12. marts 2018

Araber om somaliere: “De færdes som flokdyr og har meget svært ved at indordne sig i vores samfund”

Læserbrev af Chadi El Cheikh Hassan, der tilfældigvis er fætter til Mohammed Basil El-Cheikh også kendt som Basil Hassan, Islamisk Stat-terroristen, der i 2013 forsøgte at myrde Lars Hedegaard. Han revser herboende somaliere for ikk at integrere sig i Danmark, men han kommer selv fra Libanon, og set fra et dansk synspunkt, så er ingen logisk forklaring på hvorfor arabere skulle være her og somalierne ikke.

Som han skrev i tidligere kronik, så forsøgte hans far at myrde hans mor ‘med en kniv på åben gade’, mens børnene så på. Familien forsøgte senere at møde den af Interpol eftersøgte Basil Hassan i Tyrkiet, og selvom kunderådgiveren fra Nordvest portrætterer familien som en ganske almindelig sunni-familie, så er udgangspunktet for vellykket assimilation bare for lavt. Sakset fra JP.dk – Hvorfor er somalierne så dårligt integreret?

“Jeg kan til tider være meget fordomsfuld. Det indrømmer jeg gerne. Det skyldes måske mine etniske rødder og baggrund. Somaliske kvinder får godt nok dårlig presse for tiden. … er der noget galt med somalierne?

Den virkelig dårlige historie her er faktisk de somaliske mænd, hvis beskæftigelsesfrekvens ikke er meget over kvindernes. … De vil ofte gerne ud at arbejde og skabe en tilværelse, men de bliver ofte holdt nede af deres mænd, hvoraf nogle ikke bidrager med andet end kriminalitet og dovenskab og den kat, de tygger på hele dagen. Somaliske mænd, der tygger kat, gør det oftest med ægteskabet som indsats. De somaliske kvinder gider nemlig ikke ægtemænd, der tygger sig skæve om natten og sover hele dagen lang. Jeg har tit set dem sidde drikke sig fulde i Nørrebro-parken…

efter min mening er mændene værst. Kvinderne er bare blevet dovne med tiden, fordi samfundet har opgivet dem og har berøringsangst over for at stille krav. Derfor er det gået galt for dem. …

Somalierne ligger nederst i statistikerne De har også en helt anden kultur, som er meget svær at forstå og komme tæt på. Og omvendt har danskerne også meget svært ved at inkludere dem som borgere i det her land. Det er meget almindeligt at tale grimt om somaliere, ikke bare blandt etniske danskere, men også og måske især blandt arabere og andre større indvandrergrupper. Men når vi taler dårligt om somalierne skyldes det b.la. de kedelige statistikere og deres ringe tilknytning på arbejdsmarkedet og deres adfærdsmønster i samfundet. Somalierne kommer fra et klansamfund og en stat, der i i årtier har været plaget af krig og elendighed. De færdes som flokdyr og har meget svært ved at indordne sig i vores samfund. Deres stil og mode følger hellere ikke med tiden. Det virker, som om at de mentalt stadig bor i Somalia og ikke i Europa.

Personlig og ærligt så er jeg nok værre end den etniske dansker, når det kommer til min fordomme om somalierne. Det kan godt være, at vi bliver en smule racistiske og lidt dehumaniserende, når vi omtaler dem i medierne, men jeg mener faktisk ikke, at det vores skyld. Den har mange af dem selv været med til at fremprovokere med deres opførsel og ligegyldighed over for det danske samfund.

… det giver helt klart mening at begrænse tilstrømning af flygtninge fra Somalia – eller et totaltasylstop. For vi må bare konstatere, at velfærdsstaten har tiltrukket en masse mennesker fra ulandene, som på ingen måder bidrager til vores fællesskab og samfund.”



5. marts 2018

Kommune købte tidl. borgmesterbolig til arabere: “I dag er det slum. … adskillige vinduer er smadret”

Jeg skrev om sagen tilbage i 2010, da Helsingør Kommune købte den tidligere borgmesterbolig i Kvistgaard, med henblik på at gøre rødstensvillaen til en palæstinensk-libanesisk families nye hjem. Først skulle det 2,3 milloner kroner dyre hus, dog sættes i stand.

Man kan tage araberen ud af Arabien, men man ikke tage Arabien ud af araberen. Måske er det vi kalder slum, blot en anden form for boligkultur. Fra Helsingør Dagblad, der også har aktuel foto-dokumentation – Slummen breder sig omkring uanbringelig familie.

“I 2010 blev en arabisk familie, som gennem længere tid havde forpestet sine omgivelser i kraft af dens adfærd, anbragt i den tidligere dyrlæge- og borgmesterbolig i det såkaldte dyrlægekryds på Hornbækvej i Kvistgård.

I dag er det slum. Der har været flere småbrande i huset, og under en politiaktion mod familien for et par år siden førte også til ødelæggelser, men de er udbedret i mellemtiden. Men adskillige vinduer er smadret og dækket af med spånplader, træpaneler og spær hænger og dingler, det flyder med affald overalt, og flere uindregistrerede biler står omkring huset.

Forfaldet er synligt fra alle vinkler. Rotterne har også indtaget stedet…

(Hornbækvej 149, Kvistgaard, juli 2017; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 03:07 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


17. december 2017

Aalborg: Fire-fem biler med arabere ‘kørte over for rødt lys’, “… råbte slagord og viftede med flag”

Nordjyske fortæller, at fire-fem biler fredag eftermiddag kørte rundt i midtbyen af Aalborg ‘med folk og flag ud af vinduerne’, eftersigende i protest mod Trumps ambassadeflytning til Israels hovedstad Jerusalem. Avisen citerer vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi – – Demonstranter kørte over for rødt, der ikke sætter etnicitet på demonstrativ arabisk kortegekørsel.

“- Vi fik flere opringninger – den første klokken 15.45 – om demonstrationen, som ikke var anmeldt til politiet, fra folk, der følte sig generet af larmen. Det foregik ved, at de fire-fem biler kørte i kortege, ikke overholdt færdselsloven og blandt andet kørte over for rødt lys, hvor de kom frem. Flere personer sad oven på bilerne og råbte slagord og viftede med flag, fortæller vagtchefen.”

(Aalborg, 15. december 2017)

Oploadet Kl. 21:19 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


13. oktober 2017

Forkyndende Islam-undervisning på dansk gymnasium: “Islam is the religion of peace and harmony…”

En gymnasielærer fortæller, at nedenviste brætspil indgår i religionsundervisningen på hans gymnasium. I en tid hvor det fra politisk hold understreges at kristendomsundervisningen ikke må være forkyndende, er der tilsyneladende ingen kritisk distance til Muhammeds Islam.

Brætspillet ‘5 Pillars – Conquer the Pillar of Islam’ er udgivet af ‘Islam Inspired Ideas’ (Zileej), der har hovedkontor i de Forenede Arabiske Emirater, og blandt andet opererer fra Saudi-Arabien.

“We recognised that Islamic learning has long been approached in a traditional style, therefore in need of disruption to make it exciting for a younger generation. We created 5Pillars, a series of fun, trivia-based games.” (Zileej)

(‘5 Pillars – Conquer the Pillar of Islam’

Brætspillet ‘Hajj’ er udgivet af Goodword books, der fra Indien udgiver forskellige former for islamisk materiale. Udgangspunktet fremstår klart.

“… Saniyasnain Khan, took the initiative and founded Goodword Books in 1996. This organization has been wholly dedicated to producing meaningful and wholesome books which lay emphasis on Islamic and moral values. Islam is the religion of peace and harmony and it was felt that there was a pressing need to educate the new generation about this. It was felt that if this new generation could be taught about the real Islamic idealism and other human values, they would surely become little ambassadors of Islamic goodness.” (Goodwordbooks.com, History

(‘Hajj’)

Oploadet Kl. 21:14 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


10. oktober 2017

Ehab Atiqa: Jeg vil ‘ikke assimileres’ ind i danskheden, en stor del af min ‘identitet’ er mellemøstlig…

Lene Kattrup har en pointe, når hun påpeger at det er for vidtgående, at kræve assimilation af indvandrere. Assimilation bør dog stadig være en rettesnor på samme måde som historikere søger objektivitet. 100 procent objektivitet findes ikke, men derfor bør det stadig være et ideal at tilstræbe.

Det modsatte, som Ehab Atiqa argumenterer for herunder, er i praksis ’slow boiling’ af de værdier de fleste danskere opfatter som danskhed. Den af ham ønskede multikultur er opskriften på konflikt langs etniske linjer, og når danskerne ikke reproducerer sig selv, så kan demografer næsten sætte år på, hvornår det bliver umuligt at leve som dansker i Danmark. Børn, børnebørn, oldebørn eller tipoldebørn – uanset hvad, så er det helt uspiseligt. Man kan diskutere om arabiske palæstinensere har krav på et land, men det er ikke her.

Bemærk vendingen ‘man inkluderer samfundets nye borgere ved’. Ehab Atiqa har fået den opfattelse, at det er samfundet, der skal integrere ham. Det er det ikke. Det er hans opgave, og i skrivende stund taler han helst om ‘mellemøstlige værdier’. Fra Berlingske – Nej, jeg vil ikke assimileres.

“Assimilation bliver i dag ofte italesat som løsningen på deintegrationsproblemer, der præger det danske samfund. Men det undrer mig, at vi pludselig har en forventning om, at man inkluderer samfundets nye borgere ved at tvinge dem til at give afkald på deres religiøse og kulturelle kendetegn. …

Når vi i politisk sammenhæng taler assimilation, har vi en forventning om, at indvandrere og flygtninge tilpasser sig den danske kultur således, at kulturforskellen ophæves. Assimilation er med andre ord sindelagskontrol. Men vi kan ikke kræve, at folk med anden kulturel eller religiøs baggrund giver afkald på en stor del af deres identitet og samtidig forvente, at de vil lovprise Danmark. Vi sender nemlig et signal om, at det kun er den danske levemåde, som er den rigtige…

Vi bør hellere se i øjnene og acceptere, at vi lever i et multikulturelt samfund, hvor alle etniske og religiøse grupper og kulturer er ligestillet.

Jeg er ikke i tvivl om, at man som dansker vil fastholde sine danske værdier og efterleve dem, selvom man valgte at bosætte sig i Mellemøsten eller et andet samfund, som ikke ligner det danske eller europæiske. Derfor er det på tide, at vi erkender, at der helt grundlæggende kan være flere måder at være dansk på…

(Ehab Atiqa: ‘Danskere bør lære værdier fra Mellemøsten’; Collage: TV2 Fyn)



3. september 2017

Danmission nuancerer debat: “… det er langt fra alle muslimer, der bidrager til forfølgelse af kristne.”

Regeringen har bevilliget to millioner kroner til oplysning om ‘forfulgte kristne’, og det er godt, mener Danmission, der dog frygter at fokus på emnet kan ødelægge den tværreligiøse dialog. Tilknyttet Danmission er blandt andet konvertitten Saliha Marie Fetteh, der forleden brød med den nyetablerede ‘kvindemoské’, fordi hun ikke kunne stå inde for ægteskab mellem muslimske kvinder og kristne mænd. Fra Kristeligt Dagblad – Danmission: Penge til forfulgte kristne kan forværre islam-debat.

“Milliontilskud til forfulgte kristne bør give anledning til en mere nuanceret debat om muslimers forfølgelse af kristne. Det siger Danmissions generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, efter at regeringen har bevilliget to millioner kroner til et kontor i Udenrigsministeriet, der skal sætte religiøs forfølgelse på den politiske dagsorden.

‘Bevillingen udtrykker, at forfølgelse af kristne og andre religiøse mindretal er et stigende problem, men det taler også ind i den lokale danske værdidebat omkring islam og kristendom. Og her er debatten noget sort-hvid. Her er det måske en af vores vigtigste opgaver at moderere den debat,’ siger Jørgen Skov Sørensen op til Danmissions repræsentantskabsmøde, der begynder på Hotel Nyborg Strand i morgen.

‘Det er særligt vigtigt, at vi i Danmission bruger lejligheden til at fortælle en nuanceret historie om forholdene i Mellemøsten. Der sker frygtelige ting i Mellemøsten, men det er langt fra alle muslimer, der bidrager til forfølgelse af kristne. …,’ siger Jørgen Skov Sørensen…”

(Danmissions Egypten-ambassadør Saliha Marie Fetteh, 2016; Foto: Youtube)



1. september 2017

Onsdag: Politiet efterlyser ‘mellemøstlig’ mand – Fredag: Politiet anholder “En mand fra Aarhus…”

Onsdag bloggede jeg en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi, hvor de eftersøgte to arabere, der havde begramset piger i Århus’ bybusser. Flere ofre gik til politiet, og den viste sig at den ene af de to gerningsmænd, en ca. 60-årig mand, ‘mellemøstlig af udseende’, havde antastet adskillige piger. Han er nu anholdt, og blevet ‘aarhusianer’.

En af-etnificeret historie fra Ritzau via JP.dk – Aarhusianer er anholdt for at gramse på ti kvinder.

En mand fra Aarhus er anholdt for at have befølt kvinder i ti tilfælde i busser i byen, oplyser politiet fredag.

En dommer skal lørdag afgøre, om der er grundlag for fængsling af den anholdte, der er 55 år.

Anholdelsen skyldes blandt andet præcise udsagn fra vidner i sagen, lyder det fra Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.”

Oploadet Kl. 23:54 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


30. august 2017

Østjyllands Politi efterlyser arabere, der begramser teenagepiger i bybusser – “… manden fulgte efter”

Politiet grupperer normalt døgnets begivenheder under overskrifter såsom ‘Indbrud’ eller ‘Færdselsuheld’. Her en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi, der samler dagens sager om arabere der befamler teenage piger under overskriften ‘Piger befølt i bussen’.

Østjyllands Politi fik i aftes to af hinanden uafhængige anmeldelser fra piger, der var blevet befølt af en mand, mens de kørte med bussen i Aarhus.

Den første hændelse skete kort før kl. 19 i buslinje 11 ved Vesterbrogade i Aarhus, hvor en ukendt mand satte sig ved siden af en 14-årig pige og begyndte at stryge hende op og ned af låret. Pigen besluttede, sammen med sine veninder, at stå af bussen, men da manden fulgte efter, hoppede pigen på bussen igen og efterlod manden på gaden. Manden beskrives som:

30-40 år
Ca. 170 cm høj og almindelig til fedladen af bygning
Mellemøstligt udseende med sort/gråligt, kort hår og skægstubbe
Iført lysegrå jakke med store ærmer, brune bukser og en sort t-shirt

Talte dansk med accent
Den anden hændelse skete ved 20.30-tiden i buslinje 14 ved Banegårdspladsen i Aarhus, hvor en mand kom og satte sig ved siden af en 16-årig pige. Han lagde en hånd på hendes lår og sagde ‘du er meget smuk’, hvorefter han tog hendes hånd og kyssede den og befølte hende på låret. Manden beskrives som:

Ca. 60 år
Mellemøstlig af udseende
Hvidt hår og hvidt skæg
Iført sandfarvet jakke

(Vesterbrogade, Århus, Danmark; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 16:11 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


16. august 2017

Søren K. Villemoes gennemgår Skovgaard-Petersens ekspertanalyser om Islam, islamisme og Egypten

Weekendavisens Søren K. Villemoes skriver på Facebook, at danske islamforskere har set sig sure på avisen, og ingen vil i debat med ham: “Ethvert kritisk spørgsmål opfattes som et personangreb.” Som en konsekvens heraf, har han gennemgået professor Jakob Skovgaard-Petersens udtalelser til medierne, og begået en yderst interessant kommentar. Konkret kritik af navngivne forskere, når sjældent overfladen i Danevang.

Det ligner lidt mit historiespeciale om Jørgen Bæk Simonsen, men jeg har ladet mig fortælle, at Skovgaard-Petersen ikke er drevet af ideologi. Islam-apologi fra øverste skuffe, ikke desto mindre. Den er lidt lang for formatet, men bør læses i sin helhed.

Som lovet: KRITIK AF PROFESSOREN

Professor Jakob Skovgaard-Petersen (JSP) er en ekstremt belæst og vidende mand, der indiskutabelt er en af vores førende eksperter på den arabiske verden og islam. Han har tjek på detaljer, anekdoter, obskure skikkelser og begivenheder, de færreste er bekendt med. I kraft af sin forskning, sin tid som leder af Dansk-Egyptisk Dialog-Institut, sit enorme netværk og sit store kendskab til regionen er han en kæmpe kapacitet, der sidder inde med en stor og detaljerig viden.

Men det er ingen garanti for, at man har fat i den lange ende, når det kommer til overordnede analyser af mere generel karakter. Historien har vist, at JSP grundlæggende har taget fejl i sin opfattelse af islams betydning for almindelige mennesker i Mellemøsten.

JSPs forskning og diplomatiske arbejde vil jeg ikke forholde mig til her. Det følgende omhandler kun hans rolle som ekspert i de danske medier. Her har han igennem de sidste årtier adskillige gange gjort det klart, at danskerne generelt har en forkert opfattelse af muslimer i Mellemøsten. Han har gentaget det mange gange. Dette citat, fra dengang han tiltrådte som leder af Dansk-Egyptisk Dialog-Institut i 2005, opsummerer hans synspunkt:

I Danmark er der en tendens til at forklare alt med islam, og i flere tilfælde er det ikke relevant. Man opfatter islam som et sæt af doktriner, som folk følger, og ikke som en religion, som folk tager stilling til. I Danmark opfatter man det sådan, at folk i denne del af verden har en primær identitet som muslimer, og at den er langt vigtigere end deres nationale eller professionelle identitet. Det er en meget grov forenkling, og derfor vil danskerne kunne blive klogere af denne dialog.’

Naturligvis skal man ikke forklare alt med islam (hvilket da også er en karikeret opfattelse af danskernes syn på Mellemøsten). Men omvendt skal man heller ikke undlade at forklare noget med islam. Overvurderede danskerne islams betydning i Mellemøsten? Eller var det snarere JSP, der undervurderede samme?

Ifølge ham havde vi et værdifællesskab med den muslimske verden, som danskerne ikke forstod. Som han formulerede det kort efter angrebet d. 11. september 2001:

‘Vi har meget mere til fælles med muslimerne, end mange tror. Når folk beskriver det her som et angreb på Vestens værdier, kan det selvfølgelig godt være, at de mennesker, der står bag, ser det på den måde, men de værdier, mange ser som vestlige – tolerance, retsstat osv. – er de samme i den muslimske verden.

Vestens og den muslimske verdens værdier var altså de samme. Vi havde ikke noget at lære Mellemøsten på det område. Som han formulerede det i samme periode:

‘Befolkningen i Mellemøsten kender faktisk til demokrati, selv om demokratiet ganske rigtigt knægtes i mange sammenhænge. Men demokratiet praktiseres faktisk nogle steder. For eksempel har jeg selv været vidne til valg på universiteter i Mellemøsten, der foregik lige så demokratisk som på danske universiteter. Uanset at der sker mange forfærdelige ting i mellemøstlig politik, så er det ikke sådan, at medbestemmelse, demokrati og retsstat er ukendte eller forkastede idealer for flertallet af borgerne i Mellemøsten.

Vi kunne måske ligefrem tage ved lære af dem. Som han sagde i 2010:

‘Derfor er det også en myte, når danske kommentatorer hævder, at der ikke skulle være kulturel selvkritik i den arabiske verden. Der er masser. Betydeligt mere end herhjemme.’

Da det Arabiske Forår kom i 2011, og man fik smidt Mubarak på porten, havde vi et historisk øjeblik. Endelig ville vi få et nogenlunde troværdigt indtryk af, hvad der gemte sig i det muslimske, arabiske folkedyb. JSPs mangeårige besked til danskerne skulle nu stå sin prøve. Og han havde store forventninger til Mellemøstens fremtid:

‘Politik vil ikke blive udtrykt så religiøst. De arabiske parlamenter vil rumme mere ægte politiske konfrontationer, som forhåbentligt vil føre interessen væk fra identitetspolitik og over til valget mellem egentlige politiske alternativer.’

Samme år skulle den egyptiske befolkning for første gang blive hørt ved et (relativt) frit valg. Inden valget vurderede JSP, at islamisterne i Det Muslimske Broderskab havde bevæget sig temmelig langt fra sit gamle slogan ‘islam er både en religion og en stat’, og at danskerne havde et alt for dystert billede af partiet:

‘I min optik er Det Muslimske Broderskab ikke den enorme, dystre magt, som mange vil gøre dem til. Det er ikke for at være deres talsmand – de er ikke specielt tiltalende. Men den måde, man i Danmark taler om islamisme på, er præget af, at folk enten ikke interesserer sig for religion, eller at man bruger islamisme som skræmmebillede i en dansk debat.

Danskernes uvidenhed om religion gjorde altså, at vi havde et alt for negativt billede af Broderskabet, der ifølge JSP gennem en længere periode havde bevæget sig imod mere demokratiske og liberale positioner. Partiet ønskede en civil stat, hvor det kunne deltage på lige fod med andre partier inspireret af deres islamiske grundsyn, var vurderingen fra JPS. Hans fornemmelse af det egyptiske vælgerdyb lød således:

‘Så vidt jeg kan se, er det heller ikke sådan, at egypterne nu i stort antal vil gå hen og stemme på Broderskabet.’

I stedet forudså han et parlament præget af flere store blokke og modsatrettede interesser, hvor ét parti ikke ville dominere. Hvad skete der?

Det Egyptiske Broderskab fik 36,3 % af stemmerne, de moderate islamister 3,3 %, mens de ekstreme salafister løb med hele 28,8 %. JSP havde ellers i årevis fortalt danskerne, at de egyptiske salafister slet ikke var interesserede i parlamentarisk politik. Men her var de så med næsten en tredjedel af stemmerne. Alt i alt gik et massivt flertal af stemmerne – hele 69 % – til enten islamister eller endnu mere hardcore islamister.

(Morsi-tilhængere, ca. 2012; Foto: ISO)

Ved præsidentvalget løb Broderskabets Morsi med 52 % af de egyptiske stemmer. Tidligere på året havde partiet godt nok lovet, at man slet ikke ville stille med en præsidentkandidat, hvilket JSP dengang havde set som bevis på, at de ikke ønskede at forplumre den demokratiske udvikling.

Efter i årtier at have belært danskerne om, at de overvurderede islams rolle i den arabiske verden – der ifølge JSP allerede abonnerede på de samme værdier som i Vesten – viste det sig, at danskerne havde ret, og JSP tog fejl. Over to tredjedele af det egyptiske vælgerkorps gik ikke til valgurnerne med deres nationale eller professionelle identitet, men med deres religiøse.

Og hvad så med Broderskabet? Havde danskerne virkelig et alt for dystert billede af det parti, JSP år efter år havde observeret bevæge sig i en mere og mere liberal, pragmatisk og demokratisk retning? Måske var Broderskabets islamisme slet ikke så slem? I 1998 havde Information refereret JSP for følgende synspunkt:

‘I virkeligheden har Islam nemlig mange af de samme idealer og principper for ytringsfrihed, som findes i Vesten i dag.’

Et lignende budskab havde han gentaget i 2011:

‘Der er ikke noget i islam, der forhindrer demokrati’

Alt dette kunne jo tyde på, at det var en falsk modsætning mellem Broderskabets islamisme og vestlige værdier, danskerne så. JSP havde selv fortalt os, at der trods en svag demokratisk historie alligevel var en stærk tradition for ideologisk tolerance i den arabiske verden:

‘Den arabiske verden har en stærk tradition for, at ideologisk uenighed udkæmpes med ord og ikke med våben.’

Måske ville denne stærke tradition vise sig, og danskernes dystre skepsis gøres til skamme?
Hvad skete der?

Broderskabets præsident Morsi gik straks i gang med at svække domstolenes magt og lave en ny forfatning, der skar kraftigt i egypternes borgerrettigheder på en række områder. Særligt kvinder og minoriteter blev stillet ringere. Og Shariaens position som lovgivningens udgangspunkt blev styrket. I overensstemmelse med denne blev religionsfriheden kun tildelt ‘bogens folk’, jøder, kristne og muslimer. Og religiøse (muslimske) institutioners magt og privilegier blev udvidet. Morsi nåede ikke langt. I 2013 blev han væltet, da general Sisi overtog magten ved et militærkup, der kostede mindst 817 mennesker livet.

Den stærke, arabiske tradition for at udkæmpe ideologisk uenighed med ord frem for våben lod vente på sig. Egypten var vendt tilbage til sin præ-revolutionære tilstand med en stærk mand i spidsen – hvilket ellers gik imod JSPs diagnose fra året før, hvor han sagde følgende til Ræson:

‘Én samlende leder kan ikke længere stå i spidsen som alfaderlig figur i de arabiske lande. Folk kræver medbestemmelse.’

Hvor langt Morsi, Broderskabet og salafisterne ville være nået med islamiseringen af landet, kan vi kun gætte på. Men vi kan nok godt besvare spørgsmålet: Var danskernes indtryk af det Muslimske Broderskab for dystert? Nej.

Det leder til svaret på et sidste, retorisk spørgsmål, som JSP selv formulerede, da han i 2011 gav min kollega Klaus Wivel genmæle på en kritisk kommentar:

‘Men er det ikke lidt forsimplet at tro, at verden er opdelt i dem, der ved noget om islam men ikke kan tænke kritisk, og så dem der som Klaus Wivel selv ikke ved meget, men til gengæld kan gennemskue det hele?’

Jo, det er nok forsimplet at tro. Men nogle gange er det tilfældet.



4. august 2017

Steffen Jensen om offentlige henrettelse i Yemen: Europæisk sund fornuft passer ikke ‘til Mellemøsten’

Der er intet galt i at henrette en mand, hvis han vitterlig har voldtaget og myrdet en 3-årig pige, men gør man henrettelsen til en tv-dækket folkefest med børn på lægterne, så dyrker man brutaliteten. Det må være problemets kerne.

Mellemøstkorrespondent Steffen Jensens strejfer sandheden i interviewet herunder, velvidende, at han aldrig ville forsvare Israels ageren i forhold til terroristiske muslimer med ‘europæisk tænkning passer ikke til Mellemøsten’-ræsonnementet. Fra BT – Han voldtog lille pige og blev henrettet på live-tv: ‘Det ligner en folkefest’.

“Henrettelsen fandt sted i går i Yemens hovedstad Sanaa. Ikke alene blev den transmitteret live på tv. Den foregik også offentligt. På byens største torv, hvor tusindvis af yemenitter jublede af begejstring. Som var det en folkefest.

Men ligesom forbrydelsen vækker vores vrede, fremkalder folkemængdens reaktion forargelse og fordomme hos mange. Og det er forståeligt nok, mener TV 2’s mangeårige Mellemøsten-korrespondent Steffen Jensen.

Det er nemt at sidde heroppe i den vestlige verden og gnide sig i hænderne og sige ‘hvor er det dog en flok bestialske barbarer’. For vi er en meget analytisk civilisation. Hos os er tingene dét, de giver sig ud for. Men i Mellemøsten er så mange ting et røgslør og blændværk. Vores forsøg på at afkode dét, der foregår, sker ofte efter europæisk sund fornuft, som overhovedet ikke passer til Mellemøsten,’ siger han og påpeger, at synet af jublende folkemængder ved offentlige henrettelser er ét, man ikke skal spole specielt langt tilbage i danmarkshistorien for at finde.

‘Så jo, man kan selvfølgelig sige, at de i Mellemøsten er 100 år bagud, hvis der vel at mærke findes en naturlov, der siger, at alle civilisationer skal gennemgå samme forløb.'”

(Offentlig henrettelse i Sanaa, Yemen, 31. juli 2017; Foto: Metro.co.uk)

Oploadet Kl. 09:01 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper