11. maj 2018

R. Camus: “Hvis man først skifter bladet, og siden skæftet, er der da stadig tale om den samme kniv”

Weekendavisens Aske Munck nævner flere under interviewet med Renaud Camus, at den igangværende befolkningsudskiftning er en postuleret tese, ikke et dokumenteret fænomen. Barnligt vil jeg mene, når nu tvisten reelt går på hastigheden ikke fænomenets eksistens. Demografi er ikke gold matematik, men det er altså heller ikke astrologi. Interview med forfatteren bag ‘Le grand remplacement’ i forrige udgave af Weekendavisen – Den store udskiftning (ikke online).

“Teorien går i al sin enkelhed ud på, at de europæiske urbefolkninger i løbet af blot et par generationer vil blive mindretal i deres egne lande og til sidst fuldstændigt domineret af muslimske indvandrere og deres efterkommere, imens den europæiske kultur forvitrer. …

Hans forsvar i retssagerne er ofte så flammende, at de skaffer ham nye søgsmål på halsen fra antiracisme-organisationerne, der står i kø for at føre sag mod ham. Ikke mindst fordi hans tese om befolkningsudskiftningen bliver set som en nyfortolkning af nazisternes grundtese om jødernes grådige globale netværk – om end denne gang med islam og muslimerne i skurkerollen. …

Han blev besat af frygten for at se Frankrigs oprindelige befolkning udskiftet med tilflyttere, uden at nogen ænsede det, og derfor gav han sig til at råbe op om ‘fænomenet’, som han nærmest hvæsende retter det til, hver gang jeg kalder det ‘teorien om le grand remplacement.

‘Det er et faktum, at vi i dag er mere koloniserede, end Frankrigs gamle kolonier nogensinde har været – med undtagelse af Algeriet,’ siger han…

‘For husk på, at kolonisering i ordets oprindelige forstand betyder, at man overtager landet og udskifter urbefolkningen.’ Han fejer sporenstregs ethvert antræk til talmæssige og statistiske indvendinger af bordet med argumentet om, at sociologer og statistikere blot forsøger at lulle os i søvn med ‘vage og ufunderede postulater om, at sådan har det altid været’. ‘… Erfaringen er beviset. At hævde andet er lige så absurd, som hvis man forsøgte at betvivle tyskernes invasion af Frankrig under Anden Verdenskrig ved at spørge, hvor mange soldater, der nu egentlig var i landet,’ siger han og slår ud med armen. …

Han forsøger at anskueliggøre effekten af den postulerede befolkningsudskiftning med en variation over den tyske filosof G. K. Lichtenbergs berømte bladløse kniv, som mangler skæftet: ‘Hvis man først skifter bladet, og siden skæftet, er der da stadig tale om den samme kniv,’ spørger han retorisk. …

‘Problemet er,’ fortsætter han, ‘at de færreste lægger mærke til udskiftningen til at begynde med, fordi den finder sted gradvis. Det er ligesom eksperimentet med frøen og det varme vand. Hvis man smider den ned i brandvarmt vand, springer den op med det samme, men hvis man lader den ligge i vandet og langsomt varmer det op, bliver den kogt levende uden at opdage det,’ siger han…”

(Renaud Camus, forfatter til ‘Le grand remplacement’)

“Man må ikke stikke sig selv blår i øjnene. Har de set muslimerne med deres turbaner og djellabaer? De kan vel nok se, at det ikke er franskmænd. Og de, som hylder integrationen, har kolibrihjerner, selv om de nok er lærde…” (Charles de Gaulle til Alain Peyrefitte, citeret i C’était de Gaulle, 1994)

Oploadet Kl. 11:40 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


3. april 2018

Paris: 85-årig Holocaust-overlever myrdet af muslim, DR associerer drabet med ‘Partiet Front National’

85-årig Mireille Knoll overlevede som ung Holocaust, men forrige fredag blev hun brutalt myrdet, offer for et antisemitisk overfald. Det elvte antisemitiske mord på en fransk jøde siden 2006. DR Nyheder bringer historien, men vinkler den smart udenom gerningsmændene, og tærsker i stedet langhalm på Front National.

“One of the suspects is a Muslim neighbor in his twenties”, fortæller Ynet News. Snaphanen har gravet lidt i sagen, og navngiver de to anholdte som ‘Yassine og Alex’, der angiveligt skulle have råbt ‘Allahu Akbar’ under udåden.

Fra DR.dk – Jøder til Le Pen efter knivdrab på bedstemor: Bliv væk.

“Franskmænd i alle aldre og med forskellig religiøs baggrund samles i aften i Paris til en stor march mod jødehad. Sammen vil de gå for fred og mindes den 85-årige jødiske bedstemor Mireille Knoll, der i fredags blev fundet brutalt myrdet i sin lejlighed i udkanten af den franske hovedstad.

Mireille Knoll blev brændt og dræbt med 11 knivstik, og motivet bag drabet menes at være antisemitisk. …

Partiet Front National er flere gange sat i forbindelse med antisemitisme. Grundlæggeren Jean-Marie Le Pen, der er far til Marine Le Pen, er flere gange blevet dømt for antisemitiske udtalelser, som da han sagde, at nazisternes udryddelse af seks millioner jøder var’en detalje i historien’.

Og sidste år sagde Marine Le Pen, at Frankrig ikke kan stilles til ansvar for en meget berygtet masseanholdelse af franske jøder under 2. verdenskrig.”

(Imam i optog mod antisemitisme, Paris, 28. marts 2018; Se evt. DR Nyheder)

“Det var interessant at se DR-TV-Avisen i aften. Indslaget om mordet var ret langt, men man undgik omhyggeligt enhver hentydning til gerningsmændene. Det var også paradoksalt, at man i Frankrig ikke ville have Marine le Pen og en repræsentant for venstrefløjen med i sørgeoptoget – men jeg så en imam der var deltager i forreste række!” (Hodjanernes blog, 28. marts 2018)

Oploadet Kl. 02:56 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


2. april 2018

Mere socialisme, sagde socialisten: ‘Solidaritet med dem udefra kræver, at der er solidaritet hjemme’

Den tyske undersøgelse fortæller, at der er ‘große Diskrepanz’ mellem hvad folk identificerer som det største problem (indvandring), og de ting der præger deres hverdage. Hvis man har et nationalt udgangspunkt, og ikke ønsker at lade børn og børnebørn eksperimentere med konsekvenserne af akkumuleret Islam, så er man højrepopulist. De kan bruge de ord der giver mening for dem, men populist er et tom skældsord, og højreorienteret er de ikke nødvendigvis.

Venstrefløjen forsøger i disse år at forstå udviklingen blandt vælgerne, men det gøres gennem et rødt prisme, der gør naturlige bekymringer til irrationel angst skabt af populistiske politikere og ‘fake news’-medier. Arbejdere bliver ikke pludselig højreorienterede, blot fordi de undsiger multikulturen, og før socialdemokraterne forstår det, så har de ikke forstået noget som helst.

Den socialdemokratiske netavis citeret herunder, har oversat artiklen fra ‘Das Progressive Zentrum’, og du kan roligt starte nedefra. Problemet er ikke noget fundamentalt ved masseindvandring og multikultur som ideologi, men noget der kan løses politisk med investeringer i velfærdstilbud, øget solidaritet (økonomisk omfordeling) tilsat trylleordet uddannelse. Løsningen på de problemer socialismen har været med til at skabe… er mere socialisme.

Fra PioPio.dk – Derfor stemmer fattige arbejdere på højrepopulister.

“Velfærdstilbud, indkøbsmuligheder og busforbindelser forsvinder. Lave lønninger, usikre ansættelser, frygten for social deroute og udsigten til en pensionisttilværelse i fattigdom. En følelse af, at indvandrere og flygtninge bliver favoriseret, mens man selv er blevet glemt af politikerne, og udviklingen suser forbi én.

Det er de største problemer og bekymringer, som borgerne har i de områder, hvor allerflest stemmer på de højrepopulistiske partier. I hvert fald i Tyskland og Frankrig. Det viser et nyt tysk-fransk studie, der har gennemført 500 samtaler med indbyggerne i tolv fattige by- og landområder med høj arbejdsløshed, og hvor en stor del af vælgerne samtidig har stemt på Alternative für Deutschland eller Front National.

Studiet bærer navnet ‘Rückkehr zu den Verlassenen’, tilbagevenden til de efterladte, og er gennemført af den venstreorienterede tænketank Das Progressive Zentrum. …

Det er ikke islamisering, EU-modstand, generel mediekritik eller et fokus på national identitet, der er årsagen, som mange ellers har gået og gættet på. Nej, der er tale om langt mere sociale årsager. Studiet peger på tre områder:

1) Indvandrere og flygtninge favoriseres, mens vi andre bliver glemt …

2) Politikerne ignorerer vores dagligdagsproblemer, dårlige løn og usikre jobs ….

3) Centralisering af velfærdstilbud og infrastruktur gør, at vi føler os hægtet af

[…]

Studiet leverer også ansatserne til, hvordan politikerne kan genvinde tilliden fra vælgerne i højrepopulisternes højborge og give ordentlige svar på deres bekymringer. Det mest centrale bud er, at solidaritet med dem udefra kræver, at der er solidaritet hjemme.

‘…Beslutningstagerne kræver solidaritet med de fremmede, men de lader også solidariteten mellem de herboende skrumpe ind. …

Konklusionen heraf lyder derfor: Et samfund, der udadtil er åbent og solidarisk, må være stabilt og mindst ligeså solidarisk indadtil,’ lyder det i rapporten.”

Oploadet Kl. 08:48 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


31. marts 2018

1968: “Forskellen er blot, at kritikerne af sex med børn ikke længere beskyldes for at være pædofobe.”

Ypperligt skriv af Henrik M. Jensen sakset fra Snaphanen, let beskåret – Foucault og arven fra 68.

“Blandt pædofiliapologeter herhjemme finder vi Chr. Braad Thomsen og Susanne Brøgger, der opfordrede mødre til at have sex med deres sønner. Og i Frankrig stod det særligt slemt til. Cohn-Bendit, en af hovedmændene bag majopstanden i Paris og senere medstifter af De Grønne i Vesttyskland, dyrkede sex med børn. Og pædofile blev forsvaret og heroiseret af intellektuelle berømtheder som Sartre, de Beauvoir, Althusser, Derrida, Roland Barthes samt de venstreintellektuelles darling over dem alle, Michel Foucault.

Men hvad der måske er mere interessant for læsere af Snaphanen, gik Foucault siden skridtet videre og sprang ud som islamofil. Efter et besøg i shahens Iran og et møde med Khomeiny i hans exil i en parisisk forstad i september 1978, forfattede Foucault nogle artikler, som blev offentliggjort i Nouvel Observateur i oktober samme år under titlen, ‘Hvad drømmer iranerne om?’

Her er et lille uddrag af den højt besungne tænkers dybe tanker:

‘Situationen i Iran synes at afhænge af en stor kamp under de gamle bannere: Kongen og Helgenen – Den bevæbnede enevældige og Den forarmede landsforviste – Despoten overfor Manden med bare hænder, der bliver hyldet af folket.’

‘Der er et fravær af hieraki i præsteskabet og en afhængighed, også finansielt, af deres tilhørere. Præsterne er ikke blot demokratiske, de besidder også en kreativ politisk vision.

‘En ting står klart: Med ‘islamisk regering’ mener ingen iranere et politisk regime, hvor præsteskabet vil få en rolle som overvågnings- og kontrolinstans.’ …

Og Foucault forsikrer læserne om at kvinder og minoriteter vil beholde deres rettigheder under Khomeiny. Hans kilder havde forsikret ham om, at frihedsrettighederne ville blive respekterede til den grad, at deres brug ikke vil skade andre. Minoriteter vil blive beskyttede, der vil ikke være ulighed mellem mænd og kvinder, når det kommer til rettigheder, men forskelle hvor der er naturlige forskelle.

Foucault konkluderer, at mens der hersker en politisk spiritualitet i Iran, er der sket et tab af spiritualitet i Europa, en dimension vi har glemt siden renæssancen og kristendommens store kriser.

‘Jeg ved, at de franske læsere vil le ad dette, men jeg ved også, at de tager fejl.’

6.11. samme år svarede en anonymiseret iransk kvinde, Atoussa H., der var politisk flygtning fra shahens styre, Foucault i Nouvel Observateur:

‘Jeg er meget bekymret, hvis det bliver en islamistisk regering, der erstatter shahens blodige regime.’

Foucault synes at være meget bevæget over muslimsk spiritualitet. Men hvorfor skal den iranske befolkning efter 25 års stilhed og undertrykkelse være tvunget til at vælge mellem Savak (shahens hemmelige politi) og religiøs fanatisme? Utilslørede kvinder bliver overfaldet på gaden og Khomeinys tilhængere har gjort det klart, at i det regime, de kæmper for, må kvinder underkaste sig islamisk lov.’

Hvad angår påstanden om, at minoriteter beholder deres rettigheder, så længe de ikke skader flertallet, spørger Atoussa H.: ‘Siden hvornår er minoriteter begyndt at skade majoriteten?’ Og hun peger på det islamiske regime i Saudi Arabien: ‘Hænder og hoveder bliver hugget af tyve og elskende.’

Mange iranere er som jeg fortvivlede over udsigten til et islamisk regime. Vestens liberale venstrefløj bør vide, at islamisk lov kan blive en dødvægt på et samfund, der hungrer efter forandring. De bør ikke lade sig forføre af en kur, der er værre end sygdommen.’

Ugen efter gav Foucault tilbage i Nouvel Observateur:

‘Hvad der er utåleligt i Attoussa H.’s indlæg er, at hun sammenblander alle former for islam og så bebrejder islam for at være fanatisk.’

‘Den første betingelse for at nærme sig islam med et minimum af intelligens er ikke at begynde med had.’

Det lyder unægteligt som en argumentation, der er hørt mange gange siden fra talløse venstreorienterede islamofile, der råber ‘islamofob’ efter deres modstandere. Og som ligger godt i tråd med 68’ernes forsvar for pædofili. Forskellen er blot, at kritikerne af sex med børn ikke længere beskyldes for at være pædofobe.

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


3. oktober 2017

“Jeg kyssede hende blidt på læberne inden jeg svarede. ‘Der er ikke noget Israel for mig.'”

Michel Houellebecq kan noget med ord. Et citat fra Underkastelse (Soumission, 2015).

“Jeg slog lyden fra; Marine Le Pens bevægelser blev mere livlige, hun viftede med knyttede næver i luften, og på et tidspunkt slog hun voldsomt med armen. Selvfølgelig ville Myriam tage med sine forældre til israel, hun kunne ikke gøre andet.

‘Jeg håber virkelig at jeg snart kan vende tilbage, ved du …’, sagde hun, som om hun havde læst mine tanker. ‘At jeg bare bliver der et par måneder indtil situationen er afklaret i Frankrig.’ Jeg syntes hendes optimisme var lidt overdrevet, men sagde ikke noget.

Hun tog sin nederdel på. ‘Og med det der nu sker, vil de hovere, jeg kommer til at høre på det under hele måltidet. ‘Sagde vi det ikke nok, lille skat …’. Nå, men de er jo søde nok, de tænker at det er det bedste for mig, det ved jeg godt.’

‘Ja, det er søde. Virkelig søde.’

‘Men hvad med dig? Hvad vil du gøre? Hvad tror du der kommer til at ske på uni?’

Jeg fulgte hende til døren; det gik op for mig at jeg faktisk ikke havde en anelse om det; og det gik også op for mig at jeg var skideligeglad. Jeg kyssede hende blidt på læberne inden jeg svarede. ‘Der er ikke noget Israel for mig.’ En fattig tanke; men en præcis tanke. Så forsvandt hun ind i elevatoren.”

Oploadet Kl. 03:23 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


2. oktober 2017

Koranklodser på fransk: ‘Dispositif Anti-Intrusion’

‘Sæt nu de startede en krig, og ingen gad deltage’, sagde man for sjovt i min ungdom. Det er i øvrigt en skrøne, at der skal to til krig. Det skal der ikke. Krigen er startet, men vi har bare ikke helt forstået det endnu. Folk forbløder på åben gade. Tiden modner.

Herunder lidt om et terrorangreb i multikulturelle Marseille, som jeg illustrerer med franske Koranklodser, set ved den billedskøne Annecy-sø, lidt længere nordpå.

Fra Daily Mail – ISIS claim responsibility for frenzied Marseille railway station attack as terrorist shouting ‘Allahu Akbar stabs two female passengers, 17 and 20, to death before being gunned down cool-headed anti-terror police

“ISIS have claimed responsibility for a terror attack which saw a man shouting ‘Allahu Akbar’ stab two women to death with a butcher’s knife in Marseille.

The victims, aged 17 and 20, suffered horrific injuries during the ‘frenzied’ attack, with one slashed in the throat and the other stabbed in the chest and stomach.

Eyewitnesses told how a man ‘dressed in black’ launched himself at the two women, who screamed for their lives as others ran for safety.

The assailant was gunned down by soldiers who were on patrol inside Saint Charles train station at the time as part of France’s ongoing state of emergency. …

The soldiers were part of Operation Sentinel, a wide ranging security operation involving armed patrols dispersed all over France.

(Fotos: Annecy, Frankrig, 1. oktober 2017)

Oploadet Kl. 10:43 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


29. juli 2017

Nyfascistisk at forsvare Europa…

For få dage siden overvejede jeg et kort sekund, at kontakte ‘Defend Europe’ med henblik på at komme ombord på C-star, og dække ‘redningsaktionerne’ live. Nogenlunde samtidig forklarede en nationalsindet eks-KU’er på Facebook, at den identitære bevægelse var ‘nyfascistisk’. Bevægelsen var ‘militant’, forberedte sig på ‘racekrig’, og afviste at ikke hvide kunne være være europæere. Udgangspunktet var en artikel på Document.dk. hvor Christian Skaug af min konservative bekendte, beskyldes for at gentage venstrefløjens leveregel ‘Ingen fjende til venstre!’.

Skaugs kilde var en artikel i Jyllands-Posten, hvor en Damien Rieu citeres for følgende.

Filosofisk set er xenofobi meget svært at forsvare. Men det er en naturlig reaktion, når den franske regering beslutter på vores vegne, at vi skal bo ved siden af voldelige indvandrere. Du kan ikke bede folk om at stikke hånden ind i et bål, og så forbyde dem at sige ‘av’, når det gør ondt.” (om xenofobi, ikke racisme, Jyllands-Posten, 23. april 2014)

Set herfra, så er der intet problematisk ved Generation identitaire, der ikke kunne siges om enhver form for aktivistisk gruppering til højre for midten. Vil man et paradigmeskifte væk fra det multikulturelle, så er det ikke nok med luftige hensigtserklæringer, og krigserklæringen fra 2012, er ganske fornuftigt rettet mod 68’er-generationen, ikke den enkelte indvandrer.

Markus Willingers bog om den identitære bevægelse har karakter af et manifest, og den kan i den grad anbefales. Hvis man stødes over sætninger såsom “Muslims and africans! … Europe will never belong to you”, så er problemet altså ikke Generation Identitaire.

Det er et opgør med den multikulturelle ideologi, der stikker dybere end ‘leitkultur’-begrebet, men det handler altså ikke om race eller hudfarve. Som den tyske leder Robert Timm forklarede til Folkefesten for Frihed 2017, så er den identitære bevægelses kamp ikke rettet mod indvandrere, der lader sig assimilere.

Hvis ‘Defend Europe’-projektet føles ekstremt, så har man ganske enkelt ikke forstået alvoren.

(‘Defend Europe’ på Twitter, 28. juli 2017)

“Did you really think that we would continue your work of destruction, just because you told us how? How little you know your own children! … We listened sceptically to your hollow phrases about tolerace and emancipation, and yet we didn’t let your wishful thinking throw sand in our eyes. Our gaze penetrated the obscuring fog of your mental confusion and saw things as they are. … We will destroy the monsters you have created. (Markus Willinger, Generation Identity. A Declaration of war against the ’68’ers, 2014, s. 34f)

Oploadet Kl. 20:17 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


11. juli 2017

Trads deler fattiges frustrationer over global ulighed, pt. fra ‘Eze-sur-Mar, Provence-Alpes-Cote d’Azur’

David Trads holder i skrivende stund ferie i Éze, en middelalderlig by på den franske reviera, lidt vest for Monaco. Her bor han ifølge eget udsagn på et ‘værelse med udsigt’, og nyder livet med vandreture i bjergene. Der bliver dog også tid til at sympatisere med verdens fattigste…

(David Trads på Facebook, 9. juli 2017; via Ballet Magnifique)

“Det er dekadencen, der altid ender med at slå store imperier ihjel… Opdagede de slet ikke, hvad der skete omkring dem? Var de, der sad på flæsket, så blinde over for deres egen rigdom, at de aldrig så opstanden? Tænkte de aldrig, at de med deres privilegier provokerede alle andre? Forsømte de at se, at deres ragen til sig skete på bekostning af andre?” (David Trads, Politiken, 2017)

(Et værelse med udsigt, ‘Eze-sur-Mar, Provence-Alpes-Cote d’Azur, France’)

Apropos.

“Vi holdt en hurtig pause for at spise frokost. I samme øjeblik, i mindre end en kilometers afstand, smadrede to teenagere fra forstadskvarteret Courtiliéres hovedet på en tresårig mand med baseballbats. Til forret fik jeg makrel i hvidvin. (Michel Houellebecq, Platform, 2001)

Oploadet Kl. 08:56 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


7. juni 2017

Paris: Islamisk Stat-jihadi angreb betjent med hammer, fik i 2009 journalistisk anti-diskriminationspris

Tirsdag eftermiddag angreb en 40-årig algerier, en politibetjent med hammer foran Notre Dame-katedralen i Paris under kampråbet: ‘This is for Syria!’. Han blev skudt på stedet, men overlevede. På hans bopæl fandt politiet en video, hvor han sværger troskab til Islamisk Stat. Det er kun 23 dage siden jeg fodrede tamduer samme sted, men det går stærkt i disse år.

Terroristen hedder Massip Farid Ikken, og har i en årrække boet i Sverige, hvor han har freelancet som journalist for flere medier, herunder SR, den svenske pendant til DR. Tilbage i 2009 modtog han EU-kommissionens anti-diskriminationspris, og glædede sig ifølge Journalisten.se over, at der kom fokus på emner såsom ‘diskrimination’ og ‘mangfoldighed’. Multikulturens posterboy blev Islamisk Stat-jihadi.

(Massip Farid Ikken, tidligere SR-journalist, nu Islamisk Stat-jihadist; Foto: Fria Tider)

Et kort oprids på TV2 Online – Manden bag angreb i Paris var journalist i Sverige.

“Tirsdag eftermiddag angreb en mand bevæbnet med en hammer en politibetjent uden for domkirken Notre Dame i Paris. Gerningsmanden blev skudt og såret af politiet. Han blev ramt i brystet. Det oplyser de franske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Anklagemyndigheden i Frankrig har efterfølgende oplyst, at der vil blive indledt en efterforskning af sagen af landets antiterrorkorps. Den franske indenrigsminister, Gérard Collomb, sagde tirsdag, at angrebsmanden råbte ‘Dette er for Syrien’, inden han blev såret af skud.

Manden var også bevæbnet med køkkenknive og havde et dokument, der identificerede ham som algerisk student. Den franske tv-kanal LCI rapporterer, at manden er i 40’erne og født i Algeriet.”

(Notre Dame, få meter fra det senere gerningssted, 14. maj 2017)

Oploadet Kl. 22:50 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


28. maj 2017

Nørgaard: “Med tørklædet sættes skel… mellem rene og urene kvinder, mellem troende og vantro.”

Lone Nørgaard kommenterer Clara Kjeldbjerg Mathiasens forsvar for det islamiske tørklæde, og kommer her ind på en væsentlig problemstilling. Uanset hvilket motiv muslimske kvinder har for at bære tørklædet, så er de med til at gøre det offentlige rum farligere for kvinder, der ikke bærer det.

Fremragende kronik i Jyllands-Posten – Tørklædet er islamiseringens spydspids.

“Jeg har citeret Mathiasen så udførligt, fordi ordlyden i Maggi-terning-form demonstrerer, hvordan en demokratisk retsstats frihedsrettigheder, herunder religionsfrihed, bliver udnyttet til at indføre sharia, islamisk lov, ad bagvejen. Tørklædet er sharia. Kunstgrebet består i dels at reducere islam til at være en religion, dels at banalisere tørklædebrug til et spørgsmål om kvinders påklædningsvalg.

Men for det første er islam ikke kun religion, men politik forklædt som religion. For det andet: At bære det muslimske tørklæde handler om langt mere end den enkelte kvindes individuelle valg af påklædning. Med baggrund i tørklædebrug på verdensplan kan det dokumenteres, at tørklæder er udtryk for et menneskesyn præget af mandens dominans og kvindens underkastelse. Med tilsløring følger adskillelse mellem de to køn. Kvindens seksualitet anses for farlig og ukontrollabel for manden. Derfor skal den holdes nede, blandt andet gennem tildækning. Slør bæres først og fremmest af seksuelle og ikke religiøse grunde, for at dække håret og ikke vække lyst. Det er kvinden, som er skyld i den fremkaldte lyst, ikke manden, som føler den.

Kvinder, der bærer tørklæder, gør det primært, fordi de bliver tvunget til det. Intet sted, hvor islamisterne er kommet til magten rundt omkring i verden, herunder i de vesteuropæiske ghettoer, overlades det til den enkelte kvinde selv at beslutte, om hun vil iføre sig slør.

Omdrejningspunktet for enhver islamistisk bevægelse er mænds kontrol af kvinder. Og den kontrol kommer særligt tydeligt til udtryk i tørklædet… Tørklædet får status som islamismens flag og kommer til at fungere som islamiseringens spydspids i Vesten. Tørklæder er således ikke ‘uskyldige skikke’, som fattige og uuddannede kvinder gradvist vil udvikle sig væk fra.

Påklædningskravet er religiøst-politisk forankret og dermed ikke til diskussion for rettroende. At nogle tørklæde-klædte kvinder insisterer på, at tilsløring i virkeligheden er en slags ‘ny identitet’ for muslimske kvinder, kan ikke umiddelbart anfægtes. Men de signaler, disse kvinder – frivilligt eller ufrivilligt – udsender til omverdenen er: 1. Vi er muslimer. 2. Religiøse påbud står over demokratiernes sondring mellem det verdslige og det religiøse, det offentlige og det private. 3. Vi anerkender forskelsbehandling af mænd og kvinder.

Det er korrekt, at en række kvinder i Vesten vil kunne gøre gældende, at de selv har valgt at bære tørklæde. Men uanset en kvindes individuelle valg øger hendes frihed tvangen over for de medsøstre, der ikke ønsker at tilhylle sig. Med tørklædet sættes skel mellem mænd og kvinder, mellem rene og urene kvinder, mellem troende og vantro. Jo flere kvinder, der ifører sig/tvinges til at iføre sig tørklæder, jo mere eksponerede bliver ikke-tilslørede som urene, vantro og uanstændige.

I Danmark er det et stigende problem, at tørklædeløse piger bliver presset, generet og chikaneret, hvis de ikke vil dække sig til. Tilsløringen giver sig mere og mere ekstreme udtryk. I dag er det således hverdagskost på Nørrebro og i Valby at se indpakkede kvinder, hvor kun deres øjne er synlige. Selv små piger helt ned til 1. klassetrin kan nu ses fuldt tildækkede, men når en lille pige tvinges til at gå med tørklæde og dække sig til, indskrænker det ikke bare hendes råderum. Det påvirker hendes selvforståelse, så det er i virkeligheden et psykoseksuelt overgreb, der mærker hende for livet.

(Sharia-zone i Paris’ 18. arrondissement; Foto: Le Parisien via Snaphanen)

Erfaringer med islam i Europa igennem de seneste tiår peger alle i samme retning: Kompromiser er ikke mulige i forbindelse med politiske-særkrav-forklædt-som-religiøse. Kvinder kan ikke iføre sig et halvt tørklæde. Svømning er enten kønsadskilt eller ikke-kønsadskilt. Enten forefindes bederum, eller også gør der det ikke. Der kan ikke etableres dialog omkring tørklædet, af den enkle grund at tørklædet mere end noget andet udtrykker en kultur, som frygter kvinders frihed og ret til selvbestemmelse, og som dermed er uforenelig med modernitet, ligestilling og demokrati. …

Her lyder konklusionen: Om tilsløringen foregår med tvang eller efter ‘eget valg’ gør ingen forskel for tilsløringens virkelige funktion og indhold. For det første vil valget kun være frit, indtil islamisterne kommer til magten. For det andet sætter slørets symbolværdi sig igennem bag om ryggen på tørklædebæreren uanset hendes private og personlige fortolkning. …

Tørklædet er en politisk uniform og bør derfor forbydes i alle offentlige institutioner: vuggestuer, børnehaver, skoler, hospitaler, plejehjem, domstole mv. I hvert fald hvis man nærer det mindste ønske om at bevare den danske retsstat og dansk kultur.”

Oploadet Kl. 09:20 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper