27. november 2020

Diego Armando Maradona, d. 2020: “Maradona described Fidel Castro as ‘the greatest in history.”

Onsdag døde Diego Armando Maradona i en alder af 60 år, og kloden rundt mindes han som en af historiens største fodboldspillere. Jeg husker svagt ‘Guds hånd’ i VM-semifinalen i 1986, få måneder før AGF blev danske mestre med driblestærke ‘Maradonnerup’ (Morten Donnerup) på holdet. Herunder lidt info om den argentinske fodboldspiller, som MSM formentligt ignorerer. Han var personlig ven med den cubanske diktator Fidel Castro, og har både Castro og Che Guevara tatoveret på sin ene skulder. En fuldfed politisk idiot, som naturligvis hyldes af Dagbladet Arbejderen, officielt organ for Kommunistisk Parti.

“… His background and the impact it had on Diego’s character must have appealed to Fidel, and we should remember that Fidel himself had a certain Argentinian comrade-in-arms named Ernesto ‘Che’ Guevara.

Diego Maradona has a tattoo of not only Che Guevara on his right arm but also Fidel Castro on his left leg. In the 1986 World Cup in Mexico, a Maradona-inspired Argentina were crowned champions for the second (and last up to now) time in their history. Shortly after, Maradona made his first visits to Cuba, meeting Castro where they would chat and Maradona would listen to Fidel’s tales of the Cuban Revolution. Maradona would gift Fidel football shirts such as his famous number 10 Argentinian shirt.” (YPT, 2020)

“Maradona described Fidel Castro as ‘the greatest in history.’ His admiration for him was so great that he made a tattoo with the image of the Cuban leader on his left calf. … In addition to a football star, Maradona was known for his left-wing political activism. Proof of this was his other great friend, former Venezuelan president Hugo Chavez, whom he also called a ‘big.’ ‘Chavez we are all,’ he said at the time. In 2013, when Chávez died and Maradona traveled to Venezuela, no praise was kept. ‘What Hugo left me was a great friendship, incredible political wisdom.’ (Inspired Traveler, 2020)



19. september 2006

Marìa Elvira Sagarzazu om “vor tids maurere”

Fra gårsdagens Berlingske Tidende. Mikael Jalving interviewer den argentinske historiker Marìa Elvira Sagarzazu der har specialiseret sig i gaucho-kulturen. Her lidt fra Europa er en ældre dame skjult bag en vifte.

“Hendes tese er, at gauchoerne var arabere, dvs. nedstammer fra de maurere, der flygtede fra den iberiske halvø for 500 år siden, og tesen, der først mødte modstand, er i dag langt mere accepteret. Marìa Sagarzazu udgiver senere i år i Argentina den historiske roman »Profetens krig« og betoner selv sin forsknings aktualitet:

»Spanierne smed maurerne ud af Spanien i 1609, fordi maurerne ikke ville tilpasse sig det spanske samfund, men levede i et parallelsamfund udenfor loven og ikke anerkendte myndighederne. Koranen sagde, at de ikke måtte adlyde andre love, men på et tidspunkt gav spanierne dem så et ultimatum: Enten bliver I en del af det kristne Spanien med de love, der gælder her, eller også følger I jeres tro og forsvinder. Nogle blev og adopterede landets love, andre rejste, bl.a. til Argentina, medbringende heste og drev omkring som gauchoer.

Gauchoerne var resterne af det islamiske problem i Spanien. I dag er vi nødt til at bruge passende – ikke tilsvarende – men passende metoder for at beskytte Europas civilisation fra at blive hjemsted for vor tids maurere. Her tænker jeg først og fremmest på politimæssig efterretning, antiterror-lovgivning og uddannelse. Europa har ikke råd til at læne sig tilbage og håber, at islamismen og terrorismen bare driver over.«
Men der er vel forskel på dengang og i dag. At smide muslimer ud af Europa, sådan som spanierne gjorde, er næppe praktisk muligt – eller hvad?

»Tiderne skifter, det samme må de politiske midler gøre. Det er også derfor, jeg siger, at Europa må sætte ind med uddannelse og oplysning. Muslimer kommer i dag til åbne samfund i Europa, og åbenheden gør det let for dem at sprede deres ideer og tro. Europæerne tør ikke længere kræve gensidighed, ja, de har faktisk mistet sansen for, hvad retfærdighed er. Retfærdighed må altid ses fra to sider. Man kan ikke kræve noget uden at give noget. Men da gensidighed primært er blevet forbundet med handel og marked, tror folk, at gensidighed – og devisen om noget for noget – er beskidt. Gensidighed er derimod uhyre vigtig for menneskelige relationer ligesom for international politik og diplomati.
Derfor er det f.eks. forkert, når kirker forbydes i muslimske lande, mens muslimer højrøstet forlanger flere moskeer i kristne lande. Højrøstede muslimer er ikke interesserede i retfærdighed, men i at udfylde det tomrum, europæerne har overladt dem, fordi de ikke længere stoler på sig selv. Højrøstede muslimer har kidnappet begrebet om retfærdighed ved hjælp af islam, selv om retfærdighed udspringer af tænkning og ikke af tro.«

Man skulle jo ellers tro, at den europæiske civilisation havde stærke rødder?

»Hele Europa har accepteret Oplysningstiden og længe haft samme opfattelse af frihed og lys. Men i dag er der ikke længere lys over Holland, Sverige og lignende steder, hvor man giver for meget uden at få. I dag skinner frihedens lys i lande som Tjekkiet, Polen, Ungarn, de baltiske lande, som alle kender til at leve under diktatur, ligesom vi gjorde i Argentina. Når man har prøvet det, ved man, hvad frihed er, og hvor nemt den går tabt. Europa er en elegant, ældre dame, der skjuler sig bag en vifte, før hun taler, og nødig vil afsløre sin mund eller tænder eller sige noget, der provokerer.«

Hvad betyder det billede konkret?

»I en given sag, når vi ikke længere taler principper, men om virkelighed, så er bomber og terror ikke principper, men kendsgerninger. Europæerne skal simpelthen lære at kende forskel på en bombe og en buket roser.

Under europæernes hastværk med at acceptere de fremmede har de mistet målestokken for, hvad man skal tolerere. Europæerne har mistet opskriften. Forestil dig, at du skal lave en kage, og ikke længere kender opskriften, men spørger dig selv, om det var en kop kanel eller en kop mel, der skulle i dejen. Smagen vil med garanti blive fuldstændig anderledes. En lille ingrediens skal forblive lille, og en bærende ingrediens skal forblive bærende. Det må være europæisk lov, der gælder i Europa og for alle, der ønsker at leve i Europa. Det er helt afgørende. I den argentinske grundlov er der en sætning om, at landet er åbent for alle dem, der ønsker at leve, som vi gør. Måske skulle I kopiere den sætning.«

Det er formentlig utænkeligt i Europa…

»Javel. Det er ikke desto mindre grunden til, at Argentina har indvandrere fra næsten hele verden, og at de kommer godt ud af det med hinanden. Grundlovens krav er særdeles fornuftigt. Til dem, der ikke vil finde sig i grundloven, kan vi sige: Tja, så er du kommet til det forkerte land. Du kan heller ikke købe parfume hos slagteren, kan du?

Apropos.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper