25. februar 2019

Daniel Rye, tidl. IS-gidsel: Lad os ‘hjælpe’ jihadierne ‘tilbage til livet’, “… lære vores fjende at kende”

Justitsminister Søren Pape vil hellere have Syrien-jihadister i Danmark, end risikere at bryde utidssvarende konventioner. Truslen er selvfølgelig også lidt lidt mere teoretisk, når PET bevogter privatadressen i Viborg med maskinpistoler. De militante kalifat-fantaster begik forbrydelsen i Syrien, og for mig at er kan de komme til Danmark, når de har udstået sin straf efter Assad-regimets straffelov.

Blandt jihadisterne med dansk pas er Muhammed El-Ali, der i 2014 lagde et foto fra IS-højborgen Raqqa online, hvor han ses poserede med to afskårne hoveder. Han vil gerne ‘hjem’ og uddanne sig til lastbilchauffør, og det synes det tidligere Islamisk Stat-gidsel Daniel Rye Ottosen formentligt er en god ide. Et interview sakset fra TV2.dk – Dansker var gidsel hos Islamisk Stat: – Lad IS-krigerne komme tilbage til Danmark.

“Flere danske politikere vil nemlig nægte de IS-krigere, der har dansk statsborgerskab, at vende tilbage til Danmark. Men Daniel Ryes holdning kunne ikke være længere væk fra den tankegang.

– Vi har som samfund et ansvar, og vi var selv en del af invasionen i Irak. Handler det om at få vores statsborgere hjem og forhåbentlig hjælpe dem tilbage til livet, så må vi fokusere på det, siger han. …

– Jeg tror, de fleste synes, at de skal blive væk, hvis vi lytter til vores følelser. De har forrådt os og gjort frygtelige ting. Men nu er vores samfund bygget op på andre ting end følelser. Lad være med at komme med populistiske overskrifter, og lad os forholde os til den nuancerede virkelighed, vi er en del af. Lad os lære vores fjende at kende, siger han.”

(Jacob El-Ali, tidligere Mohammed El-Ali; Foto: Ballet Magnifique)

Oploadet Kl. 03:26 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer


24. februar 2019

P1 om højreekstremisme: Ingen ‘lone wolves’, radikalisering sker i en kontekst, politiske entrepenører

På opfordring podcastede jeg seneste udgave af Supertanker på P1, der havde overskriften ‘Ekstremisterne slår til’. Det må man sige de gjorde. Gæster i studiet var to professorer, den venstreradikale idehistoriker Mikkel Thorup, samt Michael Bang Petersen, der netop har fået en bevillig på 16 mio. kroner til at forske i ‘online politisk had’.

Slutproduktet blev helt som forventet. De startede med at konkludere, at ekstremisme og terrorisme i særdeleshed var et højrefløjsfænomen, også i Danmark. De introducerer begreber såsom ‘mikro-radikalisering’ (online vrede), ‘human kapital’ (modsætning til ‘cultural capital’), tærsker langhalm på Breivik, og så gik det ellers ud over stepperne. Thorup var værst, men setuppet delegitimerede reelt enhver form for højreorienteret position.

Jeg nåede lige at tænke, hvor påfaldende det var, at alle eksempler på højrefløjsekstremisme var udført af enkeltpersoner – i modsætning til venstreekstremisme og jihadisme. Det var der dog også en forklaring på. Jov, ser du – ‘lone wolf’-begrebet var ubrugeligt her, for alle radikaliseringsprocesser foregår i en politisk kontekst.

Herefter om ‘politiske entrepenører’ såsom Donald Trump, nazisme, alt-right, og så kunne Mikkel Thorup forklare, at ophavet til militant højreekstremisme og terrorisme var reaktionær konservatisme. Konservatismens fader Edmund Burke var godt nok ikke højreekstremist, men det er lige på grænsen, når nu han ikke troede på flydende kønsidentiteter og fremdeles. Nu har jeg hørt det. Så slap du.

(P1, Supertanker, Ekstremisterne slår til, 18. februar 2019)

Herudover udvalgte citater.

Carsten Ortmann, P1: Vi sætter lortet i brand, og river alting ned. 2005: Venstreorienteret brandattentat imod daværende integrationsminister Rikke Hvilshøjs hjem; 2007: Højreorienteret vold mod både politi og en yngre kvinde i forbindelse med en Rudolf Hess-demonstration i Kolding; Også 2007: Højreorienteret opfordring til at sætte ild til Lars Løkke Rasmussens hus; 2015: Højreorienteret afbrænding af bil på et Røde Kors-center; og 2017: Voldsomme venstreorienterede uroligheder og hærværk i anledning af 10-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro. De politiske ekstremer rører på sig, og mange vil muligvis sige, at de rører på sig i tiltagende grad. Måske rører højreekstremismen mere på sig i disse år, end venstreekstremismen som dominerende 70’erne og 80’erne, men det kan sikkert diskuteres. Sikkert er det i hvert fald at en politisk polarisering har fundet sted, og måske gør det stadigvæk, og at de mennesker der går med på den, i høj grad er villige til at gå til vold for at løse de problemer de føler tynger verden, holder dem udenfor indflydelse, skævvrider og truer den livsstil som de ønsker sig, og som de har set presset af økonomisk uretfærdighed, tiltagende indvandring fra andre kulturer og religioner, kønslighedsdebatter, politisk selvtilfredshed og magtfuldkommenheden.

[…]

Mikkel Thorup, idehistoriker: Ligesom Michael så synes jeg også, at jeg ser en meget stærk radikalisering på sociale medier, og det som jeg mere kigger efter, det er den radikalisering eller ekstremisme. Hvis man ser på det politiske niveau, hvor der helt tydeligvis er nogle politiske entreprenører i de her år, som bearbejder en eller anden ide om at verden er voldelig, ‘american carnage’, som Donald Trump sagde i sin indsættelsestale – som er blodbad, at de amerikanske storbyer et at forstå som et blodbad. Det vil altså sige en meget meget stærk fortælling om samtiden som ekstrem voldelig, og dermed ikke nødvendigvis et forsvar for vold, men så sandelig heller ikke en afvisning af en voldelig eller undertrykkende løsning på det problem. Så jeg synes der er en meget spændende situation lige nu, hvor vi både har (et meget godt begreb) ‘mikro-radikalisering’, og så nogle politiske entrepenører, som alle sammen ser en verden i opløsning, ser en verden hvor man ikke kan stole på dem, der er omkring en, og på dem der står lige foran en – enten lige foran en fysisk, eller lige foran en på skærmen, er en del af problemet.

Michael Bang Petersen, professor: … der er grupper af borgere, som udtrykker marginalisering. De synes ikke, at de har del af samfundets resurser, de synes at der sker en større og større ulighed, og det tyder tingene også på at der rent faktisk sker. Så vi har altså venstrefløjen som består af højtuddannede personer, som består af minoriteter, som nyder godt af en større globaliseret verden, nyder godt af at kunne bevæge sig frit, har intellektuel eller ‘human kapital’, der gør at de kan leve godt i den måde samfundet er skruet sammen på.

Så har vi på den anden side folk som ikke nødvendigvis synes at eksotisk mad er det fedeste, ikke nødvendigvis har lyst til at rejse andre steder hen, som føler sig hægtet af, som har en lav grad af ‘human kapital’, og de søger mod højre..

[…]

Carsten Ortmann: I USA har mediet Quartz haft næsten i en stor international terrordatabase, og har fremhævet at bagmændene bag 37 ud af 65 angreb i USA i 2017 kunne tilskrives højreekstreme sympatier. Mod 11 fra venstreradikale, og 7 fra islamiske. De sidste 10 har der ikke kunne hæftes ideologi på. Og i Storbritannien meldte myndighederne i efteråret 2018 ud, at der er sket en femdobling af terrorfængslede fra det yderste højre.

(Quartz, Terrorism is surging.., fueled by right-wing ideologies, 17. august 2018; NB: Europol, 2018, s. 9)

Carsten Ortmann: Mange af de højreradikale angreb vi har set begås af de såkaldte ‘lone wolfs’, som altså ikke nødvendigvis er tilknyttet en eller anden større bevægelsen, men netop ser sig selv, og siger at de er nødt til at gøre noget, og så går de i aktion – eller hvad for et billede ser vi af det?

Michael Bang Petersen: Man kan sige, at ligesom mine forskerkollegaer, der forsker i terrorisme som sådan siger, det er at der ikke rigtigt findes nogle ‘lone wolfs’. Man bliver altid radikaliseret gennem en social proces, og så er der så nogle der er så trælse at være sammen med, at der ikke er nogen der gider være sammen med dem, heller ikke de andre terrorister, og så bliver man en ‘lone wolf-terrorist’. Men, der er altid en social kontekst, der er nogen der er med til at skabe det der billede af, at vi bliver nødt til at gøre noget nu. Og det er det der skubber folk.

Carsten Ortmann: Mikkel Thorup, professor i idehistorie, også på Aarhus Universitet. I forlængelse af hvad Michael beskriver her, så har vi jo også set en højredrejning af visse politiske spektre, både i Europa og i USA, og der har jo været røster fremme som siger, at i hvert fald Donald Trump er med til at puste til noget af den her ild, og nu ved jeg ikke hvordan det gælder nogle af de andre politiske ledere vi ser rundt omkring i verden. Hvor meget sker der af den politiske ledelses oppiskning af stemninger?

Mikkel Thorup: Ja, mænd, der er ingen tvivl om at der er noget på færde, som ikke er startet af Trump, men som helt klart er blevet forstærket af det, hvor han bliver en reference… Jeg tror også der er en anden global trend eller to man skal være opmærksom på. Den ene er skuffelsen over de uindfriede løfter om velstandsfremgang, altså der har simpelthen været et globalt dyk i lighed, en fremgang som fæles rigtigt hård, specielt efter finanskrisen, som rigtig mange steder førte til nedskæringspolitikker, hvor der er en reaktion der.

Michael Bang Petersen: Jeg er meget enig i det Mikkel siger, men jeg tror også det er vigtigt ikke at skyde hele skylden på Trump, og det er heller ikke det Mikkel gør, men på Trump og de andre ledere, fordi en af de ting vi kan se i noget af den forskning, som jeg har været med til at lave. Det er at der er bestemte omstændigheder hvor man griber ud efter den her autoritære stærke leder, og det er netop når man føler sig truet, og det er netop når man føler at den rigtige løsning på den sociale trussel er vold. Så noget af opbakningen til Trump er også en reflektion eller et symptom på de her frustrationer, og så tager Trump så og spinner den videre.

Mikkel Thorup: Ja, jeg tror også det er vigtigt, netop at Trump jo ikke er årsagen, men er snarere en der hele tiden er i fare for at blive overhalet. Han er – for nu virkelig at blive uvenner med alle jeg kender, han er den modererende indflydelse på den amerikanske højrefløj. I den forstand, at han har en base, som er langt mere radikal end han er…

[…]

Mikkel Thorup: … verden er hele tiden frygten for voldelig død, det var hans hovedsynspunkt (Hobbes, Kim), og det er klart, at det fører ind i en højreekstrem opfattelse af verden – at verden er altid allerede voldelig.

Carsten Ortmann: Vi skal have en hård og håndfast leder, som styrer det her.

Mikkel Thorup: Undertrykkelse er godt, for man kan i grunden slet ikke stole på sig selv, og man kan i hvert fald ikke stole på de andre.

Carsten Ortmann: Og så lidt senere end Thomas Hobbes med det her sortsyn, som man vil nok må kalde det, så møder vi Edmund Burke, som også står på skuldrene af Hobbes, og har noget at sige ikke mindst i forhold til den franske revolution, hvis ikke jeg husker meget galt.

Mikkel Thorup: Ja, Edmund Burke er heller ikke højreekstremist. Han er egentligt okay moderat, men han formulerer vigtigere og mere indflydelsesrigt end nogen anden konservatismens grundsynspunkt, og det modernitetsskeptiske- eller modernitetskritiske synspunkt. Og det han siger det er, at der med den franske revolution og oplysningsfilosofien ret opstået en afgudstænkning. Mennesket har taget Guds plads, historiens plads, traditionens plads, og tror at vi nu er i stand til at skabe sin egen skæbne. … Det som Burke i stedet for leverer, det er en ide om at menneskelivet er sat og skal sættes af nogle rammer det ikke kan forandre. Og det vil først og fremmest sige Gud, naturen, familien, traditionen, kongen, lydigheden for det der står ovenover en. Så det vigtigste for et vellykket menneskeliv, det er at besinde sig på sin egen begrænsning, og besinde sig på at der er noget ovenover en, der bestemmer, og som man ikke kan ændre på.

Carsten Ortmann: – og man kan jo godt se hvordan det taler ind i det vi har talt om tidligere, hvordan den venstreorienterede gruppering er for det flydende på alle mulige måder, og den højreorienterede mere for det faste.

Mikkel Thorup: Altså, der kommer et skisma deromkring den franske revolution og oplysningsfilosofien mellem to hovedpositioner i europæisk eller vestlig tænkning mellem dem er mener at al menneskelig tænkning er historisk, det vil sige, at det er genstand for menneskelig bearbejdning. Vi kan træde ud af undertrykkende og voldelige relationer ved at omskabe dem, og så den anden position, den som Burke er en del af, den som højreekstremismen er en del af på forskellig vis, som siger, at der er noget som er sat af naturen. Det er noget der er sat af biologien, der er et eller andet der er sat i de sociale relationer, der gør at der altid vil være et hierarki, der vil altid været undertrykkelse og der vil altid være vold.

(Edmund Burke, d. 1797)



23. februar 2019

Ulla Nørtoft Thomsen om konventioners indledende undtagelser: ‘Tror man, de forbehold var for sjov?’

Et familiemedlem fortalte mig i går, at Trump vil have at Europa skal tage imod Islamisk Stat-jhadister, men at han ikke engang selv vil tage imod amerikanske statsborgere. I en anden medievirkelighed havde apolitiske danskere vendt paradokset om. Hvorfor skulle Danmark tage imod militante muslimer fra Arabien, sålænge adskillige muslimske lande nægter at modtage egne statsborgere. Går det ikke begge veje, så må det nødvendigvis blive laveste fællesnævner. Ph.d.-studerende Ulla Nørtoft Thomsen har en mere overordnet pointe. (via Facebook)

“Ifølge Jyske lov, som er vores senest formulerede samfundspagt, skal loven være ‘tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger’. Man kan ikke have vedtagne love, der er så nedsunkne i en sump af forviklinger og modsigelser og undtagelser, at de er blevet tømt for al betydning.

Statsløsekonventionen og Flygtningekonventionen indledes begge af artikel 1, der slår fast, hvem konventionen gælder for, og hvem den ikke gælder for.

De to konventioner bruger samme ordlyd, når de siger, at de ikke gælder for en person, om hvem der er alvorlig grund til at antage, at han

‘(a) har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, således som disse forbrydelser er defineret i de mellemfolkelige aftaler, som er indgået for at træffe forholdsregler herimod;

(b) har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse udenfor bopælslandet/tilflugtslandet, inden han […] fik adgang til dette;

(c) har gjort sig skyldig i handlinger, der er i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger’.

Hvorfor betyder de ord ingenting?

Herefter følger i begge konventioner en artikel 2, der slår fast, hvilke forpligtelser den statsløse og flygtningen har. De skal adlyde myndighederne i det land, de befinder sig i.

Hvorfor betyder det heller ikke noget?

Senere følger en artikel, der gør det klart, at hverken statsløse eller flygtninge på nogen måde har rettigheder, der ikke fordufter i det sekund, de bringer landets sikkerhed og orden i fare.

Hvorfor gælder loven ikke?

Statsløsekonventionen, underskrevet af J.O. Krag i 1960: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=71092

Flygtningekonventionen, underskrevet af H.C. Hansen i 1954: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=71110

Tror man, de forbehold var for sjov?

(Retsinformation.dk, Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation…)

Oploadet Kl. 12:27 af Kim Møller — Direkte link64 kommentarer


21. februar 2019

Rasmus Paludan i ’safehouse’: Jeg har fra den 11. til den 17. februar været under ‘PET’s beskyttelse’

Tidligere i dag kunne man på Radio24syv høre, at Rasmus Paludan fra den 11. til den 17. februar har været under PET’s beskyttelse udenfor sit hjem. Det man kalder et ’safehouse’. Paludan forklarede, at han intet kunne få at vide noget om truslens karakter, men formoder det er en konsekvens af en Koranafbrændingsvideo fem dage forinden.

Rasmus Paludan, Stram Kurs: Jeg selv, har fra den 11. til den 17. februar været under PET’s beskyttelse udenfor mit hjem.

Asger Juhl, Radio24syv: Kan du sige mere om det?

Rasmus Paludan: Ikke rigtigt. Meget vagt ved jeg hvorfor. Det var fordi der var en trussel imod mig. … Det her skete kun fem dage efter at Stram Kurs oploadede en video på Facebook og Youtube, hvor en person brændte en Koran, eller den store luderbog, som jeg også kalder det. For mig at se er der en klar forbindelse.

(Rasmus Paludan til demonstration i Åbyhøj, 2. februar 2019)

Oploadet Kl. 23:26 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer
Arkiveret under:


20. februar 2019

Om Finn Nørgaards minde: Islamkritikken ‘er fuldstændig sandblæst væk fra foreningens hjemmeside’

Jeg har skrevet om paradokset flere gange, og det samme har Uwe Max Jensen. Her lidt fra en Facebook-opdatering af Mikkel Andersson om Finn Nørgaard og foreningen baseret på tv-dokumentaristens værdier.

“Jeg faldt over et delt opslag af Uwe Max Jensen (https://bit.ly/2tvtUBk), hvor han problematiserede , at den ved Krudttønden terrordræbte Finn Nørgaard, af foreningen opkaldt efter ham, bliver fremstillet som en fan af kærlighed, dannelse og dialog samt mangfoldig tolerance.

Her viser Max et screenshot af et indlæg på Nørgaards FB-profil, som stadig findes, hvor Nørgaard kalder terroristerne fra Charlie Hebdo for ‘kujonagtige muslimske fascister’. Jeg gik selv ind og fandt profilen, og under en lang række taggings fra tiden efter, han døde, finder man Finns egne opslag.

Det er interessant læsning.

Det er indlæg fra Den Korte Avis, aldeles kompromisløse forsvar for ytringsfriheden af Jakob Mchangama, hvor venstrefløjens toneteoretikere i voldsom grad bliver hudflettet, forsvar for den stærkt kontroversielle (og i Sverige racismedømte) kunstner Dan Park, ganske markant islamkritik i Berlingskes Groft Sagt (handler om at tørklædet har vundet over kalotterne i Kbh.), også islamkritik af LAs Henrik Dahl samt generel kritik af venstrefløjen for misforstået hensyntagen og eftergivenhed ift. radikal islam.

… den del af hans liv og virke, som i den grad ser ud til at have fyldt i hans sidste levetid, synes i dén grad fraværende fra foreningens beskrivelsen af Nørgaard. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, han kun var endt i Krudttønden, fordi han gik forkert på vej til et møde i Mellemfolkeligt Samvirke.

jeg kan godt undre mig over, at den del af Finn Nørgaards liv, der kostede livet – kampen for ytringsfrihed og mod islamistisk censur af kunstnere – er fuldstændig sandblæst væk fra foreningens hjemmeside, hvor hans holdninger som de fremstår her 1:1 kunne indplaceres hos Alternativet eller De Radikale og ikke rummer antydningen af ytringsfrihedsfundamentalistisk eller islamkritisk kant, tværtimod. Det kunne en del måske også – dunno – men dem, som kostede ham livet ved et møde, han selv opsøgte, om et emne, som han tydeligvis brændte stærkt for, kunne tydeligvis ikke.

Og det forekommer mig altså som lidt som en mærkelig og noget selektiv udeladelse, når man skal hylde hans virke og eftermæle.”

(Finn Nørgaard, 55-årig filminstruktør, ejer af ‘Filmiske fortællinger’, tidligere DR; Mere: Uriasposten)

Suppler eventuelt med citater fra et interview med Helle Nørgaard, afdøde Finn Nørgaards søster.


Medier bør nedtone terrordækning, så det ikke bliver ‘dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe’

I seneste udgave af Q & A på Radio24syv, interviewede Mikkel Andersson forfatterne bag ‘Tryg i en terrortid’. En bog der blandt andet omhandler hvorledes medierne kan dække terrorisme som fæmonen, uden at gøre folk bange. De var villige til at gå langt for at holde den gennemsnitlige dansker i ideologisk dvale. Indslaget kan høres her.

Lotte Lund, journalist: … selvfølgelig skal vi have hele fortællingen med omkring hvad der skete, men man skal også, nu var det så historisk, så det kan man jo nok ikke bruge som det bedste eksempel. Men kan man sige, at vi er nødt til også, at få den anden side af historien med – at det ikke bliver en dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe. At man kommer til at sætte lighedstegn med muslimer.

Anja Dalgaard-Nielsen, forsker: Det man kan se er, det er at mennesker som rapporterer et meget højt medieforbrug efter sådan et angreb, har et højt niveau for stress. og angst. Man kan i det hele taget notere et højere niveau af stress og angst i kølvandet på sådan nogle angreb, også langt fra de steder hvor angrebene finder sted. Men dem der i særlig grad er udsatte er dem der sidder med snuden i den her dækning i timevis og i dagevis, så et af vores budskaber er også rettet mod medieforbrugeren. Hvis man går og er utryg, så kommer der måske et tidspunkt hvor man skal lukke ned, flytte fokus og gøre noget andet.

Anja Dalgaard-Nielsen: Normaliteten er jo heldigvis, at der ikke foregår terrorangreb.

Lotte Lund: Men jeg tror godt at man kan sige noget om de budskaber vi gerne vil sælge. I sidste uge var vi inde til overrækkelsen af Finn Nørgaard-prisen, som jo bliver givet til folk der står for de værdier som Finn Nørgaard repræsenterede… Det var en stærkt livsbekræftende oplevelse… at høre om de tre projekter, der vandt priserne. Folk der er ude i de her miljøer… altså en så tragisk begivenhed som Krudttønden blev faktisk vendt til noget positivt. Og så sidder jeg og kigger i aviserne, og ser at det kun er blevet til en note hist og pist.

Anja Dalgaard-Nielsen: … der begynder at komme den her bølge med konstruktiv journalistik, hvor man gør lidt mere ud af at lave balance i dækningen, for hvis man kun hører om de her terrorangreb. Jeg var med på en studietur til Bruxelles, hvor vi skulle ud og se på det her kvarter Molenbeek i Bruxelles, som jo var terroristrede, og hvad det nu ellers blev kaldt. Altså, det var Vesterbro i gamle dage, altså et arbejderkvarter. Der var tydeligvis en del indvandrere, men det lå lige på den anden side af floden, der blev gjort kæmpeindsats for byudvikling… der var cafeer man kunne gå ind på.

Mikkel Andersson, vært: Man kunne jo se det i forbindelse med det meget tragiske tragiske terrordrab på en dansk og en norsk pige i Marokko. I fraværet af information om videoen og autenciteten opstod der lynhurtigt rygtedannelse… de store medier blev ligesom beskyldt for at ville hvidvaske… er det ikke det dilemma man oplagt render ind i, når man forsøger at nedtone det her og siger at vi faktisk holder nogle ting tilbage, for ikke at lave en her væg-til-væg dækning.

Anja Dalgaard-Nielsen: Øh, ja! Men der er vel stadigvæk forskel på hvad man som ansvarligt medie, måske også som public service-medie har lyst til at være med til.

(Voldsdømte Ali Najei iført ‘Kongekæde’, modtager af Finn Nørgaard-prisen 2019; Foto: Document.dk)

“Hvad vi får serveret, er islamisme uden islam. Islam kan jo ikke være grunden til terror, når alle muslimer ikke griber til den, vel? … Det meste i denne tryghedsskabende publikation lyder som et ekko af DR eller TV 2. Mest af alt må man ikke generalisere, generelt talt, og Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lunds lapidariske kapitler om terrorisme, radikalisering og terrorbekæmpelse rummer en særlig dansk lirumlarum og minder om, hvad forfatteren Jens-Martin Eriksen kalder ‘eventyrsprog’.” (Mikael Jalving, 10. februar 2019)



13. februar 2019

Feminist 4.0 vs ‘nøgenfængsel’: “… muslimsk fashion er kommet for at blive, og det er ubetinget godt”

Ekaterina Andersen er en billedskøn fjerdebølgefeminist med russiske aner. Som barn oplevede hun et tjetjensk terrorangreb på nært hold, men læser nu ‘kønsstudier’ på et svensk universitet. Her lidt fra en historieløs klumme på EB.dk – Muslimsk mode er kommet for at blive.

“Dagens damemode byder på turban, lange kaftan, som ligner hijabs og udgør en bemærkelsesværdig tildækkethed. Tørklædet, som har været yt siden 60’erne, er tilbage som modetilbehør. Inspirationen kommer fra Mellemøsten. …

Mode er ofte politisk og bygger broer der, hvor politikerne har mudret tingene til. Regeringer kan forbyde burkaer og tørklæder så meget de vil, men muslimsk fashion er kommet for at blive, og det er ubetinget godt. …

Magt er at kunne definere sig selv og sine interesser som målestok for, hvad der er det normale. … Mens man ofte taler om den vestlige frihed at være afklædt, som jeg klart benytter mig af, glemmer man, at den afklædthed ofte er obligatorisk. Jeg kalder det nøgenfængsel.

Når dagens mode siger. at det er cool for en hvid, kristen som mig at se ud som min underbo fra Irak, er det en kulturel milepæl. Det er et tegn på et samfund, der tør den kulturelle dialog. …

Nogle muslimske kvinder er undertrykte. Og nogle muslimske kvinder er ‘fierce as fuck’. Jeg vil gerne ligne en af de sidstnævnte.”

(Ekaterina Andersen i videoen til Spitzenklasses ‘Kamæleon’, 2015; Foto: Youtube, udsnit)

Oploadet Kl. 11:52 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


1. februar 2019

Islamisk perlekæde skal beskytte Christiansborg: ‘Kilden til Fred, ‘Beskytteren’, ‘den Beskyttende Ven’

Breiviks bilbombe mod regeringsbygningen i Oslo var givetvis anledningen, men vi skriver 2019, og når den historiske plads skal justeres til den nye virkelighed, så handler det et værn mod herboende islamiske jihadister.

I den forstand er en beskyttende halvcirkel bestående af 85 tonstunge granitkugler foran Christiansborg af stor betydning. Det er ikke bare ‘en halvmåne’, men også ‘en perlekæde’, en ufuldstændig bedekrans – den der bruges til at hylde Allah med fremsigelse af hans 99 navne, såsom ‘Kilden til Fred, ‘Beskytteren’, ‘Vogteren’, ‘den Beskyttende Ven’ og fremdeles. Et markant symbol på domænetabet: Muslimer truer, Muslimernes gud hyldes…

Korankugler, i ordets egentlige forstand.

Jeg ved ikke helt hvad landskabsarkitekterne har tænkt på, men det ændrer ikke på noget væsentligt. Det æstetiske kan altid diskuteres, men symbolikken er helt uspiselig. Vi er i krig, og forsvares os med hvide flag.

(Før og nu-plantegninger ifl. GHB Landskabsarkitekter; Foto: Facebook)

(Fotos: Kultur i Danmark, Tonstunge kugler pryder Christiansborg, 30. januar 2019)

Citater.

“Fredsbevarende arkitektur på Christiansborg: Den nye terrorsikring er en beroligende sjælevarmer til din urbane angst” (Anne Pind, Politiken, 29. januar 2019)

“Den Nådige, den Barmhjertige, den Suveræne, den Hellige, Kilden til Fred, Beskytteren, Vogteren, den Almægtige, Betvingeren, den Mægtige, Skaberen, Udvikleren, Formgiveren, den Tilgivende, den Sejrrige, den Givende, den der giver underhold, den der åbner, den Vidende, den Begrænsende, den der udvider, den der fornedrer, den der ophøjer, den Ærebringende, den Vanærende, den Althørende, den Altseende, Dommeren, den Retfærdige, den Milde, den Opmærksomme, den Overbærende, den Storslåede, den der tilgiver igen og igen, den Taknemmelige, den Højeste, den Største, Bevareren, Opretholderen, den der afregner, den Ædle, den Gavmilde, den der overvåger, den der besvarer, den Absolutte, den Alvise, den der elsker, den Forherligede, den der giver liv på Opstandelsens dag, Vidnet, den Sande, den Betroede, den Styrkefulde, den Velbefæstede, den Beskyttende Ven, den der hyldes, den Alvidende, den første Årsag, den der genopretter, den Livgivende, den Dødbringende, den Levende, den Uafhængige af hvem alt afhænger, Finderen, den Glorificerede, den Enestående, den Ene, den der eksisterer i kraft af sig selv for altid, den der kan alt, den mest Kraftfulde, den Handlekraftige, den Udsættende, den Første, den Sidste, den Manifesterende, den Skjulte, den Styrende, den Ophøjede, Kilden til Godhed, den der tager imod anger, den der gengælder, den Undskyldende, den Medfølende, Herskeren i Sit rige, den Ærefulde Majestæt, den Retfærdiggørende, den Forenende, den Rige, den Berigende, den Afvisende, den Nødbringende, den Godgørende, Lyset, Vejviseren, den Usammenlignelige, den Uendelige, Arvtageren, Retlederen, den der fastsætter tiden.

Det er meget almindeligt at fremsige Guds 99 navne som en form for lovprisning (dhikr), enten i tilslutning til de daglige, rituelle bønner, eller på vilkårlige tidspunkter, som frie bønner (du’a). Hertil vil man ofte benytte sig af en bedekrans (tasbih eller subha) med 33 eller 3 x 33 perler. Man fremsiger række af navne, mens man lader fingrene glide hen over en perle for hvert navn. (Islamstudie.dk, Guds 99 navne)

Oploadet Kl. 14:27 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer

DFI-støttet film om ”det nystiftede, højreekstremistiske parti Nationalbevægelsen’ klar til valgkampen

Ulaa Salims debutfilm ‘Danmarks sønner’ er støttet af DFI med 5,7 mio. skattekroner, og som tidligere oplyst så er konsulenten i den henseende Mette Damgaard Sørensen, der som ung var medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom. Filmen har premiere den 11. april, og kommer således på tapetet tæt på den kommende valgkamp. En kamp der kan bringe et fædrelandskærlig parti med et svanelogo i Folketinget, ikke Martin Nordahls fiktive ‘Nationalbevægelsen’, men Pernille Vermunds Nye Borgerlige. Præsentation af filmen på JP.dk.

“I traileren ses et ungt, forelsket kærestepar, der netop har sagt hverdagsfarvel til hinanden på Nørreport, da en bombe sprænger og parrets mandlige halvdel må lede i vildelse efter sin kæreste i krudttågerne. Det største terrorangreb på dansk jord nogensinde har fundet sted. Snart ses farvemættede, neonoplyste billeder – visuelt ikke ulig billedsiden på Fenar Ahmads stilsikre ‘Underverden’ – af unge mænd af anden etnisk herkomst i træningstøj, der står i en halvcirkel omkring blodige, afskårne grisehoveder, mens de kigger op på en væg, hvorpå en graffitimalet tekst lyder: ‘Skrid hjem. DØ’. Dernæst ses formanden for det nystiftede, højreekstremistiske parti Nationalbevægelsen, Martin Nordahl (spillet af Rasmus Bjerg), der foran et tv-kamera og i år 2025, dvs. på årsdagen for terrorangrebet, fortæller til en tv-journalist:

‘Alle de problemer, vi ser i det her land, dem kan vi føre direkte tilbage til de fremmede mennesker. De skal altså ud!’

‘Danmarks Sønner’ udspiller sig i en ikke så fjern fremtid, hvor afgrunden mellem de politiske fløje i Danmark er større end nogensinde, og hvor Nationalbevægelsen spås en jordskredssejr ved det kommende folketingsvalg. Den nynazistiske bevægelse ‘Danmarks Sønner’ opererer, mens radikaliseringen også tager til i ghettomiljøerne, hvor vi følger den 19-årige Zakaria, som bevæger sig ud af en ekstremistisk tangent.”

(Danmarks Sønner, 2019, Trailer; Foto: Youtube)

“Filmen handler ikke om Danmark, som jeg føler, at landet ser ud i dag. Men…” (Rasmus Bjerg, skuespiller)

Trailer



31. januar 2019

Eks-gidsel om IS-bødler: “… er blevet svigtet, måske ikke af samfundet, men af deres medmennesker”

Det ville være fint, hvis Homo sapiens pludselig blev en fredelig art, men unilateral fornægtelse af virkeligheden fra vestlige side, bringer os desværre ikke nærmere målet. Jyllands-Posten har talt med Daniel Rye Ottosen, der som Islamisk Stats gidsel i Syrien tilbage i 2013-14, blev tortureret af Mehdi Nemmouche, der i denne uge er for retten i Bruxelles, sigtet for 2014-angrebet på det jødiske museum i samme by.

Fra JP.dk – Daniel Ryes vrede er ikke vendt mod den brutale fangevogter, men mod samfundets svigt (kræver login).

“Det særlige ved franskfødte Mehdi Nemmouche er, at han som én af de få blev fanget i live efter sin aktion. Derfor bliver han nu – som den første IS-fremmedkriger, der vendte hjem og udførte terror – stillet til ansvar for sine gerninger i retssystemet.

Særligt er det også, at sagen mod Mehdi Nemmouche trækker tråde til Danmark, helt præcist til den danske fotograf Daniel Rye, som i 2013 blev kidnappet af Islamisk Stat i Syrien.

Fire franske journalister, som i en periode delte celle med Daniel Rye under fangenskabet, har identificeret Nemmouche som deres – og dermed også danskerens – fangevogter. …

Den 17. maj 2013 blev den dengang 24-årige danske fotograf taget til fange af Islamisk Stat (IS) i Syrien. Han nåede at tilbringe 398 dage som ét af terrorbevægelsens gidsler. …

‘Jeg kan kun komme frem til, at det i bund og grund er super trist, at mennesker havner så langt ude. Når man dykker ned i folk som Nemmouches baggrund, så er det jo nogle mennesker, som er blevet svigtet, måske ikke af samfundet, men af deres medmennesker. Det er måske ikke lige dem, der er blevet spurgt, om de ville med ud at spille fodbold, og det var altid dem, der blev valgt sidst til et eller andet nede i skolegården. Jeg sidder med en følelse af vrede over for os som samfund, at vi ikke er bedre til at støtte dem, som har det svært. Det er det, der gør mig allermest trist.'”

(Daniel Rye Ottosen og Islamisk Stats Mehdi Nemmouche; Fotos: Daily Mail, Paris Match)

Oploadet Kl. 15:51 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper