24. august 2019

Historiker undsiger DR-serie: Diskriminationen af ikke-muslimer fastholdes af helt ‘normale muslimer’

En for mig ukendt historiker påpeger i et læserbrev i Kristeligt Dagblad, at DR-serien ‘Anne og Anders i Mellemøsten’ giver et falsk billede af mellemøstlig tolerance i forhold til religiøse minoriteter. Han kritiseres efterfølgende i hårde toner af SF’eren Fathi El-Abed, der kalder det for et ‘dæmoniserende indlæg’, der med ‘de sædvanlige negative briller’ som ses hos ‘den omfattende antimuslimske bevægelse, er både ’snæversynet og hadefuld’. Vi skulle alle se ‘lidt mere positivt på den arabiske verden’. Undlade at fortælle sandheden, forstås.

Gensvaret bør læses i sin helhed. Maradona Isho fortæller, at han er født i Mellemøsten, at hans mor er kristen iraker fra det assyriske mindretal, og at han ikke ligefrem har en profil der kendetegner El-Abeds ‘yderste højre’.

Herunder det meste fra det oprindelige indlæg i Kristeligt Dagblad – DR og Anders Agger giver et falsk billede af Mellemøstens tolerance mod de kristne.

“DR’s første to udsendelser af ‘Anne og Anders i Mellemøsten’ i Jordan og Oman har haft en lemfældig omgang med realiteterne. I Jordan-afsnittet brugte Anders Agger noget af tiden på det, han kaldte en ‘vild kærlighedshis-torie’ med en dansk kvinde fra København, som blev gift med en muslimsk jordaner.

Men Anders Agger bør vide, at det altså ikke er usædvanligt, at muslimske mænd må giftes med ikke-muslimske kvinder, da det i Islams optik er faderens religion, børnene følger, og ikke moderens, og hos (næsten alle) muslimer bliver det opfattet som en slags dominering over anderledestroende… Derfor er det forbudt for muslimske kvinder at gifte sig med ikke-muslimer.

… I Oman-afsnittet er der en sympatisk omansk muslimsk dreng, hvor han, efter at blive spurgt om, hvordan han betragter Anders Agger som en kristen, sympatisk svarer: ‘Det er det samme. Jeg er ligeglad. Vi er alle mennesker. Vi lever alle på samme måde. Der er ingen forskel.’ Og så stopper Anders Agger brat uden at give et forbehold eller en nuancering. Jeg ved ikke, om Anders Agger ikke har haft kildekritik som fag, selvom han er journalist. Som uddannet historiker kan jeg garantere, at der en tommelfingerregel i grundlæggende kildekritik om at spørge sig selv, om et udsagn er repræsentativt for helheden. Havde Anders Agger gjort en simpel granskning, ville han vide, at det ikke er tilfældet: Brian J. Grim og Roger Finke har i deres bog, ‘The Price of Freedom Denied’, dokumenteret, at hele 78 procent af de muslimske stater har høj grad af diskrimination af minoriteter. Det tilsvarende tal for kristne stater er 10 procent.

Hvad angår frafald fra Islam, så er der faktisk i (næsten) hele Mellemøsten (døds)straf for frafald fra Islam. Ingen kristne lande har forbudt frafald fra kristendom. For slet ikke at nævne, at i Mellemøsten er muslimsk terror mod ikke-muslimer normen, hvorimod det omvendte, altså terror fra ikke-muslimer mod muslimer, er nærmest ikke-eksisterende. Det er ikke en overdrivelse at sige, at kristenfobien i Mellemøsten er 100 gange værre og mere fremherskende end islamfobien i Vesten.

Anders Agger kreerer indirekte en falsk illusion af, at kristne og andre minoriteter og ateister trives i Mellemøsten. Det er dumt og farligt. For ikke blot bruger Anders Agger skattekroner og snyder sine seere, men han gør det også mere besværligt at nedbryde den muslimske strukturelle diskrimination af ikke-muslimer i Mellemøsten, når han indirekte fortæller, at den ikke findes.”

(12-årige Ali Salim al Maskiry i samtale med Anders Agger, 2019; DR1, se evt. BT)

“Fathi El-Abed bør ikke bilde sig selv ind, at det muslimske Mellemøstens strukturelle diskrimination af ikke-muslimer skyldes nogle få individer. Det er rigtigt, at islamisk terror kun kan mønstre et mindretal af muslimernes støtte. Men det er ikke disse, der fastholder den strukturelle diskrimination af ikke-muslimerne. Det gør majoriteten af den muslimske befolkning, da de lever i en konservativt indstillet verden, der tror, at der sidder en almægtig Allah i himlen og vogter dem, og som ønsker, at hans diskriminerende love, sharia, skal implementeres. Det er normale muslimer som Fathi El-Abed, der fastholder den muslimske strukturelle diskrimination, hvilket hans overhørighed over for de ikke-muslimske minoriteters vilkår i Mellemøsten vidner om.” (M. Isho, Kristeligt Dagblad, 22. august 2019)

“Tænk, hvis en journalist rejste til Apartheid-Sydafrika i 80’erne for at ‘rejse’ væk fra fronterne og fordommene’, og journalisten malede et billede af, at de sorte trivedes, og at deres vilkår var lige de hvides under Apartheid-tiden. Ville man i DR finde det i orden? Helt sikkert ville de ikke. Hvorfor tror DR så at det er i orden at gøre det mod Mellemøstens minoriteter og ateister?” (M. Isho, BT, 21. august 2019)



18. januar 2018

Cekic forsvarer islamisk-motiveret lemlæstelse i undervisningsmateriale trykt for statslige DANIDA

LæseRaketten 2018 der inkluderer Özlem Cekics absurde omskæring/dåb-analogi er udgivet af Oxfam IBIS, en venstreorienteret NGO der blandt andet kæmper for børns rettigheder. Bogen er trykt i 170.000 eksemplarer, og konkret finansieret af DANIDA – en statslig udviklingsorganisation, der kæmper for social udvikling og menneskerettigheder. Det undrer ikke at venstrefløjen med multikultur som stikord kæmper for islamisk-motiveret lemlæstelse af drengebørns kønsorganer, men skal det nødvendigvis ske for dine og mine skattekroner.

Islam-ukritisk kronik af Özlem Cekic i Politiken – Hvorfor skal Ayses lillebror have klippet spidsen af tissemanden? (10. januar 2018).

“‘Far, hvad hvisker du i hans øre’, spørger Ayse. Ayses mor holder babyen. Ayses mor har født en lille dreng.

‘Jeg læser noget op fra Koranen i hans øre, og så siger jeg Isak tre gange, så han kender sit navn’, siger Ayses far glad. … så siger Ayses mor noget, som får Ayse til at juble.

‘Vi skal snart omskære Isak’.

‘Feeeeest’, råber Ayse, mens hun hopper rundt i lokalet.

‘Er det en navnefest’, spørger klasselæreren, Ingrid. ‘Nej, det er en omskæringsfest. Isaks tissemand skal omskæres, fordi han er muslim. Han vil få så mange gaver’, siger Ayse glad.

‘Hvorfor skal hans tissemand skæres’, spørger Anne forskrækket.

‘Lad os snakke om drengeomskæring’, siger Ingrid. ‘I rigtig mange lande bliver drenge omskåret. Det betyder, at tissemandens forhud bliver skåret væk. Forhuden er det yderste hud på tissemanden. Det er et symbol på, at drenge er muslimer eller jøder’.

‘Er det ligesom kristne, der skal døbes’, spørger Anne.

‘Ja. Både omskæring og dåb er en religiøs tradition. Men forskellen er, at i den ene religion får barnet vand på hovedet, mens drengene i den anden skal have skåret noget af deres forhud af’, siger Ingrid…

(Özlem Cekic i LæseRaketten 2018)

Louise hilser ikke på Ayse, da hun sætter sig på bænken i skolegården.

‘Hold nu op, Louise. Ayse er vores bedste veninde’, siger Anne.

‘Det er synd, at lille Isak skal omskæres’, siger Louise vredt.

‘Men han kan næsten ikke mærke noget, fordi han bliver bedøvet. Min mor siger, at det er det samme, som når jeg bliver bedøvet, hvis jeg skal bores hos tandlægen’, fortæller Ayse. Louise kigger stadig ikke på Ayse. …

‘Det lyder lidt ligesom min lillesøsters dåbsfest’, siger Louise. Ayse har aldrig prøvet at være med til en dåbsfest. Så går Louise i gang med at forklare, hvordan hendes søster blev døbt.

‘Først gik vi i kirken, og min lillesøster fik vand i hovedet, mens præsten læste op af Biblen. Bagefter festede vi med venner og familie’, siger hun.”



14. marts 2016

Ulla Sandbæk (Å): Sunni-Islam i Syrien er ‘den meget moderate Islam’, “… den blide fortolkning”

For et år siden betegnede Ulla Sandbæk, Alternativets udenrigsordfører, Hamas som værende en ‘frihedskæmperbevægelse’. Søndag aften var hun gæst i Deadline, og skulle her debattere hvorvidt barnebrude på danske asylcentre skulle fjernes fra manden. Hun henviste til erfaringer fra ophold i Palæstina og Jordan, og argumenterede for, at der var forskel på ‘arrangerede ægteskaber’ og tvangsægteskaber. Venstres Markus Knuth havde det nemt, på trods af Nynne Bjerre Christensen. Bemærk det fremhævede.

Ulla Sandbæk, Alternativet: … der er fire forskellige tolkninger af sharia, så jeg mener ikke nødvendigvis at man accepterer sharia, slet ikke at man accepterer sharia fordi man siger, at man ikke vil skille de her mennesker ad. … Jeg tror ikke man sige, at fordi det i Afghanistan er på en måde, så er det på samme måde i Syrien. Der er meget stor forskel på Afghanistan og Syrien, men for mig er det meget forskelligt, om det er et arrangereret ægteskab, eller det er et tvangsægteskab.

Markus Knuth, Venstre: … det er noget der har dybe rødder i, som sagt, den mere sorte del af Islam… Det går helt tilbage til – ifølge Koranen, der blev profeten Muhammed blev gift med en ni-årig, og det er helt okay. Jeg ser det her som en glidebane. Hvis man stille og roligt begynder at acceptere den her sharia, dele som kryber sig ind i det danske kultur og lovgivning. Hvad er så det næste? Skal vi så også acceptere at folk kommer hertil med flere koner…

Ulla Sandbæk: Nu er de jo sunnier i Syrien, så det er ikke ‘det sorte islam’. Det er derimod det meget moderate Islam, og de flygter jo netop fra IS, som er det sorte Islam, så der er ingen grund til at tro at de er de ’sorte’. De har den blide fortolkning af Islam. Så derfor tror jeg da bestemt ikke at man bliver tvangsgift, selvom det da godt kan hænde i Syrien. Men man bliver gift tidlig, det bliver man blandt andet for at beskytte kvinden, hvis familien ikke længere kan beskytte hende, så bliver hun beskyttet af en mand. Han skal være lidt ældre, for han skal først have et arbejde, for at han også kan forsørge hende.

(Ulla Sandbæk i Deadline, 13. marts 2016)

Henrik Dahl kommenterer på Facebook.

“Grundlæggende kan jeg godt lide at blive interviewet af Nynne Bjerre Christensen. Hun er dygtig og velforberedt… I går aftes gik det imidlertid galt. En hurtig optælling (som måske vil flytte sig marginalt, hvis jeg dobbelttjekker – men ikke substantielt) viser, at studieværten afbrød Marcus Knuth tolv gange. … Til sammenligning blev Ulla Sandbæk afbrudt tre gange.

… Ulla Sandbæks konkrete viden om Syrien og om islam er altså mangelfuld i en grad, så man egentlig ikke bør tage hende alvorligt. Men hun bliver ved – og studieværten gør intet for at standse hende (man må håbe på Detektor). …

I et ortodokst, islamisk samfund tilhører en kvinde altid nogen. Enten tilhører hun sin far, eller også tilhører hun sine brødre (og øvrige, mandlige slægtninge). Eller hun tilhører sin mand. Alt dette – som Ulla Sandbæk ikke ved eller ikke siger – skal vi jo have med, for at samtalen om barnebrude overhovedet giver mening. … Men alt dette taber studieværten og programmets tilrettelæggere på gulvet.

De bliver (sådan oplever jeg det i hvert fald) ved og ved med at sidestille vestlige/danske kærlighedsforhold (‘Romeo og Julie-modellen’) med mellemøstlige, patriarkalske ægteskabs- og familiemønstre.”



22. februar 2015

Omars jordanske ven: “… ifølge islam har jøder ikke en særlig høj status. Jøders blod er helligt at tage.”

Hver dag kommer der nye detaljer frem, der bevidner problemets islamiske karakter. Langt portræt af Omar Hussein i Jyllands-Posten, der har talt med terroristens jordanske venner, og tilbagedokumenterer ‘radikaliseringen’, der vel ligeså godt kunne kaldes Koran-tro mellemøstlig Islam. Fra Det jordanske spor (kræver login).

“For at finde svar har Jyllands-Posten fundet fire af Omar Abdel Hamid El-Husseins bedste venner i Jordan. Her tilbragte den nu afdøde 22-årige mand fire år af sit liv fra 2005 til 2009, hvor han gik i skole og senere lærte Koranen at kende. Jyllands-Posten har også talt med Ahmad Alhilwani, der siger, at han introducerede Omar til islam. Han er den eneste, der står frem med navn. De andre er anonyme på grund af deres egen sikkerhed i Jordan. …

Han siger, at de var tre, der altid hang ud sammen. …’ De kaldte ham Omar Danskeren.

(Jyllands-Posten, 22. februar 2015, Indblik, s. 4-5; Se evt. EB.dk)

Jyllands-Posten har været i kontakt med ni af Omars gamle klassekammerater fra VUC-klassen, og én ting er gennemgående i deres beskrivelser: Omar var ikke én, man skulle lægge sig ud med. Han havde en kort lunte og et voldsomt temperament. Særligt var der to emner, der fik Omar til at se rødt: Palæstina og islam. Flere af de gamle klassekammerater husker en religionstime med en vikar, der ’sagde tingene lige ud i stedet for at sige det diplomatisk’ som en tidligere elev beskriver det.

Vikaren talte om, at det i koranen eksempelvis ikke står beskrevet, hvordan man lægger kloak, og at hvis man læste koranen bogstaveligt, skulle man jo dermed leve i et samfund uden kloakker.

‘Omar kunne slet, slet ikke have det. Bare det at sige koran og kloak i samme sætning fik ham helt op i det røde felt,’ husker en tidligere klassekammerat. Omar råbte og skreg af vikaren og stormede til sidst ud af klassen.

[…]

Ifølge Ahmad Alhilwani selv skulle han få en vigtig indflydelse på Omars liv. Sammen begyndte de at gå i al-Iraqi moskeen i Irbid.

En lille lokal moske tæt på, hvor Ahmad bor, og hvor han altid selv er kommet. Ahmad fortæller, at Omar blev mere og mere tiltrukket af det religiøse miljø og den måde, som Ahmad levede på. …

De havde også diskussioner om Muhammedtegningerne fra Danmark. Men det var der ikke noget usædvanligt i, siger Ahmad Alhilwani.

‘Det snakkede vi hele tiden om. Det var jo noget alle folk var sure over,’ siger han…

[…]

Interviewet bliver afbrudt og Ahmad vender aldrig tilbage.

Samtidig sletter en af Omars skolevenner sin Facebook profil, og en anden sletter sine opslag, hvor han åbent hylder Omar som en helt og en martyr. Det gør de efter at have talt med Jyllands-Posten.

‘For et stykke tid siden blev danske produkter boykottet pga. karikaturtegningerne af profeten Muhammed og fred være med ham. Men boykot er tom snak. Han dræbte to og skød 5 politifolk. Omar var fra første dag en guttermand, jeg hylder dig for dit hjerte og dit mod min ven. Ved Gud en helt, Omar. Må Gud være dig nådig og med Guds tilladelse martyr,’ havde en af vennerne skrevet på Facebook sammen med en serie billeder af ham og Omar fra gamle dage.

Mens flere af vennerne har slettet deres hyldest til Omar, skilter hans religiøse ven, Ahmad Alhilwani, stadig med sine holdninger.

Hans Facebookprofil viser flere end 50 billeder af terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS). Bl. a. billeder af IS i aktion under deres operationer. I flere tilfælde skriver Ahmad Alhilwani rosende ord om IS. …

På flere af billederne står Omars religiøse ven endda og poserer foran sorte IS-flag, mens han holder store geværer i hånden og et bælte med patroner om livet. På de fleste billeder har han fuldskæg, muslimske dragter på og et tørklæde viklet om håret.

På et billede har han også et oversavet jagtgevær i hånden. …

Men Ahmad Alhilwani vender aldrig tilbage, da Jyllands-Posten igen forsøger at få kontakt med ham.

Èn af Omars skolevenner siger, at de i dag betragter Omar som en helt efter terrorangrebet i København. Vennen er ikke et øjeblik i tvivl om, at hans gamle kammerat fra skolen har gjort det rigtige.

‘Vi kan ikke tolerere en person, der tegner vores profet. Det er blasfemi. Det er bandlyst, og han skal dø. Han har overtrådt vores grænse,’ siger vennen. Også Omars angreb på synagogen hylder han.

‘Jeg kan sige, at ifølge islam har jøder ikke en særlig høj status. Jøders blod er helligt at tage,’ siger han.



5. februar 2015

Islamisk Stat brænder jordansk pilot levende: “.. ‘Healing the Believers Chests.’ That’s from the Qur’an”

Jeg har set videoen, og den er ikke for børn. Selv om den jordanske pilot er overhældt med brandbar væske, og ilden lynhurtigt tager fat, så lever han i det der virker som evigheder. Vil du absolut se videoen, så tryk her (fra 17.00 min og frem). Som en konsekvens af det modbydelige drab, henrettede Jordan i går en mislykket selvmordsbomber. Flere henrettelser følger de kommende dage.

(Lt. Muath al-Kaseasbeh, brændt levende af Islamisk Stat; Barenaked Islam, The Muslim Issue)

“The video is entitled, ‘Healing the Believers Chests.’ That’s from the Qur’an: ‘Fight them, and Allah will punish them by your hands, cover them with shame, help you over them, heal the breasts of Believers.’ (Qur’an 9:14)” (Robert Spencer)

Oploadet Kl. 05:24 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


18. juli 2014

“Øen er omringet af døde fisk, mens turisterne ubekymrede fester… Uvidende om, hvad der venter dem.”

Tilbage i 2005 lancerede integrationskonsulent Fahmy Almajid den tese, at militant islamisme var en følgevirkning af ‘den hårde debat om islam og muslimer’. Problemerne relateret til Islam er siden vokset, i lighed med Dansk Folkepartis folkelige opbakning. Trods ovenstående, så er Fahmy Almajids kronik i gårsdagens Jyllands-Posten yderst læseværdig – Er Vesten fuldstændig blind?.

“Isil udråbte for nylig et nyt kalifat, som bliver bagatelliseret af Vesten. Isil er verdens rigeste terrororganisation og har avancerede våben til rådighed. Skal vi bare vente på, hvor den slår til næste gang? Terrororganisationen Isil udråbte i slutningen af juni et stort område i Irak og Syrien som muslimsk kalifat. Området er ca. fire gange større end Danmark. Både politikere og diverse eksperter i Vesten bagatelliserede hændelsen og kaldte det for propaganda og tom snak. …

Situationen minder mig om en film, jeg så tilbage i 1960’erne, ‘The Day The Fish Came Out’. Et fly med to atombomber ombord taber disse i havet ved en græsk ø. I al hemmelighed bliver der igangsat en aktion for at finde bomberne. Den ene bombe finder man, men den anden forsvinder i havet. Den afsluttende scene i filmen viser en stor fest på øen, hvor turister fra hele verden fester. De drikker, danser og griner. I hurtige klip ser man stranden, hvor døde fisk i store mængder stiger op til havoverfladen. Kameraet zoomer ind på festens centrum for så langsomt at panorere ud. Til sidst ser vi øen fra luften. Øen er omringet af døde fisk, mens turisterne ubekymrede fester videre. Uvidende om, hvad der venter dem.

(Michael Cacoyannis’ The Day the Fish came out, 1967)

Et islamisk kalifat er den ultimative drøm for alle islamister og salafister i verden. … Foreløbig har al-Qaeda i Nordafrika udtalt sin støtte til kalifatet. Dette har samme mål, som al-Bannas drøm for 84 år siden; bekæmpelse af vestlig påvirkning af muslimerne. I det nye kalifat må kvinder ikke vise deres ansigt eller bruge neglelak. Det er forbudt for mænd at ryge, kristne skal betale en ekstra skat, og samtlige geders rumper skal dækkes til. Hvorfor? Jo, den lille hale løfter sig af og til, så kønsdelene er synlige. Tilsyneladende en stor fristelse for Isils medlemmer. …

Døde fisk har flydt i overfladen gennem lang tid. Da amerikanerne løslod al-Baghdadi i 2005 fra et fængsel i Irak, udtalte han: ‘See you in New York’. … Ser Vesten ikke de døde fisk?

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper