1. september 2013

Enhedslisten ansætter FARC-støtte som ‘faglig koordinator’ – Intet i massemedierne…

Anders Olesen har gennem en menneskealder kæmpet for den den internationale socialisme på flere niveauer. Som aktiv indenfor ‘antiracisme’, som en del af ‘Fonden Jagtvej 69’, og som medlem af fagforeningskommunisternes ‘Den Faglige Klub’, der i 2010 donerede 10.000 kroner til den columbianske terrororganisation FARC. Enhedslisten ansætter terrorstøtte som ‘faglig koordinator’, og absolut intet i massemedierne. Fra 3F.dk – Anders Olesen stopper som formand.

“Den 1. december stopper den konstituerede formand for BJMF, Anders Olesen, for at tiltræde stillingen som faglig koordinator i Enhedslisten. Anders Olesen, der er tømrer, har siden 1994 været fagforeningsformand for Snedker-Tømrernes Fagforening, (ST afd. 43), der senere blev slået sammen med en række andre træfag og blev til TIB afd. 9.

Da TIB i 2011 blev fusioneret med 3F, blev TIB-københavn slået sammen med BJMF. Her blev Anders valgt til næstformand. Da BJMFs første formand, Henrik Lippert, trådte tilbage i juni i år blev Anders konstitueret formand.”

(FARC, Fuerzas armadas revolucionarias de Colombia – Ejército del Pueblo)

“Ledelsen i den colombianske guerrilla-gruppe, FARC, erkender for første gang et delvist ansvar for tusindvis af ofre for bevægelsens næsten 50-årige oprør, der anslås til at have kostet op mod 220.000 mennesker livet.” (B.dk, 20. august 2013)

Oploadet Kl. 12:29 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


6. marts 2013

Hugo Chavez’ statssocialisme: Tilhængerne har nu kontrol over ‘militær, domstole og den statslige sektor’

Tirsdag den 5. marts 2013 var 60-årsdagen for Stalins død, og blev også sidste dag for Venezuelas socialistiske præsident Hugo Chavez. Tager man en journalist for TV2 News for pålydende, så var han først og fremmest kontroversiel, fordi han ‘havde nogle holdninger til socialisme’, som han ‘langtfra lykkedes’ med. Det er selvfølgelig rent vås. Johan Nordberg fortæller, at Chavez med de stigende oliepriser havde en unik chance for at skabe vækst, men valgte at cementere den statssocialistiske magtbase med røde monopolister.

Niels Westy renser luften på Americas.dk – The death of a caudilho – arven efter Chavez.

“Som de fleste bekendt, meddelte Venezuela’s vicepræsident, Nicolas Maduro, i går at Hugo Chavez var afgået ved døden. Herefter skal der indenfor 30 dage afholdes nyvalg. Maduro må her være klar favorit. Efter 14 år ved magten, er både militær, domstole og den statslige sektor fuldkommen kontrolleret af Chavez tilhængere. Et faktum der vil blive udnyttet til fulde. Det må forventes at valgkampen, som reelt startede i går ved annonceringen af Chavez død. vil være fuldt ud lige så udemokratisk som valgkampen i efteråret. Det indebærer bl.a., at hvor regimet hver dag i timevis har adgang til Venezuelas TV-stationer, vil oppositionen have ca. 3 minutter om dagen. …

Efter 14 år med en ekstremt populistisk politik, står Venezuela med meget store institutionelle og økonomiske udfordringer. Vinder Maduro som forventet vil der næppe ske noget på den institutionelle front eller i forhold til den repressive politik og manglen på ytringsfrihed i Venezuela. Men de økonomiske problemer bliver det svært for regimet at løbe fra.

På trods af høje oliepriser i det meste af de seneste 14 år, har Venezuelas økonomiske vækst været ganske beskeden. … Hele den økonomiske politik har været lagt an på at sikre den politiske magt.

Hugo Chavez var i sine 14 år ved magten den mest højtråbende repræsentant for den type af populistisk antiamerikansk og antikapitalistisk ventrefløj, som også venstrefløjen herhjemme historisk har haft stor veneration for. Modstanderen var ‘neoliberalismen’, hvorfor det vel er på sin plads at sammenligne udviklingen i Venezuela med de lande, som bedst repræsenterer denne strømning. Det først og fremmest Chile og Peru, og på det sidste også Colombia.

(Venezuela under Hugo Chavez: Højeste inflation – laveste vækst)

Som det fremgår af figur 1 og 2, var inflationen markant højere i Venezuela (regionens højeste), mens den økonomiske vækst var markant lavere. Sandheden om de seneste 14 års udvikling i Venezuela er da også, at der reelt er tale om en fortsættelse af den økonomiske nedtur, landet har været på siden midten af 1970erne. BNP per indbygger er således fortsat lavere end den var for 35 år siden.

Men har man ikke været i stand til at øge værditilvæksten i Venezuela vil mange fortalere for Chavez regeringstid pege på, at man har mindsket den økonomiske ulighed. Det er også korrekt, at uligheden er faldet siden 1990erne. Hvad Chavez tilhængere glemmer at fortælle er at det gælder stort set i hele Latinamerika. Hvilket fremgår af nedestående figur, som viser udviklingen i GINI index 2002 -2011.

(Økonomisk lighed: En latinamerikansk trend)

… her er det måske ikke mindst interessant at bemærke det markante fald for Peru, som samtidig har haft regionens højeste vækstrater de seneste 10 år.

Samtidig er investeringsraten langt højere i de tre neoliberalistiske lande (25-30 procent), mens man med stor succes tiltrækker udenlandske investeringer. … Det er nok værd at huske, når der i de kommende dage vil komme en strøm af lovprisninger om ‘El Comandante’…”



17. september 2012

Venstrefløjens myte om systematisk forfølgelse af fagforeningsmedlemmer i Columbia holder ikke vand

Sublim debunking af Niels Westy set på Americas.dk – Forfølgelse af fagforeninger i Colombia, fup eller fakta?.

“En af de mest sejlivede myter på venstrefløjen er at Colombia er plaget af systematisk forfølgelse og drab på fagforeningsmedlemmer. Myten er så sejlivet at den i brede kredse anses for at være en selvfølgelighed, men er den nu også det?

Herhjemme viderebringer 3F naturligvis med stor iver myten om den systematiske forfølgelse og i forbindelse med en indgået frihandelsaftale mellem EU samt Colombia og Peru, blokerer en socialdemokratisk ledet gruppe af Europa-Parlamentsmedlemmer netop med henvisning til overtrædelser af menneskerettigheder og forfølgelse af fagforeningsmedlemmer i Colombia. …

Og når man ser på de årlige opgørelser over antallet af myrdede fagforeningsmedlemmer optræder Colombia da også konsekvent med det højeste antal ifølge tal fra den internationale fagforeningsorganisation, ITUC. I 2011 skulle 29 ud af 76 mord på fagforeningsfolk på verdensplan være sket i Colombia.

Ofte henvises der også til, at næsten 3.000 fagforeningsfolk er myrdet de seneste 25 år i Colombia. Hvad man ofte glemmer at nævne er at det samlede antal myrdede i samme periode er flere hundrede tusinde. I samme periode er antallet af registrerede mord i mere end 350.000. Siden 2002 er mordraten faldet drastisk i takt med at FARC og paramilitære grupper er blevet nedkæmpet eller afvæbnet og i 2011 blev der “kun” registreret ca. 13.500 mord, heraf 29 på fagforeningsmedlemmer. Det laveste antal i årtier.

Og de rapporterede mord på fagforeningsmedlemmer er vitterlig de som er medlemmer af en fagforening. Der er ikke tale om at man vurderer hvorvidt deres død skyldes fagforeningsaktivitet eller ej.

Edward Schumacher-Mato fra Harvard, har på baggrund af domfældelser nået frem til at under 20 procent af mordene på medlemmer af fagforeningsfolk kan angives af være knyttet til ofrenes fagforenings aktiviteter. Det indebærer altså, at ud af de 29 myrdede fagforeningsmedlemmer i 2011, må det forventes at kun 5-6 af disse er slået ihjel på grund af deres tilknytning til en fagforening. Det er naturligvis stadig beklageligt, men kan det angives at være udtryk for systematisk forfølgelse?

Hvis der var tale om en systematisk forfølgelse burde det kunne ses i mordraten for fagforeningsmedlemmer i forhold til mordraten i almindelighed.”

Som det fremgår af ovenstående figur topper antallet af mord på fagforeningsmedlemmer i midten af 1990erne, ligesom man har en mindre stigning mellem 2000 og 2002, hvorefter der er er et kraftigt fald. Af figuren ovenfor til højre ses hvor stor en andel af de samlede mord, shvor ofret har været medlem af en fagforening. Som det fremgår er den på intet tidspunkt ud over 1996 over 1 procent af det samlede antal mord, mens den de senere år har nærmet sig 0,2 procent af de samlede mord.

Sammenligner man den generelle mordrate og mordraten for fagforeningsmedlemmer fremgår det da også tydeligt, at risikoen for at blive myrdet er væsentligt lavere for fagforeningsmedlemmer end for befolkningen generelt. Således var den ca. 7 gange lavere i 2008. …

Noget kunne tyde på at den væsentligste grund til den udbredte myte om den systematiske forfølgelse af fagforeningsfolk i Colombia er det simple faktum at der er nogle som påstår det og måden man registrerer mord på (læs, at man ikke vurderer hvorvidt medlemmer af fagforeninger er slået ihjel på grund af deres fagforeningsaktiviteter eller ej). Det virker næsten for banalt til at være sandt.”

Oploadet Kl. 16:16 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


1. april 2010

Medkraft og Modkraft

Christopher Arzrouni i mandagens Jyllandsposten – Medkraft og Modkraft.

“Revolutionen er ikke noget teselskab. Sådan sagde filmskaberen Erik Clausen i en debat på DR2 Deadline for en uge siden. Han forklarede sin støtte til de colombianske guerillaer i Farc med, at det er en frihedsbevægelse…

Uden at være ekspert på Colombia kan jeg konstatere, at landet forleden afholdt et frit parlamentsvalg, og at præsident Uribes støtter vandt stort. Befolkningen havde ingen lyst til at betro magten til partier, der er bløde over for Farc. For tiden er Latinamerika ellers præget af venstreorienterede præsidenter, der elsker revolutionsromantik. Et fællestræk ved Chavez & Co. er, at de tilsidesætter alle begrænsninger på, hvor mange gange de må lade sig genvælge. Den fristelse er Colombias højreorienterede præsident Uribe også faldet for. Men da han fik klart nej fra Colombias højesteret, stak han piben ind og udviste respekt for sit lands forfatning. Colombias politiske system er således lysår foran Venezuelas – og så selvfølgelig Cuba, Castro-familiens koldkrigsreservat…

Herhjemme dyrker venstrefløjen voldsromantikerne i Antifascistisk Aktion som demokratiets bolværk mod højreekstremister. Som om Danmark var i fare for at blive et fascistisk diktatur. De mest uforfærdede demokratiske aktivister er ikke maskerede røde bøller.”

Oploadet Kl. 14:43 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


15. april 2009

Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia

(Skovvejen, Århus d. 13. april 2009)

  • 14/4-09 DR Online – Nazister deler propaganda ud i hele landet (lovligt parti reklamerer).
  • Oploadet Kl. 03:01 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    

    7. marts 2009

    Frihedskæmpende FARC, og Stalin der af historikere ‘har fået skylden’

    I Harddisken kunne man i onsdags høre et interview med David Kirkpatrick, der i øjeblikket ved at skrive en bog om Facebook-fænomenet. Han fortalte om en columbiansk gruppe mod FARC-terrorister der lynhurtigt fik 12 mio. medlemmer. P1’s Henrik Føhns kunne så i den refererende oversættelse kalde samme for en “Guerilla”-bevægelse.

    Det er ikke mere end et par uger siden FARC tog ansvaret for mord på columbianske indianere, men når Urban fredag fortæller om retsagen mod venstreradikale Fighters+Lovers, så lyder overskriften “Terrorisme eller frihedskamp”.

    Politiken har en lignende perle – Historiker: Kreml beskytter Stalin.

    “Stalin har af historikere fået skylden for millioner af menneskers død i arbejdslejre, ved tvangskollektiviseringer og terror.”

    Oploadet Kl. 04:41 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    

    21. oktober 2008

    Kommunister for frihed

    Den sidste uges tid er Jörg Haider blevet associeret med nazismen på forskellige måder, eksempelvis med irrelevante henvisninger til hans forældres nazi-fortid. Kommunismen har langt flere liv på samvittigheden, men det er ikke svært at se de dobbelte standarder. Et godt eksempel var et næsten fem minutter langt indslag i DRs nyhedsmæssige flagskib 21 Søndag. Indslaget handlede om Horserød-Stutthof foreningen og deres økonomiske støtte til FARC og PFLP, tilsigtet at teste den danske terrorlovgivning, i sympati med terrordømte Fighters and Lovers. Foreningen består af tidligere modstandsfolk og efterkommere.

    Der kunne skrives meget om indslagets problematiske tendens, men kort fortalt.

    – Det nævnes ikke, at Horserød-Stutthof foreningen er en kommunistisk forening, og omvendt betegnes kommunistiske modstandsfolk direkte og indirekte som ‘frihedskæmpere’

    – Det nævnes ikke, at FARC og PFLP er marxistiske terrororganisationer. Det politiske aspekt ignoreres, og der eufemiseres med ord som ‘organisationer’, ‘bevægelser’, ‘frihedsbevægelser’.

    – Professor Jørn Vestergaard er ikke en uvildig ekspert. Han har en fortid på den yderste venstrefløj, og har tidligere forsvaret Blekingegadebanden – en venstreekstremistisk terrorcelle, der i lighed med Horserød-Stutthof foreningen støttede PFLP.

    Delvis transkription: Modstandsfolk risikerer at blive dømt for terrorstøtte (4,42 min).

    Klaus Bundgård Povlsen, DR-vært: Dommen i sagen mod Fighters and Lovers har altså nu vist vejen for fremtidige sager om terrorstøtte. Det betyder, at alle andre, der har begået lignende lovovertrædelser nu kan blive retsforfulgt på lige fod med Fighters and Lovers. Og blandt dem, der finder vi en gruppe modstandsfolk, der har kæmpet for Danmarks frihed under 2. Verdenskrig.

    Kristian Sloth, 21 Søndag: Bestyrelsesmedlemmer for Horserød-Stutthof foreningen er samlet til møde… Foreningens medlemmer var enten selv en del af frihedskampen under Anden Verdenskrig, eller også var deres nære familie.

    Tre fra foreningens bestyrelse fremlægger enslydende argumentation.

    Kristian Sloth: Horserød-Stutthof foreningen har cirka 130 medlemmer, der alle har tilknytning til modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Nogle var selv frihedskæmpere, og andres nære familiemedlemmer blev under krigen interneret i Horserød-lejren i Nordsjælland. Eller sendt til nazisternes udrydningslejr i Polen. Deraf navnet Horserød-Stutthof foreningen.

    Bodil Enoch: Hele min mors familie var illegale under besættelsen, og var i modstandskampen og blev kaldt terrorister den gang…

    Ove John Nielsen: Hvis vi sammenligner betegnelsen terrorisme med tiden under krigen, hvor jeg blev udkaldt som terrorist, så må vi jo også betragtes som terrorister – men det var vi jo ikke. Vi var jo frihedskæmpere.

    Kristian Sloth: I avisen her fra marts 1945 bruger nazisternes pressekontor netop betegnelsen terrorister om fem modstandsfolk der blev henrettet.

    Ove John Nielsen: Det er altid magthaverne der afgør om en frihedsbevægelse er terrorisme eller eller det er frihedskamp…

    Kristian Sloth (speak): Foreningens medlemmer føler at terrorloven indeskrænker deres personlige frihed til at støtte dem de vil – de kalder terrorloven en politisk lov.

    Kristian Sloth: Men er det ikke meget naturligt, at Vesten forsøger at beskytte sig ved at sige, at dem og dem må i ikke støtte økonomisk.

    Ove John Nielsen: Jeg har svært ved altid at se de overgreb der er sket mod Vesten som terrorisme, fordi det er en konsekvens af den politik Vesten har ført overfor de bevægelser der går til modstand.

    Ove John Nielsen: Det er altid magthaverne der definerer om en frihedsbevægelse er terrorisme eller det er frihedskamp.

    Jørn Vestergaard, professor: Når nu der er en endelig dom, så er det de tidligere modstandsfolk har foretaget sig – er helt klart i strid med straffelovens bestemmelser om terrorisme, så bør de jo sigtes, for den dom der er afsagt dener endelig.

    Kristian Sloth: … er du ikke bange for at komme i fængsel på den her sag?

    Allan Christiansen: … sidst var det tyskerne og den danske regering der sendte min far i spjældet og siden hen i koncentrationslejr.

    Horserød-Stutthof foreningens bestyrelse, herunder de fire i indslaget er alle aktive kommunister, hovedparten i DKP (Danmarks Kommunistiske Parti), men der er også tråde til KPiD (Kommunistisk Parti i Danmark) og APK (Arbejderpartiet Kommunisterne = stalinisterne). Bodil Enoch der interviewes i indslaget, har tidligere været amtrådskandidat for KPiD i København.

    Selvom kommunisterne var en væsentlig del af den danske modstandskamp under Anden Verdenskrig, så giver det ikke mening at kalde dem frihedskæmpere eller postulere de kæmpede for Danmarks frihed. Endemålet var proletariatets dikatur – ikke borgerligt demokrati og dertilhørende frihedsrettigheder.

    Allan Christiansen nævner i slutningen af indslaget, at det var “tyskerne og den danske regering” der fængslede og internerede hans far. Han henviser på den måde diskret til Kommunistloven af 22. august 1941, hvor den danske regering presset af den nazistiske besættelsesmagt måtte vedtage et forbud mod kommunistiske partier. En konsekvens af nazi-Tysklands angreb på Rusland et par måneder tidligere, der sluttede Hitlers og Stalins pagt vendt imod de vestlige demokratier. Det er værd at erindre, når kommunister i dag foregiver at kæmpe for ‘frihed’.

    Dansk kommunister var bestemt modstandsfolk, men de kæmpede mere for sig selv og kommunismen, end for det danske demokrati og danskernes frihed. DKP som Kommunistloven først og fremmest var vendt imod, havde øjnene rettede mod Moskva, ikke mod Christiansborg eller Kong Christian d. X, og der var bestemte terroristiske elementer i denne gruppe.

    I oktober 1943 terrorsprængte BOPA (Borgerlige Partisaner, dæknavn for Kommunistiske Partisaner) Café Tosca og Café Mokka på Strøget i København. Angrebet på den første café slog fejl og medførte blot brandsår, den anden medførte fire døde og 43 sårede – både tyskere og danskere. PR-mæssigt gav det ikke den ønskede effekt, og centralkomiteen pålagde kommunister ikke at gentage civile terrorbombninger. Frihedsrådet tog ligeledes afstand.

    Historien er således mere nuanceret end som så, og når DR samtidig lader de fire kommunister fremstå som apolitiske bekymrede borgere, og supplerer med en meget politisk professor, så ligner det til forveksling et partsindlæg.

    Mere.

  • 19/10-08 DR Online – Modstandsfolk skal tiltales for terrorstøtte (skrevet af ’21Søndag’).
  • “Horserød-Stutthof-Foreningen består af tidligere kommunistiske modstandsfolk og efterkommere af modstandsfolk.”

  • 19/10-08 DR tekst-tv – En gruppe modstandsfolk i sag om terrorstøtte.
  • “En gruppe modstandsfolk, der kæmpede for Danmarks frihed under Anden Verdenskrig…

    Samtidig understreger professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, at han mener, at dommen er yderst diskutabel.”

    Apropos.

  • 30/6-05 Uriasposten – Adskillige revolutionære kommunister bag Stop Bush-kampagnen – mediernes rolle… (TV2 Nyhederne betegner APK-formand Dorte Grenå som ‘fredsaktivist’).
  • 

    15. november 2007

    3F giver ’solidaritets- og kulturpris’ til terroranklagede

    Samme dag som valgkortet kom ind af brevsprækken modtog 3F’ere i Østjylland en liste over hvilke røde kandidater 3F anbefalede sine medlemmer at stemme på. Helt i samme ånd var aviserne spækket med dyre reklameannoncer for oppositionen – det hele finansieret af medlemmer, der stemmer langt bredere. Et prøvevalg på et af de største ferskvarelagre i Danmark gjorde i sidste uge Dansk Folkeparti til det største parti med 22,8 pct.

    Fra 180 Grader – 3F giver pris til terroranklagede.

    “Mens samtlige af landets medier svømmer med historier fra den politiske andedam, så er terrorsagen mod syv personer fra firmaet Fighters+Lovers blevet genoptaget i nærmest ubemærkethed. Det forsøger en underafdeling i 3F, Bygge, Jord og Miljøarbejdernes fagforening i København nu at gøre noget ved. I morgen aften uddeler de deres solidaritets- og kulturpris på 10.000 kroner til de syv tiltalte, der blandt gennem salg af t-shirts beskyldes for at have rejst penge til de radikale grupper PFLP i Palæstina og FARC i Columbia.

    Det er vores pligt at støtte op om fagforeningsfolk, der kæmper, også selv om det er langt væk fra Danmark,” siger formanden for 3F-afdelingen Henrik Lippert til Nyhedsbrevet 3F.”

    Oploadet Kl. 15:17 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    

    8. oktober 2007

    DR Dokumentar var “åbenlys propaganda for FARC”

    Fra søndagens Berlingske Tidende – Guerillahær henter støtte i Danmark.

    “Venstreradikale kredse i Danmark har igennem flere år aktivt støttet den colombianske guerillabevægelse FARCs forsøg på at rekruttere unge vesteuropæere…

    Den aktuelle fokus på støtten til FARC-guerillaen i Colombia fra yderligtgående venstreorienterede kredse i Danmark skyldes afsløringen af sagen om den 29-årige hollandske kvinde Tanja Nijmeijer, der siden 2002 har været guerillasoldat hos FARC. Nijmeijer var aktiv bz’er og kortvarigt medlem af den trotskistiske organisation Internationale Socialister i Groningen i Holland i årene omkring år 2000, og det er netop i de tilsvarende miljøer i København, at man i de seneste år har set en række FARC-venlige propagandatiltag. Dette gælder bl.a.:

    – Foreningen Oprørs støttefest til fordel for FARC (og PFLP)

    – Salget af T-shirts til fordel for FARC og PFLP. Behandles p.t. af byretten i København.

    – Danske fagforeningers støtte til nyhedsbureauet Anncol, der betragtes som FARCs uofficielle talerør.

    – Produktionen af filmen »Guerilla Girl« af instruktøren Frank Piasecki Poulsen med støtte fra Danmarks Radio, Filminstituttet og Zentropa…

    Zumpolle er samtidig meget kritisk over for det faktum, at Danmarks Radio og Det Danske Filminstitut har støttet filmen »Guerilla Girl« fra 2005… »Det er åbenlys propaganda for FARC. Det er jo naivt at tro, at man får lov til at lave sådan en film, hvis ikke det var, fordi den tjente FARCs formål,« siger Zumpolle.”

  • 1/5-06 DR Dokumentar – Guerilla Girl.
  • 7/10-07 180 Grader – Terrorist-propaganda fik filmstøtte fra Danmark.
  • Oploadet Kl. 03:43 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    

    21. september 2007

    Niels Lindvig og Ole Sippel… i en god sags tjeneste.

    Fra Dagbladet Arbejderen – Terrorsigtet klar til kamp.

    “Humøret er højt hos Michael Schølardt, direktør for det VS-ejede tøjfirma Fighters + Lovers, før den retssag, der starter i dag i Københavns Byret. Han er en af de syv terrorsigtede i sagen om støtte til de to organisationer FARC og PFLP.

    – Vi er ude i en god sags tjeneste…

    Blandt forsvarets vidner er en række udenlandske eksperter. Det drejer sig om den israelske historieprofessor og samfundsrevser Ilan Pappe…

    Fra USA kommer den nu pensionerede professor i sociologi, James Petras… Han var blandt modtagerne af FARC`s bønskrivelse i november sidste år i forbindelse med forhandlinger om løsladelse af tre amerikanske gidsler.

    Blandt de danske vidner er Niels Lindvig og Ole Sippel fra Danmarks Radio. Der er i alt afsat fem retsdage til sagen, der ventes afsluttet i midten af november.”

    Oploadet Kl. 03:32 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper