18. marts 2013

Bernard-Henri Lévy om ‘den idiotiske Chávez-kult’

Socialister minder på mange måder om religiøse, og religiøse har brug for symboler. Information har oversat en kommentar af Bernard-Henri Lévy – Opgør med den idiotiske Chávez-kult. Suppler eventuelt med den relativt kritiske Horisont-udsendelse om Chavez – og de 20.000 drab.

“Hugo Chávez’ død og efterfølgende storladne statsmandsbegravelse, har udløst en veritabel flodbølge af politisk idioti – og således af misinformationer – hvis lige ikke er set i meget lang tid.

Jeg vil ikke gå i detaljer – for meget af dette er allerede velkendt stof – med det forhold, at ’folkevennen’ Chávez blandt sine nærmeste allierede talte diktatorer med strømme af blod på deres hænder: Ahmadinejad, Bashar al-Assad, Fidel Castro og tidligere, naturligvis, også Muammar Gaddafi.

Ej heller vil jeg gøre meget ud af mandens lige så velkendte patologiske antisemitisme, som satte sit præg på hans 14 år lange regeringstid, hvor to tredjedele af Venezuelas jødiske befolkningsgruppe blev drevet i eksil. …

Var Chávez ikke en hengiven fan af Thierry Messans konspirationsteorier, denne discipel af den argentinske Holocaust-benægter Norberto Ceresole, som engang udtalte sin forbløffelse over, at »jøder elsker at kritisere Hitler, selv om de har begået samme eller måske værre ugerninger selv«? Hvordan forventer man egentlig, at jøder i Caracas skulle reagere på at blive udsat for en sådan stigmatisering af deres egen præsident, der omtalte dem, som »efterkommerne af dem, der korsfæstede Jesus Kristus«, og som ifølge Chávez »havde tyvstjålet verdens rigdomme til sig selv«?

(Chavez & Ahmadinejad)

Hvad der heller ikke har været meget fremme, eller muligvis er blevet bevidst fortiet af dem, som vil ophøje Chávez til en form for inspirationskilde for en venstrefløj, der synes at være løbet tør for ny inspiration, er, at denne vidunderlige leder, der øjensynligt var så optaget af arbejderklassen og dens rettigheder, kun tolererede fagforeninger, hvis de var officielle. Han tillod også kun strejker, hvis de var kontrolleret eller endog orkestreret af regimet. Og helt frem til det sidste retsforfulgte, kriminaliserede og fængslede han uafhængige fagforeningsaktivister…

Vil det være urimelig tilsmudsning af den afdøde leders minde at erindre om, at to bestemmelser i Venezuelas familielovgivning – den ene skulle beskytte ofre for hustruvold, den anden fraskilte kvinder – blev annulleret af regimet, fordi de åbenbart var for småborgerlige efter den fremherskende machismos standarder?”



4. januar 2013

Dansk statsmedie: “Hvor grådig er du?” – Partistat: “Forandringerne skal gøre Cuba MERE socialistisk”

“Demonstranter i TV Avisen var instrueret af DR”, skriver BT i dag, og fortæller hvorledes DR havde hyret et filmhold til at iscenesætte en folkelig demonstration foran Retten i Hjørring, i forbindelse med retsagen imod EBH Bank. DR har efterfølgende beklaget, at de bragte optagelserne i TV-avisen. Her så man blandt andet, hvorledes utilfredse demonstranter poserede med papskilte påskrevet slagord såsom “Hvor grådig er du?”.

(BT, 4. januar 2013: Her er beviset: Demonstranter instrueret af DR)

Nyhedschefen på DR Nyheder, tidligere omtalte Naja Nielsen, er ikke mere medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, men man må formode hun husker noget af det hun lærte på partiskolen i Moskva. Herunder nogle billeder taget forskellige steder i Cuba mellem jul og nytår. Tilsendt undertegnede af Kirsten Damgaard.

(‘Forandringerne skal gøre Cuba MERE socialistisk’)

(‘Til sejren’)

(‘Vi ønsker, at de skal være som el Che, Fidel’)

(‘Fædreland eller død’)

(‘En revolution kan kun være datter af kulturen og ideerne’)



28. juli 2012

Lektor problematiserer AUF’s kommunistiske flirten – Mikael Wiehe, Che Guevara…

Jeg har tidligere blogget om Mikael Wiehes optræden på Utøya, men lektor Einar Kristian Steffenak har flere interessante detaljer. Fra norske Dagbladet – Voldsromantiker på Utøya.

“Vi var mange som følte dypt med AUF-erne vi så på TV fra Utøya ett år etter at den fascistiske massemorderen hadde herjet. Det var flotte taler, fine sanger, god oppslutning, og stor flukt over Eskild Pedersens tale der han så sterkt og inkluderende talte også om dem som ble myrdet ved regjeringskvartalet. Likevel og dessverre, jeg sitter igjen med en liten bismak.

Den skyldes valg av hovedsanger på Utøya. En utmerket artist, men også en gammel kommunistdiktaturvenn fra 70-tallet, Mikael Wiehe. Det er han fortsatt. Jeg trodde ikke AUF var det, jeg vil helst ikke tro det.

(Alberto Korda, Guerilla Heroico, 1960)

Få TV-innslag etter 22. juli gjorde mer inntrykk på meg enn en ung, ledende AUF-er som snakket om helvetet på Utøya. Bak hang et stort bilde av den kommunistiske voldsmannen Che Guevara. Bildet var Alberto Cordas ikoniske «Guerilla Heroico» fra 1960. Dette løgnaktig romantiserende av en mann som sendte homser i arbeidsleire for å korrigere deres «tilbøyeligheter». Mannen som var ansvarlig for hundrevis av henrettelser etter maktovertagelsen i 1959, en ideologisk rigid kommunist for et rigid undertrykkende diktatur. Hvordan blir slike en helt, enn si opphengt som forbilde på et AUF-kontor i 2011?

Og så er det Mikael Wiehe. På kronikkplass i den svenske storavisen Dagens Nyheter skrev han 5.3.2007: «Kuba är det land i regionen som de senaste fyrtio åren bäst har forsvart de menneskelige rättighetarna.» Det er ikke småtteri. Og det blir verre: På hans plate «Ta det tilbaka» fra 2010 er han (med rette) kritisk til finansnæringens griskhet og medvirkning til finanskrisen i 2008. Han skriver:

«Hater du dom jävlarna, som köper upp och lägger ner. Vill du skära dom i bitar och slå inn dom i paket? Drömmer du om hovuden som ligger i en korg? Vill du sätta upp en galge på närmaste stora torg?»

Hva er dette? Det er godt gammeldags leninistisk hat. Det er som å lese NKVD-sjef (senere KGB) Berijas begrunnelse til Stalin – som sistnevnte sa ja til – for mordene på polske ledere blant annet i Katyn i 1940. Skal Wiehe få skrive dette? Selvsagt. Synge det? Ja, helt klart. Men er det passende å invitere som hovedgjest en slik museumsvokter og diktaturvenn på årsarrangementet for 22. juli?

Samme dag, på om lag samme tid som Wiehe sang på Utøya, mistet en av de ledende dissidentene på Cuba livet. Det var Oswaldo Payá. Han ble drept i en trafikkulykke, hans datter antyder at regimet stod bak. Det kan AUF eller andre deltagende ikke noe for. Men de kan noe for at de inviterer en som hyller dette regimet.”

(Udenrigsminister Jonas G. Støre og AUF-leder Eskil Pedersen, 21. juli 2012; VG)

Oploadet Kl. 00:14 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


16. marts 2012

Jacob McHangama: “… den cubanske stat er lykkedes med at kue langt de fleste cubanere til tavshed”

Kronik af Jacob McHangama i onsdagens Jyllands-Posten – Den cubanske tragedie.

“»Den, der mister sin ære, har mistet alt«. Sådan står der på en af Cubas allestedsnærværende propagandaplakater med Fidel Castro-citater. Det er derfor ikke så lidt ironisk, at Castros politiske ideologi er direkte ansvarlig for den daglige ydmygelse, som den cubanske befolkning udsættes for. En del af denne ydmygelse består i manglen på grundlæggende menneskerettigheder… Den kvælende undertrykkelse af dissens og pluralisme er ikke umiddelbar synlig på trods af manglende privatejede medier. …

»Charmerende sambasocialisme« kaldte Mogens Lykketoft den cubanske model i 1987. Men tal med nogle af øens dissidenter, eller opnå almindelige cubaneres fortrolighed, og billedet ændres radikalt. En af Cubas mest prominente dissidenter er bloggeren Yoani Sanchez, som har brugt sociale medier til at lufte sin kritik af regimet ofte baseret på dagligdagsbetragtninger om livet i Cuba. Jeg tog til Havana blandt andet for at overrække Yoani Sanchez den skulptur, der fulgte med frihedsprisen, som Cepos tildelte hende i 2011, men som regimet nægtede hende mulighed for selv at modtage i København, da Sanchez systematisk nægtes udrejse.

… hun bliver fulgt tæt af styret, der har folk til at holde øje med hendes lejlighed, følger hende, når hun går rundt i Havana, og overvåger hendes korrespondance og telefonopkald. Hun fortæller mig, at den cubanske stat er lykkedes med at kue langt de fleste cubanere til tavshed via statens tætte, men ofte usynlige kontrol med alle aspekter af det cubanske hverdagsliv. Flere cubanere ville sandsynligvis imødegå den officielle censur, hvis konsekvensen ”alene” var korte arrestationer – et fænomen, der er blevet mere almindeligt efter løsladelsen og deporteringen af en række dissidenter. Men undertrykkelsen er mere end blot juridisk og officiel. Eftersom næsten alle cubanere er afhængige af regimet for deres overlevelse og daglige fornødenheder, er langt de fleste bange for at udtrykke kritik, fordi sådan dissens kan føre til fyringer, tab af goder og social isolation. Hele familier kan blive påvirket, hvis et enkelt familiemedlem krydser de mudrede røde linjer for tilladelig kritik, og derfor er denne form for udspekuleret social kontrol ekstremt effektiv. …

Men der er også et andet dystert aspekt ved undertrykkelsen af det cubanske folk end manglen på samvittigheds-, ytrings- og forsamlingsfrihed. Fraværet af økonomisk frihed og muligheder gør det svært for almindelige cubanere at klare sig på de rationeringer og den usle løn, de får udbetalt af regimet. Derfor er mange cubanere tvunget til at hutle, svindle og krejle for at få tingene til at hænge sammen. Det er en tragedie i et land, der på trods af utallige undertrykkende og korrupte regimer engang var et af regionens mest velstående lande. Den fede, men braklagte jord, de majestætiske, men nedslidte bygninger, manglen på butikker, hvor man kan købe kvalitetsprodukter ud over rom og cigarer (og selvfølgelig de allestedsnærværende Che Guevara- T-shirts til historiske analfabeter) og det generelle fravær af industri og erhvervsliv understreger Cubas fejlslagne revolution her i dens 54. år. …

Han fortæller også, at den cubanske socialisme ikke blot er en perverteret ideologi, men at ideologien også perverterer dens ofre ved at tvinge dem til at handle imod deres samvittighed og moralske overbevisninger. I januar 2010 kom det således frem, at 26 patienter var døde på grund af kulde og underernæring på et psykiatrisk hospital – en del af Cubas stærkt berømmede sundhedsvæsen. Ifølge nogle rapporter havde ledende dele af personalet bl.a. solgt hospitalets tæpper og mad på det sorte marked. …

Den sørgelige sandhed er, at én mands egocentriske ære har ført til ydmygelsen af et helt folk.

Oploadet Kl. 06:17 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


14. august 2011

Ritzaus Bureau og Politiken hylder diktator Fidel Castro

Lørdag fyldte Fidel Castro 85 år. Fra Americas.dk – Politiken og Ritzau hylder en af det 20. århundredes mest brutale diktatorer i Latinamerika.

“Hele Danmarks meget seriøse og meget humane avis – hvis de selv skal sige det – bringer i dag (fredag den 12.8.2011) en slet skjult hyldest til Fidel Castro i anledning af hans 85 års fødselsdag lørdag.

Under overskriften “Castro – en revolutionær overlever” fortælles om de “storslåede resultater” som det kommunistiske regime har opnået, mens alt hvad der er gået galt siden 1959 enten skyldes udefrakommende begivenheder som den amerikanske embargo og Sovjetunionens fald, eller “afleveres” i form af tilforladelige vendinger der på ingen måde står mål med den brutale undertrykkelse og armod som Castros regime har været skyld i.

Castros regime er et af det 20. århundredes mest brutale latinamerikanske regimer, og har titusinder af menneskeliv på samvittigheden, mens mere end hundretusinde politiske modstandere (og homoseksuelle) har været gennem regimets koncentrationslejre og fængsler. Det opsummerer Politiken således til sidst i den stort opsatte artikel:

‘I et land der var dybt forarmet og præget af store sociale skel, da de kom til, præsterede denne generation af politikere [Castro og hans kumpagner] bemærkelsesværdige resultater de følgende årtier. Især i form af et uddannelsessystem- og sundhedssystem, der var unikt efter latinamerikansk målestok og også fik resten af verden til at spærre øjnene op.

Samtidig måtte befolkningen imidlertidig betale en høj pris for at leve i Castros “socialistiske paradis”. Undertrykkelsen af politiske modstandere har været nådesløs og mange har måtte betale prisen med livet eller lange fængelsophold.’

Med andre ord har undertrykkelsen været en pris som den cubanske befolkning måtte betale for at få et “unikt uddannelses- og sundhedssystem”. Kunne man mon forestille sig følgende fremstilling af Hitler?

Nej vel. Ligeledes vil de fleste formentlig også finde det problematisk hvis man relativerede Pinochet-regimets brutalitet ved at henvise til, at det var prisen som chilenerne måtte betale for at skabe Chiles “unikke” vækstmirakel. …

At man i artiklen gentager Castro regimets løgne om det “forarmede Cuba før Castro” og viderebringer dets propaganda om det cubanske sundheds- og uddannelsesystem er i bedste fald pinligt og i værste fald bevidst løgnagtigt.

Cuba var i 1950erne et relativt rigt samfund med en betydelig middelklasse. Man havde et rigt og internationalt anerkendt kulturliv og virkede som en magnet på ikke kun kunstnere og turister, men også især sydeuropæiske immigranter, som drømte om et bedre liv end de kunne få i Europa. Således lå der 200.000 ubehandlede immigrations-ansøgninger på Cubas ambassade i Rom de. 1. januar 1959, hvor Batista regimet faldt og den gamle diktator flygtede. Og selv om Batista bestemt ikke var en engel, kunne hans brutalitet slet ikke måle med Castro’s, hverken i omfang eller metoder.

Castro og ikke mindst Che Guevara formåede i de første måneder efter det gamle regimes fald, at slå flere ihjel end Batista-regimet havde haft held med siden 1952.

Med hensyn til det kommunistiske regimes storslåede resultater indenfor sundheds- og uddannelsesektoren, er langt det meste ren og skær propaganda.”

Oploadet Kl. 21:51 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


23. februar 2011

Gadaffis menneskerettighedspris er gået til trofaste venner: Castro, Ortega, Chavez, Morales

Når islamiske lande pludselig bliver forhadte diktaturer, så må diktatorerne alt andet lige have et nært forhold til Berlusconi. Fra seneste Berlusconi-diktatur-association, set på DR Online (via Reuters/Ritzau) – Berlusconi kritiserer nu også Libyen.

“… Libyens brutale fremfærd over for demonstranterne har stillet Berlusconi i en pinlig situation, hvor han har skullet vælge mellem at angribe sin olieproducerende allierede eller forholde sig tavs og give kritikere mulighed for at kritisere ham for at vende det blinde øje til volden i Libyen… Berlusconis regering har aktivt dyrket Gaddafi og hans oliedollar og rullet den røde løber ud for Gaddafi under hans besøg i Italien.”

Hvor vestlige ledere kritiseres, for at udtrykke sig tvetydigt, så er der anderledes kød på denne historie fra Foxnews – Nicaragua’s Daniel Ortega and Cuba’s Fidel Castro Stand-By Qaddafi.

“Despite almost global condemnation of the violence against demonstrators in Libya, some prominent Latin Americans are standing-by Libya’s Muammar al-Qaddafi, even as he declares that he’ll keep fighting and will die as a ‘martyr.’

Nicaragua’s leftist President Daniel Ortega says he has telephoned Libyan leader Moammar Qaddafi on Monday to express his solidarity. Cuba’s former leader Fidel Castro also weighed in on developments in the middle eastern nation on Tuesday. Castro said that unrest in Libya may be a pretext for a NATO invasion.

Ortega said he had kept in communication with Qaddafi and expressed solidarity due to the “moments of tension” Libya is experiencing…

Leftist leaders in the Americas have long embraced Qaddafi and he has responded over the years by awarding the Muammar Qaddafi International Human Rights Prize to Castro and Ortega, as well as to Presidents Hugo Chávez of Venezuela and Evo Morales of Bolivia.

Morales also has said nothing. Fidel Castro, in the meantime, has tried to shift attention to the United States.”

(Morales & Gaddafi, 2008: “Morales praised Gaddafi’s philosophy of Islamic socialism…”)

Oploadet Kl. 14:24 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


1. december 2010

“Legetøjet er ikke så uskyldigt… afslører de stereotype forestillinger, vi har om køn.”

Mine overvejelser i forhold til drengenes julegaver, handler heller ikke i år om dukkevogne eller farven på samme, men hvorvidt det er forsvarligt at give dem Call of Duty: Black-Ops til Xbox, så de sammen kan løse mission Assassinate castro.

Fra avisen.dk – Julegaver skaber teknik-drenge og mor-piger.

“Årets gave-kataloger fra butikskæderne Fætter BR og Toys’R’Us er proppet med legetøj – og meget af det er specifikt målrettet enten drenge eller piger, hvilket langt fra er uproblematisk.

Det mener en forsker, en forfatter og en ligestillings-debattør, som Newspaq har bedt kigge julekatalogerne igennem.

Legetøjet er ikke så uskyldigt, som vi tror. Katalogerne afslører de stereotype forestillinger, vi har om køn. Gennem legetøjet lærer vi pigerne, at de skal være omsorgsgivere og gode mødre. Det samme gælder slet ikke for drenge. På længere sigt kan det betyde, at vi ikke har samme forventninger til, at mænd for eksempel skal tage barsel på samme måde som kvinder,” siger Anna Køster, talsperson for Selskab for Ligestilling.

Hun hæfter sig ved, at drenge ifølge katalogerne skal lege med våben, teknik, vilde ting og små værktøjssæt, mens piger skal lege med dukker, bamser og skal gøre sig smukke…

“I den ideelle verden var katalogerne meget mere spraglede, når det kommer til farver, og så gad jeg godt se et katalog, hvor det var en lille dreng, der gik med en dukkevogn, en pige der sad med en boremaskine,” siger hun.”

(Youtube, Death to Dictators Black Ops Trophy / Achievement Guide)

Oploadet Kl. 13:29 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


3. november 2010

Maradona i ‘verdensklasse: “Alt hvad Fidel castro gør… er efter min mening det bedste.”

Som professionel fodboldspiller kørte han rundt i dyre italienske sportsvogne. Fra Sporten.dk – Maradona: Jeg hader USA.

“I anledeningen af hans 50 års fødselsdag fejrer Sporten.dk nogle af Maradonas mest iøjnefaldende guldkorn leveret med munden.

Diego Maradona var ikke bare verdens bedste på banen. Også udenfor banen er han i verdensklasse, især når han åbner munden. Sporten.dk fejrer El Diegos 50 års fødselsdag med nogle af argentinerens mest funklende guldkorn…

– George Bush er en morder. Jeg vil få forrest i en march for at forhindre ham i at træde på argentinsk jord.

[…]

– Jeg hader alt, der kommer fra USA. Jeg hader det med fuld styrke.

[…]

– Jeg tror på Hugo Chavez. Alt hvad Fidel castro gør, alt Chavez gør, er efter min mening det bedste.

Oploadet Kl. 17:29 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


29. august 2010

Fidel Castro, tidl. kommunistisk diktator: Osama bin Laden arbejdede for George Bush

Er man latinamerikansk diktator kan man slippe afsted med alt. Fra Jyllandsposten, der gengiver en historie fra The GuardianVar Osama ansat af Bush?

“Den aldrende, cubanske revolutionær hævder nu, at Osama Bin Laden arbejdede for Det Hvide Hus…

I årene under George Bush var der ifølge Fidel Castro et tæt parløb mellem den amerikanske præsident og den frygtede terrorist.

Når George Bush havde brug for at øge terrorfrygten i verden, kaldte han Osama Bin Laden op fra sit skjul. En video med trusler fra den langskæggede Al Qaida-leder spredte med garanti frygt og gav opbakning til de neokonservative kræfter i den amerikanske regering.

“Bush manglede aldrig Bin Ladens støtte. Han var en underordnet,” sagde Castro i går ifølge det kommunistiske dagblad, Granma.

Fidel Castro fortalte, at tusinder af amerikanske klassificerede dokumenter på WikiLeaks pegede på, hvordan Al Qaida-lederen arbejdede for George Bush.

Den tidligere cubanske præsident kom med sine beskyldninger i forbindelse med et besøg fra den litauiske forfatter og konspirationsteoretiker Daniel Estulin…

Om Fidel Castros udtalelser også er ren konspiration, vil tiden måske vise.

Oploadet Kl. 13:18 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


13. august 2010

DR: Den levende legende, fødselaren Fidel Castro, blev modtaget med stående bifald i Havana

Flere aviser har sommeren over reklameret for rejser til ‘det stemningsfulde Latinamerika i Che Guevaras fodspor’, og når den slags glider ubesværet ned, så kan DR næppe se noget forkert i det her indslag. Fra DR Online – Levende legende fylder 84 år i dag.

Den tidligere cubanske leder Fidel Castro har fødselsdag i dag og imod alle tidligere odds så er fødselaren mere vital i dag end han har været i årevis. I sidste uge talte han til parlamentet, noget ingen for ganske kort tid siden troede han skulle komme til igen…

For nylig offentliggjorde Castro første del af sine memoirer. Det er et bind på 896-sider, hvor han beskriver det væbnede opgør med Cubas diktator, Fulgencio Batista i slutningen af 1950’erne.”

(DR Update, 13. august 2010: Fidel Castro fylder 84)

Morten Schnell-Lauritzen, DR Update: Cubas tidligere leder Fidel Castro fylder år i dag… Sidste weekend deltog han for første gang i et parlamentsmøde i Havana, hvor han, som de kan se, blev modtaget med stående bifald.

Oploadet Kl. 16:44 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper