2. april 2016

Soldiers of Odin, ikke højreradikale, ikke racistiske, ikke voldelige… men problematisk velorganiserede

Det siger sig selv, at en lov & orden-gruppe skabt for at modvirke multikulturaliseringen af nattelivet, nødvendigvis tiltrækker højreorienterede og hårde mænd fra provinsen. Soldiers of Odin er omtalt i alle større medier de senere dage, men det bliver næppe gruppen der slår igennem for alvor. Ikke fordi den finske grundlægger har nationalsocialistiske sympatier, men fordi tiden ikke er moden. Hvad der var ekstremt i går, er ikke nødvendigvis ekstremt i morgen, og fortsætter udviklingen, så kommer der en dag hvor multikulturalismens fortrop drømmer om de gode gamle dage med fredelige grupperinger såsom Stop Islamiseringen af Danmark og English Defence League.

TV2 Fyn bragte fredag aften interviews med Jari Boriths-Sørensen og lokalformand Mikkel Sørensen fra Fyns-afdelingen, og man behøver ikke være forsker for at se, at de repræsenterer et folkedyb der har fået nok. Det er derfor gruppens danske Facebook-gruppe på få uger har høstet 10.797 likes.

Medierne har naturligvis travlt med at hæfte højreekstremisme- og nynazisme-etiketter på organisationen, noget der foregår ligefrem proportionalt med gruppens forsikringer om at de ikke er racistiske. Jeg tvivler på at gruppens danske medlemmer gennemsnitligt har flere anholdelser bag sig end ekstremisme-ekspert René Karpantschof – og næppe flere end Vollsmose-grupperingen ‘Soldiers of Allah‘, der ikke blev associeret med nazisme, da de brændte israelske flag af i Århus for fire år siden. De har stort set ikke været omtalt.

Da svenske Aftenbladet skrev om Soldiers of Odin for et par uger siden, aflirede de venstreradikale Expo, og bad den finske forfatter Mikael Brunila stå for analysen. Det var ham som Projekt Antifa (Læs: AFA) interviewede sidste år – en type der ser nazister overalt. Til Aftenbladet forklarede han, at Soldiers of Odin ikke har været voldelige: “Problemet är att vi har en väldigt väldisciplinerad och välorganiserad grupp…”. Problemet eksisterer med andre ord kun i venstreradikale hoveder.

For den gennemsnitlige dansker er det ikke videre problematisk at Soldiers of Odin hverken er højreradikale, racistiske eller voldelige. En svær opgave at bortklare for Karpantschof, der dog mener at gruppen har en skjult dagsorden. De vil ’skabe legitimitet’ for ‘voldelige’ indvandringsmodstandere på højrefløjen. AFA kan intimidere nationalsindede på Nørrebro, men det er straks sværere i Fraugde-Kærby. Virkeligt et stort problem.

Fra Radio24syv – Soldiers of Odin er styret af voldsdømte og højreekstreme.

“De ind­van­drer­kri­ti­ske grup­per af dan­ske mænd med ryg­mær­ket Sol­di­ers of Odin, som er begyndt at patrul­jere i det dan­ske nat­te­liv, har tætte for­bin­del­ser til både Hells Angells, nazi­ster og andre høj­re­ek­streme grup­pe­rin­ger.

Blandt andet for­tæl­ler det sel­vud­nævnte bor­ger­værns dan­ske leder i et inter­view på Radio24syv, at han tid­li­gere er dømt for vold og er med i ‘Viking Defence League’, der pri­mært yder øko­no­misk støtte til fængs­lede med­lem­mer af rock­er­grup­pen Hells Angels. …

Over halv­de­len af dem, som i kom­men­ta­rer på den dan­ske Sol­di­ers of Odin-facebookside har til­ken­de­gi­vet, at de gerne vil melde sig ind og patrul­jere i dan­ske byer, har sam­ti­dig ’synes godt om’ høj­re­ek­streme face­book­si­der som Stop Isla­mi­se­rin­gen af Dan­mark, Danish Defence League og Dan­sker­nes Parti. …

Sol­di­ers of Odin i Dan­mark for­tæl­ler selv, at de ikke er høj­re­ek­streme eller deci­de­ret går efter ind­van­drere… Men eks­pert i radi­kale grup­pe­rin­ger fra Køben­havns Uni­ver­si­tet og tid­li­gere ven­stre­fløjsak­ti­vist, Rene Kar­pants­chof, mener, at der kan være grund til at mistænke grup­pen for at have en skjult dags­or­den:

‘De vil opbygge grup­pe­rin­ger og skabe legi­ti­mi­tet om at have vol­de­lige grup­per på høj­re­fløjen. Grup­pe­rin­ger der i vir­ke­lig­he­den mener, at de er i en slags kamp mod ind­van­drere og i sær­de­les­hed mus­li­mer,’ siger Rene Kar­pants­chof til Radio24syv.”

(Foto: Facebook)



26. maj 2014

Fantastiske valg til EU-skeptikere: Morten Messerschmidt (DF: 26,7 pct), Nigel Farage (UKIP: 27, 5 pct)

Europaparlamentsvalget er vel overstået. Dansk Folkeparti blev valgets helt store vinder med en opbakning på hele 26,7 procent. Det gav fire mandater, et mere end regeringsbærende Socialdemokratiet og to mere end oppositionsledende Venstre. De personlige stemmetal er ikke optalt endnu, men alt tyder på at Morten Messerschmidt får flere personlige stemmer end tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens fik ved det historiske 2004-valg. Når Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft taler solen sort om populistiske tossekandidater, så er det reelt folkets vilje de ikke anerkender.

(Det endelige resultat af Europaparlamentsvalget i Danmark, 25. maj 2014)

Konservative Bendt Bendtsen blev genvalgt, muligvis fordi han i tolvte time indså nødvendigheden af permanent grænsekontrol, og EU-positivisterne må overordnet erkende, at ’slow-boiling’-afviklingen af nationalstaten i bund og grund finder sted mod befolkningens ønske. Trods Lars Løkke Rasmussens belejlige nedtur, så høstede Socialdemokraterne sit niende valgnederlag i træk under Helle Thorning-Schmidt. Det har intet med finanskrise eller kommunikation at gøre – at være jubel-europæer er ganske enkelt politisk selvmord.

Herfra skal der lyde hæderlig omtale til Liberal Alliance, der undlod at gå i valgforbund med Venstre, og hermed ikke sikrede føderalisten Morten Løkkegaard fire år mere. Forhåbentlig kommer de ind næste gang, og tiltrækker flere EU-skeptiske VK-vælgere.

Dansk Folkeparti har ifølge en analyse mistet 15.000 stemmer til de mere kompromisløse EU-modstandere i Folkebevægelsen mod EU. Nogle har sikkert stemt på Thorkild Sohn (medlem af nationalkonservative Dansk Samling), og hermed givet stemmer til Rina Ronja Kari. Hun er som forgængeren aktiv i kommunistiske Enhedslisten, og opponerede meget sigende ikke, da partifællen Johanne Schmidt-Nielsen på valgaftenen omtalte den tværpolitiske bevægelse som ‘venstreorienteret’.

(BBC, 26. maj 2014: Farage hails ‘extraordinary’ UKIP win in European election; Mere: WSJ)

Det blev i det hele taget et fantastisk valg for EU-skeptikerne. UKIP fik et fantastisk valg i Storbritannien, Front National fik et tilsvarende i Frankrig, og der var hæderlige valg til Sverigedemokraterna, De Sande Finnere og lignende konstellationer. EU-modstanden antager i lighed med EU-tilhængerne mange forskellige former.

Trods den gode udvikling, så står det klart, at fremgangen for EU-skeptiske partier ikke umiddelbart giver reel indflydelse. Det store problem for højrefløjen, er her som altid, at de af realpolitiske årsager har travlt med at distancere sig fra ligesindede i udlandet. Mediernes rolle er enorm.

Messerschmidt vil formentlig afvise Front National/Geert Wilders-grupper, fordi Jean Marie Le Pen er citeret for groteske udtalelser. Noget af det skal nok passe, men egentligt er det fuldstændig irrelevant for at et eventuelt EP-samarbejde. Omvendt så risikerer Messerschmidt ikke at kunne komme med i den konservative ECR-gruppe, fordi han som ung fik en racismedom for en DFU-plakat. Franskmændene godt ved at massepartiet Front National anno 2014 ikke består af frådende holocaustbenægtere, men udlandet ved det ikke. Og bliver det ikke fortalt.

(LA-gruppeformand fryder sig over liberale EU-skeptikeres tilbagegang; Facebook)

Medierne gør det således næsten umuligt for nationale EU-skeptikere at samarbejde på tværs af grænserne. “20 nyanser av brunt”, skriver svenske Expressen, og kæder nationalsocialistiske Gyldent Daggry sammen med Dansk Folkeparti, UKIP, De Sande Finnere mv. Som om kostskole-konservative Nigel Farage og ansigtstattoverede skinheads i camouflagetøj har et ideologisk fællesskab.

Medierne associerer systematisk centrum/højre EU-modstand med højreradikalisme, og det faktum fremmer entydigt EU-positivisternes dagsorden.

(Expressen, 25. maj 2014: Bruna Europa…; Forside: ‘Skam Jer Europa’)

De danske medier var underlødige i valgkampen, og fortsætter tilsyneladende stilen. Radikale Nils-Christian Nilson, der skriver for Ekstra Bladet, sammenblander objektiv nyhedsdækning med subjektiv opinion. Gyldent Daggry er et af de mest ‘uappetitlige’ partier i Europa, UK Independence Party ledes af “den lidt fordrukne populist Nigel Farage”, Sverigedemokraterna af “Jimmie Åkesson (som har en nynazistisk fortid)” lyder det eksempelvis.

Jimmie Åkesson har aldrig været nazist, hvorimod den helt store vinder i Grækenland, Syriza, ledes af eks-kommunisten Alex Tsipras. Hans gamle parti KKE var i øvrigt et af fire ‘hammer & Segl’-partier på de græske valgsedler. Nationale EU-skeptikere associeres med nazisme og højreradikalisme, hvorimod eks-kommunister eufemisk omtales som ‘venstrefløjspartiet’ eller ‘venstreorienteret’.

På samme måde i Berlingske, hvor Michael Bjerre, opridser valgresultatet med ‘Højreekstreme sejrer på tværs af Europa’ illustret af flagbærende tyske nynazister. Dansk Folkeparti nævnes ikke specifikt, men det gør eksempelvis UKIP og det ‘højreekstremistiske Frihedsparti’ i Østrig. I konteksten inkluderes også Geert Wilders’ Frihedsparti i Holland.

Liberale og konservative er højreekstreme, hvis de ikke bifalder EU’s afvikling af den velfungerende nationalstat. Det samme er Dansk Folkeparti (der på mange måder er et socialdemokratiseret velfærdsparti), der derfor ikke helt er så højreekstreme som de antikapitalistiske nationale socialister i Gyldent Daggry. Etiketterne bruges som politisk rambuk for den rød/blå alliance af EU-positivister, og det har ganske enkelt intet med virkeligheden at gøre.

Man kan håbe at EU smuldrer indefra, men imperiebyggere kan vanskeligt ændre kurs, så mon ikke toget kører videre i samme retning. Folkelig opbakning er ønskelig, men ikke en absolut nødvendighed jævnfør EU’s konstruktion. Henrik Day Poulsen ironiserer på sin Berlingske-blog.

“Margrethe Vestager, Helle Thorning og flere borgerlige politikere må forholde sig til den gamle vittighed om DDR’s Erich Honecker, der var på togrejse med Stalin og Hitler, hvor togsporet pludselig stopper.

Toget standser pludselig pga., at der ikke er flere togspor og de tre herrer siger følgende:

Hitler: ‘Hvad fanden sker der, vi skyder togføreren’.

Stalin: ‘Vi skyder ejeren af togene og alle hans ansatte’.

Honecker sætter sig roligt ind i kupeen, kigger ud og siger ganske roligt:

‘Så kører vi’.



8. december 2013

Finland: TV-dækket fejring af Uafhængighedsdag angrebet af venstreradikale – krævede ‘klassekamp’

I fredags fejrede Finland sin Uafhængighedsdag, der markerer landets selvstændighed efter løsrivelsen fra Lenins Rusland på denne dag i 1917. Dagen markeres typisk med blå/hvide dekorationer, og to lys i vinduet som en stille protest imod den russiske undertrykkelse. Præsidentparret var vært for et større tv-dækket arrangement i Tammerfors. Fra Fyret.nu – Venstreekstremister gikk berserk i Finland.

“Finland feiret sin nasjonaldag på fredag. … Over 300 venstreekstremister og antirasister valgte å skjende Finlands uavhengighetsdag ved å arrangere en voldsom demonstrasjon, der man knuste vinduer, slåss mot politiet og satte fyr på det finske flagget.

– De ropte slagord, slo på trommer og demonstrantene kastet fyrverkeri som skapte tykk røyk på gatene. Opprørspolitiet måtte sluse festglade mennesker ut av området som var i nærheten av demonstrasjonen. Ridende politi måtte deretter jage bort venstreekstremistene gjennom i ri i høy hastighet i nærheten av dem, ifølge FNB’s journalist som var på stedet.

Venstreekstremistene og antirasistene hadde samlet seg ved Tammerforshuset, i byen med det sammen navnet, under feiringen av uavhengighetsdagen. Inni huset befant det finske presidentparet seg hvor det var anordnet med konsert og festligheter. Venstreekstremistene ropte om ‘klassekamp’ og forsøkte deretter å ta seg inni huset, men ble stoppet av politiet.

Demonstrantene dro deretter videre til jernbanestasjonen og torget, samtidig som de fyrte av mer fyrverkeri, knuste butikkvinduer, stoppet biler, kastet flasker på politibiler og tente på det finske flagget. En av demonstrantene skal ha hatt med seg en hockeykølle som han slo på en buss og en limousin med. Flere politimenn skal ha blitt skadet.”

(Tammerfors, Finland, 6. december 2013; Youtube, se evt. HBL.fi)

“Fred mellem folkeslag – Krig mellem klasser!” (venstreradikal slagord set på Projekt Antifa, 2013)

Oploadet Kl. 16:32 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


1. januar 2010

Første post i 2010

Nytårets store histore blev et fem-dobbelt drab i en forstad til Helsinki, Finland. DR Update kunne her til eftermiddag fortælle at gerningsmanden var en “sindsforvirret” mand, og det er vel sådan en etikette man vedlægger når motivet er ukendt eller ubekvemt. DR Online har mere om Kosovo-albaneren Ibrahim Shkupolli, der skød sin finske eks-kærese, eks-kærestens nye elsker og tre tilfældige – Politichef: Det handler om integration.

“I Finland er skydevåben vidt udbredt, men politichefen mener ikke, at dramaet i Esbo rejser spørgsmål, om våben skal være lovlige eller ej. Det handler snarere om integration af indvandrere og mere generelt om, hvordan folk tilpasser sig samfundet, lyder hans vurdering.

– Vi skal være mere omhyggelige, når vi tager stilling til, hvilke asylansøgere der kan opholde sig i Finland, siger Paatero med henvisning til, at den formodede gerningsmand ikke er en finsk statsborger.”

(Århus, 1. januar 2010 kl. 00.19)

Andet.

  • 30/12-09 Fyens Stiftstidende – Halsgreb mod betjent på banegård (løsladt efter afhøring).
  • 1/1-2010 DR Kirken – Nytårsaften med Kathrine Lilleør (sidste år Fl. Pless, tidl. Svend Auken).
  • 1/1-2010 Ekstra Bladet – Slået halvt ihjel over nytårskrudt (5-6 indvandrere overfalder 53-årig).
  • Oploadet Kl. 15:30 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
    

    24. april 2006

    Halve sandheder fra weekenden, og en nyhed medierne valgte ikke at bringe

    Halve sandheder er ikke just en mangelvare.

    Demonstranter tørnede sammen i Svendborg

    Svendborg Politi måtte tilkalde forstærkning fra flere andre politikredse, da en venstre- og en højrefløjsdemonstration røg i totterne på hinanden.

    Hjælpen kom så langt væk fra som København, hvor en deling fra beredskabsafdelingen kørte til Sydfyn.

    Otte anholdt
    Hen under aften var otte personer anholdt, blandt andet for flaskekast.

    En gruppe, der kalder sig De National-Liberale, holdt en demonstration under parolen “Akkari og Laban ud af landet”.

    Demonstranter herfra stødte tilsyneladende sammen med en gruppe med navnet Fight The Power Antifa Party, der holdt en demonstration undet mottoet “Ingen racisme, heterosexisme eller sexisme”.

    I virkeligheden var der tale om en lovligt anmeldt højreradikal demonstration, som blev stoppet af en ikke-anmeldt moddemonstration. De selverklærede ‘antifascister’ praler da også på deres hjemmeside hvorledes det lykkedes dem at krænke politiske modstanderes ret til forsamlingsfrihed jvf. Grundlovens paragraf 78. Facismen har mange farver.

    En af nyhederne fra søndag, var den om den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright, der citeres for at “Invasionen af Irak vil gå over i historien som en af amerikansk udenrigspolitiks værste fejltagelser nogensinde”. Samtlige danske medier aflirede historien, ingen perspektiverede. Albright var kvinden der ihærdigt forsvarede FN-sanktionerne, der næppe har kostet under 1 mio. døde irakere – heraf halvdelen børn. Både modstandere og forsvarere af FN-sanktionerne synger nu i takt imod Irak-krigen. En krig der afskaffede FN-sanktionerne, og har kostet langt færre uskyldige menneskeliv.

    På DR Tekst-tv kan man lige nu læse at en finske højreorienterede gruppe får indskrænket sin ytringsfrihed pga. islamiske dogmer. Overskriften: Bragte M-tegninger på hjemmeside. Nyheden er jo ikke at en tilfældig hjemmeside har vist tegningerne – nyheden er at et ellers demokratisk land måske slæber folk i retten for samme.

    På DR Online kan man her til morgen læse at 80.000 igår demonsterede imod vold i Bruxells, foranlediget af et mord på “en 17 årig dreng” begået af “to drabsmænd”. I lighed med BBC ignorerer DR det forhold at mordet efter alt at dømme var racistisk motiveret, og må ses i relation til stigende etniske stridigheder i storbyen. Multikultur i praksis når ikke altid spalterne. The Brussels Journal har mere.

    En af de nyheder som de danske medier ikke fik plads til i weekenden, var historien om Islamic Thinkers Society der torsdag demonstrerede udenfor den israelske ambassade i New York under slagsange direkte møntet på den iranske atomare mobilisering – “The mushroom cloud is on its way!”Counterterrorism blog har mere. 

    Opdate. Mærkeligt ordvalg.

    “VK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, truer med at trække tæppet væk under Det Arabiske Initiativ, der udgør hjørnestenen i regeringens strategi for, hvordan Danmark skal genoprette sit blakkede image efter Muhammed-krisen, skriver dagbladet Information.”

    “Regeringens plan for, hvordan Danmark skal genoprette sit blakkede ry efter Muhammed-krisen, er i modvind.”

    

    13. maj 2005

    Pernille Rosenkrantz-Theil om Finland der er gode til at integrere svenskere

    I seneste nummer af Weekendavisen har Christopher Arzrouni taget Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil under kærlig behandling, og selvom det formentligt kun har krævet et minimum af tænkning – så er det altid rart at se den yderste venstrefløj på glat is. Her et eksempel på tankegangen hos de autonomes MF’er:

    Arzrouni: – Er det ikke påfaldende, at det netop er i et samfund med en høj grad af kollektiv forsørgelse, at integrationsproblemerne opstår?

    Rosenkrantz-Theil: “»Jo, det er det. Vi har nok haft en meget stor fokus på spørgsmålet om at beskytte kollektive ordninger i de skandinaviske lande. Vi er også meget homogene samfund. Men tag et land som Finland, hvor de er vant til at håndtere to sprog – finsk og svensk. De har en større evne til at opsuge.«”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper