9. oktober 2017

Identitetsfusk: Asylansøgere havde detaljerede ‘manualer’ for troværdige historier, der kan give asyl…

Dagbladet Holstebro-Struer fortæller om syriske ‘flygtninge’, der kom til Danmark efter ophold i Egypten/Tyrkiet og Grækenland. De kommer alle fra sikre lande, og svindlen foregår således åbenlys, selvom det ikke problematiseres af ukritiske journalister.

Her en historie fra JP.dk – Udlændingestyrelsen: Hundredvis af asylsøgere har snydt med deres identitet.

“Flere måneders systematisk undersøgelse af identiteten på over 700 asylsøgere, der sagde, at de var forfulgte og undertrykte statsløse fra Kuwait, har givet resultater for Udlændingestyrelsen.

634 af disse er ifølge styrelsen slet ikke fra Kuwait, og de har derfor hen over sommeren alle modtaget et afslag. … Over 300 af personerne har vist sig at tilhøre samme familie, og styrelsen fandt hos to ansøgere manualer med detaljerede anvisninger af, hvad man skal sige og gøre til en asylsamtale for troværdigt at fremstå som statsløs – såkaldt bidooner – fra Kuwait.”

“På en planche fra gulv til loft er det plottet ind, hvordan flere hundrede af asylsøgerne er en del af samme storfamilie i fire generationer. … Længst ude til venstre er første generation, hvor man kan se, at familiens ældste er kommet til Danmark med sine to koner og 13 børn. Disse har igen deres ægtefæller og børn med og så videre. Alt i alt er over 300 personer fra denne familie kommet til Danmark for at søge asyl.” (Jyllands-Posten, 7. oktober 2017)

“På asylcentret er Abdulaziz Alinezi overbevist om, at han ryger i fængsel, hvis han vender tilbage til Kuwait, og hvem skal så tage sig af børnene, spørger han. Han peger på sin 12-årige, handicappede søn, der ikke vokser, som han skal, og som har behov for en rygoperation. Han er blevet undersøgt af danske læger, men han kan kun blive indstillet til operation på Aalborg Sygehus, hvis familien får asyl i Danmark. En af hans døtre har samme handicap, fortæller han.” (Jyllands-Posten, 7. oktober 2017)

Oploadet Kl. 02:25 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


9. oktober 2016

Klanleder roser Danmark: “Nu kan vi komme på hospitalet og i skole. Det er meget bedre end Kuwait…”

Det er ikke alle asylansøgere, der er utilfredse med livet på et dansk asylcenter. Midtvest-tv har talt med Abdulaziz Alinezi, der med stor tilfredshed fortæller, at klanen nu er samlet i et nedlagt plejehjem i Vesløs ved Thisted. Tre familier der levede som statsløse i Kuwait, har nu søgt asyl i Danmark, så de kan få rettigheder – defineret som bedre levevilkår. Det oplyses at familierne er analfabeter, og har været i Kuwait i 300 år uden at lære arabisk. Arabiske tv-kanaler kørte i baggrunden, og snart er de danskere. Eller noget.

To citater fra et kritikløst indslag – Kuwaitisk storfamilie på 30 medlemmer.

Inga Lissi Pedersen, Asylcenter Stenhøj: I Min seks år: I mine seks år har jeg aldrig oplevet noget lignende, men det er bare dejligt. De er bare så tætte, mere beslægtede – føler jeg næsten, end vi er herhjemme. Vi bor hver for sig. Vores børn bor hver for sig, men de skal helst bo sammen. Hele tiden. … Hvis de fik alle deres slægtninge hertil, så kunne de sagtens fylde det her plejehjem.

[…]

Abdulaziz Alinezi, statsløs kuwaiter: (om Danmark:) Jeg føler mig meget heldig. Hele min familie er samlet her på centret. … (om Kuwait:) Det er et dårligt liv. Et rigtig dårligt liv. Jeg må ikke gå i skole, mine børn må ikke gå i skole, da jeg blev gift kunne jeg ikke få papir på det. Man kan ikke arbejde fordi man ingen papirer har. Man kan ikke komme på hospitalet hvis man er syg. … (om Danmark:) Det er fantastisk. Nu føler jeg mig som et menneske… Nu kan vi komme på hospitalet og i skole. Det er meget bedre end Kuwait, ja.

(Abdulaziz Alinezi: “Det er meget bedre end Kuwait, ja.”

Oploadet Kl. 09:01 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper