1. november 2018

Douglas Murray, Europas undergang — immigration, identitet og islam, Forlaget Ellekær, 2018

Forlaget Ellekær har oversat og udgivet Douglas Murrays The Strange Death of Europe: Immigration, Identity, Islam, og det må være årets udgivelse i genren. Europas undergang — immigration, identitet og islam kan købes online for 295 kroner. Herunder tre eksempler.

“I 1984 havde Ray Honeyford, der var skoleleder i en skole i Bradford, et indlæg i The Salisbury Review, et blad med begrænset oplagstal, hvori han reflekterede over nogle af aspekterne ved at lede en skole i et område, hvor 90 procent af eleverne var børn af immigrantforældre. Han nævnte, at muslimske fædre ikke ville tillade deres døtre at deltage i danseundervisning, drama og sport, og at myndighederne tav om de forskellige kulturelle praksisser, såsom at forældre sendte børn til Pakistan i undervisningsperioder.

Han var tilhænger af, at skoleelever skulle anspores til at tale sproget og forstå kulturen i det land, de levede i, og ikke opfordres til – sådan som Horneyford hævdede, at de toneangivende inden for racerelationsområdet gjorde det – at leve parallelle liv i samfundet.

Racerelationsindustrien, som Honeyford havde kritiseret i sin artikel, iværksatte øjeblikkeligt en kampagne mod ham. Bradfords muslimske borgmester krævede Honeyford fyret og anklagede ham endog flere år senere for blandt andet ‘kulturchauvinisme’. I strømmen af protester og beskyldningen om at være ‘racist’ blev Honeyford tvunget ud af sit job og kom aldrig mere til at arbejde med uddannelse. Han havde i sin stødende artikel skrevet, at som følge af et politisk og endog sprogligt forfald var det vanskeligt at skrive ærligt om disse forhold, og den måde, hvorpå han blev behandlet, var et klart bevis herpå.

Hvorfor blev en populær skoleleder – over hvem der ikke var andre klager – tvunget til pensionering for at fremsætte en sådan påstand? Den eneste forklaring er, at på det tidspunkt var der ingen, der brød sig om den nøgne sandhed om disse forhold. Der var opstået et politisk og socialt paradigme –pinligt benævnt ‘multikulturalisme’ -, og i 1984 var det endnu ikke muligt at anfægte grundlaget for den anskuelse. Selv om dette kan have været en ringe trøst for Ray Honeyford, så begyndte mange mennesker et par årtier efteroffentliggørelsen af hans artikel at tale om, at han måske havde haft fat i noget rigtigt, og ved hans død i 2012 var kernen i hans påstand blevet bredt anerkendt.” (S. 37f)

[…]

“I 2006 vakte den hollandske justitsminister, Piet Hein Donner, betydelig vrede i Holland, da han i et interview antydede, at hvis muslimer ønskede at ændre landets love til sharia med demokratiske midler (dvs. når muslimerne var blevet tilstrækkelig mange), så kunne de gøre det. I 2004 havde Donner kortvarigt foreslået en genoplivelse af landets blasfemilove for hermed at imødekomme nogle muslimers bekymringer.

I 2008 vakte det mindst lige så meget offentlig harme i Storbritannien, da ærkebiskoppen af Cantebury, Rowan Williams, i The Royal Courts of Justice holdt en forelæsning, der beskæftigede sig med den parallelle jurisdiktion, som var i vækst i landet. Under forelæsningen antydede ærkebiskoppen, at indførelse af elementer af sharia i Storbritannien ’synes uundgåelig’. I efterdønningerne af den første offentlige vrede hævdede ærkebiskoppen, at han var blevet misforstået. Men i et interview i BBC Radio den følgende dag, som skulle afklare hans bemærkninger, gik han endnu længere og erklærede, at ideen om, at ‘der er én lov for alle, og at det er alt, hvad der er at sige om det’, udgjorde ‘en vis fare’.

Efter år med stigende bekymring for immigration og sikkerhed syntes det pludselig, som om noget af det mest grundlæggende i den vestlige civilisation blev lagt frem til forhandling. Undertiden forekom det, som om også fortiden var til salg.

Blot to uger før Merkels Potsdamtale talte den forbundstyske præsident, Christian Wulff, på ‘Den Tyske Enheds Dag’. Blandt hans bemærkninger, som også sigtede mod at besvare Sarrazins spørgsmål om islams placering i Tyskland, lod Wulff forstå, at islam var lige så meget en del af landets historie, som kristendommen og jødedommen havde været det. Denne udtalelse afstedkom et ramaskrig i Tyskland – også fra rækkerne af hans eget parti, CDU. Men Wulff var ikke alene om at fremstå som villig til at ændre fortiden med det formål at tilpasse sig de aktuelle realiteter.” (s. 121f)

[…]

“Efter kansler Merkels store beslutning fortsatte politikere, mediestjerner og andre igennem et år med at insistere på, at Europa skulle tage imod verdens migranter. De mennesker, inklusive den almene offentlighed, som fortsatte med at stille spørgsmål ved denne politik, afvistes igen og igen som hjerteløse og mulige racister. Og selv et år efter, at der var enighed om, at situationen i Europa var en katastrofe, fortsatte flådepatruljer i det sydlige Middelhav med at samle mennesker op i tusindvis. I henhold til EU’s egne agenturer var antallet af
migranter, som kom til Italien i juli 2016 12 procent højere end i juli 2015.

Et år efter det, der skulle have været toppunktet, blev mere end ti tusind mennesker samlet op ud for den nordafrikanske kyst på blot 48 timer. Når som helst medierne rapporterede om disse begivenheder, beskrev de migranterne som værende blevet ‘frelst’ eller ‘reddet’ op af Middelhavet.

Det meste af tiden sejlede europæiske fartøjer blot tættere på den nordafrikanske kyst og samlede mennesker op fra de både, som de var blevet skubbet ud i ikke mange minutter tidligere. Men det var virkelig underforstået, at de var blevet ‘frelst’ eller ‘reddet’ fra en forfærdelig situation, som i første omgang havde fået dem til at sejle ud i bådene. Og som tidligere havde ingen af detaljerne nogen betydning. Blandt de fraværende detaljer var, at der i strømmen af migranter til Italien stort set ikke var nogen syrere fra borgerkrigen. Det var i stedet næsten alle unge mænd fra Afrika syd for Sahara.

Et andet punkt, som kunne have været af en vis interesse, var, at hvad de end var flygtet fra, så var det muligvis ikke værre end det, som hundreder af millioner andre kunne ønske at flygte fra i månederne og årene fremover. Når først migranterne var blevet ‘reddet’, ville det godgørende Europa, som krævede, at denne politik skulle fortsætte, miste interessen for de senest ankomne.

Da 2015-krisen var på sit højdepunkt, havde mange personer i Storbritannien fra lederen af Scottish Nationalist Party til Labours skyggeindenrigsminister samt utallige skuespillere og rockstjerner sagt, at de ville tage imod en flygtningefamilie. Mere end et år senere havde ingen af disse personer i realiteten gjort dette. Som med generøsiteten og godgørenheden gennem hele krisen var det lettere at forvente af andre, at de ville være godgørende på ens vegne, når man først havde givet til kende, at man var på jordens fattiges og undertryktes side.

Konsekvensen af ens godgørenhed kunne overlades til andre. (s. 336f)



30. oktober 2018

Svensk venstreradikal myrdet som FN-udsending i Congo (2017): “Let’s cut the head and get going.”

Historien er halvandet år gammel, men den bør være i arkivet. En svensk venstreradikal ved navn Zaida Catalan, tidligere politiker for Miljöpartiet de gröna, tager til Congo som FN-udsending. Hun kidnappes af oprørsmilitsen ‘Kamuina Nsapu’, og sammen med en amerikansk kollega skydes hun ned, og halshugges. ‘This ain’t The Cosbys’, kunne man sige, men den i dag 81-årige Bill Cosby, sidder i fængsel for tre voldtægter.

Fra The Local – Sweden mourns death of UN expert in DRC (29. marts 2017)

“36-year-old Zaida Catalán was found dead with an American colleague and their Congolese interpreter. The UN said it would conduct an inquiry into the deaths, the cause of which is not yet clear.

The experts and four Congolese nationals accompanying them were kidnapped two weeks ago in the conflict-ridden province of Kasaï-Central, where they had gone to investigate reported human rights abuses. …

Löfven said Catalán had worked tirelessly for peace and justice, that her mission ‘gave hope to a country that has long been plagued by violence’ and that she risked her own life to save others. …

The group was investigating and documenting human rights violations in the area, which has been seen violent conflicts since government forces last year killed local militia Kamwina Nsapu. Since then, hundreds of people have been killed in the unrest as tribal leaders have rebelled against the central government.”

(Zaida Catalan, tidl. Miljöpartiet de gröna og Grön Ungdom; Foto: The Local)

(Foto: Liveleak)

Udvalgte uddrag af et dokumentarprojekt om den lækkede video set på RFI.fr – Transcript analysis of the video showing the execution of two UN experts (pdf).

Oprører: …Lufu lua batòka aba (…the death of these white people)

[…]

Zaida Catalan: I have children.

[…]

Oprørsleder: We belong to the bloodline of Kamwina Nsapu. When you come to force us to do wicked deeds, you die.

Oprørsleder: Start by cutting the head, do it right now so we can go.

Oprørsleder: Save your bullets. Don’t waste them. They are already dead. Let’s cut the head and get going.

Oploadet Kl. 03:42 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


20. oktober 2018

P1: Integrationen går godt, trods fordommene – “… de klarer sig rigtig godt… utroligt opmuntrende”

Sidst på formiddagen besøgte jeg en bilmesse i Fredericia, og med 100 kroner i entre, var hallerne formentligt det hvideste sted i Danmark lige nu. Der var flere tusinde gennemsnitsdanskere, født og opvokset i provinsen, helt upåvirket af hovedstadens ekstremiteter. På en stand kunne man eksempelvis købe eksotiske negerfigurer.

På vejen hjem skulle jeg lige teste P1, og kom ind i Bagklog – et to timer langt taleprogram, der i dag havde venstreradikale Rina Ronja Kari som gæst. Herefter var der den store Radioavis, og den var lige efter bogen. Efter dagens Trump-bashing, blev der blandt andet tid til et længere indslag, der udbyggede Dagbladet Informations solstrålehistorie om den vellykkede integration af flygtninge. Det eneste problem var sådan set danskernes ‘fordomme’ og den lave ‘integrationsydelse’. Statsfinansieret holdningsmassage fra en kilde der aldrig tørrer ud.

Vært, Radioavisen (12.00): USA køber Saudi-Arabiens forklaring om drabet på en savnet journalist, selvom den ikke virker videre troværdig. … Donald Trump kalder også Saudi’ernes forklaring for troværdig, en udlægning ikke alle er enige i, fortæller DR’s Mellemøstkorrespondent Michael S. Lund.

Langt flere flygtningebørn herhjemme klarer sig markant bedre som voksne, end for tyve år siden, det viser en omfattende undersøgelse fra Københavns Universitet. For tyve år siden stod hver fjerde med flygtningebaggrund uden job og uddannelse, selvom de havde været i Danmark siden de var børn. I dag når flygtningebørnene næsten op på samme niveau som danskfødte børn.

Journalist, Radioavisen: I 1999 havnede en lille famile fra Cabinda, en enklave i Angola, her i Danmark som politiske flygtninge. En familie, hvis tre børn, to piger og en dreng, i dag klarer sig godt. Endda rigtig godt. Storebror Timoteo Waco på 29 år fortæller.

Timoteo Waco: Tamita hun læser management, det er sådan en professionsbachelor hun tager. Og så har vi så magarilla, som læser til arkitekt. Og så er der mig selv. Jeg er lige blevet færdig med en kandidatgrad i internationale forhandlinger fra Syddansk Universitet i Odense.

Journalist, Radioavisen: Timoteo er en del af Dansk Flygtningehjælps Ungdomsnetværk, og han og hans søskende er et godt eksempel på, hvad en omfattende undersøgelse fra Københavns Universitet viser, nemlig at flygtningebørn der kom hertil for over tyve år siden, klarer sig markant bedre end tidligere. Og det er uanset hvor de oprindeligt kommer fra i verden, skriver Information.

For Timoteo og hans familie er gode uddannelser nærmest en pligt, i et så privilegeret land som Danmark, hvor uddannelse stort set er gratis, siger han. Og så er det også hans forsøg på at bekæmpe danskernes fordomme…

Vært, Radioavisen: Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach, kalder den nye undersøgelse opløftende, og flygtningebørnene er rent ud sagt superseje, siger han.

Christian Friis Bach, Dansk Flygtningehjælp: Ikke alene har mange af dem kæmpet på en farlig rejse, men når de kommer til Danmark, så kæmper de videre, og de klarer sig rigtig godt. Og det er utroligt opmuntrende at se.

Vært: Christian Friis Bach er dog bekymret for, om de gode takter fortsætter. En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder i denne her måned, viser at flygtningefamilier på integrationsydelse i dag har så få penge, at de har svært ved at få råd til mad, medicin og bolig. Og det kan få konsekvenser for integrationen, mener Christian Friis Bach.

Christian Friis Bach: Vi kan godt se…

(‘Jolly Nigger Bank’-figurer til salg på kræmmermarked, Fredericia, 20. oktober 2018)



5. september 2018

Idi Mukangilwa fik kontanthjælp for sent: Racisme, ‘psykologisk tortur – “… jeg er blevet mishandlet”

‘Diskrimination og racism’ og ‘psykologisk tortur’, står der på Idi Mukangilwas plakat, og overfor Vejle Amts Folkeblad hævder han ligefrem at være blevet ‘mishandlet’. “Jeg er her hver dag – fra de åbner til de lukker”, erklærede han overfor samme i forsommeren. Nogle vi jo nok mene den arbejdsløse congoleser, skulle bruge tiden på at søge job, men der er jo selvfølgelig flere alternativer.

En historie fra Vafo.dk – Jobcenter erkender fejl, men Idi fortsætter sin protest.

“Efter omtalen af protesten var Idi Mukangilwa onsdag til møde med arbejdsmarkedschef Birgit Thorup og afdelingschef Lone Lisby.

Her erkendte jobcentret, at det var en fejl, at Idi Mukangilwa blev frameldt kontanthjælp uden at der var truffet en afgørelse i hans sag samt at han er berettiget til at få den manglende kontanthjælp udbetalt. …

– Jeg fik ret, men jobcentret skal erkende, at de har handlet ulovligt og at jeg er blevet mishandlet. Indtil da fortsætter jeg med at demonstrere, fortalte Idi Mukangilwa…”

(Enkeltbillet til Kinhasa, Congo fra Billund via Frankfurt/Addis Ababa. Nu kun kr. 3.372)

Oploadet Kl. 12:13 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


28. juli 2018

Zwickau: Antifa-fodboldstævne for flygtninge afbrudt efter slagsmål – ‘United Colours Streetsoccercup’

Der er flere kilder til historien, men selvom masseslagsmålene fandt sted foran rådhuset i en middelstor østtysk provinsby, er der desværre ingen billeddokumentation. Finalen (og kulturmødet) mellem et arabisk og et afrikansk hold blev ikke spillet færdig, og mon ikke de to venstreradikale klubber bag arrangementet opgiver at holde den 8. ‘United Colours – Antifa-Streetsoccercup’.

En sød lille historie fra Breitbart – ‘Antifa Soccer Cup for Tolerance’ Abandoned After ‘Huge Brawl’ Between Refugee Teams.

“Germany’s annual ‘anti-racist’ soccer tournament had to be abandoned this year after violence broke out during the final, with players from the two refugee teams starting a massive brawl on the pitch.

Fighting between the two teams of immigrants, one of which local media reports was overwhelmingly Arab and the other predominantly African, resulted in the United Colours Antifa Street Soccer Cup in Zwickau having to be called off.

Eyewitnesses reported seeing violence erupt suddenly during the match after an argument between players from the ‘Red Tree’ team — the organisers behind which say they ‘fight Nazis’ while seeking to make Zwickau ‘cosmopolitan, tolerant and courageous’ — and from ‘Antifa soccer club’ Marienthal United 08’s refugee squad.

As violence began to escalate on the market square where the game was staged, observers ‘rushed as fast as they could’ to get away from the brawling players, a ‘horrified’ eyewitness told left-wing Swiss tabloid Blick, which before the match featured an article promising that ‘fair play, fun, creativity, tolerance and solidarity’ were sure to be on show at the event.”

(United Colours Streetsoccer-Cup, Zwickauer Hauptmarkt, 2013; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 09:57 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


23. juli 2018

Meanwhile in Paris: Langsomtkørende Flixbus berøvet af afrikanere ‘after France won the World Cup’

“Immigration makes nations stronger – just look at France”, skrev en pro-islamisk kommentator på Middle East Eye efter Frankrig forleden vandt verdensmesterskabet i fodbold. Den multikulturelle trup blev hyldet i en åben bus i Paris. Nogenlunde samtidig blev en langsomtkørende Flixbus berøvet ved et lyskryds i samme by af afrikanske mænd, der formentligt ikke har kontrakt med Paris Saint-Germain eller Olympique Marseille.

Den selvforklarende video kan ses på Youtube.

“Young men can be seen rushing to a FlixBus as it rolls down a city block and forcing its cargo doors open while yanking out suitcases and bags. According to additional reports, the robbery took place in Paris after France won the World Cup, which led to rioting and a crime spree across the country.” (Infowars Europe)

Oploadet Kl. 01:15 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


17. juli 2018

Lynkursus i demografi (1984/2018): Afrikanere med fransk pas er stolte over at repræsentere Afrika

Ballet Magnifique bringer et lille lynkursus i demografi. Der er særlige franske forhold, men befolknings- udskiftningen er ikke en fjern størrelse. Det sker lige her og nu i det meste af Vesteuropaog vil præge det land dine børn skal opdrage dine børnebørn i. Kuløren på den enkelte spiller er det mindste problem, for som Kipling pointerede, så kan man tage afrikaneren ud af Afrika, men ikke Afrika ud af afrikaneren.

(Les Bleus 1984, vandt EM: Eksempelvis Michel Platini, født 1955 i Jœuf, Meurthe-et-Moselle, Frankrig)

(Les Bleus 2018, vandt VM: Eksempelvis Samuel Umtiti, født 1993 i Yaoundé, Mfoundi, Cameroun)

Apropos.

France’s players of African origin will be proud to represent the continent when they face Croatia in Sunday’s World Cup final, according to Les Bleus‘ coach Didier Deschamps.

14 members of France’s squad, including Paul Pogba, Kylian Mbappe and Samuel Umtiti, are of African origin, and Deschamps says that these players still feel attachment to their countries of origin.

‘It has always been the case that the French team has always had players from Africa and from other countries and territories, and not just in football but in other sports,’ Deschamps told journalists at Saturday’s pre-match press conference in Moscow.

‘They are all French and they are all proud to be French,’ he added, ‘but through their origins, through their childhood, they have friends, they have families in these countries so they have a certain attachment to these countries and a certain pride that these people will see them play in a World Cup Final.'” (ESPN via KSDHA)

Oploadet Kl. 10:53 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


16. juli 2018

VM: Afrikanere er franskmænd, mørklødede hooligans er ‘fans’, venstreradikale er en ‘protestgruppe’

De medier, der stædigt fastholder at enhver araber med dansk pas er dansker, er de samme der i disse timer hylder de franske verdensmestre, fordi 12 ud af 23 spillere har afrikansk baggrund. Herunder hele otte af de tretten der kom på banen i finalen: Umtiti (født i Cameroon), Pogba (forældre fra Gunea), Kanté (Forældre fra Mali), og Mbappe (forældre fra Cameroon/Algeriet), Matuidi (forældre fra Angola/Congo), Nzonzi (far fra Congo), Tolisso (forældre fra Togo) og Fekir (forældre fra Algeriet). Enkelte har tidligere repræsenteret afrikanske lande, og VM der var tiltænkt at være turnering mellem folkeslag, minder mere og mere om en international klubturnering.

(Fransk landshold anno 2018, Les Bleus; Foto: Total Sportek)

Begreber mister betydning, og ord er gratis. Ekstra Bladet fortæller eksempelvis, at der efter VM-finalen opstod gadekampe i Paris mellem politi og ‘fans’. Havde det været hvide englændere i Moskvas gader, så havde Ekstra Bladet jo nok kaldt dem hooligans.

(EB.dk, 15. juli 2018: “… kampe mellem fans og politi.”)

I midten af 2. halvleg løb fire personer i politiuniform på banen. En aktion af venstreradikale Pussy Riot, der i Berlingske kaldes for ‘protestgruppen og kunstnerkollektivet’. Havde de fire aktivister været to my til højre for midten, så havde de fået etiketten højreradikal.

(Venstreradikale Pussy Riot løber på banen under VM-finalen; Foto: NBC)

Oploadet Kl. 04:14 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


29. maj 2018

Mikael Jalving: Danmark underskrev en aftale ‘om at lade folkevandringen fra Syd mod Nord fortsætte’

Jeg har ikke hørt en eneste dansk politiker kommentere Marrakesh-aftalen, og det er næppe en tilfældighed. Der er ikke genvalg i masseindvandring. Landets mange statsmedier stiller naturligvis ikke kritiske spørgsmål desangående, og den fjerde statsmagt ligner til forveksling de øvrige. Artikler om alt, bortset fra det væsentligste.

Mikael Jalving om Marrakesh-aftalen på JP.dk – Rend mig i det globale demokrati!

“… Allerede nu dikterer transnationale aftaler og konventioner fra en bestemt historisk periode efter 2. Verdenskrig i alt væsentligt, hvad politikerne tør mene og gøre. … Mens utallige medier f.eks. havde travlt med at diskutere ramadan og dehydrering, har vores regering i den forløbne uge underskrevet en international hensigtserklæring om at lade folkevandringen fra Syd mod Nord fortsætte.

Det skete på en konference i Marokko, hvor repræsentanter fra en lang række europæiske og afrikanske lande enedes om en officiel deklaration, der skelner mellem legal og illegal migration og tilskynder til mere af den første slags og påstår, at den er et stort gode for samfund på begge kontinenter, ligesom regeringer i endnu højere grad end tidligere bør slå ned på ‘fremmedfrygt’, ‘racisme’ og diskrimination i modtagerlandene.

Det er mig uforståeligt, at nationalt valgte regeringer i bl.a. Tyskland, Belgien og Danmark går med til det. Spurgte man befolkningerne direkte, ville det blive et stort, fedt nej tak, vi har så rigeligt!

Hvad materien angår, vil den afrikanske migration sandsynligvis kun vokse de kommende årtier, også selv om det går økonomisk fremad flere steder i Afrika. Det skyldes, at migrationen stiger, når fattige lande udvikler sig, fordi flere dermed får råd til at rejse.

De nye muligheder må forventes at multiplicere den migration, som internationale aftaler à la den i Marokko tilmed søger at fremme. Man behøver ikke være professor for at forstå konsekvenserne. Ja, måske er det netop en fordel ikke at være det. Almindelige mennesker lader nemlig godt til at kunne forstå, at når Mellemøsten og Afrika kommer til Europa, så bliver Europa mere arabisk og afrikansk.

Man kan forledes til at tro, at vore ledere faktisk ønsker dette.”

(Europa.eu, Marrakesh Political Declaration, maj 2018, 8 sider)

“… adopted by incorporating the following cross-cutting priorities:

1. A human rights-based approach: the implemented actions will contribute to fully respecting the human rights and dignity of refugees and migrants, irrespective of their migration status; …

3. Increased attention to the fight against xenophobia, racism and discrimination: the partners will undertake efforts to combat these phenomena, and to promote a balanced narrative on migration and diasporas, based on facts and highlighting their positive contribution to the development of societies in countries of origin, transit and destination…” (s. 2)



24. maj 2018

Jørn Stjerneklar: “Congo er jo langt værre end Syrien og Yemen til sammen.. Folk sulter i titusindevis.”

Afrika var et sexet kontinent i journalistisk henseende, da socialistiske kæmpede for selvstændighed. I dag hvor der arbejdes for at åbne grænserne, bliver de brune øjne fotograferet i Mellemøsten. Interessant udmelding af Afrika-korrespondent Jørn Stjerneklar fra seneste udgave af Q&A på Radio24syv.

Jørn Stjerneklar, Afrika-korrespondent: Det eneste tidspunkt de interesserer sig for Afrika i Danmark, det er op til Danmarksindsamlingen i januar, hvor man så får nogle luderture betalt af diverse NGO’ere. Og så sender man så folk ned og laver noget optakt til indsamlingen…

Tag eksemplet nu med Congo. Nu er Congo kommet i pressen de senere dagen på grund af ebola, men Congo er jo langt værre end Syrien og Yemen til sammen. Altså, det er en humanitær katastrofe af dimensioner, der foregår lige nu. Der er krig nærmest i hele landet. Folk sulter i titusindevis. Børnene dør som fluer – der er ikke en ærlig dansk journalist der tager til Congo og laver noget.

Jørn Stjerneklar: … Jeg tror måske i 60’erne, da vi havde den der hvor landene blev selvstændige, der var jo gamle garvede journalister der rejste ned og dækkede det. Det var de første ti år, fra starten til 60’erne til start-70’erne, så holdt man bare op, og så har man overladt Afrika-dækningen til de danske NGO’er, MS, IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og hvad de hedder alle sammen. Og de har jo en politisk agenda, de har ikke en interesse i at fortælle hvad der egentligt sker.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper