20. september 2018

Ekstra bladet om Donald Trumps penis: “‘Den har et kæmpe svampehoved. Lidt ligesom en paddehat.'”

Ekstra Bladet får i år 17,5 millioner kroner i mediestøtte. Det er lige præcis 17,5 millioner kroner for meget. Endnu en underlødig ‘historie’ fra Ekstra Bladet, der har sakset en clickbaiter fra engelske The Guardian – Pornostjerne afslører: Sådan ser præsidentens penis ud.

“‘Han ved godt, at han har en usædvanlig penis.’

‘Den har et kæmpe svampehoved. Lidt ligesom en paddehat.’

Derudover er præsidentens penis ‘mindre end gennemsnittet,’ men ikke ‘exceptionelt lille.’

Sådan beskriver den amerikanske pornostjerne Stormy Daniels udseendet på Donald Trumps ædlere del. Uddraget er fra den erotiske skuespillerindens bog, Full Disclosure, som den britiske avis The Guardian er kommet i besiddelse af, til trods for at den end ikke er udkommet endnu.”

(Stephanie Clifford aka ‘Stormy Daniels, tidl. pornomodel; Foto: The Atlantic)

“Trump i penis-forsvar: – Er mine hænder små?” (EB.dk, 4. marts 2016)

Oploadet Kl. 14:47 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


15. august 2018

Boris Johnson og MSM’s burka-forsvar: ‘rudeness to muslims’ (UK) & ‘revser dansk burkaforbud’ (DK)

Der er flere måder hvorpå man kan tage den ideologiske temperatur på medierne. Man kan eksempelvis se på hvilke historier de giver fokus. Forleden skrev konservative Boris Johnson en kronik i Telegraph, hvor han med henvisning til et nyligt besøg i Danmark, undsagde det danske burkaforbud. I samme kronik sammenlignede han burka’en med ‘letter boxes’ og ‘bank robbers’. I England fik han hård medfart for hans negative syn på burka’en.

Johnson aims to normalise rudeness to Muslims – the easiest hate targets following Islamist terror attacks. In every society, racism is only dormant for as long as it stays socially unacceptable, but it’s a virus easily released by any contemptible politician willing to stoop so low.” (The Guardian, Polly Toynbee, 14. august 2018)

“Boris Johnson’s vile burka jokes have sparked a four-fold increase in race hate crime. Tell Mama, which tracks anti-Muslim violence, said there was a ‘direct link’ between him comparing Muslim women with ‘letter boxes’ and ‘bank robbers’ and a spike in abuse and threats made against women wearing hijabs or niqabs.” (The Mirror, 13. august 2018)

I Danmark heltekåres han omvendt for sin undsigelse af burkaforbuddet.

Boris Johnson kritiserer det danske burkaforbud (TV2.dk, 6. august 2018)

‘Åh Danmark, sikke et land’: Boris Johnson revser dansk burkaforbud (Politiken, 6. august 2018)

Hvad Boris Johnson skriver i et engelsk dagblad er ren indenrigspolitik, og burde ikke være en større sag. Faktisk vil jeg mene, at hans holdning til Danmark er ligeså irrelevant som den amerikanske komiker Lewis Black, der i 2014 gæstede Danmark, og sidste år medtog en sketch på albummet ‘Black to the future’. Klart sjovere…

(Lewis Black, amerikansk komiker)

Lewis Black: … I was lucky enough two years ago to perform in Copenhagen in Denmark. Copenhagen is a happy city. This is how happy they are. After I arrived that evening looking for entertainment I went down to the park and a band was playing. It turned out to be the military band. And they were playing ‘Dancing queen’. Yes sir, thats a country I can go to war with. (Copenhagen, Black to the future, 2017)

Oploadet Kl. 04:04 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


10. juni 2018

Pihl: “Fængslingen af Robinson er et voldsomt anslag mod grundlæggende retsstatsprincipper…”

Lørdagens demonstration i det centrale London til fordel for Tommy Robinson trak mere end 20.000 englændere på gaden, og England har i sandhed fået sin ‘Working Class Hero’. Det har været en svær begivenhed at dække for de engelske medier, for hvis de giver demonstrationen opmærksomhed, risikerer de at åbne op for noget de ikke kan styre. Venstreorienterede The Guardian nævner at der var ‘hundreder’ på gaden, Daily Mail satte antallet til tusind, hvorimod The Sun talte titusinder. Alle der ikke ignorerer, fokuserer på optøjer og anholdelser, og kalder i lighed med DR Nyheder de demonstrerende for ‘højreradikale’. Folk er ligeglade – MSM har mistet definitionsmagten.

(Englændere demonstrerer ved Downing Street, London; Foto: Youtube, se også RT)

Godt oprids af lektor Michael Pihl i Jyllands-Posten – Fængslingen af Robinson er et voldsomt anslag mod ytringsfriheden.

“Selv om man så godtager den tåbelige påstand om, at enhver reportage fra offentlig vej i nærheden af en britisk retsbygning pr. definition udgør en ’substantial risk’ – altså en overhængende risiko – for at påvirke den verserende retssag, er behandlingen af Robinson uden fortilfælde: Der er ingen, der har fået 13 måneders fængsel for at bryde et sådant påbud.

Får en mand en betinget dom for at køre for stærkt, skal han naturligvis kun i fængsel, hvis han igen bryder færdselsloven. Han kan ikke fængsles blot for at sætte sig bag et rat. Tommy Robinson skal også kun straffes med fængsel, hvis han med en betinget dom for foragt for retten igen optræder på en måde, der kan påvirke en uhildet retsproces.

Der er mange omstændigheder ved Robinson-sagen, der bør få alarmklokkerne til at bimle. Alene at Robinson udsættes for en så summarisk rettergang (vidner siger, at hele retssagen var forbi i løbet af minutter), og at han nægtes ret til at vælge sit eget forsvar, er en skandale i et retssamfund.

Men hvorfor skulle myndighederne være ude efter Tommy Robinson? Der er ingen tvivl om, at Robinson er en torn i kødet på de britiske myndigheder, som han i årevis respektløst har konfronteret med følgerne af Storbritanniens mislykkede multikulturelle eksperiment. Herunder ikke mindst de uhyggelige grooming-skandaler:

… i stedet for at slå ned på dem, der skaber balladen, islamister og Antifa, griber myndighederne konstant til den nemmere løsning: at lukke munden på ham, der siger den ubekvemme sandhed. Og dommen over Robinson ligner endnu et forsøg fra de britiske myndigheders side på at gennemtvinge en autoritær knægtelse af hans ytringsfrihed for at fratage de mennesker hans stemme, hvis sag han taler.

For det er langtfra første gang, myndighederne har været efter ham: I 2014 blev han idømt 18 måneders fængsel for at have opgivet ukorrekte bankoplysninger i forbindelse med et huslån. En voldsom straf for en mindre forseelse. Robinson advarede fængselsmyndighederne imod at anbringe ham i celle med muslimske ekstremister – hvilket de fluks gjorde: I Woodhill-fængslet blev han sat i en celle med voldelige islamister, der – i det øjeblik celledøren lukkede – overfaldt ham og forsøgte at myrde ham.

Da han i 2014 blev inviteret til at tale i studenterforeningen ved Oxford University, ville hans socialrådgiver og kommunale sagsbehandler absolut sætte grænser for, hvad han måtte sige. Bl.a. ville hun forhindre ham i at udtale sig om islam. Senere forsøgte hun at presse ham til at trække sig helt fra arrangementet, ved at antyde at hun kunne få tvangsfjernet hans børn, som hun påstod havde mystiske sår på knæene.

Politiet har gentagne gange forsøgt at presse ham ved at chikanere ham foran hans kone og mindreårige børn…

Fængslingen af Robinson er et voldsomt anslag mod grundlæggende retsstatsprincipper – ikke mindst ytringsfriheden. Dette anslag er så meget større, fordi det kommer fra de myndigheder, politi og retsvæsen, der har det som deres fremmeste opgave at beskytte borgeren mod overgreb og vilkårlighed. Der er al mulig grund til at tage pejling af sagen mod Tommy Robinson, for den kan let vise sig at være en kanariefugl i mineskakten. Den illustrerer nemlig, hvad der sker, når myndighederne i en blanding af misforstået hensyn til muslimske følelser og angst for terror sætter alt ind på at opretholde ro og orden for enhver pris.”



12. oktober 2017

Football Lads Alliance: Krigsveteran til 30.000+ fodboldfans – “As far as I’m concerned, we’re at war.”

Mandag skrev jeg her på siden, at Football Lads Alliance samlede 10.000 til lørdagens demonstration i London. Jeg gad ikke skabe en diskussion om antallet, men det var alt for lavt sat. Der var nok nærmere et sted mellem 30.000 og 40.000, langt flere end English Defence League kunne samle, da de stadig var aktiv.

Jeg pointerede, at demonstrationen ikke var omtalt i de danske medier, men det var en sandhed med modifikationer. Journalist Tom Carstensen har lavet en del om den nye bevægelse, herunder en længere podcast, hvor han blandt andet interviewet John Meighan, en Tottenham-fan, der sammen med den tidligere SAS-soldat Phil Campion talte til demonstrationen.

Tom Carstensen på Nordicbet.dk – Titusinder gik i FLA-demo i London – meget lidt i britiske medier.

“Det er bestemt ikke hverdagskost, at 30.000+ fodboldfans – en del af den hårdere slags – går sammen og demonstrerer i London. …

Frem til dagen før demonstrationen tror jeg i ramme alvor, at jeg med dækning på Nordicbet, P1 og Kristeligt Dagblad har lavet mere journalistik om den nye gruppe end samtlige britiske landsdækkende Tv-stationer og aviser til sammen. …

Mens man i BBC eksempelvis har brugt meget tid på at fortælle om den prospanske demo i Barcelona i weekenden kan jeg simpelthen ikke finde noget om Football Lads Alliance-demonstrationen i hjertet af London. Altså mere end 30.000 personer demonstrerer, og ikke et ord på det licensbetalte medie.

… hverken The Times, The Telegraph, The Guardian, The Observer, The Sun, The Mirror, ITV, Channel 4 eller BBC synes altså det var værd at rapportere om.

… racismedelen falder i hvert fald en smule til jorden, når man ser at der var folk af ikke kun hvid baggrund med i demonstrationen. Her var sorte, sikher og gurkhaer. Og når man ser interviews med sorte fodboldfans, der siger, at de på intet tidspunkt har følt sig racistisk behandlet. …

Independent gengiver nærmest ukritisk gruppen Stand Up To Racisms beretninger om, at der altså er tale om en racistisk gruppe. Men det bliver bare ikke rigtigt underbygget af fakta. …

Alt i alt er jeg en anelse bekymret for oplysningen af den almindelige brite, når de store medier i den grad undlader at dække en demonstration som denne.”

Oploadet Kl. 21:31 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


29. juli 2017

JP: “2016, hvor smykkesagen ellers fyldte i internationale medier, blev.. et rekordår for dansk turisme”

Venstreorienterede journalister var imod ’smykkeloven’, og brugte venstreorienteret kritik fra udlandet til at oppiske en stemning. Ikke ‘fakenews’, blot ideologisk dreven journalistik.

Fra Jyllands-Posten – Trods smykkelov og frikadellegate blomstrer turismen (kræver login).

“Dårlig international omtale af smykkeloven ville få alvorlige konsekvenser for bl. a. dansk turisme, lød advarslen i sin tid. Men nye tal viser den modsatte historie.

Danmark risikerer at få et omdømme som et fremmedfjendsk land – og det kan få direkte konsekvenser for bl. a. turismen til Danmark.

Sådan lød i hvert fald advarslerne fra både eksperter og organisationer for snart halvandet år siden, da Danmark blev kastet ud i en regulær shitstorm i den internationale presse pga.
en række udlændingestramninger. …

Men en undersøgelse fra VisitDenmark viser, at den dårlige omtale måske alligevel ikke havde den store effekt på Danmarks omdømme – i hvert ikke, hvis man ser på tallene for udenlandsk turisme i Danmark og interessen for Danmark som rejsemål. Den nye undersøgelse handler specifikt om det tyske marked og viser en generel stigning i interessen blandt tyskere for Danmark som rejsemål. Men også helt overordnet vælger flere og flere udlændinge at holde ferie i Danmark. 2016, hvor smykkesagen ellers fyldte i internationale medier, blev således et rekordår for dansk turisme, med 1,4 millioner flere overnatninger fra udenlandske turister i forhold til året før.

(Tegning i venstreorienterede Independent, 26. januar 2016)



7. juli 2016

Jon Stephensen: “Folkeafstemningen i Storbritannien skulle aldrig have været afholdt. Det var en fejl.”

Jeg har berørt problemstillingen tidligere, men reaktionen på Brexit indikerer at transformationen er fuldført. Det er nu i visse kredse, udtryk for totalitær tankegang at kæmpe for direkte demokrati. Folkets vilje er problematisk, direkte demokrati er decideret farligt. Medierne er en integreret del af problemet, og da briterne undsagde EU-føderalismen gik det i selvsving. Danskerne skulle ikke få syndige tanker.

Først åbnedes den økonomiske front. Udmeldelsen ville skade økonomien, og se bare hvordan kurserne styrtdykkede. Her fjorten dage efter er stabiliteten genoprettet, uden det har fået et tilsvarende fokus. Så blev den store historie, at englænderne nu har fortrudt Brexit, og mange ville immigrere på grund af den fæle nationalisme det var udtryk for. Analysebureauet Ipsos MORI spurgte englænderne igen, og ødelagde den gode historie: 89 procent af Leave-fløjen, mente at det var den rigtige beslutning – 89 procent af Remain’erne at det var den forkerte beslutning. Tre procent af dem der stemte for udmeldelse havde fortrudt, fire procent af Remain’erne havde fortrudt. Mediernes overskrifter var ønsketænkning.

Endelig blev valgets demografi den store historie. Det blev ikke problematiseret at Skotlands og Nord-Irlands klare Remain-flertal mindskede englændernes klare Leave-flertal, eller, som The Guardians fremragende analyse understreger – at valgkredse med en stor andel af vælgere født udenfor Storbritannien, også var dem der havde det klareste Remain-flertal. Det var helt uproblematisk.

(Politico Europe, 24. juni 2016 & Guardian Data, 24. juni 2016)

De unge var væsentligt mere EU-positive end de ældre, men blot 36 procent af de 18-24 årige stemte på dagen – i modsætning til de mere modne vælgere, der havde en stemmeprocent på mere end 81 procent. Blot hver fjerde 18-24 årige stemte på fortsat medlemskab!

I et demokrati er en stemme en stemme, men man kan konkludere, at jo mere erfaring englænderne har haft med EU og livet i øvrigt – jo større var modstanden mod fortsat medlemskab. Hvis man skal tage Jon Stephensen som en seriøs debattør, så var det en fejl at spørge folket, da det mindretal af de unge der stemte for fortsat medlemskab ikke fik sin vilje. En rablende teaterdirektør i Berlingske – Mere valgret til unge – mindre til gamle.

“Storbritannien sagde JA til at blive i EU, hvis de unge havde bestemt. 75 procent af unge mellem 18 og 24 år sagde ja til at blive og op til vælgergruppen 49 år var der ligeledes klart flertal for at blive. … Er det rimeligt? Er det rimeligt at de, der skal leve kortest, har truffet valget for den ungdom, der skal leve med konsekvenserne af de ældres beslutninger? …

Er det demokrati? For mig er det en af de mest udemokratiske beslutninger længe set. … Hvis unge og mennesker under 49 år havde haft mere stemmeret, havde Storbritannien sagt remain og ja til at blive i EU… Jeg mener, de burde have haft det – mere stemmeret. Jeg mener at vælgergrupper under 50 år skal have 50 procent mere stemmeret end ældre, når det så afgørende handler om fremtiden. Deres fremtid. Er det en vanvittig tanke – nej. Demokratiet bør være i evig udvikling. Demokrati er ikke statisk, men har netop gennem tiden ændret sig, det er dets styrke.

… De unge blev besejret af en aldersdemografi der er pivskæv… Folkeafstemningen i Storbritannien skulle aldrig have været afholdt. Det var en fejl.

Oploadet Kl. 22:32 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


27. marts 2016

The Guardians kristen-venlige muslimske offer for hadforbrydelse var Ahmadiyya, myrdet af Koran-tro

I sidste måned besluttede det venstreorienterede engelske dagblad The Guardian, at man for fremover ikke ville give mulighed for at kommentere på artikler omhandlende ‘race, immigration og islam’. Et beslutning som ikke lå fjernt, for de folk jeg talte for og med mandag i denne uge.

The Guardian kunne igår fortælle, at 40-årige Asah Shah, der driver en kiosk i Glasgow, Langfredag blev knivdræbt af en 32-årig mand. Mordet skete efter han Skærtorsdag havde ønsket kristne god påske, og blev efterforsket som værende ‘religiously prejudiced’. Læser man artiklen uden forbehold, så var det et af de mytiske ‘backlash’-angreb, et racistisk mord på en muslimsk kioskejer som hævn for Bruxelles-angrebet.

“Shah, who owned Shah’s Newsagents in Shawlands, posted an Easter message on Facebook hours before the incident. His page, which includes homemade videos of him praying and sending messages of peace, displays a final missive posted on Thursday at 5.10pm.

It reads: ‘Good Friday and a very Happy Easter, especially to my beloved Christian nation … ‘follow the real footstep of beloved holy Jesus Christ and get the real success in both worlds.’ …

Aamer Anwar, one of Scotland’s leading human rights lawyers, who knew Shah and recalled him as ‘a lovely man just doing his job’, earlier warned the Glasgow Southside community ‘not to jump to conclusions’ as tributes to Shah poured in on social media under the hashtag #thisisnotwhoweare.”

(The Guardian, 26. marts 2016: Man arrested after shopkeeper stabbed to death in Glasgow)

Graver man lidt i historien, så finder man ud af, at den kristen-venlige kioskejer tilhørte Ahmadiyya’erne. En muslimsk sekt der blander flere religioner, undsiger hellig krig, og derfor ikke anerkendes som værende muslimer af andre muslimer. Fra Sunday Express.

“Popular shopkeeper Asad Shah was stabbed and then had his head stamped on outside his shop in Minard Road, Glasgow around 9pm last night. … 32-year-old man has today been arrested and charged with murder after the death of shopkeeper Mr Shah. Police Scotland said the death is being treated as ‘religiously prejudiced’ and confirmed the accused is also Muslim.”

Comment is free…

Oploadet Kl. 18:32 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


19. juli 2013

WA: Mere end 200 ‘overfald’ på muslimer efter Rigby-drab – 57 pct. foregik online, alle uden lægebeh…

I seneste udgave af Weekendavisen har Adam Holm anmeldt en bog af Daniel Trilling med den titlen ‘Bloody Nasty People. The Rise of Britain’s Far Right’ (London, 2013). På sin vis en fair anmeldelse, men desværre også et godt eksempel på Krasnik’sk kritik-gengivelse. Her lidt fra artiklen Slemme sorte sataner (ikke online).

“Det sker et par gange i løbet af den internationale bogsæson at et skrækindjagende skrift om den yderligtgående højrefløj kommer på gaden. … Nu er det den britiske journalist Daniel Trilling fra venstrefløjstidsskriftet New Statesman, som melder sig med en ikke mindre alarmistisk udgivelse om det radikale højre i Storbritannien. …

Både BNP og EDL kom i offentlighedens søgelys efter to islamisters drab på en britisk soldat i London-bydelen Woolwich i sidste måned. Tilhængere af især EDL var i slåskamp med politiet og avisen The Guardian har rapporteret, at der i ugen efter den brutale nedslagtning blev registreret flere end 200 overfald på moskeer og folk med angiveligt »muslimsk« udseende, herunder et par sikher. …

Daniel Trilling fører læseren med på en rundrejse i det yderligtgående højres historie fra Oswald Mosleys fascistisk inspirerede »sortskjorter« i mellemkrigsårene over det åbenlyst neonazistiske National Front i 1970erne til dagens mere moderate og erklærede prodemokratiske udgaver. …

Hvor ubekvemt det end er, må folk som Bjurwald og Trilling indse at de slemme højrenationalister og antiislamister ikke opstår ex nihilo. Hvis der er grund til panderynken, sådan som Trilling mener, bør han kigge indad og spørge om sammenhængen mellem den vildfarne integrationspolitik og den mulige fremgang for ‘Britain’s far right’. Bøger af Trillings slags er desværre vand på ekstremisternes mølle, fordi de kun fortæller den ene side af historien. Det er – med et lån fra den hjemlige terminologi – alt for ‘anstændigt’. Og man vinder intet ved at skildre modparten som slemme sorte sataner.

I den forstand er Trilling lige så enøjet som sine højrenationale modstandere.”

(Nigel Copsey mfl., Anti-Muslim Hate Crime and the Far Right, 2013; Teeside University)

Bemærk henvisningen til The Guardian, og de “flere end 200 overfald på moskeer og folk med angiveligt »muslimsk« udseende” i kølvandet på Rigby-drabet. Tallene stammer fra en rapport af professor Nigel Copsey foretaget i samarbejde med pro-islamiske ‘Faith Matters’ og projektet ‘Tell Mama’ – Hvis en muslimer føler sig krænket, er der per definition foregået et ‘overfald’.

Andrew Gilligan gravede i ‘Tell Mama’-tallene for Telegraph, og hvis Adam Holm havde fulgt lidt med, så ville han også kende denne del af historien – The truth about the ‘wave of attacks on Muslims’ after Woolwich murder.

“Talk of a ‘massive anti-Muslim backlash’ has become routine. And it is that figure issued by Tell Mama – of, to date, 212 ‘anti-Muslim incidents’ since the Woolwich murder – which has formed the basis of nearly all this reporting. …

Tell Mama confirmed to The Sunday Telegraph that about 120 of its 212 ‘anti-Muslim incidents’ – 57 per cent – took place only online. They were offensive postings on Twitter or Facebook, or comments on blogs… Not all the offending tweets and postings, it turns out, even originated in Britain.

Fewer than one in 12 of the 212 ‘incidents’ reported to Tell Mama since Woolwich – 17 cases (8 per cent) – involved individuals being physically targeted. … The Metropolitan Police, the only major force in Britain which breaks down ‘offences with an Islamophobic flag’, said there were 13 allegations of common or racially aggravated assault of Muslims reported to it in London in the week after the killing. …

Offences of common and racially aggravated assault are typically used where there has been no injury, such as hijab snatching, or minor injury not drawing blood or requiring medical treatment, such as the throwing incidents reported by Tell Mama. The Met said there were no cases reported to it where any more serious injury resulted.

Asking other police forces and trawling local media reports, The Telegraph has been unable to find a single confirmed case since Drummer Rigby’s death where any individual Muslim has received an injury requiring medical treatment.”

Meget apropos, så anbefalede Copsey i sin forrige bog (udgivet af samme i 2010), at Facebook skulle forbyde EDL at oprette grupper, og at politiet skulle bruge smuthuller i loven til at stresse EDL-tilhængere væk fra gaden. Alt sammen af hensyn til “our country´s social cohesion”, som det så smukt lyder på side 34 i rapporten.



3. oktober 2012

Eric Hobsbawm (d. 2012): Et liv dedikeret til stalinisme, men stadig centrum-venstres yndlingshistoriker

Eric Hobsbawms 628 sider lange ‘Age of Extremes’ var noget nær den første bog jeg fik lagt i hånden, da jeg for mange år siden startede på historiestudiet. Allerede som teenager meldte han sig ind i ungkommunistiske Sozialistischer Schülerbund, og først efter Murens fald, 60 år senere meldte han sig ud af Communist Party of Britain, kort før partiet opløste sig selv. Han døde tidligt mandag morgen i an alder af 95 år, og Daily Mails barske gennemgang er lige på kornet – He hated Britain and excused Stalin’s genocide. But was hero of the BBC and the Guardian...

On Monday evening, the BBC altered its programme schedule to broadcast an hour-long tribute to an old man who had died aged 95, with fawning contributions from the likes of historian Simon Schama and Labour peer Melvyn Bragg.

The next day, the Left-leaning Guardian filled not only the front page and the whole of an inside page but also devoted almost its entire G2 Supplement to the news. The Times devoted a leading article to the death, and a two-page obituary.

(The Guardian, 2. oktober 2012)

came to Britain as a refugee from Hitler’s Europe before the war, but, as he said himself, he wished only to mix with intellectuals. ‘I refused all contact with the suburban petit bourgeoisie which I naturally regarded with contempt.’ Naturally.

If the name Hobsbawm rings a bell at all, people might recollect that it was also the name of Julia Hobsbawm, a PR expert who, in collaboration with the future Mrs Gordon Brown, was one of the spin doctors who sold New Labour to this country.

There is a world of difference between the ideology of Julia’s sleek, modern New Labour ideas and her father’s hard-nosed Stalinism, but one of the things they had in common was contempt for ‘ordinary people’.

Eric Hobsbawm took part in one of the most extraordinary conversations ever on British television. Speaking in 1994 to the author Michael Ignatieff about the fall of the Berlin Wall five years earlier, the historian was asked how he felt about his earlier support for the Soviet Union.

If Communism had achieved its aims, but at the cost of, say, 15 to 20 million people – as opposed to the 100million it actually killed in Russia and China – would Hobsbawm have supported it? His answer was a single word: ‘Yes’.

Just imagine what would happen if some crazed Right-winger were to appear on BBC and say that the Nazis had been justified in killing six million Jews in order to achieve their aims. We should be horrified, and consider that such a person should never be allowed to speak in public again – or at least until he retracted his repellent views and admitted that he had been culpably, basely, wrong.

Yet the awful thing about the phenomenon of Eric Hobsbawm is that the exact opposite to this is what happened.

He was awarded a Companion of Honour by Tony Blair… A professor of history, he was regularly lionised on the BBC and in the liberal newspapers as our ‘greatest’ historian.

(The Guardian, 2. oktober 2012)

It is true he modified his hard-line support for Stalin and his death-camps as the years went by. The elderly Hobsbawm was not the same person who, in 1939, co-wrote a pamphlet defending not only Stalin but Hitler, too – and justifying the Nazi-Soviet pact to carve up Poland and dominate Eastern Europe.

But as far as the history of the 20th century was concerned, he never learned its lessons. The tens of millions dead, the hundreds of millions enslaved, the sheer evil falsity of the ideology which bore down with such horror on the peoples of Russia, Hungary, Czechoslovakia, Poland and Germany, never occurred to this man.

He went on believing that a few mistakes had been made, and that Stalinism was ‘disillusioning’ – but that, in general, it would have been wonderful if Stalin had succeeded. …

What is disgraceful about the life of Hobsbawm is not so much that he believed this poisonous codswallop, and propagated it in his lousy books, but that such a huge swathe of our country’s intelligentsia – the supposedly respectable media and chattering classes – bowed down before him and made him their guru. Made him our ‘greatest historian’.

The truth is that, far from being a great historian who sometimes made mistakes, Hobsbawm deliberately falsified history.

In his book The Age Of Extreme, published in 1994, he quite deliberately underplayed the Soviet Union’s attack on Finland in 1939-40, saying it was merely an attempt to push the Russian border a little further away from Leningrad. He also omits any mention of the massacre of 20,000 Polish soldiers by Russian Secret Police at Katyn.

In the same book, he dismisses the appallingly violent suppression by the Nazis of the Polish resistance in the 1944 Warsaw uprising – when a complacent Soviet army ignored desperate pleas to come to the Poles’ aid – as ‘the penalty of a premature uprising’.

These are not mistakes – they are wicked lies.

In his 1997 book On History, he wrote the following: ‘Fragile as the communist systems turned out to be, only a limited, even minimal, use of force was necessary to maintain them from 1957 until 1989.’

This again is a blatant lie. A huge and ever-growing Soviet armaments industry ensured there was continued violence in most of the major trouble-spots of the world through those years before Communism collapsed. …

Ask the inhabitants of Prague, where Soviet tanks rolled into the streets in 1968, if they agreed with Hobsbawm that this was ‘minimal use of force’.

Ask the millions of people who were taken from their homes by KGB thugs and forced to live, often for decades, in prison-camps throughout the Gulag, whether force had been ‘minimal’.

Nor were Hobsbawm’s rewards merely the sycophantic praise heaped on him by Lefty academics and silly chatterers at London dinners. Having cultivated his group of Left-wing protégés at Birkbeck College in London, where he dominated the history department and went on to become President, he was showered with accolades by academics of the Left. …

What his death tells us, however, is that the liberal establishment that really runs this country has learned no lessons from history. It is still prepared to bow down and worship a man who openly hated Britain – and who knowingly wrote lies.”

Oploadet Kl. 13:15 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


8. november 2011

Politiken gengiver engelsk venstrehåndsarbejde baseret på useriøs Facebook-spørgeskema

I slutningen af juli måned opdagede jeg en usædvanlig (sponsoret) Facebook-reklame for en spørgeskema-undersøgelse, og da den viste Dansk Folkepartis officielle logo, undersøgte jeg sagen, og fandt hurtigt ud af, at den intet havde med partiet at gøre, noget der også insinueres i selve undersøgelsen.

Den primitive udformning, de mange stavefejl, og de ledende spørgsmål var ikke helt nok til en blogpost her på siden, da jeg trods afsenderadressen ’survey(a)Demos.co.uk gik ud fra, at det intet havde at gøre med den venstreorienterede engelske tænketank Demos at gøre. Demos (co.uk) er ikke helt så ekstrem som danske Demos (dk), men ikke desto mindre grundlagt af to tidligere ansatte for Marxism Today med tæt kontakt til Labours venstrefløj. På ingen måde en “politisk uafhængig research gruppe” (sic), som det hævdes.

(Demos.uk.co spørgeskema fra ‘Research gruppen Demos’

Jeg forventer ikke det store af Politiken, men det er nu alligevel overraskende, at Politiken.dk mandag helt ukritisk bragte følgende historie – Rapport: Det yderste højre tromler frem på nettet i Europa.

“Det yderste højre har kronede dage på nettet overalt i Europa, viser en ny rapport fra den britiske tænketank Demos. … Tabet af den nationale, kulturelle identitet er den gennemgående dagsorden, tonen bliver hårdere og hårdere, og det er især ‘den muslimske trussel’, der går igen blandt svarene på det digitale spørgeskema, som Demos har fået mere end 10.000 medlemmer af 14 partier og organisationer fra 11 lande til at besvare.

Forfatterne har brugt Facebooks eget markedsføringsværktøj til at gå direkte efter næsten 450.000 medlemmerne af 14 højrepartiers og -organisationers Facebook-grupper.

Alle 450.000 medlemmer af de pågældende 14 grupper er blevet spurgt om, hvorvidt de vil deltage i en spørgeskemaundersøgelse, og godt 14.000 har sagt ja. Et par tusind blev frasorteret, så lidt mere end 10.000 er med i den samlede rapport.

Forfatterne har samtidig kunnet knuse data om alle de næsten 450.000 medlemmer gennem Facebook og har dermed kunnet tegne profilen af det gennemsnitlige medlem af et højredrejet forum på nettet: Mand, under 30 og sandsynligvis arbejdsløs. …

Undersøgelsen blev sat i gang, før Anders Behring Breivik skød 69 mennesker på øen Utøya, men den britiske tænketank drager alligevel paralleller til den norske terrorists adfærdsmønstre, før han begik sin udåd i juli. …

Den nye rapport er ifølge Demos det første kvantitative studie, der graver sig ned i det højredrejede online-miljø i Europa, og det er nødvendigt med flere af den slags, siger det hollandske medlem af Europaparlamentet Emine Bozkurt til Guardian.

»Vi står ved en skillevej i europæisk historie. Om fem år vil vi enten have set en stigning i hadefulde grupperinger, ultra-nationalisme, xenofobi, islamofobi og antisemitisme, eller vi vil have fået bekæmpet denne her rædselsvækkende tendens«.”

(Demos.co.uk, The New Face of Digital Populism, pdf, 145 sider)

Der er flere opstramninger i rapporten, men Politiken gør også sit. Det noteres i overskriften, at rapporten omhandler ‘det yderste højre’, men undersøgelsen omhandler specifikt ‘populisme’, og det er en central konklusion, at de omtalte partier både er venstre- og højreorienterede.

“While often described as ‘far right’, the ideology of many of these groups represents a mixture of leftwing and rightwing political and economic beliefs with populist rhetoric and policy.” (s. 17)

“Despite being referred to as ‘far-right’, many of these groups are not easily placed according to traditional political categories, often combining elements of leftwing and rightwing philosophy, mixed with populist language and rhetoric.” (s. 25)

“Like other Scandinavian populist movements, the True Finns defy the traditional left–right dichotomy, uniting left-wing economic policies with right-wing social policies.” (s. 107)

På samme måde forklarer Politiken, at undersøgelsen omfatter mere end 10.000 ‘medlemmmer’ af 14 partier og organisationer, men der er langt fra et medlemskab af en Facebook-gruppe til medlemskab af et parti. Værst er dog følgende citat, der indikerer folkene bag ikke har stor viden om Dansk Folkeparti. DFU har aldrig haft ‘crossover in membership’ med nazistiske Combat 18, og den mangelfulde tvetydige kildehenvisning forøger ikke ligefrem troværdigheden.

“There has been a history of crossover in membership between DF Ungdom and other more extreme street-based movements such as White Pride and Combat 18.” (s. 99f)

(S. 99, 100, 125)

Metodisk er det også svært at se det hele som andet end et forsøg på at smæde indvandrings- kritiske partier. Ud af 450.000 personer har blot 2,2 procent svaret, hvad i forhold til Danmark og Dansk Folkeparti er sket under falske forudsætninger. Om det er udtryk for bevidst manipulation er på sin vis uinteressant – slutresultatet er ikke noget en dansk avis bør gengive ukritisk.

(Open Society Foundations v/ George Soros; Discover the Networks, Islam versus Europe)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper