27. februar 2013

Medierne jubler: Berlusconi vandt ikke, blot en tidligere politiker for Partito Comunista Italiano

De danske medier har aldrig haft et godt forhold til Silvio Berlusconi, og før mandagens valg var der udbredt enighed om, at det værste der kunne ske var at Berlusconi vandt. Det gjorde han ikke, det gjorde i stedet centrum-venstre politikeren Pier Luigi Bersani. Politiken beskriver ham som ‘EU-venlig’, og Jyllands-Posten fortæller blandt andet, at han (nedladende) betegnes som ‘gammelkommunist´ af den italienske højrefløj.

Sandheden er ikke desto mindre at 61-årige Pier Luigi Bersani tidligt meldte sig i det italienske kommunistparti Partito Comunista Italiano (PCI), gjorde karriere i partiet frem til 1991, hvor partiet udkrystaliseres i en demokratisk venstrefløjsalliance (PDS), hvor PCI’s Hammer og segl-logo suppleres af et oliventræ.

I 1998 fortsatte partiet som et demokratisk venstreparti (DS) med flere småpartier, herunder kommunisterne i Movimento dei Comunisti Unitar og de socialdemokratiske EU-begejstrede Riformisti per l’Europ. I samme ombæring forsvandt hammer og segl fra partiets logo. I 2007 ændrede partiet atter navn, denne gang til Partito Democratico (PD) med en olivengren i logoet.

Pier Luigi Bersani er en italiensk pendant til Ole Sohn. Han var ortodoks kommunist til han var 40 år, herefter toneangivende i et halv-reformeret kommunistparti til han var 46-47 år. Han er ganske givet en god teknokrat, og måske er det derfor han i dag er venlig stemt overfor EU, nu hvor Sovjet-alternativet kiksede.

Berlusconi har sine mangler, men hvad er det præcist der gør Pier Luigi Bersani til et bedre alternativ.

Oploadet Kl. 14:25 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


1. juli 2012

UEFA’s ‘Respect’-kampagne promoverer tolerance for forskellighed, men ikke “uanset politisk observans”

Europamesterskabet i fodbold 2012 er ved at være slut for denne gang, og før semifinalerne var der for alvor skruet op for den politiske propaganda indenfor rammen af den 500.000 Euro dyre ‘Respect’-kampagne. Før onsdagens kamp mellem Spanien og Portugal oplæste de to holds anførere en kort tekst imod religiøs, social og etnisk diskrimination indenfor fodboldsporten. Det blev undertekstet – dvs. var udleveret på forhånd, lidt ligesom Dronningens nytårstale.

Torsdag gentog scenariet sig, først med italienske Gianluigi Buffon, der apatisk levererede kampagnens besked om samling på tværs af religiøs eller etnisk baggrund. Talen var ikke tekstet, men den danske kommentator afrundede med ordene.

“Det handler om at respektere, uanset farve, uanset nationalitet, uanset politisk observans. Uanset hvad – respekt for alle.” (TV2-kommentator)

Jeg havde foretrukket et Europamesterskab helt uden politik, men det siger selv, at UEFA ikke gjorde sig til talsmand for politisk tolerance. Tværtimod, og meget apropos, så fortælles det lidt inde i kampen, at italienske Daniele de Rossi bar langærmet t-shirt på venstre arm for netop at skjule en politisk tattovering.

(Guianluigi Buffon taler mod diskrimination – Daniele de Rossi med tildækket arm)

På venstre arm har de Rossi ifølge TV2 tattoveret ‘himmel og helvede’ og det latinske ordsprog ‘Ubi tu Gaius, ibi ego Gaia’ (‘Hvorend du går, følger jeg efter’). Ikke noget politisk i det, men Bild har mere – Daniele de Rossi er “bekennender Anhänger der rechtsextremen Partei ‘Forza Nuova'”. Kun højreorienterethed er politisk.

Det hører også med til historien, at anfører Gianluigi Buffon tidligere har været i mediernes søgelys i lignende forbindelse. Tilbage i 2000 bar han som Parma-spiller et spillertrøje på skrevet ‘Boia chi molla’ (‘Forbandet er dem som opgiver’, cirka; som det italienske fascistparti anvendte), og samme år optrådte han i spillertrøje nummer ’88’ (bogstavkoden HH, Heil Hitler). Selvom det i begge tilfælde skyldes tilfældigheder, hang rygtet ved, og blev forstærket, da han i 2006 fejrede VM guld med en banner påskrevet ‘Fiero di essere italiano’ (‘Jeg er stolt over at være italiener’) – diskret efterfulgt af et keltisk kors.

(Gianluigi Buffon, 2000 og 2006)

Der har tidligere været historier fremme om højreradikale italienske fodboldstjerner, og ligesom UEFA ikke bør bruge en fodboldturnering til at politisere for multikultur, så bør en mand som Paolo di Canio holde sine romerske hilsener for sig selv under Lazio’s hjemmekampe. Man kan aldrig helt undgå at publikum blander det sammen, men spillerne bør ikke bære ved til bålet.

Det er med politik og fodbold, som det er med politik og våde familiefester – en dårlig kombination.

(Christian Abbiati – Paolo di Canio)

“I am not ashamed to proclaim my political beliefs. I share [the] ideals of fascism, such as the fatherland and the values of the Catholic religion.” (Christian Abbiati, Milan; The Guardian)

Oploadet Kl. 09:59 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


25. februar 2012

Pr-chef Brian Nygaard: “Nationalfølelse er en flygtig størrelse… Med rette et fyord i mange kredse”

Koncentreret selvhad fra kommunikationschef Brian Nygaard, der fra domicilet i Toscana forklarer hvorfor nationalfølelse er af det gode, hvis blot den ikke er rettet mod kolde Danmark. Fra fredagens Jyllands-Posten – Nationalfølelse. På godt og ondt (ikke online).

Nationalfølelse er en flygtig størrelse, svær at definere, men endnu sværere at håndtere. Med rette et fyord i mange kredse, en varm kartoffel og upassende for endnu flere rigtigt at give sig hen til. … Jeg har det personligt sådan, at et svulmende hav af flag i de fleste sammenhænge gør mig mildt utilpas, men når det er på et stadion eller langs landevejene, er det anderledes. En legitim form for massehysteri. …

Nationalfølelse er mange steder – og her er Danmark markedsførende – et begreb, som vi bruger til at isolere os med og til at distancere os fra andre. Trække gardinet for, boltlåse grænseovergangene og kigge ud gennem sprækkerne for at se, om der nu skulle være nogen, der har forvirret sig helt derop til den kølige del af Europa. Og hvis de har, ja så må de hellere skride igen. Danmark har udviklet et kedeligt pr-mæssigt problem på den internationale bane på den måde.

Andre steder – i f. eks. Italien – er den sportslige nationalfølelse en samfundsmæssig livsnødvendighed… En mulighed for – om ikke andet så for en stund – at stykke et fragmenteret og gennemhullet land sammen på. … Det er nationalidentitet til bristepunktet. Og det, synes jeg faktisk, klæder et land. Hvor den type følelser ofte kommer ud som glædesforladt frustration og indestængt aggressivitet, giver sport på det her niveau et helt andet instrument at spille på. …

Vi kan lære noget om at trodse konflikterne – dem, der har med økonomi, religion og andre værdimæssige diskussioner at gøre. Diskussioner, som vi i øvrigt ikke har nogen indflydelse på alligevel… Det nationale har udviklet sig til en træls fætter, som ingen gider at sidde ved siden af til familiefesterne, fordi han bliver dum at høre på, når han har drukket tre glas hvidvin.

Oploadet Kl. 19:24 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Arkiveret under:


20. februar 2012

2012: Tyrkere demonstrerede for tyrkiske Aydin – 2003: Danskere demonstrerede for italienske Currá

Foranlediget af drabet på 21-årige Cem Aydin blevet der i går demonstreret mod vold i København, og som ventet blev det en meget tyrkisk affære, omend der selvfølgelig også var en del danskere tilstede. I det store og hele var det dog tyrkere der mindes offeret – fordi offeret var tyrker, og herunder må man måske også medregne socialdemokraten Yildiz Akdogan, der vanskeligt kunne holde tårene tilbage.

(Fredsmarch, 19. februar 2012; Foto med tilladelse fra Snaphanen)

(Fredsmarch, 19. februar 2012; Foto med tilladelse fra Snaphanen)

Jeg har tidligere skrevet, at det var påfaldende at der kun blev demonstreret mod vold når ofrene var udlændinge, og selvom det er korrekt, så er det ikke helt præcist. Tilbage i 2003, efter to tyrkere myrdede den 19-årige italiener Antonio Currá blev der også demonstreret mod vold. Her var der efter billederne at dømme ikke mange tyrkere eller indvandrere tilstede, men rigtig mange danskere – midt på Nørrebro.

(Nørrebro mod knivvold, 2003; Youtube, TV2, mv.)

(Mindeplade ved Blågårdsgade, 2007; Foto med tilladelse fra Snaphanen)

Oploadet Kl. 18:24 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


16. december 2011

Vi kender ikke motivet, men det er ikke terror…

Sidste fredag gik en mand amok, og skød vildt omkring sig på en trafikeret vej i Hollywood. Et øjenvidne fortalte kort efter til lokale KTLA, at gerningsmanden skreg “allahu-akbar”, hvad intet medie tog for gode vare. Det viste sig senere, at den 26-årige gerningsmand Tyler Brehm tog medicin, var ulykkelig over et netop afsluttet forhold, og næppe var muslim. Man tidens digitale verden skal man tungen lige i munden, og selvom det sker sjældent, så har har MSM af og til ret.

(KTLA, 9. december 2011; Youtube)

“He was running over there. I heard a… Yeah on the ground. I heard two shots. Pang pang pang. He was shouting and running, Allahu-akbar he said, Allahu-akbar.

Tidligere på ugen, berettede medierne om lignende sager. Herom kommenterer Snaphanen – Hvornår er man terrorist?

“En marokkansk muslim og våben-narkotika-sex og vaneforbryder, Nordine Amrani, skal møde op hos politiet, men går i stedet op på taget af en bygning hvorfra han bombarderer og beskyder civilbefolkningen og dræber indtil videre 6 og sårer 132. Han går ikke til angreb på politiet i “justistpalæet”. Aviser og belgiske politikere kalder det “en isoleret hændelse, ikke terror.”“Vi kender ikke motivet, men det er ikke teror.” “Manden er våbenfanatiker,” siger politiet. Det forklarer jo alt.

Samme dag i Firenze går forfatteren Gianluca Casseri til angreb og dræber to og sårer to senegalesere i Firenze. Mordet har racistiske motiver, skriver alle tingængelige medier samstemmende. Det er da højst sandsynligt. Han var medlem af Casa (Ezra) Pound, en identitær bevægelse, dyrkede Nietzsche og udgav et tidsskrift om J.R.R Tolkien.

… facit er, at vi ikke ved mere om den enes motiver end om den andens, og begge begik de selvmord så vi kan ikke spørge dem. Hvad vi ved er, at mord på senegalesere i Firenze a priori er racistisk terror, mens massemord på civile belgiere begået af en kriminel muslim, der ikke er sindssyg, på forhånd udelukkes som terror eller racisme. “Det er en enkeltstående hændelse,” forsikrer belgiske politikere bævende stemme, som om de skulle kom det alle tænker i forkøbet.”

Oploadet Kl. 14:39 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


16. oktober 2011

Wall Street på arabisk: forsvarsminister i livsfare

De antikapitalitiske Occupy Wall Street-aktioner bredte sig lørdag til hele verden. I Danmark foregik det nogenlunde fredeligt, men i Rom stod regeringsbygninger i flammer [Ekstrabladet ]:

Også den italienske forsvarsminister, Ignazio La Russa, fik demonstrationerne at mærke helt tæt på.

Han overlevede kun fordi hans kone og hans naboer hjalp ham med at flygte fra den brændende regeringsbygning, skriver Ansa.

Mange af de centrale gader i Rom ligner ruiner, fordi demonstranterne brugte gadeinventar for at barrikaderer sig for politiets tåregas og vandkanoner. Lygtepæle, stilladser, skraldespande og planter er blevet flået op, og ligger nu og flyder i store bunker sammen med brosten og smadrede flasker. Flere regeringsbiler er også blevet brændt ned.

En stor del af borgere, som bor i området omkring demonstrationen, er flygtet ud af centrum og har gemt sig i nærtliggende kirker og bygninger.

 

(den arabiske skik med at kaste sko har bredt sig til Rom)

 

Et af de mere groteske udsagn fra Rådhuspladsen i København:

»Tag endelig ikke fejl, jeg går ind for kapitalisme. Men ikke den kapitalisering af kapitalen, der foregår. Det er det, der er galt«

En Jens Sørensen til Politiken. Økonomien er vel næppe i højeste gear netop nu [Jyskebank.dk – diskontoen]

Oploadet Kl. 15:48 af Kim Poulsen — Direkte link29 kommentarer


15. april 2011

Italiensk kommunist myrdet af palæstinensiske jihadister

Italienske Vittorio Arigoni har kæmpet for palæstinenserne i mere end et årti, og kom til Gaza i 2008, da han sammen med Free Gaza Movement var med til at bryde flådeblokaden. Siden har han været en del af den venstreorienterede ISM, og skrevet artikler hjem til det kommunistiske dagblad Il Manifesto. Fra DR Online – Kidnappet italianer fundet myrdet i Gaza.

Sikkerhedsstyrker i Gaza har fundet liget af en italiensk mand, der har været bortført i Gazastriben… En gruppe med tilknytning til al-Qaeda truede i går med at dræbe italianeren Vittorio Arigoni, hvis ikke gruppens anholdte leder blev frigivet.”

(Gates of Vienna, 14. april 2011: Useful Idiot Kidnapped in Gaza)

(Tundra Tabloids, 15. april 2011: Hamas: Kidnapped Italian activist found dead in Gaza)

Opdate 16/4-11. Hvor DR (Ritzaus Bureau) undlod at etikettere afdøde, så valgte Jyllandsposten i dag (med AFP som kilde) at kalde kommunisten for “italiensk fredsaktivist og blogger”.

Oploadet Kl. 13:21 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer


18. marts 2011

Italienske kommunister kæmpede for at alle kunne få “en universitetsgrad uden at studere”

Jeg ved ikke helt hvorfor venstrefløjen identificerer sig selv med ‘arbejderklassen’. Herunder et citat fra Karen Dissings Terrorismen – Et italiensk lærestykke i politik og bedrag (1982), under afsnittet Industrien og skolerne, s. 111f.

“Den røde terrorismes “strategiske mål” har været grupperet i skiftende befolkningsgrupper og tidsperioder: først industriens ledere, så værkførere, så fagforeningsfolk, så dommere, journalister, fængselsrepræsentanter, politikere. I 1978 skete der en bølge af attentater mod universitetsfolk og gymnasielærere i forbindelse med Autonomia´s kampagne for “det garanterede 27-tal”, en mindstekarakter for bestået eksamen, som sikrede statslig studenterløn og den endelige universitetsgrad. Eftersom der ikke eksisterer adgangsbegrænsning til universiteterne eller pligt til at følge forelæsninger, så ville denne kampagne, hvis den var lykkedes, have gjort det muligt for alle italienske statsborgere at få en universitetsgrad uden at studere, og med løn.

Blandt Autonomia-bevægelsens ledere var Antonio Negri, hvis bøger stadig læses på den yderste venstrefløj, herunder desværre også på universiteterne.

Oploadet Kl. 06:47 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


23. februar 2011

Gadaffis menneskerettighedspris er gået til trofaste venner: Castro, Ortega, Chavez, Morales

Når islamiske lande pludselig bliver forhadte diktaturer, så må diktatorerne alt andet lige have et nært forhold til Berlusconi. Fra seneste Berlusconi-diktatur-association, set på DR Online (via Reuters/Ritzau) – Berlusconi kritiserer nu også Libyen.

“… Libyens brutale fremfærd over for demonstranterne har stillet Berlusconi i en pinlig situation, hvor han har skullet vælge mellem at angribe sin olieproducerende allierede eller forholde sig tavs og give kritikere mulighed for at kritisere ham for at vende det blinde øje til volden i Libyen… Berlusconis regering har aktivt dyrket Gaddafi og hans oliedollar og rullet den røde løber ud for Gaddafi under hans besøg i Italien.”

Hvor vestlige ledere kritiseres, for at udtrykke sig tvetydigt, så er der anderledes kød på denne historie fra Foxnews – Nicaragua’s Daniel Ortega and Cuba’s Fidel Castro Stand-By Qaddafi.

“Despite almost global condemnation of the violence against demonstrators in Libya, some prominent Latin Americans are standing-by Libya’s Muammar al-Qaddafi, even as he declares that he’ll keep fighting and will die as a ‘martyr.’

Nicaragua’s leftist President Daniel Ortega says he has telephoned Libyan leader Moammar Qaddafi on Monday to express his solidarity. Cuba’s former leader Fidel Castro also weighed in on developments in the middle eastern nation on Tuesday. Castro said that unrest in Libya may be a pretext for a NATO invasion.

Ortega said he had kept in communication with Qaddafi and expressed solidarity due to the “moments of tension” Libya is experiencing…

Leftist leaders in the Americas have long embraced Qaddafi and he has responded over the years by awarding the Muammar Qaddafi International Human Rights Prize to Castro and Ortega, as well as to Presidents Hugo Chávez of Venezuela and Evo Morales of Bolivia.

Morales also has said nothing. Fidel Castro, in the meantime, has tried to shift attention to the United States.”

(Morales & Gaddafi, 2008: “Morales praised Gaddafi’s philosophy of Islamic socialism…”)

Oploadet Kl. 14:24 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


9. januar 2011

Al Jazeera om venstreradikal militans: ‘Anarchy in Europa?’

Udsendelsen er interessant nok i sig selv, men det store spørgsmål, er hvorfor en sådan 24 minutter lang tema-udsendelse er at finde på Al Jazeera. Måske en opgave for Horisont på DR1, hvis seneste tre udsendelser har haft overskrifterne Tæppefald for Berlusconi?, Redningsplan for regnskoven og Kineserne kommer.

Oploadet Kl. 14:17 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper