10. december 2020

Otte AEH’ere angreb dansk 8. klasses elev: “… vi tramper på ham, tramper på ham, tramper på ham.”

Endnu et AEH-portræt i Berlingske. Man er vant til lidt af hvert, men det er alligevel hårde ord fra 18-årige ‘Arben’ fra Albertslund. ‘Sjakaler’ jager danskere i flok, og er relativt ærlige omkring det. Fra Berlingske.dk – ‘I togene, når folk er stive, kan vi godt blive provokerede, hvis folk siger noget mærkeligt til os’ (kræver login).

“18-årige Arben er en af de unge mænd med dunjakker, han sætter sig på en bænk med mig, mens han fortæller om sit liv. Arben er ikke hans rigtige navn, han vil gerne være anonym. Han er født og opvokset i Danmark, men hans forældre kom hertil i 1980erne fra Albanien. De ville finde et bedre liv, job, flere muligheder for deres fremtidige børn.

…Arben siger, han altid har været let at tirre. Og måske var det hans hidsige temperament, der var årsag til det voldsomme overfald, han begynder at fortælle om. Han kan faktisk ikke huske årsagen. …

Arben gik i 8. klasse, han var 14 år. Han stod i et klasseværelse, og foran ham lå en anden dreng fra klassen med etnisk dansk baggrund. Arben sparkede drengen. Igen. Igen. Og igen. Han var ikke alene om volden. Flere drenge fra klassen var med. …

‘Jeg havde været med i tusind slåskampe på det tidspunkt. Jeg kommer let op at slås. Helt ærligt, så kan jeg ikke huske hele forløbet. Jeg kan bare huske, at vi tramper på ham, tramper på ham, tramper på ham. Vi var måske otte drenge om det. Han fik knytnæveslag i hovedet.

På et tidspunkt kigger jeg ned, og jeg kan bare se, at han ligger helt stille. Jeg bliver bange for, at han er død. Jeg håber, at han er besvimet.’ …

‘Jeg har også lavet vold på gaden, inde i København og her i Albertslund. I togene, når folk er stive, kan vi godt blive provokerede, hvis folk siger noget mærkeligt til os.’ Kan du huske første gang, du overfaldt en, du ikke kendte? ‘Der har været rigtig mange små episoder. Det har været i byen, til en fest, på et diskotek. Hvis jeg går forbi en, der siger, ‘fuck dig, din perker’, så smadrer jeg ham, det er klart.'”

(Opgang i Albertslund, 2015: “… gem jer danskersvin i er færdige”; Foto: KKB)



29. august 2020

Kosovoalbaner efter udvisningsdom: “Jeg rejser fra det her usle land. Jeg skal bare væk herfra…”

Kosovoalbaneren Ismaajl Rama fik betingede udvisningsdomme i 2014 og 2016, men nu gik den ikke længere. En lykkelig skilsmisse kan man vel ikke kalde det, men det lyder da til at være en fornuftig aftale til det fælles bedste. Fra JyskeVestkysten – Drama i retten: Storhæler amok da han blev udvist for altid.

“34-årige Ismajl Rama blev idømt to år og seks måneders fængsel og udvist for bestandigt, da der torsdag faldt dom ved Vestre Landsret.

… den 34-årige begyndte at råbe og skrige, da landsdommer Annette Dellgren havde læst dommen op. … Det gad dommeren dog ikke at høre på, og så afbrød hun retsmødet i fem minutter, mens at Ismajl Rama råbte albanske gloser efter dommeren.

… der måtte fire vagter fra kriminalforsorgen til at berolige ham. Da retsmødet igen blev genoptaget, var det kun med en begæring om fortsat varetægtsfængsling og nogle fortsatte bemærkninger fra den tiltalte:

– Jeg rejser fra det her usle land. Jeg skal bare væk herfra, sagde han henvendt til de familiemedlemmer og tilhørere, som havde taget plads bagerst i Vestre Landsret.

(Ismaajl Rama fejrer Kosovos løsrivelse fra Serbien, 2018; Foto: Facebook)

“You come to this country, take advantage of the system and think because we are tolerant that we are weak and helpless. Your arrogance offends me.” (Liam Neeson til albansk gangster i Taken, 2008)

Oploadet Kl. 09:35 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


9. oktober 2017

“Den eneste ting, hendes veluddannede og frisindede muslimske forældre ikke kunne acceptere…”

Det er umuligt ikke at føle sympati for ‘Ardiana’, der har betalt en høj pris for at leve en frit liv som dansker. Ja, faktisk har jeg mere sympati for hende, end for pædagogstuderende Thomas, der bekvemt konverterede til Islam.

Det er dog værd at nævne her, at Ardianas albanske forældre kom til Danmark som flygtninge fra Kosovo, der indtil konflikten var en serbisk provins. I anden halvdel af det 20. århundrede blev der flere og flere albanere i Kosovo, og så begyndte den etniske push/pull-effekt at sætte ind. Serberne blev et lille mindretal, albanerne krævede selvstændighed.

Nu kan man så læse, at albanere i Danmark kræver at deres døtre (ikke deres drengebørn: Islam, tjek), kun må giftes med albanere. De skal have albanske børn (og få albanske børnebørn). I en bedre verden havde Danmark smidt forældrene tilbage til Albanien (eller Kosovo/Kosova), for intet land bør lade sig kolonisere.

Historien kan læses i sin helhed på B.dk, og det kan anbefales i de her tider hvor liberalister og kollektivister undsiger et ‘burkaforbud’ af hensyn til kvinders ret til at gå 95-100 procent tildækket – Ardiana måtte gå under jorden for at leve med sin danske kæreste: ‘Mine forældre kunne ikke acceptere andet end en albansk mand’.

“Det første Ardiana tænkte, da hun kyssede Thomas, var, at hendes brødre ville slå ham ihjel. Det var derfor, hun altid havde solbriller på. Derfor, hun løb strækningen fra Roskilde station og ind i sin kærestes lille studielejlighed med hjertet bankende i halsen og angsten bævrende uden på frakken, mens hun bad til Gud, at der ikke var nogen – hendes brødre, brødrenes venner eller deres albanske bekendte – der havde fået færten af hende på vejen.

… ‘Ardiana’ og ‘Thomas’ mødte hinanden på pædagogseminariet.

Thomas var fra Stevns, Ardiana flygtet fra krigen i Kosovo. En dag, de andre fra læsegruppen meldte afbud, overmandede forelskelsen dem. Selv om Thomas boede med en anden kæreste. Og selv om Ardiana vidste, at det var den ene ting, der aldrig måtte ske. Den eneste ting, hendes veluddannede og frisindede muslimske forældre ikke kunne acceptere: at hun fandt sammen med en dansker.

‘Men mens mine brødres kærester kom hjem til middag, var det altid klart – ingen behøvede at sige det højt – at lige den frihed ikke gjaldt mig. Jeg skulle have en albansk mand.’ …

Moren græd, da Ardiana fortalte om sin danske kæreste. Faren var vred og skuffet. Hvordan kunne hun gøre det imod ham? Imod familien? Vidste hun ikke, at de ville blive udstødt af storfamilien i Albanien, at farmor ville dø af sorg. At brødrene, hvis de vidste det, kunne blive farlige. Hvorfor kunne Ardiana ikke være taknemmelig for al den frihed, hun var blevet skænket, og bare i det her ene spørgsmål ikke tænke egoistisk på sig selv.

… Thomas’ forældre tilbød at gøre det på ‘albansk’ maner. De skrev breve til Ardianas mor og far og bad formelt om datterens hånd. Thomas besøgte imam Abdul Wahid Petersen på Nørrebro, fik et muslimsk navn og konverterede til islam.

Det blev dog hurtigt klart, at forældrene var ligeglade. Det handlede ikke om religion og kultur eller om at mødes på midten. Det handlede om etnicitet. Om at Ardiana var en pige, og at det eneste, der var godt nok, var en rigtig albansk mand.

[…]

De beslutter sig for at rejse tilbage til Sjælland. Tage livet tilbage. Tage kontrollen tilbage. Tage Roskilde tilbage. De får barn nummer to og nægter at skamme sig. Holder både jul og Ramadan. Begynder at kysse på gaden – også når der er udlændinge i nærheden. De skriver breve til forældrene. Får børnene til at skrive breve og sende billeder.

I dag 10 år senere har de stadig ikke kontakt til hverken Ardianas forældre eller brødre.”

(Kosovos placering ml. Serbien og Albanien – Et albansk kosovo, 2011)

Oploadet Kl. 11:16 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


11. juli 2017

23-årige Simon slået af homofobisk ‘lyshåret mand med blå øjne’: “… der ifølge TV2 Lorry er albaner”

Flere medier fortæller historien om 23-årige Simon Schelde, der blev udsat for et homofobisk overfald i toget på vej fra København til Kolding. Der opstår hurtigt fordomme, men selvom gerningsmanden er ‘en lyshåret mand med blå øjne’, så er gerningsmanden altså albaner.

Det har ikke været fremme i medierne, men det hører med til historien, at Simon Scheldes kæreste hedder Laeth sher-ali. En danskfødt kurder, der at dømme efter Facebook kun kan hidse sig op over politikere som Inger Støjberg og Martin Henriksen, samt det at Danmark ikke gør nok for flygtninge.

Fra JV.dk – Simon slået af homofobisk mand: Alle i topkupeen rejste sig

“Overfald: Simon Schelde og hans mandlige kæreste var næsten lige steget på toget i København mod hjemstavnen Kolding, da Simon Schelde først modtager en spytklat og kort efter et knytnæveslag.

Kæresteparret, der sætter sig ved siden af hinanden i det buldrende IC3-tog, sidder kun i få minutter, før et kindkys til Simon Schelde fra kæresten skaber den voldsomme reaktion.

Overfor sidder en lyshåret mand med blå øjne, der rasende rejser sig op og spytter på Simon Schelde, der er opvokset i Kolding, mens han på engelsk får sagt, at det er ‘ulækkert’. …

Simon rejser sig derfor op, spørger hvad manden har gang i, hvorefter den lyshårede mand, der ifølge TV2 Lorry er albaner, vender sig og sender en knytnæve ind på kindbenet af Simon Schelde.”

TV2 Lorry fortæller, at den anholdte er en 36-årig albansk statsborger, der er sigtet efterstraffelovens paragraf 81 stk 6. Han var angiveligt i Danmark for at besøge en ven.

Oploadet Kl. 13:52 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


16. november 2016

København: 34-årig albaner krænkede 22 kvinders blufærdighed – “… søgte asyl i Danmark i 2009.”

Det kunne være interessant at høre ministeransvarlige, hvorfor ‘Slikkemanden’ stadig er i Danmark. Han skal ikke i fængsel – han skal hjem. Fra TV2 Lorry – ‘Slikkemanden’: 22 kvinder blev krænket med slik og kys.

“Københavns Byret har onsdag indledt retssagen mod en 34-årig albansk mand, som er tiltalt for at have krænket kvinders blufærdighed i alt 22 gange ved blandt andet at kysse og slikke dem i ansigtet. Ifølge anklagen mod ham forsøgte han i tre af tilfældene at voldtage de tilfældige kvinder efter at have sneget sig med ind i opgangene til deres lejligheder. Enkelte gange slog han angiveligt kvinderne i ansigtet.

Krænkelserne fandt ifølge anklagen sted sent om aftenen eller om natten på Nørrebro og Østerbro i København fra maj til slutningen af november 2015.

Den 34-årige albaner har sort skæg og hår, som er tyndt på toppen af hovedet. … Han forklarer igennem en tolk, at han kun kan enkelte danske ord, og at han søgte asyl i Danmark i 2009.

Oploadet Kl. 20:54 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


21. november 2015

Albanske bådflygtninge ankommer til syditalienske Bari, 8. august 1991 – deporteret over nogle uger

Muren faldt i 1989, og det samme gjorde østblokkens kommunistiske regimer. Dog ikke i Albanien, hvor det lykkedes den Enver Hoxha-udpegede Ramiz Alia at bevare magten helt frem til 1992. Rejseforbuddet blev dog ophævet i 1991, og mange valgte at søge lykken i Europa. Den 7. august 1991 stormede tusindvis af albanere havneområdet i Vlora og Durres, tog kontrollen over flere skibe, og tvang dem til Italien. Herunder ses skibet Vlora ved ankomsten til Bari, dagen efter. De flygtede både fra kommunisme og fattigdom, men blev deporteret i løbet af nogle uger.

“Twenty years ago, on 8 August 1991, several ships carrying approximately 15,000 Albanian migrants succeeded in entering the port of Bari, Italy. The Italian government’s response was harsh. Most of the Albanians were detained in a sports stadium without adequate food, water, or access to bathrooms. Italian authorities dropped supplies to the detained migrants by helicopter. Within several weeks most of the migrants were deported to Albania. Their harsh treatment was criticised by human rights organisations and the Pope, but was justified by the Italian government as necessary to deter further irregular migration from Albania.” (Migrants at sea)

(Vlora ankommer til Bari med flygtende albanere, 8. august 1991; Se evt. Repubblica.it)

“Albania’s forty years of isolation from the rest of the world, combined with its disastrous economic, social and political situation, have had a traumatic effect on its citizens. They feel overwhelmed by hopelessness in the face of Albania’s domestic situation, and although their knowledge of other countries is based solely on what they have heard, or seen on Italian television, they long for the opportunity to start a new life abroad. …

During the first days of August 1991 thousands of Albanians reached the western port of Durres and the southern port of Vlora, in the hope of going on board ships that would take them to Italy. … On 8 August 1991 an estimated 10 000 Albanian nationals aboard several ships forced their way into the port of Bari in the south-east of Italy.

… After several hours of waiting in the port of Bari, the Italian authorities allowed the Albanians to disembark for humanitarian reasons and led them to La Vittoria Sports Stadium. As the Italian authorities started forced repatriation using military transport planes and ferries, clashes broke out between policemen and Albanians.

… The large majority of Albanians arriving in Italy were claiming to be looking for work and escaping the poor economic situation in their country. … Although there was remarkable sympathy for the Albanians in Italy, the official Italian position was that these persons were seeking economic betterment in Italy and consequently could not be considered as political refugees.” (PACE-rapport, 1992)

Oploadet Kl. 16:25 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper