8. december 2018

Forfatter om Salvini: “Ikke fascisme i gammeldags forstand. Men vel en slags ’autoritært demokrati’…”

Ligefrem proportionalt med venstrefløjens ideologiske deroute, mister begreberne enhver betydning. Fascisme er nu blot en slags ‘autoritært demokrati’, og er således ikke nødvendigvis udtryk for noget fundamentalt anti-demokratisk. Hykleriet er helt fantastisk i interviewet herunder. Forfatteren kritiserer tidens sprogbrug, alt imens han associerer højrefløjen med ‘kloakslam’. Interview med den 93-årige italienske forfatter Andrea Camilleri i Weekendavisen – Den blinde profet (ved Morten Beiter).

“‘Jeg husker, at jeg i 1946 læste en artikel af den berømte amerikanske journalist Herbert Matthews. Overskriften var: ’I har ikke slået ham ihjel’, og i artiklen skrev Matthews: ‘I har hængt Mussolini op i benene på tankstationen og tror, at fascismen er død med ham. Men I har ikke slået fascismen ihjel. Fascismen er en sygdom, en foranderlig virus, og I vil i årtier fremover bære den med jer i nye former.‘ Dengang, i øjeblikkets eufori, sagde jeg til mig selv, at den journalist er ikke rigtig klog. Men med tiden måtte jeg give ham ret,’ siger han. …

‘Det er ikke sikkert, at han selv er klar over det, men Salvini er fascist. Hans ordvalg ligger så tæt op ad fascismens, at det løber mig koldt ned ad ryggen. ‘Fuld fart frem,’ sagde Mussolini, og det gør Salvini også. Og ‘mange fjender, megen ære’. De fuldstændig samme ord. Og de falder i god jord hos det italienske folk… Hvad det udvikler sig til, er ikke til at sige. Ikke fascisme i gammeldags forstand. Men vel en slags ’autoritært demokrati’, er det vist blevet kaldt. Og er det ikke også den stank, der når os fra den anden side af Atlanten, for ikke at tale om Ungarn? Der er virkelig noget galt med vores demokrati. Det er, som om brønddækslerne er blevet fjernet, og det vælter op med kloakslam.

Man kan også mærke det på sprogbruget, mener Camilleri. Folk diskuterer ikke længere, de skændes og fornærmer i stedet for.

[…]

Lad mig fortælle en ting, som måske ikke er så kendt, men jeg sværger, det er sandt. I 1938 gennemførte Mussolini racelovene mod jøderne, efter at ti universitetsprofessorer havde underskrevet et såkaldt ’Racemanifest’, som blev udgivet i det første nummer af tidsskriftet La Difesa della Razza (Racens forsvar, red.). Tror du, at disse professorer efter fascismens fald beholdt deres stillinger? Det kan jeg forsikre dig om, at de gjorde. Der var ikke noget stærkt ønske om at udrense dem.. Måske fordi fascismen var et diktatur all’italiana. Der var ikke mange prominente ofre. Brødrene Rosselli i Frankrig, Gramsci i fængslet, Matteotti. Det kan lyde kynisk at sige det. Men i forhold til masseterroren i Hitlers regime var der tale om nogle få.’

Med til regnestykket hører også de syv et halvt tusind italienske jøder, som døde i tyske udryddelseslejre, bemærker jeg. Det svarer Camilleri ikke direkte på. I stedet spoler han frem i historien, til 2008, da nyfascisten Gianni Alemanno stillede op til borgmesterposten i Rom, og blev valgt.

‘Og ved du, hvad der skete. At mange jøder, da de stod i stemmelokalet, stemte på Alemanno, som er en erklæret fascist.’

Hvad er forklaringen på det, spørger jeg. ‘Det må du spørge jøderne om,’ lyder svaret tilbage.

Men et faktum er det, at mange jøder inden racelovene bakkede op om Mussolini og fascismen af simpel patriotisme. Den norditalienske by Ferrara var for eksempel fra 1926 og helt frem til 1938 ledet af en fremtrædende fascist og jøde, Renzo Ravenna, som i de sidste krigsår overlevede ved at flygte til Schweiz og til sin dødsdag i 1961 forsvarede sig selv og sine handlinger med, at han var ‘en loyal tjener for sin by’.”

(Renzo Ravenna, borgmester i Ferrara fra 1926 til 1938, jøde, fascist; Foto: Museo Ferrara)

Oploadet Kl. 15:02 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


9. august 2018

Eftersøgte Anwar Daadoue: Smuglede flygtninge til Europa, finansierede ‘terror-netværk som Al Nusra’

Politiet holdt baggrunden for evakueringen af Hovedbanegården på ‘Need-to’know’-basis (You don’t need to know), men sandheden kom frem, formentligt fordi den 46-årige syrer Anwar Daadoue allerede var eftersøgt i Italien.

Detaljer fra EB.dk – Derfor blev Hovedbanegården evakueret: Terror-mistænkt flygtet

“Det var en 46-årig syrer, der er mistænkt i en omfattende terror-sag i Italien, der i aftes flygtede fra Vestre Fængsel, og som var årsag til at Københavns Hovedbanegård blev evakueret og afspærret under eftersøgningen af ham. …

Terror-netværket, som den 46-årige angiveligt er medlem af, har blandt andet sendt 15 millioner kr. til terror-organisationen Al Nusra, der har tætte forbindelser til al-Qaeda. …

I maj oplyste italiensk politi ved en pressekonference, at den 46-årige anses som bagmand i et terror-netværk, der har tjent millioner af kroner på at smugle flygtninge til Europa. Fortjenesten er, mener italiensk politi, gået til at finansiere terror-netværk som Al Nusra.

(Anwar Daadoue på Facebook, 2017)

Oploadet Kl. 09:58 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


6. marts 2018

Sørine Gotfredsen om det italienske valg: Ulla Terkelsen trak ‘nazi-kortet’ om ‘nationale strømninger’

“Italienere stemte med følelserne”, skriver DR Nyheder om søndagens parlamentsvalg i Italien, og landet var ‘dybt splittet’ kunne man mandag høre i Nyhederne på Radio24syv. Man kan sige ting på mange måder, og ovenstående er mediernes måde at fortælle, at centrum-venstre tabte valget.

Vinderne blev indvandringskritiske Lega, og EU-kritiske Femstjernebevægelsen. Det blev et indvandringsvalg, hvad gav en syngende lussing til masseindvandringens arkitekter. Sørine Gotfredsen kommenterer mediedækningen i Kristeligt Dagblad – Ulla Terkelsen forvirrer med brug af nazikortet.

“I går gik italienerne til valg, hvilket i de seneste dage har præget nyhedsstrømmen, og da TV 2 øjensynligt kan sende Ulla Terkelsen afsted til virkelig mange europæiske lande, var hun også her sendt til Italien. Sammen med en anden korrespondent, Eva Ravnbøl, skulle Terkelsen analysere den italienske tilstand og ikke mindst den fortsatte spire til fascisme i landet.

Det fik hende til i en hurtig sætning at sammenkoble fascisme, nazisme og de nationale strømninger, der i disse år rører på sig i Europa, og det hele blev opsummeret som resultatet af de kræfter, der dyrker frygten for det fremmede og det nationalistiske. Og som vi vel egentlig troede var et overstået kapitel.

… Ulla Terkelsen demonstrerede her, at en del af forklaringen på hvorfor det kan gå så galt med forståelsen mellem os, har at gøre med den flygtige form for endeløs journalistisk talestrøm, der er med til at holde tendentiøse vrangforestillinger i live. Jeg skal ikke gøre mig klog på de problematiske kræfter i Italien og den tro på den stærke mand, der i dét land fylder mere end heroppe nordpå. Men dele af seancen i lørdags på TV 2 udgjorde eksemplet på, hvordan bestemte talemåder og billige paralleller får lov til blot at stå uimodsagt, når journalister sammen gør sig kloge på verden.

Deres synlighed kan af og til være en lille smule ude af proportioner med deres indsigt.”



20. oktober 2017

Italien: Tre danske efterskoleelever stenede knopsvane til døde, sendt hjem med fly, smidt ud af skole

Jeg gravede i sagen for et par dage siden, og kom frem til, at det formentligt var elever fra Ladelund Efterskole, ikke et gymnasium som flere medier skrev. Efterskolen havde mere end 100 elever afsted i flere busser, og for god ordens skyld, så må det nævnes, at der i det store selskab (jf. navnelisten) kun var en enkelt AEH’er. En kurder på 18 år. Fra JV.dk – Tre efterskoleelever bortvist: Stenede svane til døde i Italien.

“Den italienske ungdomsdomstol ventes at rejse sag mod tre danske efterskoleelever, som på en rejse til Gardasøen dræbte en svane. Svanen blev stenet ihjel.

De tre elever – to på 17 år og en enkelt på 16 – var på rejse sammen med deres skolekammerater fra Ladelund Efterskole ved Vejen i byen Peschiera i den sydlige ende af Gardasøen.

Ifølge den italienske avis La Stampa var de tre drenge på en gåtur ved søen. Her mødte de en velvoksen knopsvane, som pustede sig op og hvæsede af de tre drenge. Det fik drengene til at kaste sten mod svanen, som forsøgte at komme i skjul i nogle siv ved søbredden. Drengene fortsatte dog med at kaste sten, og det kom til at koste svanen livet.

Oploadet Kl. 10:57 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Arkiveret under:


5. september 2017

Italien: Fire nordafrikanere tæver polsk turistpar, voldtager kvinden, samt ‘en transseksuel peruvianer’

De fire anholdte gerningsmænd er henholdsvis en afvist asylansøger fra Congo, en nigerianer og to mindreårige marokkanere født i Italien. Efter at have slået polakken halvt bevidstløst, tvang de ham til at se på, mens de i fællesskab voldtog kæresten. TV2 korrespondent Eva Ravnbøl fortæller historien på TV2.dk – Italien er ramt af raseri og fortvivlelse efter brutal forbrydelse.

“Natten mellem den 25. og 26. august blev et polsk turistpar overfaldet på stranden i Rimini. Manden blev tævet bevidstløs og efterladt blødende på stranden. Kvinden blev voldtaget og mishandlet og slæbt stærkt tilredt ned i vandkantenIfølge anklagen forgreb de samme gerningsmænd sig efterfølgende på en transseksuel peruvianer, hvis vidneudsagn senere hen kom til at blive en vigtig del af opklaringsarbejdet …

Faderen til de to unge marokkanere udtaler mandag til den italienske tv-station SKYtg24, at hans sønner er født i Italien, at de altid har passet deres skole og spillet fodbold i deres fritid. Men han klager over, at familien aldrig har fået permanent opholdstilladelse, og at det har fået drengene til altid at føle sig ‘illegale’. Faderen er i øvrigt i husarrest, fordi han har fået en dom for tyveri og hæleri. …

De to politibetjente, der anholdt congoleseren, sagde at de involverede voldsmænd virker til at være ‘fulde af had’. Ingen af dem har angret eller udtrykt beklagelse på nogen måde.”

(Gerningssted, Rimini, Italien; Foto: Daily Mail)

“They were like beasts. They beat me on the head until I lost consciousness.” (Mandligt offer cit. af Breitbart, 29. august 2017)

Oploadet Kl. 10:25 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


3. august 2017

Italienske myndigheder beslaglægger NGO-skib: “… used for activities facilitating illegal immigration”

Flere internationale medier fortæller, at den tyske organisation ‘Jugend Rettet’ har fået beslaglagt sit redningsfartøj i Middelhavet, da de ifølge de italienske myndigheder i mindst tre tilfælde har fungeret som menneskesmuglere. Skibet Iuventa er i skrivende stund i havn på Lampedusa. Fra The Guardian – Italy impounds NGO rescue ship and sends navy patrol boat to Libya.

“Italy has seized a rescue ship operated by an NGO and dispatched a navy patrol boat to Libya as part of an Italian attempt to end the Mediterranean migrant and refugee crisis. …

The Iuventa, a boat operated by German NGO Jugend Rettet, was impounded on the Italian island of Lampedusa on the orders of a prosecutor based in Trapani, Sicily, the state police force said.

‘Inquiries begun in October 2016, and conducted with the use of sophisticated techniques and investigative technology, have produced circumstantial evidence of the motorboat Iuventa being used for activities facilitating illegal immigration,’ a statement said.

The move to impound the Iuventa came as Italy began enforcing a controversial code of conduct for charity boats rescuing people in the Mediterranean. Jugend Rettet was among six of the nine NGOs operating search-and-rescue activities in waters off Libya to reject the new rules.

Italian authorities say they are necessary to ensure the boats are not effectively encouraging migrants to embark on the perilous crossing. The NGOs have particularly objected to a requirement to allow an Italian police official to travel on each boat…

(Jugend Rettets ‘Iuventa’ smugler lykkeriddere; Foto: El Mundo)

(Dokumentation fra Guardia Costiera, 18. juni 2017; Flere fotos på Ansa.it)

Oploadet Kl. 20:30 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


29. januar 2017

Benito ‘Il Duce’ Mussolini (1914): “Socialisme er i mit blod. … Jeg er og vil for altid være en socialist…”

I en tid hvor revolutionære socialister kalder sig ‘antifascister’, er det værd at dvæle lidt ved fascisme som ideologi. For Urias-læsere vil det ikke være en hemmelighed at Benito Mussolini var socialist, men det er altid godt at få samlet de historiske detaljer. Fascismen opstod som en magtkamp blandt italienske socialister om deltagelse i 1. Verdenskrig.

Herunder lidt fra afsnittet ‘Mussolinis fascister’ i Lars Tvedes ‘Gåsen med de gyldne æg’ (2016).

“Lad os nu vende os til fascismen og stille det samme spørgsmål: Var Mussolinis fascister en modpol til venstrefløjen, eller var de selv en slags socialister? Vi kan starte med faderskikkelsens Benito Mussolinis rødder. Han var søn af ærkesocialisten Alessandro Mussolini, som var medlem af det lokale italienske socialistpartis ledelse, samt på linje med Marx og Engels også medlem af Første Internationale, en international arbejdersammenslutning grundlagt i 1864. Alessandro læste ofte højt af Das Kapital for lille Benito, og når der kom kunder i hans smedeforretning, måtte de ofte affinde sig med at høre Alessandro recitere fra samme bog.

Derfor kan det ikke undre, at Benito Mussoloni, da han kom i gymnasiet, kaldte sig selv socialist, og i 1900, da han var 17 år gammel, meldte han sig ind i socialistpartiet. Året efter flygtede han til Schweiz, dels for at slippe for militærtjeneste i hjemlandet, dels pga. gæld og endelig en del fjender, som han havde fået ved at score andres piger. Her skrev han hjem til en ven i det italienske, at han kun ejede to lire, og at det eneste der klingede i hans lomme, var en ‘medaljon af Karl Marx’.

I Schweiz blev han hurtigt venner med en gruppe radikale socialister og begyndte at skrive socialistiske artikler for bl.a. bladene L’Avvenire dei Lavoratore (Arbejdernes fremtid), L’Avanguardia Socialista (Socialisternes avantgarde) og Il Proletario (Proletariatet). Ligeledes oversatte og analyserede han socialistisk materiale fra Frankrig, Tyskland og Italien. I 1904 rejste han tilbage til Italien for at udnytte et amnesti for desertører, og senere blev han her partisekretær for socialistpartiet Camera del Lavoro samt journalist for to socialistiske blade, nemlig dels Lotta di classe (Klassekampen) og dels fortsat for L’Avvenire dei Lavoratore i Lausanne. Han skrev også bogen Il Trentino veduto da un socialista (‘Trentino betragtet af en socialist’), og fra 1912 til 1914 var han chefredaktør på det førende kommunistiske dagblad Avanti!, ligesom han blev en del af ledergruppen i det socialistiske parti Partito Socialista Italiano.

Her fik han en stadig mere fremtrædende rolle, hvorfor en partifælle ved en banket udtalte: ‘Fra nu af er du, Benito, ikke kun repræsentant for de romanske socialister, men greve af alle socialister i Italien.’ Heraf kom hans kaldenavn Il Duce, der betyder greven på italiensk. Men altså: Socialisternes greve.

I 1914 brød 1. Verdenskrig ud, og da Mussolini her i modsætning til sit parti støttede italiensk deltagelse, blev han efter 14 års medlemskab smidt ud af sit elskede socialistparti. Hans kommentar hertil var:

I kan ikke slippe af med mig, for jeg er, og vil altid være socialist. (…) Uanset hvad der sker, vil I aldrig miste mig. 12 år af mit liv burde være nok garanti for min socialistiske tro. Socialisme er i mit blod. (…) Jeg er og vil for altid være en socialist, og mine overbevisninger vil aldrig ændres! De er i mine knogler.'” (s. 183-184)

Oploadet Kl. 11:27 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


27. april 2016

Hørt i Nattevagten på Radio24syv om muslimernes selvvalgte apartheid: “… de holder sig for sig selv”

Der er langt mellem snapsene i æteren om natten, og det er lige før jeg kan leve med Nattevagten på Radio24syv, hvor venstreradikale Keith Thomas Lohse pudsigt nok er blandt de mindst ringe. I nat overhørte jeg en udsendelse med ‘Søren’, der talte i længder om sin kærlighed til Italien og særligt byen Modigliana (sic), som han har gæstet årligt siden 1968. Her var der altid fest på torvet, alle var venner, og en fremmed var blot et knus fra et blive en ny bedste ven. Sådan var det ikke i Danmark, og den sydlandske umiddelbarhed kunne vi lære af, her i det kolde nord.

‘Søren’ var keramiker af uddannelse, og interesserede sig meget for kultur. Læste han avis, så ville det være Politiken. Her lidt fra indslaget.

‘Søren’: … når du så går fra dem, så får du et knus. Det er ikke noget seksuelt. Det har noget at gøre med, at vi som mennesker faktisk egentligt på forhånd næsten elsker hinanden. Fordi at vi, men så er der selvfølgelig, når vi så taler om kulturer. Så er der altså også det i Italien, ligesom der måske også er her mange steder, at muslimerne, eller ‘il musulmani’, som italienerne kalder dem, de holder sig for sig selv. Altså, der er afstand. Der er det meget svært. Jeg har, også i Italien snakket med muslimer, men der skal det helst være et eller andet med, at det er et sted hvor man går igennem en park eller sådan noget, for hvis det er midt på gaden og sådan noget, der, jeg kan godt sige dig, på Storetorvet i Modigliana, der står nogle bænke mod nord hvor muslimerne sidder, og nogle bænke mod syd hvor italienerne sidder. Så der er pludselig noget helt andet, der kommer ind der ik’.

Sanne Gottlieb, Radio24yv: Det er jo nærmest sådan helt apartheid’sk, tænker jeg.

‘Søren’: Ja, det er et faktisk, fordi selv i sådan en by som Modigliana, der er faktisk næsten et muslimsk kvarter, hvor de bor… Det er noget med religionen. Da jeg kom til Modiglianai 1968, er kunne man virkelig mærke, at det var et katolsk land, og så videre. Og jeg er tit, også for at være med i selskabet, også gået med til en katolsk messe, og sådan noget ik’. … Der går jeg selvfølgelig med for ligesom at integrere mig, kan man godt sige. Uagtet, at jeg hverken er døbt eller konfirmeret.

Sanne Gottlieb: Nåh, men alle – nu ved jeg ikke om jeg bliver slagtet når jeg siger det, men alle religioner er jo spændende…

Oploadet Kl. 14:40 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


21. november 2015

Albanske bådflygtninge ankommer til syditalienske Bari, 8. august 1991 – deporteret over nogle uger

Muren faldt i 1989, og det samme gjorde østblokkens kommunistiske regimer. Dog ikke i Albanien, hvor det lykkedes den Enver Hoxha-udpegede Ramiz Alia at bevare magten helt frem til 1992. Rejseforbuddet blev dog ophævet i 1991, og mange valgte at søge lykken i Europa. Den 7. august 1991 stormede tusindvis af albanere havneområdet i Vlora og Durres, tog kontrollen over flere skibe, og tvang dem til Italien. Herunder ses skibet Vlora ved ankomsten til Bari, dagen efter. De flygtede både fra kommunisme og fattigdom, men blev deporteret i løbet af nogle uger.

“Twenty years ago, on 8 August 1991, several ships carrying approximately 15,000 Albanian migrants succeeded in entering the port of Bari, Italy. The Italian government’s response was harsh. Most of the Albanians were detained in a sports stadium without adequate food, water, or access to bathrooms. Italian authorities dropped supplies to the detained migrants by helicopter. Within several weeks most of the migrants were deported to Albania. Their harsh treatment was criticised by human rights organisations and the Pope, but was justified by the Italian government as necessary to deter further irregular migration from Albania.” (Migrants at sea)

(Vlora ankommer til Bari med flygtende albanere, 8. august 1991; Se evt. Repubblica.it)

“Albania’s forty years of isolation from the rest of the world, combined with its disastrous economic, social and political situation, have had a traumatic effect on its citizens. They feel overwhelmed by hopelessness in the face of Albania’s domestic situation, and although their knowledge of other countries is based solely on what they have heard, or seen on Italian television, they long for the opportunity to start a new life abroad. …

During the first days of August 1991 thousands of Albanians reached the western port of Durres and the southern port of Vlora, in the hope of going on board ships that would take them to Italy. … On 8 August 1991 an estimated 10 000 Albanian nationals aboard several ships forced their way into the port of Bari in the south-east of Italy.

… After several hours of waiting in the port of Bari, the Italian authorities allowed the Albanians to disembark for humanitarian reasons and led them to La Vittoria Sports Stadium. As the Italian authorities started forced repatriation using military transport planes and ferries, clashes broke out between policemen and Albanians.

… The large majority of Albanians arriving in Italy were claiming to be looking for work and escaping the poor economic situation in their country. … Although there was remarkable sympathy for the Albanians in Italy, the official Italian position was that these persons were seeking economic betterment in Italy and consequently could not be considered as political refugees.” (PACE-rapport, 1992)

Oploadet Kl. 16:25 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


6. september 2015

Polak: “Hvordan skal denne vilde horde assimilere sig i Tyskland? Jeg troede et øjeblik, at vi var i krig..”

Gates of Vienna bringer en interessant førstehåndsberetning fra polske Kamil Bulonis, der rapporterer fra grænsen mellem Italien og Østrig. Forfatteren beskriver sig selv som journalist, globetrotter og verdensborger, arbejder som rejseleder, og er i øvrigt homoseksuel. Oversat til dansk af ‘Nemo’.

“For halvanden time siden, ved grænsen mellem Italien og Østrig, så jeg med mine egne øjne en meget voldsom hændelse, der involverede nogle immigranter… uanset al min solidaritet med folk, der befinder sig i en vanskelig situation, må jeg indrømme, at det, jeg så, gjorde mig bange…

Denne store folkemængde – jeg beklager at måtte skrive det, men det var virkelig en horde. Vulgære udtryk, flaskekast, høje ‘vi vil til Tyskland’ -råb – er Tyskland en eller anden form for paradis? Jeg så, hvordan de omringede en ældre italiensk dames bil og trak hende ud af bilen med et greb i håret for at køre afsted i bilen. Den turistbus, som jeg var i sammen med en gruppe rejsende, forsøgte de at vælte. Der blev kastet afføring mod bussen, de hamrede på dørene for at få chaufføren til at lukke op, og spyttede på vinduerne … hvorfor? Hvordan skal denne vilde horde assimilere sig i Tyskland? Jeg troede et øjeblik, at vi var i krig

Jeg har virkelig ondt af disse mennesker, men hvis de skulle nå frem til os [i Polen] – så tror jeg ikke, vi ville udvise meget forståelse … Vi ventede ved grænsen i tre timer og kom i sidste ende ikke over. Hele gruppen blev eskorteret tilbage til Italien med politibeskyttelse. Bussen ser helt ødelagt ud, dækket af afføring, og med ridser og knuste ruder. Er det virkelig sådan, vi skal løse de demografiske problemer? Med disse store mængder af barbarer? Der var næsten ingen kvinder eller børn iblandt dem – det overvældende flertal var unge, aggressive mænd …

I går da jeg læste nyhederne på internettet, følte jeg stadig en ubevidst omsorg og bekymring for deres skæbne, men i dag, efter det jeg har set, er jeg ganske enkelt bange, men samtidig glad for at de ikke vælger vores land som bestemmelsessted. Vi polakker er simpelthen ikke parat til at acceptere disse mennesker, hverken kulturelt eller økonomisk. Jeg ved ikke, om nogen er parat. Der er noget sygeligt på vej ind i EU, som vi aldrig har set før. Jeg undskylder på forhånd over for dem, jeg måske har krænket med denne opdatering.

Til sidst vil jeg tilføje, at der ankom vogne med nødhjælp – det var først og fremmest mad og vand, men de vogne blev ganske enkelt væltet …

Østrigerne bekendtgjorde over en megafon, at de havde indvilget i at lade dem krydse grænsen – så ville de registrere dem og lade dem rejse videre – men [migranterne] forstod ikke disse meddelelser. De forstod ingenting. Og midt i det hele var det næsten det mest skræmmende … Der var nogle få tusind mennesker, men ingen af dem forstod italiensk, engelsk, tysk, russisk eller spansk. Det eneste, der betød noget, var nævens magt … de kæmpede for retten til at fortsætte, og den ret havde de fået, men de forstod det ikke!

Der var en fransk turistbus, hvor de åbnede bagagerummet – i løbet af et øjeblik var alt derinde stjålet og nogle få ting smidt rundt omkring …

Jeg har aldrig i mit korte liv været vidne til noget lignende, og jeg har på fornemmelsen, at det kun er begyndelsen. Som en sidste ting vil jeg gerne sige, at det er godt at hjælpe – men ikke for enhver pris.”

(Kamil Bulonis på Facebook, 4. september 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper