3. november 2017

Building Green-messen 2017: Stalinistisk massemorder som ikon for bæredygtige byggematerialer…

Byggemessen ‘Building Green’ har tidligere hædret Balder Bergmann Johansen og Logik & Co., og i den kontekst giver nedenviste fotos god mening. På årets netop afsluttede messe kunne man se en kommunistisk massemorder som ikon for noget så kuriøst som bæredygtige byggemateriale. Dyre varemærker såsom Grohe (køkken og bad) og HTH (køkkener) har tilsyneladende intet problem med at blive associeret med en mand der åbent forherligede vold, personligt likviderede adskillige, og underskrev sig som ‘Stalin II’.

(Fotos: Tilsendt)

Oploadet Kl. 22:12 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


27. marts 2017

Set i københavnsk kiosk: ‘Double Blue Flame’-lighter nu med stalinistisk massemorder…

Man ved et samfund er på retur når en stalinistisk massemorder, kan bruges til at sælgere lightere i en tilfældig kiosk, alt imens samtlige aviser i standen betragter Lars Hedegaard og Geert Wilders som kontroversiel. Historieløsheden er total. Sidste mand slukker lyset.

(Double Blue Flame’-lighter med Che Guevera, København, 27. marts 2017; Foto: Snaphanen)

Oploadet Kl. 10:00 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Arkiveret under:


6. februar 2017

David ‘Che Guevara er en helt’ Trads, Radio24syv-vært: “… med Trump kommer fascismen snigende”

Forleden erklærede Jørgen Leth i Spørge Jørgen på Radio24syv at Donald Trump var ‘et monster’. Forinden havde han i samme program forklaret, at han ikke kendte meget til Cuba, men respekterede Fidel Castro. Jeg fik tidligt fri i går, og undgik Nattevagten med ræverøde Keith Thomas Lohse. Desværre røg jeg så ind i RomerRiget med Knud Romer, der harcellerede i vanlig stil, og blandt andet fortalte at ‘Ku Klux Klan er blevet amerikansk præsident’.

Herunder lidt fra en blogpost af vært for Kampagnesporet på Radio24syv, David ‘Che Guevara er en helt’ Trads. Han ignorerer at Trump er folkevalgt, ikke har afskaffet forfatningen, og laver så en 14-punkts liste, der ikke fortæller andet end at han definerer fascisme på samme måde som Antifascistisk Aktion: Fascisme er en ideologi der besværliggør ‘antifascisme’. Trump er fascist, fordi Trads ønsker et mere venstreorienteret USA end amerikanerne.

Fra JP.dk – Med Trump kommer fascismen.

“Da jeg fornylig var på Holocaust-museet i Washington, bemærkede jeg politologen Laurence W. Britts ‘tidlige advarselstegn på fascisme’, baseret på studier af Hitler, Mussolini, Franco og Pinochet – og jeg fik kuldegysninger, fordi de minder så uhyggeligt meget om Trumps kurs:

#1: Konstant nationalisme… #2: Foragt for menneskerettigheder… #3: Udpegning af fjender og syndebukke… #4: Militærets overlegenhed… #5: Voldsom sexisme… #6: Kontrol over massemedier… #7: Besættelse af national sikkerhed… #8: Sammenkædning af religion og regering… #9: Beskyttelse af store virksomheder… #10: Undertrykkelse af fagforeninger… #11: Hån over for intellektuelle og kunstnere… #12: Besættelse af lov og orden… #13: Korruption… #14: Snyd med valghandlinger…

Kan du se sammenhængen? Det kan jeg – for med Trump kommer fascismen snigende.”

(Fidel Castro og Nikita Khrushchev, 1962)

Apropos.

Jeg synes, at det er fint, at et par dommere i USA bruger deres embede til at imødegå præsidentielle anordninger fra Trump. Nu kan det så på et tidspunkt køre videre til en højere instans. Eller kongressen kan ændre lovgivningen. Sådan fungerer et retssamfund. Heldigvis. Men jeg kan ‘more’ mig over, hvorledes … mange … kaster sig over dette begejstret applauderende, når jeg fornemmer, at de selvsamme ville have været forargede og foruroligede, hvis USA’s forbundshøjesteret var endt med, at domstolen havde fundet Obamas sundhedsreform forfatningsstridig (sådan som den første votering faktisk resulterede i). Så havde vi uden tvivl måttet høre om ‘det lille, konservative flertal’ og ‘en ideologisk’ eller ‘politisk’ dom. Præcis som man gjorde ved højesteretsafgørelsen i 2000, der reelt afgjorde præsidentvalget det år.” (Professor Peter Kurrild-Klitgaard på Facebook, 5. februar 2017)



26. november 2016

Pernille Frahm (SF) hylder kommunistisk diktator: “Åh Castro, Du er stadig skide go’! Åh Castro…”

Folkesocialisten Pernille Frahm er gift med Villo Sigurdsson, tidligere hovedbestyrelsesmedlem i revolutionære Venstresocialisterne. For mange år siden var hun kæreste med svenske Stellan Hermansson (der giftede sig med nuværende SF-leder Pia Olsen Dyhr), der sommeren 1988 blev anholdt i Filippinerne, som værende en del af den kommunistiske terrorgruppe New People´s Army. Med sådanne bekendtskaber, giver hendes hyldest til den afdøde kommunistiske diktator god mening.

(Pernille Frahm på Facebook, 26. november 2016)

Oploadet Kl. 18:18 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

Fidel Castro (1926-2016) – Personificeringen af en perverteret menneskefjendsk ideologi

Lørdag morgen blev en glædens stund. Fidel Castro er død, og verden slap hermed af med den sidste af de store kommunistiske diktatorer. Han tog magten ved revolutionen i 1959, udrensede demokrater i egne rækker, aflyste de planlagte valg og konsoliderede partistaten med ham selv i front i 50 år. Der er ingen formildende omstændigheder, omend han stadig er et stort navn på den yderste venstrefløj.

Eksempelvis hos DR-tillidsmanden Dines Boertmann, der har en fortid i Danmarks Kommunistiske Ungdom, og en nutid i den Castro-tro Dansk-Cubansk Venskabsforening. Og ja, selvfølgelig har han fået til opgave at skrive diktatorens nekrolog – Manden der formede Cuba. En ørkenvandring i eufemismer, med velkendte retoriske tricks, herunder ‘hadet af mange’ og ‘det åbne spørgsmål’.

“Vil historien frikende Castro, som han skrev i 1953? Mange vil ikke mene det, mens andre vil. Sikkert er det, at der vil være stærke og modstridende meninger om hans eftermæle, men ingen kan bestride, at han skrev sig ind i den.” (Dines Boertmann om Fidel Castro, DR Online, 26. november 2016)

(Fidel Castro og Nikita Khrushchev, 1962)

For sober oplysning om Fidel Castros forbrydelser henviser jeg til arkivet, hvor man eksempelvis kan finde en kronik af Jacob McHangama fra 2012.

“‘Den, der mister sin ære, har mistet alt’. Sådan står der på en af Cubas allestedsnærværende propagandaplakater med Fidel Castro-citater. Det er derfor ikke så lidt ironisk, at Castros politiske ideologi er direkte ansvarlig for den daglige ydmygelse, som den cubanske befolkning udsættes for. En del af denne ydmygelse består i manglen på grundlæggende menneskerettigheder… Den kvælende undertrykkelse af dissens og pluralisme er ikke umiddelbar synlig på trods af manglende privatejede medier. …

‘Charmerende sambasocialisme’ kaldte Mogens Lykketoft den cubanske model i 1987. Men tal med nogle af øens dissidenter, eller opnå almindelige cubaneres fortrolighed, og billedet ændres radikalt. En af Cubas mest prominente dissidenter er bloggeren Yoani Sanchez, som har brugt sociale medier til at lufte sin kritik af regimet ofte baseret på dagligdagsbetragtninger om livet i Cuba. Jeg tog til Havana blandt andet for at overrække Yoani Sanchez den skulptur, der fulgte med frihedsprisen, som Cepos tildelte hende i 2011, men som regimet nægtede hende mulighed for selv at modtage i København, da Sanchez systematisk nægtes udrejse.

… hun bliver fulgt tæt af styret, der har folk til at holde øje med hendes lejlighed, følger hende, når hun går rundt i Havana, og overvåger hendes korrespondance og telefonopkald. Hun fortæller mig, at den cubanske stat er lykkedes med at kue langt de fleste cubanere til tavshed via statens tætte, men ofte usynlige kontrol med alle aspekter af det cubanske hverdagsliv. Flere cubanere ville sandsynligvis imødegå den officielle censur, hvis konsekvensen ‘alene’ var korte arrestationer – et fænomen, der er blevet mere almindeligt efter løsladelsen og deporteringen af en række dissidenter. Men undertrykkelsen er mere end blot juridisk og officiel. Eftersom næsten alle cubanere er afhængige af regimet for deres overlevelse og daglige fornødenheder, er langt de fleste bange for at udtrykke kritik, fordi sådan dissens kan føre til fyringer, tab af goder og social isolation. Hele familier kan blive påvirket, hvis et enkelt familiemedlem krydser de mudrede røde linjer for tilladelig kritik, og derfor er denne form for udspekuleret social kontrol ekstremt effektiv. …

Men der er også et andet dystert aspekt ved undertrykkelsen af det cubanske folk end manglen på samvittigheds-, ytrings- og forsamlingsfrihed. Fraværet af økonomisk frihed og muligheder gør det svært for almindelige cubanere at klare sig på de rationeringer og den usle løn, de får udbetalt af regimet. Derfor er mange cubanere tvunget til at hutle, svindle og krejle for at få tingene til at hænge sammen. Det er en tragedie i et land, der på trods af utallige undertrykkende og korrupte regimer engang var et af regionens mest velstående lande. Den fede, men braklagte jord, de majestætiske, men nedslidte bygninger, manglen på butikker, hvor man kan købe kvalitetsprodukter ud over rom og cigarer… og det generelle fravær af industri og erhvervsliv understreger Cubas fejlslagne revolution her i dens 54. år. …

Han fortæller også, at den cubanske socialisme ikke blot er en perverteret ideologi, men at ideologien også perverterer dens ofre ved at tvinge dem til at handle imod deres samvittighed og moralske overbevisninger. I januar 2010 kom det således frem, at 26 patienter var døde på grund af kulde og underernæring på et psykiatrisk hospital – en del af Cubas stærkt berømmede sundhedsvæsen. Ifølge nogle rapporter havde ledende dele af personalet bl.a. solgt hospitalets tæpper og mad på det sorte marked. …

Den sørgelige sandhed er, at én mands egocentriske ære har ført til ydmygelsen af et helt folk.‘”



14. september 2016

Vejle-gymnasium associerer ‘Internationalisering’ og ‘kritisk dialog’ med massemorderisk stalinist

Man må gå ud fra at Rosborg Gymnasium i Vejle har et par historikere ansat, og må således formode at det er af ideologiske årsager, de associerer en række plusord med den massemorderiske stalinist Che Guevara. ‘Internationalisering’ kunne dække over international socialisme, og ‘kritisk dialog’ må således betyde det modsatte.

“Rosborgs elever skal være gode til at indgå i anerkendende og kritisk dialog og til at handle i en global verden. Derfor indrager vi internationale og globale aspekter som en del af undervisningen.

Sammen med en række andre danske skoler deltager Rosborg i netværket Globale Gymnasier, hvor vi samarbejder om at udvikle eksisterende og nye initiativer, der kan bidrage til at styrke den globale dimension i undervisningen, bl.a. ved at gennemføre fælles efteruddannelseskurser for lærerne, udvikle nye undervisningsforløb og afholde elevcamps.” (Rosborg Gymnasium

(Foto: Rosborg-gym.dk, Internationalisering)

Dansk-chilenske Rubén Palma gengav i 2012 en række pointer fra Nicolas Marquez’ El Canalla – La verdadera historia del Che (2010, ‘Den Nederdrægtige – Ches sande historia’). Kritisk dialog på Che Guevara’sk.

“I den dagbog fra 1952, som dannede grundlag for filmen ‘Motorcykeldagbog’, fantaserede Che Guevara allerede om sin fremtidige fremfærd. Han skrev: ‘… aullando como poseído, asaltaré las barricadas o trincheras, teñiré en sangre mi arma y, loco de furia, degollaré a cuanto vencido caiga entre mis manos… Ya siento mis narices dilatadas, saboreando el acre olor de pólvora y de sangre, de muerte enemiga; ya crispo mi cuerpo, listo a la pelea…’ Oversættelse: ‘… hylende som en besat, vil jeg storme barrikader og skyttegrave, vil jeg dyppe mit våben i blod og, skør af raseri, vil jeg halshugge enhver besejrede som måtte falde i mine hænder… Jeg mærker allerede mine udvidede næsebor, smagende den syrlige duft af krudt og blod, af fjendens død; jeg spænder allerede min krop, rede til kampen…’

Che Guevara var en flittig leverandør af sociopatperler. I et brev sendt i januar 1957 til Hilda Gadea, hans første kone, skrev han. ‘Aquí, en la selva cubana, vivo y sediento de sangre, escribo estas ardientes líneas inspiradas…’ Oversættelse: ‘Her i den cubanske jungle, levende og tørstig efter blod skriver jeg disse glødende inspirerede linjer…’ Dette brev og flere andre, ligeledes dele af hans dagbøger, underskrev han som ‘Stalin II’.

‘Marcharemos el sendero de la victoria incluso si cuesta millones de víctimas atómicas… debemos mantener nuestro odio vivo y aventarlo hasta el paroxismo’. November 1962, til London Daily Worker. Oversættelse: ‘Vi vil marchere på sejrens sti selvom dette skulle koste millioner af atomofrer… vi skal holde vores had levende og blæse det op til et klimaks.’

‘El odio como factor de lucha, el odio intransigente al enemigo, que impulsa más allá de las limitaciones naturales del ser humano y lo convierte en una eficaz, violenta, selectiva y fría máquina de matar.’ Sagt af Che Guevara, i april 1967, i en tale til delegerede fra Asien, Afrika og Latinamerika.’ Oversættelse: ‘Hadet som en kampkatalysator, det kompromisløse had, som bringer et menneske ud over dets naturlige begrænsninger, og forvandler det til en effektiv, voldelig, selektiv og kold dræbermaskine.'”

Oploadet Kl. 15:09 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


11. juli 2016

Che Guevara i Assens Havn, 10. juli 2016

Selvom Che Guevara var en stalinistisk massemorder, så har han stadig dedikerede fans.

(Assens Havn, 10. juli 2016; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 02:06 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


17. maj 2016

Enhedslisten fik sin sande socialisme – Venezuela fik regering per dekret, inflation, sult og fattigdom

Det er ikke nemt at være dansk kommunist efter Murens fald. Hverken Nordkorea eller Vietnam kan siges at et ideal til efterfølgelse, og kun DKP har maven til at dyrke Castros Cuba. Jagten på den sande socialisme fortsatte ikke desto mindre, og på et tidspunkt var Hugo Chavez’ Venezuela det politiske ideal. Han ledede en revolution inspireret af Fidel Castro, og blev kult på den yderste venstrefløj.

Da han gæstede Valbyhallen i 2009 var det foran 4000 tilhørere. “Har I læst det kommunistiske manifest? Læs det igen! Det skal relanceres.”, lød det fra talerstolen. Chavez døde i 2013, og på daværende tidspunkt havde ‘Partido Socialista Unido de Venezuela’ mistet sin popularitet. Selvom landet har verdens største oliereserver, i en tid hvor oliepriserne steg, havde nationaliserende monopoler ødelagt økonomien.

Den af Chavez udpegede efterfølger blev Nicolás Maduro fik pæne ord fra Enhedslisten: “Vores solidaritet går til de progressive kræfter, der kæmper for at bevare Venezuelas demokrati.” Den nye leder har siden sin indsættelse, regeret per dekret i mere end halvdelen af tiden. Resten er historien.

(Politiet indsættes mod folket, Caracas, Venezuela, lørdag den 14. maj 2016; Foto: Zerohedge)

“Venezuela’s epic shortages are nothing new at this point. No diapers or car parts or aspirin — it’s all been well documented. But now the country is at risk of running out of money itself.

In a tale that highlights the chaos of unbridled inflation, Venezuela is scrambling to print new bills fast enough to keep up with the torrid pace of price increases. Most of the cash, like nearly everything else in the oil-exporting country, is imported. And with hard currency reserves sinking to critically low levels, the central bank is doling out payments so slowly to foreign providers that they are foregoing further business.
Venezuela, in other words, is now so broke that it may not have enough money to pay for its money.”
(Bloomberg, 27. april 2016)

[…]

“Ramón Muchacho, Mayor of Chacao in Caracas, said the streets of the capital of Venezuela are filled with people killing animals for food. Through Twitter, Muchacho reported that in Venezuela, it is a ‘painful reality’ that people ‘hunt cats, dogs and pigeons’ to ease their hunger. People are also reportedly gathering vegetables from the ground and trash to eat as well. …

The population’s desperation has begun to show, with looting and robberies for food increasing all the time. This Sunday, May 1, six Venezuelan military officials were arrested for stealing goats to ease their hunger, as there was no food at the Fort Manaure military base.

The week before, various regions of the country saw widespread looting of shopping malls, pharmacies, supermarkets and food trucks, all while people chanted ‘we are hungry.’ (Panampost.com, 4. maj 2016)

[…]

“On the morning of Wednesday, May 11, a crowd sacked the Maracay Wholesale Market in the central region of Venezuela. According to the testimonies of merchants, the endless food lines that Venezuelans have been enduring to do groceries could not be organized that day. … Then they started jumping over the gates.

‘They took milk, pasta, flour, oil, and milk powder. There were 5,000 people,’ one witness told Venezuela outlet El Estímulo.” (Panampost.com, 11. maj 2016)



10. november 2015

Asger Juhl: Der demonstreres imod Pegida, men ikke Hizb ut-tahrir, “… hvor er de venstreorienterede”

Paradokset er ikke helt så stort. Che Guevaras holdning til homoseksualitet og Salvador Allendes holdning til jøder finder genklang hos Hizb ut-tahrir, hvis møde blandt andet omhandlede ‘kapitalismens krise’. Hvorfor skulle revolutionære socialister bekæmpe antikapitalister? God kommentar af Asger Juhl i Politiken – Hvor var de vrede socialister, da Hizb ut-Tahrir holdt stormøde?.

“Det er søndag eftermiddag. Steningstilhængerne fra Hizb ut-Tahrir holder stormøde på Nørrebro i København. … Forestil dig, at det var nazisterne, der afholdt deres årskonference samme sted. Man ville ikke kunne møve sig frem for indignerede socialister… Men hvor er de venstreorienterede, når vor tids mørke ideologi – islamismen – holder stormøde i Nørrebrohallen?

Jeg kan ikke se dem. Jeg har ellers taget plads på Café Castro. Her er væggene plastret til med billeder af ‘el Che’. Pladsen foran hedder Den Røde Plads. Her er en stor rød stjerne på en lygtepæl og endda et gavlportræt af Salvador Allende. De døde venstreorienterede er her. Men hvor er de levende?

Hvorfor tager de ikke afstand fra mørkemændene… Det skorter ellers ikke på engagement, når Pegida går i optog, eller Moses Hansen slæber rundt på et kors. Kalifatdrengene ville historisk set have repræsenteret en oplagt fjende for venstrefløjen. En autoritær og antidemokratisk samfundsideologi… Og så er der jo religionen – noget, som venstrefløjen tidligere kunne samles om at være imod. …

Jeg synes, det er mærkeligt, at venstrefløjen ikke er her i dag.

(Hizb ut-tahrir i Nørrebrohallen, 8. november 2015; Foto: Facebook)

“The Hebrews are characterised by certain types of crime: fraud, deceit, slander and above all usury. These facts permits the supposition that race plays a role in crime.” (Salvador Allende, 1933 cit. i Daily Telegraph)

“Under the Cuban revolution… the system fought for by Guevara and his associates, established ‘labour camps’, known as the UMAP labour camps to incarcerate gay people, among other groups. These were Cuba’s new concentration camps, set up so the new socialist government could rid their nation of homosexuality, which was somehow believed to be a product of capitalism. Gay artists were censored and gay people in government lost their jobs. The UMAP camps subjected homosexuals to brutal torture and some inmates committed suicide. Not only gay men were incarcerated but effeminate men were also imprisoned to make way for Guevara’s scheme of the ‘new man’ which was a hideously pathological homophobic ideology.” (Quora.com)



1. september 2015

Formand for Lejernes LO og Enhedslistens Christian Juhl hylder Castro-tro kommunistisk revolutionær

Selvom vi skriver 2015 er Muren ikke faldet alle steder. I seneste nummer af Vi lejere, officielt organ for Lejernes LO, ses foreningens lokalformand Jan Holm Jensen og Enhedslisten-MF’er Christian Juhl sammen med Fernando Gonzales. En Castro-tro revolutionær, der tidligere på året blev løsladt efter næsten to årtier i amerikansk fængsel. Om det sambasocialistisk diktatur er idealet for Lejernes LO skal jeg ikke kunne sige, men Jan Holm Jensen har tidligere deltaget i en såkaldt ‘Solidaritetsbrigade’ i Havanna, arrangeret af Dansk-Cubansk Forening.

(Jan Holm Jensen, Christian Juhl og Fernando Gonzales i Vi lejere, Lejernes LO, aug. 2015, s. 4)

“I 1998 blev de arresteret i Miami af FBI for spionage mod USA og for at operere som agenter for en fremmed regering. Efterfølgende kom også en mordanklage mod Gerardo Hernández til. Man mente, at hans efterretninger i 1996 havde gjort det muligt for Cuba at nedskyde et civilt fly på vej væk fra cubansk luftrum. Flyet tilhørte organisationen Brothers to The Rescue, som var på en mission for at redde flygtende cubanere fra deres tømmer-flåder. Fire amerikanske statsborgere blev dræbt ved nedskydningen.

Benægt, benægt, benægt var mantraet tilsyneladende igennem størstedelen af forløbet, indtil den cubanske regering i 2001 indrømmede, at mændene var agenter for Cuba. … Tre af dem fik livstidsdomme, mens Fernando Gonzalez og René Gonzalez slap med henholdsvis 19 og 15 år. …

‘Jeg lagde en plan for, hvordan jeg ville leve mit liv i fængslet. Der er mange ting, som man ikke kan, når man sidder i fængsel, men der er også mange ting, som man godt kan, og jeg besluttede mig for at udvikle mig som menneske, læste, studerede og arbejdede på at blive en bedre revolutionær.'” (Jyllands-Posten, 25. april 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper