen. Men har de nu også det? Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, er ISIS’ Koran-udlægning på mange måder særdeles plausibel, og det forklarer også, hvorfor ISIS har så nemt ved at bruge Koranen som rekrutteringsredskab.

For os, der er blevet indoktrineret med forestillingen om, at Koranen er Guds bogstavelige og ufejlbarlige ord til menneskene, kan dens påbud til de sande troende om at føre krig mod ‘undertrykkere’ og ‘hyklere’ give anledning til svære anfægtelser. …

Vi kan godt blive ved med at benægte, at ISIS’ ideologi skulle have noget med islam at gøre og håbe på at overbevise jihadisterne og bringe de anti-muslimske fanatikere til tavshed. Problemet er bare, at der i dag er så mange mennesker, der kender Koranen ud og ind, at hverken jihadisterne eller de anti-muslimske fanatikere tror på den slags påstande, og vi derfor kun opnår at svække vores egen troværdighed.

Hvis vi ønsker at løse dette problem og måske ovenikøbet forbedre vores troværdighed, skal vi have ledere, der er villige til at forfægte den tanke, at vi er nødt til at ændre opfattelse af Koranen. Det skaber uoverstigelige vanskeligheder, hvis vi bliver ved med at opfatte den som Guds ufejlbarlige og bogstavelige ord til menneskeheden.

Først når der sættes spørgsmålstegn ved Koranens ufejlbarlighed og uangribelighed, bliver det muligt for troende muslimer at indrømme åbent, at der i det mindste i henhold til bogstavelige udlægninger findes voldelige og hadefulde afsnit i Koranen – vers, som opfordrer til kamp mod mennesker, der ikke tror på Allah, og som kan bruges til at støtte ISIS’ ideologi og medvirke til at hverve unge muslimer…”

Oploadet Kl. 20:32 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


7. oktober 2014

København: Marxistiske terrorsympatisører demonstrerer mod islamistisk terrororganisation…

Flere hundrede kurdere demonstrerer natten til tirsdag mod Islamisk Stats fremfærd ved den syriske by Kobani, tæt på grænsen til Tyrkiet. Ekstra Bladet har historien, men undlader at problematisere det forhold, at demonstrationen i Kastrup Lufthavn inkluderer støtte til den marxistiske terrororganisation PKK.

(Kastrup Lufthavn, 6. oktober 2014; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 01:12 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer

P1: Syriensfrivillige er ikke styret af storpolitiske ideer eller religiøs fanatisme, men ‘identitsskabelse’

Det er ikke meget P1 jeg får hørt. Det er simpelthen for trættende at høre om transseksualitet i modeindustrien og selvvalgt kønsidentitet. Når emnet endelig har relevans, er det stort set altid et fuldfed koncentrat af bortforklarende relativisme fra det akademiske overdrev. “Unge syrienkrigere drives måske ikke kun af islam”, lød et indslag i mandagens Orientering, men heller ikke denne gang, så var der et eneste ord om Islam.

Niels Bo Poulsen, militærhistoriker: … meget af den militærhistoriske skrivning der er lavet, er jo i virkeligheden ti-tyve år gammel, når det gælder tidligere tiders frivillighed i krig, og der er vi allerede kommet fra et samfund som var mindre oplevelsespræget og måske mindre rodløst end det vi har i dag. Så derfor var man mere tilbøjelig til at fokusere på nogle klassiske ideologiske forklaringer, end traditionel militærhistorisk og kigge på på folk der gik frivillige i krig, eller man kiggede på nogle konkrete materielle forklaringer – igen ud fra devisen af, at folk jo må være fattige, eller mangler.. at man gjorde det for pengenes skyld, ikke. Lejesoldater eller fanatiske religiøse politiske krigere. Så den her 3. pendant der handler om identitet, der handler om at sætte, og måske også for mange mænds vedkommende, om maskulinitet, det handler om på en eller anden måde at skabe sig selv gennem krigsoplevelsen. Den har generelt været undervurderet. … Hvis vi går lidt tilbage i tiden, så havde vi nogle forklaringsformer i vores egne vestlige samfund, som handlede om at meget kunne forklares enten konkret materielt eller med storpolitiske ideer. Det med at tage udgangspunkt i individet, i individet skaben af verden, så at sige – det manglede.

Tage Baumann, P1: … det handler i hvert fald om identitetsskabelse

Thomas Alling, vært: Nu siger du det der med, at man har haft fokus på at det kunne være pengene der drev, lejesoldaterne. Det kunne være noget idealisme, Gud, konge og fædreland, der drev soldaterne. Og nu er vi så blevet mere opmærksom på det der med det identitetsskabende. Man har jo altid vidst at unge mænd var dem der kørte hurtigst i trafikken, og det er dem som kommer op at slås til kro-, halballerne osv. Men hvor vigtigt er det at tillægge den her identitetsskabende betydning, når det gælder om at finde ud af hvorfor unge mennesker går i krig?

Niels Bo Poulsen: Nå men, jeg tror den er særdeles vigtig af mange årsager. For det første, at hvis vi forfalder enten til at sige det er politiske fanatikere, eller det er subsistensløse sociale tilfælde, så er vi allerede ude i en stereotypisering der nærmer sig dæmonisering, og så kan man bare sige, at enten er det politiet eller også er det sådan en social indsats der skal til. Det andet kalder i virkeligheden på en meget mere bredspektret indsats. Også med nogle bud på, hvordan kan man sikre sig, at disse folks rastløse energier, hvis vi kan kalde det det, og engagement i at konstituere deres egen identitet, hvordan kan den ligesom struktureres ind af nogle konstruktive kanaler. Det er ret vigtigt vil jeg sige. At vi har dette aspekt med.

Thomas Alling: … hvem er det som ender som syriensfrivillige, kunne det ikke ligeså godt være…

Apropos.

“Selv om IS med sine henrettelsesvideoer har gjort sit til at opbygge skrækscenariet af radikal islamisme, så forstærker journalistikken dæmoniseringen… når vægten bliver lagt på at dæmonisere fjenden og bekræfte frygten…” (medieforsker Hanne Jørndrup i Politiken, 26. september 2014)



3. oktober 2014

Teolog: “Islamisk Stat er intet kætteri, men… krigerisk ekspansion. Forbilledet er Muhammed selv.”

Islamforsker Jørgen Bæk Simonsen udgav i 2001 bogen ‘Det retfærdige samfund’. Han kunne på sin vis ligeså godt have kaldt den Islamisk Stat. Fra Kristeligt Dagblad – Professor i teologi: Islam er krigerisk (kræver login).

“Hvor trækkes grænsen mellem islam og islamisme? Medierne siger, at de to er forskellige som nat og dag; islam er fredens religion, og islamisterne har stjålet navnet. Andre mener, at islamismen repræsenterer den traditionelle, rendyrkede islam, tro mod Koranen.

Det synspunkt fremføres nu, bemærkelsesværdigt nok, af en teolog fra et af de paveligt indstiftede universiteter, Martin Rhonheimer. Han er professor ved det pavelige Santa Croce Universitet i Rom og skriver et essay om sondringen i Neue Zürcher Zeitung.

Man hører ikke mange officielle muslimske røster, der fordømmer Islamisk Stat, konstaterer Rhonheimer. Sker det endelig, er det kun for at tage afstand fra bestialiteten i deres fremfærd, som skader islams omdømme, ikke for at øve principiel kritik. Dette er forklarligt, for Islamisk Stat er intet kætteri, men endnu ‘et i historien genkommende mønster af krigerisk ekspansion. Forbilledet er Muhammed selv.

Legitimeringsgrundlaget er Koranen og den islamiske ret, shariaen,’ mener den katolske professor. Siden hedder det: ‘Muslimsk teologi besidder ingen argumentatoriske ressourcer til at fordømme Islamisk Stats fremfærd som uislamisk.

Martin Rhonheimer gennemgår derpå de suraer i Koranen, der foreskriver, hvad der skal ske med undertvungne kristne og jøder, og påpeger, at Islamisk Stat nøje holder sig til forskrifterne. Islam vil gerne præge stat og samfund ud i detaljen, betoner Rhonheimer.

Islam er ifølge sit væsen mere end en religion. Den er et sæt kultiske, politiske og sociale regler og vil være religiøs og politisk-social orden i ét. Og den var fra begyndelsen af krigerisk,’ lyder det.

[...]

Moderat islam har sine talsmænd, ofte professorer ved vestlige universiteter.

‘Men de er konfronteret med deres religions centrale problem: Går de tilbage til dens oprindelse, støder de på den krigeriske, ekspansive islam fra Medina, legitimeringen af drab til Allahs ære og en voldelig Muhammed,’ skriver Rhonheimer.”

Oploadet Kl. 05:54 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper