13. december 2018

De Gule Veste: Lavere skat, højere off. ydelser, udmeldelse af EU, Nato… og ‘prevent migratory flows’

Flere nationalsindede ser positivt på udviklingen i Frankrig, og i fredags afholdt den danske bevægelse sin første demonstration. Blandt talere og tilhørere var flere gode kræfter, men det franske udgangspunkt er lidt for fransk, og bør ikke kopieres. Alt for venstreorienteret, og en alt for konspiratorisk anti-globalisme. Lidt som Pegida Dresden, der trods alt havde indvandring som mobiliserende omdrejningspunkt. Det har ‘Gilets Jaunes’ ikke.

(Rolf Krake fra ‘#TheGreatAwakening’ taler for De Gule Veste, Christiansborg, 7. december 2018)

Macron blev kun præsident, fordi han for flertallet af franskmændene var et mindre ringe alternativ end Front Nationals Marine Le Pen. Det er værd at huske på. Han var bagud på point fra starten.

De Gule Veste der de senere uger har hærget Paris og flere franske storbyer har givet medierne en umulig opgave. Først blev optøjerne uretfærdigt associeret med højreradikale, men hovedparten af demonstranterne er fredelige arbejdere, og desværre også socialister. Det fremgår klart af teksten citeret nederst i denne post.

For medierne er den svær at vinkle. Ethvert oprør der ikke entydigt kan associeres med støvletrampende nazister, må nødvendigvis være udtryk for folkelig kassekamp i marxistisk forstand. Socialister, der er frustrerede over manglende socialisme, forstås. De Gule Veste passer ikke ind i kassen, for er der en rød tråd, så må det være et opgør med elitær globalisme. Det skal medierne nok skrive om, når alt andet er gendrevet af virkeligheden.

Den løse organisering forvirrer, men i sidste uge offentliggjorde de et manifest med 25 punkter under fire overskrifter. Det er langt ude – max 25 procent i skat, forhøjelse af velfærdsydelser med 40 procent, nationaliseringer, udmeldelse af EU og Nato, og næstsidst, bevidst underspillet: “Prevent migratory flows that cannot be accommodated or integrated, given the profound civilizational crisis we are experiencing”.

Macron kan droppe afgiftforhøjelser på benzin (tjek), men kravene er revolutionære, ikke bare i forhold til markedsøkonomien, men også i forhold til globalismen (og indvandringen). Brændte biler og knuste ruder redder ikke Frankrig, men hvis det kan presse et paradigmeskifte igennem, før det er for sent, så er det okay med mig. Også selvom venstrefløjen, betragter det som deres folkelige bevægelse. Det er ikke det væsentlige her. Ingen kan vide hvor det hele ender, men pt. forbliver min gule vest i bagagerummet.

(De Gule Veste med anti-Marrakesh-parole, Paris, 8. december 2018; Foto: Youtube)

Udvalgte krav fra ‘Gilets Jaunes’, december 2018.

– A constitutional cap on taxes – at 25%
Increase of 40% in the basic pension and social welfare
– Increase hiring in public sector to re-establish public services
-Break up the ‘too-big-to-fail’ banks, re-separate regular banking from investment banking
– Cancel debts accrued through usurious rates of interest

– Frexit: Leave the EU to regain our economic, monetary and political sovereignty…
– Clampdown on tax evasion by the ultra-rich
– The immediate cessation of privatization, and the re-nationalization of public goods…
– Quadruple the budget for law and order and put time-limits on judicial procedures.

– Reindustrialize France (thereby reducing imports and thus pollution)

– End France’s participation in foreign wars of aggression, and exit from NATO
– Cease pillaging and interfering – politically and militarily – in ‘Francafrique’…
– Prevent migratory flows that cannot be accommodated or integrated, given the profound civilizational crisis we are experiencing



12. december 2018

Rohde om jihadist: “Indtil videre ved man kun, at gerningsmanden er dybt kriminel og født i Frankrig.”

Radikale Jens Rohde fik en overdosis multikultur tirsdag aften i Strasbourg, og det blev en større sag på nettet, hvor han virkelig tabte sutten. TV2 News har her onsdag eftermiddag fortalt, at den eftersøgte for angrebet på det berømte julemarked i Strasbourg, var ‘radikaliseret’, og det kan man være på mange måder, men jeg tager chancen: 29-årige Cherif Chekatt med nordafrikanske aner, der myrdede tre, og nu er på flugt – Han er muslim.

Herunder lidt fra Rohdes anden opdatering, der kom online efter midnat, da navnet havde været ude nogle timer. I debatten var han endnu mere perfid overfor tilfældige danskere.

“Min hustru og yngste barn var i gaden kort før skyderierne. Jeg selv stod fanget i en time mellem to antiterrorafspærringer i gaden, og folk lå sårede under tæpper, mens pårørende gik i opløsning og redningsfolk arbejdede på højtryk. Vores restaurant blev omdannet til et evakuerings- og krisecenter. Men vi har modsat andre det godt.

Indtil videre ved man kun, at gerningsmanden er dybt kriminel og født i Frankrig. Alligevel ved I tilsyneladende så meget bedre på højrefløjen om muslimer og indvandring generelt mv.

Frankrig er en gammel kolonimagt, der i det meste efterkrigstiden har haft nationalt konservativt styre. Og nej. Radikale Venstre har ikke afdelinger i Frankrig. Det burde snart have en ende med jeres Breiviksludder. Plastikpatrioter!

(Strasbourg, Julens hovedstad – Indsat: Cherif Chekatt, 29-årig muslim)

“29-year-old Chérif Chekatt has been on France’s ‘S’ file terrorist watch list since 2015, and his profile matches that of self-styled ‘jihadists’ who have carried out other attacks in France.

Born in Strasbourg, he is a French citizen and has some 27 convictions in France, Germany and Switzerland to his name, according to Strasbourg’s public prosecutor Rémy Heitz. In 2016, he was released from prison in Germany and, before the attack on Tuesday night, was wanted in connection with an attempted murder and an armed robbery, according to a source close to the investigation.

On Tuesday morning, police raided Mr Chekatt’s home and found grenades, a .22 firearm and two hunting knives, but failed to capture him. …

In prison, the suspect became known for violence and repeated attempts to convert fellow-inmates to a radical form of Islam. … The suspected motive for the shootings on Tuesday night is terrorism.

‘Terrorism has again struck our soil,’ said Mr Heitz at a press conference on Wednesday, noting that witnesses heard the gunman shout ‘Allahu Akbar’ during the attack.” (The Telegraph, 12. december 2018)



26. november 2018

Paris: Store folkelige demonstrationer imod Macron, venstrefløj associerer optøjer med ‘yderste højre’

Store folkelige demonstrationer rundt omkring i Frankrig imod præsident Macron og hans miljøafgifter, der rammer lavtlønnede hårdt. Omfattende optøjer i Paris, hvad uden skyggen af dokumentation associereres med den yderste højrefløj. Fra DR Nyheder – Demonstranter i tusindvis på gaden i Frankrig

“Sammenstød mellem politi og demonstranter i Frankrig fortsætter her til aften. Hele dagen har vrede demonstranter under voldsomme protester, bål i gaderne og stenkast krævet præsidentens afgang, og her til aften ser uroligheder ikke ud til at stilne af.

… I hovedstaden samlede de vrede demonstranter sig ved Champs-Elysées, hvor politiet brugte tåregas og vandkanoner til at holde demonstranterne væk. …

Arrangøren beskriver stemningen i Paris som en ‘borgerkrig’. Ifølge ham skyldes den voldelige udvikling en mindre gruppe demonstranter fra det ‘ekstreme venstre og yderste højre’. De ‘gule veste’, som demonstranterne er blevet kaldt, marcherer for anden weekend i træk mod stigende brændstofpriser og regeringens økonomiske politik.

… Lørdagens protester har fået den franske indenrigsminister, Christophe Castaner, til at beskylde det yderste højre for at ‘infiltrere demonstrationerne’.

(Optøjer ved Triumfbuen, Paris, 24. november 2018; Foto: The Sun)

(Paris brænder – Invalidekirken forrest til venstre; Foto: Twitter)

(Venstreradikalt aftryk; Foto: The Guardian)



19. november 2018

“Nationalstaten er svaret på denne menneskelige, sociale og politiske konstant. Det fredelige svar.”

Rune Selsing rekapitulerer lidt om forholdet mellem multikulturelle imperier og homogen nationalstat med udgangspunkt i 1. Verdenskrig. Læs det hele på JP.dk – Uden det nationale får vi krig.

Verdenskrigene handlede ingenlunde om nationalstater, der bekrigede hinanden. De var et udtryk for multikulturelle imperier, der brød sammen og etniske konflikter, som blev sluppet løs i kollapset af orden. Vi forlod en verden, der blev holdt sammen af store imperiale magtkoncentrationer, hvor fraværet af blodbad byggede på en benhård undertrykkende magt. Efter krigene og serieopbrud af imperier, massevis af nye statsdannelser, befolkningsoverførsler og grænsedragninger fik vi noget, der mindede om nationalstater. Stater, hvor jurisdiktion og nation var sammenfaldende. Det er først og fremmest i den forstand, at vi kan kæde verdenskrigene sammen med nationalstaterne. Da krigene var overstået, var den hidtidige orden væk. Tilbage var en anden orden bestående af mere eller mindre velafgrænsede nationalstater.

Nationalstaterne har givet en langt mere fredelig verden og især et fredeligere Europa. Inden for det kulturelle fællesskabs grænser respekterer og tolererer vi hinandens ret til forskellighed og frihed. Vi har sammenhørighed med dem, vi deler kultur med. Vi taler samme sprog, og det gør det indlysende nemmere at forstå hinanden og være solidariske. De kulturelle spændinger og konflikter er afløst af en politisk orden baseret på en bund af homogenitet.

Kan nationalstater ikke bekrige hinanden? Jo selvfølgelig. Men den slags krige handler som udgangspunkt ikke om overlevelse og eksistens. Vi har jo allerede vores nations grænser, så hvorfor gå i krig? Hvilket folk ønsker for eksempel en krig på grund af pekuniære forhold? Det er vist primært konger, der har forfulgt dén ide. Nej, det nationale bliver først farligt, dér hvor det udvikler sig til chauvinisme. En idé om at ens kultur er de andre overlegne og derfor bør udbredes til resten af verden. Sådan har de færreste med deres land. Jeg elsker ikke Danmark, fordi det er bedre end andre lande. Jeg elsker det, fordi det er mit land. …

Selvfølgelig er der stadig fare for krig. Hvor der er følelser, er der basis for konflikt. Men det er først og fremmest alle de steder, hvor vi ikke har nationalstater, at vi ser krige. … Nationalstaten er svaret på denne menneskelige, sociale og politiske konstant. Det fredelige svar.

Det er sigende, at EU’s hovedstad netop findes i en uholdbar statskonstruktion, altså Belgien. Ideen bag EU er at opbryde nationalstaterne og lige så stille erstatte dem med en paneuropæisk føderation. Det som man i gamle dage ville have kaldt et imperium. Derfor skal man ikke bare grine af Macron, når han taler om, at det nationale og patriotisme er modsætninger (uanset hvordan man definerer ordet nationalisme, er udsagnet selvindlysende idiotisk). Macron er farlig. Ligesom Merkel har været det, og den liberale universalisme, de er eksponenter for, som, hvis den får held til at opløse det nationale, atter vil slippe de kræfter, vi betalte så dyrt for i forrige århundrede, løs. Solgt som fredens og frihedens projekt – de facto det modsatte.”

(Fergusons The War of the World, 2006 & Snyders Bloodlands: Europe Between Hitler and Stalin, 2010)

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


12. november 2018

Stine Bosse på 100-årsdagen for Første Verdenskrigs afslutning: “Se på dagen i dag! Fred i 100 år”

Føderalisterne plejer at bruge freden siden 2. Verdenskrig som argument for stadig snævrere EU-integration. Stine Bosse tager generelt fejl i alt, og selv når hun opremser i punktform er det ufiltreret vås. Freden skabte grobunden for den næste krig, og der gik blot tyve år. Fredens betingelser, som dikteret i Versaillestraktaten, tog ikke nok hensyn til etnicitet, og ti procent af tyskerne blev efter afståelse af landområder indlemmet i nabolande. Hvis man roder med det fundamentale i mennesket, så spiller man hasard med freden. Tag bare noter, Bosse.

(Stine Bosse på Twitter, 11. november 2018)

Oploadet Kl. 02:47 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer


7. november 2018

Kasper Støvring i islamiserede Saint-Denis: “Symbolikken er overvældende – som en gotisk katedral.”

Jeg var i Paris sidste år, og følte ikke ligefrem et behov for at stå af toget i Saint-Denis. Et tabt område, selvom bydelen inkluderer Frankrigs nationale stadion og den gotiske katedral med Karl Martels grav. Kasper Støvring kommenterer i Berlingske – Det multikulturelle samfund fører til mindre frihed.

“I efterårsferien besøgte jeg en af Europas vigtigste kirker, den parisiske kongekirke, Saint-Denis, som er den første kirke bygget i den gotiske stil. Den ligger i bydelen Saint-Denis midt i et af de mest indvandrerbelastede og islamiserede områder i Europa. Den parisiske bydel har været genstand for voldsomme optøjer og terrorrelaterede ransagninger af politiet.

Det er et trøstesløst og urovækkende syn, man møder. Det er som at vandre gennem et apokalyptisk landskab på vejen op til kirken. Der stiger røg fra indkøbsvogne, hvor forhutlede typer steger mad, høje tilråb høres i gaderne, der flyder med affald, og murene er hærget af graffiti. Der ses kun få hvide mennesker, som går ludende rundt med slukkede blikke og stramme læber. De fleste i området er tildækkede kvinder og skæggede mænd med hættetrøjer, hvoraf nogle udveksler mistænkelige poser. Fra grillbarerne lugter der som en verden af friture og fattigdom, og osen fra togene minder om dunsten af svovl, som dampede den ud af et krater.

Men pludselig tårner katedralen sig op, lys og majestætisk. Indenfor ligger Karl Martel begravet, konge og fører af den hær, der slog muslimerne tilbage i slaget ved Poitiers i år 732.

Symbolikken er overvældende – som en gotisk katedral.

Frankrig er interessant, fordi vi kan spejle vores nok ikke så fjerne fremtid i det engang så stolte land, der nu er i en slags permanent undtagelsestilstand på grund af islamismen.”

(Karl Martels grav i Saint-Denis katedralen, Paris



30. oktober 2018

Rune Selsing: “… hvordan ender kulturmøder ellers? Jo, det ender som udgangspunkt med adskillelse.”

Forleden afgik Gérard Collomb fra sin post som fransk indenrigsminister. I samme ombæring advarede han imod lovløshed, islamisme mm., og opfordrede til at ‘Generobre Republikken’, eller risikere noget der ligner borgerkrig. Rune Toftegaard Selsing kommenterer – Borgerkrig i Frankrig?

“For nylig trak den franske indenrigsminister sig fra sin stilling. En 71-årig politisk korrekt socialist, der aldrig rigtigt fattede, hvordan Frankrig kunne ende i et multikulturelt mareridt. Men han har i hvert fald forstået, at noget er helt galt fat. I en afskedssalut advarer han mod de enorme problemer, som Frankrig står over for, hvis ikke nogen gør noget. Og adspurgt, om han deler den franske efterretningschefs advarsel om risiko for borgerkrig, svarer den gamle socialist, at han ikke kan lide at bruge ordet, men at det er en risiko. Som den socialliberale debattør Rasmus Brygger, der indvandrerpolitisk er nogenlunde på linje med Zenia Stampe, erklærede sidste år efter et skræmmende besøg i Frankrig, ville han bortkaste alle sine principper, hvis Danmark ender med lige så store integrationsproblemer som franskmændene har.

Det store spørgsmål er så selvfølgelig, hvor stor risikoen for borgerkrig i Frankrig er? Noget nær det værst tænkelige scenarie for vores kontinent. Hvad har vi egentlig af historisk sammenligningsgrundlag? Der er ikke rigtigt nogen oplagte. Det bedste, vi kan sammenligne med, er vel Libanon. Libanon var en svagt funderet stat med kristent flertal, der oplevede en gradvist øget muslimsk befolkning – i høj grad på grund af flygtninge, i øvrigt. I 1975 blev landet så kastet ud i en sekterisk borgerkrig, der varede 15 år, og i dag har man fundamentalt set en ustabil stat med et muslimsk flertal.

Frankrig har imidlertid ikke i nærheden af den muslimske befolkningsandel som Libanon havde. Derudover har Frankrig en lang historie med en velkonsolideret national kultur, hvilket man ikke ligefrem kan sige om Libanon. Truslen er først og fremmest de dystre perspektiver. At det allerede er slemt. Og egentlig kun lader til at blive værre. Men det behøver selvfølgelig ikke ende i borgerkrig.

For hvordan ender kulturmøder ellers? Jo, det ender som udgangspunkt med adskillelse. Grænser mellem den ene og den anden kultur er grundlæggende den måde, vi har fået en fredelig verden på.”

(Mostar, 75 km sydvest for Sarajevo, 6. november 1993; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 11:53 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


3. oktober 2018

Præsident Emmanuel Macron på besøg i fransk Caribien: Poserede med lokale unge…

Den nordlige del af Saint-Martin har været en del af Frankrig siden 1600-tallet, og som samlende præsident gæstede Macron i weekenden øen, der for et år siden blev ramt af orkanen Irma. Herunder tre billeder fra besøget, taget i den fattige kystby ‘Quartier d’Orleans’.

En historie fra Daily Mail – Photo of President Macron posing between a half-naked man showing his middle finger and a convicted criminal during Caribbean visit sparks fury back home in France.

“President Emmanuel Macron has come under fire for posing for a photograph with a two young men during his visit to the Caribbean last week – one of whom made a rude gesture, and the other who is a convicted robber. …

President Macron however remained defiant, stating that he loved ‘every child of the Republic, whatever stupidities they commit’.

The incident took place just a few months after he chastised a French teenager for greeting him as ‘Manu’ – a common nickname for Emmanuel – instead of ‘Sir’ or ‘Mr President’.

The French president walked for five hours, sometimes through the rain, as he spoke to local people about the impact of the deadly storm on the island, which is still far from repairing all the devastation.

Mr Macron was fulfilling a pledge to return to Saint Martin one year after making his first trip in the immediate aftermath of Hurricane Irma in September 2017.”

Oploadet Kl. 12:33 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


23. juli 2018

Meanwhile in Paris: Langsomtkørende Flixbus berøvet af afrikanere ‘after France won the World Cup’

“Immigration makes nations stronger – just look at France”, skrev en pro-islamisk kommentator på Middle East Eye efter Frankrig forleden vandt verdensmesterskabet i fodbold. Den multikulturelle trup blev hyldet i en åben bus i Paris. Nogenlunde samtidig blev en langsomtkørende Flixbus berøvet ved et lyskryds i samme by af afrikanske mænd, der formentligt ikke har kontrakt med Paris Saint-Germain eller Olympique Marseille.

Den selvforklarende video kan ses på Youtube.

“Young men can be seen rushing to a FlixBus as it rolls down a city block and forcing its cargo doors open while yanking out suitcases and bags. According to additional reports, the robbery took place in Paris after France won the World Cup, which led to rioting and a crime spree across the country.” (Infowars Europe)

Oploadet Kl. 01:15 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


17. juli 2018

Lynkursus i demografi (1984/2018): Afrikanere med fransk pas er stolte over at repræsentere Afrika

Ballet Magnifique bringer et lille lynkursus i demografi. Der er særlige franske forhold, men befolknings- udskiftningen er ikke en fjern størrelse. Det sker lige her og nu i det meste af Vesteuropaog vil præge det land dine børn skal opdrage dine børnebørn i. Kuløren på den enkelte spiller er det mindste problem, for som Kipling pointerede, så kan man tage afrikaneren ud af Afrika, men ikke Afrika ud af afrikaneren.

(Les Bleus 1984, vandt EM: Eksempelvis Michel Platini, født 1955 i Jœuf, Meurthe-et-Moselle, Frankrig)

(Les Bleus 2018, vandt VM: Eksempelvis Samuel Umtiti, født 1993 i Yaoundé, Mfoundi, Cameroun)

Apropos.

France’s players of African origin will be proud to represent the continent when they face Croatia in Sunday’s World Cup final, according to Les Bleus‘ coach Didier Deschamps.

14 members of France’s squad, including Paul Pogba, Kylian Mbappe and Samuel Umtiti, are of African origin, and Deschamps says that these players still feel attachment to their countries of origin.

‘It has always been the case that the French team has always had players from Africa and from other countries and territories, and not just in football but in other sports,’ Deschamps told journalists at Saturday’s pre-match press conference in Moscow.

‘They are all French and they are all proud to be French,’ he added, ‘but through their origins, through their childhood, they have friends, they have families in these countries so they have a certain attachment to these countries and a certain pride that these people will see them play in a World Cup Final.'” (ESPN via KSDHA)

Oploadet Kl. 10:53 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper