27. maj 2019

MSM problematiserer Salvini-gruppen: Ignorerer venstreorienteret EP-medlem, dømt for bombeterror

“Dansk Folkeparti kaster masken og går sammen med Europas ekstreme højre”, skrev David Rehling forleden i en ledende artikel i Information. Italienske Matteo Salvini er dårligt selskab, måtte man forstå.

Som Morten Messerschmidt pointerer, så var medierne tavse om venstrefløjens samarbejdspartnere. Folkebevægelsen mod EU var indtil i går en del af GUE-NGL (European United Left – Nordic Green Left). En gruppe der blandet andet inkluderer nordirske Martina Anderson, der har siddet i Europaparlamentet siden 2012, og formentligt blev genvalgt.

Anderson is a convicted terrorist who served 13 years in prison for Irish Republican Army activities until she was released as a condition of the 1998 Good Friday Agreement. First arrested when she was 18 for causing an explosion in a furniture store in Derry, she was convicted in 1986 for conspiring to cause explosions in England. Her co-defendent Patrick Magee was convicted of carrying out the Brighton hotel bombing that killed five people and nearly claimed the life of then British Prime Minister Margaret Thatcher. Anderson, who topped the vote in the 2014 European election in Northern Ireland, is seen by some as a symbol of reform and reconciliation, but she has never directly apologized for her role in the IRA’s armed conflict against the British state.” (Politico, 2018)

(Martina Anderson, Sinn Fein, nordirsk medlem af GUE-NGL; Foto: Twitter)

“I juni 1985 blev Martina Anderson arresteret. Bevæbnet politi trængte ind i en lejlighed i den skotske by Glasgow og anholdt den 23-årige Anderson og fire andre medlemmer af den Irske Republikanske hær, IRA. Banden blev arresteret, mens den var i færd med at lægge grusomme terrorplaner. En bombe om dagen var den uhyggelige plan. Sommerens seriebombninger var rettet mod fire hoteller i det centrale London og et dusin ferieresorter i resten af England. Angiveligt havde banden allerede plantet en tidsindstillet bombe på et hotel nær Buckingham Palace.

Allerede som 18-årig var Martina Anderson blevet anholdt for at være i besiddelse af skydevåben og for at forårsage en eksplosion i den nordirske by Derry. Da hun blev løsladt mod kaution, flygtede hun og var eftersøgt, indtil hun blev arresteret i den junidag i Glasgow.

Hun blev året efter idømt livsvarigt fængsel. Efter 13 år i fængsel blev hun i 1998 løsladt…” (Anders Vistisen, 16. april 2019)



26. september 2017

Tullamore Dew hylder masseindvandring: “… the positive impact that diversity.. make to the world”

Når man har set Tullamore Dew-reklamen herunder, så får man næsten lyst til at glas whisky. Det kunne meget vel være den svenske Mackmyra Brukswhisky, som jeg fik foræret for et par uger siden. Single malt, naturligvis.

(‘No irish need apply’, Tullamore Dew-reklame, 2017)

“Inspired by this history, with the Beauty of Blend we are providing a poignant but playful reflection on the positive impact that diversity and social inclusion make to the world around us.”

——

Blend makes the world a more interesting, eclectic place. For generations, Ireland’s diaspora of 80 million people has built and blended around the world.

The United States has been a place of welcome and opportunity for many Irish people but there has also been evidence of prejudice and discrimination against the Irish. ‘No Irish Need Apply’ was a phrase that was added to job advertisements over a substantial period of United States history, most notably the middle of the 19th century.

… In this film, our hero Danny, for whom immigration and diversity are personally relevant, pauses from his work to reflect on the positive role immigrants have played in American society.”

(‘No irish need apply’-forklaring; via Tullamoredew.com)

Oploadet Kl. 03:03 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


1. marts 2015

Cathal Brugha, såret i ildkamp: “found… singing ‘God Save Ireland’ with his pistol still in his hands.”

IRA er ikke min kop te, men der er nu noget klassisk over det folkelige trods, der manifesterede sig i den irske frihedskamp. Hårde livsbetingelser, skaber hårde mennesker, og en sådan var Cathal Brugha, en af de ledende i Påskeoprøret i 1916. I dag ville han uden tvivl blive betegnet som terrorist, måske med rette. Ifølge Wikipedia var han fortaler for ideen om at flytte fronten til England, hvad revolutionsleder Michael Collins modsatte sig. At give sit liv for kampen, giver ikke nødvendigvis sejren – men uden vilje og trods, er nederlaget et spørgsmål om tid.

(Cathal Brugha, født og død i Dublin, Irland, 1874-1922; Youtube, Uriasposten)

“In 1899 Brugha joined the Gaelic League and changed his name from Charles Burgess to Cathal Brugha. He met his future wife, Kathleen Kingston, at an Irish class in Birr, County Offaly and they married in 1912. They had six children, five girls and one boy. Brugha became actively involved in the Irish Republican Brotherhood (IRB) and in 1913 he became a lieutenant in the Irish Volunteers. He led a group of twenty Volunteers to receive the arms smuggled into Ireland in the Howth gun-running of 1914.

He was second-in-command at the South Dublin Union under Commandant Éamonn Ceannt in the Easter Rising of 1916. On the Thursday of Easter Week, being badly wounded, he was unable to leave when the retreat was ordered. Brugha, weak from loss of blood, continued to fire upon the enemy and was found by Eamonn Ceannt singing ‘God Save Ireland’ with his pistol still in his hands. He was initially not considered likely to survive. He recovered over the next year, but was left with a permanent limp. …

Brugha organised an amalgamation of the Irish Volunteers and the Irish Citizen Army into the Irish Republican Army (IRA). He proposed a Republican constitution at the 1917 Sinn Féin convention which was unanimously accepted. In October 1917 he became Chief of Staff of the Irish Republican Army and held that post until March 1919. …

Most of the anti-Treaty fighters under Oscar Traynor escaped from O’Connell Street when the buildings they were holding caught fire, leaving Brugha in command of a small rearguard. On 5 July, he ordered his men to surrender, but refused to do so himself. He then approached the Free State troops, brandishing a revolver. He sustained a bullet wound to the leg which ’severed a major artery causing him to bleed to death’. He died on 7 July 1922, eleven days before his 48th birthday.” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


20. november 2011

“Grief for the idiot people, Who with suicidal hand, Strive to bind the fetters closer…”

Det der for få årtier siden ville blive betegnet som sund fædrelandskærlighed, er i disse multikulturelle tider udtryk for ‘ultra-nationalisme’, noget der kommer fra smågakkede reaktionære højreorienterede med en uskøn besættelse af Islam.

Der er selvsagt en grænse mellem naturlig kærlighed til det kendte og trygge, og irrationel foragt for det ukendte fremmede, men intet i dagens Danmark tyder på at forskere og indlejrede meningsdannere evner at skelne. Opportunister taler det sprog der kræves i situationen, og når karrieremæssig positionering bliver det vigtigste, bliver analyserne irrelevante.

(Steven Patrick Morrissey 1959-)

Forsangeren for The Smiths, der i 1988 gik solo under efternavet Morrissey er ofte blevet beskyldt for at flirte med racisme. Til dels fordi han har for vane af optræde med Union Jack, men også fordi han med numre som ‘Bengali In Platforms’ (1987), ‘Asian Rut’ (1991), ‘The National Front Disco'(1992), ‘Sweet and tender hooligan’ (1995) og ‘Irish Blood English Heart’ (2004) satte ord på det multikulturelle uden floskler, og det nationale uden entydig afstandtagen.

“I’ve been dreaming on the time when
to be English is not to be baneful
to be standing by the flag not feeling
shameful, racist or partial.”
(Morrissey, 2004; Youtube)

Skal man tolke teksterne, så er der lidt til begge lejre. Sund skepsis til det multikulturelle, men også ord som disse, der kunne tolkes som værende mere konfrontationssøgende.

“A rush and a push and the land that
We stand on is ours
It has been before
So it shall be again”
(Morrissey, 1987; Youtube)

Steven Patrick Morrissey har irske aner (Irish blood english heart), og titlen ‘A rush and a push and the land is ours’ er en parafrase af et digt skrevet midt i 1800-tallet af den nationalistiske irske digter Spiranza, også kendt som Lady Wilde, mor til den mere berømte Oscar Wilde.

“… ‘Speranza’ promptly took charge of The Nation, and… produced an article headed Jacta Alea Est, which was printed in the number for July 29th, 1848, calling upon the people to rise in their might and die for Ireland. ‘Oh! for a hundred thousand muskets glittering brightly in the light of heaven,’ she cried, ‘and the monumental barricades stretching across each of our noble streets made desolate by England—circling round that doomed Castle, where the foreign tyrant has held his council of treason and iniquity against our people and our country for seven hundred years… One bold, one decisive move. One instant to take breath, and then a rising; a rush, a charge from north, south, east and west upon the English garrison, and the land is ours.‘” (Hesketh Pearson, 1946: Oscar Wilde, His Life and Wit)

Herunder et citat fra Speranzas ‘Have Ye Counted the Cost?’, der kan bruges i flere nationale kontekster, i 80’ernes England, i 10’ernes Danmark.

“Grief for the idiot people,
Who with suicidal hand,
Strive to bind the fetters closer,
On their prostrate, bleeding land.”

(Lady ‘Speranza’ Wilde 1821-1895)

Oploadet Kl. 20:35 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


4. juni 2011

“Oh, come out you black and tans”

Jeg sympatiserer i sagens natur ikke med IRA, men der er nu noget fantastisk over irernes mere folkelige trods. Glimrende fortolket i sangen Black and Tans, der findes i utallige udgaver på nettet. Black and Tans var øgenavnet for et nyoprettet britisk regiment, der i 1920 fik til opgave at slå det irske oprør ned. Hør sangen på Youtube.

“I was born on a Dublin street where the Royal drums do beat
And the loving English feet they tramped all over us,
And every night when me father’d come home tight
He’d invite the neighbors outside with this chorus:

Oh, come out you black and tans,
Come out and fight me like a man
Show your wives how you won medals down in Flanders
Tell them how the IRA made you run like hell away,
From the green and lovely lanes in Killashandra.

Come let me hear you tell
How you slammed the great Parnell,
When you fought them well and truly persecuted,
Where are the smears and jeers
That you bravely let us hear
When our heroes of sixteen were executed.

Oh, come out you black and tans…

Allen, Larkin, and O’Brien–
How you bravely called them swine!
Robert Emmett who you hung and drew and quartered!
High upon that scaffold high,
How you murdered Henry Joy!
And our Croppy Boys from Wexford you did slaughter!

Oh, come out you black and tans…

The day is coming fast
And the time is here at last,
When each yeoman will be cast aside before us,
And if there be a need
Sure my kids wil sing, “Godspeed!”
With a verse or two of Steven Beehan’s chorus.

Oh, come out you black and tans…”

Oploadet Kl. 12:30 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


2. oktober 2009

Barack Obama på kort visit

Så kom Barack Obama til Danmark på et kort visit. Interessant er kun det historiske, og dagens tophistorie burde retteligt være irlands anden afstemning om Lissabon-traktaten. Følg evt. valget hos Irish Times.

(Kalvebods Brygge, 2. oktober 2009 kl. 10.38)

Oploadet Kl. 14:26 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer
Arkiveret under:


14. december 2008

Katrine Winkel Holm: “… det bliver sandsynligvis EU, der ændrer dansk udlændingelov.”

Forleden proklamerede TV2s Brussels-korrespondent Svenning Dalgaard, at Irland med sine nyforhandlede undtagelser havde opført sig “dybt usolidarisk” med resten af Europa. 2008 var året hvor min EU-skepsis blev til modstand, og havde Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU ikke været to udgaver af rød internationalisme, så havde jeg nok investeret i et medlemskab. EU-forien blandt borgerlige politikere er skræmmende, ikke mindst når den leveres med målrettet kynisme i foragt for demokratiet som vi kender det.

Katrine Winkel Holm i dagens Jyllandsposten – Ud at køre med EU-toget.

“Statsminister Anders Fogh Rasmussen er glad. Efter al sandsynlighed skal irerne nemlig nok en gang stemme om Lissabon-traktaten, som de forkastede i forsommeren.

Deraf Foghs glæde, som han udtrykte på EU-topmødet i Bruxelles, hvor han… også kom med gode råd til sin irske regeringskollega. Der er ingen grund til at haste en ny folkeafstemning igennem, lød det fra Fogh. »Vi ved fra erfaringer i Danmark, at der skal gå noget tid efter et nej til en folkeafstemning«.

Ja, det véd danske toppolitikere alt om. Godt et år f.eks. – det tidsrum der gik fra juni 1992 til maj 1993 – er en periode, der kan anbefales, hvis man skal have en bitter traktatpille til at glide ned i genstridige, men glemsomme vælgeres hals. Vælgere er, forstår man på vores erfarne statsminister, lidt ligesom børn: Vi glemmer hurtigt – men heller ikke så hurtigt.

Ordene gav et oplysende indblik i Fogh Rasmussens taktiske univers. Det virker, som om det herinde først og fremmest drejer sig om, hvordan man får befolkninger, der har stemt ”forkert”, til at stemme ”rigtigt”. Har Fogh og de andre EU-chefer overhovedet respekt for et befolkningsflertals afgørelse? Eller tænker de kun på, hvordan man fjerner den besværlige knast, som irerne, der fik den afstemning, Fogh ikke ville give danskerne, ganske rigtigt udgør for EU?

Irernes nej standser jo EU-toget på dets videre vej frem, så skal det køre videre, skal nej’et væk. Danskerne skal ifølge Fogh også ud at køre med EU-toget, men hvor kører det os egentligt hen?

Det gav sidste uge oplysning om. Prisen for en plads i en EU-topkupé er, at vores udlændingepolitik overlades i EF-domstolens varetægt. Sådan må man tolke onsdagens afklaring på sagen om Metock-dommen, der har ligget og ulmet siden i sommer. Det er efterhånden blevet klart, at EF-domstolens kontroversielle afgørelse ikke kun rører ved et lille hjørne af dansk udlændingepolitik, men er en bombe under de hovedprincipper, der blev indført i 2002: Den nok så bekendte faste og fair udlændingepolitik.

Foghs reaktion på dommen var i første omgang beroligende for tilhængere af dansk suverænitet: Den danske udlændingepolitik ligger fast, lød det med fasthed i stemmen. Godt. Men så kom fortsættelsen: Vi vil ikke tage et opgør med EF-domstolen, men bøjer os for dens afgørelse. Selvmodsigelsen var til at tage og føle på: Vi bøjer for en dom der underminerer den udlændingepolitik, vi samtidig hævder ligger fast…

Mens Fogh i løbet af efteråret øvede sig i denne vanskelige kunst, forsøgte regeringen at få EU-kommisionen og de andre EU-lande til at ændre det direktiv, som Metock-dommen baserede sin underminering af dansk lovgivning på. Det er det forsøg, der led skibbrud i onsdags.

Her gjorde EU-kommisionen det nemlig klart, at man ikke agter at ændre et komma i direktivet. Danmark får altså ikke EU til at ændre direktivet, det bliver sandsynligvis EU, der ændrer dansk udlændingelov.”

Apropos.

  • 10/12-08 Jyllandsposten – Totalt nederlag for Fogh i EU.
  • “Den danske regering led i dag et totalt nederlag, da EU-kommissionen i en ny rapport afviste enhver tanke om at ændre i det omstridte opholdsdirektiv… EU-kommissær Barrot var på et pressemøde tydeligt irriteret over de mange spørgsmål om, hvorfor der ikke skal tages højde for de danske, østrigske og irske bekymringer over direktivet…

    ”Længe leve direktivet,” sagde Barrot på pressemødet i Bruxelles.

    Oploadet Kl. 11:31 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
    

    21. juni 2008

    TVavisen: “… irske vælgere erkender, at de ikke har forstået hvad afstemingen gik ud på.”

    Fra 18.30-TVavisen sidste lørdag. To dage efter irerne sagde nej til Lissabon-traktaten.

    Indslag I: Dagen derpå i irland

    Lillian Gjerulf, DR-vært: I Irland er det dagen derpå. EU-politikerne taler om et mareridt, de irske vælgere erkender, at de ikke har forstået hvad afstemingen gik ud på. Mette Fugl har sendt dette postkort fra Irland.

    (melankolsk irsk folkemusik: The water is wide)

    Indslag II: Europæiske borgere om EUs krise

    Indslag III: Interview med Charlotte Harder, Korrespondent – DR Nyheder

    Emneskift: Den danske sælbestand har nået nye højder

    Lillian Gjerulf: – og så til en rigtig glædelig nyhed.

    Apropos.

  • 20/6-08 TV2 Online – EU-møde: Irland får sin tænkepause (nej til traktat = debatoplæg).
  • Oploadet Kl. 16:56 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
    

    15. juni 2008

    Dagen derpå…

    Ud af EUs 27 medlemslande fik kun tre lov til at stemme om forfatningstraktaten i 2005. Holland og Frankrig stemte nej, hvorefter EU omformulerede det hele, og slettede ordet forfatning, hvorefter det så kun var nødvendig med en afstemning i Irland. De stemte nej i torsdags, og showet begynder nu forfra.

    Oligarkerne

    Irland har fået sig et problem, og så må vi høre, hvordan Irland vil tackle det problem.” (Per Stig Møller, Jyllandsposten 13/6-07)

    “I believe we should not rush to conclusions. I believe the treaty is alive… (Jose Manuel Barroso, Europakommissionsformand; Times Online 13/6-08)

    “We… hope that the other member states will pursue their ratification process.” (Angela Merkel, tysk kansler og Nicolas Sarkozy,fransk præsident i fælleserklæring; Times Online 13/6-08)

    “The most important thing is that the ratification process must continue in the other countries…” (Jean-Pierre Jouyet, fransk europaminister; The Guardian 14/6-08)

    Kommentarer.

  • 14/6-08 Daily Telegraph – Charles Moore: If David Davis was itching to quit, Lisbon would have been a better cause.
  • “Before the Irish result, the European Commission President, José Manuel Barroso, said that there was “no Plan B” if the Irish voted no.

    Some took this to mean that the treaty would not go ahead. This was not what Mr Barroso meant at all. As he in effect confirmed yesterday, he was saying: “We’ll stick to Plan A, however anyone votes.”

  • 14/6-08 Sunday Times (leder) – Contempt for democracy.
  • “… Jose Manuel Barroso, the European commission president, has declared that the treaty is still alive and urged the other 26 EU members to get on with the ratification process. In other words, the Irish vote might as well have never happened.

  • 14/6-08 Sunday Herald (leder) – Will Europe understand that No means No?
  • Opdate.

  • 15/6-08 Jyllandsposten – Jens-Peter Bonde: Præsident Rasmussen.
  • “Fogh har leveret det, som de andre statsministre anser for statsmandskunst: evnen til at handle direkte mod egne vælgere.

    De andre statsministre klappede spontant, da Fogh på et EU-topmøde fortalte, hvordan han havde aflyst den planlagte danske folkeafstemning om EU-forfatningen.

    Tænk, man klapper for at undgå at høre vælgerne, selv om 75 pct. af alle europæiske vælgere ønsker at blive spurgt om Lissabon-traktaten ved folkeafstemning.

    Der findes næppe en statsminister, som har læst, hvad de skrev under på den 13. december 2007 i Lissabon. EU-lederne besluttede tilmed, at traktaten slet ikke måtte offentliggøres af EU på en læsbar måde, før den er godkendt i samtlige 27 lande.

    De indgik også en politisk aftale om at undgå folkeafstemning i alle lande, bortset fra Irland, hvor det dengang blev anset for let at vinde denne ene uundgåelige folkeafstemning.

  • 15/6-08 Nyhedsavisen – Venstre: Nej-sigere forstår ingenting.
  • “Hvis de havde forstået afstemningen, ville de have stemt ja til traktaten.

    Sådan lyder det fra Venstres EU-ordfører Michael Aastrup Jensen, når han skal forklare, hvorfor Irland torsdag forkastede Lissabon-traktaten.

    »Den irske afstemning handlede om alle mulige andre ting end det, der stod i traktaten. Hvis Irland havde diskuteret traktaten, er jeg sikker på, at det ville være et ja,« siger han.”

  • 15/6-08 Pind.nu – Søren Pind: Om EU og fremtiden.
  • “I 1986 var vi mange borgerlige, der næsten ikke kunne få armene ned… Det var i det hele taget dengang EU stod for frihed – frihed for det enkelte menneske.

    Siden manifesterede tankerne om den politiske styring og overbygning sig i højere og højere grad. Det er tankevækkende, at jo mere denne tankegang har manifesteret sig, jo mere har befolkningerne reageret imod EU.

    Oploadet Kl. 00:10 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
    

    13. juni 2008

    Irland afviste Lissabon-traktaten

    Jeg drikker en stor skummende Guiness i aften, og sender venlige tanker til vore irske fæller. Fra RTE – Irish voters set to reject Lisbon Treaty.

    It seems certain that Irish voters have rejected the Lisbon Treaty.

    official results are only starting to come in, tallies of votes have shown a very strong No vote right across the country.

    Waterford was the first constituency to declare an official result – and it was unequivocal, rejecting Lisbon by 54-46, while Sligo-North Letrim voted no by 57-43. Tipperary South also voted No, by 53-46.

    In Waterford and Sligo-North Leitrim, the No vote was higher than was recorded in the first Nice Referendum, and if as seems likely it is followed in other parts of the country, the Lisbon Treaty looks certain to be defeated.”

    TV2news (cirka 14.45), under Foghs pressemøde desangående:

    Journalist (til Fogh): “Hvad betydet det her for dansk udlændingepolitik?”

    The Dubliners: Wild Rover (No, nay, never)

    Apropos.

  • 1/5-06 Europæiske Føderalister – Marlene Wind og UEF generalforsamling.
  • 26/10-07 Weekendavisen (via CEP) – Europa på vej ud af sit limbo.
  • 12/6-08 P1 Formiddag – Folkeafstemning i Irland (Marlene Wind propaganderer).
  • 13/6-08 Nyhedsavisen – EU-ekspert beskyldes for at være partisk (og kritisereres for det).
  • Oploadet Kl. 14:28 af Kim Møller — Direkte link67 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper