19. januar 2009

“Valg! Med hvilket formål?”, sagde Castro, og blev venstrefløjens darling

Der har været flere indslag om Castros Cuba på det seneste, og DR kører den lige efter bogen. På DR Update den 2. januar kunne man se et kort forherligende indslag, uden et kritisk ord om hverken Castro, Cuba eller kommunisme. TV2 Nyhederne viste samme billeder, men leverede dem ikke ukritisk, og medtog afslutningsvis kommentarer fra en kritiker.

(TV2 Nyhederne, 2/1-09: Cuba fejrer 50 år med kommunisme)

I et længere indslag i i TVavisen den 4. januar, korresponderede Jørgen Laurvig fra Havana, og bortset fra lidt alibi-kritik, var der fuld skrue på propagandaen i indslaget med titlen Cuba fejrer 50-året for Fidel Castros revolution.

Kim Bildsøe Lassen, Vært: I disse dage fejrer cubanerne at det er 50 år siden Fidel Castros guerrillahær sendte militærdiktatoren Batista på flugt.

[…]

Jørgen Laurvig, korrrespondent: … USA sad på Cuba, både økonomisk og militært… Kommunismen undertrykker enhver form for opposition, ikke mindst fordi USA stædigt har forsøgt at genvinde den indirekte kontrol over Cuba.

Laurvigs ekspertpanel ser tilbage på 1959.

Peter La Cour i dagens Jyllandsposten – 50 år med Fidel Castro.

“I disse dage er det 50 år siden, Fidel Castro og hans oprørshær rykkede i triumftog ind i Havana og straks omdannede byens nyopførte Hilton-hotel til regeringssæde… Det blev begyndelsen på 50 års umenneskelig undertrykkelse af den cubanske befolkning.

Alligevel har store dele af den danske presse i mange år omtalt Fidel Castro med en påfaldende underdanighed – ja næsten beundring…

I det halve århundrede, der er gået, siden Castro rykkede ind i Havana, og frem til han – i hvert fald formelt – blev afløst af broderen Raul Castro for et år siden, nåede Fidel Castros regime at dræbe omkring 73.000 cubanere – nogle få af dem under nedkæmpning af oprør – resten i fredstid under massehenrettelser, i fængsler, under tortur og i tvangsarbejdslejre. Endnu flere cubanere har været indespærret i disse lejre eller i Cubas utroligt uhumske fængsler. Man skal helt over til de hedengangne kommunistiske regimer i Østeuropa og Asien for at finde noget lignende.

I Kommunismens Sorte Bog (red. Stéphane Courtois m.fl.), der udkom i Danmark i 2003, kan man læse, at Havanas fængsler og sportsstadion straks efter magtovertagelsen blev forum for summariske henrettelser og farceagtige folkedomstole, hvor folkemængden – ligesom i det gamle Rom – dødsdømte folk ved at vende tommelfingrene nedad.

Fuldstændig som Lenin gjorde det under den såkaldte Oktoberrevolution i 1917, begik Castro allerede i juni 1959 et kup mod hele den demokratiske del af sine medkæmpere i revolutionen mod Batista-diktaturet.

Det havde været et centralt programpunkt for alle de ”anti-Batista-revolutionære”, at der skulle afholdes frie valg. Men det ville Castro pludselig ikke høre tale om: »Valg! Med hvilket formål?«, udtalte han. Så fjernede han de demokratisk sindede fra sin regering og suspenderede den gældende forfatning, der sikrede cubanernes fundamentale menneskerettigheder. I stedet styrede han efter dekret, indtil han i 1976 indførte en forfatning, der var inspireret af Sovjetunionens forfatning.

Myten om, at Castro først efterhånden blev marxist og kommunist og nærmest blev drevet i armene på Sovjet af USA, holder næppe til et nærmere eftersyn. Han fulgte snarere den samme drejebog, som Sovjet-støttede guerillabevægelser har fulgt andre steder i verden – f.eks. Angolas MPLA, Mozambiques Frelimo og Mugabes Zanu(PF) i Zimbabwe. De fremstod først som folkelige bevægelser med politisk bredde – men når de var kommet til magten, blev de pludselig ”transformeret” til marxistisk-leninistiske kommunistpartier med nær tilknytning til Sovjet.

I forlængelse af omvæltningerne i sommeren 1959 brød Castro således også med anti-Batista-bevægelsens andet centrale programpunkt om en jordreform, der skulle skabe omfordeling, men fastholde privat ejendomsret. I stedet gennemførte Castro en marxistisk jordreform med hjælp fra den cubanske hær.

Omkring 40 pct. af den konfiskerede jord var amerikansk ejede sukkerplantager. Det skabte ikke overraskende et skarpt modsætningsforhold til USA, der reagerede med at lukke for al import af cubansk sukker – det var 90 pct. af den cubanske sukkereksport. Det påstås, at USA hermed tvang Cuba i armene på Sovjet. Men Castro havde allerede i forvejen sikret sig, at Sovjet ville overtage hele den del af Cubas sukkereksport, der før var gået til USA…

Forløbet i årene efter Castros magtovertagelse lignede til forveksling det, der skete i Sovjet og andre kommunistiske lande. Først blev fagbevægelsen knækket. Den havde ellers hjulpet Castro til magten. Som kom turen til den cubanske kirke, som ellers havde hjulpet Castro ud af fængsel under Cubas tidligere styre. Endelig fulgte en række stalinistiske skueprocesser mod folk fra egne rækker.

Kunstnere og forfattere blev tvunget til at følge Castros linje slavisk. Man indførte en lov, som stadig gælder, om at enhver cubaner kan arresteres under et hvilket som helst påskud, hvis myndighederne vurderer, at man ikke tænker i overensstemmelse med regimets paroler…

Over 100.000 mennesker har forsøgt at flygte fra Cuba over havet i små både. Blandt Castros mere udsøgte forbrydelser kan nævnes, at han lod helikoptere bombardere flygtningenes små overfyldte og skrøbelige fartøjer med sandsække, så de sank. Omkring to mio. cubanere – en femtedel af hele landets befolkning – lever nu i eksil, fortrinsvis i Miami, Spanien og Puerto Rico.

… omverdenens syn på Cuba har i mange år været præget af uvidenhed og misinformation.

Som et kuriøst eksempel herpå kan nævnes, at de to fremtrædende danske socialdemokrater Mogens Lykketoft og Jytte Hilden besøgte Cuba fra den 10. til den 24. januar 1987 som det cubanske kommunistpartis gæster. Bagefter skrev de i begejstrede vendinger i en kronik i dagbladet Aktuelt om Castros »charmerende samba-socialistiske variant af det sovjetkommunistiske systemgrundlag«. Ifølge de to var »den cubanske revolution i sin oprindelse cubanernes eget valg og ikke en påtvungen model. Det giver mere humør og mere håb«, hævdede de.”

Se evt. Lykketoft og Hilden: Samba-socialismen (Aktuelt, 14/2-1987).



17. januar 2009

Jøde: Det minder mig om nazisterne, “det er det samme de siger, det er det samme de vil.”

Aftenshowet på DR1 havde i torsdags inviteret jødiske Claus Bentow, til en snak om det at være jøde i multikulturelle Danmark, og her blev der blandt andet vist lidt fra de afslørende Youtube-videoer, medierne hidtil har valgt at ignorere.

  • 15/1-09 Aftenshowet – Truet for sin religion (8 min).
  • Delvis transkription.

    Mads Steffensen, Vært : Du er dansk jøde, du bor her i København, og du føler dig truet i hverdagen. Hvordan har du mærket det på egen krop?

    Claus Bentow: Det har jeg oplevet på flere forskellige måder. Jeg har oplevet biler køre op bag ved mig når jeg kører på arbejde, og kaster ting ud af vinduerne og råber ‘jahud’, som er arabisk for jøde. Jeg har oplevet en muslimsk friskoleklasse som dansede bag i bussen, og råbte død over jøderne, da jeg sad med min datter på tre oppe foran. Jeg er blevet overfaldet, korporligt, kastet sten på mig, og folk der vil slå mig ned og så videre, og så videre.

    Mads Steffensen: – og de kan spotte. Hvem er det der råber de her ting. Hvem er det du bliver truet af?

    Claus Bentow: De her ting har primært været muslimer, altså radikale muslimer, islamister, men jeg vil skyde på at den yderste venstrefløj også kan melde sig ind under de faner, her i Danmark.

    Mads Steffensen: – og de kan spotte dig på grund af kalotten?

    Claus Bentow: Kalotten ja, men nu er jeg holdt op med at gå med den uden en hat over. Altså før i tiden har jeg gået med den – det kan blive varmt på sådan en sommerdag, så man behøver ikke en stor sombrero på hovedet. Men det er derfor de kan spotte det.

    Mads Steffensen: Og din kone har også oplevet trusler, kan man sige, men hun vil ikke stille sig frem her i dag. Det har hun ikke lyst til. Hvad har hun oplevet?

    Claus Bentow: Ja, hun har oplevet trusler. Hun er blevet spyttet efter en to tre gang, hun er blevet truet nede i Metroen for eksempel, blevet spyttet af en arabisk mand på Nørrebro, en ældre arabisk mand, da han så hendes Davidstjerne, som hun havde om halsen. Så er hun blevet spyttet på, da hun var på vej ud af bussen med vores ni måneder gammel Elias i barnevognen…

    Mads Steffensen: I lørdags der deltog du i en demonstration på Rådhuspladsen på grund af krigen i Gaza. Vi har nogle billeder af det her. Hvad var formålet med den demonstration?

    Claus Bentow: Formålet var i al stilfærdighed, at udtrykke et ønske om fred, og vise at Israel vil fred, også selv om det bliver nødt til at bekæmpe terrorisme. Ja, det var egentligt det budskab vi havde med os der. I al stilfærdighed.

    Mads Steffensen: Og der var jo så også en moddemonstration, den dag – det har vi også nogle billeder af.

    Mads Steffensen: Hvad tænker du når du ser de her billeder?

    Claus Bentow: Jeg får det fysisk dårligt. Det er til at blive deprimeret af, angst, og alt det håb jeg engang havde om en eller anden form for fredelig sameksistens, måtte det være i Mellemøsten, eller måtte det være heroppe, det tror jeg ikke på mere. Jeg kan kun se det her – det minder mig fuldstændigt om nazisterne i Anden Verdenskrig, det er samme slogans, det er det samme de siger, det er det samme de vil. Det er aldeles horribelt.

    Mads Steffensen: Alle jøder skal udslettes bliver der sagt her. Det er jo dig og din familie.

    Claus Bentow: Det er korrekt. Der står jo også i Koranen, i muslimernes hellige bog, at der hvor man finder jøderne skal man dræbe dem. Hizb ut-Tahrir har lige delt løbesedler ud hvor det stod her i Danmark, så der er jo ikke, man kan sige, de skjuler jo ikke deres hensigter. Det er jo ingen hemmelighed, hvad de her mennesker vil.

    Mads Steffensen: … altså der er krig i Gaza ligenu, føler du at krigen er flytte til Danmark. Er det taget til?

    Claus Bentow: Ja, det har helt sikkert taget til… altså trusselsniveauet er højt alligevel, nu er det bare tårnhøjt… Jeg tror ikke man skal forestille sig det daler ned til et normalt niveau, nej, nu vil det blive liggende højere end det plejer… Situationen er optrappet dramatisk fra muslimernes side.

    Mads Steffensen: … er det blevet værre at være jøde i Danmark?

    Claus Bentow: Ja, det synes jeg. Det synes jeg bestemt.

    Mads Steffensen: Nu er du så også far, hvad vil du gøre for at beskytte dine børn?

    Claus Bentow: Jeg prøver så vidt muligt, at holde dem væk. Jeg har blandt andet ikke sendt dem i folkeskole… Nu må man gøre op med sig selv, om man synes det er tåleligt at leve sådan, ellers så må man flytte til – jeg ved ikke, New York, andre steder, Israel måske, for at leve et tåleligt liv som jøde.

    Apropos. Ny video fra den omtalte moddemonstration.

    (den heilende palæstinenser & et bestyrelsesmedlem for Muslimer i Dialog)

    Diverse.

  • 5/1-09 TV2 Online – Ekspert: Oprørt over dansk hykleri (Michael Irving Jensen og Birgitte Rahbek).
  • “Det er ikke alle palæstinensere, der magter at fortælle den palæstinensiske historie i et sprog, som danskerne forstår, og det fremmer ikke sympatien i det danske samfund.” (Michael Irving Jensen)

  • 15/1-09 Jyllandsposten – Hamas-minister dræbt i sin brors hus (af Kaare Sørensen).
  • “Torsdag aften oplyste Hamas – gennem Egypten – at ledelsen i Hamas er parate til fred.” (Hamas taler om hudna, dvs. midlertidig våbenhvile, der ifølge chartret er forberedelse til krig)

  • 16/1-09 Jyllandsposten – Niels Lillelund: Vor tids jøder).
  • “Muslimerne er vor tids jøder. Konklusionen skyldes professor udi forfatningsretten dr.jur. Henning Koch…

    Vi andre må nøjes med empiri, når vi spørger os selv: Er muslimerne vor tids jøder? Er muslimernes situation i Danmark i dag, som jødernes var det i 1930’ernes Berlin? Der er ting, der taler imod, f.eks. det faktum, at der står muslimer i kø for at komme ind i Danmark, mens jøderne i trediverne, efterhånden som nazisternes hensigter blev tydeligere, gjorde, hvad de kunne, for at slippe ud.

    … jødehaderne holdt parade i lørdags på Rådhuspladsen i København. Der blev råbt heil Hitler, der blev råbt ned med USA, ned med Danmark, ned med demokratiet, og der blev råbt, at alle jøder skal dø NU, at Allah er den største, og at han nok skal komme efter jøderne og give dem deres straf.

    En ung mand, der hvislende fik sagt: »Hvis I vil ha’ jeres jøder så ta’ dem, de ska’ ikk’ vær ned’ i vores land.« Det kom med i TV Avisen, men ikke så meget andet. Der var ingen heilen i indslaget og heller ingen bekymrede kommentarer. Der syntes at herske et vist ubehag ved overhovedet at røre ved historien. På DR Online kunne man læse, at der havde været »et stort politiopbud,« og at palæstinensere og autonome havde været »meget højrøstede.«

    Ikke videre. I TV Avisen indledte man med ordene: »Det har været en dag, hvor mange danskere har haft lyst til at demonstrere « og så har man da ikke sagt for meget…

    Men mens vi venter på forskeren, kan man ved synet af de fredselskende Palæstina-sympatisører få den tanke, at det snarere er jøderne, der er vor tids jøder? Ikke kun på grund af brunskjorterne på Rådhuspladsen, men nok så meget fordi et facilt borgerskab høfligt vender ryggen til alt det grimme og fortsætter den dannede samtale i salonerne.”

  • 16/1-09 Dagens Nyheter – Sparkad bloggare i ny strid mot arbetsgivaren.
  • 

    11. januar 2009

    “… the videographer who filmed his brother’s “death” is the general manager of a company that hosts web sites for Hamas.”

    Flere indslag der kommer fra Gaza i de her dage mangler bare et indledende klaptræ, og man undrer sig over hvordan store internationale medier ukritisk formidler iscenesatte historier. Jeg har tidligere skrevet lidt om de norske kommunistlæger Erik Fosse og Mads Gilbert, der støtter Palæstina – fagligt som læger, og politisk som leverandører af Israel-bashing.

    Forleden var Mads Gilbert på CNN, der har fjernet indslaget fra nettet, som en reaktion på kritikken.

    Fra Confederate Yankee – Pro-Hamas Doctors Caught Faking A Civilian Death...

    The segment with Gilbert shows him and another doctor badly faking chest compressions and other life-saving measures on a live boy faking death in what can only be described as political theater. The video claims to be filmed by the brother of a Palestinian teen that claims the boy was one of two purposefully killed by a missile fired at them by an Israeli drone as they played…

    It has also been determined that the videographer who filmed his brother’s “death” is the general manager of a company that hosts web sites for Hamas.

    Dr. Gilbert was allowed into Gaza by the Israelis just 2 days ago to provide medical care. He was involved in faking war crimes less than 48 hours later.”

    Flere detaljer på lgf. Se også opfølgningerne, herunder oplysninger der indikerer at Mads Gilbert og freelance-fotografen (med den ‘døde’ bror) kendte hinanden på forhånd.

    Det var ikke småting Fosse og Gilbert postulede på DR i tirsdags. Mon noget af det var sandt.

    (6/1-09 18.30: Røde Kors: Humanitær katastrofe på vej i Gaza)

    (6/1-09 21.00: Interview med Erik Fosse, Kirurg)

    Opdate. Indslaget nåede også Channel Four.

  • 7/1-09 DR Online – Læger: Israel bruger nyt brutalt våben (af Dines Boertmann).
  • 11/1-09 Politiken – Norske læger kritiserer Israels våben (af Adam Hannestad).
  • Apropos.

  • Youtube – Pallywood – according to palestinian sources… (60 Minutes-indslag; 18 min).
  • 

    8. januar 2009

    Politisk kirurgi for viderekommende

    Israel har mange fjender på den yderste venstrefløj, og det afspejler sig i mediebilledet. I tirsdagens sene udgave af TVavisen var der et godt eksempel på hvad det betyder i praksis – Interview med Erik Fosse, Kirurg.

    BT udbygger historien (Kenan Seeberg) – Israel tester ny brutal cancer-bombe mod Gaza.

    “En anden norsk læge, der arbejder i Gaza, Mads Gilbert, bekræfter overfor internationale nyhedsmedier, at civile palæstinensere i stor udstrækning rammes af den berygtede bombe…

    – Jeg mener det er ulovligt efter international lov, og selv hvis man er i krig med nogen, bør man ikke behandle kvinder og børn på den måde, mener Gilbert, der ligesom kollegaen Fosse har været udstationeret i utallige brændpunkter verden over. Fra Burma over Cambodia, Libanon og Angola.”

    Det pågældende våben er ikke forbudt efter international lov, og det at Erik Fosse og Mads Gilbert er medicinsk uddannede, gør dem ikke neutrale aktører.

    Fra CAMERA – Norwegian Doctors in Gaza: Objective Observers or Partisan Propagandists? (6/1-09).

    “The source of most of the information coming from Gaza thus far has been from Palestinian representatives. One of the only non-Palestinian voices heard has been that of Mads Gilbert, a Norwegian doctor who entered Gaza on December 31 along with his colleague Erik Fosse ostensibly to provide medical assistance to Palestinians at Shifa Hospital…

    Gilbert is a radical Marxist and a member of the political Red (Rodt) party, a revolutionary socialist party in Norway. He has been a pro-Palestinian activist since the 1970’s and travelled to Lebanon in support of the Palestinians during the first Lebanon war in 1982. He has long been a vocal opponent of Israel and the U.S. Gilbert has acknowledged that he cannot separate politics from medicine, stating, “there is little in medicine that is not politics.”… The extent of Gilbert’s political agenda and animus toward Israel and the U.S. is best evidenced by his radical support for the 9/11 terrorist attacks against the U.S…

    Fosse worked as a doctor for the Palestine Committee in Lebanon in the 1970’s. He now leads NORWAC, the Norwegian Aid Committee. According to Aftenposten, Fosse’s passion to work on behalf of Palestinians was sparked by his time in Lebanon.”

    Opdate.

  • 7/1-09 Information – Bruger Israel bandlyste bomber? (af Cavlingprisvinder Lasse Ellegaard).
  • “Den ene af to norske læger, der arbejder i Gaza i disse dage og uger, Mads Gilbert, siger til det palæstinensiske ‘Press TV’: “Vi har klare beviser for, at israelerne anvender en ny type højeksplosiv bombe – DIME – der indeholder tungsten-legeringer (der kan have negativ strålings-effekt, red.).”

    En anden norsk læge i Gaza, Erik Fosse, har beskrevet den nye bombe i Norges Radio: “Vi (har) set skader fra en helt ny type våben, som giver en voldsom trykbølge…”

    En læser kommenterer – spot on.

    “- HVEM kalder DIME-bomberne “bandlyste”? Som Lasse Ellegaard selv skriver, så er de ikke forbudte af internationale konventioner. Er det Lasse Ellegaard, der synes de skal være “bandlyste”, og bør han ikke holde sine personlige meninger for sig selv?

    DIME-bomberne er lavet for at efterkomme et krav om, at tab kun forekommer ved det mål, man skyder efter = sprængstykker ikke må flyve langt fra målet. Den dødelige radius af DIME-bombens sprængkraft er ca 4 meter, mens tungsten-pulveret falder til jorden efter ca 8 meter (mindre, hvis det skal gennem feks en mur)… Helt simpelt: Ingen DIME-bomber = flere uskyldige såret af sprængstykker. Sår tæt på målet bliver til gengæld sværere. Lære: lad være med at opholde dig tæt på HAMAS´ terror-infrastruktur.

    – Der bliver ikke brugt “fosfor-bomber” i Gaza. Hvad der bliver brugt er WP (White Phosphorus) lysgranater. Dem har det danske forsvar også, og de er mere end tilladte.

    – Det er ikke forbudt at bruge noget som helst våben “i civile områder”. Det er forbudt at bruge dem _mod civile mål_. Hvis der ligger et hus som Hamas bruger til at opbevare våben i i et boligområde må man altså gerne bombe det alt man har lyst til. Så længe voldsanvendelse altså er proportionel.

    – …og det bringer os videre til endnu et mode-ord i denne krig: “proportionalitet”. Nogen… lader til at tro, det betyder at man skal lade fjenden slå lige så mange af ens soldater eller civilister ihjel som man selv gør af fjendens, eller at man kun må ramme de onde, men på magisk vis ikke de børn han gemmer sig mellem for at du ikke skal tage skuddet.

    Det er ikke tilfældet.

    “Proportionalitet” betyder, at man må bruge akkurat lige så megen vold (under overholdelse af krigens konventioner) som der skal til for at nedkæmpe fjenden, men ikke mere.”

    Mere.

  • 6/1-09 Wake Up America – Norwegian Doctor in Gaza Supported Terrorist Attacks on the U.S..
  • 6/1-08 Spectator – Melanie Phillips: The Hamas Broadcasting Corporation (ctd).
  • In a longer version of the interview with abu Alouf on the BBC website, Gilbert says he has only seen two Hamas ‘fighters’ in the hospital; all the rest of the casualties have been civilians. Of the 2400-plus people injured, he says, 45 per cent have been women and children; plus civilian men, that means the majority of the wounded have been civilians. But the UN says it estimates that 25 per cent of the dead are civilians, because that’s the number of women and children who have been killed; the Israelis say the proportion of civilians is smaller still. So if 75%-plus of the dead were Hamas terrorists, is it likely that Shifa would only have only seen two terrorists who were wounded? And if 25% of those killed are women and children, how come that total is almost doubled when it comes to the number of wounded?”

  • 7/1-09 TV2 Online – Palæstinenserne begraver deres kære.
  • 

    1. januar 2009

    DR-korrespondent til offer for Hamas-terror: “Hvorfor flytter I ikke bare?”

    Bizar ordveksling, da DR-korrespondent Jørgen Jacob Jensen interviewer en dansk-israeler, der dagligt trues af Hamas’ angreb på civile bebyggelser i det vestlige Negev. Fra onsdagens tidligere udgave af TVavisen.

    Lillian Gjerluf, DR-vært: … og en landoffensiv får opbakning fra mange israelere langs grænse til Gaza.

    Jørgen Jacob Jensen, korrespondent: Vi står på en bakketop i kibbutz Sekim – fem-seks kilometer væk ligger Gaza. Så tæt på, at Kassamraketter er blevet hverdag.

    Ole Burdé, dansk-israeler: Her i dag der har vi haft raketalarm, nok imellem syv og ti gange om dagen, om natten også – selvfølgelig.

    Jørgen Jacob Jensen: Ole Burdé er dansker, socialist og jyde, men han er ikke pacifist, og han mener at en landoffensiv nu er eneste mulighed.

    Ole Burdé: Vi har jo prøvet forhandlingssituationer, vi har prøvet våbenhvile af den det ene eller den anden slags, men hvad vi end har prøvet, er det altid i sidste ende endt med, at der bare regnede raketter ned.

    Jørgen Jacob Jensen: Han har selv været i krig i Libanon, to gange, og han har fire sønner der alle kan risikere at blive indkaldt til en landkrig i Gaza

    Ole Burdé: Hvor grimt det end er at gøre noget ved det, så må man gøre noget ved det.

    Jørgen Jacob Jensen: – I kunne jo også flytte?

    Ole Burdé: Det kunne vi godt, men det samme kunne du sige til den halvanden million arabere der bor i Gaza. De kunne jo også flytte.

    Jørgen Jacob Jensen: – Det er nemmere at flytte Jer end dem.

    Ole Burdé: Det vil vise sig.

    Apropos.

  • 13/5-08 DR Presse – DR2 Tema: Kibbutz – Det kollektive eksperiment.
  • “DR 2 Temas Ole Retsbo har besøgt Vibeke Michel og Ole Burde, der var blandt de tusinder af eventyrlystne danskere, som i 70erne og 80erne valfartede til kibbutzerne i Israel. Ikke mindre end ca. 35,000 danskere har gennem årene boet i de små socialistiske ”idealsamfund.” Nogle nøjedes med tre måneder, andre, som Ole og Vibeke, valgte at blive og udleve drømmen om det store fællesskab.”

    

    29. december 2008

    Hamas bryder våbenhvile, og TVavisen spørger: “Hvem har skylden?”

    Kort før jul afsluttede Hamas med en række angreb på Israel våbenhvilen, og selv om der foreligger en tilståelsessag, så agerer DR stadig spindoktor for palæstinenserne. Fra gårsdagens 18.30-udgave af TVavisen: Hvem har skylden?

    Overskriften dækkede over en kort debat mellem mellem Yigal Romm (israelsk journalist) og Fathi El-Abed (Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening). Sidstnævnte vævede løs, og man fik nemt det indtryk af hans Hamas-tro skønsang, at der slet var affyret Kassam-raketter.

    Fathi El-Abed, DanPal: De begrunder med såkaldte Kassam-raketter… de ved udmærket godt, som jeg ved – at de Kassam-raketter er ubetydelige rent strategisk, altså også, fordi at Kassam-raketter der overhovedet blev affyret fra Gaza.

  • 15/1-07 Uriasposten – Fathi El-Abed: Mellemøsten kunne have lært af Saddam Hussein….
  • 18/12-08 Politiken – Hamas dropper våbenhvile med Israel.
  • Oploadet Kl. 04:49 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
    

    13. december 2008

    “Reportagen er det politiske budskab, og det lyder: Hvor er I dog onde og uretfærdige…”

    Claes Kastholm Hansen i dagens Berlingske Tidende – Læst og påskrevet.

    “Fra 1. januar bortfalder det særlige børnetilskud til kvinder, der har ladet sig kunstigt befrugte, ikke fordi de har en partner, som de ikke kan få børn med, men fordi de slet ingen partner har og dog gerne selv vil føde børn… Men under arbejdet med at sanere tilskudsjunglen, dvs. genoprette Danmark som et oplyst land, hvor sunde og raske borgere tager ansvaret for deres eget liv, vil regeringen støde på en meget stærk politisk modstander: de elektroniske medier. De fungerer på den måde, at så såre der sker en lille begrænsning i en eller anden ydelse, eller nogen nægtes et tilskud, så skal konsekvenserne straks belyses i langt udtrukne reportager, de såkaldte konsekvensreportager. Man kan ikke undvære konsekvensreportagen, men bruges den umådeholdent og ureflekteret, rummer den en fare…

    Dens indbyggede budskab er nemlig, at hvis politikerne fjerner tilskud X, så vil det være vældig ondt mod fru Y og hr. Å, og da billeder jo taler til følelserne, gør det selvfølgelig indtryk på offentligheden at se den ulykkelige fru Y, der med tårer på kind må give afkald på tilskud til nye støvsugerposer, og den desperate hr. Å, der nok må se i øjnene, at der i fremtiden kun bliver råd til én rejse om året til De Kanariske Øer. Konsekvensreportagen bidrager således til at fastholde samfundet i et bestemt moralsk-politisk mønster: ondskab er at skære ned, godhed er at give flere penge… der ligger noget i selve den journalistisk-professionelle forståelse af, hvordan man definerer og belyser et problem, som i praksis styrker konserveringen af tilskudsstaten, der jo oprindelig er et socialdemokratisk-venstreorienteret projekt…

    Den konsekvensreportage, der blev bragt torsdag aften, og som skulle belyse følgerne af fjernelsen af det særlige børnetilskud til ungkarle-mødre, som har fået deres børn ved kunstig befrugtning, kunne altså lige så godt være bragt på den ene station som den anden. Tilfældigvis så jeg den på Danmarks Radio – i nyhedsudsendelsen kl. 21, der ifølge DR henvender sig »til den globalt interesserede, moderne og krævende seer«, ja, ord kan være taknemmelige. Den handlede om en yngre kvinde, der havde ladet sig kunstigt befrugte og nu havde født to dejlige babyer. Som hun fremstod på dér på skærmen, var hun prototypen på den krævende, forkælede forbruger af velfærdsydelser, som vores tilskudsstat har fremavlet. Hendes historie var ikke, at hun og hendes elskede i årevis havde stræbt efter at få børn og så til sidst havde grebet til kunstig befrugtning. Hendes historie var, at hun slet ikke havde nogen kæreste, hun havde ikke fundet en partner, hun ville have børn med, fortalte hun, men børn ville hun have, det var hendes ret, mente hun, og hun havde så fået sine tvillinger ved videnskabens hjælp.

    Jeg ønsker hende og hendes dejlige unger alt godt. Men hvor er vi dog kommet langt ud, når et rimeligt uddannet og, må man formode, ret fornuftigt menneske kan mene, at det er hendes ret at få børn og statens pligt dels at sørge for, at hun får det, dels at betale hende for det bagefter. Reportagen satte ikke den mindste antydning af et spørgsmålstegn ved hendes synspunkt. Det var bare synd for hende. Denne type journalistik er ikke en hovedårsag til, at dette samfund er så vanskeligt at forny. Men den er medskyldig. Nogle vil hævde, at journalistikken bare er budbringeren. Men det er naivt. Reportagen er det politiske budskab, og det lyder: Hvor er I dog onde og uretfærdige, når I fjerner dette tilskud. Ordningen træder først i kraft for børn født efter 1. januar 2009, så den pågældende kvinde berøres ikke af den, men hun har ved sin private disposition sikret sig et ordentligt sug ned i statskassen de næste 18 år. Hvorfor er det aldrig et journalistisk tema?”

  • 11/12-08 (21.00) TVavisen, DR – Regeringen fik i dag flertal for at fratage enlige mødre særligt børnetilskud.
  • Apropos.

  • 12/12-08 Jyllandsposten – Jacob Holdt: Frisindets racisme og homofobi.
  • “… hvor dybt stikker friheden, når han og partifællerne stemmer imod lesbiskes ret til kunstig insemination.”

    Oploadet Kl. 12:37 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    

    12. december 2008

    TVavisen mod den nye indfødsretsprøve

    Intet skiller Danmark mere end det kulturpolitiske, og når emnet er den nye indfødsretsprøve, så har DR ikke svært ved at side. Onsdagens 18.30-udgave af TVavisen var en opvisning i tendensiøs journalistik.

    Fra introen.

    Kvindelig indvandrer: Jeg mener bare, at hvis man bor her og er en god borger, så skulle det være nok.

    Indslaget var tre-delt. Præsentation af det faktuelle, indvandrernes syn på prøven, og afslutningsvis – et langt indslag, hvor DR har ladet fem danske slagteriarbejdere tage testen. Tre af dem dumpede (som forventet), og DR fik sagt det der skulle siges. Selv om testen var den samme, så er der selvfølgelig kæmpeforskel på at tage testen efter at have gennemgået pensum og læst op til prøven, og så at tage testen hurtigt med venstre hånd i kantinen på sin arbejdsplads.

    Derudover handler det selvfølgelig ligeså meget om læringsprocessen som det faktuelle, og bare det at indvandrere skal bestå en prøve, indikerer samtidig noget forpligtende og gensidigt.

    Jeg kender flere der kører bil, som ville have svært ved at bestå en teoriprøve i dag, men det betyder selvfølgelig ikke, at teoriprøven er overflødig.

    Klaus Bundgård Poulsen, TVavisen: Prøven her giver altså adgang til det danske samfund. Men hvad så med alle os der allerede er så danske som vi kan blive. Vi satte en gruppe slagteriarbejdere ved prøvebordet.

    Pia Stenbæk Nielsen, TVavisen: Kantinen i Danish Crown i Holstebro. For en stund omdannet til prøvelokale for flokken her. Fem slagteriarbejdere som egentligt føler sig ret danske.

    Jan Christensen, slagteriarbejder: Jeg er født i Danmark og opvokset her hele mit liv i Danmark, så altså jeg kan ikke blive mere dansk.

    Pia Stenbæk Nielsen: Idag gennemgår de fem slagteriarbejdere den prøve som de der søger dansk statsborgerskab også har været igennem. Kravene er de samme – tre kvarter til 40 spørgsmål, mindst 32 skal være rigtige.

    Pia Stenbæk Nielsen: Allerede efter ti minutter er den første færdig med de 40 spørgsmål.

    Hans Erik Daather, slagteriarbejder: Jeg har boet i landet i 52 år, det hjælper ikke at gruble over det.

    Pia Stenbæk Nielsen: Efter et kvarter har alle lagt kuglepennen… Tre ud af slagteriarbejderne her havde mere end otte fejl. Derfor er de dumpet og ved altså for lidt om Danmark til at være danskere.

    Jan Christensen: Hvis man kan læse og forstå dansk, tale dansk – så kan man være dansk statsborger for min skyld. Det ikke være nødvendigt at man skal svare på 40 spørgsmål.

    Mere.

  • 11/12-08 Jyllandsposten – Gymnasieelever: Prøven er alt for svær.
  • Opdate 12/12-08. Kampen mod prøven foregår på flere niveauer. En DR egenproduktion, også i Radioavisen (eks. 17.00) og på tekst-tv.

  • 12/12-08 DR Online – Flere fejl i indfødsretstest.
  • “Integrationsministeriets test til personer, der søger om dansk statsborgerskab, indeholder faktuelle fejl.

    Den mest grelle fejl optræder i spørgsmålet om, hvornår ordet Danmark optræder første gang. Ud af de tre svarmuligheder, lister integrationsministeriet ikke det korrekte svar: Ottars rejsebeskrivelse fra 890… I stedet skriver ministeriet, at det er på Jellingstenen, men det er decideret forkert og noget sludder, understreger flere historikere, bl.a. professor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, Niels Lund.”

    Faktuelle fejl er altid en uskik, men kender man Ottars rejsebeskrivelse, vælger man med sikkerhed det rigtige svar, og kan næppe dumpe prøven. Havde man tilføjet ‘på dansk grund’ til spørgsmålet, så ville det faktuelle have været i orden. Tydeligvis storm i et glas vand.

    “Danmark: navnet på vores land. Ordet optræder første gang i 960’erne på den store runesten i Jelling og i en engelsk bog.” (Ebbesen, Klaus og Sørensen, Ole: Historisk Leksikon, Munksgaard, 1996. S. 12ff)

    Oploadet Kl. 15:19 af Kim Møller — Direkte link98 kommentarer
    

    27. november 2008

    Erhard Jakobsen om DRs programmer (1972): “… fuld af grov indoktrinering.”

    DR2 sender for tiden dokumentarserien Monopolets helte, og selvom udsendelserne lader de ansvarlige for DRs venstreorientering skrive sit eget eftermæle, så er der masser af interessante klip fra arkiverne. Sjette afsnit blev sendt forrige søndag (16/11), og havde nyhedsudsendelserne som emne – gæsterne var Lone Kühlmann og Lasse Jensen.

    Erhard Jakobsen (1972): … det hedder noget helt andet. Det hedder billeder, det hedder perspektiver, og det hedder det og det hedder det, men det er fuld af grov indoktrinering.

    Med våde øjne, introducerende et Klaus Rifbjerg-digt til afdøde Oluf Palme…

    (Georg Metz, Studievært og Redaktør på TV-avisen 1969-1988)

    Frøslevlejren eller nyhedsredaktionen…

    (Lasse Jensen, Chef for TVavisen 1983-1987, Souschef for TV2 Nyhederne 1993-1996)

    (Ole Thisted, Redaktionschef TV-avisen, senere TV2 Nyhederne – gift med Karen Thisted)

    Oploadet Kl. 14:30 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    

    16. oktober 2008

    Kreativ DR-vinkling: “… trods hans hudfarve er det ikke alle sorte der vil stemme på ham.”

    DR har flere gange omtalt Stanford-undersøgelsen der viste, at seks pct. af hvide amerikanere ikke ville stemme på en sort kandidat, men har hidtil ignoreret en anden undersøgelse, der viste at over 90 pct. af alle sorte amerikanere ville stemme på Barack Obama ved valget d. 4. november. Undersøgelsen blev heller ikke nævnt med et eneste ord i et indslag TV-avisen bragte sidste torsdag (9/10-08 21.00), der på sin vis er et klassisk eksempel på kreativ vinkling.

    Når hvide vælgere ikke stemmer sort, så problematiseres det med forskning og ekspert-analyser. Når sorte vælgere ikke stemmer hvidt, så problematiseres det kun indirekte via et partsindlæg fra en republikaner, der henkastet får nævnt det i slutningen af et tre minutter langt indslag. Virkeligheden i små doser, behørigt pakket ind.

    Fra indslaget: Obama er ikke alle sortes kandidat.

    Morten Schnell Lauritzen, DR-vært: Barack Obama er favorit til at vinde præsidentvalget om 26 dage, men trods hans hudfarve er det ikke alle sorte der vil stemme på ham. Valget handler nemlig også om holdninger og værdier. TVavisens USA-korrespondent Steffen Gram har mødt en ung sort politisk aktivist der er republikaner.

    Steffen Gram, DR-korrespondent: Hun var der på republikanernes konvent i Minneapolis, men de var ikke mange – de sorte republikanere… Hun hører til det mindretal der går med Republikanerne, mod Barack Obama.

    […]

    PrinCella Smith, Republikaner: Vi har altid været konservative og religiøse, (for) traditionelle ægteskaber, imod abort, elementer som arbejdsomhed og disciplin var der i forvejen.

    Steffen Gram: – Er det republikanske værdier?

    PrinCella Smith: Hele den ideologi der ligger bag – individualisme, at hjælpe sig selv, alt det republikanerne går ind for. De principper var en del af min opvækst.

    Steffen Gram: Det er hendes værdier som får hende til at stemme republikansk, og USAs sorte er ligeså splittede som alle andre befolkningsgrupper.

    “USAs sorte er ligeså splittede som alle andre befolkningsgrupper” sagde Steffen Gram, og gav herefter en sort Obama-tilhænger lejlighed til at fremlægge sine mere eller mindre kvalificerede postulater.

    Alfred Liggins: Vi har identificeret 11 forskellige segmenter blandt USAs sorte…

    Steffen Gram: Alfred Liggins er en af de mest magtfulde sorte i den amerikanske radiobranche, og han har gennemanalyseret sine lyttere. Gennem race, religion, køn, social og økonomisk status. I takt med, at de sorte bliver mere velhavende, ændrer nogle af deres sociale holdninger sig også.

    Alfred Liggins : – Folk opnår identitet på flere måder.

    Slutteligt satte republikaneren ord på det, som hele tiden lå i luften, men som DR ikke rigtigt havde lyst til at problematisere: Det at sorte uforholdsmæssigt stemmer sort.

    Mere.

  • 15/7-08 Quinnipiac University Polling Institute – Women, Blacks Give Obama 9 – Point Lead Over McCain.. (“black voters back Sen. Obama 94 – 1 percent”).
  • 23/9-08 Uriasposten – Ekstra Bladet: Racisme kan knuse Obama (inkl. DR-eksempler).
  • 14/10-08 Uriasposten – Howard Stern Interviewer Obama tilhængere.
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper