26. juli 2014

Fra Facebooks ‘Død over jøderne’ til Albert Camus’ ‘Den fremmede’: The Cure, ‘Killing an Arab’ (1979)

Gruppen ‘Død Over Jøderne’ er nu fjernet fra Facebook, men i praksis vil det være umuligt at fjerne alle opfordringer til vold. Her i ferien hører jeg en del musik, blandt andet The Cure’s tidlige opsamlingsalbum 1979-1985, der ikke fik titlen efter bandets første single Killing an Arab, men i stedet blev markedssført under Standing on a Beach/Staring at the Sea. Den alternative titel er ligeledes taget fra singlen Killing an Arab, der ikke, som man kunne tro, er en opfordring til at myrde arabere, men en henvisning til Albert Camus’ Den fremmede (1946).

Den fremmede foregår i Algeriet, hvor franske Meursault tilfældigt kommer til et myrde en indfødt. Heraf titlen. Forfatteren boede selv i Algeriet, og var medlem af Parti communiste français, som han dog ragede uklar med i spørgsmålet om algerisk selvstændighed. Senere blev han tiltrukket af anarkisme, og senere i livet aktiv i EU-føderale European Federalist Movement.

“Standing on the Beach

With a gun in my hand

Staring at the sea

Staring at the sand

Staring down the barrel

At the arab on the ground

I can see his open mouth

But I hear no sound

I’m alive

I’m dead

I’m the stranger

Killing an arab

(The Cure, Killing an Arab og Standing on a Beach – Albert Camus, Den Fremmede; Youtube)

Historien er beskrevet her.

“When the Cure released the album ‘Boys Don’t Cry’ in 1980 the English band always dealt with having to explaining a song that was deemed racist by many at the time. The cries to censor the rock band’s first single ‘Killing an Arab’ came from the American-Arab Anti-Discrimination Committee, a civil-rights organization, when a radio deejay confused the song with an anti-Arab anthem.

With incendiary lyrics ‘I’m alive… I’m dead… I’m a stranger… Killing an Arab,’ a lot of music fans overlooked the fact that the tune simply retold a scene in the short novel ‘The Stranger’ by French writer Albert Camus.

‘If there’s one thing I would change, it’s the title,’ lyricist Robert Smith told Chart Attack, a Canadian music online publication, in 2001. ‘I wrote it when I was still in school and I had no idea that anyone would ever listen to it other than my immediate school friends.’

But many did. So, in order to clear the negative connotations from the song the record company labeled the 1987 album ‘Standing on a Beach,’ which started of with the ‘Arab’ song, with Smith’s statement:

‘The song ‘Killing an Arab’ has absolutely no racist overtones whatsoever. It is a song which decries the existence of all prejudice and consequent violence. The Cure condemn its use in furthering anti-Arab feeling.'”

Oploadet Kl. 09:47 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


29. juni 2014

Røvet af asylshoppere på vej til begravelse: “… forfærdeligt, at man ikke kan få lov at gå i fred på gaden”

Politiet har fængslet to ‘asylshoppende’ algeriere. Fra Ekstra Bladet – Røvet på vej til begravelse: Fantastisk de er fængslet.

“Annette Nielsens Ole Lynggaard guldhalskæde til en værdi af omkring 50.000 kr. blev flået af hende i søndags, da hun ved 13.30-tiden stod ved et busstoppested på hjørnet af Tagensvej og Bispebjerg Bakke i Københavns nordvest-kvarter.

Hun skulle ikke med bussen, men ventede på sin mand, der skulle hente hende, fordi parret skulle køre til en begravelse.

– Det er simpelthen så forfærdeligt, at man ikke kan få lov at gå i fred på gaden. Jeg har boet på Nørrebro hele mit liv, og har altid kunnet gå i fred på gaden, fortæller Annette Nielsen.

Den overrumplede og chokerede kvinde nåede ikke engang at råbe op, før guldrøverne var flygtet med hendes halskæde over gaden, hvor en tredje mand ventede. De to forbrydere hev så hårdt i den forsvarsløse kvinde, at hendes kjole blev revet i stykker under optrinnet.”

Oploadet Kl. 23:41 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


19. februar 2014

Asylansøgere fængslet for brutalt hjemmerøveri: 92-årig blev kvalt, fik slagskader – efterladt bevidstløs

Begge de anholdte er asylansøgere, og den ene, ‘en 26-årig mand fra Algeriet’, blev ifølge Lokalavisen anholdt i går aftes i Sandholmlejren. Fra BT – Indbrudstyve lod 92-årig ligge kvæstet.

“To mænd på 25 og 26 er blevet varetægtsfængslet for det grove overfald på en 92-årig kvinde på Fredskovvej i Holte den 12. februar.

Hun overraskede indbrudstyvene i villaen, og de tog kvælertag på den 92-årige og efterlod hende bevidstløs og med brud på kravebenet og flere slagskader. Kvinden var indlagt i flere dage på sygehuset. …

Ifølge sigtelsen tog mændene kvælertag på den 92-årige, så hun mistede bevidstheden, hvorefter de tog hendes taske med pung og mobiltelefon og flygtede med en del af de koster, de havde fundet frem i huset.”

Oploadet Kl. 16:12 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


11. december 2013

Danmark slog Algeriet 38-20 under VM i kvindehåndbold – Algerisk målvogter med islamisk tørklæde…

Det danske kvindelandshold i håndbold slog uden problemer Algeriet i den tredje gruppekamp, under det igangværende VM i Serbien. I slutningen af kampen satte Algeriet en tørklædeklædt kvinde til at vogte mål. Det kunne sagtens lade sig gøre, og på sin vis også herhjemme. Hvis man altså ønsker at gøre Danmark til et en del af islamisk Nordafrika.

(Fatma Boussora med tørklæde til VM i håndbold; DZhand.net, Youtube)

“Om den generer? Overhovedet ikke. Jeg bærer den af religiøse årsager. Det beder jeg alle om at respektere.” (Fatma Boussora, Jydske Vestkysten)

Oploadet Kl. 09:22 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
Arkiveret under:


18. januar 2013

Algeriske islamister forsøger at italesætte værdikonservativ myte om civilisationskrig: “We kill infidels.”

I dagens Berlingske forklarer mellemøstekspert Brian Esbensen, at Samuel P. Huntington tog fundamentalt fejl, og erklærer at den her ‘idé’ om en civilisationskrig mellem Vesten og Islam blot er en ‘myte’ vedligeholdt af Dansk Folkeparti-politikere der af politiske årsager ‘forsøger at italesætte teorien om civilisationernes sammenstød’. Civilisationer er flere størrelser, og det hele er baseret på værdikonservative fortolkninger, ja faktisk er selve forestillingen om forskellige civilisationer en ‘fantasikonstruktion’. Det burde ikke være nødvendigt med modargumenter, så her blot et ‘islamistisk debatindlæg’ serveret uden postkolonial metode.

Fra The Star – ‘We’ll kill infidels’: Man who escaped recounts tale of Algeria hostage-taking.

“Islamist gunmen who seized hundreds of gas plant workers in the Sahara told Algerian staff they would not harm Muslims but would kill Western hostages they called “Christians and infidels,” a local man who escaped said on Thursday.

In a rare eyewitness account of Wednesday’s dawn raid deep in the desert, a local man employed at the facility told Reuters the militants appeared to have good inside knowledge of the layout of the complex and used the language of radical Islam.

“The terrorists told us at the very start that they would not hurt Muslims but were only interested in the Christians and infidels,” Abdelkader, 53, said by telephone from his home in the nearby town of In Amenas. “We will kill them, they said.”

(Brian Esbensen, mellemøstredaktør for Tidsskriftet RÆSON; Middleeastexperts.dk)

“Det arabiske forår I kølvandet på de arabiske revolutioner ser de islamiske partier ud til at vinde stort ved de første frie valg. På demokratiets vegne skal vi være glade i Vesten… der er næppe grund til at frygte bål, brand og det, der er værre, fordi de islamiske partier nu får indflydelse i et nyt demokratisk Mellemøsten.” (Svend Esbensen i Kristeligt Dagblad, 21. januar 2012)



18. januar 2011

Algeriet, 11. januar 1992: Militæret aflyser 2. valgrunde, da islamisterne stod til totalsejr

I disse dage ser vi glade billeder fra Tunesien, ofte afbrudt af eksperter, der taler om frihedens komme, demokrati og det der betegnes som en ‘Jasmin-revolution’. Jeg håber selvfølgelig det bedste, men det er ikke første gang vestlige meningsdannere og venstreintellektuelle drømmer om at gøre et muslimsk land til et åbent liberalt demokrati. Således skrev Anders Jerichow for Weekendavisen, 3. januar 1992 – Demokratisk revolution (ikke online).

“Mens den kristne verden åd sig en juledelle til, mødte det muslimske Arabien sin demokratiske skæbne. Mange arabiske regimer har talt om det, talt om »folkelig deltagelse«, om at lytte til folkets stemme; ikke så få statsledere har også forsøgsvis taget ordet demokrati i deres mund. Men sidste uge kastede Algeriet sig ud i en arabisk revolution – et frit valg. Det første frie valg i den arabiske verdens historie; første gang en arabisk befolkning kunne stille sin regering til ansvar. Datoen var den 26. december 1991…

Tredive års étpartivælde af centralistisk- tenokratiske dimensioner blev hånet, forkastet, fejet væk af akkurat dét folk, partiet havde hævdet at repræsentere. Simpelt hen: Det blev nedstemt. Ud og væk med FNL, dén Nationale Befrielses-Front, som i 1962 havde skaffet Algeriet sin frihed fra Frankrig…

Efter første valgrunde er FNL allerede detroniseret med kun en snes af de 430 pladser i parlamentet i Algier. Oppositionen har fået 188 og står til at få et absolut flertal efter anden runde den 16. januar. Alligevel er det småt med lykønskningerne – både fra Arabien og det gerne demokrati-eksporterende Europa… i Europa lyder det i presse og politik, at det er meget godt med valget, men knapt så godt med resultatet: For vinderne er »fundamentalister« i FIS, den Islamiske Rednings-Front. Og det er jo ikke var fundamentalisme, man håbede at se som demokratiets vinder….

Et varsel blev allerede givet i juni 1990 ved Algeriets første frie lokalvalg, da fundamentalisterne i FIS tog 54 procent af stemmerne og derfor magten i en lang række algeriske byer. Ikke så mærkeligt endda. I årevis havde enhver opposition været knægtet, alle tilløb til organiserede, politiske trusler mod FNL-regimet været undertrykt, kontant stoppet. Kun moskeen og islams læresteder og bøger stod tilbage som samlingspunkt og opråb; som det eneste sted, der kunne samle tusinder af mennesker og sprede lige så bastante budskaber. Fundamentalisterne var ikke ene; i alt 49 partier stillede op. Men fundamentalisterne var stærkest, bedst organiseret og med de bedste talerør. Udover FIS og FNL var kun det lille »Demokratiske Socialistiske Kræfters Front« i stand til at vinde en snes mandater i dette valg med flertalsafgørelser i enkeltmandskredse. Og den 16. januar kan kun ørkenstore tømmermænd over demokratiets berusende kraft hindre, at FIS i anden runde vinder sit absolutte flertal. Paradiset eller arbejdsløshed? »Allahu Akhbar«, Gud er stor, lyder det fra FIS’ moskeer. Men bi nu lidt, advarer den midlertidige ledelse, som kører FIS, mens dets ledere er fængslet for forsøg på samfundsomstyrtning… Ikke alle tilhængere sætter lige straks håbet om paradis højere end kravet om mad, der kan betales, og jobs, der kan honoreres. Den millionskare, der nu bringer det radikale parti til magten, rummer alt fra muslimske gejstlige til uuddannede ofre for social nød, til intellektuelle i protest mod en massiv korruption og handelsfolk, trætte af statstyret misrøgt af en ellers udsigtsrig olieøkonomi. Vælgerne har trætheden og protesten til fælles. De er ikke nødvendigvis enige om FIS’ løfter om at bandlyse alkohol, om at skille drenge og piger i skolerne eller om at kræve kvinder tilbage under hijab, det tækkelige tørklæde, som i 12 år har været symbolet på Irans »islamiske revolution«

Inden valget var det FIS’ slogan, at »den eneste lov er koranens og Guds ord«. Derfor: »Ingen grundlov og ingen andre love«. Kun koranen. Det er stadig mange algieres – foruden Vestens – skræk. Men den midlertidige leder, Abdelkader Hachani – indsat i stedet for de fængslede Abassi Madani og Ali Belhadi – har også lovet at overholde de demokratiske spilleregler… Og FIS har nu efter valgets første runde allerede haft travlt med at mane sine kritikere til ro… Alligevel beder verdslige politikere og fagforeninger – hidtil fortalere for demokratiet – om, at statsmagten, der stadig ligger hos præsident Benjedid og hæren, lader valget afbryde og resultatet skrotte…

Men på den anden side – hvilken hær ville nu bryde sig om at skride ind imod så klart et valgresultatet som 70 procent til eet parti?

Torsdagen ugen efter greb militæret ind, og aflyste anden valgrunde. Den Islamiske Frelserfront (FIS, med Koranen i logoet), der gik til valg på, at de inden for et år ville skabe en islamisk stat baseret på Koranen, blev herefter forbudt ved lov. I kølvandet af denne udvikling opstod terrororganisationen GIA.

Oploadet Kl. 15:52 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


15. juli 2010

Algiers (1938) – “He has friends where we have enemies.”

Forrige søndag kom jeg uforvarende til at tilbringe et par timer foran DR1, der sendte en sort/hvid romantisk drama fra 1938 med et plot, der indirekte berørte problemstillinger vestlige storbyer forsøger at håndtere i islamiserede forstæder, 70-80 år senere.

Filmen ‘Algiers’ er fransk-produceret og hovedpersonen i kærlighedshistorien, den dannede Paris-gangster Pépé le Moko, er selvfølgelig fransk. Hvordan en kriminel franskmand skulle kunne regere i cashba’en, forklares ikke, det er først og fremmest en klassisk love-story.

“Juveltyven Pépé le Moko skjuler sig for det franske politi i kasbahens labyrint af smalle gyder, baggårde og hemmelige passager. Kun den snu inspektør Slimane ved, at den bedste måde at fange tyven på er ved at vente.”

Særdeles interessant var kulissen, den islamiske cashba. Et område udenfor ordensmagtens håndhævelse, med egne normer og en udtalt ‘dem & os’-følelse. Den vigtige betjent fra Paris mente området var præget af anarki, i modsætning til den sleske fez-klædte Slimane, der forstod hvorledes der herskede en form for system i virvaret, en slags indre autonomi.

Et god film, hvis man vil underholdes med multikulturens paradokser. Filmen er en genindspilning af Pépé le Moko, udgivet året forinden, og nedenviste screencaps er fra forgængeren. Se evt. åbningsscenen på Youtube.

Oploadet Kl. 12:11 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


4. oktober 2009

Cheb Khaleds Aischa: “Cages remain cages even though made of gold”

Jeg har tidligere skrevet om Outlandish-videoen til Aischa. Videoen til samme nummer med den algeriske Raï-konge Cheb Khaled, handler om en noget mere frisindet Aischa. Det er næsten trivielt at medtage, men han bor i eksil i Paris, da islamiske fundamentalister har gjort det for farligt for ham at bo i hjemlandet.

(Aischa, Outlandish; Youtube)

(Aischa, Cheb Khaled; Youtube)

Fra Cheb Khaleds version.

Elle a dit, garde tes trésors : She said, keep your treasures
Moi, je vaux mieux que tout ça : ‘m worth more than all that
Des barreaux sont des barreaux même en or : Cages remain cages even though made of gold
Je veux les mêmes droits que toi : I want the same rights as you
Et du respect pour chaque jour : And respect for each day
Moi je ne veux que de l’amour :I don’t want anything but love

Mere om Cheb Khaled på Snaphanen.

Oploadet Kl. 01:07 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


29. marts 2009

“… slavejægere fra Nordafrika… indfangede over 1 million europæere.” (1530-1780)

Kronik i Kristeligt Dagblad af Jørgen Grimstrup – De glemte islandske slaver i Algier.

“Den 21. august 1635 afsendes et brev fra Algier adresseret til “Øvrigheden i København”. “Findes der da ingen barmhjertighed, ingen næstekærlighed, ingen samvittighed, som kan vækkes? Findes der da ingen gudfrygtige mennesker, eller har vi ingen nådig konge? Har vi ingen retfærdige herrer og øvrigheder eller ingen gudfrygtige præster, ingen forældre, venner eller brødre, som lader vor dødbringende nød og angst og vore veklager gå til hjertet?” spørger brevskriverne, der gennem årene har sendt adskillige breve til deres kære, men aldrig har fået svar…

De afslutter brevet med i Guds, Jesu og næstekærlighedens navn at bønfalde myndighederne i Danmark om ikke at glemme dem, men at der bliver bedt for dem foran alle Guds hellige altre og fra alle prædikestole i alle lande regeret af deres nådige herre kongelige majestæt, så at Guds krafts nådige vilje kan skænke dem friheden og lede dem ind i et kristent land.

Af brevet fremgår, hvorfor de befinder sig i Algier, eller Barbarien som brevskriverne kalder deres opholdssted: “Vi er bortført til slaveri og trælbundne i bortførernes land”, bortførere som de beder Gud nedkalde sin straf over.

Hvem var disse danske undersåtter, der levede som slaver i Algier i 1635? For at få svaret herpå skruer vi tiden tilbage til højsommeren 1627. Da hjemsøgtes Island af sørøvere. De jagtede ikke gods og guld, som Island heller ikke er rig på, men mennesker.

Specielt Vestmannaøerne blev hårdt ramt. Af øernes 400 indbyggere blev små 250 taget til fange. Over 30 øboere blev dræbt, mens det lykkedes godt 100 at skjule sig i klippehuler eller ro over til fastlandet. De tilfangetagne blev roet ud til piraternes skibe. Først da skibene satte sejl og lagde kursen sydover, blev islændingene klar over, hvem deres overfaldsmænd var. De troede en overgang, de var englændere, for englændere havde tidligere overfaldet og plyndret øerne, og nogle af sørøverne og mandskabet ombord talte engelsk og så engelske ud. Men af de fleste bortføreres sprog og udseende regnede islændingene ud, at piraterne måtte være tyrkere. Da de også fandt ud af, at sørøvernes anfører hed Murad Reis, gik det op for dem, hvorfor de var blevet indfanget. De skulle sælges som slaver i Nordafrika, for Murad Reis var tyrkernes dygtigste slavejæger.

De 250 øboere og andre 150 fra fastlandet var langt fra de eneste europæere, som Murad Reis og andre nordafrikanske korsarer bortførte og solgte som slaver. Det anslås, at slavejægere fra Nordafrika 1530-1780 indfangede over 1 million europæere for at sælge dem på slavemarkeder i Tripoli, Tunis, Algier og Rabat-Salé eller udveksle dem mod løsepenge.

Nordafrikanernes jagt på slaver var et led i den flere århundreder lange strid mellem kristne og muslimer. Konflikten skærpedes i 1400-tallet, da muslimske osmanner i 1453 erobrede det kristne Byzans’ hovedby, Konstantinopel, mens kristne spanske konger gen-erobrede dele af Spanien fra muslimerne.

Halvdelen af de slavetogter, der udgik fra Nordafrika, var anført af renegater, altså kristne europæere, der var konverteret til islam… Slaveriet i Algier kulminerede 1550-1650. Anslået en fjerdedel af byens indbyggere var da slaver. I virkeligheden var antallet af indbyggere med europæisk baggrund langt højere, da mange slaver havde omvendt sig til islam. Det gjorde de af enten overbevisning, tvang eller nød.

Da de fleste mandlige slaver var beskæftiget med udmarvende arbejde i stenbrud, på moler eller ved vejanlæg eller værre endnu var roere på korsarernes galejer, var dødeligheden blandt slaverne høj. Mange slaver forsøgte at konvertere til islam, da de fandt ud af, at muslimer ikke måtte holdes som slaver. Men ofte afviste slaveherrerne slavernes ønske om omvendelse, da de i så fald mistede værdifuld arbejdskraft…

Cirka 35 islændinge døde kort efter ankomsten til Algier. Andre 20 købte sig fri i de første år, og andre 35 blev købt fri otte år senere blandt andet for penge, der var indsamlet i kirker i Island, Norge og Danmark… Resten, omkring 300, blev dernede, og dem ved man lige så lidt om. Hovedparten endte sikkert deres dage som slaver, men det vides, at mange unge konverterede til islam.”

Oploadet Kl. 12:14 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Arkiveret under:


15. december 2006

Tina Magaard: Ingen diskuterede berbernes ret til ikke at blive overfaldet

Når nu DR er travlt optaget af nordisk kolonialisme, så er det godt der findes lidt modvægt. Fra dagens Jyllandsposten – Tina Magaard om Tvangs-arabisering.

“Men hvis man interesserer sig for menneskerettigheder globalt, er det ikke uden betydning, at islam og muslimer historisk set har været i den dominerendes position over for oprindelige folkeslag, og at de mange steder har genvundet den position efter afkoloniseringen. Hvad angår Nordafrika, er det et faktum, at det var arabiske hære, der indtog berbernes land, ikke omvendt. Ligesom det er et faktum, at de nordafrikanske regimer siden afkoloniseringen har brugt en bred vifte af diskriminerende og intimiderende metoder for at tvangsarabisere berberne. Desuden bruger islamisterne vold og trusler mod berbere og verdslige algeriere for at underkaste dem shari’a.

[…]

I vores globaliserede tidsalder kommer det meget direkte dansk politik ved. Det har siden 1980’erne været en integreret del af islamistiske organisationers strategi at etablere netværk i Europa, netværk, som blandt andet kan bruges til at præge europæisk udenrigspolitik. I politik måles succes ikke kun i forhold til at komme igennem med en dagsorden, men også i forhold til at få ledt opmærksomheden bort fra andre dagsordner. Dette kan islamister blandt andet opnå ved at skabe alliancer, venskaber eller bare en fælles interessesfære med indflydelsesrige europæere. Den danske Guantánamo- fange Slimane Hadj Abderrahmane har for eksempel haft en vis succes i den henseende.

Når tidligere PET-chef Hans-Jørgen Bonnichsen i sin bog ”Hånden” præsenterer Slimane Hadj Abderrahmanes islamisme som et udtryk for ”kultur”, eller når forfatterne af bogen ”Danskeren fra Guantánamo” betegner den algeriske befolkning som ”arabisk”, så har disse tre danskere bidraget til at tie berbernes og den verdslige algeriske oppositions eksistens ihjel. Den slags blinde vinkler kan betyde, at danskere, som interesserer sig for menneskerettigheder, vil fokusere mere på at forsvare ”den forfulgte islamist” end på at forsvare de mennesker, som islamisterne selv terroriserer…

For eksempel var medlemmerne af det danske Folketings Retsudvalg i november 2002 travlt beskæftigede med at diskutere Slimane Hadj Abderrahmanes rettigheder i forbindelse med hans fængsling på Guantánamo. Samtidig med at en islamistisk gruppe i Algeriet angreb en forsamling af berberiske studerende, som havde arrangeret en musikaften. »Lige før forestillingen skal til at begynde, ankommer en islamistisk kommando bevæbnet med stikvåben for med vold at forbyde aftenens program, som de anser for at krænke islams principper. Denne aggressions resultat var en halv snes sårede,« lyder det i Congrès Mondial Amazights referat af den 28. november 2002.

Der sad ingen danskere og diskuterede berbernes ret til ikke at blive overfaldet af de bevægelser, som Guantánamo-fangen sympatiserer med. I en globaliseret verden kan de valg, vi foretager, have konkrete menneskelige konsekvenser på fjerne kontinenter. Det giver så meget desto større grund til at skabe bevidsthed om, hvilke kulturkampe islamisterne deltager i andre steder i verden.”

Oploadet Kl. 19:52 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige side



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper