12. september 2015

Berlingske: ‘Masseindvandring kan blive en gevinst’, “forudsat at det lykkes at integrere de nytilkomne”

Det er nemt at forstå hvorfor revolutionære kommunister vil erodere den borgerlige nationalstat indefra, men det er sværere at forstå hvorfor liberalborgerlige ønsker en lignende udvikling. Et faldende lønniveau vil uden tvivl blive kombineret med et højere skattetryk, og det værst tænkelige scenarie i markedsøkonomisk henseende er jo vitterlig ustabilitet. Libanon og Tyrkiet er succeshistorierne fortælles det, men hvis (blot) integrationen lykkedes i Danmark, så er de økonomiske gevinster lige til at samle op. Ved regnbuens ende, forstås.

Fra dagens udgave af Berlingske Business – Masseindvandring kan blive en gevinst.

“Flodbølger af migranter vælter ind over Europas grænser, og det er nemt at fremmane undergangs visioner. Lad os i stedet et øjeblik prøve at tage ja-hatten på.

Eller helt konkret: Kan vi blive rigere af at få masser af indvandrere? Debattøren og bloggeren David Trads hævdede det for nylig i Deadline; Sverige har haft større vækst end Danmark målt i BNP pr. indbygger, og det skyldes, at landet har taget imod flere indvandrere, mente Trads.

Dén påstand er dog nu blevet skudt ned af faktacheckerne i DRs Detektor, som har talt med økonomer i både Danmark og Sverige. … Danmark er over de seneste ti år faktisk vokset lidt mere end Sverige.

… de økonomiske forskere hos Citigroup, konkluderer forsigtigt, at det vil koste en del penge at tage imod migranterne, men at man kan regne med, at EU vil lade landene bruge de nødvendige penge uden at kræve besparelser andre steder. Det vil sige: Flygtningestrømmen vil medføre en lille finanspolitisk lempelse – det offentlige vil bruge flere penge – og det vil igen ‘øge BNP-væksten behersket’, som Citi Research skriver.

Hvad der videre sker, afhænger af integrationspolitikken.

‘På mellemlangt sigt vil de økonomiske virkninger af de nytilkomne afhænge af, hvor godt flygtningene og andre migranter bliver integreret på arbejdsmarkedet, kvalifikationerne hos de nytilkomne og behovet i det modtagende land. I princippet vil det aldrende Europa kunne nyde godt af ankomsten af unge, relativt veluddannede migranter, men…’ skriver Citi Research. …

Nordea Research gør netop dette i en kort analyse, som banken udsendte fredag. … på længere sigt? Også her er Citi og Nordea på linje.

‘På langt sigt kan indvandring være en stor gevinst for et aldrende samfund, forudsat at det lykkes at integrere de nytilkomne på arbejdsmarkederne’, hedder det.

Og så er vi tilbage ved Citi Researchs og Nordea Researchs advarsel: Alt afhænger af integrationen. Kun hvis den lykkes, bliver indvandringen en økonomisk succeshistorie.



11. september 2015

Altinget: Hvad betyder indvandringen fra Mellemøsten for Danmark “… om 10, 20 eller 30 år”

Børn af tyrkiske gæstearbejdere i min bekendtskabskreds, der normalt kun har foragt til overs for arabere, giver i disse dage tydeligt udtryk for deres håndfaste støtte til de mange illegale indvandrere fra Syrien. Jeg forstår det ikke helt, men motivet er uden tvivl Islam. Er du da bange for at der kommer terrorister ind, spurgte den ene, hvorefter jeg polemisk svarede, at jeg sådan set var mere bange for freden. Jo flere muslimer, jo flere der vil normsætte islamiske værdier. Fra Altinget – Dyster statistik for mellemøstlige flygtninge.

“Flygtninge fra Syriens nabolande har generelt klaret sig dårligt i Danmark, når det gælder beskæftigelse og overholdelse af loven. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Hvad betyder det for Danmark om 10, 20 eller 30 år, hvis landet modtager store grupper flygtninge fra Mellemøsten?

Det er et af de vigtige, mere langsigtede spørgsmål i disse uger, hvor EU diskuterer den akutte fordeling af de 160.000 flygtninge, der lige nu er kommet til Europa. I en strøm, der bare ser ud til at fortsætte.

Dømmer man ud fra de hidtidige erfaringer med integration af flygtninge fra Mellemøsten, tyder det ikke lovende. …

Syrerne har lige nu den laveste beskæftigelsesfrekvens af alle etniske grupper i Danmark… Mandlige indvandrere og efterkommere fra Libanon har den højeste kriminalitetsrate af alle etniske grupper i Danmark. … Blandt de irakiske indvandrere (og flygtninge) var det kun 32,8 procent af 30–59-årige, der var i arbejde i 2013. Det er kun marginalt bedre end libaneserne.”

(IS-jihadist, islamist eller en sekulær muslim. Er det vigtigt?; Fotos: Twitter)

“Den danske model har svært ved at absorbere folk, der kommer fra andre himmelstrøg med lavere kvalifikationer. … På trods af den økonomiske fremgang og syrernes noget bedre kvalifikationer frygter jeg, at det heller ikke lykkes med dem – med mindre vi får modelleret på den danske model.” (Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp)



25. maj 2015

Sunni/shia-konflikt i folkeskolen: “Hvis de ikke tilhører samme gren af islam, vil de ikke lege sammen.”

De fleste er født i Danmark, men mentalt befinder de sig i Mellemøsten, i en tvist mellem to udgaver af samme problem: Sunni-Islam & Islamisk Stat eller shia-Islam & Hezbollah. Yderst interessant klumme af Naser Khader i BT – Nu er konflikten rykket tættere på.

Efter at det shia-muslimske Iran beordrede det shia-muslimske Hizbollah i Libanon til at gå ind i krigen i Syrien på den shia-muslimske Assads side med våbenhjælp via blandt andet den shia-muslimsk-dominerede irakiske regering, har sunni-muslimerne samlet sig. Den shia-muslimske alliance har nemlig provokeret flere sunni-muslimske lande med Saudi- Arabien og Egypten i spidsen til at indgå en alliance.

De shia- og sunni-muslimske fronter er med andre ord trukket skarpt op, og der flyder meget blod i Mellemøsten. Man er begyndt at tale om en 30-års krig mellem shia- og sunni-muslimer.

Denne shia- og sunni-konflikt kan også mærkes i Danmark. Fra mine kilder i det muslimske miljø hører jeg, at konflikten er ved at vise sig blandt danske muslimer på flere planer. En lærer fortalte mig for eksempel, at muslimske børn i skolerne spørger hinanden, om de er shia- eller sunni-muslimer. Hvis de ikke tilhører samme gren af islam, vil de ikke lege sammen.

Selvom det tilhører småtingsafdelingen, mener jeg, at det er tankevækkende. Jeg har ligeledes hørt, at nogle shia-muslimer ikke vil handle i sunni-forretninger – og omvendt. Men det mest bekymrende er nok, at bandemiljøet på Nørrebro i København også er ved at dele sig op i shia og sunni.

Rygter siger, at der er opstået et sunni-muslimsk tæskehold, som er ude efter shia-muslimer – og omvendt. Det er de, fordi nogle shia-muslimer er Assad-venlige i modsætning til sunni-muslimerne, som er Assad-fjendtlige.

I begyndelsen af denne uge blev den 19-årige Hamza Samsam dræbt af knivstik på Nørrebro. Selvom der ikke foreligger dokumentation for det, hævdes det, at han blev slået ihjel af en Assad- og Hizbollah-venlig bandegruppe, fordi han efter sigende har været i Syrien. Hamza Samsams storbror har med sikkerhed været i Syrien og kæmpet mod Assad. Jeg håber virkelig ikke, det er rigtigt, at Hamza Samsam blev dræbt som led i en shia/sunni-konflikt, for det ville være katastrofalt, hvis den konflikt virkelig kom her til landet.”

(‘Ahmed syri’ alias Ahmed Samsam, bror til dræbte Hamza Samsam; Foto: Syrienblog)



24. maj 2015

Kilde: Lars Hedegaards attentatmand BH går under navnet ‘Emiren af/fra Nordlibanon’

Der har været stille omkring efterforskningen af Lars Hedegaards attentatmand gennem længere tid, men måske er der snart et gennembrud. Kilde fortæller at Forsvarets Efterretningstjeneste (muligvis Politiets Efterretningstjeneste) mener at have identificeret BH maskeret på fotos taget i i område styret af Islamisk Stat. Her skulle han gå under navnet ‘Emiren af Nordlibanon’ eller ‘Emiren fra Nordlibanon’.

Herunder detaljer om livet i Islamisk Stat, sakset fra Washington Post – Islamic State burned a woman alive for not engaging in an ‘extreme’ sex act, U.N. official says.

“Amid all the Islamic State’s atrocities — its massacres of civilians, its beheading of hostages, its pillaging of antiquities — the systematic violence the jihadists have carried out against countless enslaved women and girls never fails to shock. …

Zainab Bangura, the U.N.’s special representative on sexual violence in conflict, recently conducted a tour of refugee camps in the shadow of the conflicts in Syria and Iraq, war-ravaged countries where the Islamic State commands swaths of territory. She heard a host of horror stories from victims and their families…¨

‘They are institutionalizing sexual violence,’ Bangura said of the Islamic State. ‘The brutalization of women and girls is central to their ideology.‘ …

After attacking a village, [the Islamic State] splits women from men and executes boys and men aged 14 and over. The women and mothers are separated; girls are stripped naked, tested for virginity and examined for breast size and prettiness. The youngest, and those considered the prettiest virgins fetch higher prices and are sent to Raqqa, the IS stronghold.

There is a hierarchy: sheikhs get first choice, then emirs, then fighters. They often take three or four girls each and keep them for a month or so, until they grow tired of a girl, when she goes back to market. At slave auctions, buyers haggle fiercely, driving down prices by disparaging girls as flat-chested or unattractive.

We heard about one girl who was traded 22 times, and another, who had escaped, told us that the sheikh who had captured her wrote his name on the back of her hand to show that she was his ‘property.’

Estimates vary, but there are believed to be somewhere between 3,000 and 5,000 women enslaved by the Islamic State. Many are Yazidis, a persecuted minority sect that the extremist Islamic State considers to be apostate ‘devil-worshippers,’ in part because of the Yazidis’ ancient connection to the region’s pre-Islamic past. The jihadists’ treatment of Yazidi women, in particular, has been marked out by its contempt and savagery.

Here’s Bangura again:

They commit rape, sexual slavery, forced prostitution and other acts of extreme brutality. We heard one case of a 20-year-old girl who was burned alive because she refused to perform an extreme sex act. We learned of many other sadistic sexual acts. We struggled to understand the mentality of people who commit such crimes.

Oploadet Kl. 18:29 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


6. januar 2015

21-årig arabisk pornostjerne med hijab vækker vrede – Mia Khalifa: “I’m pretty indifferent towards it”

Lige den rette kombination af nøgenhed, nationalisme og en velanbragt fuckfinger til arabiske æresbegreber. Fra Newsweek – Meet Mia Khalifa, the Lebanese Porn Star Who Sparked a National Controversy.

“By most metrics, 21-year-old Mia Khalifa (not her real name) is doing pretty well for herself. … Khalifa is not just any porn star—she was recently ranked the most popular actress on Pornhub.com, the 71st most-visited website in the world, according to the web traffic analytics firm Alexa (for comparison, cnn.com ranks 73rd and nytimes.com ranks 97th). …

Born in Beirut, her parents moved to Montgomery County in Maryland. when she was around 10 years old. She has a B.A. in history from the University of Texas at El Paso. …

For Khalifa’s Lebanese immigrant parents, pornography is not an acceptable way to make a living. And in recent weeks, the debate over her career choice has expanded beyond a family disagreement to a national conversation in Lebanon about the roles of pornography and the Internet.

By her own admission, Khalifa isn’t very interested in Lebanese politics. ‘I don’t want us to be bullied by Syria or Israel, but I’m pretty indifferent towards it,’ she said in an interview with Newsweek. But she isn’t shy about repping her Lebanese heritage on social media, either. On her left arm is a tattoo of the opening lines of Lebanese national anthem: كلنـا للوطـن للعـلى للعـلم (translation: All of us! For our Country, for our Flag and Glory!). On her right wrist is a tattoo of the Lebanese Forces Cross, the symbol of a Lebanese conservative Christian political party opposed to the Syrian Bashar Assad regime. ….

Khalifa’s conservative parents, meanwhile, have denounced her to the Lebanese media, she says. ‘No one in my family is speaking to me,’ Khalifa says. She describes her parents as ‘extremely strict, overbearing, and very conservative—they assimilated to American culture by latching on to the Republican party.’ …

Most of the hatred Khalifa gets on social media comes from Lebanese men who have seen her movies, she says. Death threats are not uncommon.”

(Mia Khalifa, kristen libaneser, bl.a. med tattoveret ‘Lebanese Forces Cross’)

“Doesn’t the Middle East have more important things to worry about besides me? How about finding a president? Or containing ISIS?” (Mia Khalifa på Twitter, 3. januar 2015)



25. november 2014

Prof.: Uklogt at støtte forfulgte kristne i Mellemøsten, da ‘mellemøstlige mentaliteter’ tænker i dem & os

Folketingets udenrigsudvalg afholdt for et par uger siden en høring om religionsfrihed og forfølgelse af kristne. Religionsrapport på P1 bragte i sidste uge et fyldigt referat, og hvis man på forhånd går ud fra, at høringen samlede NGO’ere, forskere og politikere i forsvaret for kristne i Mellemøsten, så tager man grueligt fejl.

Fremhæves negativt må professor Jakob Skovgaard-Petersens kyniske Islam-apologi. Han fortalte at det lå i ‘mellemøstlige mentaliteter’ at støtte egen minoritet, men at vi i Vesten jo har ‘en anden agenda’. En agenda der går ud på at støtte mennesker i nød, og efter hans mening var intra-muslimsk forfølgelse noget mere bekymrende. Det var decideret uklogt at fokusere på kristnes rettigheder, men omvendt helt på sin plads med mere dialog om ‘muslimsk-kristne relationer’. Støt muslimer, og gå i dialog med dem om kristnes rettigheder.

Den logiske konsekvent af Skovgaard-Petersens regionale apati er etnisk udrensning af ældre kristne kulturer. Humanister er måske nok vilde med multikultur, men ikke i ‘Islams hus’ (Dar al-Islam), blandt muslimer også kaldet ‘Fredens Hus’ (Dar al-Salam). ‘Freden kommer’, når de kristne er fordrevet til Dar ul-Harb, ‘Krigens hus’, det multikulturelle Vesten.

Fra Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden (27 min, 18. november 2014).

Lisbeth Brocelius Meléndez, P1-Vært: Nogle af oplægsholderne til konferencen på Christiansborg indskærpede, vigtigheden af at skelne mellem diskrimination, chikane og egentlig forfølgelse. Hvor sidstnævnte altid er fysisk, enten fordrivelse eller overgreb, såsom vold, voldtægt og mord. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet sagde sådan her om det fokus der her var især på de kristnes situation i Mellemøsten.

Jakob Skovgaard-Petersem: Jeg var lidt bekymret over, at det blev fastslået som en kendsgerning, at kristne er langt mere forfulgte end andre mennesker i Mellemøsten. Kristne er forfulgte nogle steder, andre steder er det nok ikke så voldsomt som forfølgelse, men mere diskrimination. Og under alle omstændigeheder er disse to ting selvfølgelig noget vi skal diskutere, hvad vi kan gøre ved, men drejer det sig om mange steder, så må man sige, at der er andre grupper der er mere forfulgte. Andre grupper, der slet ikke accepteres, andre grupper der er forbudt, det gælder ikke de kristne, typisk. Eller grupper som virkelig bliver massakreret, hvor man mener at man har lov til at slå dem ihjel, og lige i øjeblikket er det altså først og fremmest nogle enorme myrderier mellem sunni-muslimer og shia-muslimer, mens de kristne sommetider kommer så at sige kommer i skudlinien.

Tager man et land som Syrien, hvor de meget store myrderier foregår i øjeblikket, der er de kristne så at sige nådigt sluppet. I forhold til deres størrelse er det en gruppe der er gået lidt ramt forbi, men det er ikke sjovt for dem heller at være kristne i Syrien, men det kan blive værre endnu. Så det er ikke fordi jeg ikke synes at man skal beskæftige sig med de kristnes situation, men jeg synes man gør klogt i at se det i proportioner.

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og områder. Det er jo altså, det du sager – der er meget stor forskel på om vi snakker Irak eller Nordirak, hvad der foregår i forhold til ISIS, hvad der foregår i nogle af de andre lande hvor der er noget dialog.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, jeg var til et møde i Beirut, hvor man har sådan et vigtigt møde mellem muslimske og kristne ledere, der har mødtes igennem 20-25 år fordi man jo havde en stor borgerkrig i Libanon, hvor en af frontlinerne, den mest gennemgående, var mellem det kristne øst og det muslimske vest, og det vil de jo ikke have skulle gentage sig. De havde holdt deres måske 14. møde, eller noget i den retning, og bagefter mødte jeg dem, og så snakkede vi om, at vi havde jo glemt nærmest, at snakke om muslimsk-kristne relationer fordi de er så utroligt dårlige mellem shia-muslimer og sunni-muslimer, det er langt mere morderisk. De kristne områder er relativt fredelige i Libanon i øjeblikket. Så det ser på den måde meget forskelligt ud fra…

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og så er situationen i Irak, så alvorligt som vi hører. Kan du bekræfte blandt dem du snakker med, de ting der foregår i Irak – at kristne er ved at være fuldstændigt udryddet i Irak, eller forsvundet derfra.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, kristne er flygtet og fordrevet i stor stil, de er ikke de eneste grupper, og igen er der massemyrderier mellem shia- og sunni-muslimer, vi har jo set yizidierne, som simpelthen kunne blive komplet udryddet, men de kristne er meget meget hårdt ramt i Irak. Og det må man selvfølgelig spekulere over, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, ligesom i kan gøre for at hjælpe de andre grupper. Men gennemgående tror jeg ikke, at det er særligt klogt at gøre de kristne til den særlige gruppe, for det kan godt komme til at ramme dem som en boomerang. Det faktum at vi selv er kristne, det spiller ligesom ind i mellemøstlige mentaliteter, at så er det os der beskytter vor egne, ligesom så mange andre, ligesom Iran beskytter shi’iterne, ligesom Saudi-Arabien beskytter sunnierne og så videre. Vi har jo en anden agenda. Vi beskytter mennesker og deres rettigheder, og de kristne er nogle vi i højeste grad skal beskytte, og også for os som kristne, er det selvfølgelig meget vigtigt at den kristne kultur bevares, det er der Kristendommen kommer fra, så det er bestemt ikke noget vi skal tage let, men det er samtidigt noget vi skal tage klogt.

Citater.

“… jeg har deltaget i gudstjenester i det nordlige Irak, hvor samtlige ledere af de kristne kirker, som jo har været der gennem 1700 år, alle ensstemmigt stillede sig op og sagde – ‘Vi har brug for støtte, hvor er Vesten henne…’ og så sagde de noget, som jeg har aldrig har hørt før – som kirkeleder stillede de sig frem og sagde ‘Hvis I vores kristne brødre, ikke forsvarer os, så bliver vi udryddet. Hvis vi skal overleve, så er der ikke andet tilbage, end at gribe til våben.’ Jeg har aldrig før hørt kirkeledere sige det her. … Vi ser nu en nedgang fra 20 procent for 10-20 år siden, til i dag er de nede på under fem procent i mange lande totalt af kristne. Det vil sige, at Mellemøsten bliver udrenset for kristne, ligesom Europa er blevet det gennem århundreder af jøder. Det er den samme tendens, det er den samme onde billede af andre mennesker… (Kim Hartzner, Mission Øst)

“Bare ifølge menneskerettighedserklæringens artikel 18, om at mennesket skal leve med religionsfrihed og trosfrihed, indikerer jo, at vi også i Danmark har et problem, eksempelvis på de omtalte asylcentre. … Det er jo et retspolitisk anliggende hvis der er brud på menneskerettighederne i Danmark.” (Venstres Esben Lunde Larsen om forholdene for frafaldne muslimer på danske asylcentre)



28. oktober 2014

Grækere mod masseindvandring er højreekstrem – Libanesere går længere, men er blot ‘frustrerede’…

For et par år siden sendte DR1 en Horisont-udsendelse om højreekstremisme i Grækenland, Ungarn og Serbien. Titlen var ‘Støvletramp og nazi-hilsner‘, og inkluderede blandt andet interviews med Golden Dawn. “Vi bliver en minoritet i vores eget land”, forklarede en Golden Dawn-aktivist DR’s Thomas Ubbesen. Sammenhold situationen i Grækenland med situationen i Libanon lige nu, og bemærk hvorledes Politiken-korrespondent Marcus Rubin helt undlader at sætte politiske etiketter på libanesere, der frygter at blive presset ud af deres eget land.

I Libanon taler vi i øvrigt ikke kun om nationalistiske gadepatruljer, men også om ’spærretid’ for udlændinge. Fra Politiken – Lilleputstaten Libanon er ved at segne under millioner af syriske flygtninge.

“Vreden og frustrationerne lyser ud af øjnene på Said Juwadi. Han er født og har boet hele sit 50-årlige liv her i Choveifat, en lille drusisk landsby lidt syd for Beirut. Men nu er det mere og mere, som om der ikke er plads til ham.

Syrerne er overalt. Overalt. Man kan slet ikke komme til for dem. Sidste uge måtte jeg gå tre gange forgæves på posthuset, fordi der var så mange af dem, at jeg ikke kunne nå det i frokostpausen’, siger Juwadi. …

Mens han nipper til en kop kaffe, opremser han alle problemerne, de syriske flygtninge efter hans mening har skabt i Libanon.

‘Alt er blevet meget dyrere. Mad, husleje, frugt. Det hele. Og samtidig er det hele blevet meget mere usikkert‘, siger Juwadi og forklarer, at han derfor med en gruppe andre regelmæssigt patruljerer i byen og holder øje med, om syrerne overtræder nogle regler.

‘Vi bliver nødt til at være på vagt. Ellers bryder det hele sammen’, siger Juwadi. …

Libanon er bogstaveligt talt ved at segne over flygtningebyrden. … Både det politiske system i Libanon og landets infrastruktur er i dyb krise. … Libanon har indtil for nylig afvist at etablere permanente flygtningelejre, så syrerne er spredt ud over hele landet og bor i alt fra midlertidige telte til ufærdige huse og værelser, de lejer.

‘Situationen er helt ekstrem. Det er noget, som risikerer at underminere selve Libanons eksistens og identitet‘, siger Mario Abou Zeid, der er forsker på Carnegie Middle East Center i Beirut.

(Politiken, 18. oktober 2014, s. 4)

Frustrationerne over de mange syriske flygtninge har i de senere måneder ført til en række voldelige sammenstød, hvor syrere er blevet overfaldet og deres telte sat i brand. …

‘Vi er lige så medmenneskelige og venlige som alle andre, men det er ligesom en æske – der kommer et punkt, hvor der ganske enkelt ikke er plads til mere. Og det punkt er vi kommet et godt stykke forbi’, siger borgmesteren i Choveifat – den lille landsby syd for Beirut – Melhem El Souki. …

‘Det skaber problemer overalt. I forbindelse med vand, elektricitet, affald, boliger – det er alt for meget’, siger han. …

For at mindske spændingerne indførte Choveifat derfor for nogle måneder siden en spærretid for de syriske flygtninge i byen.

‘Syrerne skal blive inden døre fra klokken 9 om aftenen til klokken 5 om morgenen’, siger Souki og forklarer, at det lokale politi overvåger, at de overholder reglerne. Formelt gælder spærretiden for alle udlændinge i byen, men alle forstår, at den er rettet mod syrerne.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har mindst 45 andre byer i Libanon også indført spærretid for syriske flygtninge…

‘Hvad er det, man forestiller sig, at vi gør?’, siger Melhem El Souki. ‘Bare opgiver og overlader hele landet til syrerne. Vi bliver da nødt til at sikre, at Libanon ikke går helt i opløsning, og at vi ikke bliver presset ud af vores eget land’.



6. maj 2014

Om 26-årige BH, der tidl. arbejdede med sikkerhed på Københavns Lufthavn: Han var en ‘god muslim’…

Der kommer mere og mere frem om Lars Hedegaard formodede attentatmand BH. Ekstra Bladet har interviewet vennen Faruuq Salman, som mener politiet har fat i den forkerte. Det hører dog med til historien, at Farooq (Mohammad) Salman er lillebror til den mand, der tilbage i 2010 husede JP-Politiken terroristerne i sin lejlighed i Mørkhøj.

Jyllands-Posten har ladet et par journalister grave lidt dybere. Han havde venner i jihadist-kredse, kom i moskeen på Heimdalsgade, og begyndte pludselig at tage sin religion seriøst. Flere forskere konkluderer i samme ombæring, at jihadisme ikke bør anskues som et integrationsproblem. Importeret religiøs fascisme, kunne de have tilføjet, når nu volden vitterligt udspringer fra rettroende Koranlæsere.

Fra Jyllands-Posten – Mistænkt attentatmand har forbindelse til terrordømt (ikke online).

“Hidtil er den 26-årige BH, der i sidste weekend blev fængslet i Tyrkiet, sigtet for et drabsforsøg mod den islamkritiske forfatter Lars Hedegaard i februar 2013, blevet beskrevet som en velintegreret ung mand. Men nu viser nye oplysninger, at han også havde forbindelser til et miljø, hvor der tidligere er sket en radikalisering af unge muslimer.

Fra 2001-2005 arbejdede BH for et it-firma på Nørrebro, Ambica ApS, hvor han indtastede oplysninger i en database til prissammenligninger.

I 2005 anbefalede han ifølge den daværende ejer af firmaet, Bjørn Krøyer, en af sine venner til en ledig stilling. Denne blev ansat og var der nogle måneder, inden firmaet lukkede. I 2007 kunne Bjørn Krøyer se BH’s ven med både foto og navn i medierne: Den på det tidspunkt 17-årige mand var blevet idømt syv års fængsel i den såkaldte Glostrupsag.

Østre Landsret fandt det bevist, at han i ledtog med en svensk-bosnier og en dansktyrker planlagde et terrorangreb et sted i Europa.

[…]

Én af BH’s tidligere nære studiekammerater… fortæller til Jyllands-Posten, at BH kom i moskeen på Heimdalsgade.

Den er tidligere blevet sat i forbindelse med adskillige terrorsager. Bl. a. er det kendt, at også BH’s ven fra Glostrupsagen havde sin gang i denne moské. Han har afsonet sin straf, men blev i fjor idømt endnu en fængselsdom for overfaldet på digteren Yahya Hassan. …

Integrationsforsker og lektor ved Roskilde Universitet Shahamak Rezaei slår fast, at han intet ved om den konkrete sag vedr. den mistænkte gerningsmand. Men det kommer ikke bag på ham, at BH både er veluddannet og velintegreret. Tværtimod: ‘Vores forskning påviser, at integration intet har med tendenser til at blive radikaliseret at gøre. Hvis det overhovedet har noget at sige, er det nærmere den anden vej rundt: Jo mere du er integreret, desto højere er sandsynligheden for, at du ender i den kategori, som vi kalder radikaliseret. Med andre ord er der meget, der tyder på, at det ikke er som følge af uvidenhed, men derimod et aktivt valg baseret på en kvalificeret viden,’ siger Shahamak Rezaei.”

Mere i en ledsagende portræt af den anholdte, der blandt andet inkluderer et interview med Bjørn Krøyer.

“‘Han var sådan én, som jeg ville forvente, at det gik godt for i tilværelsen,’ siger Bjørn Krøyer.

Han husker dog, at BH efter nogle år begyndte at ændre sig og lægge mere vægt på sin muslimske tro. På et tidspunkt lagde de øvrige medarbejdere mærke til, at gulvet på toilettet ofte var plasket til med vand, når BH havde været derude.

Det viste sig at være fordi, at han skulle vaske sig, før han skulle bede. Vi spurgte ham, om han ikke kunne tørre op efter sig, og det lovede han at gøre,’ fortæller Bjørn Krøyer.

I 2005, da BH gik i 2. g på et gymnasium i København, manglede firmaet en ny indtaster. BH anbefalede én af sine venner. Bjørn Krøyer kiggede en ekstra gang, da der stod en ung mand i traditionel muslimsk klædedragt og langt skæg i lokalet.

‘Han var en perfekt karikatur på en hellig kriger, men han var stille og rolig og kunne, hvad han skulle, så vi hyrede ham.’ … Efter ankomsten af BH’s ven begyndte de at afspille muslimske bønnesange, imens de arbejdede.

Han husker desuden, at BH, der på det tidspunkt var omkring 18 år, virkede til at være under stor indflydelse af sin ven. Han begyndte også at lade sit skæg vokse. Bjørn Krøyer studsede over deres opførsel, men de var jo begge dygtige til deres job, så at de to tilsyneladende var meget religiøse, tænkte han ikke videre over.

[…]

BH havde i det hele taget et afslappet forhold til sin religion, husker vennerne fra studietiden. Han var en ‘god muslim’ i den forstand, at han overholdt de basale regler: Han spiste ikke svinekød, han fastede altid under ramadanen og gik da også i moské med jævne mellemrum. Men ifølge vennerne fyldte religion ikke umiddelbart noget særligt i BH’s liv. Det var aldrig noget, han talte om, og slet ikke noget, han prædikede, husker Kasper og Omar. …

‘En gang imellem var der nogle af de andre muslimer fra klassen, der prøvede at overbevise os andre om, at vi skulle være mere troende, men BH (red.) gav intet for det.

[…]

Derfor studsede Bjørn Krøyer over det, da han kort tid efter – på vej på forretningsrejse – fik øje på BH i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn. Her havde BH fået et nyt studiejob.

Det var noget af en kontrast: Den ene ven sad fængslet i en terrorsag, mens den anden arbejdede i sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

‘Vi kiggede lige på hinanden og jokede så med, at vi håbede, at han havde fået udskiftet vennekredsen siden sidst.’ På BH’s cv står der, at han var sikkerhedsassistent i terminal 2 og 3 i Københavns Lufthavn fra 2006-2007.

Af lufthavnens registre fremgår det, at BH ikke havde havnekort, dvs. adgang til den del af lufthavnen, som ligger efter sikkerhedstjekket.

[…]

Da Omar sidste gang mødtes med BH i starten af 2013, lidt over en måned før attentatet mod Lars Hedegaard, fortalte BH, at han netop var blevet gift i Libanon med en libanesisk kvinde. Han overvejede også at få børn, fortalte BH.

[…]

Det kan til gengæld lektor og islamismeforsker Marco Goli fra Professionshøjskolen Metropol i København. Han peger på, at radikaliserede, unge muslimer ofte er, hvad man vil betragte som velintegrerede: De er bedre uddannede end gennemsnittet og klarer sig også bedre økonomisk og socialt og vil derfor i vidt omfang være i stand til at opretholde et dobbeltliv.

I forhold til de parametre, som vi normalt måler integration med, er de rigtigt godt kørende,’ siger Marco Goli, der i 2010 var medforfatter på en stor undersøgelse om islamisme fra Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser ved Aarhus Universitet. …

Selv om de umiddelbart efter de klassiske parametre er velintegrerede, er der alligevel nogle ydre tegn at lægge mærke til, påpeger Marco Goli. F. eks. at de deltager i bestemte moskéer og bliver mere optagede af internationale spørgsmål, hvor deres verdenssyn er præget af en tænkning om Vesten kontra islam.”



7. april 2014

Walid al Bustani fik asyl i kristne Danmark, rejse senere til Syrien for at myrde ikke-muslimer – henrettet

Tilbage i 2012 kunne man i Politiken læse om salafistlederen Walid al Bustanis brutale fremfærd i al-hons, en mindre by i Syrien ved korsfarerborgen Krak des Chevaliers. Avisen fortalte ikke at Walid al Bustani 20-25 år tidligere, som flygtning, fik permanent opholdstilladelse i Danmark, og stadig har sin første kone og fem børn bosat i København, i lighed med det radikale netværk han voksede frem af. Han er nu henrettet.

(Walid al Bustani; Youtube)

Hele historien kan læses på Jeg graver-bloggen – Walid al-Bustani fra Danmark ‘..startede med at skære hovedet af en trafikbetjent’.

“Torsdag i forrige uge fordrev syriske regeringsstyrker endelig islamiske oprørere fra byen al-Hosn og den gamle korsfarerborg Krak des Chevaliers, efter radikale muslimer havde besat begge i to år. De radikale muslimers overtagelse af magten i al-Hosn kunne man dengang læse om i Politiken, der havde interviewet en flygtning fra byen (‘Salafisterne skar trafikbetjentens hoved af’, Politiken, 7. oktober 2012):

‘Det hele startede, da Walid Al Bustani kom til byen i februar med sin gruppe af salafister’, siger Basan…

De startede med at skære hovedet af en trafikbetjent og slæbe hans lig gennem hele byen‘, siger Basan og forklarer, hvordan den lille gruppe salafister på kort tid reelt tog magten i byen.

De dræbte flere politibetjente og begyndte at tage grupper af kristne og alawitter fra området omkring al-Hosn til Krak des Chevalier som gidsler‘. Ifølge Basan tog salafisterne typisk femseks personer ad gangen og løslod dem mod at få løsepenge.

Flertallet af befolkningen i al-Hosn er sunnimuslimer, men både byen og den berømte korsfarerborg, der indtil borgerkrigen var en af Syriens største turistattraktioner, ligger i Wadi al-Nasara – Den Kristne Dal – med mange kristne og alawittiske landsbyer, og ifølge Basan var det sekteriske element i både drabene og kidnapningerne helt centralt.

‘Politibetjentene var alawitter, og de gik helt klart efter alle, der ikke var sunnimuslimer‘, siger han.

Det er rosværdigt, at Politiken dengang fortalte historien om Walid Hassan al-Bustani – den kom på et tidspunkt, da vestlig presse og ledere gerne ville lade som om oprørerne var blide socialdemokrater alle sammen. Det er knapt så rosværdigt, at avisen glemte at nævne, at Walid al-Bustani boede i Danmark i næsten 20 år, før han tog tilbage til Mellemøsten for at slå ihjel. Hans ene kone og de fem børn han fik med hende bor her stadig, og de radikale muslimer han fandt sammen med bor her stadig – én af dem kan knyttes til alt fra væbnede røverier til forsøg på bombeattentater i Danmark over de sidste 17 år. Historien er som følger:

Walid Hassan al-Bustani er libaneser, født i 1964 i landsbyen Bebnine, der ligger 15 kilometer øst for storbyen Tripoli. Området er primært befolket af sunni-muslimer, og det er en fundamentalistisk sunnimuslimsk højborg. Det var derfor heller ikke overraskende, at han under den libanesiske borgerkrig i starten af 80erne sluttede sig til den radikale milits Harakat al-Tawhid al-Islami, Bevægelsen for Islamisk Énhed… Da syrerne knuste Harakat i Tripoli i 1986 og tog hans bror til fange, flygtede Walid al-Bustani ud af Libanon. Først til Libyen, senere videre til Danmark, hvor han fik permanent opholdstilladelse og bosatte sig i København. …

I København begyndte Walid at komme i imam Ahmad Abu Labans moske, Tawba-moskeen på Vesterbrogade. På tidspunktet var moskeen samlingspunkt for sympatisører og medlemmer af en række muslimske terrorgrupper, og Walid fandt hurtigt sammen med dem. Især en anden libaneser, MDR, blev han en nær ven af, og begge lyttede meget til en imam, AH, der gik under navnet Abu Suud. Både MDR og AH var involveret i forsøget på at stjæle et større millionbeløb fra en pengetransport i 1997, og siden smugle pengene ud af landet. Man går ud fra, de skulle bruges til at finansiere islamiske terrorgrupper. To andre deltagere i det væbnede røveri er aldrig blevet fundet. MDR forsvandt fra Danmark i 2001, og da han kom op til overfladen igen var det som emir i al-Qaeda (mere om AH og MDR i senere blogposter).

I Danmark fik Walid selv efterhånden ikke bare kone, men også fem børn. Alt var dog ikke fryd og gammen – ud over sin muslimske fundamentalisme blev Walid også diagnosticeret som skizofren… I år 2002 tillagde Walid sig en kone nummer to, en kvinde, hans familie i Libanon havde fundet til ham. Han lod sig godt nok proforma-skille fra konen i Danmark, så de danske myndigheder ikke lagde sig imellem, og istedet skruede op for overførselsindkomsterne, men under islamisk lov (sharia) forblev han gift med begge. Kone nr 2 blev installeret i et hus i den palæstinensiske Beddawi-ghetto nord for Tripoli, og Walid kom jævnligt på besøg fra Danmark og levede med familie nr. 2 der. …

Til gengæld begyndte der at ske ting og sager for Walid i Libanon. Radikal sunni-islam var på fremmarch i Syrien, blandt andet hjulpet på vej af Walids bror Kamal, der som imam leverede det islamiske grundlag vor jihad, hellig krig.

(Korsfarerborgen Krak des Chevaliers, som Walid al Bustani ville gøre til base)

Alle de anholdte blev koncentreret i Roumieh-fængslet lidt uden for Beirut. Her sad Walid så i tre et halv år, før det d. 16. november 2010 lykkedes ham at kravle over fængslets 10 meter høje mure sammen med Mounjed al-Fahham, en anden fange fra Fatah al-Islam. Mounjed faldt og pådrog sig så svære skader at han ikke kunne flygte fra stedet, og blev taget af politiet. Walid selv løb derfra så hurtigt han kunne, og man hørte ikke fra ham de næste 15 måneder.

Næste gang man hørte fra Walid var i februar 2012, da han sneg sig over grænsen til Syrien i spidsen for 30 terrorister fra gruppen Jund al-Sham (‘Syriens Soldater’). De vandrede små 8 kilometer ind i Syrien, før de så korsfarer-borgen Krak des Chevaliers, der tronede over byen al-Hosn, og besluttede sig for at det skulle være deres base. Som Politiken nævnte startede de med at skære hovedet af en trafikbetjent og slæbe hans lig gennem hele byen, så folk blev skræmt til ikke at støtte den syriske regering. Derefter fulgte en stribe mord og kidnapninger af ikke-muslimer for at få løsepenge, noget som Walid kronede med at udråbe al-Hosn til ‘Det islamiske emirat Homs’. At storbyen Homs og provinsbyen al-Hosn ikke havde så meget med hinanden at gøre gjorde ikke så meget.

Walids rædselsherredømme i al-Hosn førte efterhånden til, at områdets primært kristne befolkning begyndte at flygte i tusindvis. … Da Walid myrdede to af Syriens Frie Hærs egne krigere faldt der til gengæld brænde ned. Konsekvensen var tæsk, en ‘retssag’ der bestod af at man råbte af ham, og henrettelse ved skydning. Videoen af retssag og henrettelse tager lidt under 3 minutter…

Sådan døde Walid al-Bustani. Der er dog en lang kø af mænd, der venter på at gå samme vej. Tilbage i Libanon sidder Walids bror, imamen Kamal. Sammen med en række andre salafistiske imamer, der rekrutterer sunnimuslimer til kamp. For de der ikke er klar til at tage skridtet fuldt ud og tage over grænsen for at halshugge folk er der altid lokal-opgørene i Tripoli. … Og imamer som Kamal al-Bustani har vi også i Danmark.”



6. april 2014

Ahmed Akkari har svært ved ikke, at ‘drage en lille parallel til nazisternes succesfulde strategi i Tyskland’

Det siger alt om Islams essens, at frafaldne islamister ikke blot fortolker kilderne på en anden måde, men problematiserer religionen som sådan. Langt interview med bogaktuelle Ahmed Akkari i dagens Berlingske – ‘I dag skammer jeg mig også over det, men den dag følte jeg mig som en helt’ (af Mads Kastrup).

“På tirsdag udgiver Ahmed Akkari ‘Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark’, skrevet sammen med BT-journalist Martin Kjær Jensen. En bogtitel af den slags, der dækker den korte version af historien. Selve 450-siders versionen er en anden sag. …

‘Når jeg tænker tilbage på eksempelvis 11. september 2001, hvor jeg var 23 år, så stod vi dér og betragtede det som noget stort og smukt. Rundt om i ghettoerne i Danmark kørte folk omkring med hornet i bund og fejrede det. Heriblandt folk, der i dag er imamer i moskeen på Grimhøjvej i Gellerup Parken i Aarhus. … Jeg har set så meget, der i dag får mig til at betragte den islamistiske verden med afsky,’ siger Akkari. …

16 år gammel, naiv, søgende og forvirret stod han i en moské i Danmarksgade i Aalborg ‘og fik stukket en færdig opskrift på det gode liv i hånden. Det hele stod i Koranen.’ Kort efter var han til dimissionsfest på Sønderbroskolen, hvor han fik overrakt sit eksamensbevis. Den kvindelige skoleleder ønskede varmt tillykke og rakte hånden frem. Akkari lod skolelederens hånd hænge i luften. Salen frøs i stilhed. ‘Nede i forsamlingen kunne jeg se, at mine forældre nærmest krympede sig af skam,’ skriver han.

[…]

Familien rejste på et tidspunkt tillige tilbage til Tripoli. For efter borgerkrigen at være med til at genopbygge Libanon. Men de måtte opgive. Hermed røg opholdstilladelsen i Danmark imidlertid. Kristne nordjyder skjulte derpå familien. Med Ahmed som det velintegrerede, forbilledlige, fodboldspillende, læselystne og eksemplariske offer, hjalp lokale med at rejse sagen i medierne. Her var en velintegreret dreng og hans fordrevne familie. Daværende indenrigsminister Birte Weiss (S) bøjede sig. …

Han blev aldrig diskrimineret som dreng. Han fik støtte af danskere og Danmark, da det gjaldt.

[…]

På rekordtid blev en ung Ahmed Akkari en af Danmarks mest afholdte og benyttede imamer, når der skulle holdes fredagsbøn. Han har prædiket i de fleste større moskeer i landet.I ‘Min afsked med islamismen’ skriver han: ‘I dag, hvor jeg kan betragte hele dette system udefra, har jeg svært ved ikke at drage en lille parallel til nazisternes succesfulde strategi i Tyskland. Også de fik folkemasser til at acceptere had og uhyrlige påstande ved hjælp af propaganda. (-) Eneste forskel i metoden er, at nazisterne ikke påstod, at deres sandhed kom fra Gud.‘ …

Vi spiser frokost på caféen i Nordsjælland. Vi holder øje med hoveddøren. Bagdøren. Gågaden. Gæsterne. Og med at ingen tager overfaldsalarmen henne i vindueskarmen. Akkari spiser en club sandwich. Han må op i baren for at lede efter en steakkniv til at skære bacon med.

Han siger, at hvad angår religion, er han i dag ’søgende’. Trusler på sms, på Facebook og i mails siger derimod, han er en ‘forfalden hund’. ‘Hvis vi får fat i dig, så dræber vi dig’, meddeler de. Eller de skriver slet og ret: ‘Griseelsker!’

[…]

Den 17. december drog han ud på sin mission i Mellemøsten. Blandt andet i sit gamle hjemland Libanon. Her mødtes delegationen tillige i hemmelighed med de militante, islamiske terror-organisationer Hizbollah og Hamas, afslører han i bogen. Hvilket dengang blev holdt hemmeligt.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper