3. august 2018

Homoseksuel politiker tordner imod burka-lov på iransk stats-tv: “What is next? What is coming next?”

I Den Islamiske Republik Iran fængsles kvinder regelmæssigt, hvis de ikke er tildækket i overensstemmelse med gældende sharia-fortolkning, og tidligere på året blev 29 kvinder eksempelvis anholdt fordi de demonstrerede imod tildækningstvang. Frisindede kvinder bliver dog ikke hængt fra byggekraner som homoseksuelle.

Endnu en perle fra onsdagens demonstration. Homoseksuelle Rasmus Nordkvist interviewes af det statslige iranske Press TV, og argumenterer for retten til at bære burka. Bemærk alarmismen: “What is coming next?”

Rasmus Nordkvist (Å): Konsekvenserne, når vi har lovgivning, som vi har fået nu, i lighed med de love vi har vedtaget de senere år, er at vi begrænser vores friheder, vores liberale frihedsrettigheder – retten til at gå i det man vil, retten til at ytre det man vil og fremdeles. Så jeg mener det er et farligt skridt at tage, som flertallet i Folketinget har vedtaget. Hvad er det næste? Hvad følger der nu? (løseligt oversat, Kim)

(Homoseksuelle Rasmus Nordkvist fra Alternativet til iranske Press TV, 1. august 2018)



30. juli 2018

Fyens Stiftstidende om gæstfrie Iran: “Der er mange religiøse regler, man skal overholde i Iran. Men..”

Når Danmark indføre symbolpolitisk lovgivning for at mindske den igangværende velfærdsmigration, skriver medierne om drakoniske tiltag i et lukket og xenofobisk land. Her en rejseberetning om det gæstfrie Iran. Fra Fyens.dk – Iranske verdensmestre i gæstfrihed.

Der er mange religiøse regler, man skal overholde i Iran. Men kan man acceptere lange bukser, tørklæde og ingen alkohol, gemmer der sig ubeskrivelige oplevelser i det enorme mellemøstlige land med 80 millioner indbyggere.”

(Fyens Stiftstidende, 29. juli 2019)

Apropos.

Iran er et muslimsk land, hvor islamiske regler strengt følges. … Straffene kan f.eks. være højere. … Homoseksualitet er forbudt. I visse tilfælde idømmes dødsstraf. Du bør undgå fysiske kærtegn på offentlige steder.

I Iran er der nogle meget vigtige krav til påklædning. De gælder alle offentlige steder. Kvinder skal bære ‘mantou’ (løstsiddende frakke, som mindst dækker hofterne), bukser (evt. leggings) til anklerne og hovedtørklæde. Mænd bør undgå shorts og t-shirts uden ærmer. Du kan risikere chikane og anholdelse, hvis du ikke respekterer det.

Telefonforbindelsen via både fastnet- og mobiltelefon er ofte ustabil. Der kan være dårlig mulighed for at få forbindelse til udlandet. … Der er ikke adgang til en række udenlandske websites og til sociale medier. (Udenrigsministeriet, Lokale love og sædvaner)

Oploadet Kl. 12:54 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


25. juli 2018

Yazdani (SUF): “Jeg ville, med hver en nerve i min krop, holde med Danmark. … Men jeg kunne ikke.”

Venstreradikale Jens Philip Yazdani fik sympati langt ind i borgerlige rækker, da han for et par år tilbage kom i clinch med Martin Henriksen. Problemet var, at DF-politikeren såede tvivl om Yazdanis danskhed.

Man kan definere danskhed på flere måder, men for nu at gøre det kort. Hvis du får kvalme over det der med at ‘holde med Danmark’, så er du ikke dansker. Længere er den ikke. Her lidt fra iranerens opdatering.

“Özil har valgt ikke længere at spille på det tyske landshold. På grund af racisme. Og jeg forstår ham godt. Da jeg forleden selv så Danmark-Kroatien-kampen, fik jeg en kvalme, fremkaldt af ambivalente følelser, der opstod i jublen for mit land, Danmark.

Hvordan kunne jeg stå dér, dybt investeret i kampen, og skiftevis frygte og juble for Danmark – når det samme Danmark, dag efter dag, skider på, nedgør og tilsviner mig og mine?

Jeg ville, med hver en nerve i min krop, holde med Danmark. … Men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke. Noget i mig gjorde modstand. Tillod mig det ikke. Og det var dér, kvalmen opstod – i den indre splittelse, der, midt i menneskemylderet, kampen og the orange feeling, var ved at splitte mig over.

Jeg prøvede at fortælle mine tre gode, hvide venner, hvad jeg oplevede. Men jeg tror ikke helt, de forstod, hvad problemet var. … Men hvorfor skal jeg hylde et hold, der repræsenterer et land, der ikke gider have mig? Hvorfor skal jeg prise det land, der pisser på mig og mine? …

Uhyggeligt nok var det nemmere at få gejsten frem, da Iran spillede sine kampe til årets VM… Jeg havde nemmere, helt intuitivt og umiddelbart, ved at holde med et land, hvis jord mine fødder knap har betrådt og hvis sprog, jeg ikke taler, end med det land, hvor jeg er født, opvokset og bor; end med mit eget land.”

(Jens Philip Yazdani på Facebook, 24. juli 2018)

Oploadet Kl. 01:59 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


27. juni 2018

VM 2018: Kvindelig iransk fodboldfan med og uden hijab…

Onsdag i sidste uge spillede Iran mod Spanien i gruppe B. Iran tabte knebent, og kom ikke videre fra puljen. Her et foto af en kvindelig iransk fodboldfan, der overværede kampen, og i lighed med de fleste andre bar et synligt Fan ID. Et stykke billedlegitimation, der tæller som visum, rekvireret hjemmefra. Billedets ophav er ukendt, men flere medier har bragt historien, herunder Daily Star.

Oploadet Kl. 00:25 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


4. april 2018

USA: Iransk veganer skyder tre ved Youtube-HQ – “There is no equal growth opportunity on Youtube..”

Udviklingen går i retning af mere og mere højrerettet moderation af sociale medier, og selvom man ikke kan tale om decideret censur, så er det alligevel anti-demokratisk i sin kerne. Den ideologiske ubalance er uholdbar i længden, og der vil selvfølgelig komme en modreaktion.

Tirsdagens terrorangreb mod Youtube-hovedkvarteret i San Bruno, havde dog ikke et højreorienteret ophav. En rablende skør 39-årig iransk veganer og dyrerettighedsaktivist. En kuriøs historie fra Daily Mail – Vegan bodybuilder, athlete, artist, comedian, poet, model, singer, host, actor, director, producer: The many faces of YouTube shooter Nasim Aghdam.

“Vegan bodybuilder, singer, athlete, artist, and director are just some of the words that Nasim Aghdam used to describe herself.

But on Tuesday only one phrase was being used to describe the 39-year-old San Diego woman: YouTube shooter. Aghdam has been identified as the suspect who opened fire outside of the company’s headquarters in San Bruno, injuring three people before killing herself.

… it appears that the bulk of Aghdam’s content, especially recently, was devoted to ranting against YouTube and its policies. Aghdam seemed fixated on the belief that her YouTube views were sinking, posting screen grabs that showed her views had dropped by more than half in nine months. …

‘There is no free speech in real world and you will be suppressed for telling the truth that is not supported by the system,’ Aghdam wrote on her website. …

There is no equal growth opportunity on Youtube or any other video sharing site, your channel will grow if they want to!’ …

Aghdam, who referred to herself as a ‘vegan bodybuilder’, also frequently posted about animal rights and even held a funeral for her rabbit. She seemed particularly attached to her rabbit, who died three months ago from unknown causes. …

Aghdam once joined a PETA protest at Camp Pendleton to fight the Marines’ use of pigs in military-trauma training.”

(39-årige Nasim Aghdam og hendes kanin)

Oploadet Kl. 20:20 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


31. marts 2018

1968: “Forskellen er blot, at kritikerne af sex med børn ikke længere beskyldes for at være pædofobe.”

Ypperligt skriv af Henrik M. Jensen sakset fra Snaphanen, let beskåret – Foucault og arven fra 68.

“Blandt pædofiliapologeter herhjemme finder vi Chr. Braad Thomsen og Susanne Brøgger, der opfordrede mødre til at have sex med deres sønner. Og i Frankrig stod det særligt slemt til. Cohn-Bendit, en af hovedmændene bag majopstanden i Paris og senere medstifter af De Grønne i Vesttyskland, dyrkede sex med børn. Og pædofile blev forsvaret og heroiseret af intellektuelle berømtheder som Sartre, de Beauvoir, Althusser, Derrida, Roland Barthes samt de venstreintellektuelles darling over dem alle, Michel Foucault.

Men hvad der måske er mere interessant for læsere af Snaphanen, gik Foucault siden skridtet videre og sprang ud som islamofil. Efter et besøg i shahens Iran og et møde med Khomeiny i hans exil i en parisisk forstad i september 1978, forfattede Foucault nogle artikler, som blev offentliggjort i Nouvel Observateur i oktober samme år under titlen, ‘Hvad drømmer iranerne om?’

Her er et lille uddrag af den højt besungne tænkers dybe tanker:

‘Situationen i Iran synes at afhænge af en stor kamp under de gamle bannere: Kongen og Helgenen – Den bevæbnede enevældige og Den forarmede landsforviste – Despoten overfor Manden med bare hænder, der bliver hyldet af folket.’

‘Der er et fravær af hieraki i præsteskabet og en afhængighed, også finansielt, af deres tilhørere. Præsterne er ikke blot demokratiske, de besidder også en kreativ politisk vision.

‘En ting står klart: Med ‘islamisk regering’ mener ingen iranere et politisk regime, hvor præsteskabet vil få en rolle som overvågnings- og kontrolinstans.’ …

Og Foucault forsikrer læserne om at kvinder og minoriteter vil beholde deres rettigheder under Khomeiny. Hans kilder havde forsikret ham om, at frihedsrettighederne ville blive respekterede til den grad, at deres brug ikke vil skade andre. Minoriteter vil blive beskyttede, der vil ikke være ulighed mellem mænd og kvinder, når det kommer til rettigheder, men forskelle hvor der er naturlige forskelle.

Foucault konkluderer, at mens der hersker en politisk spiritualitet i Iran, er der sket et tab af spiritualitet i Europa, en dimension vi har glemt siden renæssancen og kristendommens store kriser.

‘Jeg ved, at de franske læsere vil le ad dette, men jeg ved også, at de tager fejl.’

6.11. samme år svarede en anonymiseret iransk kvinde, Atoussa H., der var politisk flygtning fra shahens styre, Foucault i Nouvel Observateur:

‘Jeg er meget bekymret, hvis det bliver en islamistisk regering, der erstatter shahens blodige regime.’

Foucault synes at være meget bevæget over muslimsk spiritualitet. Men hvorfor skal den iranske befolkning efter 25 års stilhed og undertrykkelse være tvunget til at vælge mellem Savak (shahens hemmelige politi) og religiøs fanatisme? Utilslørede kvinder bliver overfaldet på gaden og Khomeinys tilhængere har gjort det klart, at i det regime, de kæmper for, må kvinder underkaste sig islamisk lov.’

Hvad angår påstanden om, at minoriteter beholder deres rettigheder, så længe de ikke skader flertallet, spørger Atoussa H.: ‘Siden hvornår er minoriteter begyndt at skade majoriteten?’ Og hun peger på det islamiske regime i Saudi Arabien: ‘Hænder og hoveder bliver hugget af tyve og elskende.’

Mange iranere er som jeg fortvivlede over udsigten til et islamisk regime. Vestens liberale venstrefløj bør vide, at islamisk lov kan blive en dødvægt på et samfund, der hungrer efter forandring. De bør ikke lade sig forføre af en kur, der er værre end sygdommen.’

Ugen efter gav Foucault tilbage i Nouvel Observateur:

‘Hvad der er utåleligt i Attoussa H.’s indlæg er, at hun sammenblander alle former for islam og så bebrejder islam for at være fanatisk.’

‘Den første betingelse for at nærme sig islam med et minimum af intelligens er ikke at begynde med had.’

Det lyder unægteligt som en argumentation, der er hørt mange gange siden fra talløse venstreorienterede islamofile, der råber ‘islamofob’ efter deres modstandere. Og som ligger godt i tråd med 68’ernes forsvar for pædofili. Forskellen er blot, at kritikerne af sex med børn ikke længere beskyldes for at være pædofobe.

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


10. marts 2018

Lektor om islam-apologetiske Foucault: “… selvmodsigende og tåget, omend retorisk forførende”

Jeg ved ikke helt om jeg kan anbefale den omtalte Deadline-debat, men det er dog saftige sager der kommer frem om den franske filosof Michel Foucault, som påvirkelige studerende har som pensum på flere længerevarende uddannelser. Han var ikke bare kritisk overfor Vesten og vestlig kultur, men omfavnede den iranske revolution, og havde overordnet en positiv tilgang til Islams spiritualitet.

Fin kommentar af lektor emeritus Henrik Jensen i Jyllands-Posten – Foucaults mange masker (kræver login).

“Ingen af dem – to af de faste ‘Deadline’-korrespondenter, Rune Lykkeberg fra Information og Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole Metropol – havde læst bogen, som derfor ikke blev diskuteret. Det var nok for dem, at den angiveligt handlede om ’spiritualitet’ og derfor lagde sig i forlængelse af Foucaults ‘hjerneblødning’ i slutningen af 1970’erne, hvor han på trods af sin evige ‘dominanskritik’ pludselig så Islam som verdens lys.

… Lykkeberg mente, at Foucault, hvad det normative angik, spillede kritisk op mod Sartre, men de var nu en del af det samme projekt, hvor Vesten, og især ‘det borgerlige projekt’, sås som den identitetsgivende ‘Anden’. Fanden, med et andet ord.

De hadede begge Vesten og bourgeoisiet. Derfor havnede Foucault i den blindgyde at elske Islam, fordi Islam også hader Vesten. Og det giver god mening, at Sartre og Foucault i forskellige tider har gennemsyret den danske akademiske verden, som også mest hader Vesten og især alt, hvad der er borgerligt.

Begge debattører mente, at Foucault nok skulle blive hængende i danske uddannelsesinstitutioner i de næste 50 år. Det håber man ikke. Han er ikke uinteressant, men utallige som sandskorn er de studerende, der er blevet konfuse af at læse ham. Hans arbejde er ikke et eksempel på akademisk stringens, ofte historisk-empirisk mangelfuldt, selvmodsigende og tåget, omend retorisk forførende, så læseren hypnotiseres til at se en ikke påvist sammenhæng mellem begreber som borgerlighed, familie, patriarkalsk, autoritær, magt, vold og legitimitet.

(Ny bog om Michel Foucault Les aveux de la chair, ‘Kødets bekendelser’)

“Jeg føler mig ikke tilpas i at kalde det islamiske styre for en ide eller endda et ideal. Det har istedet imponeret mig som en form for politisk vilje. Det har imponeret mig i sit forsøg på at politisere strukturer, som er socialt og religiøst uadskillelige i måden de løser aktuelle problemer. De imponerer mig også, fordi de forsøger at åbne op om en spirituel dimension.” (Michael Foucault om den iranske revolution i 1979, cit. af Sigge Winther Nielsen)



28. januar 2018

Uledsaget flygtningebarn frikendt for fortsætlig brandstiftelse: Far anmeldt for ‘forsøg på afpresning’

Iranske Ali Parnian blev frikendt i Landsretten for forsætlig brandstiftelse, men som flere i kommentarsporet tidligt var inde inde på, så er det noget fordækt ved hele affæren. Han kom til Danmark i sommeren 2015 som uledsaget flygtningebarn, fik midlertidigt ophold året efter, og nu det viser det sig så, at asylantens far er involveret i en sag om forsøg på afpresning. Jyllands-Posten har historien om Mohsen Parnian – Hærværksramt bagers far blev anmeldt til politiet for forsøg på afpresning.

“Sagen om sidste weekends voldsomme hærværk mod Kaj Bageri i Tingbjerg i det nordvestlige København tager nu en ny drejning.

… nu viser det sig, at Mohsen Parnian selv er anmeldt til politiet for et forsøg på afpresning, der skulle være foregået i efteråret 2017, og at denne sag indgår i politiets efterforskning af hærværket i Tingbjerg.

Det er den tidligere ejer af Kaj Bageri, der står bag anmeldelsen. Han solgte bageriet til Ali Parnian sidste sommer og driver nu et iransk supermarked på Søborg Hovedgade.

Han har sagt til politiet, at Mohsen Parnian den 8. september sidste år sammen med nogle mænd mødte op i supermarkedet og forsøgte at presse ham til at betale et beløb på flere hundredtusinde kroner. Det var angiveligt penge, som Mohsen Parnian mente, at butiksejeren havde snydt ham for i forbindelse med handlen med bageriet og en anden forretning.”

Oploadet Kl. 09:38 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Arkiveret under:


25. januar 2018

Spidsborgerlige ignorerer trafikdræbt 68-årig: Hylder iraner, der er tiltalt for ‘forsætlig brandstiftelse’

I fredags blev en 68-årig kvinde slået ihjel, da en 22-årig kriminel mand ‘med mellemøstlig baggrund’ påkørte fodgængeren med omkring 150 kilometer i timen. Ingen politikere samlede ind til de efterladte.

Konservative Mette Abildgaard startede derimod en indsamling til en 19-årig iransk bager, der også blev hyldet af integrationsminister Inger Støjberg. Ekstra Bladet væltede korthuset – ‘Bager-Ali’ risikerer nu at blive udvist: Han er tiltalt for brandstiftelse.

“Østre Landsret indleder fredag en ankesag, hvor statsadvokaten i København kræver den 19-årige Ali Parnian idømt en fængselsstraf og en ubetinget udvisning af Danmark for forsætlig brandstiftelse i en BMW 320, der blev brændt af i Værløse den 10. november 2016 – kort tid efter, at ‘Bager-Ali’ kom til Danmark. …’

I retten i Lyngby erkendte den 20-årige ven til Ali Parnian sig skyldig i at have brændt sin svogers BMW 320 af, som den 20-årige havde stjålet. Bilen havde en værdi af 36.500 kr.

Han forklarede, at Ali Parnian var med til brandstiftelsen efter at de sammen havde købt to liter benzin på en tankstation i en glasflaske. De købte også gazebind og håndsprit i en Netto, der skulle bruges til at antænde flasken med benzin.

Ifølge domsudskriften fra Lyngby Ret forklarede Ali Parnian, at hans vens forklaring var usand.

Ali havde været med til at købe benzinen, men det var fordi, vennen ikke havde penge til benzin og ikke skulle løbe tør. De havde også været i Netto for at købe forskellige ting, og det kan godt være, det var gaze og håndsprit, men det var ikke noget, som Ali lagde mærke til.”



17. oktober 2017

15-årige Isabella om ansigtsmaling ifm. temauge om Egypten: “Set med mine øjne er det racistisk.”

I sidste uge afholdt Hældagerskolen i Vejle temauge om rejser, og torsdag var der åbent hus om Iran, Egypten og Spanien. 15-årige Isabella mener, det er racistisk at male sig i ansigtet for at ligne mørklødede, men meget sigende, så var der ingen klager over ‘kulturel appropriation’, i forhold til det, at danske piger bar slør på for at ligne iranere.

En unødvendig historie set hos Vejle Amts Folkeblad – 15-årige skoleelev forargret: Det er ikke sjovt med maling i ansigtet – det er racistisk.

“Det er respektløst at male sig i ansigtet for at ligne en mørk person.

Hvis man gør det, gør man grin med historien. Sådan siger Isabella Due, som er 15 år og 9. klasseselev på Hældagerskolen. …

– Lærerne malede børnene i ansigterne, for at de skulle ligne folk derfra. Jeg blev ret forargret og har svært ved at forstå, de kunne finde på det. Set med mine øjne er det racistisk, siger Isabella Due.

– Når man kender historien om, hvordan mørke og sorte er blevet set på som underlegne i forhold til os hvide, gør det ondt. I dag ser vi stadig racisme mange steder i samfundet, og det synes jeg, vi tager let på og gør grin med ved at male os selv i ansigtet for et par timers underholdning, mener eleven.”

(Danske piger med islamisk slør ifm. Iran-tema, 12. oktober 2017; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 21:30 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper