26. juni 2017

Udanske studenter: Irakisk flag på studenterhue, tyrkisk flag under studenterkørsel…

“Er jeg dansk nok nu, Pia K?” har Øzge Guler fået skrevet bag på sin studenterhue, men danskhed handler hverken om hue eller diplom. Det er noget man føler, og har man behov for at spørge, så er svaret nej. Lars Hedegaards attentatmand blev student på Frederiksberg Gymnasium i 2006.

Ekstra Bladet viser ikke huens forside, men Øzge har ikke overraskende fravalgt symbolet på ‘Danmark’, og tilvalgt den muslimske halvmåne og stjerne. Øzge er ikke mere dansk end Safa, der har pyntet sin studenterhue med et irakisk flag. Eller studenten der søndag valgte at medbringe et tyrkisk flag under studenterkørslen.

(Frankrigsgade, Amager, København, Danmark; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 02:51 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


19. juni 2017

Flere detaljer om den anholdte: 33-årig kristen assyrer fra Irak, multikulturens arabiske rollemodel…

Der er navneforbud i sagen, men det er alligevel muligt at komme lidt tættere på end de etablerede medier. Den anholdte G.E. er en 33-årig kristen assyrer fra Irak, og hvis man udelukkende bedømte ham efter de spor han har trukket efter sig omline, så skulle han være noget nær den perfekte velintegrerede araber.

Han har i en årrække været aktiv i flere århusianske fodboldklubber, både som spiller, træner og dommer. Da Tværkulturelt center for nogle år siden, tematiserede det multietniske samfund, holdt han som kontaktperson for den assyrisk menighed i Århus et oplæg. Målet var et skabe bånd til danskerne.

(Børnehuset Snogebæksvej, Herredsvang, Århus Vest)

Oploadet Kl. 03:20 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer


19. maj 2017

Irakisk filminstruktør truer: “Det er sådan, vi gør i Mellemøsten, og sådan gør vi også på Amager.”

Som en del danskere har lært på den hårde måde, så er ‘ære & skam’-kulturen blevet en del af den danske offentlighed. Filmanmelder Claus Christensen har lært, at han fremovre skal give gode anmeldelser til bestemte filminstruktører, hvis ikke han vil i ‘dialog’ med den arabiske gade. Dagens citat fra EB.dk – Dansk instruktør ville sende tæskehold efter dårlig anmeldelse.

“Ahmad er instruktør på filmen ‘Underverden,’ og det var en anmeldelse på fire stjerner, der fik instruktøren til at ringe op til Claus Christensen.

– Claus, jeg har nogle venner, der kommer og ordner dig. De smadrer dig!

Sådan startede Fenar Ahmad samtalen, fremgår det fra den udskrift, som Claus Christensen har gengivet i den seneste udgave af Ekko. …

– Det er sådan, vi gør i Mellemøsten, og sådan gør vi også på Amager. Det er stilen, mand, og det er sådan, man skal have den her dialog, siger Ahmad.”

Oploadet Kl. 15:56 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer
Arkiveret under:


9. april 2017

Henrik Dahl: Uanset motiverne, så ender vestlig intervention i Mellemøsten ikke med demokrati

Torsdag valgte præsident Donald Trump at bombe den Assad-kontrollerede al-Shayrat-flybase, hvad overrasker medierne, der i flere måneder har insinueret at Trump var i lommen på Putin. En del Trump-støttere betragter omvendt et angreb på Assad, som indirekte støtte til Islamisk Stat, og er derfor imod.

Personligt ser jeg flere fordele end ulemper. Trump får markeret at han ikke er en gøende Obama, men en bulldog, der kan bide, og er rent faktisk er villig til at gøre det. Trumps undsigelse af ‘global politimand-opgaven’ kan udemærket forenes med enkelte målrettede flyangreb, så længe Trump forstår det essentielle. At krige i islamiske lande, ikke løser problemet med Islam. Her i Henrik Dahls mere liberale fortolkning – Alternativet til diktatur i Mellemøsten synes at være ultravold.

“Men kan man ligefrem tale om, at der findes en nogenlunde fast drejebog for konflikter i ‘The Greater Middle East’ (GME), hvor vestlige lande er indblandet? Således, at uanset hvor forskelligartede de er i udspringet, kommer de over tid til at ligne hinanden? Forholder det sig sådan, vil det jo være en begrundelse for stor forsigtighed.

Den almindeligste vej for de vestlige lande ind i konflikter i GME siden 2001 har været forskellige udlægninger af FN-doktrinen om ‘responsibility to protect’. Det vil sige forpligtelsen til at forhindre eller standse overgreb på civile.

[…]

Man kan således ikke sige, at vestlig aggression har været den største årsag til interventionerne. Hvis man opfatter Afghanistan-, Irak-, Libyen-, IS- og anti-Assad-interventionerne som fem tilstrækkeligt separate begivenheder, er den umiddelbare årsag til de tre sidstnævnte Det Arabiske Forår og FN-princippet om ‘responsibility to protect’.

… Som man kan se, er de fire ældste af de fem konflikter, jeg har valgt at se på, meget forskellige. Alligevel er de konvergeret imod en relativt ensartet og stærkt begrædelig tilstand. …

For mig at se peger disse erfaringer på, at for så vidt angår lande i GME, er regimeskift i praksis umulige at opnå – hvor jeg forestiller mig, at et regimeskift er lig med ét centralt styret voldsmonopol, der afløser et andet, centralt styret voldsmonopol.

Den enorme koncentration af magt, der er nødvendig for at opretholde et nogenlunde centralt styret voldsmonopol i et GME-land, lader sig tilsyneladende ikke transformere fra for eksempel ét parti til et andet – for slet ikke at tale om fra en autoritær til en demokratisk statsform.

Man pånødes derfor den ubehagelige konklusion, at hvis man ene og alene retter sig efter sin kølige slutningsevne, så tvinger de erfaringer, vi råder over, os til at konkludere, at alternativet til den etablerede centralmagt i et GME-land – uanset hvem, det måtte være, der sidder på den – altid er magttomrummets ultravold. Og et eller andet sted inde i ultravolden som regel iranske og wahabistiske/salafistiske aktører, der styres andetsteds fra.

Dette har været konklusionen på fire af de fem episoder siden 2001, jeg har valgt at diskutere. Uanset hvor forskellige, de end var til at begynde med. Så hvad der skulle forhindre den femte i at udvikle sig på samme måde, er det mere end vanskeligt at indse for en rationel person.”



22. november 2016

Koncentreret følelsesporno: Afvist irakisk asylansøger tvinges til at bo på jysk udrejsecenter…

Det værste ved medierne er følelsespornoen. Herunder præsentation af en Radio24syv-historie. En afvist asylansøger gifter sig med danske Christina, gør hende gravid, og de undrer sig nu over, ikke at han sendes ud af Danmark, men at han skal bo på et jysk udrejsecenter. Vi lever i absurde tider. Jeg synes parret skulle lade kærligheden vinde. I Irak.

Oploadet Kl. 12:33 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
Arkiveret under:


7. oktober 2016

Konsekvenspædagogisk trafikuheld: “Men de bliver ved med at løbe rundt. Så giver han lige et tryk…”

Ofrene er i flere medier omtalt som ‘asylbørn‘, men i opfølgninger drejer det sig nu blot om ‘børn’. Det drejer sig om uledsagede drenge i alderen 13-17 år ‘fra lande som Syrien, Afghanistan, Iran og Irak’, der til dagligt er indlogeret på det tidligere Hotel Rebild Park i Skørping. Ti fik alvorlige skader, men ingen livstruende. Fra Jyllands-Posten – Chauffør i ulykkesbus ville opdrage børn med opbremsning.

“Torsdag eftermiddag skulle han fragte 38 flygtningedrenge hjem fra skole. Men de ville ikke sidde stille, fortæller politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Nordjyllands Politi.

– Chaufføren har allerede været holdt ind til siden et par gange for at få dem til at sætte sig ned. Men de bliver ved med at løbe rundt. Så giver han lige et tryk på bremsepedalen for at understrege, at de skal sidde ned – ikke stå op.

– Men det, han ikke er opmærksom på, er, at der kører en lastbil lige bagved, siger politikommissæren.

Afstanden mellem de to køretøjer var tilsyneladende så kort, at lastbilchaufføren ikke nåede at bremse. I stedet bragede han ind i bussen – med ganske alvorlige konsekvenser til følge.”

Oploadet Kl. 15:43 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


1. august 2016

Kurdistan for kurdere: Kurdere tvangsforflytter ikke-kurdere, “Der er en kamp om demografien i gang.”

Multikultur er i et lidt længere perspektiv blot sten på vejen mod monokultur, og krige er i sidste ende blot at betragte som detonatorer, ikke krudtet. Kurderne ved det, og kurdificering af grænseegnene er en måde at forbedre oddsene næste gang araberne angriber. Et multikulturelt Kurdistan vil erodere indefra i kraft af femtekolonner, men ‘et rent Kurdistan’ har en chance.

Kurdistan for kurdere, kan man sige. I den henseende må man minde om at ‘Danmark for Danske!’ var en konservativ parole før liberale multikulturalister tog magten, og fjernede folket fra partinavnet. Demografi er skæbne.

Interessant artikel af Waleed Safi i Dagbladet Information – Kurdiske styrker anklages for etnisk udrensning i Irak

“I ly af krigen mod Islamisk Stat forsøger de irakiske kurdere at udvide deres territorium. Den kurdiske peshmergastyrke er i gang med at tvangsforflytte sunniarabere og jævne deres huse med jorden, så et stort antal landsbyer de facto bliver rent kurdiske. ‘Det ligner krigsforbrydelser,’ siger Amnesty International.

På de satellitbilleder, som Information har modtaget fra Amnesty International, er mindst 13 irakiske landsbyer i Nordirak blevet jævnet med jorden. Landsbyerne, som grænser op til Kurdistanregionen, var førhen overvejende beboet af sunnimuslimske arabiske bønder, som primært levede af at opdyrke den frodige jord langs Tigris-floden. I dag, to år efter Islamisk Stats indtog, er landsbyerne forvandlet til ruiner. …

‘… Vores materiale indikerer, at ødelæggelserne først er sket efter Islamisk Stats tilbagetrækning fra områderne. Alt tyder på, at de kurdiske peshmergastyrker har smadret byerne efter generobringerne,’ fastslår Amnesty Internationals senior efterforskningsleder i Mellemøsten, Donatella Rovera, som netop har besøgt nogle af de peshmerga-kontrollerede landsbyer nær Kurdistan-regionen i Nordirak. …

‘Vores seneste rapport bygger på hundredevis af øjenvidneberetninger, et hav af satellitbilleder og flere feltstudier i Irak. Alt tyder på, at kurderne har indledt en kampagne med det formål at tvangsforflytte ikkekurdiske familier væk fra Kurdistan-regionen. Det sker blandt andet ved at jævne landsbyer med jorden for at sikre, at araberne ikke kan vende hjem igen. Det er ulovligt, og jeg mener personligt godt, at vi kan tale om krigsforbrydelser,’ siger Donatella Rovera. …

Information har talt med flere øjenvidner, soldater, journalister, fotografer og en enkel dansk nødhjælpsarbejder i Irak, som alle bekræfter praksissen. De mener, at Kurdistans Regionale Regering har startet en decideret ‘kurdificeringsproces’ af arabiske landsbyer, der grænser op til Kurdistan. … Som jeg ser det, forsøger kurderne at ændre den demografiske sammensætning i områderne omkring Kurdistan-regionen,’ siger den irakiske journalist Yosif Omar, som selv var til stede, da kurdiske krigere bulldozede en landsby uden for IS-højborgen Mosul i efteråret 2014.

(PKK-sympatisører aktionerer i Kastrup Lufthavn, 2014)

Ifølge en dansk nødhjælpsarbejder bosiddende i Irak, som ønsker at være anonym af sikkerhedsmæssige grunde, forsøger kurderne at skabe nye kendsgerninger på landjorden.

Der er en kamp om demografien i gang. Nogle af områderne nær Kurdistan-regionen har stor militærstrategisk betydning for kurderne. Både med hensyn til at holde de tilbage erobrede områder i et jerngreb af frygt for en eventuel IS-geninfiltrering, men også geopolitisk med henblik på at etablere et fait accompli: Dette er kurdisk beboede områder, og derfor er det kurdisk land,’ forklarer den danske nødhjælpsarbejder.”

Oploadet Kl. 10:39 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


27. juli 2016

Mikkel Andersson om terrordebattens selvhad: “Vesten er ansvarlig, uanset om man gør noget eller ej.”

Hvis man følger muslimer på Facebook, så vil man vide at konspirationsteorierne hænger løst. Problemer i den islamiske verden skyldes er per definition et resultat af vestlige krige, zionistisk infiltraton eller CIA. Måske kan man for en gangs skyld give Zenia Stampe ret: De har lært det her.

Mikkel Andersson skærer igennem det vestlige selvhadt i Berlingske – Den misforståede ‘forståelse’ af terrorismen.

“… det forekommer ofte slående, at disse opfordringer til angiveligt at forstå terroristerne meget sjældent er koblet med en vilje til at kigge på deres faktiske publikationer og udmeldinger om overbevisninger og ideologi.

I stedet virker forståelsesopfordringerne som en nærmest formularisk retorisk besværgelse, der primært skal reducere militant islam til et produkt af vestlige gerninger i den nære og fjerne fortid og ikke en tilstræbt nøgtern analyse af, hvad der faktisk religiøst, ideologisk og politisk motiverer folk, der bekender sig til jihadistisk islam.

… grunden til, at en række vestlige lande (og mange andre) er i krig med IS er ikke, at man i kolonialistisk erobringstrang besluttede sig for at forstyrre et ellers fredfyldt lille kalifat i Mellemøsten, men derimod at IS erobrede og myrdede sig igennem enorme landområder og konkret stod overfor at udføre et folkedrab på yezidi-minoriteten, der i øvrigt ingen droner eller F16-fly havde generet kalifattilhængerne med. Hele deres kalifats eksistens skyldes netop viljen til at angribe, dræbe og underligge sig mennesker, overvejende andre muslimer, som intet har gjort dem. Og at IS’ ufravigelige endemål er et globalt kalifat, der skal oprettes gennem kompromisløs og permanent erobringskrig, er de ekstremt åbne omkring. Som der står i forordet i seneste udgave af organisationens magasin, Dabiq:

‘…mens shariaen kræver invasion af alle vantro nationer, vil aggressorene blive konfronteret før de nationer, der ikke fører aktiv krig mod kalifatet.’

… I forhold til Al Qaida var der deres massakre på 3000 mennesker i New York, der førte til amerikanske soldater i Afghanistan – ikke den anden vej rundt. Borgerkrigen i Syrien er ligeledes brudt ud uden vestlig indblanding… Paradoksalt nok bliver det så også i den offentlige debat ofte Vestens skyld eller ansvar, at man ikke har fjernet en blodtørstig diktator der mishandler sin egen befolkning, mens det i forhold Irak er den modsatte anke, at man netop med militær magt fjernede en sådan, der rejses. Vesten er ansvarlig, uanset om man gør noget eller ej.

… i stedet for at se Vesten som ansvarlig for stort set alt godt og civiliserende i verdenshistorien, er folk her nu, direkte eller inddirekte, ansvarlig for næsten alt destruktivt og destabiliserende rundt omkring på kloden. … Vesten er ikke altings start- og slutpunkt.”

Oploadet Kl. 09:52 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


17. maj 2016

Irak: Real Madrid-fanklub slagtet med AK47-maskinpistoler af Islamisk Stat-jihadister

Real Madrid bar sørgebind under lørdagens kamp mod Deportivo La Coruna. Historien kan læses i The Mirror – ISIS kill 16 Real Madrid fans in massacre at supporters club headquarters.

“A group of Islamic State terrorists armed with AK-47s attacked the headquarters of a Real Madrid supporters club – because ‘they don’t like football’.

Three gunmen opened fire around midnight at the Al Furat cafe in Balad, 50 miles north of the Iraqi capital Baghdad.

It is believed at least 16 people – mainly Real Madrid fans but also cafe staff and other customers – were killed more than 20 people injured.

Islamic State later claimed responsibility, while gruesome pictures and video have emerged illustrating the aftermath of the bloodbath.

Bullet holes can be seen littering a room full of armchairs with an upturned chair in the centre – and blood smeared all over the floor with a trail leading out of what appears to be a main meeting room.

Oploadet Kl. 00:37 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
Arkiveret under:


6. maj 2016

Om lollandsk friskole: “Et af børnene var afrikaner, og det viste sig at blive et problem. Mest for ham.”

Regeringen vil gerne have flygtningebørn i privatskoler, og følger der penge nok med, så skal der nok være friskoler i udkantsområder der tager chancen. Det har dog på lidt længere sigt ingen gang på jord, da privatskolerne i byerne jo netop eksisterer som et monokulturelt alternativ til en multikulturaliseret folkeskole. Mon ikke flygtningebørnene ender på islamiske friskoler, og det således bliver en ny måde at malke statskassen på.

Berlingske har besøgt Reventlow Lille Skole i Toreby på Lolland, der for få måneder siden indvilligede i at få 36 nye elever fra Mellemøsten, Afghanistan og Eritrea. En beslutning der forøgede skolens indbyggertal med 50 procent, og gjorde ‘værdierne’ til noget man nu skulle kæmpe for.

Et lynkursus i anvendt multikultur, der bør læses i sin helhed – ‘Slagsmålene er i en helt anden kategori, end vi er vant til’.

“Regeringen vil have de private grundskoler til at løfte deres andel af flygtningeopgaven. Med 36 flygtningebørn er Reventlow Lille Skole et foregangseksempel. Skoleleder Mette Green har prøvet det før, men hun er overrasket over, hvor traumatiserede og voldelige de nye børn er.

De 81 elever på Rewentlow Lille Skole på Lolland stod klar med hvert deres lille Dannebrog i hånden, da en ganske særlig bus for to måneder siden parkerede foran skolen.

(Reventlow Lille Skole på Facebook, 16. juli 2016)

Børnenes første skoledag i februar gik fint.

‘Men så startede balladen ellers,’ forklarer skoleleder Mette Green.

‘De var ikke vant til, at der er mad nok. De var ikke vant til, at der er ting nok. Når der skulle tegnes, var der en, der tog alle farveblyanter uden at ville dele. Når vi skulle spise, var der slagsmål. De kendte ikke til køkultur, og alle kæmpede mod alle. …,’ fortæller Mette Green. …

Inden man kan tale om almindelig undervisning, er der mange helt basale ting, som børnene først må lære.

‘Nogle af dem kan knap holde på en blyant. Havde de gået i børnehave, så var de blevet skole-udsat,’ siger Mette Green. …

De 36 asylbørn, skolen modtog i februar, var fra Syrien, Iran, Irak, Afghanistan og Eritrea. Syrerne, som der var flest af, så ned på de andre, og på kryds og tværs var der konflikter med børnenes herkomst som omdrejningspunkt.

Et af børnene var afrikaner, og det viste sig at blive et problem. Mest for ham.

Han blev mobbet groft af de andre nye børn, fordi han var afrikaner og sort. Heldigvis fik han opholdstilladelse og flyttede. Af hensyn til hans sikkerhed kunne han ikke være blevet her. Det ville have været børnemishandling. Så slemt var det. Vi kunne ikke forstå, hvad de sagde, men de hånede ham og var hårde ved ham. Når vi vendte ryggen til, kastede de sig over ham fysisk. Vi måtte have ham tæt på os hele tiden for at beskytte ham. Det var sindssygt. Børnene kører jo med fælles bus fra skolen til flygtningecentrene, og der kunne vi ikke beskytte ham. Så når bussen skulle køre, græd han som pisket. Han vidste jo, at han ville få slag, og at det ville fortsætte næste dag. Vi åndede alle sammen lettede op, da han fik ophold. Det var hans redning.’

Hvilken hjælp fik I med at forebygge det?

Vi blev tilbudt en netværksmedarbejder af asylcenteret. Men han var sort. Og her måtte vi simpelthen sige, at det duede ikke. Han ville jo aldrig få sat sig i respekt. Det var grænseoverskridende at sige nej tak, for det er jo stik imod det, som jeg og skolen står for.’

Det lyder som udbredt racisme blandt børn, der højst er 11 år. Er det din oplevelse?

Ja. Det mener jeg. Skal vi sige det sådan: De har noget med i rygsækken, og den er pakket hjemmefra. Det er en af de store opgaver, og den er svær.’ …

‘Jeg ved jo ikke helt, hvad der sker i hovedet på dem, for vi kan ikke tale sammen. Men deres alarmberedskab er på højeste niveau. Små ting bliver til meget store konflikter. Der kan sagtens komme et slagsmål ud af, at to vil have den samme røde farveblyant. De kaster sig over hinanden, og det stopper ikke, før vi trækker dem fra hinanden. Men det er ikke altid, vi kan det. De slår hårdt, og de kradser. Slagsmålene er i en helt anden kategori, end vi er vant til. Vi kalder det slåskamp for alvor.

Har børnene samme respekt for jer som de danske børn har?

‘… det er langt fra alle, der respekterer lærerne. Det er kvinder, der underviser dem, og kvinder er ikke det, børnene har mest respekt for. Det virker, som om de er vant til, at der bliver råbt ad dem. Måske er de også blevet slået. De kan virke immune over for det, der plejer at virke med danske børn. Men én ting er helt sikkert: De fleste af dem trænger rigtigt meget til nogle kram. Det virker ikke, som om det er, hvad de har fået mest af.’ …

‘Jeg var tæt på at sige: Det her er for meget. Vi må nedlægge den ene af de tre klasser. Lærerne var meget mærkede af det. På et tidspunkt overvejede jeg: Er det her for stor en mundfuld? Jeg tænkte, at det ikke ville vare længe, før forældrene til danske børn ville sige fra. For der var hele tiden slagsmål i frikvartererne, og de nye børn ændrede hele stedet. …'”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper