5. februar 2021

Zetland-journalist om håndbold-VM: Vi tromlede ‘den egyptiske optimisme’ – “… os, der er skurken.”

Mads Olrik er uddannet journalist, og skriver for venstreorienterede Zetland. Har er glad for håndbold, men har det lidt stramt med at Danmark lige har genvundet Verrdensmesterskabet. Vi var favoritter, fysisk stærke, effektive, og når man har overmagten, har man ’skurkerollen’. Særligt kvartfinale-sejren over værtsnationen Egypten, generer ham. Egyptiske spillere fik deres livsdrøm smadret, og lå grædende på gulvet. Vi var ‘ikke onde, men der var noget skurkagtigt’ over sejren: “Vi trådte, objektivt set, på den lille helt.”, lød det torsdag på Radio4.

Mads Olrik kommenterer hos Zetland – Hvis håndbold var en Disney-film, er det os, der er skurken. Og det er nyt.

“Det er kommet gradvist, men står efterhånden lysende klart, ikke kun i håndbold, men også fodbold og tennis. Engang var vi danskere de små, vævre underdogs, der frejdigt gik op imod overmagten. De ord giver slet ikke mening at bruge om Danmarks sportsidentitet i dag. Nu giver det mening at bruge ord som ‘fysik’, ‘effektivitet’ og ‘nulfejl’. Håndboldlandsholdene er måske det tydeligste eksempel på den tendens. Især fordi vi også har skullet vænne os til en anden ny ting. Nemlig at håndboldherrerne er sportsligt dominerende.

Alt det leder hen til et spørgsmål, vi er nok nødt til at stille os selv, nemlig: Er det os, der er de onde i denne her historie? Og jeg tror ikke, du vil bryde dig om svaret.

… Det danske håndboldlandshold, de regerende verdensmestre, der fredag aften går (eller gik, hvis du først læser det her på den anden side af forløsningen) på banen mod Spanien i VM-semifinalen, er alt det: fysisk stærke, effektive, kyniske realister. … kombinationen af ting som effektivitet, fysik og kynisme på den ene side og så favoritrollen på den anden gør noget helt særligt ved den følelse, man kan have omkring det her hold. Og det er en følelse, vi danskere ikke er vant til at føle.

Det første kast i straffekastkonkurrencen var dér, hvor man virkelig mærkede den nye tilstand. Niklas Landin, 201 centimeter, verdens bedste målmand, der har vundet alt, der kan vindes, stillede sig op over for Ahmed El-Ahmar. Og El-Ahmar laver et skud, man kun kan betegne som frygtsomt. Flad, blødt, lige på Landins højre arm. Og den fornemmelse fortsatte i minutterne efter, at det hele var afgjort. På gulvet lå de egyptiske spillere, de græd, nogle måtte bæres ud af hallen. Og da den danske målmand Kevin Møller stillede op til interview og blev spurgt, hvordan han havde det, svarede han: ‘Jooo, jamen, jeg har det helt fint.’ Det var decideret akavet, som min Zetland-kollega Jesper Olsen sagde til mig dagen efter. Det var rå dansk professionalisme, der lige havde tromlet egyptisk optimisme og stræben efter det umulige.

Det er en svær diskussion for os danskere, når vi er dem, andre slår sig på. … Håndbold er et af de ganske få steder, måske det eneste, hvor vi rent faktisk står på toppen af verden, vi er dem, de andre skal forbi, hvis de vil til tops, og vi viger ikke en tomme. Vi er skurken, med andre ord.

(Egyptiske Ali Zein Mohamed, der tabte til effektive og kyniske danskere, 27. januar 2021; Foto: YT)

Oploadet Kl. 02:12 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


23. januar 2021

Biden fjerner Winston Churchill-buste fra Det Ovale Værelse: Erstatter med Rosa Parks, Cesar Chavez…

Når man ved hvordan medierne gik efter Trumps pressesekretær Kayleigh McEnany, så må man forvente det bliver noget nemmere for Bidens Jen Psaki. ‘Bidens nye talskvinde imponerede: ‘Hele verden er forelsket i dig’ skrev BT, og citerer en kommentar ‘på Twitter’ fra den lesbiske komiker Dana Goldberg. “One virus moved to Fl, now we take care of Covid-19.”, skrev hun i torsdag. Twitterland udgør en stor del af venstreorienterede journalisters verden.

Her en af de historier, der ikke fik en selvstændig artikel. Biden fjerner en buste af den af woke-segmentet forhadte Winston Churchill, og fylder Det Ovale Værelse med fokusgruppens foretrukne, herunder latino-socialisten Cesar Chavez. Fra Daily Mail – Fury as Joe Biden REMOVES bust of Boris Johnson’s hero Winston Churchill from the Oval Office – and replaces it with RFK, Rosa Parks, a Latino American civil rights activist and Martin Luther King.

“A transatlantic row is brewing over ‘woke’ Joe Biden’s removal of a bust of Winston Churchill from the Oval Office, five years after Barack Obama provoked a storm by having the British leader’s image moved outside his office.

Biden’s new-look Oval Office has introduced several new busts, including civil rights leaders Martin Luther King, Rosa Parks and socialist Latino union leader Cesar Chavez who sits proudly behind the President’s chair.

However some critics worry that removal of Churchill is a snub to the UK, and signals a further dwindling of the so-called ‘Special Relationship’ after it was started in World War Two by the legendary British Prime Minister.

Churchill has also recently been targeted by Black Lives Matter activists in the UK who called him ‘racist’ and defaced his statue outside the Houses of Parliament in London.”

Oploadet Kl. 16:30 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


27. december 2020

Mohamed Salah forhadt på SoMe efter julebillede: Muslimer skal ‘ikke fejre’ andre religioners højtider..

Liverpool-angriberen Mohamed Salah er troende muslim, og ligesom hans kone bærer det islamiske slør, så ses han ofte med Koranen ved sin side. Af samme årsag er han folkehelt i Egypten, og i lighed med Mesut Özil elsket overalt i den islamiske verden. Islamismens posterboy, så at sige.

Når Liverpool senere i dag møder West Bromwich vil jeg se VM i dart. Her introduceres overvægtige mænd med høj musik og letpåklædte cheerleaders, og det er bedre end Premier League anno 2020, hvor man kan risikere at se en 30-40 meter Black Lives Matter-banner omkranset af reklamer for ‘Fly Emirates’ og ‘Visit Rwanda’. I Rwanda blev 500.000 sorte slagtet af racister, men når gerningsmændene ikke er hvide, så er det ligegyldigt.

Et lynkursus i Islam set hos Ekstra Bladet – Raser over julebilleder.

“Mohamed Salah lagde juleaften et billede op med sin familie, gaver og et juletræ. Ligesom så mange andre verden over. Mange tusinder har ‘liket’ billederne på de sociale medier Instagram og Twitter.

Men flere er dog også godt rasende. De, der er sure, mener, at Liverpool-stjernen som muslim ikke kan tillade sig at fejre en kristen højtid. …

‘I dag er du kristen, og i morgen er du muslim. Det må du forklare til din skaber.’

‘Som muslimer skal vi ikke fejre eller endda lykønske andre religioner med deres højtider.’

(Liverpools Mohammed Salah på Instagram, 25. december 2020)

Oploadet Kl. 14:53 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


10. november 2020

Nico ‘gokkesok’ Grünfeld om minkavl: “Ingen hjælpepakker til genoprettelse af et usselt erhverv.”

Tilbage i 2018 forsøgte Enhedslisten at forbyde minkavl i Danmark, men fik kun tilslutning fra Socialistisk Folkeparti og Alternativet. I dag er Alternativets Nico Grünfeld aktiv i ‘Frie Grønne’, og det er som man kan læse herunder et klassisk venstrefløjsparti. Ingen forståelse for økonomiske sammenhænge, og nada respekt for helt almindelige danske lønarbejdere. Grünfeld var kultur- og fritidsborgmesteren, der pyntede sit kontor med en mangefarvet ‘gokkesok’ (’strik-installation’) til 25.000 skattekroner.

“Det var anledningen. Luk landbruget for minkproduktion. Ingen hjælpepakker til genoprettelse af et usselt erhverv. Det bør være helt slut. For dyrenes, for sundhedens og for klimaets skyld.” (Nico Grünfeld)

(Nico Grünfeld på Facebook, 4. november 2020)

“Det er samme tankegang, som da den egyptiske regering i 2009 benyttede svineinfluenzaen som ‘anledningen’ til at aflive de 400.000 svin, det kristne mindretal ellers havde lov til at holde. Her var de faglige argumenter også irrelevante, for på trods af navnet, fandtes influenzaen ikke i svin, og FN-organisationen FAO forsøgte forgæves at forklare det til de egyptiske myndigheder. Talrige familier mistede deres levebrød, og fik ingen kompensation. Men egypterne gjorde det givet ‘for dyrenes, for sundhedens og for klimaet skyld’.” (Jens Olaf Pepke Pedersen, 8. november 2020)

Oploadet Kl. 01:15 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


30. september 2019

Dansk MMA-kæmper har kontakt med UFC: Ali Abdelaziz, tidl. jihadistiske ‘Muslims of the Americas’…

MMA-kæmperen Mark O. Madsen skrev tidligere på året kontrakt med UFC, og er kommet i stald hos den berømte MMA-manager Ali Abdelaziz. Han er tidligere medlem af ‘Muslims of the Americas’ (MOA), og befandt sig for få år siden i det berømte krydsfelt mellem terror-sympatiserende fundamentalister og en egentlig terrorcelle. Angiveligt meddeler for FBI helt frem til 2010.

Det faktuelle under grafikken. Her blot et citat fra DR.dk – Mark O. Madsen udraderer italiener på et minut i UFC-debut.

“Den tidligere bryder Mark O. Madsen har nok aldrig i en dansk brydehal fået så stort et bifald, som da han trådte ind som såkaldt ‘Co Main Event’ ved lørdagens Mixed Martial Arts-stævne (MMA) i Royal Arena. …

Danskeren havde inden kampen kæmpet otte MMA-kampe, hvor de alle er endt i sejr. Det var blandt andet også det, som gjorde, at han landede en kontrakt med UFC. Kontrakten lyder på fire kampe.”

(Ali Abdelaziz om Mark O. Madsen på Instagram Stories, 29. september 2019)

Fra FuqraFiles.com – NYPD/FBI Informant and UFC Manager Ali Abdelaziz.

“… whose real name is Alaa’eldin (pronounced as ‘Aladdin’) Ragb Fekry Abdel-Aziz, is an Egyptian-born former member of the Muslims of the Americas (MOA) jihadist cult group. MOA is an alternative name for the Jamaat ul-Fuqra terrorist group led by a radical cleric named Sheikh Mubarak Ali Gilani in Pakistan. He also used an a similar alternative name of Alaa Abdel Aziz and fought under the alias of Ali Ibrahim.

Two sources aware of Ali’s time in MOA cautioned FuqraFiles that MOA has a history of identity fraud and his name is similar to aliases that have been used, such as ‘Ali Abdul Aziz.’ MOA’s history of identity fraud includes sharing identities between members, stealing identities (of the deceased and the living) and creating new identities, sometimes by changing the sequencing of legitimate names, misspelling legitimate names or combining two legitimate names.

Ali was an informant for the U.S. government for 7 years from 2003 to 2010, working for the NYPD and FBI. Two of those years were spent living at MOA’s ‘Islamberg’ headquarters in Hancock, New York.

… The mysteries surrounding his spywork, as well as Ali Abdelaziz’s refusal to discuss the topic (including with Ryan Mauro & FuqraFiles.com despite repeated requests) has divided UFC/MMA fans.

Some see Ali Abdelaziz as someone with a checkered past who did heroic work by spying on a dangerous terrorist cult. Others see him as a duplicitous ‘terrorist snitch rat’ (as UFC superstar Conor McGregor called him) who may have been a double-agent.

It is probable that Ali is refusing to discuss the issue out of a fear that further disclosing his work as a spy would breach his immunity agreement with the U.S. government and result in being deported.”

Oploadet Kl. 11:55 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


29. maj 2018

Paris: 20-årig tjetjener myrdede, unge egyptere planlagde terror – Akut brug for holdningsmassage

To uger før episoden her, gik en 20-årig tjetjener under kampråbet ‘Allahu Akbar’ til angreb på tilfældige i Paris’ 2. arrondissement. En døde, fire såredes, herunder to alvorligt. Få dage senere afværgede de franske myndigheder et terrorangreb i Paris, planlagt af to unge egyptere. Det skorter ikke på tilvandrede muslimer med ondt i sinde, og ønsker man fortsat masseindvandring er der i sandhed brug for modsatrettet holdningsmassage. Den kan TV2 Nyheder også levere. Fra TV2.dk – Hele Frankrig hylder heroisk ’spiderman’ for at redde 4-årig.

“De kunne næsten ikke tro deres egne øjne, de mange indbyggere, som tidligt lørdag aften tilfældigvis befandt sig på Rue Marx-Dormoy i det 18. arrondissement i Paris. Her, fire etager oppe, hang en 4-årig dreng på mystisk vis ud fra en altan, og beboere på etagen forsøgte forgæves at hjælpe det lille barn.

Det lagde en 22-årig indvandrer fra Mali, Mamoudou Gassama, straks mærke til. … Da Mamoudou Gassama når op på siden af barnet, trækker han fluks drengen op over altanen og i sikkerhed.

Den usædvanlige heltedåd er bestemt ikke gået ubemærket hen. Videoen af den malinesiske ‘Spiderman’ har spredt sig med ekspresfart på sociale medier, og borgmesteren i Paris, Anne Hidalgo, har været blandt de første til at hylde Mamoudou Gassama.”

(Screencap fra Twitter, udsnit: ‘Le Coran je pt un cable’)

“Han forklarede mig, at han var ankommet fra Mali for nogle måneder siden, og at han drømte om at skabe sig et liv her. Jeg sagde til ham, at hans heroiske indsats var et eksempel til efterfølgelse for alle indbyggere, og at byen Paris selvfølgelig vil hjælpe ham på alle måder med hans plan om at slå sig ned i Frankrig.” (Anne Hidalgo, borgmester i Paris jf. Le Parisien, 28. maj 2018)

“After meeting him at the Elysee Palace, President Emmanuel Macron said he would be made a naturalised citizen.” (BBC, 28. maj 2018)

(Mamoudou Gassama i audiens hos præsident Emmanuel Macron, Paris, 28. maj 2018; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 11:25 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer


17. oktober 2017

15-årige Isabella om ansigtsmaling ifm. temauge om Egypten: “Set med mine øjne er det racistisk.”

I sidste uge afholdt Hældagerskolen i Vejle temauge om rejser, og torsdag var der åbent hus om Iran, Egypten og Spanien. 15-årige Isabella mener, det er racistisk at male sig i ansigtet for at ligne mørklødede, men meget sigende, så var der ingen klager over ‘kulturel appropriation’, i forhold til det, at danske piger bar slør på for at ligne iranere.

En unødvendig historie set hos Vejle Amts Folkeblad – 15-årige skoleelev forargret: Det er ikke sjovt med maling i ansigtet – det er racistisk.

“Det er respektløst at male sig i ansigtet for at ligne en mørk person.

Hvis man gør det, gør man grin med historien. Sådan siger Isabella Due, som er 15 år og 9. klasseselev på Hældagerskolen. …

– Lærerne malede børnene i ansigterne, for at de skulle ligne folk derfra. Jeg blev ret forargret og har svært ved at forstå, de kunne finde på det. Set med mine øjne er det racistisk, siger Isabella Due.

– Når man kender historien om, hvordan mørke og sorte er blevet set på som underlegne i forhold til os hvide, gør det ondt. I dag ser vi stadig racisme mange steder i samfundet, og det synes jeg, vi tager let på og gør grin med ved at male os selv i ansigtet for et par timers underholdning, mener eleven.”

(Danske piger med islamisk slør ifm. Iran-tema, 12. oktober 2017; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 21:30 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


9. oktober 2017

Identitetsfusk: Asylansøgere havde detaljerede ‘manualer’ for troværdige historier, der kan give asyl…

Dagbladet Holstebro-Struer fortæller om syriske ‘flygtninge’, der kom til Danmark efter ophold i Egypten/Tyrkiet og Grækenland. De kommer alle fra sikre lande, og svindlen foregår således åbenlys, selvom det ikke problematiseres af ukritiske journalister.

Her en historie fra JP.dk – Udlændingestyrelsen: Hundredvis af asylsøgere har snydt med deres identitet.

“Flere måneders systematisk undersøgelse af identiteten på over 700 asylsøgere, der sagde, at de var forfulgte og undertrykte statsløse fra Kuwait, har givet resultater for Udlændingestyrelsen.

634 af disse er ifølge styrelsen slet ikke fra Kuwait, og de har derfor hen over sommeren alle modtaget et afslag. … Over 300 af personerne har vist sig at tilhøre samme familie, og styrelsen fandt hos to ansøgere manualer med detaljerede anvisninger af, hvad man skal sige og gøre til en asylsamtale for troværdigt at fremstå som statsløs – såkaldt bidooner – fra Kuwait.”

“På en planche fra gulv til loft er det plottet ind, hvordan flere hundrede af asylsøgerne er en del af samme storfamilie i fire generationer. … Længst ude til venstre er første generation, hvor man kan se, at familiens ældste er kommet til Danmark med sine to koner og 13 børn. Disse har igen deres ægtefæller og børn med og så videre. Alt i alt er over 300 personer fra denne familie kommet til Danmark for at søge asyl.” (Jyllands-Posten, 7. oktober 2017)

“På asylcentret er Abdulaziz Alinezi overbevist om, at han ryger i fængsel, hvis han vender tilbage til Kuwait, og hvem skal så tage sig af børnene, spørger han. Han peger på sin 12-årige, handicappede søn, der ikke vokser, som han skal, og som har behov for en rygoperation. Han er blevet undersøgt af danske læger, men han kan kun blive indstillet til operation på Aalborg Sygehus, hvis familien får asyl i Danmark. En af hans døtre har samme handicap, fortæller han.” (Jyllands-Posten, 7. oktober 2017)

Oploadet Kl. 02:25 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


16. august 2017

Søren K. Villemoes gennemgår Skovgaard-Petersens ekspertanalyser om Islam, islamisme og Egypten

Weekendavisens Søren K. Villemoes skriver på Facebook, at danske islamforskere har set sig sure på avisen, og ingen vil i debat med ham: “Ethvert kritisk spørgsmål opfattes som et personangreb.” Som en konsekvens heraf, har han gennemgået professor Jakob Skovgaard-Petersens udtalelser til medierne, og begået en yderst interessant kommentar. Konkret kritik af navngivne forskere, når sjældent overfladen i Danevang.

Det ligner lidt mit historiespeciale om Jørgen Bæk Simonsen, men jeg har ladet mig fortælle, at Skovgaard-Petersen ikke er drevet af ideologi. Islam-apologi fra øverste skuffe, ikke desto mindre. Den er lidt lang for formatet, men bør læses i sin helhed.

Som lovet: KRITIK AF PROFESSOREN

Professor Jakob Skovgaard-Petersen (JSP) er en ekstremt belæst og vidende mand, der indiskutabelt er en af vores førende eksperter på den arabiske verden og islam. Han har tjek på detaljer, anekdoter, obskure skikkelser og begivenheder, de færreste er bekendt med. I kraft af sin forskning, sin tid som leder af Dansk-Egyptisk Dialog-Institut, sit enorme netværk og sit store kendskab til regionen er han en kæmpe kapacitet, der sidder inde med en stor og detaljerig viden.

Men det er ingen garanti for, at man har fat i den lange ende, når det kommer til overordnede analyser af mere generel karakter. Historien har vist, at JSP grundlæggende har taget fejl i sin opfattelse af islams betydning for almindelige mennesker i Mellemøsten.

JSPs forskning og diplomatiske arbejde vil jeg ikke forholde mig til her. Det følgende omhandler kun hans rolle som ekspert i de danske medier. Her har han igennem de sidste årtier adskillige gange gjort det klart, at danskerne generelt har en forkert opfattelse af muslimer i Mellemøsten. Han har gentaget det mange gange. Dette citat, fra dengang han tiltrådte som leder af Dansk-Egyptisk Dialog-Institut i 2005, opsummerer hans synspunkt:

I Danmark er der en tendens til at forklare alt med islam, og i flere tilfælde er det ikke relevant. Man opfatter islam som et sæt af doktriner, som folk følger, og ikke som en religion, som folk tager stilling til. I Danmark opfatter man det sådan, at folk i denne del af verden har en primær identitet som muslimer, og at den er langt vigtigere end deres nationale eller professionelle identitet. Det er en meget grov forenkling, og derfor vil danskerne kunne blive klogere af denne dialog.’

Naturligvis skal man ikke forklare alt med islam (hvilket da også er en karikeret opfattelse af danskernes syn på Mellemøsten). Men omvendt skal man heller ikke undlade at forklare noget med islam. Overvurderede danskerne islams betydning i Mellemøsten? Eller var det snarere JSP, der undervurderede samme?

Ifølge ham havde vi et værdifællesskab med den muslimske verden, som danskerne ikke forstod. Som han formulerede det kort efter angrebet d. 11. september 2001:

‘Vi har meget mere til fælles med muslimerne, end mange tror. Når folk beskriver det her som et angreb på Vestens værdier, kan det selvfølgelig godt være, at de mennesker, der står bag, ser det på den måde, men de værdier, mange ser som vestlige – tolerance, retsstat osv. – er de samme i den muslimske verden.

Vestens og den muslimske verdens værdier var altså de samme. Vi havde ikke noget at lære Mellemøsten på det område. Som han formulerede det i samme periode:

‘Befolkningen i Mellemøsten kender faktisk til demokrati, selv om demokratiet ganske rigtigt knægtes i mange sammenhænge. Men demokratiet praktiseres faktisk nogle steder. For eksempel har jeg selv været vidne til valg på universiteter i Mellemøsten, der foregik lige så demokratisk som på danske universiteter. Uanset at der sker mange forfærdelige ting i mellemøstlig politik, så er det ikke sådan, at medbestemmelse, demokrati og retsstat er ukendte eller forkastede idealer for flertallet af borgerne i Mellemøsten.

Vi kunne måske ligefrem tage ved lære af dem. Som han sagde i 2010:

‘Derfor er det også en myte, når danske kommentatorer hævder, at der ikke skulle være kulturel selvkritik i den arabiske verden. Der er masser. Betydeligt mere end herhjemme.’

Da det Arabiske Forår kom i 2011, og man fik smidt Mubarak på porten, havde vi et historisk øjeblik. Endelig ville vi få et nogenlunde troværdigt indtryk af, hvad der gemte sig i det muslimske, arabiske folkedyb. JSPs mangeårige besked til danskerne skulle nu stå sin prøve. Og han havde store forventninger til Mellemøstens fremtid:

‘Politik vil ikke blive udtrykt så religiøst. De arabiske parlamenter vil rumme mere ægte politiske konfrontationer, som forhåbentligt vil føre interessen væk fra identitetspolitik og over til valget mellem egentlige politiske alternativer.’

Samme år skulle den egyptiske befolkning for første gang blive hørt ved et (relativt) frit valg. Inden valget vurderede JSP, at islamisterne i Det Muslimske Broderskab havde bevæget sig temmelig langt fra sit gamle slogan ‘islam er både en religion og en stat’, og at danskerne havde et alt for dystert billede af partiet:

‘I min optik er Det Muslimske Broderskab ikke den enorme, dystre magt, som mange vil gøre dem til. Det er ikke for at være deres talsmand – de er ikke specielt tiltalende. Men den måde, man i Danmark taler om islamisme på, er præget af, at folk enten ikke interesserer sig for religion, eller at man bruger islamisme som skræmmebillede i en dansk debat.

Danskernes uvidenhed om religion gjorde altså, at vi havde et alt for negativt billede af Broderskabet, der ifølge JSP gennem en længere periode havde bevæget sig imod mere demokratiske og liberale positioner. Partiet ønskede en civil stat, hvor det kunne deltage på lige fod med andre partier inspireret af deres islamiske grundsyn, var vurderingen fra JPS. Hans fornemmelse af det egyptiske vælgerdyb lød således:

‘Så vidt jeg kan se, er det heller ikke sådan, at egypterne nu i stort antal vil gå hen og stemme på Broderskabet.’

I stedet forudså han et parlament præget af flere store blokke og modsatrettede interesser, hvor ét parti ikke ville dominere. Hvad skete der?

Det Egyptiske Broderskab fik 36,3 % af stemmerne, de moderate islamister 3,3 %, mens de ekstreme salafister løb med hele 28,8 %. JSP havde ellers i årevis fortalt danskerne, at de egyptiske salafister slet ikke var interesserede i parlamentarisk politik. Men her var de så med næsten en tredjedel af stemmerne. Alt i alt gik et massivt flertal af stemmerne – hele 69 % – til enten islamister eller endnu mere hardcore islamister.

(Morsi-tilhængere, ca. 2012; Foto: ISO)

Ved præsidentvalget løb Broderskabets Morsi med 52 % af de egyptiske stemmer. Tidligere på året havde partiet godt nok lovet, at man slet ikke ville stille med en præsidentkandidat, hvilket JSP dengang havde set som bevis på, at de ikke ønskede at forplumre den demokratiske udvikling.

Efter i årtier at have belært danskerne om, at de overvurderede islams rolle i den arabiske verden – der ifølge JSP allerede abonnerede på de samme værdier som i Vesten – viste det sig, at danskerne havde ret, og JSP tog fejl. Over to tredjedele af det egyptiske vælgerkorps gik ikke til valgurnerne med deres nationale eller professionelle identitet, men med deres religiøse.

Og hvad så med Broderskabet? Havde danskerne virkelig et alt for dystert billede af det parti, JSP år efter år havde observeret bevæge sig i en mere og mere liberal, pragmatisk og demokratisk retning? Måske var Broderskabets islamisme slet ikke så slem? I 1998 havde Information refereret JSP for følgende synspunkt:

‘I virkeligheden har Islam nemlig mange af de samme idealer og principper for ytringsfrihed, som findes i Vesten i dag.’

Et lignende budskab havde han gentaget i 2011:

‘Der er ikke noget i islam, der forhindrer demokrati’

Alt dette kunne jo tyde på, at det var en falsk modsætning mellem Broderskabets islamisme og vestlige værdier, danskerne så. JSP havde selv fortalt os, at der trods en svag demokratisk historie alligevel var en stærk tradition for ideologisk tolerance i den arabiske verden:

‘Den arabiske verden har en stærk tradition for, at ideologisk uenighed udkæmpes med ord og ikke med våben.’

Måske ville denne stærke tradition vise sig, og danskernes dystre skepsis gøres til skamme?
Hvad skete der?

Broderskabets præsident Morsi gik straks i gang med at svække domstolenes magt og lave en ny forfatning, der skar kraftigt i egypternes borgerrettigheder på en række områder. Særligt kvinder og minoriteter blev stillet ringere. Og Shariaens position som lovgivningens udgangspunkt blev styrket. I overensstemmelse med denne blev religionsfriheden kun tildelt ‘bogens folk’, jøder, kristne og muslimer. Og religiøse (muslimske) institutioners magt og privilegier blev udvidet. Morsi nåede ikke langt. I 2013 blev han væltet, da general Sisi overtog magten ved et militærkup, der kostede mindst 817 mennesker livet.

Den stærke, arabiske tradition for at udkæmpe ideologisk uenighed med ord frem for våben lod vente på sig. Egypten var vendt tilbage til sin præ-revolutionære tilstand med en stærk mand i spidsen – hvilket ellers gik imod JSPs diagnose fra året før, hvor han sagde følgende til Ræson:

‘Én samlende leder kan ikke længere stå i spidsen som alfaderlig figur i de arabiske lande. Folk kræver medbestemmelse.’

Hvor langt Morsi, Broderskabet og salafisterne ville være nået med islamiseringen af landet, kan vi kun gætte på. Men vi kan nok godt besvare spørgsmålet: Var danskernes indtryk af det Muslimske Broderskab for dystert? Nej.

Det leder til svaret på et sidste, retorisk spørgsmål, som JSP selv formulerede, da han i 2011 gav min kollega Klaus Wivel genmæle på en kritisk kommentar:

‘Men er det ikke lidt forsimplet at tro, at verden er opdelt i dem, der ved noget om islam men ikke kan tænke kritisk, og så dem der som Klaus Wivel selv ikke ved meget, men til gengæld kan gennemskue det hele?’

Jo, det er nok forsimplet at tro. Men nogle gange er det tilfældet.



9. juli 2017

SUF’er: Alle der forsvarer ‘kapitalismens interesser’ er legitime mål, systemet undertrykker os dagligt

Ideologi betyder stort set intet for højre side i folketinget. På Facebook kommenterer Søren Pape Poulsen, landets konservative justitsminister, de igangværende gadeoptøjer i Hamborg. De hærgende beskrives som ‘vanvittige voldsbøller’, en politisk neutral etikette, ikke væsensforskellig fra Pernille Skippers skønsang om fokusflyttende ‘idioter’. Når en konservativ minister formulerer sig som en stålsat trotskist, så er der en iboende ubalance.

De tre danskere, der har været interviewet i medier har alle været højtplacerede i Socialistisk Ungdomsfront, og er i sagens natur revolutionære venstreekstremister. TV2 Online bragte i går et længere interview med Jeanette Kusk, og præsenterede hende som ‘landsledelsesmedlem af SF-ungdom’, hvad enhver kunne se var resultatet af dårlig googling. Det er nu rettet til det apolitiske ‘aktivist og studerende’. Danskerne må ganske enkelt ikke vide at hun er organiseret venstreekstremist, og sidste år ved samme tid var ‘fredsvagt’ i Palæstina for ISM, der uden blusel samarbejder med palæstinensiske terrorgrupper.

(Collage: Jeanette Kusk, Socialistisk Ungdomsfront)

Hun har ganske vist været medlem af SFU, men har adskillige tråde til Socialistisk Ungdomsfront, og står på deres hjemmeside dags dato listet som ‘Jyllandssekretær (Århus)’. Det forklarer fint hendes anti-demokratiske udtalelser til TV2 Online – Dansk aktivist efter voldelige demonstrationer: Politiet fik det til at løbe af sporet.

“- Men det er nødvendigt med civil ulydighed for, at vi får vores stemme igennem og for, at vi kan råbe medierne og politikerne op, siger Jeanette Kusk, der er aktivist og studerende til TV 2. …

Det er ikke meningen, at Hamborg skal ligne en krigszone, men det er vigtigt at vide, at civil ulydighed er noget af det, der har vundet allerflest kampe igennem historien, siger hun. …

– Vi prøver at råbe nogen op og ved hjælp af civil ulydighed, prøver vi på at skabe en bevægelse og en stemme til masserne og ikke kun til de få, som sidder på magten. Og ja, der er blevet smadret nogle banker og nogle andre ting, som bevarer kapitalismens interesser. Og der er blevet angrebet tilbage, når politiet har angrebet, men det er fuldstændig validt at gøre, når man bliver angrebet, og det er fuldstændig validt at udøve civil ulydighed, når man bliver undertrykt hver eneste dag af det system, som vi lever i.

– Jeg tror primært, det er løbet af sporet, fordi der har været en så voldsom retorik fra politiet… Og jeg tror også, at mange af de ting, der er blevet smadret ikke, kun er smadret af aktivister, men også af vandkanoner. tåregasgranater, peberspray og knipler. …

Ifølge Jeanette Kusk bliver butikkerne et acceptabelt mål for hærværk, fordi det er muligt at nå ind til de egentlige magthavere.

– Det er en måde at vise vores utilfredshed med systemet… Det får i det mindste noget opmærksomhed i pressen, og det får nogen til at spørge, hvorfor vi gør det her, og hvilke interesser vi har, og hvordan vi som masse, som venstrefløj, godt vil have, at verden udvikler sig, siger Jeanette Kusk.”

(‘Rooftop koreans’: Koreanere forsvarer deres butikker under LA Riots, 30. april 1992; Mere: Reddit, YT)

Apropos.

“Hvis folk gjorde sådan i Egypten, så ville de blive skudt. Staten stiller alt til rådighed; Bolig, arbejdsløshedsunderstøttelse og uddannelse. Alligevel er de her folk ikke glade. Jeg forstår det ikke.” (Ibrahim Ali, 29-årig egyptisk flygtning; BT)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper