16. august 2017

Søren K. Villemoes gennemgår Skovgaard-Petersens ekspertanalyser om Islam, islamisme og Egypten

Weekendavisens Søren K. Villemoes skriver på Facebook, at danske islamforskere har set sig sure på avisen, og ingen vil i debat med ham: “Ethvert kritisk spørgsmål opfattes som et personangreb.” Som en konsekvens heraf, har han gennemgået professor Jakob Skovgaard-Petersens udtalelser til medierne, og begået en yderst interessant kommentar. Konkret kritik af navngivne forskere, når sjældent overfladen i Danevang.

Det ligner lidt mit historiespeciale om Jørgen Bæk Simonsen, men jeg har ladet mig fortælle, at Skovgaard-Petersen ikke er drevet af ideologi. Islam-apologi fra øverste skuffe, ikke desto mindre. Den er lidt lang for formatet, men bør læses i sin helhed.

Som lovet: KRITIK AF PROFESSOREN

Professor Jakob Skovgaard-Petersen (JSP) er en ekstremt belæst og vidende mand, der indiskutabelt er en af vores førende eksperter på den arabiske verden og islam. Han har tjek på detaljer, anekdoter, obskure skikkelser og begivenheder, de færreste er bekendt med. I kraft af sin forskning, sin tid som leder af Dansk-Egyptisk Dialog-Institut, sit enorme netværk og sit store kendskab til regionen er han en kæmpe kapacitet, der sidder inde med en stor og detaljerig viden.

Men det er ingen garanti for, at man har fat i den lange ende, når det kommer til overordnede analyser af mere generel karakter. Historien har vist, at JSP grundlæggende har taget fejl i sin opfattelse af islams betydning for almindelige mennesker i Mellemøsten.

JSPs forskning og diplomatiske arbejde vil jeg ikke forholde mig til her. Det følgende omhandler kun hans rolle som ekspert i de danske medier. Her har han igennem de sidste årtier adskillige gange gjort det klart, at danskerne generelt har en forkert opfattelse af muslimer i Mellemøsten. Han har gentaget det mange gange. Dette citat, fra dengang han tiltrådte som leder af Dansk-Egyptisk Dialog-Institut i 2005, opsummerer hans synspunkt:

I Danmark er der en tendens til at forklare alt med islam, og i flere tilfælde er det ikke relevant. Man opfatter islam som et sæt af doktriner, som folk følger, og ikke som en religion, som folk tager stilling til. I Danmark opfatter man det sådan, at folk i denne del af verden har en primær identitet som muslimer, og at den er langt vigtigere end deres nationale eller professionelle identitet. Det er en meget grov forenkling, og derfor vil danskerne kunne blive klogere af denne dialog.’

Naturligvis skal man ikke forklare alt med islam (hvilket da også er en karikeret opfattelse af danskernes syn på Mellemøsten). Men omvendt skal man heller ikke undlade at forklare noget med islam. Overvurderede danskerne islams betydning i Mellemøsten? Eller var det snarere JSP, der undervurderede samme?

Ifølge ham havde vi et værdifællesskab med den muslimske verden, som danskerne ikke forstod. Som han formulerede det kort efter angrebet d. 11. september 2001:

‘Vi har meget mere til fælles med muslimerne, end mange tror. Når folk beskriver det her som et angreb på Vestens værdier, kan det selvfølgelig godt være, at de mennesker, der står bag, ser det på den måde, men de værdier, mange ser som vestlige – tolerance, retsstat osv. – er de samme i den muslimske verden.

Vestens og den muslimske verdens værdier var altså de samme. Vi havde ikke noget at lære Mellemøsten på det område. Som han formulerede det i samme periode:

‘Befolkningen i Mellemøsten kender faktisk til demokrati, selv om demokratiet ganske rigtigt knægtes i mange sammenhænge. Men demokratiet praktiseres faktisk nogle steder. For eksempel har jeg selv været vidne til valg på universiteter i Mellemøsten, der foregik lige så demokratisk som på danske universiteter. Uanset at der sker mange forfærdelige ting i mellemøstlig politik, så er det ikke sådan, at medbestemmelse, demokrati og retsstat er ukendte eller forkastede idealer for flertallet af borgerne i Mellemøsten.

Vi kunne måske ligefrem tage ved lære af dem. Som han sagde i 2010:

‘Derfor er det også en myte, når danske kommentatorer hævder, at der ikke skulle være kulturel selvkritik i den arabiske verden. Der er masser. Betydeligt mere end herhjemme.’

Da det Arabiske Forår kom i 2011, og man fik smidt Mubarak på porten, havde vi et historisk øjeblik. Endelig ville vi få et nogenlunde troværdigt indtryk af, hvad der gemte sig i det muslimske, arabiske folkedyb. JSPs mangeårige besked til danskerne skulle nu stå sin prøve. Og han havde store forventninger til Mellemøstens fremtid:

‘Politik vil ikke blive udtrykt så religiøst. De arabiske parlamenter vil rumme mere ægte politiske konfrontationer, som forhåbentligt vil føre interessen væk fra identitetspolitik og over til valget mellem egentlige politiske alternativer.’

Samme år skulle den egyptiske befolkning for første gang blive hørt ved et (relativt) frit valg. Inden valget vurderede JSP, at islamisterne i Det Muslimske Broderskab havde bevæget sig temmelig langt fra sit gamle slogan ‘islam er både en religion og en stat’, og at danskerne havde et alt for dystert billede af partiet:

‘I min optik er Det Muslimske Broderskab ikke den enorme, dystre magt, som mange vil gøre dem til. Det er ikke for at være deres talsmand – de er ikke specielt tiltalende. Men den måde, man i Danmark taler om islamisme på, er præget af, at folk enten ikke interesserer sig for religion, eller at man bruger islamisme som skræmmebillede i en dansk debat.

Danskernes uvidenhed om religion gjorde altså, at vi havde et alt for negativt billede af Broderskabet, der ifølge JSP gennem en længere periode havde bevæget sig imod mere demokratiske og liberale positioner. Partiet ønskede en civil stat, hvor det kunne deltage på lige fod med andre partier inspireret af deres islamiske grundsyn, var vurderingen fra JPS. Hans fornemmelse af det egyptiske vælgerdyb lød således:

‘Så vidt jeg kan se, er det heller ikke sådan, at egypterne nu i stort antal vil gå hen og stemme på Broderskabet.’

I stedet forudså han et parlament præget af flere store blokke og modsatrettede interesser, hvor ét parti ikke ville dominere. Hvad skete der?

Det Egyptiske Broderskab fik 36,3 % af stemmerne, de moderate islamister 3,3 %, mens de ekstreme salafister løb med hele 28,8 %. JSP havde ellers i årevis fortalt danskerne, at de egyptiske salafister slet ikke var interesserede i parlamentarisk politik. Men her var de så med næsten en tredjedel af stemmerne. Alt i alt gik et massivt flertal af stemmerne – hele 69 % – til enten islamister eller endnu mere hardcore islamister.

(Morsi-tilhængere, ca. 2012; Foto: ISO)

Ved præsidentvalget løb Broderskabets Morsi med 52 % af de egyptiske stemmer. Tidligere på året havde partiet godt nok lovet, at man slet ikke ville stille med en præsidentkandidat, hvilket JSP dengang havde set som bevis på, at de ikke ønskede at forplumre den demokratiske udvikling.

Efter i årtier at have belært danskerne om, at de overvurderede islams rolle i den arabiske verden – der ifølge JSP allerede abonnerede på de samme værdier som i Vesten – viste det sig, at danskerne havde ret, og JSP tog fejl. Over to tredjedele af det egyptiske vælgerkorps gik ikke til valgurnerne med deres nationale eller professionelle identitet, men med deres religiøse.

Og hvad så med Broderskabet? Havde danskerne virkelig et alt for dystert billede af det parti, JSP år efter år havde observeret bevæge sig i en mere og mere liberal, pragmatisk og demokratisk retning? Måske var Broderskabets islamisme slet ikke så slem? I 1998 havde Information refereret JSP for følgende synspunkt:

‘I virkeligheden har Islam nemlig mange af de samme idealer og principper for ytringsfrihed, som findes i Vesten i dag.’

Et lignende budskab havde han gentaget i 2011:

‘Der er ikke noget i islam, der forhindrer demokrati’

Alt dette kunne jo tyde på, at det var en falsk modsætning mellem Broderskabets islamisme og vestlige værdier, danskerne så. JSP havde selv fortalt os, at der trods en svag demokratisk historie alligevel var en stærk tradition for ideologisk tolerance i den arabiske verden:

‘Den arabiske verden har en stærk tradition for, at ideologisk uenighed udkæmpes med ord og ikke med våben.’

Måske ville denne stærke tradition vise sig, og danskernes dystre skepsis gøres til skamme?
Hvad skete der?

Broderskabets præsident Morsi gik straks i gang med at svække domstolenes magt og lave en ny forfatning, der skar kraftigt i egypternes borgerrettigheder på en række områder. Særligt kvinder og minoriteter blev stillet ringere. Og Shariaens position som lovgivningens udgangspunkt blev styrket. I overensstemmelse med denne blev religionsfriheden kun tildelt ‘bogens folk’, jøder, kristne og muslimer. Og religiøse (muslimske) institutioners magt og privilegier blev udvidet. Morsi nåede ikke langt. I 2013 blev han væltet, da general Sisi overtog magten ved et militærkup, der kostede mindst 817 mennesker livet.

Den stærke, arabiske tradition for at udkæmpe ideologisk uenighed med ord frem for våben lod vente på sig. Egypten var vendt tilbage til sin præ-revolutionære tilstand med en stærk mand i spidsen – hvilket ellers gik imod JSPs diagnose fra året før, hvor han sagde følgende til Ræson:

‘Én samlende leder kan ikke længere stå i spidsen som alfaderlig figur i de arabiske lande. Folk kræver medbestemmelse.’

Hvor langt Morsi, Broderskabet og salafisterne ville være nået med islamiseringen af landet, kan vi kun gætte på. Men vi kan nok godt besvare spørgsmålet: Var danskernes indtryk af det Muslimske Broderskab for dystert? Nej.

Det leder til svaret på et sidste, retorisk spørgsmål, som JSP selv formulerede, da han i 2011 gav min kollega Klaus Wivel genmæle på en kritisk kommentar:

‘Men er det ikke lidt forsimplet at tro, at verden er opdelt i dem, der ved noget om islam men ikke kan tænke kritisk, og så dem der som Klaus Wivel selv ikke ved meget, men til gengæld kan gennemskue det hele?’

Jo, det er nok forsimplet at tro. Men nogle gange er det tilfældet.



9. juli 2017

SUF’er: Alle der forsvarer ‘kapitalismens interesser’ er legitime mål, systemet undertrykker os dagligt

Ideologi betyder stort set intet for højre side i folketinget. På Facebook kommenterer Søren Pape Poulsen, landets konservative justitsminister, de igangværende gadeoptøjer i Hamborg. De hærgende beskrives som ‘vanvittige voldsbøller’, en politisk neutral etikette, ikke væsensforskellig fra Pernille Skippers skønsang om fokusflyttende ‘idioter’. Når en konservativ minister formulerer sig som en stålsat trotskist, så er der en iboende ubalance.

De tre danskere, der har været interviewet i medier har alle været højtplacerede i Socialistisk Ungdomsfront, og er i sagens natur revolutionære venstreekstremister. TV2 Online bragte i går et længere interview med Jeanette Kusk, og præsenterede hende som ‘landsledelsesmedlem af SF-ungdom’, hvad enhver kunne se var resultatet af dårlig googling. Det er nu rettet til det apolitiske ‘aktivist og studerende’. Danskerne må ganske enkelt ikke vide at hun er organiseret venstreekstremist, og sidste år ved samme tid var ‘fredsvagt’ i Palæstina for ISM, der uden blusel samarbejder med palæstinensiske terrorgrupper.

(Collage: Jeanette Kusk, Socialistisk Ungdomsfront)

Hun har ganske vist været medlem af SFU, men har adskillige tråde til Socialistisk Ungdomsfront, og står på deres hjemmeside dags dato listet som ‘Jyllandssekretær (Århus)’. Det forklarer fint hendes anti-demokratiske udtalelser til TV2 Online – Dansk aktivist efter voldelige demonstrationer: Politiet fik det til at løbe af sporet.

“- Men det er nødvendigt med civil ulydighed for, at vi får vores stemme igennem og for, at vi kan råbe medierne og politikerne op, siger Jeanette Kusk, der er aktivist og studerende til TV 2. …

Det er ikke meningen, at Hamborg skal ligne en krigszone, men det er vigtigt at vide, at civil ulydighed er noget af det, der har vundet allerflest kampe igennem historien, siger hun. …

– Vi prøver at råbe nogen op og ved hjælp af civil ulydighed, prøver vi på at skabe en bevægelse og en stemme til masserne og ikke kun til de få, som sidder på magten. Og ja, der er blevet smadret nogle banker og nogle andre ting, som bevarer kapitalismens interesser. Og der er blevet angrebet tilbage, når politiet har angrebet, men det er fuldstændig validt at gøre, når man bliver angrebet, og det er fuldstændig validt at udøve civil ulydighed, når man bliver undertrykt hver eneste dag af det system, som vi lever i.

– Jeg tror primært, det er løbet af sporet, fordi der har været en så voldsom retorik fra politiet… Og jeg tror også, at mange af de ting, der er blevet smadret ikke, kun er smadret af aktivister, men også af vandkanoner. tåregasgranater, peberspray og knipler. …

Ifølge Jeanette Kusk bliver butikkerne et acceptabelt mål for hærværk, fordi det er muligt at nå ind til de egentlige magthavere.

– Det er en måde at vise vores utilfredshed med systemet… Det får i det mindste noget opmærksomhed i pressen, og det får nogen til at spørge, hvorfor vi gør det her, og hvilke interesser vi har, og hvordan vi som masse, som venstrefløj, godt vil have, at verden udvikler sig, siger Jeanette Kusk.”

(‘Rooftop koreans’: Koreanere forsvarer deres butikker under LA Riots, 30. april 1992; Mere: Reddit, YT)

Apropos.

“Hvis folk gjorde sådan i Egypten, så ville de blive skudt. Staten stiller alt til rådighed; Bolig, arbejdsløshedsunderstøttelse og uddannelse. Alligevel er de her folk ikke glade. Jeg forstår det ikke.” (Ibrahim Ali, 29-årig egyptisk flygtning; BT)



1. juni 2017

Licensfinansieret Ramadan-reklame: Husk at dine muslimske kammerater ikke må spise eller drikke

Ramadanen er højsæson for islam-apologi, og minsanten om ikke den licensfinansierede børnekanal DR Ultra i år mobiliserer med en ‘webdokumentar’ om 12-årige Hassan, der faster for første gang. I en animeret teaser til programmet, som man kan se på DR.dk, så handler Ramadanen om ‘velgørenhed’, ‘venlighed’ og ‘tilgivelse’.

Som ikke-muslim, så er det altså en rigtig godt ting at huske på, at dine muslimske kammerater ikke må spise eller drikke om dagen. … Når ramadanen er slut, så holder muslimerne en stor fest, lidt ligesom når kristne fejrer jul. Festen kaldes for eid…” (Hassan Ekstra, Hvad er ramadan, 2017)

Årets Ramadan startede i fredags, og begyndte helt efter bogen med brutal nedslagtning af 29 koptiske kristne. Tre børn overlevede angrebet. Den ene kunne være den utrøstelige 10-12 årige dreng på billedet herunder, der mistede sine forældre. Lad os kalde ham ‘Christian’.

(Forældreløs kristen dreng, offer for Ramadan-terror, Egypten, 26. maj 2017; Foto: Images)

“Only three children survived the attack, the Copts United news portal reported. The victims were on their way to visit a monastery to pray. Survivors claimed the killers left behind flyers about the holy Muslim month of Ramadan, which begins Friday evening.” (Foxnews, 26. maj 2017)

Oploadet Kl. 17:08 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


27. maj 2017

Bonnichsen og den ubekvemme virkelighed: Islamisk Stat myrder kristne fordi de er kristne…

“Ingen kan forestille sig, hvor meget de hader os”, lød det fra tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen efter mandagens terrorangreb i Manchester. Han manede derefter til selvransagelse, og forklarede at politiske initiativer mod potentielle terrorister kan virke radikaliserende. Vi skulle lægge mere vægt på ‘den fremstrakte hånd’.

Meanwhile in Egypt…

(Islamisk Stat-jihadister likviderer kristne koptere, Minya, Egypten, 26. maj 2017; Foto: Daily Mail)

“Children are among at least 28 people massacred in Egypt and dozens more injured after gunmen opened fire on a bus carrying Coptic Christians. … The Christians’ bus was blocked by three vehicles before the militants opened fire, as it travelled through the Minya region towards Maghagha. Television footage showed a bus raked with bullets and with its windows smashed, surrounded by bodies covered in black plastic sheets. Local reports said only three children survived.”(Independent, 26. maj 2017)

“Isis has claimed responsibility for an attack on a bus carrying Coptic Christians which left 29 people, including children, dead.” (Independent, 27. maj 2017)

“‘The terrorists got in the bus and began shooting,’ said Bishop Makarios, the the highest Coptic church official in Minya. ‘The injuries are straight shots in the head, body and the neck.‘ Images circulating from the scene showed bodies lying on blood-stained sand. Children aged two and four were among the victims, according to a list of victims released by the governorate of Minya.” (The Guardian, 26. maj 2017)

“Gunmen asked are you #Muslim or #Christian? We said: Christian. So they shot us. (dreng til arabisk tv, Twitter, 27. maj 2017)

Oploadet Kl. 19:17 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


10. april 2017

Egypten: Islamisk Stat bomber to kirker Palmesøndag – ‘Ekspert’: “De kristne er ikke så meget målet.”

Mere end 40 døde Palmesøndag ved to seperate bombeangreb rettet mod koptiske kirker i multi-religiøse Egypten. Jyllands-Posten har i denne anledning spurgt ‘Egypten-forsker’ Jakob Erle (tidl. PFLP-støtte), hvorfor kristne var målet. Det handlede ifølge Erle, om at svække al-Sisis styre: “De kristne er ikke så meget målet… Det kristne mindretal er bare et redskab i forsøget på at ramme det styre.” Man græmmes.

Fra New York Times (via Andrew Bolt)

The Islamic State group claimed responsibility for both attacks in a statement via its Aamaq news agency, having recently signaled its intention to escalate a campaign of violence against Egyptian Christians.

The first explosion occurred about 9:30 at St. George’s Church in the Nile Delta city of Tanta, 50 miles north of Cairo, during a Palm Sunday Mass. Security officials and a witness said that a suicide bomber had barged past security measures and detonated his explosives in the front pews, near the altar.

At least 27 people were killed and 71 others injured, officials said.

Hours later, a second explosion occurred at the gates of St. Mark’s Cathedral in the coastal city of Alexandria. That blast killed 13 people and wounded 21 others, the Health Ministry said.”

(St. George’s Church, Tanta, lidt nord for Kairo, Egypten)

Oploadet Kl. 10:33 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


12. august 2016

OL i Rio : Egyptisk judo-kæmper nægtede at give hånd til israelsk overmand – buhet ud af tilskuere…

Selvom egyptiske Islam El Shahaby tabte til en israeler, så reddede han efter egen opfattelse, sikkert lidt af æren ved demonstrativt at sætte sig ud over den olympiske ånd. Gensidig respekt har intet med Islam at gøre. Fra Times of Israel – Egyptian judoka loses to Israeli, refuses to shake hands.

“Iraeli judoka Or Sasson defeated Egyptian rival Islam El Shahaby in the first round of the men’s over-100kg competition at the Rio Games on Friday, and was left standing when his opponent refused to shake his hand at the end of the match. …

El Shehaby had been well beaten but stood impassively and then backed away as Sasson tried to shake his hand.

As he left the mat area, El Shehaby was called back to the center by the referee to bow. But he was then loudly jeered out of the arena by angry supporters. He later announced he was quitting judo.”

(Israelske Or Sasson giver hånden til egyptiske Islam El Shehaby, der afviser)

Sunday, the head of Lebanon’s Olympic Committee was summoned by the Games’ organizers for a dressing down, following a kerfuffle with the Israeli delegation after the two teams were told to share a bus to the opening ceremony Friday night.

The Lebanese delegation refused to allow the Israeli players to board the bus, leading to a spat that injected politics into the Games’ opening. Eventually, organizers put Israel on a separate bus.”

Oploadet Kl. 22:57 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


9. august 2016

Kulturmøde i Rio

Det kommer ikke til at ske, men skulle jeg bruge et par timer på de igangværende Olympiske Lege, så ville det være kvindernes beachvolley-turnering. Her et foto fra mandagens kamp mellem Tyskland og Egypten. Det taler for sig selv.

(Rio, Brasilien, 8. august 2016)

“Although the International Volleyball Federation used to have standards regulating the size of uniforms, those were loosened heading into the London 2012 Olympics to allow full sleeves and leggings. FIVB spokesman Richard Baker said on Sunday night that the move was made to open up the game culturally.” (Daily Mail, 8. august 2016)

Oploadet Kl. 03:17 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


26. april 2016

Regeringsbærende svensk parti infiltreret af islamister: Mehmet Kaplan, Salahaden Raoof, Yasri Khan…

For femten år siden forsøgte pakistanske medlemmer af Minhaj ul-Quran (‘På Koranens Vej’), at infiltrere Det Radikale Venstre. Der kom dog fokus på problematikken, og forsøget strandede. Sverige har aldrig haft et opgør med andet end med Sverigedemokraterna, der i seneste Yougov-måling står til at få hele 28,8 procent.

Det skandaleramte Miljöpartiet skaber bunden med 4,2 procent. De fleste af sagerne nævnt herunder kendes fra svenske blogs og Snaphanen, men det er nu alligevel et fint lille oprids Ekstra Bladet giver af islamisters infiltration af det regeringsbærende venstrefløjsparti – Skandale efter skandale: Er svensk regeringsparti infiltreret af rabiate islamister?.

En minister gik af efter at være blevet set i selskab med islamister, partiets repræsentanter hilser med islamistisk håndtegn, formanden kalder terrorangrebet 9/11 for ‘en ulykke’, andre nægter at give kvinder hånd. Miljøpartiet er i krise.

En række spektakulære begivenheder den seneste uger har rejst en mistanke i Sverige om, at Miljøpartiet kan være infiltreret af islamister. Miljøpartiet har i halvandet år været en del af statsminister Stefan Löfvens rødgrønne regering i Sverige og har seks ministerposter.

For en uge siden måtte den svenske boligminister, Mehmet Kaplan, gå af efter at have sammenlignet Israel med Nazityskland og efter offentliggørelsen af et billede, hvor han ses til en middag med flere yderligtgående islamister.

… En anden repræsentant for Miljøpartiet, Yasri Khan, som er generalsekretær i organisationen Svenske Muslimer for Fred og Retfærdighed, nægtede senere på ugen at give hånd til at en kvindelig reporter på TV4 og røg ud i et stormvejr, som fik ham til at trække sig fra alle poster i partiet.

(Salahaden Raoof gør ‘rabia’-hilsen under SVT2-dækning af Almedalen, 2015; Foto: Youtube)

“Det Muslimske Broderskab har forsøgt at holde håndtegnet i live blandt andet ved at afholde en international ‘Rabaa-dag’. Hærens bestræbelser på at afskaffe håndtegnet har dog vist sig at bære frugt, for håndtegnet benyttes ikke længere af andre end broderskabet selv.” (Kommunikationsforum, 2015)

(Mehmet Kaplan med Grå Ulve-ledere, 2015; Foto: Aftenbladet; se evt. også Milli Göris-møde, 2014)

(Yasri Khan nægter at give kvindelig TV4-reporter hånden, 2016; Foto: Aftonbladet)

“Det er tydeligt, at de forsøger at komme ind og få tillidsposter. … Jeg ser en lighed med, hvordan sovjetkommunismen agerede under Den Kolde Krig, når man forsøgte at infiltrere forskellige demokratiske partier. Den samme metodik kan man se virkningen af i dag, når folk, som står Det Muslimske Broderskab nær – et islamistisk parti, åbenbart får et stort fodfæste i Miljøpartiet.” (Lars Nicander, Center for Asymmetric Threat Studies)

Oploadet Kl. 01:45 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


6. december 2015

Ebrahim: “Jeg vil vitterligt gerne være dansker, men vil samtidig holde fast i mine rødder og religion.”

16-årige Ebrahim Said fik prygl i medierne for sit læserbrev om ‘kvindens ansvar for voldtægt’. Herunder lidt fra en kommentar hvor han problematiserer, at danskerne ikke betragter ham som dansker på grund af hans islamiske identitet. Problemet er, skåret ind til benet, at den dag han betragtes som dansker af andre danskere, må kvinder gå med slør i det offentlige rum for at være i fred for Koran-tro. Må det aldrig ske.

Ebrahim Said i Berlingske – Jeg er hverken dansker eller egypter.

“I sommer besøgte jeg for første gang min familie i Egypten efter otte års fravær. Men det land, jeg betragtede som mit hjemland, var i virkeligheden et fremmed land. Jeg kunne hverken sproget eller kendte skikke, normer eller adfærdsregler. Min familie skævede til mig. Jeg blev omtalt som dansker, skønt jeg i alle mine år i Danmark blev omtalt som egypter. Min familie vidste med andre ord ikke, hvordan de skulle forholde sig til mig, fordi jeg ganske enkelt ikke er en af dem. Selv om jeg i 16 år havde troet, jeg var en af dem.

Jeg var identitetsløs, umenneskeliggjort i denne verden. Jeg anede slet ikke, hvor jeg hørte til. I Danmark var jeg egypter, og i Egypten var jeg dansker. Fremmed i begge lande. …

Nu forstår jeg endelig, hvorfor jeg i 7. klasse holdt fast i islam. Da de andre blev konfirmeret, brugte de fleste af mine klassekammerater deres penge på sejt tøj, PlayStation og mobiltelefoner. … Kunne jeg ikke bare opgive min religion i én dag og derefter søge tilgivelse nede i moskéen?
Men det var ikke blot religionen, der ville været blevet sat over styr. Også min identitet. …

Jeg vil vitterligt gerne være dansker, men vil samtidig holde fast i mine rødder og religion. Jeg er identitetshjemløs og ved ganske enkelt ikke, hvor jeg hører hjemme. Men måske du kan fortælle mig, hvor mit hjem er?”

Oploadet Kl. 10:47 af Kim Møller — Direkte link64 kommentarer


16. juni 2015

Reda Aly, 49-årig muslim: “Jeg er nationalist. Jeg stemmer Dansk Folkeparti. De siger tingene direkte..”

Det kan umiddelbart virke som et paradoks, men hvorfor skulle indvandrere en bloc foretrække at bo i en nordlig provins af Arabien. Interview med en DF-stemmende 49-årig egypter i BT – Reda Aly er muslim: Derfor stemmer jeg Dansk Folkeparti.

“Torsdag spadserer Reda Aly, 49 år, fra sit hjem i Ryparken hen på sine børns skole i Emdrup for at stemme. Han glæder sig.

‘Jeg er nationalist. Jeg stemmer Dansk Folkeparti. De siger tingene direkte, og som de er. De er ikke så bløde.’

Han er muslim, og hans kone bærer tørklæde. …

‘… Jeg tænker ikke så meget på mig selv – jeg tænker på, hvilket land mine børn skal overtage en dag. …’

Socialdemokraterne, de Radikale og Venstre taler om EU, som om EU var helligt. Man skulle tro, EU var deres koran. I stedet burde vi forklare EU, at vi ønsker ordentlige danske arbejdspladser.’

… En stor del af Reda Alys venner stemmer også Dansk Folkeparti, bedyrer han.

‘»Vi har ikke råd til at hjælpe alle dem, der kommer. Alle dem, der kommer, skal kun have midlertidigt ophold. Dem der bliver dygtige og tager en uddannelse – dem skal vi beholde. Dem, der ikke kan klare sig selv – dem sender vi hjem til deres familie, når der bliver lidt fredeligere i deres hjemlande. Men EU er en del af problemet. EU tror, man kan leve af menneskerettigheder og frihed. Og pludselig er det os, der står med problemet.'”

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper