6. december 2015

Ebrahim: “Jeg vil vitterligt gerne være dansker, men vil samtidig holde fast i mine rødder og religion.”

16-årige Ebrahim Said fik prygl i medierne for sit læserbrev om ‘kvindens ansvar for voldtægt’. Herunder lidt fra en kommentar hvor han problematiserer, at danskerne ikke betragter ham som dansker på grund af hans islamiske identitet. Problemet er, skåret ind til benet, at den dag han betragtes som dansker af andre danskere, må kvinder gå med slør i det offentlige rum for at være i fred for Koran-tro. Må det aldrig ske.

Ebrahim Said i Berlingske – Jeg er hverken dansker eller egypter.

“I sommer besøgte jeg for første gang min familie i Egypten efter otte års fravær. Men det land, jeg betragtede som mit hjemland, var i virkeligheden et fremmed land. Jeg kunne hverken sproget eller kendte skikke, normer eller adfærdsregler. Min familie skævede til mig. Jeg blev omtalt som dansker, skønt jeg i alle mine år i Danmark blev omtalt som egypter. Min familie vidste med andre ord ikke, hvordan de skulle forholde sig til mig, fordi jeg ganske enkelt ikke er en af dem. Selv om jeg i 16 år havde troet, jeg var en af dem.

Jeg var identitetsløs, umenneskeliggjort i denne verden. Jeg anede slet ikke, hvor jeg hørte til. I Danmark var jeg egypter, og i Egypten var jeg dansker. Fremmed i begge lande. …

Nu forstår jeg endelig, hvorfor jeg i 7. klasse holdt fast i islam. Da de andre blev konfirmeret, brugte de fleste af mine klassekammerater deres penge på sejt tøj, PlayStation og mobiltelefoner. … Kunne jeg ikke bare opgive min religion i én dag og derefter søge tilgivelse nede i moskéen?
Men det var ikke blot religionen, der ville været blevet sat over styr. Også min identitet. …

Jeg vil vitterligt gerne være dansker, men vil samtidig holde fast i mine rødder og religion. Jeg er identitetshjemløs og ved ganske enkelt ikke, hvor jeg hører hjemme. Men måske du kan fortælle mig, hvor mit hjem er?”

Oploadet Kl. 10:47 af Kim Møller — Direkte link64 kommentarer


16. juni 2015

Reda Aly, 49-årig muslim: “Jeg er nationalist. Jeg stemmer Dansk Folkeparti. De siger tingene direkte..”

Det kan umiddelbart virke som et paradoks, men hvorfor skulle indvandrere en bloc foretrække at bo i en nordlig provins af Arabien. Interview med en DF-stemmende 49-årig egypter i BT – Reda Aly er muslim: Derfor stemmer jeg Dansk Folkeparti.

“Torsdag spadserer Reda Aly, 49 år, fra sit hjem i Ryparken hen på sine børns skole i Emdrup for at stemme. Han glæder sig.

‘Jeg er nationalist. Jeg stemmer Dansk Folkeparti. De siger tingene direkte, og som de er. De er ikke så bløde.’

Han er muslim, og hans kone bærer tørklæde. …

‘… Jeg tænker ikke så meget på mig selv – jeg tænker på, hvilket land mine børn skal overtage en dag. …’

Socialdemokraterne, de Radikale og Venstre taler om EU, som om EU var helligt. Man skulle tro, EU var deres koran. I stedet burde vi forklare EU, at vi ønsker ordentlige danske arbejdspladser.’

… En stor del af Reda Alys venner stemmer også Dansk Folkeparti, bedyrer han.

‘»Vi har ikke råd til at hjælpe alle dem, der kommer. Alle dem, der kommer, skal kun have midlertidigt ophold. Dem der bliver dygtige og tager en uddannelse – dem skal vi beholde. Dem, der ikke kan klare sig selv – dem sender vi hjem til deres familie, når der bliver lidt fredeligere i deres hjemlande. Men EU er en del af problemet. EU tror, man kan leve af menneskerettigheder og frihed. Og pludselig er det os, der står med problemet.'”

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


16. januar 2015

Tre drab på tolv dage: Afdød flygtning var ofte i det land hun flygtede fra, avis kalder egypter for ‘Fynbo’

Østjyllands Politi efterlyser 25-årige Ali Hamid Sharifi for trafikdrabet på 93-årige Helga Andersen, begået den 4. januar i Brabrand, tidligere omtalt her på siden. Det er nu ikke kun danskere der ofres på multikulturens alter.

Ugen forinden, natten til mandag den 29. december blev 28-årige Shinda Khalil knivdræbt af sin 24-årige bror Barzan Bahjat Khalil, da hun nægtede at låne ham penge til en rejse til Syrien, hvor han ville kæmpe for Islamisk Stat. De kom begge til Danmark som flygtninge i 2011, og siden har afdøde flere gange været i hovedstaden Damaskus for at pleje sin skuespillerkarriere. Ugen efter, lørdag den 10. januar, blev en 30-40 årig nordafrikansk kvinde fundet død i en skraldesæk i Langå ved Randers. Detaljerne er sparsomme, men politiet har sigtet en herboende 32-årig egypter, der lever som førtidspensionist på Vestfyn.

(28-årige Shinda Khalil fra Syrien, myrdet i Horsens – 32-årig nordafrikaner, fundet død i Langå)

Mordet på kurdiske Shinda Khalil.

“Shinda Khalil studerede i Damaskus, som hun har rejst til og fra flere gange de seneste tre år.” (Horsens Folkeblad, 5. januar 2015)

“… hun nægtede at give ham penge. Dem skulle han bruge til at tage til Syrien og tilslutte sig Islamisk Stat (IS).” (Yizan.dk, 14. januar 2015)

“Den nu dræbte kvinde flygtede til Danmark sammen med sin familie i forbindelse med borgerkrigen i Syrien, der brød ud i 2011. Heriblandt den 24-årige lillebror…” (Ekstra Bladet, 14. januar 2015)

Mordet på unavngiven nordafrikansk kvinde.

“To familiemedlemmer til den 32-årige mand af egyptisk afstamning, der sigtes for at have dræbt en nordafrikansk kvinde i sin lejlighed i Strib, er mødt op i byrettens sal 8 i Odense for at høre nyt. … Den 32-årige er førtidspensionist og dansk statsborger.” (Fyens Stiftstidende, 13. januar 2015)

(Fyens Stiftstidende kalder herboende egypter for ‘Fynbo’, 13. januar 2015, forside)

Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


20. november 2014

DR2-Debatten om ‘Det Arabiske Forår’, feb. 2011: Messerschmidt vs Krasnik, Lykketoft, Khader, P. Mach

Debatten om ‘Det Arabiske Forår’ anno 2011 er måske det bedste eksempel i mine levetid, på at politikere, forskere og meningsdannere i høj grad mangler den nødvendige forståelse af kulturens betydning. En venlig sjæl har transskriberet lidt fra Debatten på DR2, sendt 24. februar 2011. Morten Messerschmidt (og Farshad Kholghi), og havde det nemt overfor Martin Krasnik, Mogens Lykketoft, Naser Khader og Trine Pertou Mach der dumpede fælt. Debatten kan stadig ses online.

Martin Krasnik, journalist: Vi har bedt, tryglet og håbet på demokrati i årtier i Mellemøsten. Nu kommer det.

[…]

Morten Messerschmidt, DF: Jeg frygter meget, at det vi kommer til at opleve, ikke et Østeuropa i 1989, men Iran i 1979.

Søren Pind, Venstre: Det tror jeg ikke. Jeg tror nærmere vi taler om noget a la Tyrkiet. Eller noget i den retning.

[…]

Martin Krasnik (med et overbærende smil): Nogen bliver nødt til at stoppe Morten Messerschmidt, for du siger det samme som gamle trætte som Mubarak i virkeligheden hele tiden sagde: Efter mig er det syndfloden, der kommer. Det er islamisterne, der overtager. Iran i 1979.

[…]

Lene Espersen, K: Jeg tror faktisk på, at der er den rigtige vej, nemlig demokratiets vej.

[…]

Naser Khader, løsgænger: Jeg tror ikke de (Det Muslimske Broderskab) får flertal ved demokratiske valg.Dem der er ude på gaderne… Det er Facebook-generationen der går forrest… Det er folk der gerne vil demokrati. … De vil have kernen af frihedsværdierne.Egypterne er muslimske på samme måde som italienerne er katolske. De har det kun i munden.

[…]

Mogens Lykketoft, S: Vestens politik har været dirigeret af de neuroser som Messerschmidt og Kholghi har fremlagt her i dag. Nemlig at hvis man lod folket bestemme, så ville de sikkert blive islamistiske fundamentalister og alt muligt andet. … Der er ved at opstå en ny verdensorden i Mellemøsten. Det er ikke de skæggede gutter, der går på gaden. Det er unge mennesker, det er veluddannede mennesker, som kan bruge Facebook, som kan bruge Twitter, som gerne vil have demokrati.

Trine Pertou Mach, SF: Pointen er, at dele af opinionen i Danmark har sagt, at i arabiske lande, blandt muslimer, kan man ikke få demokrati… Det er verdenshistorie der skrives nu. De kræver demokrati og frihed!

Morten Messerschmidt: Der er ingen der aner, hvad der kommer til at foregå i de her lande. … Vi kan bare ikke bygge virkeligheden på en drømmeverden.

Trine Pertou Mach: Morten (Messerschmidt). Nu er du jo ikke tynget af visdom om den arabiske verden kan man godt høre. Jeg har boet i Egypten i to år og beskæftiget mig med Mellemøsten professionelt i 10 år, så jeg ved faktisk en del om hvad det er der foregår.



20. september 2014

Omar Marzouks far foragtede ekstreme muslimer, men ville ikke acceptere søns optræden for kvinder

Han har uden tvivl ret i at kritik af Islam gør muslimer mere religiøse, men det er så i sidste ende et argument mod indvandring fra islamiske lande – ikke et argument for carte blanche til ekstreme ideologier forklædt som religion. Bemærk i øvrigt hvorledes han omtaler sin far som værende ikke-ekstrem, få linjer før det fortælles, at han idealiserede kalifatet og ikke kunne leve med en søn der optrådte “i lokaler fyldt med alkohol og kvinder”.

Grænsen mellem den almindeligt troende muslim og den fredelige islamist er ikke-eksisterende, og det er ligesom ikke nok blot at undsige en brutal islamistisk terrororganisation. Modig kommentar af komikeren Omar Marzouk på Kommunen.dk – Min ekstreme tro skal mine børn arve.

“Jeg er opvokset i et hjem, hvor religion var et meget centralt omdrejningspunkt: Min far er et stærkt troende menneske. Op gennem min barndom var religion noget, som blev diskuteret daglig, og vi missede aldrig en fredagsbøn, hvis ikke jeg var i skole. …

Jeg havde dog altid en lille knude i maven, når vi skulle i moskeen – ikke på grund af imamens prædiken, som jeg ofte ikke forstod noget af, men fordi min far næsten altid endte i en ophedet diskussion med de andre bedende.

Noget af det, min far foragter allermest, er muslimer, som er ekstreme i deres tro. Og han sagde fra. … Min far er ekstrem i sin tro. For ham handlede Islam om ens indre kamp mod ens eget hovmod, bedrevidenhed, grådighed og lyst. …

Når min far snakkede om et kalifat, så var det et sted, hvor ingen mennesker gik sultne i seng og hvor mennesker var frie til at være det, de gerne ville være. På mange måder mindede hans drøm om kalifatet om vores danske velfærdssamfund bortset fra, at selv IS’ kalifat har en dagpenge-genoptjeningsperiode på hele 4 år – det kan vi da kun misunde.

Jeg er selv ikke særlig religiøs. Jeg begyndte at miste troen, da jeg begyndte at lave stand-up. Min fars modvilje imod, at jeg skulle optræde i lokaler fyldt med alkohol og kvinder skabte en følelse af hykleri i bedste Yahya Hassan-stil: ‘hvor blev den tolerance af, som du hele tiden prædiker om?’ I takt med, at jeg er blevet ældre og selv fået børn, er det gået op for mig, at det nok var mere frygt end hykleri, der drev bruddet imellem min far og jeg.

Som ung mand i starten af 20’erne følte jeg, at ‘danskerne’ var mere tolerante – de gav mig plads til at være mig, eller rettere sagt: Jeg troede, at danskerne så mig som den jeg er, indtil jeg også begyndte at møde den danske intolerance. Det skabte samme følelse af hykleri og forrædderi mod de værdier, som danskerne selv prædiker. Jeg var en meget vred ung mand, som syntes, at hele verden var værdiløs og hyklerisk, og havde jeg ikke opdaget standup, kunne jeg selv have været IS-kandidat.

Måske tænker du, at det er ekstremt; jeg vil påstå, at det er ganske menneskeligt. For så simpelt er vi mennesker indrettet. Får vi ikke en følelse af at måtte være med i fællesskabet, bliver vi destruktive. Se bare på børn, som ikke må være med, når de andre leger. De gør alt for at ødelægge den leg, de ikke må være med til.

Jeg forstår godt, hvorfor IS kan virke tiltrækkende på nogle unge mennesker.”

Oploadet Kl. 12:29 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


6. april 2014

Ahmed Akkari har svært ved ikke, at ‘drage en lille parallel til nazisternes succesfulde strategi i Tyskland’

Det siger alt om Islams essens, at frafaldne islamister ikke blot fortolker kilderne på en anden måde, men problematiserer religionen som sådan. Langt interview med bogaktuelle Ahmed Akkari i dagens Berlingske – ‘I dag skammer jeg mig også over det, men den dag følte jeg mig som en helt’ (af Mads Kastrup).

“På tirsdag udgiver Ahmed Akkari ‘Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark’, skrevet sammen med BT-journalist Martin Kjær Jensen. En bogtitel af den slags, der dækker den korte version af historien. Selve 450-siders versionen er en anden sag. …

‘Når jeg tænker tilbage på eksempelvis 11. september 2001, hvor jeg var 23 år, så stod vi dér og betragtede det som noget stort og smukt. Rundt om i ghettoerne i Danmark kørte folk omkring med hornet i bund og fejrede det. Heriblandt folk, der i dag er imamer i moskeen på Grimhøjvej i Gellerup Parken i Aarhus. … Jeg har set så meget, der i dag får mig til at betragte den islamistiske verden med afsky,’ siger Akkari. …

16 år gammel, naiv, søgende og forvirret stod han i en moské i Danmarksgade i Aalborg ‘og fik stukket en færdig opskrift på det gode liv i hånden. Det hele stod i Koranen.’ Kort efter var han til dimissionsfest på Sønderbroskolen, hvor han fik overrakt sit eksamensbevis. Den kvindelige skoleleder ønskede varmt tillykke og rakte hånden frem. Akkari lod skolelederens hånd hænge i luften. Salen frøs i stilhed. ‘Nede i forsamlingen kunne jeg se, at mine forældre nærmest krympede sig af skam,’ skriver han.

[…]

Familien rejste på et tidspunkt tillige tilbage til Tripoli. For efter borgerkrigen at være med til at genopbygge Libanon. Men de måtte opgive. Hermed røg opholdstilladelsen i Danmark imidlertid. Kristne nordjyder skjulte derpå familien. Med Ahmed som det velintegrerede, forbilledlige, fodboldspillende, læselystne og eksemplariske offer, hjalp lokale med at rejse sagen i medierne. Her var en velintegreret dreng og hans fordrevne familie. Daværende indenrigsminister Birte Weiss (S) bøjede sig. …

Han blev aldrig diskrimineret som dreng. Han fik støtte af danskere og Danmark, da det gjaldt.

[…]

På rekordtid blev en ung Ahmed Akkari en af Danmarks mest afholdte og benyttede imamer, når der skulle holdes fredagsbøn. Han har prædiket i de fleste større moskeer i landet.I ‘Min afsked med islamismen’ skriver han: ‘I dag, hvor jeg kan betragte hele dette system udefra, har jeg svært ved ikke at drage en lille parallel til nazisternes succesfulde strategi i Tyskland. Også de fik folkemasser til at acceptere had og uhyrlige påstande ved hjælp af propaganda. (-) Eneste forskel i metoden er, at nazisterne ikke påstod, at deres sandhed kom fra Gud.‘ …

Vi spiser frokost på caféen i Nordsjælland. Vi holder øje med hoveddøren. Bagdøren. Gågaden. Gæsterne. Og med at ingen tager overfaldsalarmen henne i vindueskarmen. Akkari spiser en club sandwich. Han må op i baren for at lede efter en steakkniv til at skære bacon med.

Han siger, at hvad angår religion, er han i dag ’søgende’. Trusler på sms, på Facebook og i mails siger derimod, han er en ‘forfalden hund’. ‘Hvis vi får fat i dig, så dræber vi dig’, meddeler de. Eller de skriver slet og ret: ‘Griseelsker!’

[…]

Den 17. december drog han ud på sin mission i Mellemøsten. Blandt andet i sit gamle hjemland Libanon. Her mødtes delegationen tillige i hemmelighed med de militante, islamiske terror-organisationer Hizbollah og Hamas, afslører han i bogen. Hvilket dengang blev holdt hemmeligt.”



18. februar 2014

Haderslev: 26 kristne, herunder biskop og domprovst føler sig ‘kaldet til’ at kæmpe for islamisering

For et par dage siden kunne man i Jyllands-Posten læse, at muslimer ikke bliver retsforfulgt for overgreb mod koptiske kristne, der i dag blot udgør seks procent af befolkningen. “Har Haderslev mindre frihed end Cairo?”, spurgte biskop Marianne Christiansen polemisk i et debatindlæg i JyskeVestkysten onsdag i sidste uge, og henviste til niveauet af ‘frisind og religionsfrihed’ i den egyptiske hovedstad.

Fra Kristeligt Dagblad – Beskæmmede kirkefolk opfordrer byråd til at tillade moské.

“26 personer tilknyttet folkekirken, heriblandt biskop og domprovst, vil have byrådet i Haderslev til at godkende moské med kuppel og minaret. … Muslimer i Haderslev skal have en den moské, de ønsker sig. Det projekt skal politikerne holde op med at modarbejde.

Det skriver domprovst i Haderslev Kim Eriksen, biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen og 24 præster og menighedsrådsmedlemmer under på i et åbent brev til kommunens politikere.

I brevet står, at det er ‘beskæmmende for os at opleve, at stærke politiske kræfter i Haderslev modarbejder det muslimske trossamfunds ønsker om at opføre en moské i den udformning, det ønsker. Vi skal derfor opfordre Haderslev Byråd til at være imødekommende over for trossamfundet, når sagen skal behandles i byrådet.’

Det er Islamisk Center Haderslev, der har søgt om tilladelse til at bygge en moské med minaret og kuppel i et industriområde i byen. Plan- og Miljøudvalget i Haderslev Kommune har allerede sagt nej til byggeplanerne med henvisning til den eksisterende lokalplan, der ikke tillader bygninger over 12 meter. Nu skal sagen videre til byrådet, som kan ændre lokalplanen og omstøde beslutningen. Og det er det, de 26 brevunderskrivere opfordrer til.

Domprovst Kim Eriksen siger, at underskriverne føler sig ‘kaldet til’ at tale muslimernes sag over for kommunalpolitikerne og påpeger, at kommunen i tidligere sager har vist sig villige til at ændre lokalplaner. Men at politikerne i denne sag modarbejder det muslimske trossamfunds ønsker.”

(Virgin Mary Church, Cairo, 2013; CNN, Christian churches across Egypt stormed, torched)

Oploadet Kl. 06:14 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Arkiveret under:


26. september 2013

Hanna Ziadeh (tidl. militant kommunist) om det arabiske forår: “Det er det rene mareridt efterhånden.”

Kasper Støvring fortsætter med at tørre gulv med naivistiske meningsdannere, der i eufori over ‘det arabiske forår’ gav fæle kulturkonservative mørkemænd det glatte lag. Det går blandt blandt andet ud over Fathi El-Abed, men han kunne sådan set også have set nærmere på den mere lødige Hanna Ziadeh.

I sidste måned sendte DR en dokumentarfilm om det arabiske ‘efterår’ baseret på Hanna Ziedah, der ifølge programomtalen ved alt om hvordan det er at tilhøre en minoritet, fordi han ikke bare er homoseksuel ateist af kristen afstamning, men også er halvt libaneser/palæstinenser. Spørgsmålet er om mellemøstlige aner ikke nærmere gør meningsdannere inhabile om samme. Naser Khader er næsten skræmmeeksemplet.

I udsendelsen fortæller Hanna Ziadeh, der i dag er medarbejder ved Institut for Menneskerettigheder, at han som 14-årig blev en del af Demokratic Front for The Liberation of Palestine (DFLP), en sekulær maoistisk terrororganisation til venstre for kommunisternes foretrukne. Gruppen stod eksempelvis bag Ma’alot-massakren i 1974, hvor tre DFLP-militante myrdede 22 skoleelever livet med håndgranater og automatvåben.

(Hanna Ziadeh, DFLP-militant, ca. 1988-1990)

Ziadehs politiske fortid skal ikke bruges imod ham, for i det mindste har han lært af sine erfaringer. Herunder lidt fra dialogen i En chokerende rejse – Hanna Ziadeh og det arabiske efterår. Suppler evt. med Monokultur.

Hanna Ziadeh (Egypten): Ville det krænke dig hvis en muslimsk pige giftede sig med en ikke-muslim? Jeg vil gerne gifte mig med en muslim! Hvorfor må jeg ikke det?

Kamal Habib, islamist: Det går ikke! Sådan er islam, og der er intet, der kan ændre den islamiske lovgivning! Hverken i det 21. århunderede eller senere. Du forsøger at betvivle et spørgsmål om tro med din fornuft! Det står i sharia! Det er ikke tilladt at en muslimsk kvinde gifter sig med en ikke-muslim! Sådan er islams natur. Islam hersker over alle og ingen hersker over den!

Hanna Ziadeh: Hele det offentlige rum i Egypten er totalt farvet af islam. Hvis de kunne farve træstammerne grønne og kalde dem for islamiske så havde de gjort det. Alt er islamificeret…

[…]

Hanna Ziadeh (Libanon): Jeg tror at det arabiske forår har sat nogle kræfter fri, og ingen anede hvilket omfang af forandringer det ville medbringe. Vi har alle haft en fornemmelse af, at islamisterne kan være stærke, men de er stærkere end vi har troet. Der er en afgrund af frustrationer og had i de arabiske masser, som vi er vidner til i øjeblikket. Det virker ikke som om at demokratiet har vundet revolutionen, og i Syien kan man frygte det går helt galt.

Mammuth Shureikh, forsker (Libanon): Hele tanken om demokrati, frihed og social retfærdighed er et europæisk koncept. Måske er den arabiske tankegang fremmed overfor de her moderne begreber. Det, der skete i Europa i 1848, og det, der sket i Frankrig i 1789 var en radikal og social omvæltning. Det samme sker muligvis ikke med Det Arabiske Forår. Vi har ikke en Rousseau, Voltaire, Kirkegaard eller Sartre.

[…]

Nedal Achqar, kristen libaneser, tidl. minister: Jeg er imod Israel, og jeg er imod ethvert europæisk land, som har sendt våben til Syrien. Dem alle sammen. … Det vigtigste for mig er, at dette oprør altid kommer til at dreje sig om et oprør mod Israel. Det ønsker Vesten ikke at vi siger. Du må forstå, at vi prioriterer Palæstina over alt andet.

Hanna Ziadeh: Så det retfærdigør alting?

Nedal Achqar: Selvfølgelig gør det det! Det retfærdigør alt! Jeg ville endda acceptere at blive sat 100 år tilbage i tiden. Jeg holder med syrerne og med iranerne fordi de støtter oprøret mod Israel.

Hanna Ziadeh: Vi to burde være på folkets side.

Nedal Achqar: Fortæl mig ikke, hvad jeg burde gøre. Spar mig for dine gode råd. Fuck dig og dine gode råd! Nu fortæller jeg dig min ærlige mening foran kameraet. Jeg er pisse ligeglad med dine holdninger.

[…]

Hanna Ziadeh (Nyhavn): … det samme med det arabiske forår. Jeg har da måtte tage mine egne holdninger til overvejelse. Selvfølgelig var Mubarak forfærdedlig. Selvfølgelig er Ghadaffi en forbryder, Assad er en større forbryder. Men det betyder ikke at vores oprindelige støtte til de her diktaturers modstandere, skal være ubetinget. Det er endnu en bristet arabisk drøm. Endnu en forspildt chance for at gøre op med generationer af undertrykkelse. Tingene gik ikke i den retning som vi ønskede. Hverken i Tunesien eller i Yemen, især ikke i Egypten, ej heller i Libyen og bestemt heller ikke i Syrien. Det er det rene mareridt efterhånden.



16. august 2013

Marzouks egyptiske fuckfinger til Dansk Folkeparti: Angreb på kirker i Alexandria, Beni Suef, Cairo…

Forleden revsede komikeren Omar Marzouk konservative Susanne Bjerrehus i en kommentar på Facebook. Han mente det var absurd, at vi i Danmark problematiserede halalslagtning, når nu man i hans hjemland Egypten, “mellemøstens mest befolket muslimske land”, lige har smidt “Isamisterne på porten”. Ideen om at “muslimerene bare venter på… de kan indfører Shria Det politisk standpunkt er dødt efter oprøret i Egypten”.

Mere overordnet, så var udviklingen i Egypten “en stor fuck finger til hele den debat og de det ide gundlag som DF og lige sindet har debatteret ud fra de sidste 20 år.” Havde han skrevet det for to år siden, ville det have været naivt. I dag er det et grotesk standpunkt.

(Omar Marzouk på Facebook, 31. juli 2013; se evt. EB.dk)

Lad os se lidt på kronologien. Folkelige opstande i relation til ‘Det Arabiske Forår’ fjernede et regime bestående af korrupte socialister under ledelse af Mubarak. De frie valg gav overlegen valgsejr til Det Muslimske Broderskab og endnu mere ekstreme muslimer. Militæret greb ind for at redde forfatningen fra Islam, og i skrivende stund er landet på randen af borgerkrig. CNN fortæller at ’52 kirker’ blev angrebet fra onsdag til torsdag. I dag er det fredag, og fredagsbøn…

Fra The Blaze – Reported List of Churches and Christian Institutions Attacked in Egypt Since Wednesday… (min opsætning)

Kirker

Alexandria

1. Father Maximus Church
Arish

1. St George Church | Burned |

Assiut

1. Good Shepherds Monastery | Nuns attacked
2. Angel Michael Church | Surrounded
3. St George Coptic Orthodox Church
4. Al-Eslah Church| Burned
5. Adventist Church | Pastor and his wife kidnapped
6. St Therese Church
7. Apostles Church | Burning
8. Holy Revival Church | Burning
9. Qusiya Diocese

Beni Suef
1. The Nuns School
2. St George Church

Cairo
1.St Fatima Basilica | Attempted Attack
2. Virgin Mary’s Church | Hakim Village | Burned

Fayoum
1. St Mary Church
2. St Damiana Church | Robbed and burned
3. Amir Tawadros (St Theodore)
4. Evangelical Church | al-Zorby Village | Looting and destruction
5. Church of Joseph | Burned
6. Franciscan School | Burned

Gharbiya
1. Diocese of St Paul | Burned | Source

Giza
1. Father Antonios2. Atfeeh Bishopric

Minya
1. Church of the Virgin Mary and Father Abram
2. St Mina Church | Abu Hilal Kebly, Beni Hilal
3. Baptist Church | Beni Mazar
4. Monastery | Deir Mawas
5. Delga Church | Attacked (Previously attacked with fire)
6. The Jesuit Fathers Church
7. St Mark Church | Abu Hilal district
8. St Joseph Nunnery
9. Amir Tadros Church
10. Evangelical Church
11. Anba Moussa al-Aswad Church
12. Apostles Church

Qena
1. St Mary’s Church | Attempted Burning

Sohag
1. St George Church
2. St Damiana | Attacked and burned
3. Virgin Mary | Attacked and burned
4. St Mark Church & Community Center
5. Anba Abram Church | Destroyed and burned

Suez
1. St Saviours Anglican Church
2. Franciscan Church and School | Burned
3. Holy Shepherd Monastery and Hospital
4. Good Shepherd Church (molotov cocktail thrown)
5. Greek Orthodox Church

Kristne institutioner

House of Father Angelos (Pastor of Church of the Virgin Mary and Father Abram) | Burned
Properties and Markets of Copts | al-Gomhorreya Street, Assiut
Seventeen Coptic homes | Delga, Minya | Burned •YMCA | Minya| Burned
Coptic Homes | Qulta Street, Assiut | Attacked
Offices of the Evangelical Foundation & Oum al-Nour | Minya
Coptic-owned shops, pharmacy, and hotels | Karnak and Cleopatra Streets, Luxor | Attacked
Dahabeya Nile Boat | Minya| Church-owned
Bible Society bookshop | Cairo | Burned – Bible Society | Fayoum
Bible Society | al-Gomohoreya Street, Assiut
Ezbet el Nekhl

(Saint Moussa-kirken lidt syd for Omar Marzouks fødeby, 15. august 2013)

Islamister forsvinder ikke fra danmark, og de forsvinder ikke fra Cairo’s gader… de er her, og vi kommer ingen vejen før vi begynder at snakke om hvordan vi skal leve sammen, frem for en utopisk forstillingen vi bare kan få de mennesker vi ikke kan lige til at forsvinde…” (Omar Marzouk, 31. juli 2013)



7. juli 2013

Mark Steyn: “Morsi… was a one-man-one-vote-one-time guy”, “Even af Muslim Brother has to eat…”

Parterne har været ‘tilbageholdende’, fortæller radikale Jakob Erle, direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut, efter fredagens demonstrationer i Kairo med mere end 30 døde. Alt er relativt for islamofile, der jublede da Mubarak blev erstattet af Mursi, og nu ikke rigtigt ved hvordan man i demokratiets navn kan bifalde militærkuppet, uden samtidig at undsige Islam. Mark Steyn har som sædvanlig en masse interessante betragtninger.

Fra National Review – The Princess and the Brotherhood

“After midday prayers on Wednesday, just about the time the army were heading over to the presidential palace to evict Mohammed Morsi, the last king of Egypt was laying to rest his aunt, Princess Fawzia, who died in Alexandria on Tuesday at the grand old age of 91. She was born in 1921, a few months before the imperial civil servants of London and Paris invented the modern Middle East and the British protectorate of Egypt was upgraded to a kingdom, and seven years before Hassan al-Banna founded the Muslim Brotherhood.

A long life reminds us of how short history is: Princess Fawzia outlived the Egyptian monarchy, and the Nasserist fascism and pan-Arabism that succeeded it, and the doomed ‘United Arab Republic’ of Egypt and Syria, and the fetid third-of-a-century ’stability’ of the Mubarak kleptocracy. And she came within 24 hours of outliving the Muslim Brotherhood’s brief, disastrous grip on power. In the days before her death, it was reported that 14 million people took to the streets of Egypt’s cities to protest against Morsi (and Obama and his ambassador Anne Paterson). If so, that’s more than the population of the entire country in the year Princess Fawzia was born. The Mubarak era alone saw the citizenry double from 40 million to 80 million, a majority of which live on less than two dollars a day. The old pharaoh was toppled by his own baby boom, most of whom went for Morsi. The new pharaoh was toppled by his own stupidity. The Muslim Brotherhood waited 85 years for their moment and then blew it in nothing flat.

And so the ‘Arab Spring’ ricochets from one half-witted plot twist to another. Morsi was supposedly “the first democratically elected leader” in Egypt’s history, but he was a one-man-one-vote-one-time guy. Across the Mediterranean in Turkey, Prime Minister Erdogan could have advised him ’softly softly catchee monkey’ — you neuter the army slowly, and Islamize incrementally, as Erdogan has done remorselessly over a decade. But Morsi the ‘democrat’ prosecuted journalists who disrespected him, and now he sits in a military jail cell (next to Mubarak’s?). And so the first army coup in Egypt since King Farouk’s ejection in 1952 is hailed as a restoration of the idealistic goals of the ‘Facebook revolution,’ although General Sisi apparently has plans to charge Morsi with ‘insulting the presidency.’ That’s not a crime any self-respecting society would have on its books — and anyway the Egyptian presidency itself is an insult to presidencies. …

In the 2011 parliamentary elections, three-quarters of the vote went to either the Muslim Brotherhood or their principal rivals, the Even More Muslim Brotherhood. So, statistically speaking, a fair few of the ‘broad-based coalition’ joining the Coptic Christians and urban secularists out on the streets are former Morsi guys. Are they suddenly Swedish-style social democrats? Human Rights Watch reports that almost 100 women were subjected to violent sexual assault over four days in Tahrir Square, which suggests not. The Jerusalem Post’s Caroline Glick argues that the coalition that’s supplanted the Muslim Brothers will wind up controlled by neo-Nasserite fascists.

For my part, I would bet Egypt’s fate will be largely driven by its fiscal ruin. Morsi is a good example of what happens when full-blown Islamic rule is put into effect in a country without the benefit of oil. He’s your go-to guy when it comes to ramping up the clitoridectomy rate, but he’s not so effective when it comes to jump-starting the economy. … Amidst all the good news of the Morsi era — the collapse of Western tourism, the ethnic cleansing of Copts, the attacks on the Israeli embassy, sexual assaults on uncovered women, death for apostasy, etc. — amidst all these Morsi-era success stories, even a Muslim Brother has to eat occasionally. Egyptians learned the hard way that, whatever their cultural preferences, full-strength Islam comes at a price.”

Oploadet Kl. 19:39 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper