21. maj 2019

Ivan Pedersen om Melodi Grand Prix: Et TV-dækket ‘SM af- og påklædningsræs’, ‘Sodoma og Gomorra’

Det Europæiske Melodi Grand Prix blev i år afholdt i Israel, og denne juleaften for homoseksuelle skulle også i år bruges ideologisk. Vinderen blev ikke en beskægget dame, men det franske bidrag var lidt i samme boldgade. En 19-årig marokkansk queer-aktivist, der sang mens en meget overvægtig matrone dansede piruetter omkring på scenen. ‘She breaks stereotypes’…

Når man forsøger at normalisere det ekstreme, så forsvinder de normale, og hvor alle i 1960 så Otto Brandenburg synge ‘To lys på et bord’, og teenagedrenge drømte om den yndige Gry (Johansen, hende med rejehoppet) i 80’erne, så ved stort set ingen hvad Melodi Grand Prix er i dag. Hvem vandt i lørdags? Jeg ved det ikke, og er helt og aldeles ligeglad. Skøn kommentar af Ivan ‘Laban’ Pedersen.

“Kom ALLIGEVEL til at se første præsentation af halvdelen af GP sangene i går aftes. Arrrrmen altså: Jeg har INGEN problemer med bøsser, generelt og ude i det virkelige liv. Tro mig, jeg mener det. Jeg har derimod et problem med, at en TV transmitteret musik-leg/ komponist-konkurrence er blevet til en stor drag/ bøsse/ fetich/lgbtqprst?/ SM af- og påklædningsræs /natdisco forestilling, hvor ALT handler enten om at komme ud af skabet – eller at have fået en kønsskifte-operation og have styrke til at være den, man er, bare det ikke er ordinær, – eller at stå på en svejende stang og synge opera – eller hvor lang tid en gnist-vandfald kan løbe uafbrudt. Kan nogen finde MUSIKKEN langt inde bagved alt den syngen pivfalsk, alt det gejl, lys, dans, ild, læder-fetish, pladder – speedsnakkende værter, råben og skrigen og andet unødvendigt PIS? Ja, jeg er GAMMEL, ja, min hovedinteresse i GP er musikken, dens udførelse og hvem, der har skrevet den, og ja, den danske GP sang er sgu´nærmest som en normalitets-oase midt i dette Sodoma og Gomorra, hvor vores solists eneste gimmick er en rød læbestift. Undskyld bøvset – der var pres på, og jeg er HELT ædru,mens jeg skriver dette.” (Facebook, 15. maj 2019)

(Marokkanske Bilal Hassani, det franske bidrag, Tel Aviv, 18. maj 2019)

(Lizzy Howell, danser)

(Islandske Hatari, iført BDSM-kostumer, for ‘Palæstina’, Tel Aviv, 18. maj 2019)

Oploadet Kl. 16:34 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer


16. april 2019

Paris’ Notre Dame delvist udbrændt: “… the best of what we are in ashes, falling from an evening sky.”

Jeg så Notre Dame forrige år, desværre kun udefra, men det var alligevel et af højdepunkterne fra den forlængede weekend i Paris. Notre Dame er et symbol på det kristne Frankrig, og i den forstand gav det mening at blogge et billede af katedralen fra 1917 og sammenligne med 2017. Tiderne skifter, men Kristenheden består… Katedralen udbrændte mandag aften, og på en tragisk baggrund, gav det fantastiske billeder. Symbolikken er tyk.

“The cathedral, of course, was a monumental work of art that contained, and was festooned with, other monumental works of art. It was central to French history, good and bad. Heretics were burned in front of it. The Third Crusade was proclaimed there, as was the Festival of Reason. Henry VI of England was crowned king also of France within it, and so was Napoleon. It also hosted the marriage of Henry III of England to Margaret of Valois. This interfaith wedding-Henry was a Protestant-was the precursor to the massacre of the Huguenots on St. Bartholomew’s Day in 1572. It survived Robespierre and Adolph Hitler. Now, it may have fallen to the same kind of industrial accident that brought down the basilica in Rome almost 300 years ago.

History burns as well as wood does. In 2018, the National Museum of Brazil burned and 200 years of assembled history was lost, including the 11,000-year old skull of an early human. Earlier this month, in Tennessee, the Highlander Center, one of the intellectual seedbeds of the long struggle for African-American civil rights was lost to what probably was arson. These places are not as famous, nor as picturesque, as Notre-Dame, but with intellect and vaulting human achievement under attack in so many places these days, all of them leave a lot of the best of what we are in ashes, falling from an evening sky.” (Charles P. Pierce, Esquire, 15. april 2019)

(Notre Dame, 15. April 2019; Fotos: Esquire, Chicago Tribune, NBC)

Oploadet Kl. 00:55 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
Arkiveret under:


2. april 2019

Alain Finkielkraut om ‘Forstadsidealisme’ (’99): “I deres lukkede verden forsvarer de en åben moral.”

For et par måneder siden nævnte jeg her på bloggen, at den franske filosof Alain Finkielkraut blev antastet, og chikaneret med antisemitiske tilråb af ‘De Gule Veste’-demonstranter. Som Niels Lillelund påpegede i en klumme fornylig, så er det siden kommet frem at manden der råbte at ‘Frankrig tilhører os’ var en kendt islamist.

Alain Finkielkraut har skrevet meget godt Herunder et citat om ‘Forstadsidealisme’.

“På engelsk taler man om ‘the best and the brightest’, når man refererer til den kosmopolitiske elite, der er stærkt forankret i globaliseringen og liberaliseringen. De vil være verdensborgere, og de har frivilligt installeret sig i luksusghettoer med private vagtværn, privatskoler og private renovationsarbejdere. Sammen med Benneton udbreder de dogmet om menneskerettighederne, og de forarges over en fjern diktators juridiske immunitet og hylder skabelsen af en international domstol. De er imod åndens overlegenhed. De er både kollektivt indstillede og modstandere af nationalismen. I deres lukkede verden forsvarer de en åben moral. Deres samfundsforpligtigelse når aldrig ud over grænserne for deres beskyttede kvarterer. Det er mennesket uden navlestreng: fanatiske tilhængere af menneskerettigheder og afskyelige samfundsborgere på en og samme tid. (Alain Finkielkraut interviewet af Octavi Marts, Politiken, 11. september 1999; Via Nomos)

(Alain Finkielkraut antastes af islamist, Paris, 16. februar 2019; Foto: Youtube)

Frankrig tilhører os. Skide racist! Du er en hadprædikant, og du skal dø. Du kommer i helvede. Gud vil straffe dig, folket vil straffe dig. Skide zionist.” (Berlingske, 19. februar 2019)

Oploadet Kl. 00:52 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


13. januar 2019

Realisten: De Gule Veste breder sig til andre Europæiske lande

De Gule Veste fænomenet fortsætter i Frankrig hvor omkring 50.000 mennesker er gået på gaden i den konflikt der nu har strukket sig mere end to måneder. Bevægelsen er begyndt at blive mere koordineret, og har blandt andet stormet Macrons sommer-residens og er gået løs på forskellige EU-bygninger. For nyligt lød det at bevægelsen planlægger et koordineret ‘run on the banks’ for at få bankerne til at krakke. Politiet er stort set magtesløse, eftersom protestmagerne typisk overgår politiet i antal – og ikke er voldelige (og dermed svære at anholde og sigte for noget)

Bevægelsen får dog næppe opnået deres politiske mål, eftersom disse stikker i for mange forskellige retninger: De ønsker både skattelettelser og mere velfærd på een og samme gang, hvilket er ligesom at ønske sig solskin og gråvejr på samme tid.

I andre europæiske lande er bevægelsen også opstået, og især i England ser den ud til at vokse. Her – i andre europæiske lande – er bevægelsen primært orienteret mod at stoppe indvandring og befolkningsudskiftning, hvilket selvfølgelig er et langt mere realistisk og sammenhængende mål end velfærd og skattelettelser på samme tid.

Det skal ikke underkendes at det gipper lidt i undertegnede når jeg tænker på at gå på gaden sammen med potentielt tusindvis af åndsfæller for endelig at tage det tilbage der retmæssigt er vores: Et land og en regering der arbejder for vores interesser – og ikke imod dem. Indvandringsmodstanden er dybt forankret i den brede befolkning, og hvis befolkningsudskiftningen ikke stopper eller bliver drastisk skruet ned i kommende år, tror jeg vi kan se massive protester i mange europæiske lande.

Timingen er måske ikke til det i Danmark endnu. Men den kan komme snart. Især hvis Nye Borgerlige holdes udenfor indflydelse. Og især hvis befolkningsudskiftningen fortsætter selvom partiet kommer med i forhandlingerne – hvilket den formentlig gør.

Ja, jeg er næsten positivt optimistisk sådan en tidlig lørdag aften: Man kan ikke udskifte en befolkning for evigt uden at forvente en modreaktion. På et tidspunkt, hvis udviklingen ikke bliver stoppet, vil de folkelige og formentlig overvejende fredelige protester begynde.

First we were a few. Then we were many. Then we won.

Et godt eksempel på hvilken folkelig frustration der kan rejse sig understreger en nylig video fra Frankrig, hvor en sagesløs ung tilskuer og hans kæreste får skudt tåregas i øjnene. Det får bægeret til at flyde over for den unge tilskuer og han går derefter løs på et symbol for statsmagten. Jeg har blandede følelser omkring videoen: På den anden side føler jeg for den stakkels politimand som sikkert er lige så frustreret over etablissementet som os andre. Han gør jo bare sit job og fortjener ikke at få tæsk. På den anden side er den unge protester blevet lidt et folkets ikon i Frankrig – og måske symbolet på den “lille mand” mod den repressive statsmagt. På denne måde, er han vel næsten et ikon for den afmagt folket føler overfor en uduelig og utroværdig regering. Folkets “Rocky Balboa”, som videoen selv nævner:

(Dette indlæg er skrevet af ‘Realisten’)

Oploadet Kl. 12:00 af Realisten — Direkte link84 kommentarer


14. december 2018

Jens Rohde om radikaliseret muslims angreb på julemarked: “… det har ikke noget med islam at gøre”

Politik får virkelig det værste frem i mennesker. Der er ikke noget sandt eller falsk mere, alt reduceres til ideologiske positioner i en polariseret debat. Hvis det er Fakta, saa benægter a Fakta.

Umiddelbart efter terrorangrebet i Strasbourg revsede radikale Jens Rohde ‘højrefløjen’ for at postulere en masse om ‘Islam’, når mu man kun vidste, at gerningsmanden den var ‘dybt kriminel og født i Frankrig’. I går aftes blev algeriske Cherif Chekatt skudt og dræbt af politiet, efter en kortvarig skudvekling. En helt klassisk terrorsag: En radikaliseret muslim angriber under Allahu-akbar-råb et julemarked, bevæbnet med skydevåben og kniv.

Herunder Jens Rohdes opdatering on seneste udvikling.

“Så blev attentatmanden fra Strasbourg heldigvis sat ud af spillet. Desværre med døden til følge. Han skulle have stået offentligt til ansvar for sine handlinger, og dem har der været mange af igennem årene. At han overhovedet var på fri fod, er en skandale. Og det har ikke noget med islam at gøre. (Jens Rohde, 13. december 2018)

(Jens Rohde på Facebook, 13. december 2018)



13. december 2018

De Gule Veste: Lavere skat, højere off. ydelser, udmeldelse af EU, Nato… og ‘prevent migratory flows’

Flere nationalsindede ser positivt på udviklingen i Frankrig, og i fredags afholdt den danske bevægelse sin første demonstration. Blandt talere og tilhørere var flere gode kræfter, men det franske udgangspunkt er lidt for fransk, og bør ikke kopieres. Alt for venstreorienteret, og en alt for konspiratorisk anti-globalisme. Lidt som Pegida Dresden, der trods alt havde indvandring som mobiliserende omdrejningspunkt. Det har ‘Gilets Jaunes’ ikke.

(Rolf Krake fra ‘#TheGreatAwakening’ taler for De Gule Veste, Christiansborg, 7. december 2018)

Macron blev kun præsident, fordi han for flertallet af franskmændene var et mindre ringe alternativ end Front Nationals Marine Le Pen. Det er værd at huske på. Han var bagud på point fra starten.

De Gule Veste der de senere uger har hærget Paris og flere franske storbyer har givet medierne en umulig opgave. Først blev optøjerne uretfærdigt associeret med højreradikale, men hovedparten af demonstranterne er fredelige arbejdere, og desværre også socialister. Det fremgår klart af teksten citeret nederst i denne post.

For medierne er den svær at vinkle. Ethvert oprør der ikke entydigt kan associeres med støvletrampende nazister, må nødvendigvis være udtryk for folkelig kassekamp i marxistisk forstand. Socialister, der er frustrerede over manglende socialisme, forstås. De Gule Veste passer ikke ind i kassen, for er der en rød tråd, så må det være et opgør med elitær globalisme. Det skal medierne nok skrive om, når alt andet er gendrevet af virkeligheden.

Den løse organisering forvirrer, men i sidste uge offentliggjorde de et manifest med 25 punkter under fire overskrifter. Det er langt ude – max 25 procent i skat, forhøjelse af velfærdsydelser med 40 procent, nationaliseringer, udmeldelse af EU og Nato, og næstsidst, bevidst underspillet: “Prevent migratory flows that cannot be accommodated or integrated, given the profound civilizational crisis we are experiencing”.

Macron kan droppe afgiftforhøjelser på benzin (tjek), men kravene er revolutionære, ikke bare i forhold til markedsøkonomien, men også i forhold til globalismen (og indvandringen). Brændte biler og knuste ruder redder ikke Frankrig, men hvis det kan presse et paradigmeskifte igennem, før det er for sent, så er det okay med mig. Også selvom venstrefløjen, betragter det som deres folkelige bevægelse. Det er ikke det væsentlige her. Ingen kan vide hvor det hele ender, men pt. forbliver min gule vest i bagagerummet.

(De Gule Veste med anti-Marrakesh-parole, Paris, 8. december 2018; Foto: Youtube)

Udvalgte krav fra ‘Gilets Jaunes’, december 2018.

– A constitutional cap on taxes – at 25%
Increase of 40% in the basic pension and social welfare
– Increase hiring in public sector to re-establish public services
-Break up the ‘too-big-to-fail’ banks, re-separate regular banking from investment banking
– Cancel debts accrued through usurious rates of interest

– Frexit: Leave the EU to regain our economic, monetary and political sovereignty…
– Clampdown on tax evasion by the ultra-rich
– The immediate cessation of privatization, and the re-nationalization of public goods…
– Quadruple the budget for law and order and put time-limits on judicial procedures.

– Reindustrialize France (thereby reducing imports and thus pollution)

– End France’s participation in foreign wars of aggression, and exit from NATO
– Cease pillaging and interfering – politically and militarily – in ‘Francafrique’…
– Prevent migratory flows that cannot be accommodated or integrated, given the profound civilizational crisis we are experiencing



12. december 2018

Rohde om jihadist: “Indtil videre ved man kun, at gerningsmanden er dybt kriminel og født i Frankrig.”

Radikale Jens Rohde fik en overdosis multikultur tirsdag aften i Strasbourg, og det blev en større sag på nettet, hvor han virkelig tabte sutten. TV2 News har her onsdag eftermiddag fortalt, at den eftersøgte for angrebet på det berømte julemarked i Strasbourg, var ‘radikaliseret’, og det kan man være på mange måder, men jeg tager chancen: 29-årige Cherif Chekatt med nordafrikanske aner, der myrdede tre, og nu er på flugt – Han er muslim.

Herunder lidt fra Rohdes anden opdatering, der kom online efter midnat, da navnet havde været ude nogle timer. I debatten var han endnu mere perfid overfor tilfældige danskere.

“Min hustru og yngste barn var i gaden kort før skyderierne. Jeg selv stod fanget i en time mellem to antiterrorafspærringer i gaden, og folk lå sårede under tæpper, mens pårørende gik i opløsning og redningsfolk arbejdede på højtryk. Vores restaurant blev omdannet til et evakuerings- og krisecenter. Men vi har modsat andre det godt.

Indtil videre ved man kun, at gerningsmanden er dybt kriminel og født i Frankrig. Alligevel ved I tilsyneladende så meget bedre på højrefløjen om muslimer og indvandring generelt mv.

Frankrig er en gammel kolonimagt, der i det meste efterkrigstiden har haft nationalt konservativt styre. Og nej. Radikale Venstre har ikke afdelinger i Frankrig. Det burde snart have en ende med jeres Breiviksludder. Plastikpatrioter!

(Strasbourg, Julens hovedstad – Indsat: Cherif Chekatt, 29-årig muslim)

“29-year-old Chérif Chekatt has been on France’s ‘S’ file terrorist watch list since 2015, and his profile matches that of self-styled ‘jihadists’ who have carried out other attacks in France.

Born in Strasbourg, he is a French citizen and has some 27 convictions in France, Germany and Switzerland to his name, according to Strasbourg’s public prosecutor Rémy Heitz. In 2016, he was released from prison in Germany and, before the attack on Tuesday night, was wanted in connection with an attempted murder and an armed robbery, according to a source close to the investigation.

On Tuesday morning, police raided Mr Chekatt’s home and found grenades, a .22 firearm and two hunting knives, but failed to capture him. …

In prison, the suspect became known for violence and repeated attempts to convert fellow-inmates to a radical form of Islam. … The suspected motive for the shootings on Tuesday night is terrorism.

‘Terrorism has again struck our soil,’ said Mr Heitz at a press conference on Wednesday, noting that witnesses heard the gunman shout ‘Allahu Akbar’ during the attack.” (The Telegraph, 12. december 2018)



26. november 2018

Paris: Store folkelige demonstrationer imod Macron, venstrefløj associerer optøjer med ‘yderste højre’

Store folkelige demonstrationer rundt omkring i Frankrig imod præsident Macron og hans miljøafgifter, der rammer lavtlønnede hårdt. Omfattende optøjer i Paris, hvad uden skyggen af dokumentation associereres med den yderste højrefløj. Fra DR Nyheder – Demonstranter i tusindvis på gaden i Frankrig

“Sammenstød mellem politi og demonstranter i Frankrig fortsætter her til aften. Hele dagen har vrede demonstranter under voldsomme protester, bål i gaderne og stenkast krævet præsidentens afgang, og her til aften ser uroligheder ikke ud til at stilne af.

… I hovedstaden samlede de vrede demonstranter sig ved Champs-Elysées, hvor politiet brugte tåregas og vandkanoner til at holde demonstranterne væk. …

Arrangøren beskriver stemningen i Paris som en ‘borgerkrig’. Ifølge ham skyldes den voldelige udvikling en mindre gruppe demonstranter fra det ‘ekstreme venstre og yderste højre’. De ‘gule veste’, som demonstranterne er blevet kaldt, marcherer for anden weekend i træk mod stigende brændstofpriser og regeringens økonomiske politik.

… Lørdagens protester har fået den franske indenrigsminister, Christophe Castaner, til at beskylde det yderste højre for at ‘infiltrere demonstrationerne’.

(Optøjer ved Triumfbuen, Paris, 24. november 2018; Foto: The Sun)

(Paris brænder – Invalidekirken forrest til venstre; Foto: Twitter)

(Venstreradikalt aftryk; Foto: The Guardian)



19. november 2018

“Nationalstaten er svaret på denne menneskelige, sociale og politiske konstant. Det fredelige svar.”

Rune Selsing rekapitulerer lidt om forholdet mellem multikulturelle imperier og homogen nationalstat med udgangspunkt i 1. Verdenskrig. Læs det hele på JP.dk – Uden det nationale får vi krig.

Verdenskrigene handlede ingenlunde om nationalstater, der bekrigede hinanden. De var et udtryk for multikulturelle imperier, der brød sammen og etniske konflikter, som blev sluppet løs i kollapset af orden. Vi forlod en verden, der blev holdt sammen af store imperiale magtkoncentrationer, hvor fraværet af blodbad byggede på en benhård undertrykkende magt. Efter krigene og serieopbrud af imperier, massevis af nye statsdannelser, befolkningsoverførsler og grænsedragninger fik vi noget, der mindede om nationalstater. Stater, hvor jurisdiktion og nation var sammenfaldende. Det er først og fremmest i den forstand, at vi kan kæde verdenskrigene sammen med nationalstaterne. Da krigene var overstået, var den hidtidige orden væk. Tilbage var en anden orden bestående af mere eller mindre velafgrænsede nationalstater.

Nationalstaterne har givet en langt mere fredelig verden og især et fredeligere Europa. Inden for det kulturelle fællesskabs grænser respekterer og tolererer vi hinandens ret til forskellighed og frihed. Vi har sammenhørighed med dem, vi deler kultur med. Vi taler samme sprog, og det gør det indlysende nemmere at forstå hinanden og være solidariske. De kulturelle spændinger og konflikter er afløst af en politisk orden baseret på en bund af homogenitet.

Kan nationalstater ikke bekrige hinanden? Jo selvfølgelig. Men den slags krige handler som udgangspunkt ikke om overlevelse og eksistens. Vi har jo allerede vores nations grænser, så hvorfor gå i krig? Hvilket folk ønsker for eksempel en krig på grund af pekuniære forhold? Det er vist primært konger, der har forfulgt dén ide. Nej, det nationale bliver først farligt, dér hvor det udvikler sig til chauvinisme. En idé om at ens kultur er de andre overlegne og derfor bør udbredes til resten af verden. Sådan har de færreste med deres land. Jeg elsker ikke Danmark, fordi det er bedre end andre lande. Jeg elsker det, fordi det er mit land. …

Selvfølgelig er der stadig fare for krig. Hvor der er følelser, er der basis for konflikt. Men det er først og fremmest alle de steder, hvor vi ikke har nationalstater, at vi ser krige. … Nationalstaten er svaret på denne menneskelige, sociale og politiske konstant. Det fredelige svar.

Det er sigende, at EU’s hovedstad netop findes i en uholdbar statskonstruktion, altså Belgien. Ideen bag EU er at opbryde nationalstaterne og lige så stille erstatte dem med en paneuropæisk føderation. Det som man i gamle dage ville have kaldt et imperium. Derfor skal man ikke bare grine af Macron, når han taler om, at det nationale og patriotisme er modsætninger (uanset hvordan man definerer ordet nationalisme, er udsagnet selvindlysende idiotisk). Macron er farlig. Ligesom Merkel har været det, og den liberale universalisme, de er eksponenter for, som, hvis den får held til at opløse det nationale, atter vil slippe de kræfter, vi betalte så dyrt for i forrige århundrede, løs. Solgt som fredens og frihedens projekt – de facto det modsatte.”

(Fergusons The War of the World, 2006 & Snyders Bloodlands: Europe Between Hitler and Stalin, 2010)

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


12. november 2018

Stine Bosse på 100-årsdagen for Første Verdenskrigs afslutning: “Se på dagen i dag! Fred i 100 år”

Føderalisterne plejer at bruge freden siden 2. Verdenskrig som argument for stadig snævrere EU-integration. Stine Bosse tager generelt fejl i alt, og selv når hun opremser i punktform er det ufiltreret vås. Freden skabte grobunden for den næste krig, og der gik blot tyve år. Fredens betingelser, som dikteret i Versaillestraktaten, tog ikke nok hensyn til etnicitet, og ti procent af tyskerne blev efter afståelse af landområder indlemmet i nabolande. Hvis man roder med det fundamentale i mennesket, så spiller man hasard med freden. Tag bare noter, Bosse.

(Stine Bosse på Twitter, 11. november 2018)

Oploadet Kl. 02:47 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper