3. november 2017

Building Green-messen 2017: Stalinistisk massemorder som ikon for bæredygtige byggematerialer…

Byggemessen ‘Building Green’ har tidligere hædret Balder Bergmann Johansen og Logik & Co., og i den kontekst giver nedenviste fotos god mening. På årets netop afsluttede messe kunne man se en kommunistisk massemorder som ikon for noget så kuriøst som bæredygtige byggemateriale. Dyre varemærker såsom Grohe (køkken og bad) og HTH (køkkener) har tilsyneladende intet problem med at blive associeret med en mand der åbent forherligede vold, personligt likviderede adskillige, og underskrev sig som ‘Stalin II’.

(Fotos: Tilsendt)

Oploadet Kl. 22:12 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


27. marts 2017

Set i københavnsk kiosk: ‘Double Blue Flame’-lighter nu med stalinistisk massemorder…

Man ved et samfund er på retur når en stalinistisk massemorder, kan bruges til at sælgere lightere i en tilfældig kiosk, alt imens samtlige aviser i standen betragter Lars Hedegaard og Geert Wilders som kontroversiel. Historieløsheden er total. Sidste mand slukker lyset.

(Double Blue Flame’-lighter med Che Guevera, København, 27. marts 2017; Foto: Snaphanen)

Oploadet Kl. 10:00 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Arkiveret under:


6. februar 2017

David ‘Che Guevara er en helt’ Trads, Radio24syv-vært: “… med Trump kommer fascismen snigende”

Forleden erklærede Jørgen Leth i Spørge Jørgen på Radio24syv at Donald Trump var ‘et monster’. Forinden havde han i samme program forklaret, at han ikke kendte meget til Cuba, men respekterede Fidel Castro. Jeg fik tidligt fri i går, og undgik Nattevagten med ræverøde Keith Thomas Lohse. Desværre røg jeg så ind i RomerRiget med Knud Romer, der harcellerede i vanlig stil, og blandt andet fortalte at ‘Ku Klux Klan er blevet amerikansk præsident’.

Herunder lidt fra en blogpost af vært for Kampagnesporet på Radio24syv, David ‘Che Guevara er en helt’ Trads. Han ignorerer at Trump er folkevalgt, ikke har afskaffet forfatningen, og laver så en 14-punkts liste, der ikke fortæller andet end at han definerer fascisme på samme måde som Antifascistisk Aktion: Fascisme er en ideologi der besværliggør ‘antifascisme’. Trump er fascist, fordi Trads ønsker et mere venstreorienteret USA end amerikanerne.

Fra JP.dk – Med Trump kommer fascismen.

“Da jeg fornylig var på Holocaust-museet i Washington, bemærkede jeg politologen Laurence W. Britts ‘tidlige advarselstegn på fascisme’, baseret på studier af Hitler, Mussolini, Franco og Pinochet – og jeg fik kuldegysninger, fordi de minder så uhyggeligt meget om Trumps kurs:

#1: Konstant nationalisme… #2: Foragt for menneskerettigheder… #3: Udpegning af fjender og syndebukke… #4: Militærets overlegenhed… #5: Voldsom sexisme… #6: Kontrol over massemedier… #7: Besættelse af national sikkerhed… #8: Sammenkædning af religion og regering… #9: Beskyttelse af store virksomheder… #10: Undertrykkelse af fagforeninger… #11: Hån over for intellektuelle og kunstnere… #12: Besættelse af lov og orden… #13: Korruption… #14: Snyd med valghandlinger…

Kan du se sammenhængen? Det kan jeg – for med Trump kommer fascismen snigende.”

(Fidel Castro og Nikita Khrushchev, 1962)

Apropos.

Jeg synes, at det er fint, at et par dommere i USA bruger deres embede til at imødegå præsidentielle anordninger fra Trump. Nu kan det så på et tidspunkt køre videre til en højere instans. Eller kongressen kan ændre lovgivningen. Sådan fungerer et retssamfund. Heldigvis. Men jeg kan ‘more’ mig over, hvorledes … mange … kaster sig over dette begejstret applauderende, når jeg fornemmer, at de selvsamme ville have været forargede og foruroligede, hvis USA’s forbundshøjesteret var endt med, at domstolen havde fundet Obamas sundhedsreform forfatningsstridig (sådan som den første votering faktisk resulterede i). Så havde vi uden tvivl måttet høre om ‘det lille, konservative flertal’ og ‘en ideologisk’ eller ‘politisk’ dom. Præcis som man gjorde ved højesteretsafgørelsen i 2000, der reelt afgjorde præsidentvalget det år.” (Professor Peter Kurrild-Klitgaard på Facebook, 5. februar 2017)



14. september 2016

Vejle-gymnasium associerer ‘Internationalisering’ og ‘kritisk dialog’ med massemorderisk stalinist

Man må gå ud fra at Rosborg Gymnasium i Vejle har et par historikere ansat, og må således formode at det er af ideologiske årsager, de associerer en række plusord med den massemorderiske stalinist Che Guevara. ‘Internationalisering’ kunne dække over international socialisme, og ‘kritisk dialog’ må således betyde det modsatte.

“Rosborgs elever skal være gode til at indgå i anerkendende og kritisk dialog og til at handle i en global verden. Derfor indrager vi internationale og globale aspekter som en del af undervisningen.

Sammen med en række andre danske skoler deltager Rosborg i netværket Globale Gymnasier, hvor vi samarbejder om at udvikle eksisterende og nye initiativer, der kan bidrage til at styrke den globale dimension i undervisningen, bl.a. ved at gennemføre fælles efteruddannelseskurser for lærerne, udvikle nye undervisningsforløb og afholde elevcamps.” (Rosborg Gymnasium

(Foto: Rosborg-gym.dk, Internationalisering)

Dansk-chilenske Rubén Palma gengav i 2012 en række pointer fra Nicolas Marquez’ El Canalla – La verdadera historia del Che (2010, ‘Den Nederdrægtige – Ches sande historia’). Kritisk dialog på Che Guevara’sk.

“I den dagbog fra 1952, som dannede grundlag for filmen ‘Motorcykeldagbog’, fantaserede Che Guevara allerede om sin fremtidige fremfærd. Han skrev: ‘… aullando como poseído, asaltaré las barricadas o trincheras, teñiré en sangre mi arma y, loco de furia, degollaré a cuanto vencido caiga entre mis manos… Ya siento mis narices dilatadas, saboreando el acre olor de pólvora y de sangre, de muerte enemiga; ya crispo mi cuerpo, listo a la pelea…’ Oversættelse: ‘… hylende som en besat, vil jeg storme barrikader og skyttegrave, vil jeg dyppe mit våben i blod og, skør af raseri, vil jeg halshugge enhver besejrede som måtte falde i mine hænder… Jeg mærker allerede mine udvidede næsebor, smagende den syrlige duft af krudt og blod, af fjendens død; jeg spænder allerede min krop, rede til kampen…’

Che Guevara var en flittig leverandør af sociopatperler. I et brev sendt i januar 1957 til Hilda Gadea, hans første kone, skrev han. ‘Aquí, en la selva cubana, vivo y sediento de sangre, escribo estas ardientes líneas inspiradas…’ Oversættelse: ‘Her i den cubanske jungle, levende og tørstig efter blod skriver jeg disse glødende inspirerede linjer…’ Dette brev og flere andre, ligeledes dele af hans dagbøger, underskrev han som ‘Stalin II’.

‘Marcharemos el sendero de la victoria incluso si cuesta millones de víctimas atómicas… debemos mantener nuestro odio vivo y aventarlo hasta el paroxismo’. November 1962, til London Daily Worker. Oversættelse: ‘Vi vil marchere på sejrens sti selvom dette skulle koste millioner af atomofrer… vi skal holde vores had levende og blæse det op til et klimaks.’

‘El odio como factor de lucha, el odio intransigente al enemigo, que impulsa más allá de las limitaciones naturales del ser humano y lo convierte en una eficaz, violenta, selectiva y fría máquina de matar.’ Sagt af Che Guevara, i april 1967, i en tale til delegerede fra Asien, Afrika og Latinamerika.’ Oversættelse: ‘Hadet som en kampkatalysator, det kompromisløse had, som bringer et menneske ud over dets naturlige begrænsninger, og forvandler det til en effektiv, voldelig, selektiv og kold dræbermaskine.'”

Oploadet Kl. 15:09 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


11. juli 2016

Che Guevara i Assens Havn, 10. juli 2016

Selvom Che Guevara var en stalinistisk massemorder, så har han stadig dedikerede fans.

(Assens Havn, 10. juli 2016; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 02:06 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


10. november 2015

Asger Juhl: Der demonstreres imod Pegida, men ikke Hizb ut-tahrir, “… hvor er de venstreorienterede”

Paradokset er ikke helt så stort. Che Guevaras holdning til homoseksualitet og Salvador Allendes holdning til jøder finder genklang hos Hizb ut-tahrir, hvis møde blandt andet omhandlede ‘kapitalismens krise’. Hvorfor skulle revolutionære socialister bekæmpe antikapitalister? God kommentar af Asger Juhl i Politiken – Hvor var de vrede socialister, da Hizb ut-Tahrir holdt stormøde?.

“Det er søndag eftermiddag. Steningstilhængerne fra Hizb ut-Tahrir holder stormøde på Nørrebro i København. … Forestil dig, at det var nazisterne, der afholdt deres årskonference samme sted. Man ville ikke kunne møve sig frem for indignerede socialister… Men hvor er de venstreorienterede, når vor tids mørke ideologi – islamismen – holder stormøde i Nørrebrohallen?

Jeg kan ikke se dem. Jeg har ellers taget plads på Café Castro. Her er væggene plastret til med billeder af ‘el Che’. Pladsen foran hedder Den Røde Plads. Her er en stor rød stjerne på en lygtepæl og endda et gavlportræt af Salvador Allende. De døde venstreorienterede er her. Men hvor er de levende?

Hvorfor tager de ikke afstand fra mørkemændene… Det skorter ellers ikke på engagement, når Pegida går i optog, eller Moses Hansen slæber rundt på et kors. Kalifatdrengene ville historisk set have repræsenteret en oplagt fjende for venstrefløjen. En autoritær og antidemokratisk samfundsideologi… Og så er der jo religionen – noget, som venstrefløjen tidligere kunne samles om at være imod. …

Jeg synes, det er mærkeligt, at venstrefløjen ikke er her i dag.

(Hizb ut-tahrir i Nørrebrohallen, 8. november 2015; Foto: Facebook)

“The Hebrews are characterised by certain types of crime: fraud, deceit, slander and above all usury. These facts permits the supposition that race plays a role in crime.” (Salvador Allende, 1933 cit. i Daily Telegraph)

“Under the Cuban revolution… the system fought for by Guevara and his associates, established ‘labour camps’, known as the UMAP labour camps to incarcerate gay people, among other groups. These were Cuba’s new concentration camps, set up so the new socialist government could rid their nation of homosexuality, which was somehow believed to be a product of capitalism. Gay artists were censored and gay people in government lost their jobs. The UMAP camps subjected homosexuals to brutal torture and some inmates committed suicide. Not only gay men were incarcerated but effeminate men were also imprisoned to make way for Guevara’s scheme of the ‘new man’ which was a hideously pathological homophobic ideology.” (Quora.com)



1. september 2015

Formand for Lejernes LO og Enhedslistens Christian Juhl hylder Castro-tro kommunistisk revolutionær

Selvom vi skriver 2015 er Muren ikke faldet alle steder. I seneste nummer af Vi lejere, officielt organ for Lejernes LO, ses foreningens lokalformand Jan Holm Jensen og Enhedslisten-MF’er Christian Juhl sammen med Fernando Gonzales. En Castro-tro revolutionær, der tidligere på året blev løsladt efter næsten to årtier i amerikansk fængsel. Om det sambasocialistisk diktatur er idealet for Lejernes LO skal jeg ikke kunne sige, men Jan Holm Jensen har tidligere deltaget i en såkaldt ‘Solidaritetsbrigade’ i Havanna, arrangeret af Dansk-Cubansk Forening.

(Jan Holm Jensen, Christian Juhl og Fernando Gonzales i Vi lejere, Lejernes LO, aug. 2015, s. 4)

“I 1998 blev de arresteret i Miami af FBI for spionage mod USA og for at operere som agenter for en fremmed regering. Efterfølgende kom også en mordanklage mod Gerardo Hernández til. Man mente, at hans efterretninger i 1996 havde gjort det muligt for Cuba at nedskyde et civilt fly på vej væk fra cubansk luftrum. Flyet tilhørte organisationen Brothers to The Rescue, som var på en mission for at redde flygtende cubanere fra deres tømmer-flåder. Fire amerikanske statsborgere blev dræbt ved nedskydningen.

Benægt, benægt, benægt var mantraet tilsyneladende igennem størstedelen af forløbet, indtil den cubanske regering i 2001 indrømmede, at mændene var agenter for Cuba. … Tre af dem fik livstidsdomme, mens Fernando Gonzalez og René Gonzalez slap med henholdsvis 19 og 15 år. …

‘Jeg lagde en plan for, hvordan jeg ville leve mit liv i fængslet. Der er mange ting, som man ikke kan, når man sidder i fængsel, men der er også mange ting, som man godt kan, og jeg besluttede mig for at udvikle mig som menneske, læste, studerede og arbejdede på at blive en bedre revolutionær.'” (Jyllands-Posten, 25. april 2014)



22. juli 2015

Torben Mark Pedersen: “Hvorfor ansættes David Trads som blogger på en borgerlig avis…”

David Trads’ journalistiske karriere er et levende bevis for den politiske ubalance der hersker på redaktionsgangene. Torben Mark Pedersen på 180 grader – David Trads’ #2015humanisme og hyldest til en stalinistisk massemorder.

“Hvis en højreorienteret debattør havde hyldet en racistisk, homofobisk og fascistisk massemorder, var han – uanset vedkommendes politiske holdninger i øvrigt – blevet udskammet af det gode selskab. Han ville være blevet kaldt for højreekstremist og det, der er værre, og intet større medie ville have ansat vedkommende som blogger, ligesom det er helt utænkeligt, at vedkommende ville blive brugt som fast debattør på DR og TV2 eller blive hyggeinterviewet om sit syn på sin egen rolle som debattør i en landsdækkende avis.

Men er der tale om en venstreorienteret debattør, der hylder en racistisk, homofobisk og stalinistisk massemorder, så forholder det sig ganske anderledes. Det fører ikke til offentlig udskamning, og det fører ikke til, at vedkommende helt rutinemæssigt omtales som venstreekstremist af DR-journalister. Og det udelukker ikke vedkommende fra ‘det gode selskab’ med blog på Jyllandsposten og næsten fast sæde i DR’s og TV2’s debatprogrammer.

Det er David Trads, jeg taler om, som Berlingske bragte et interview med den 17. juli, der var illustreret med et billede af en hyggelæsende David Trads på sit kontor, hvor der stod et billede af Ernesto ‘Che’ Guevara, som David Trads også for nylig på Facebook kaldte for en af ‘mine store helte’.

Berlingske vil måske forsvare sit interview med, at det indgår i en serie af portrætinterviews og ikke kritiske interviews om de interviewedes holdninger. Fint nok, men pointen er, at ingen tilsvarende højreekstremist nogensinde ville være blevet tilbudt en fast blog på JP eller være fast inventar i debatprogrammer på DR og TV2, så vedkommende havde aldrig nogensinde opnået en status som en fremtrædende debattør, der bliver inviteret til et ukritisk sommerhyggeinterview i Berlingske om, hvordan vedkommende ser på sin egen rolle som meningsdanner uden at blive konfronteret med kritiske spørgsmål om misforholdet mellem vedkommendes egen selverklærede humanisme (med hashtagget #2015humanisme) og vedkommendes hyldest til en racistisk, homofobisk og stalinistisk massemorder. …

Hvorfor ansættes David Trads som blogger på en borgerlig avis i stedet for at blive stillet til regnskab for sine handlinger og holdninger, herunder hans hyldest til en stalinistisk massemorder? En sådan mand burde fordømmes med sprogets hårdeste gloser for hans moralske og politiske svigt, men så længe det borgerlige Danmark heller ikke har andet end et skuldertræk til overs for dem, der gik fjendens ærinde under den kolde krig, for det faktum, at landets fjerdestørste parti er et revolutionært kommunistisk parti, så er det borgerlige Danmark langt hen af vejen selv ude om, at vi taber værdikampen.”

(Berlingske, 17. juli 2015: ‘Man skal være hårdkogt, selvglad og ekshibitionistisk’)

“Ovenstående klumme blev sendt til Berlingske som en ‘kommentar’. Berlingske afviste at bringe den.” (Torben Mark Pedersen)



12. marts 2015

Jyllands-Posten (Ritzaus Bureau) om ‘diktator Fulgencio Batista’ og ‘præsident’ Fidel Castro…

Det kan godt være at Fulgencio Batista var en skidt fyr, men har vundet flere demokratiske valg end Fidel Castro. I 1940 stillede han op for ‘The Democratic Socialist Coalition’, en bred national koalition, der blandt andet inkluderede kommunistiske Partido Socialista Popular). Fidel Castro tog magten, droppede de planlagte frie valg, og skabte et kommunistisk diktatur i samarbejde med stalinisten Che Guevara.

Fra Jyllands-Posten, der gengiver Ritzaus Bureau – Datter af Che Guevaras banemand bliver general i Bolivia.

“Bolivia har for første gang udnævnt en kvinde til general i landets hær. … Det er ikke en hvilken som helst kvinde, der nu får et ekstra sæt stjerner på skuldrene. Gina Reque Teran er datter af den pensionerede general Luis Reque Teran, der stod i spidsen for militærets endelige offensiv mod Ernesto ‘Che’ Guevaras guerillastyrker i Bolivias jungle i 1967. …

Den argentinsk-fødte læge Ernesto Guevara fik tilnavnet ‘Che’… da han i 1954 mødte Fidel Castros cubanske kampfæller i Guatemala. Sammen med Fidel Castro var han fem år senere med til at indtage Cuba i 1959 og fjerne den USA-støttede diktator Fulgencio Batista fra magten.

Fidel Castro blev som bekendt præsident i Cuba, mens ‘Che’ bestred flere ministerposter i Castros revolutionære regering…”

Oploadet Kl. 05:35 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


26. oktober 2014

Dansk presse: Problematiserer fri folkelig debat, forsvarer venstreradikal terrorists kreative journalistik

For få år tilbage talte danske mediefolk om Facebook-revolutionerne, og sociale mediers demokratiske potentiale. Det er værd at huske på, når samme personkreds i Presselogen på TV2 News tidligere i dag diskuterede ‘hård retorik på sociale medier’. Ekstra Bladets Karen Bro blev angrebet for alle sider på grund af onlinedebatten ‘Nationen’, selvom hun understregede at avisen ofte fjernede kommentarfunktionen på kriminalhistorier. En selvretfærdig redaktør pralede ligefrem med, at kommentarer der inkluderede ord som ‘Islam’ skulle godkendes før de røg online.

Hvis den danske presse vil se kritisk på sig selv, så er der masser af debatter de kunne tages. Eksempelvis om en afdød topjournalists medvirken til terrordrab, og redaktionel accept af skønlitterær journalistik. Historien om Jan Stage (Land & Folk, Information, Politiken, Ekstra Bladet) fortælles af vennen Lassen Ellegaard (Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten) i Information – Anm: Med den hemmelige agents indsigt.

“… Her er et kunstnerisk temperament kombineret med den hemmelige agents indsigt bedre egnet til at nå en slags sandhed. Jan Stage besad begge dele, og vidste man det ikke, står det at læse i Morten Hesseldahls nye roman Ernestos hænder, hvis omdrejningspunkt er Stages notoriske rolle i mordet på Roberto Quintanilla Pereira, der som Bolivias efterretningschef gav ordre til at skære hænderne af Ernesto Che Guevara efter hans henrettelse i en skolestue nær Vallegrande i 1967. Pereira blev siden sendt til Hamburg som generalkonsul, hvor han 1. april 1971 blev skudt i sit hjem af en ung tysk kvinde, Monika Ertl, der derefter forsvandt i en flugtbil – ved rattet sad Jan Stage, som Hesseldahls romanfigur Mikkel Fjordager er modelleret over.

Når jeg skriver ‘notorisk’ er det fordi Stage ved adskillige lejligheder fortalte mig om sit chaufførjob i Hamburg, senest da han i 2001 mellemlandede i Istanbul på vej til Afghanistan og boede hos mig en lille uge. Men hvad der var mindst lige så interessant, var hans refleksioner over årene som cubansk agent, samarbejdet med Giangiancomo Feltrinelli, den revolutionære forlægger i Milano, og kontakterne til terroristerne i Brigado Rosso og Rote Armé Fraktion: ‘Vi vidste jo godt, at vi ikke havde folkelig opbakning’, sagde han med sit distinkte spor af barndommens Thisted-dialekt, da vi sad på en café og betragtede Bosporus, ‘men det anfægtede os ikke, vi var overbeviste om, at vi havde patent på folkets sande interesser, uanset at folket ikke var klar over det. Du kan sige, vi led af revolutionært storhedsvanvid’.

(Revolveren som Monika Ertl anvendt til likvideringen, 1. april 1971)

Jan Stage var 34 år, da han en lun forårsdag i 1971 med en hæklet baret på snur og dette svinedyre Rolex om håndleddet smed sin røde Triumph sportsvogn ud for Informations opgang C i Skt. Annæ Passage for at melde sig på redaktionen efter flere år som avisens korrespondent i Caracas, hvor han tillige løste opgaver som hemmelig agent for den cubanske efterretningstjeneste. …

Stage var feteret både som manden i brændpunktet og for sit nære venskab med det danske sprog, men også kontroversiel for en lidt nonchalant anvendelse af dette sprog, når det kom til faktuelle kendsgerninger. Han sagde selv: ‘Jeg placerer mig altid administrativt i landskabet.’ Som da han med en kollega var i Pandrup for Information og skildrede ‘majorens kartoffelmarker’, hvor fattige bondekoner lugede ud mellem planterne på deres blødende knæ under tilsyn af en major til hest. Den artikel udløste et flere sider langt læserbrev fra Pandrups kommunaldirektør, hvori han gjorde gældende, at kartoffelavl nu om dage (i 70’erne) var fuldt automatiseret, at egnens bondekoner havde fået arbejde på en lokal fabrik og at den omtalte major, der ganske rigtigt red på en hest i sine marker, var død en gang i 30’erne. Stages socialrealistiske syner var et typisk eksempel på hans ‘administrative placering i landskabet’, i dette tilfælde forskudt 40 år…

Hans journalistik var ikke altid helt a jour med fagets selvforståelse som formidler af konkrete kendsgerninger (som også jeg, syv kors, hylder og respekterer efter bedste evne), og hvis han havde skrevet ringere eller fordrejet og overdrevet for bevidst at vildlede, var karriererne på henholdsvis Information og Politiken blevet af kort varighed.

Men som Herbert Pundik sagde om Stages tekster til bogen Signatur Jan Stage (2007): ‘Jeg kunne jo selv tjekke ham, da han rapporterede fra Libanon og Israel, og kunne se hvordan han nu og da sammenskrev forskellige begivenheder og oplevelser, hentet fra forskellige steder på forskellige tidspunkter. Men det var altid bedre, end det, der ellers blev skrevet. …’ Hvilket netop er pointen: Jan Stage kunne ikke altid klare en tur i Detektor, men han var altid bedre, end noget andet, der blev skrevet på dansk, og det var han, fordi han aldrig spærrede sig selv inde i branchens bogholderoptik, men var formidler og fortolker med det værktøj, jeg kalder ’sansningen’ – altså: hvad er essensen af en begivenhed under alle pressemeddelelserne og propagandaen. …

Jeg skriver ikke dette som et defensorat for unøjagtigheder, skinbarligt digt og den ‘administrative placering i landskabet’, og heller ikke for at forklare hvorfor jeg selv som hans redaktør trykte hans artikler fra Bosnien-krigen i 90′ erne under logo’et: ‘ En forfatter i krig’ – et lidt forkølet forsøg på inddæmme dementier.

Jeg skriver, fordi Stage gjorde journalistik til meget mere end korrekte citater…”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper