3. august 2017

Italienske myndigheder beslaglægger NGO-skib: “… used for activities facilitating illegal immigration”

Flere internationale medier fortæller, at den tyske organisation ‘Jugend Rettet’ har fået beslaglagt sit redningsfartøj i Middelhavet, da de ifølge de italienske myndigheder i mindst tre tilfælde har fungeret som menneskesmuglere. Skibet Iuventa er i skrivende stund i havn på Lampedusa. Fra The Guardian – Italy impounds NGO rescue ship and sends navy patrol boat to Libya.

“Italy has seized a rescue ship operated by an NGO and dispatched a navy patrol boat to Libya as part of an Italian attempt to end the Mediterranean migrant and refugee crisis. …

The Iuventa, a boat operated by German NGO Jugend Rettet, was impounded on the Italian island of Lampedusa on the orders of a prosecutor based in Trapani, Sicily, the state police force said.

‘Inquiries begun in October 2016, and conducted with the use of sophisticated techniques and investigative technology, have produced circumstantial evidence of the motorboat Iuventa being used for activities facilitating illegal immigration,’ a statement said.

The move to impound the Iuventa came as Italy began enforcing a controversial code of conduct for charity boats rescuing people in the Mediterranean. Jugend Rettet was among six of the nine NGOs operating search-and-rescue activities in waters off Libya to reject the new rules.

Italian authorities say they are necessary to ensure the boats are not effectively encouraging migrants to embark on the perilous crossing. The NGOs have particularly objected to a requirement to allow an Italian police official to travel on each boat…

(Jugend Rettets ‘Iuventa’ smugler lykkeriddere; Foto: El Mundo)

(Dokumentation fra Guardia Costiera, 18. juni 2017; Flere fotos på Ansa.it)

Oploadet Kl. 20:30 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


29. januar 2017

Benito ‘Il Duce’ Mussolini (1914): “Socialisme er i mit blod. … Jeg er og vil for altid være en socialist…”

I en tid hvor revolutionære socialister kalder sig ‘antifascister’, er det værd at dvæle lidt ved fascisme som ideologi. For Urias-læsere vil det ikke være en hemmelighed at Benito Mussolini var socialist, men det er altid godt at få samlet de historiske detaljer. Fascismen opstod som en magtkamp blandt italienske socialister om deltagelse i 1. Verdenskrig.

Herunder lidt fra afsnittet ‘Mussolinis fascister’ i Lars Tvedes ‘Gåsen med de gyldne æg’ (2016).

“Lad os nu vende os til fascismen og stille det samme spørgsmål: Var Mussolinis fascister en modpol til venstrefløjen, eller var de selv en slags socialister? Vi kan starte med faderskikkelsens Benito Mussolinis rødder. Han var søn af ærkesocialisten Alessandro Mussolini, som var medlem af det lokale italienske socialistpartis ledelse, samt på linje med Marx og Engels også medlem af Første Internationale, en international arbejdersammenslutning grundlagt i 1864. Alessandro læste ofte højt af Das Kapital for lille Benito, og når der kom kunder i hans smedeforretning, måtte de ofte affinde sig med at høre Alessandro recitere fra samme bog.

Derfor kan det ikke undre, at Benito Mussoloni, da han kom i gymnasiet, kaldte sig selv socialist, og i 1900, da han var 17 år gammel, meldte han sig ind i socialistpartiet. Året efter flygtede han til Schweiz, dels for at slippe for militærtjeneste i hjemlandet, dels pga. gæld og endelig en del fjender, som han havde fået ved at score andres piger. Her skrev han hjem til en ven i det italienske, at han kun ejede to lire, og at det eneste der klingede i hans lomme, var en ‘medaljon af Karl Marx’.

I Schweiz blev han hurtigt venner med en gruppe radikale socialister og begyndte at skrive socialistiske artikler for bl.a. bladene L’Avvenire dei Lavoratore (Arbejdernes fremtid), L’Avanguardia Socialista (Socialisternes avantgarde) og Il Proletario (Proletariatet). Ligeledes oversatte og analyserede han socialistisk materiale fra Frankrig, Tyskland og Italien. I 1904 rejste han tilbage til Italien for at udnytte et amnesti for desertører, og senere blev han her partisekretær for socialistpartiet Camera del Lavoro samt journalist for to socialistiske blade, nemlig dels Lotta di classe (Klassekampen) og dels fortsat for L’Avvenire dei Lavoratore i Lausanne. Han skrev også bogen Il Trentino veduto da un socialista (‘Trentino betragtet af en socialist’), og fra 1912 til 1914 var han chefredaktør på det førende kommunistiske dagblad Avanti!, ligesom han blev en del af ledergruppen i det socialistiske parti Partito Socialista Italiano.

Her fik han en stadig mere fremtrædende rolle, hvorfor en partifælle ved en banket udtalte: ‘Fra nu af er du, Benito, ikke kun repræsentant for de romanske socialister, men greve af alle socialister i Italien.’ Heraf kom hans kaldenavn Il Duce, der betyder greven på italiensk. Men altså: Socialisternes greve.

I 1914 brød 1. Verdenskrig ud, og da Mussolini her i modsætning til sit parti støttede italiensk deltagelse, blev han efter 14 års medlemskab smidt ud af sit elskede socialistparti. Hans kommentar hertil var:

I kan ikke slippe af med mig, for jeg er, og vil altid være socialist. (…) Uanset hvad der sker, vil I aldrig miste mig. 12 år af mit liv burde være nok garanti for min socialistiske tro. Socialisme er i mit blod. (…) Jeg er og vil for altid være en socialist, og mine overbevisninger vil aldrig ændres! De er i mine knogler.'” (s. 183-184)

Oploadet Kl. 11:27 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


27. april 2016

Hørt i Nattevagten på Radio24syv om muslimernes selvvalgte apartheid: “… de holder sig for sig selv”

Der er langt mellem snapsene i æteren om natten, og det er lige før jeg kan leve med Nattevagten på Radio24syv, hvor venstreradikale Keith Thomas Lohse pudsigt nok er blandt de mindst ringe. I nat overhørte jeg en udsendelse med ‘Søren’, der talte i længder om sin kærlighed til Italien og særligt byen Modigliana (sic), som han har gæstet årligt siden 1968. Her var der altid fest på torvet, alle var venner, og en fremmed var blot et knus fra et blive en ny bedste ven. Sådan var det ikke i Danmark, og den sydlandske umiddelbarhed kunne vi lære af, her i det kolde nord.

‘Søren’ var keramiker af uddannelse, og interesserede sig meget for kultur. Læste han avis, så ville det være Politiken. Her lidt fra indslaget.

‘Søren’: … når du så går fra dem, så får du et knus. Det er ikke noget seksuelt. Det har noget at gøre med, at vi som mennesker faktisk egentligt på forhånd næsten elsker hinanden. Fordi at vi, men så er der selvfølgelig, når vi så taler om kulturer. Så er der altså også det i Italien, ligesom der måske også er her mange steder, at muslimerne, eller ‘il musulmani’, som italienerne kalder dem, de holder sig for sig selv. Altså, der er afstand. Der er det meget svært. Jeg har, også i Italien snakket med muslimer, men der skal det helst være et eller andet med, at det er et sted hvor man går igennem en park eller sådan noget, for hvis det er midt på gaden og sådan noget, der, jeg kan godt sige dig, på Storetorvet i Modigliana, der står nogle bænke mod nord hvor muslimerne sidder, og nogle bænke mod syd hvor italienerne sidder. Så der er pludselig noget helt andet, der kommer ind der ik’.

Sanne Gottlieb, Radio24yv: Det er jo nærmest sådan helt apartheid’sk, tænker jeg.

‘Søren’: Ja, det er et faktisk, fordi selv i sådan en by som Modigliana, der er faktisk næsten et muslimsk kvarter, hvor de bor… Det er noget med religionen. Da jeg kom til Modiglianai 1968, er kunne man virkelig mærke, at det var et katolsk land, og så videre. Og jeg er tit, også for at være med i selskabet, også gået med til en katolsk messe, og sådan noget ik’. … Der går jeg selvfølgelig med for ligesom at integrere mig, kan man godt sige. Uagtet, at jeg hverken er døbt eller konfirmeret.

Sanne Gottlieb: Nåh, men alle – nu ved jeg ikke om jeg bliver slagtet når jeg siger det, men alle religioner er jo spændende…

Oploadet Kl. 14:40 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


21. november 2015

Albanske bådflygtninge ankommer til syditalienske Bari, 8. august 1991 – deporteret over nogle uger

Muren faldt i 1989, og det samme gjorde østblokkens kommunistiske regimer. Dog ikke i Albanien, hvor det lykkedes den Enver Hoxha-udpegede Ramiz Alia at bevare magten helt frem til 1992. Rejseforbuddet blev dog ophævet i 1991, og mange valgte at søge lykken i Europa. Den 7. august 1991 stormede tusindvis af albanere havneområdet i Vlora og Durres, tog kontrollen over flere skibe, og tvang dem til Italien. Herunder ses skibet Vlora ved ankomsten til Bari, dagen efter. De flygtede både fra kommunisme og fattigdom, men blev deporteret i løbet af nogle uger.

“Twenty years ago, on 8 August 1991, several ships carrying approximately 15,000 Albanian migrants succeeded in entering the port of Bari, Italy. The Italian government’s response was harsh. Most of the Albanians were detained in a sports stadium without adequate food, water, or access to bathrooms. Italian authorities dropped supplies to the detained migrants by helicopter. Within several weeks most of the migrants were deported to Albania. Their harsh treatment was criticised by human rights organisations and the Pope, but was justified by the Italian government as necessary to deter further irregular migration from Albania.” (Migrants at sea)

(Vlora ankommer til Bari med flygtende albanere, 8. august 1991; Se evt. Repubblica.it)

“Albania’s forty years of isolation from the rest of the world, combined with its disastrous economic, social and political situation, have had a traumatic effect on its citizens. They feel overwhelmed by hopelessness in the face of Albania’s domestic situation, and although their knowledge of other countries is based solely on what they have heard, or seen on Italian television, they long for the opportunity to start a new life abroad. …

During the first days of August 1991 thousands of Albanians reached the western port of Durres and the southern port of Vlora, in the hope of going on board ships that would take them to Italy. … On 8 August 1991 an estimated 10 000 Albanian nationals aboard several ships forced their way into the port of Bari in the south-east of Italy.

… After several hours of waiting in the port of Bari, the Italian authorities allowed the Albanians to disembark for humanitarian reasons and led them to La Vittoria Sports Stadium. As the Italian authorities started forced repatriation using military transport planes and ferries, clashes broke out between policemen and Albanians.

… The large majority of Albanians arriving in Italy were claiming to be looking for work and escaping the poor economic situation in their country. … Although there was remarkable sympathy for the Albanians in Italy, the official Italian position was that these persons were seeking economic betterment in Italy and consequently could not be considered as political refugees.” (PACE-rapport, 1992)

Oploadet Kl. 16:25 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


6. september 2015

Polak: “Hvordan skal denne vilde horde assimilere sig i Tyskland? Jeg troede et øjeblik, at vi var i krig..”

Gates of Vienna bringer en interessant førstehåndsberetning fra polske Kamil Bulonis, der rapporterer fra grænsen mellem Italien og Østrig. Forfatteren beskriver sig selv som journalist, globetrotter og verdensborger, arbejder som rejseleder, og er i øvrigt homoseksuel. Oversat til dansk af ‘Nemo’.

“For halvanden time siden, ved grænsen mellem Italien og Østrig, så jeg med mine egne øjne en meget voldsom hændelse, der involverede nogle immigranter… uanset al min solidaritet med folk, der befinder sig i en vanskelig situation, må jeg indrømme, at det, jeg så, gjorde mig bange…

Denne store folkemængde – jeg beklager at måtte skrive det, men det var virkelig en horde. Vulgære udtryk, flaskekast, høje ‘vi vil til Tyskland’ -råb – er Tyskland en eller anden form for paradis? Jeg så, hvordan de omringede en ældre italiensk dames bil og trak hende ud af bilen med et greb i håret for at køre afsted i bilen. Den turistbus, som jeg var i sammen med en gruppe rejsende, forsøgte de at vælte. Der blev kastet afføring mod bussen, de hamrede på dørene for at få chaufføren til at lukke op, og spyttede på vinduerne … hvorfor? Hvordan skal denne vilde horde assimilere sig i Tyskland? Jeg troede et øjeblik, at vi var i krig

Jeg har virkelig ondt af disse mennesker, men hvis de skulle nå frem til os [i Polen] – så tror jeg ikke, vi ville udvise meget forståelse … Vi ventede ved grænsen i tre timer og kom i sidste ende ikke over. Hele gruppen blev eskorteret tilbage til Italien med politibeskyttelse. Bussen ser helt ødelagt ud, dækket af afføring, og med ridser og knuste ruder. Er det virkelig sådan, vi skal løse de demografiske problemer? Med disse store mængder af barbarer? Der var næsten ingen kvinder eller børn iblandt dem – det overvældende flertal var unge, aggressive mænd …

I går da jeg læste nyhederne på internettet, følte jeg stadig en ubevidst omsorg og bekymring for deres skæbne, men i dag, efter det jeg har set, er jeg ganske enkelt bange, men samtidig glad for at de ikke vælger vores land som bestemmelsessted. Vi polakker er simpelthen ikke parat til at acceptere disse mennesker, hverken kulturelt eller økonomisk. Jeg ved ikke, om nogen er parat. Der er noget sygeligt på vej ind i EU, som vi aldrig har set før. Jeg undskylder på forhånd over for dem, jeg måske har krænket med denne opdatering.

Til sidst vil jeg tilføje, at der ankom vogne med nødhjælp – det var først og fremmest mad og vand, men de vogne blev ganske enkelt væltet …

Østrigerne bekendtgjorde over en megafon, at de havde indvilget i at lade dem krydse grænsen – så ville de registrere dem og lade dem rejse videre – men [migranterne] forstod ikke disse meddelelser. De forstod ingenting. Og midt i det hele var det næsten det mest skræmmende … Der var nogle få tusind mennesker, men ingen af dem forstod italiensk, engelsk, tysk, russisk eller spansk. Det eneste, der betød noget, var nævens magt … de kæmpede for retten til at fortsætte, og den ret havde de fået, men de forstod det ikke!

Der var en fransk turistbus, hvor de åbnede bagagerummet – i løbet af et øjeblik var alt derinde stjålet og nogle få ting smidt rundt omkring …

Jeg har aldrig i mit korte liv været vidne til noget lignende, og jeg har på fornemmelsen, at det kun er begyndelsen. Som en sidste ting vil jeg gerne sige, at det er godt at hjælpe – men ikke for enhver pris.”

(Kamil Bulonis på Facebook, 4. september 2015)



27. oktober 2014

Europa har fået nok: ‘Hooligans gegen Salafisten’ samler 4-5000 i Køln – “Gemeinsam sind wir stark”

Sidste lørdag demonstrerede mere end 40.000 i Milano under parolen “Stop invasione”, og det kan meget vel være Syrien-konflikten bliver dråben der vælter læsset. I Tyskland ses en lignende udvikling. Med udgangspunkt i hooligan-grupperinger fra de store Bundesliga-klubber i Ruhr-distritet er opstået Hooligans Gegen Salafisten, der i går samlede 4-5000 tilhørere i Køln. Umiddelbart virker det som en lidt hårdere udgave af EDL, men det må tiden vise. Europæerne har fået nok, og skal nogle tage kampen med angribende antifa-zombier, så er det nok de rigtige. Om det bliver en massebevægelse er for tidligt at sige, men vil politikerne ikke høre folkedybet, så må de frygte det.

(HoGeSa, Hooligans Gegen Salafisten“Gemeinsam sind wir stark”)

(HoGeSa ved Hauptbahnhof i Køln, 26. oktober 2014; PI-News)

Oploadet Kl. 12:05 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


29. august 2014

Italien: Asylansøgere brokkede sig over ikke at få serveret “… den mad, de kender fra deres eget land”

Hvis en flygtning brokker sig over maden, så er han ikke på flugt, og bør hjemsendes. Sværere er det ikke. Fra Metroxpress – Søgte asyl i Italien: Nægtede at spise pasta.

“De fleste kunne finde på at rejse efter den italienske mad, men i to dage har omkring 40 asylansøgere i et asylansøgercenter i Veneto, Italien nægtet at spise en pastaret bestående af pasta med tomatsovs, brød og æg.

Demonstranterne mente, at pastamaden blev for ensformig og krævede at få mad fra deres hjemlande. …

De skal angiveligt have sagt, at de ikke spiste ‘den slags.’

Flygtningene havde opholdt sig i centret i godt fire måneder. I den tid har de angiveligt også skåret dæk op på de ansatte på centrets biler for at protestere imod deres leveforhold. …

En talsmand, der repræsenterer de lokale politiansatte, siger, at demonstrationerne var overdrevne. …

– De brokker sig ikke over, at maden ikke er god, men snarere, at det ikke er den mad, de kender fra deres eget land. Men når du er på besøg i nogles hjem, for eksempel, så spiser du da, hvad der bliver serveret for dig, ikke?”

Oploadet Kl. 05:57 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


2. april 2014

Iben Thranholm om tv-kokkes angreb på Kristendommen: “… pakket ind i olivenolie og mozzarellaost”

Jeg deler ikke Iben Thranholms religiøse forargelse, men hun har ikke desto mindre en klar pointe. Kommentar på Religion.dk – Brødrene Price i Rom: Angreb på kristendommen pakket ind i olivenolie og mozzarellaost.

“… brødrene Prices tur til Rom havde ikke intet med humor at gøre. Det var derimod et direkte angreb på kristendommen pakket ind i et tykt lag olivenolie og mozzarellaost. Havde brødrene begrænset sig til at få associationer til den hvide røg fra pavevalget over de dampende gryder, kunne man have trukket på smilebåndet, men brødrene var umættelige hvad angik gudsbespottelse.

De vanærede den sidste olie, en af kirkens syv sakramenter, gjorde tyk grin med præsters påklædning, hev pædofiliskandalerne frem og scorede billige point på at minde om konflikten om jorden som verdens centrum mellem kirken og Giordano Bruno, der blev brændt på Campo dei Fiori.

Mærkeligt nok var der ikke et eneste ord om den populære pave Frans. Vanhelligelsen kulminerede, da en Jomfru Maria-statue blev anvendt som kødhammer, til den knækkede. Afslutningvis tabte brødrene et kors ned i suppen. Programmet var en lang opskrift på, hvordan man mest usmageligt kan omgås kristendommen.

Muhammedtegningerne var det rene vand ved siden at Price’ernes tur til Rom. Tegningerne var kun trods alt kun streger på et stykke papir, hvorimod brødrene lavede et direkte fysisk overgreb på kristendommen.

… kunne man forestille sig at Pricerne ville fyre op i Weber-grillen med Koranen og stege en saftig svinemørbrad foran den blå moske i Istanbul. Eller ville de stille sig ved Grædemuren i Jerusalem og banke wienerschnitzler møre med toraruller? Nej, bestemt ikke. Til gengæld ved de, at det ikke koster noget som helst at tæske løs på kristendommen og da slet ikke Den Katolske Kirke.”

(Hvid røg i Spise med Price på tur (2014:1), DR1, 26. marts 2014)

Oploadet Kl. 09:18 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


23. november 2013

Om feministisk socialkonstruktivisme: Kvindeforskning er den akademiske forlængelse af kvindekampen

Sublim artikel på Manfo. Kåre Fog – Kvindeforskning – dumheden vinder stort.

“Når feminister går på universitetet og driver deres virksomhed der, så kaldes det kvindeforskning. Det regnes for en akademisk disciplin, og der går offentlige lønkroner til formålet.

Jeg har i de seneste måneder læst kvindeforsknings-litteratur for at se, hvad det er. At læse den litteratur er en form for selvpineri. Det er ulideligt. Side op og side ned om hvor undertrykt kvinder er, skrevet i en anstrengende akademisk sprogstil.

(Firenze, Italien, 1951; Udsnit af Ruth Orkins American Girl in Italy, 1951)

Den mest moderate form for akademisk feminisme går under betegnelsen empirisk feminisme. Den tilslutter sig de almindelige krav til videnskab om redelighed og objektivitet. Den går ud på at indsamle dokumentation for, at kvinder bliver forfordelt i samfundet på forskellig måde, dvs. den påpeger uretfærdigheder. Denne form for feminisme er i princippet OK. Vi skal have et retfærdigt samfund, med lige vilkår for alle…

Der dukker imidlertid allerede her et problem op. Kvinder sætter lighedstegn mellem ligeberettigelse og ligestilling; men det er en fejl. Lige ret og lige vilkår fører ikke nødvendigvis til lige position. Hans Bonde formulerer det samme aspekt med lidt andre ord i bogen ‘Fordi du fortjener det’: ‘Ligestilling i udgangspunktet fører ikke til ligestilling i slutresultatet’. Sagen er nemlig, at på grund af biologiske forskelle mellem kønnene har de lidt forskellige evner og meget forskellige interesser. Kvinders frie valg fører dem til andre positioner end mænds frie valg.

Dette benægtes af alle feminister.

(Riyadh, Saudi-Arabien, 2013; Saudi Gazette)

Ved at studere akademisk feminisme har jeg konstateret, at det er et helt afgørende element i feminismen at afvise de biologiske forskelles betydning. … Efterhånden står det klart for mig, at om man så stak umisforståelig og utvetydig forskning helt op under næsen på en feminist, ville hun stadig afvise det blankt. Det er alfa og omega for hende at afvise biologien. Det vil sige at mine ambitioner om at fremlægge overbevisende forskning er dømt til at mislykkes.

Ved at afvise biologien når feministerne frem til at undertrykkelsen af kvinder er altomfattende og meget sejglivet. De konkluderer, at empirisk feminisme ikke er nok – den fører ikke til de ønskede ændringer i samfundet.

Ud af den erkendelse opstår så en anden form for feminisme, der betegnes standpunktsfeminismen. Den bygger på at kvinden ved en slags aha-oplevelse bliver klar over, at hun er mere undertrykt, end hun troede, og at tingene kun kan anskues på den basis. Forskningen skal tage udgangspunkt i, at kvinder er undertrykt. …

Kriteriet for, hvad der er god forskning, er derfor ikke længere, om den er objektivt sand. Det nye kriterium er, om forskningen fører til at mindske kvinders undertrykkelse. Kun hvis den gør det, er forskningen lykkedes. Det vil sige at kvindeforskning er den akademiske forlængelse af kvindekampen ude i samfundet. Forskningen skal støtte op om aktivisme. Udgangspunktet er, at kvinder er undertrykt. Hvis man har dette som forudsætning, og så påviser, at kvinder er undertrykt, så har man bevist hvad man vil. …

Mange feminister mener dog, at standpunktsfeminismen er utilstrækkelig. Den giver ikke de ønskede resultater. Selv om man igen og igen påviser undertrykkelsen af kvinder, forsvinder undertrykkelsen åbenbart ikke. Man må åbenbart gå mere radikalt til værks. Det gør man ved at hævde, at det er selve opdelingen af menneskeheden i to køn, der er problemet. At tale om at mænd og kvinder som to modsatte kategorier af mennesker er at polarisere. Faktisk er der masser af mennesker, der ikke passer i denne opdeling, hævder man så. Man taler om bøsser og lesbiske, om transseksuelle, om intersex-personer og i det hele taget om personer der er ‘queer’, altså ‘på tværs’ af de gængse kategorier. Man gør hvad man kan for at overdrive antallet af intersex-personer. Og man argumenterer for, at kønnet blot er en social konstruktion – ikke blot det sociale køn, med kønsbestemt tøj, frisure og interesser, men også det anatomiske køn.

At nogle personer fødes med tissemand, og andre uden, at nogle udvikler bryster og andre får hår på brystet, skyldes ifølge disse feminister en social konstruktion. Også heteroseksualitet er blot en social konstruktion. Forelskelse er en social konstruktion. Det hævdes f.eks., at førend man i starten af 1800-tallet skrev romantiske romaner, kendte folk ikke til forelskelse. Det var romanerne der skabte ideen om at man kunne forelske sig. Et temmelig bizart synspunkt, kan man mene. Men ideen om social konstruktion går endnu videre. Selv ‘personlig identitet’ er en social konstruktion. Der findes ikke noget konstant indre jeg; jeget opstår igen og igen, i stadig nye udgaver, i samspillet med den sociale omverden. Faktisk er alt socialt konstrueret. …

Som naturvidenskabsmand spørger jeg uvilkårligt, om der dog ikke er nogen besindige mennesker, der kan stoppe de værste vildskud fra disse socialkonstruktivister. Men det er der åbenbart ikke. Tværtimod, de får priser og medaljer. … Den videnskabelige kvalitetskontrol har svigtet totalt. Næsten alle inden for de social-humane videnskaber lader sig forføre af disse charlataner m/k. Der sidder hist og her nogle få redelige forskere, som kan se miseren. Men de dukker sig. De skal ikke sige noget, så bliver de frosset ud. Dumheden vinder stort.”

Oploadet Kl. 19:57 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


25. oktober 2013

Italien lader illegale indvandrere flyve videre til Danmark – Politiet gider ikke tjekke pas i Kastrup…

EU-lande er ligeglade med Schengen-aftalen, og Danmark får flere og flere asylansøgere. Fra BT – ‘Somalier-ekspressen’ kontrolleret: 19 passagerer på fly til København var asyl-ansøgere.

“19 asylansøgere blev torsdag formiddag taget på det samme fly i Københavns Lufthavn. Det skete, da Københavns Politi, der står for politiindsatsen i lufthavnen, torsdag lavede et tjek af et Easyjet-fly fra Milano i Italien.

De mange asylansøgere kommer efter, at BT i de seneste uger har afsløret, at Københavns Politi gennem længere tid bevidst har undladt at kontrollere visse flyankomster i Københavns Lufthavn fra andre europæiske lande, der er med i det såkaldte Schengen-samarbejde. Det sker, selvom det hver dag – i følge flere betjente – strømmer ind med illegale indvandrere fra Schengen-lande som f.eks. Italien.

Betjente har desuden fortalt til BT, at problemer med illegale indvandrere er specielt stort på Easyjet-fly fra Milano. Men også Rom og Barcelona topper listen over steder, hvorfra der kommer mange illegale indvandrere til København.

Danmark var det land i Europa med den største procentvise stigning i antallet af asylansøgere i 2012. 62 procent flere – eller næsten 6.200 personer i alt – søgte asyl i Danmark sidste år.”

Oploadet Kl. 15:15 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper