25. april 2019

Konservativ vil stoppe migrationen med gode… ’sundheds- uddannelses- og socialsystemer’ i Afrika

“Hvorfor opfattes flygtninge pludselig som en trussel?” diskuterede Lars Trier Mogensen onsdag på Radio24syv, i anledning af to nyere udgivelser fra to tidligere generationsekretærer i Dansk Flygtningehjælp. Eks-kommunisten Andreas Kamm, lød mere fornuftig end Arne Piel Christensen, der i øvrigt har skrevet sin bog med kommunisten Knud Villy. Svarene var forudsigelige. Populisme og dårlige politikere, havde ødelagt danskernes moral.

Det er sådan set okay med mig, at den yderste venstrefløj har et radio-reservat, men Det Røde Felt adskiller sig værdipolitisk ikke fra andre programmer på samme kanal. I sidste uge hørte jeg eksempelvis 55 minutter (Tinne Hjersing Knudsen), der havde NGO-kritik af forholdene i libyske flygtningelejre som emne. Den ene interviewede politiker var Alternativets Rasmus Nordqvist, der ville lukke lejrene, og give mulighed for fri og sikker adgang til Europa. På den anden fløj var den konservativ EP-kandidat Pernille Weiss, og hun var i defensiven fra start til slut.

Pernille Weiss, K: … Vi har ihvertfald et moralsk ansvar… Vi har da under alle omstændigheder et moralsk ansvar… Der skal både tages nogle akutte konkrete skridt, og så skal der tages nogle mere sådan længerevarende mere systemisk arbejdende skridt, for at få folk til at finde en fremtid og et håb og et perspektiv i eget hjemland, så man slet ikke behøver at tænke den tanke, at jeg bliver nødt til at migrere med livet og mine børn og min ægtefælles tilværelse og sundhed som indsats. Det er det endemål vi skal ses for os.

vi må se på hvad vi kan gøre i de lande hvorfra folk de emigrerer. … Det der skal til er jo at folk slet ikke i Afrikas lande har behov for, føler lyst til, har trang til, ikke kan se anden udvej end at emigrere op imod Europa, og dermed også strande i Nordafrika.

… Vi skal få sat langt mere fart i at se på hvad vi kan gøre i de lande hvorfra folk starter deres migrationsrejse. Og det er der, hvor jeg oplever at det halter. Det er jo i EU’s egen interesse, kan man sige, at vi får opbygget et godt og sundt naboskab til Afrika med gode produktionsvirksomheder med sundheds- uddannelses- og socialsystemer, der virker på en måde, så det kun er den – hvad skal man sige, er den positive migration mellem nord og syd som kendetegner den måde vi er naboer til hinanden på.

samtidig med at der også bliver opbygget nogle relationer omkring uddannelse, undervisning, socialsystemer, som gør at der lige pludseligt vokser et sundt og bæredygtigt arbejds- og familieliv op for mennesker i Afrika. … Det er det der skal til.

(Pernille Weiss, EP-kaniddat for De Konservative)

Hvis man kalder velfærdsmigranterne for ‘klimaflygtninge’, så er nødvendige tiltag legale at diskutere.

“Problemet er enormt. Derfor bør man i de lande, hvor der er rigtig mange unge, indføre en etbarnspolitik som i Kina. Det kan være med til at forhindre, at det går helt galt. … Jeg er fuldstændig enig i, at man bør indføre en begrænsning. FN burde presse meget mere på, men det er svært, når der kommer noget religiøst ind over som prævention og abort.” (Professor Jørgen E. Olesen i Jyllands-Posten, 19. april 2019)



26. maj 2017

Manchester-jihadisten Salman Abedi var søn af libyske flygtninge, som flygtede fra Gaddafis regime…

For fire måneder siden gik medierne til angreb på Donald Trump på grund af et midlertidigt rejseforbud mod en række islamiske lande, herunder Libyen.

Fra australske Harald Sun – Manchester bomber attacked the country that saved his family.

“The evil coward responsible for the Manchester bombing was born in the city he attacked.

22-year-old Salman Abedi was the son of Libyan refugees who fled to the UK to escape Colonel Muammar Gaddafi’s regime.

It’s hard to imagine a greater act of treachery than to target the country that offered asylum to your family. …

Abedi decided to turn his back on Britain and Western civilisation to serve Islamic State’s twisted agenda.

Sadly, Abedi’s betrayal is not an isolated incident with multiple Islamist terror attacks, here and aboard, being committed by refugees or the children of refugees.

(Salman Ramadan Abedi, søn af libyske flygtninge)

Radicalised Melbourne teenager Numan Haider also turned on the country that had saved his family.

The Haiders came to Australia from Afghanistan as refugees and despite young Numan enjoying the freedom, peace and prosperity of his new homeland, he ultimately pledged allegiance to Islamic State attacking two counter terrorism officers in Endeavour Hills.

The terrorist behind the Lindt cafe siege Man Haron Monis was an Iranian asylum seeker who was allowed to stay in this country even after he launched a campaign of harassment against the grieving families of Australian soldiers killed in Afghanistan. …

Another Australian jihadi inspired by Islamic State was teenager Farhad Khalil Mohammad Jabar who shot dead NSW Police accountant Curtis Cheng in Parramatta in 2015.

Jabar’s family are Iraqi Kurds who had fled Saddam Hussein’s regime and came to Australia via Iran where Farhad was born.”



9. april 2017

Henrik Dahl: Uanset motiverne, så ender vestlig intervention i Mellemøsten ikke med demokrati

Torsdag valgte præsident Donald Trump at bombe den Assad-kontrollerede al-Shayrat-flybase, hvad overrasker medierne, der i flere måneder har insinueret at Trump var i lommen på Putin. En del Trump-støttere betragter omvendt et angreb på Assad, som indirekte støtte til Islamisk Stat, og er derfor imod.

Personligt ser jeg flere fordele end ulemper. Trump får markeret at han ikke er en gøende Obama, men en bulldog, der kan bide, og er rent faktisk er villig til at gøre det. Trumps undsigelse af ‘global politimand-opgaven’ kan udemærket forenes med enkelte målrettede flyangreb, så længe Trump forstår det essentielle. At krige i islamiske lande, ikke løser problemet med Islam. Her i Henrik Dahls mere liberale fortolkning – Alternativet til diktatur i Mellemøsten synes at være ultravold.

“Men kan man ligefrem tale om, at der findes en nogenlunde fast drejebog for konflikter i ‘The Greater Middle East’ (GME), hvor vestlige lande er indblandet? Således, at uanset hvor forskelligartede de er i udspringet, kommer de over tid til at ligne hinanden? Forholder det sig sådan, vil det jo være en begrundelse for stor forsigtighed.

Den almindeligste vej for de vestlige lande ind i konflikter i GME siden 2001 har været forskellige udlægninger af FN-doktrinen om ‘responsibility to protect’. Det vil sige forpligtelsen til at forhindre eller standse overgreb på civile.

[…]

Man kan således ikke sige, at vestlig aggression har været den største årsag til interventionerne. Hvis man opfatter Afghanistan-, Irak-, Libyen-, IS- og anti-Assad-interventionerne som fem tilstrækkeligt separate begivenheder, er den umiddelbare årsag til de tre sidstnævnte Det Arabiske Forår og FN-princippet om ‘responsibility to protect’.

… Som man kan se, er de fire ældste af de fem konflikter, jeg har valgt at se på, meget forskellige. Alligevel er de konvergeret imod en relativt ensartet og stærkt begrædelig tilstand. …

For mig at se peger disse erfaringer på, at for så vidt angår lande i GME, er regimeskift i praksis umulige at opnå – hvor jeg forestiller mig, at et regimeskift er lig med ét centralt styret voldsmonopol, der afløser et andet, centralt styret voldsmonopol.

Den enorme koncentration af magt, der er nødvendig for at opretholde et nogenlunde centralt styret voldsmonopol i et GME-land, lader sig tilsyneladende ikke transformere fra for eksempel ét parti til et andet – for slet ikke at tale om fra en autoritær til en demokratisk statsform.

Man pånødes derfor den ubehagelige konklusion, at hvis man ene og alene retter sig efter sin kølige slutningsevne, så tvinger de erfaringer, vi råder over, os til at konkludere, at alternativet til den etablerede centralmagt i et GME-land – uanset hvem, det måtte være, der sidder på den – altid er magttomrummets ultravold. Og et eller andet sted inde i ultravolden som regel iranske og wahabistiske/salafistiske aktører, der styres andetsteds fra.

Dette har været konklusionen på fire af de fem episoder siden 2001, jeg har valgt at diskutere. Uanset hvor forskellige, de end var til at begynde med. Så hvad der skulle forhindre den femte i at udvikle sig på samme måde, er det mere end vanskeligt at indse for en rationel person.”



28. december 2016

Tyskland: ‘Syv unge’ satte ild til hjemløs – “Die Männer kamen… als Flüchtlinge nach Deutschland.”

Der er ikke flere arbejdsdage tilbage i 2016, og jeg havde egentligt påtænkt at give et forkromet overblik over julevolden. Det er dog en umulig opgave, men kan da fortælle, at en yngre kollega var sygemeldt efter julefrokosten, da han rendte ind i en gruppe indvandrere ved en tog-station i trekantområdet. De nærmere omstændigheder er uklare, og røveriet blev vist ikke engang anmeldt. En ubrugelig anekdote, måske.

Når nu MSM kører ‘fake news’-narrativet, er det oplagt at søge de dokumenterede historier. Selvom politiet kvier sig ved at offentliggøre overvågningsbilleder, så er der masser af dem, ikke mindst i Tyskland, hvor de åbne grænser sætter sit præg. Her tænker jeg ikke på den 27-årige Svetoslav Stoikov sigøjner, der umotiveret sparkede en kvinde ned af en trappe til Berlins undergrundsbane, dokumenteret af overvågningsvideo. Jeg tænker på Merkels gæster.

På DR Online kan man eksempelvis læse en en Berlin-historie om ’syv unge’ – Tysk politi afhører syv unge for brandoverfald mod hjemløs.

Syv unge mænd er blevet afhørt af politiet i Berlin, mistænkt for at have sat ild til en hjemløs på en undergrundsstation i Berlin i julen. Seks af de unge meldte sig selv til politiet i aftes, mens en blev pågrebet af politibetjente, efter at han angiveligt blev identificeret via overvågningsfotos fra undergrundsstationen.

Politiet havde offentliggjort overvågningsfotos og en overvågningsvideo af dem, der meldte sig selv.”

(Syve 15-21-årige flygtninge, seks fra Syrien, en fra Libyen – alle ankommet efter 2014; Foto: Bild)

“Die jungen Männer – von denen sechs aus Syrien stammen und einer Libyer ist – werden derzeit von einer Mordkommission vernommen.

Die Männer kamen laut Ermittlern als Flüchtlinge nach Deutschland. Ihr Status sei ‘höchst unterschiedlich’ – einige hätten einen Aufenthaltsstatus, andere befänden sich in laufenden Asylverfahren. Zwei der Tatverdächtigen sind laut Staatsanwaltschaft seit 2014 in Deutschland, die restlichen fünf reisten zwischen 2015 und 2016 ein.

Oploadet Kl. 12:12 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


23. november 2016

Multikulturelle Libyen: Tyve døde, da Gaddadfa-stamme-abe rev tørklædet af Awlad Suleiman-pige

Libyen er et kludetæppe af forskellige etniciteter og stammekultur, men landet fremhæves aldrig som et eksempel på multikulturalisme. Det er der sikkert flere grunde til, men den væsentligste er nok, at det er et land hvor blodig kulturkamp er lige under overfladen. Forløbet omtalt herunder siger sådan set alt. Her sakset fra Time Magazine – A Pet Monkey May Have Triggered Deadly Tribal Fighting in Libya

“At least 20 people have been killed and around 50 injured after days of clashes between rival tribes in Libya that were apparently sparked by a pet monkey.

According to activists and locals in the southern city of Sabha, four days of fighting erupted after three men from one of the city’s main tribes, the Gaddadfa, set a monkey loose on a high school girl, where it bit and scratched her, and pulled off her headscarf, reports the Associated Press. Members from another powerful tribe, Awlad Suleiman, reportedly sought revenge by killing the young men and the monkey.

The ensuing conflict between the two most powerful tribes in Sabha — both are backed by armed militia — escalated after two days with the use of tanks and mortars, Reuters reports.

‘There are still sporadic clashes and life is completely shut down in the areas where there has been fighting,’ said a Sabha resident who wished to remain anonymous Sunday.”

Oploadet Kl. 04:16 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


3. august 2016

Shura, demokrati på arabisk: ‘Benghazis revolutionære Shura-råd’ dræber 20 med bilbombe…

Da jeg skrev speciale stødte jeg flere gange på begrebet shura, der af danske islamforskere blev beskrevet som en særlig form for Koran-sanktioneret demokrati. Minsandten om ikke den islamiske verden også har militante ‘demokrater’. Fra DR.dk – Bilbombe i Benghazi i Libyen har dræbt 20.

“20 er indtil videre dræbt og 22 såret, efter at en bilbombe torsdag eksploderede i Benghazi i Libyen. Det skriver Reuters. …

Ifølge Reuters har Benghazis revolutionære Shura-råd været ude og påtage sig skylden for bilbomben. Det er kommet frem, efter at oprørsgruppen tidligere i dag lagde en erklæring ud på nettet.

Libyen har siden diktatoren Muammar Gaddafis fald i 2011 været præget af politisk kaos og en borgerkrig, hvor to regeringer og et utal af forskellige oprørsgrupper og terrorbevægelser kæmper om magten i landet.”

(Benghazis revolutionære Shura-råd, logo)

“shura, (af arab. shūrā ‘råd(slagning)’), ord fra Koranen (fx sura 42), hvor muslimerne opfordres til at gøre anliggender af fælles interesse til genstand for gensidig rådslagning. Derfor betegner ordet hos islamisterne i moderne tid et politisk system, der på den ene side er en garanti for medbestemmelse og på den anden er i overensstemmelse med islam og islamiske principper.” (Jørgen Bæk Simonsen, Den Store Danske)

Oploadet Kl. 00:32 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
Arkiveret under:


31. maj 2015

Yahya Hassan, digter – Nationalpartiet lancerer video med ‘tawheed’-finger, symbol for islamisk enhed

Nationalpartiet nåede desværre ikke at blive opstillingsberettiget, men flere kandidater stiller op som løsgængere, herunder mediedarlingen Yahya Hassan. Her lidt fra dialogen i fredagens Deadline, hvor han var lige en my mere konkret i sin idioti end han har for vane.

Yahya Hassan, Nationalpartiet: man kan sige nok så meget om Gadaffi også, men han havde da en velfærdsstat som var bedre end det danske. Kan man jo sige. Der var jo da en velfærdsstat i Libyen. Der var da hospitaler, der var da skoler, der var da gratis hjælp, der var da god behandling, det kan man da ikke komme uden om – det er igen noget som er fuldstændigt gennemdokumenteret og overbelyst.

Niels Krause-Kjær: Var der en god behandling i Libyen under Gadaffi?

Yahya Hassan: Ja!

Niels Krause-Kjær: På hvilken måde var det en god behandling, synes du?

Yahya Hassan: Ja men, altså, deres velfærdssystem. Der har da været masser af goder for den almindelige, der blev bygget huse, hvis man ikke havde en uddannelse, så fik man da en, og kunne man ikke komme i arbejde, så bliver man sendt til et land, hvor man rent faktisk kunne få et arbejde. Det er nogle ting jeg synes du skal læse op på, og det kan du eventuelt tage en eftersidning efter redaktionsmøderne, og så kan du sætte dig ind i de her ting. Sammen med resten af… Gadaffi skulle da være blevet, prøv at se Libyen nu. Der er sket det samme som i Afghanistan og i Irak. Man har destabiliseret nogle lande som var nogenlunde velfungerende. Selvfølgelig er der nogle mangler. Jeg siger ikke at Gadaffi var verdens fedeste mand. Jeg siger ikke at Saddam Hussein var verdens fineste person, men det er Obama heller ikke. Det er Netanyahu heller ikke. Hvorfor vender vi ikke blikket den vej?

(Nationalpartiet på Youtube, 30. maj 2015)

“En strakt pegefinger har været en måde at vise sin tro på Allahs enhed for mange muslimer. For jihadister er det også et tegn på teologisk herredømme og militær dominans. … IS benytter én strakt pegefinger til at referere til deres tro på én gud, hvilket er en central del af islam. At Allah er én, betyder, at han ikke kan deles op i mindre enheder. Ligesom man ikke kan sidestille eller sammenligne nogen med ham. Dette indikerer også den muslimske afstandtagen til kristendommens opfattelse af Gud, Jesus og Helligånden som en treenighed.” (Uriasposten)

“There are inevitable cycles of social history: the yellow race’’s domination of the world, when it came from Asia, and the white race’s attempts at colonizing extensive areas of all continents of the world. Now, it is the turn of the black race to prevail in the world. (Oberst Gaddafi i Den Grønne Bog via The Daily Beast)



26. april 2015

Yahya Hassan, Nationalpartiet: Irak, Afghanistan og Libyen var “… nogenlunde velfungerende stater”

Den paranoide argumentation der kendetegner Yahya Hassan hører man normalt kun fra muslimer og hashrygere. Han er begge dele. Interview med Yahya Hassan i ‘Vi ses hos Clement’, sendt på DR2 fredag aften.

Yahya Hassan, Nationalpartiet: Hvorfor snakker vi ikke om hvor mange mennesker vi har myrdet i Irak og i Afghanistan, og i Libyen, hvorfor snakker vi ikke om at vi har destabiliseret nogenlunde velfungerende stater og nationer, selvom præsidenten kunne være despoter, hvilket de har til fælles med nogle af vores egne statsledere, så har…

Clement Kjersgaard, DR2: Du sammenligner her Saddam Hussein og Assad og Gadaffi med hvem præcist?

Yahya Hassan: Med Obama! Kunne man sige.

Clement Kjersgaard: Okay. Der er ikke nogen forskel på Gadaffi og Obama?

Yahya Hassan: Selvfølgelig er der da forskelle, de har forskellig tøjstil og sådan noget. Den ene retfærdiggør sig måske lidt mere religiøst, mens den anden retfærdiggøre sig selv lidt mere med demokratiet, men jeg ser ingen forskel på…

Clement Kjersgaard: Du ser ingen substistantiel forskel på Obama og Gadaffi?

Yahya Hassan: Jeg ser ingen forskel på om man råber ‘Gud er den største’ og myrder en håndfuld mennesker, eller om man råber demokrati og sender en drone ind over Afghanistan. Forskellen er at dronerne er meget mere dødbringende.



20. november 2014

DR2-Debatten om ‘Det Arabiske Forår’, feb. 2011: Messerschmidt vs Krasnik, Lykketoft, Khader, P. Mach

Debatten om ‘Det Arabiske Forår’ anno 2011 er måske det bedste eksempel i mine levetid, på at politikere, forskere og meningsdannere i høj grad mangler den nødvendige forståelse af kulturens betydning. En venlig sjæl har transskriberet lidt fra Debatten på DR2, sendt 24. februar 2011. Morten Messerschmidt (og Farshad Kholghi), og havde det nemt overfor Martin Krasnik, Mogens Lykketoft, Naser Khader og Trine Pertou Mach der dumpede fælt. Debatten kan stadig ses online.

Martin Krasnik, journalist: Vi har bedt, tryglet og håbet på demokrati i årtier i Mellemøsten. Nu kommer det.

[…]

Morten Messerschmidt, DF: Jeg frygter meget, at det vi kommer til at opleve, ikke et Østeuropa i 1989, men Iran i 1979.

Søren Pind, Venstre: Det tror jeg ikke. Jeg tror nærmere vi taler om noget a la Tyrkiet. Eller noget i den retning.

[…]

Martin Krasnik (med et overbærende smil): Nogen bliver nødt til at stoppe Morten Messerschmidt, for du siger det samme som gamle trætte som Mubarak i virkeligheden hele tiden sagde: Efter mig er det syndfloden, der kommer. Det er islamisterne, der overtager. Iran i 1979.

[…]

Lene Espersen, K: Jeg tror faktisk på, at der er den rigtige vej, nemlig demokratiets vej.

[…]

Naser Khader, løsgænger: Jeg tror ikke de (Det Muslimske Broderskab) får flertal ved demokratiske valg.Dem der er ude på gaderne… Det er Facebook-generationen der går forrest… Det er folk der gerne vil demokrati. … De vil have kernen af frihedsværdierne.Egypterne er muslimske på samme måde som italienerne er katolske. De har det kun i munden.

[…]

Mogens Lykketoft, S: Vestens politik har været dirigeret af de neuroser som Messerschmidt og Kholghi har fremlagt her i dag. Nemlig at hvis man lod folket bestemme, så ville de sikkert blive islamistiske fundamentalister og alt muligt andet. … Der er ved at opstå en ny verdensorden i Mellemøsten. Det er ikke de skæggede gutter, der går på gaden. Det er unge mennesker, det er veluddannede mennesker, som kan bruge Facebook, som kan bruge Twitter, som gerne vil have demokrati.

Trine Pertou Mach, SF: Pointen er, at dele af opinionen i Danmark har sagt, at i arabiske lande, blandt muslimer, kan man ikke få demokrati… Det er verdenshistorie der skrives nu. De kræver demokrati og frihed!

Morten Messerschmidt: Der er ingen der aner, hvad der kommer til at foregå i de her lande. … Vi kan bare ikke bygge virkeligheden på en drømmeverden.

Trine Pertou Mach: Morten (Messerschmidt). Nu er du jo ikke tynget af visdom om den arabiske verden kan man godt høre. Jeg har boet i Egypten i to år og beskæftiget mig med Mellemøsten professionelt i 10 år, så jeg ved faktisk en del om hvad det er der foregår.



12. november 2014

“… forudsigelige konflikter, der udspringer af de libyske soldaters kulturelle baggrund og traditioner”

Det kan lyde lidt barsk at kæde ‘voldtægter, overfald, tyverier, vold og trusler’ sammen med libyernes ‘kulturelle baggrund og traditioner’, men Krigeren.dk skrives af soldater med praktisk erfaring, ikke af folkevalgte kulturrelativister. Fra Træning af libyske soldater i England afbrydes øjeblikkeligt.

“For at rette op på den kaotiske tilstand, der har hersket i Libyen siden den NATO-støttede borgerkrig i 2011, ville man hente 2.000 libyske soldater til England og give dem træning, således de kunne vende hjem og håndhæve lov og orden. … Men projektet – kaldet OP VOCATE – er nu standset, efter at byen Cambridge og træningslejren Bassingbourn har været udsat for voldtægter, overfald, tyverier, vold og trusler.

Indtil videre er tre engelske kvinder blevet udsat for voldtægtsforsøg, og en enkelt mand er blevet voldtaget af to libyske rekrutter i en park. Derudover er flere englændere blevet udsat for gaderøverier, og politibetjente er flere gange blevet udsat for trusler. I byen Cambridge er cykler blevet stjålet i stort antal, og efterfølgende fundet i træningslejrens område.

En instruktør på kasernen er blevet tæsket, og en anden måtte tage flugten efter at være blevet overfaldet af en ophidset flok af libyske rekrutter. Rengørings- og kantinepersonale er også blevet truet med jævne mellemrum.

Godt 300 engelske soldater har fået inddraget deres orlov indtil de sidste libyske rekrutter har forladt landet. De skal nu bevogte træningslejren, så libyerne ikke længere kan komme i kontakt med lokalbefolkningen.

Man har allerede fra starten vidst, at man ville rende i et kultur sammenstød. Libyerne stillede bla. fra starten det opsigtsvækkende krav, at der kun måtte deltage mandlige instruktører.

– ‘De dele af uddannelsen, der fordrer ‘hands-on’ kontakt med libyske soldater – eksempelvis at rette på en libysk soldats skydestilling på skydebanen – gennemføres af mandlige instruktører. Herved undgås forudsigelige konflikter, der udspringer af de libyske soldaters kulturelle baggrund og traditioner’ – forklarede oberstløjtnant Henrik Lyhne fra Hærens Operative Kommando (HOK) over for DR Nyheder tilbage i marts 2014.”

(Libyske soldater i Bassingbourn-lejren, november 2014; Snaphanen, Daily Mail)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper