12. marts 2015

Jyllands-Posten (Ritzaus Bureau) om ‘diktator Fulgencio Batista’ og ‘præsident’ Fidel Castro…

Det kan godt være at Fulgencio Batista var en skidt fyr, men har vundet flere demokratiske valg end Fidel Castro. I 1940 stillede han op for ‘The Democratic Socialist Coalition’, en bred national koalition, der blandt andet inkluderede kommunistiske Partido Socialista Popular). Fidel Castro tog magten, droppede de planlagte frie valg, og skabte et kommunistisk diktatur i samarbejde med stalinisten Che Guevara.

Fra Jyllands-Posten, der gengiver Ritzaus Bureau – Datter af Che Guevaras banemand bliver general i Bolivia.

“Bolivia har for første gang udnævnt en kvinde til general i landets hær. … Det er ikke en hvilken som helst kvinde, der nu får et ekstra sæt stjerner på skuldrene. Gina Reque Teran er datter af den pensionerede general Luis Reque Teran, der stod i spidsen for militærets endelige offensiv mod Ernesto ‘Che’ Guevaras guerillastyrker i Bolivias jungle i 1967. …

Den argentinsk-fødte læge Ernesto Guevara fik tilnavnet ‘Che’… da han i 1954 mødte Fidel Castros cubanske kampfæller i Guatemala. Sammen med Fidel Castro var han fem år senere med til at indtage Cuba i 1959 og fjerne den USA-støttede diktator Fulgencio Batista fra magten.

Fidel Castro blev som bekendt præsident i Cuba, mens ‘Che’ bestred flere ministerposter i Castros revolutionære regering…”

Oploadet Kl. 05:35 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


28. oktober 2014

Romantiseret tilgang til venstrefløjsterror: Lasse Ellegaard kalder likvidering for ‘en krigshandling’

Jyllands-Posten konfronterer Jan Stage-vennen Lasse Ellegaard, der springer ud som fuldfed terrorapologet. Fra ‘Det er ikke alt, der skal stå i avisen næste dag’

“Terror: Siden 1970’erne har journalist Lasse Ellegaard kendt til historien om Jan Stages rolle i mordet på den bolivianske generalkonsul i Tyskland. … Sagen er ifølge terrorekspert Magnus Ranstorp, forskningsleder ved Forsvarshøjskolen i Stockholm, et skoleeksempel på den ‘romantiserede tilgang’, vi ifølge ham har til venstrefløjsterrorisme. Han sammenligner Jan Stage med historien om den svenske journalist og forfatter Jan Guilloi, som var dybt engageret i den svenske venstrebevægelse, og som fra 1967 til 1972 lod sig hverve af den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB. …

Der er en romantisk forestilling om, at venstrefløjsterrorisme ikke er lige så slemt, og om, at den bliver udført for en god sag. Det er underdogs, der kæmper, og der er en forestilling om, at det er lidt mindre ondt, hvis det er venstreorienteret,’ fortsætter han…

[…]

Lasse Ellegaard, mener du, at det, Jan Stage gjorde, var forkert?

‘Det får du mig ikke til at tage stilling til. Man kan jo anskue handlingen som en krigshandling. Det var jo ikke hvem som helst, som blev myrdet i Hamborg, det var efterretningschefen for Bolivia, som – så vidt jeg husker – havde tortureret gerningskvindens kæreste og hendes far.’

Men det, Jan Stage medvirkede til, var vel stadig terrorisme. Er nogle slags terrorisme mere acceptable end andre?

Du kan også sige, at han medvirkede til en krigshandling. Der er da forskel på terrorisme vendt mod civile og så en handling, der foregår i et krigsrum, hvor der står én front over for en anden.'”

Oploadet Kl. 07:12 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


26. oktober 2014

Dansk presse: Problematiserer fri folkelig debat, forsvarer venstreradikal terrorists kreative journalistik

For få år tilbage talte danske mediefolk om Facebook-revolutionerne, og sociale mediers demokratiske potentiale. Det er værd at huske på, når samme personkreds i Presselogen på TV2 News tidligere i dag diskuterede ‘hård retorik på sociale medier’. Ekstra Bladets Karen Bro blev angrebet for alle sider på grund af onlinedebatten ‘Nationen’, selvom hun understregede at avisen ofte fjernede kommentarfunktionen på kriminalhistorier. En selvretfærdig redaktør pralede ligefrem med, at kommentarer der inkluderede ord som ‘Islam’ skulle godkendes før de røg online.

Hvis den danske presse vil se kritisk på sig selv, så er der masser af debatter de kunne tages. Eksempelvis om en afdød topjournalists medvirken til terrordrab, og redaktionel accept af skønlitterær journalistik. Historien om Jan Stage (Land & Folk, Information, Politiken, Ekstra Bladet) fortælles af vennen Lassen Ellegaard (Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten) i Information – Anm: Med den hemmelige agents indsigt.

“… Her er et kunstnerisk temperament kombineret med den hemmelige agents indsigt bedre egnet til at nå en slags sandhed. Jan Stage besad begge dele, og vidste man det ikke, står det at læse i Morten Hesseldahls nye roman Ernestos hænder, hvis omdrejningspunkt er Stages notoriske rolle i mordet på Roberto Quintanilla Pereira, der som Bolivias efterretningschef gav ordre til at skære hænderne af Ernesto Che Guevara efter hans henrettelse i en skolestue nær Vallegrande i 1967. Pereira blev siden sendt til Hamburg som generalkonsul, hvor han 1. april 1971 blev skudt i sit hjem af en ung tysk kvinde, Monika Ertl, der derefter forsvandt i en flugtbil – ved rattet sad Jan Stage, som Hesseldahls romanfigur Mikkel Fjordager er modelleret over.

Når jeg skriver ‘notorisk’ er det fordi Stage ved adskillige lejligheder fortalte mig om sit chaufførjob i Hamburg, senest da han i 2001 mellemlandede i Istanbul på vej til Afghanistan og boede hos mig en lille uge. Men hvad der var mindst lige så interessant, var hans refleksioner over årene som cubansk agent, samarbejdet med Giangiancomo Feltrinelli, den revolutionære forlægger i Milano, og kontakterne til terroristerne i Brigado Rosso og Rote Armé Fraktion: ‘Vi vidste jo godt, at vi ikke havde folkelig opbakning’, sagde han med sit distinkte spor af barndommens Thisted-dialekt, da vi sad på en café og betragtede Bosporus, ‘men det anfægtede os ikke, vi var overbeviste om, at vi havde patent på folkets sande interesser, uanset at folket ikke var klar over det. Du kan sige, vi led af revolutionært storhedsvanvid’.

(Revolveren som Monika Ertl anvendt til likvideringen, 1. april 1971)

Jan Stage var 34 år, da han en lun forårsdag i 1971 med en hæklet baret på snur og dette svinedyre Rolex om håndleddet smed sin røde Triumph sportsvogn ud for Informations opgang C i Skt. Annæ Passage for at melde sig på redaktionen efter flere år som avisens korrespondent i Caracas, hvor han tillige løste opgaver som hemmelig agent for den cubanske efterretningstjeneste. …

Stage var feteret både som manden i brændpunktet og for sit nære venskab med det danske sprog, men også kontroversiel for en lidt nonchalant anvendelse af dette sprog, når det kom til faktuelle kendsgerninger. Han sagde selv: ‘Jeg placerer mig altid administrativt i landskabet.’ Som da han med en kollega var i Pandrup for Information og skildrede ‘majorens kartoffelmarker’, hvor fattige bondekoner lugede ud mellem planterne på deres blødende knæ under tilsyn af en major til hest. Den artikel udløste et flere sider langt læserbrev fra Pandrups kommunaldirektør, hvori han gjorde gældende, at kartoffelavl nu om dage (i 70’erne) var fuldt automatiseret, at egnens bondekoner havde fået arbejde på en lokal fabrik og at den omtalte major, der ganske rigtigt red på en hest i sine marker, var død en gang i 30’erne. Stages socialrealistiske syner var et typisk eksempel på hans ‘administrative placering i landskabet’, i dette tilfælde forskudt 40 år…

Hans journalistik var ikke altid helt a jour med fagets selvforståelse som formidler af konkrete kendsgerninger (som også jeg, syv kors, hylder og respekterer efter bedste evne), og hvis han havde skrevet ringere eller fordrejet og overdrevet for bevidst at vildlede, var karriererne på henholdsvis Information og Politiken blevet af kort varighed.

Men som Herbert Pundik sagde om Stages tekster til bogen Signatur Jan Stage (2007): ‘Jeg kunne jo selv tjekke ham, da han rapporterede fra Libanon og Israel, og kunne se hvordan han nu og da sammenskrev forskellige begivenheder og oplevelser, hentet fra forskellige steder på forskellige tidspunkter. Men det var altid bedre, end det, der ellers blev skrevet. …’ Hvilket netop er pointen: Jan Stage kunne ikke altid klare en tur i Detektor, men han var altid bedre, end noget andet, der blev skrevet på dansk, og det var han, fordi han aldrig spærrede sig selv inde i branchens bogholderoptik, men var formidler og fortolker med det værktøj, jeg kalder ’sansningen’ – altså: hvad er essensen af en begivenhed under alle pressemeddelelserne og propagandaen. …

Jeg skriver ikke dette som et defensorat for unøjagtigheder, skinbarligt digt og den ‘administrative placering i landskabet’, og heller ikke for at forklare hvorfor jeg selv som hans redaktør trykte hans artikler fra Bosnien-krigen i 90′ erne under logo’et: ‘ En forfatter i krig’ – et lidt forkølet forsøg på inddæmme dementier.

Jeg skriver, fordi Stage gjorde journalistik til meget mere end korrekte citater…”



13. december 2010

Svenning Dalgaard: For Bolivia var det ‘vigtigere at redde socialismen, end at redde miljøet’

I sidste uge rapporterede Svenning Dalgaard fra COP16 til TV2 News, og han sagde blandt andet, at det var umuligt at nå til enighed, fordi Bolivia mente, at det var ‘vigtigere at redde socialismen, end at redde miljøet’. Nogle dage skrev Ritzaus Bureau følgende, her citeret fra DR Online – Bolivia havde egen klimadagsorden.

“Bolivia havde sin helt egen dagsorden på FN’s klimakonference i Mexico, og det var ved at gå galt ved afslutningen af mødet, da landet som det eneste i verden gik imod et slutdokument…

Det startede tidligere på ugen, da landets præsident, Evo Morales, mødte op i Cancun og tordnede mod kapitalismen og den rige verden.

– Vi er kommet her for at redde planeten. Kapitalismen er her for at redde kapitalismen, lød hans advarsel.

[…]

Men det mexicanske formandskab var ikke til sinds at lade sig kyse og meddelte den bolivianske delegation, at den ikke havde “vetoret” over, hvad 192 andre lande var enige om, heriblandt også Venezuela.

Bolivias klimaforhandler syntes, det var ufint spil.

– Vi har overværet en beskidt krig for at isolere os og tvinge os op i et hjørne, sagde han.

– Vi mener, at USA har haft stor indflydelse, da denne tekst grundlæggende er København-erklæringen, som USA førte frem, sagde han.”



20. december 2009

Chavez i Valby: “Har I læst det kommunistiske manifest? Læs det igen! Det skal relanceres.”

Torsdag aften holdt Alba-landene møde i Valbyhallen, og hovedattraktionen var naturligvis Bolivias Evo Morales og Venezuelas Hugo Chavez. Fotografering var forbudt, og selvom Chavez-styrede Telesur sendte det hele live, så er der stort set intet online. Dagbladet Arbejderen har en længere artikel – Sydens revolution kom til Norden.

“- Revolutionen i Nord kommer. Jeg føler den. Folk i Nord, foren jer med folk i Syd og lad os sammen gennemføre den store verdensrevolution mod imperialismen, kapitalismen og døden!

Jublen eksploderer, da Hugo Chavez med knyttet næve og rungende røst varsler den socialistiske revolution i Danmark og Europa…

Omkring 4000 begejstrede tilskuere fylder den 5000 kvadratmeter store hal med slagråb, trampen i gulvet, faner og flag fra Venezuela og Cuba. Langs væggen lyser fem meter lange bannere fra Kommunistisk Parti, Arbejderen, Kommunistisk Parti i Danmark og Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening op.

– Den socialisme, som de troede var død, er genopstået. Sydamerikas og Caribiens revolution vil blive spredt mod Europa, mod Danmark. Det bliver livets revolution! Kærlighedens revolution! Det 21. århundredes revolution! Og det er en absolut nødvendig revolution, som menneskehedens fremtidige liv afhænger af, erklærer den revolutionære præsident fra Venezuela.

(Berlingske Web-tv, 16/12-09: Socialismen sejrede i Valby)

Hyldestråbene stiger, da Bolivias præsident, Evo Morales, indtager talerstolen…

– De præsidenter, som er samlede i Bella Centret for angiveligt at redde kloden, vil ikke diskutere årsagerne til problemet. Men uden at se på årsagerne, kan vi ikke løse problemerne. Og årsagerne til klimaforandringerne er den kapitalisme, som er livets værste fjende, siger Evo Morales.

[…]

Hugo Chavez… kritiserer politiets brutalitet.

– Jeg har set meget hård undertrykkelse i Københavns gader disse dage. Det ser man ikke i Venezuela. Det ser man ikke i Cuba, Ecuador eller Bolivia, fastslår han…

– Har I læst det kommunistiske manifest? Læs det igen! Det skal relanceres.

Oploadet Kl. 00:49 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer


14. september 2008

Uro i Bolivia – Los Angeles Times & DR Online

Uro i Bolivia. To væsensforskellige udgaver.

  • 13/9-08 Los Angeles Times – Bolivia imposes martial law on northern province.
  • “Bolivia declared martial law Friday in the isolated northern state of Pando, site of violent clashes a day earlier that left at least nine dead and dozens injured.

    The move was the government’s most dramatic action yet against a wave of violence this week in provinces opposed to the leftist leadership of President Evo Morales

    Bolivia is deeply divided even though Morales won 67% of the vote in a national recall referendum last month. A conservative opposition bloc comprising the leadership of five of Bolivia’s nine states is demanding greater autonomy and a larger share of revenue from natural gas and petroleum sales.

  • 13/9-08 DR Online (Ritzaus Bureau)- 14 dræbt under uro i Bolivia.
  • “Efter at mindst 14 mennesker er dræbt under uroligheder i Bolivia, har regeringen indført undtagelsestilstand, og begge stridens parter ønsker dialog… Meddelelsen om mødet kom kort efter, at Bolivias regering indførte undtagelsestilstand i landets Amazonregion, der i de seneste dage har været ramt af omfattende protester mod regeringen i La Paz.

    En gruppe højreorienterede guvernører er modstandere af Morales reformer, og har forsøgt at løsrive olie- og gasrige provinser med henblik for at beholde indtægterne fra landets energiressourcer.

    Morales ønsker en mere ligelig fordeling af indtægterne fra landes naturressourcer.”

    Ang. DRs højreorienterede guvernører. Fra LA Times (7/9-08) – Bolivia’s Morales faces a challenge from fellow Indian.

    “The pugnacious prefect, or governor, Savina Cuellar, a former livestock herder who proudly dons the broad-brimmed hat and billowing skirt that mark her indigenous origins, has become a symbol of the country’s deep divisions.

    Her peasant background inevitably evokes comparisons to the humble history of leftist President Evo Morales… But the two allies have become bitter adversaries. Their differences say much about the schisms of class, region and ethnicity that some fear have left Bolivia on the verge of civil war. Five of Bolivia’s nine governors, including Cuellar, are lined up against Morales and his controversial plans for a new constitution.

    “Evo says there is a democracy, but what I see is a dictatorship,” says Cuellar…

    (Savina Cuellar, fæl højreorienteret guvernør)

    Mere.

  • 13/9-08 Politiken – Bolivia synker ned i kaos (på basis af Ritzaus Bureau).
  • Oploadet Kl. 00:06 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper