7. marts 2015

Mikael Jalving om Toyotakrige i Europa: : “Ikke i morgen, ikke om fem eller ti år, men en skønne dag…”

I en tid hvor rablende positivisme er normen, må det være på plads med dystopi i afmålte doser. Mikael Jalving gør det mesterligt på sin JP-blog – Toyotakrigene kommer til Europa.

“Hvis det er rigtigt, sådan som demografer spår, at de kommende generationer af afrikanere og arabere vil til Europa, så bliver Europa snart som Afrika og Mellemøsten. Solen må vi nok kigge i iPad’en efter, men til gengæld får vi klyngevis af klaner, bander og separatister i hver en by, mens våbenmonopolet langsomt, men sikkert vil glide de vesteuropæiske velfærdsstater af hænde. Til sidst vil politiet kun skride ind mod etniske svenskere, briter, tyskere og danskere, der bevæbner sig, og muligheden for borgerkrig vil således være moden uanset venstrefløjens morgenrøde hymner og multikulti’ernes regnbuefarvede hensigter.

Ikke i morgen, ikke om fem eller ti år, men en skønne dag, hvis udviklingen fortsætter. … Lidt morbidt udtrykt vil døden sandsynligvis ikke komme rullende på larvefødder, sådan som vi læste hos Sven Hazel, men snarere fra ladet af en Toyota Hilux i pendulfart mellem Vollsmose og Mjølnerparken, der, hvis alt slår fejl, til den tid vil være ‘tabte territorier’.

Jørgen Leth, dette fredelige og kultiverede menneske, fremhæver bilmærket fra den franske del af Afrika på nummeret ‘Tèt bèf’ på albummet ‘Han er nu malet blå’ (2004). Bilen med oksehovedet som logo kan køre overalt gennem krat og kaos, huller og vand, mens verden udenfor bliver mast fladere. Det er de store drenges favorit, og maskinen betyder magt. …

Evolutionen må have haft travlt med andre ting, da den lod homo sapiens sapiens overleve imod alle odds, og nogle millioner år senere kører vi så rundt i trucks med plads til både en barnevogn og en kanon på ladet.

PS: Jeg er klar over, at jeg kan tage grueligt fejl i mine sorte syner. Men hellere det end at jeg får ret. … Fortsættelse følger.”

(Islamisk Stat-jihadister i driftsikre Toyota Hilux’)

Jørgen Leth, 2002, Billedet forestiller, Tét Béf.

“Det betyder oksehoved, og det er toyotas navn. Det er jo det der kan ses, oksehovedmærket, og tèt bèf den kan køre overalt, hen over huller og ujævnheder og vand og affald og gennem krat og kaos. Man sidder højt oppe og kigger ud, verden er udenfor lidt lavere, den har været kantet men har vokset sig rundere, man også højere og større. Denne maskine er magt, den betyder magt, dem der har tèt bèf det er de store drenge, det er gwo nèg, de store negre, mange af de store negre er hvide, de kører gennem gaderne i deres tèt bèf, de er et niveau over alt det andet maskineri der ruller rundt, pajero, nissan patrol, parthfinder. Det er alt sammen godt nok, men det er tèt bèf der er den store krydser som kortlægger landskabet og afsætter sine aftryk overalt, problemer blivere pløjet ned, og dermed efterladt uløste. Tèt bèf kommer frem, det er meningen, det er det den kan og det er det den vil. Den standser sommetider op et øjeblik og afleverer sine domme og beslutninger på jorden.

Oploadet Kl. 13:51 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


1. marts 2015

Ambassadør Mohammed I. Al-Agails mor 1 – ‘midaldrende patient’ under behandling ‘for hjertestop’ 0

Tilbage i 2011 chikanerede sårede libyere læger og sygeplejersker på Odense Universitetshospital. Her en historie fra Ekstra Bladet, der også har kulturelle forskelle som omdrejningspunkt, her dog også tilsat lidt arabisk aristokrati – Saudi-sagen: Forstyrrede læge midt i hjertestop.

“Drop den patient, du er i gang med at behandle. Saudierne kalder! …

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at vicedirektøren har givet direkte ordrer til læger og sygeplejersker om at stoppe behandlingen af andre trængende patienter, når den saudiarabiske ambassadør, Mohammed Ibrahim Al-Agail, krævede at få hjælp til sin mor.

Hun blev indlagt på hospitalet i december måned og har siden modtaget en ekstravagant særbehandling, der dels er gået ud over andre patienter, men også har skabt et elendigt arbejdsmiljø for plejepersonalet.

Flere kilder fra hospitalet fortæller nu til Ekstra Bladet, at Torben Mogensen har afbrudt behandlinger, fordi ambassadørens mor skulle have hjælp.

… En kilde på afdelingen på Hvidovre Hospital fortæller også, at Torben Mogensen har forstyrret en læge, der var i gang med at behandle en midaldrende patient for hjertestop, og krævet, at den vagthavende læge skulle behandle ambassadørens mor.”

(Mohammed Ibrahim Al-Agail, Saudi-arabisk ambassadør; Foto: gov.sa)

Oploadet Kl. 17:28 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


3. februar 2015

‘Dem & os’ i Dubai: “To respect the local culture, this counter does not accept Non-Muslim food”

En bloglæser var en tur i Dubai, og fik her et lynkursus i den lokale ‘dem & os’-mentalitet.

(Dubai, 29. januar 2015: Foto: tilsendt)

Oploadet Kl. 23:09 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:


28. januar 2015

Apropos Føtex Sønderborg: Advarselsskilt ved byggeplads i Rosenhøj oversat til arabisk, somalisk…

I sidste uge kom Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti i modvind, fordi han påpegede at tilbudsskilte på arabisk i en Føtex i Sønderborg målrettet syriske asylansøgere, var “et knæfald for den stigende islamisering”. Det er klart at medier, der problematiserer enhver for dybe tanker om de demografiske ændringer Danmark undergår i disse år, heller ikke mener et par gule A4-ark kan være et problem. Det er Føtex’ frie valg, men signalværdien er uspiselig.

Der bruges mange penge renovering af landets ghettoer i disse år. Herunder et tilsendt foto fra en byggeplads i Rosenhøj i Viby, lidt syd for Århus. Først på dansk, herefter arabisk, somalisk og engelsk.

(Rosenhøj, Viby, 27. januar 2015)

Oploadet Kl. 17:01 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


25. januar 2015

Kristen iraner: Nogle muslimer på asylcentrene, har fortalt mig, at de ‘støtter det, som Islamisk Stat gør’

I går kunne Ekstra Bladet afsløre, at ‘Stemplet’, Københavns Kommunes App til nem registrering af hatecrime, foreløbigt har kostet 6.500 kroner per indberetning. Indberetninger der ikke nødvendigvis er politianmeldt. Der findes billigere løsninger, for virkeligheden er svær at undertrykke.

(Københavns Kommune, ‘Stemplet’-App, 2015: “I nødsituationer: Luk appen og ring 112!”)

Otte kristne iranske asylansøgere taler ud om hatecrime på danske asylcentre. Eksempler sakset fra fredagens Jyllands-Posten – Kristne asylsøgere: Vi trues og chikaneres.

“Jeg er blevet chikaneret ved, at nogle mennesker flere gange har banket meget hårdt på min dør klokken 2-3 midt om natten. Når jeg åbnede den, var der ingen udenfor. Det er sket flere gange. Jeg tror, at de ville skræmme mig og gøre mig bange. Det begyndte, efter at nogle af de andre asyl søgere blev klar over, at vi hver fredag fra kl. 16-18 gik til bibelstudier… Det skete også for nogle af de andre kristne, der boede på Avnstrup…” (Ebrahim Kambiz Khamiran, Iran)

“Folkene i værelserne omkring mig havde hørt, at jeg gik i kirke og var kristen. De begyndte at tage mine ting fra køkkenet og stod uden for min dør og fremmessede ting fra Koranen. De kaldte mig ‘beskidt’. Midt om natten klokken 2-3-stykker bankede det hårdt på døren med nogle ordentlige brag. De stillede skrald uden for vores dør, så når jeg åbnede døren, væltede skraldet ind på gulvet. … Nu banker de igen på døren midt om natten. Ingen stopper dem. I Ringsted kunne vi holde bibelstudier 5-6 personer sammen. Men siden vi kom tilbage til Avnstrup, har vi ikke turdet gøre det. Vore kristne møder er aflyst. Vi tør ikke.” (Rasol Alizadeh Fakouri, Iran)

“Jeg lyttede til kristne sange på mit værelse i Avnstrup. Det fik nogen til at banke hårdt på døren. Men da jeg gik hen for at lukke op, var der ingen udenfor. Det var tydeligt, at det var, fordi musikken var kristen, at de chikanerede mig og dundrede på døren. For der skete ikke noget, hvis andre spillede højt. Det skete flere gange.” (Morteza Bashiri Rad, Iran)

“Jeg var vidne til en diskussion om islam og kristendom mellem nogle muslimer og en kristen kammerat, jeg har. Det udviklede sig til, at muslimerne truede min kammerat med at slå ham. Han skyndte sig ned mod busstoppestedet uden for lejren for at komme væk, men da han var kommet udenfor, sprang en stor gruppe på op imod 10 personer på ham, så han måtte flygte tilbage til kontoret. Her førte personalet ham ud af lejren og kørte ham til Roskilde og satte ham på et tog til København. Siden da har han været bange. Det er jeg også.” (Mohammad Reza Farahani, Iran)

“På væggen i mit værelse havde jeg et billede af mig selv, taget i en kirke. Jeg havde også Bibelen liggende på en hylde. Det skete der ikke noget ved, indtil jeg en dag skulle i bad og havde glemt at tage mit kors af, da jeg gik igennem et tilstødende værelse på vej til badeværelset. Den person, der boede på værelset ved siden af – en person med muslimsk baggrund – så det og overfusede mig på arabisk. Han slog ud med armene og kaldt mig ‘beskidt’. Jeg forsøgte at tale ham til ro og sagde, at selv om han var muslim og jeg kristen, skulle vi være i asylcentret begge to. Men han blev ved at råbe og kom truende hen imod mig, indtil jeg forlod rummet hurtigst muligt. I tiden derefter, hvor de andre asylsøgere er blevet klar over, at jeg er kristen, er jeg blevet chikaneret og har gået rundt og været bange.” (Qubad Nadrisnasab, Iran)

“En dag i køkkenet på Avnstrup stod jeg og lavede mad og var ved at stege kød på en pande. En af de andre asylsøgere kom forbi og spurgte, hvad det var for noget kød. Da jeg fortalte, at det var svinekød, spyttede han på gulvet ved mine fødder og råbte ting efter mig på arabisk. Da det var gået op for folk på asylcenteret, at jeg var kristen, kaldte de mig ‘beskidt kuffar’, når de gik forbi mig ude på gangen. Når jeg lyttede til kristne sange på mit værelse, sparkede de på døren.” (Milad Boostani, Iran)

“… hele atmosfæren omkring os kristne betyder, at vi følelsesmæssigt lever i skyggen af frygt. Vi tør ikke gå med et kors om halsen. Vi er nødt til at gemme Bibelen af vejen på vores værelser. Vi kan ikke have en figur af Jomfru Maria stående fremme. Der er nogle muslimer på asylcentrene, som over for mig har sagt, at de støtter det, som Islamisk Stat gør, og at vi er ‘beskidte’, fordi vi har forladt islam og er blevet kristne.” (Alizera Kossanj Sechan, Iran)

Der er nogle fundamentalister blandt muslimerne, som ikke vil lade kristne være i fred. … Det er nødvendigt, at de får at vide, at der skal være plads til alle religioner. Vi vil ikke være muslimer. Vi har konverteret til kristendommen. Vi skal behandle hinanden med respekt. Jeg ønsker, at vi kan få frihed til at lave bibelstudier uden at skulle frygte at blive truet, overfaldet eller chikaneret.” (Mojtaba Bagheri, Iran)



6. januar 2015

21-årig arabisk pornostjerne med hijab vækker vrede – Mia Khalifa: “I’m pretty indifferent towards it”

Lige den rette kombination af nøgenhed, nationalisme og en velanbragt fuckfinger til arabiske æresbegreber. Fra Newsweek - Meet Mia Khalifa, the Lebanese Porn Star Who Sparked a National Controversy.

“By most metrics, 21-year-old Mia Khalifa (not her real name) is doing pretty well for herself. … Khalifa is not just any porn star—she was recently ranked the most popular actress on Pornhub.com, the 71st most-visited website in the world, according to the web traffic analytics firm Alexa (for comparison, cnn.com ranks 73rd and nytimes.com ranks 97th). …

Born in Beirut, her parents moved to Montgomery County in Maryland. when she was around 10 years old. She has a B.A. in history from the University of Texas at El Paso. …

For Khalifa’s Lebanese immigrant parents, pornography is not an acceptable way to make a living. And in recent weeks, the debate over her career choice has expanded beyond a family disagreement to a national conversation in Lebanon about the roles of pornography and the Internet.

By her own admission, Khalifa isn’t very interested in Lebanese politics. ‘I don’t want us to be bullied by Syria or Israel, but I’m pretty indifferent towards it,’ she said in an interview with Newsweek. But she isn’t shy about repping her Lebanese heritage on social media, either. On her left arm is a tattoo of the opening lines of Lebanese national anthem: كلنـا للوطـن للعـلى للعـلم (translation: All of us! For our Country, for our Flag and Glory!). On her right wrist is a tattoo of the Lebanese Forces Cross, the symbol of a Lebanese conservative Christian political party opposed to the Syrian Bashar Assad regime. ….

Khalifa’s conservative parents, meanwhile, have denounced her to the Lebanese media, she says. ‘No one in my family is speaking to me,’ Khalifa says. She describes her parents as ‘extremely strict, overbearing, and very conservative—they assimilated to American culture by latching on to the Republican party.’ …

Most of the hatred Khalifa gets on social media comes from Lebanese men who have seen her movies, she says. Death threats are not uncommon.”

(Mia Khalifa, kristen libaneser, bl.a. med tattoveret ‘Lebanese Forces Cross’)

“Doesn’t the Middle East have more important things to worry about besides me? How about finding a president? Or containing ISIS?” (Mia Khalifa på Twitter, 3. januar 2015)



23. december 2014

Rosenløv, Pihl, Korstogene (2014): “… en defensiv kristen respons mod en aggressiv muslimsk fjende”

Ny bog af Jesper Rosenløv og Michael Pihl, der begge underviser i historie. E-bogen kan købes på Saxo.com for 199 kroner. Mere om udgivelsen hos Center for Historieformidling.

“Bogen er ikke udtryk for banebrydende forskning, idet vi generelt læner os op ad de mest anerkendte nutidige korstogshistorikere.

Men det interessante – og tragiske – er, at korstogene i den almene bevidsthed, i populærvidenskabelige fremstillinger, i populærkulturen samt desværre også i mange undervisningsbøger stadig er omgærdet af myter og vrøvlerier. Ifølge korstogshistorikeren Thomas Madden er der desværre ‘en gabende afstand mellem den akademiske verden og den almene læserskare.’

Denne afstand har vi med vores letlæste bog tænkt os at nedbryde. Samtidig tør vi godt love, at følgende konklusioner vil ramme en pæl gennem en del af de mest udbredte korstogsmyter:

- Korstogene var ikke udtryk for en uprovokeret kristen aggression. Korstogene var en defensiv kristen respons mod en aggressiv muslimsk fjende – en sen reaktion på omfattende muslimske erobringer, angreb på Det Byzantinske Rige, overgreb på kristne pilgrimme og en århundrederlang undertrykkelse af kristne indbyggere i Østen.

– Korstogene ødelagde ikke en århundrederlang fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne – men islams omfattende og blodige erobringer, der var inspireret af tanker om hellig krig (jihad), affødte en kristen reaktion og en forestilling om krigsførelse som en kristen pligt, hvilket ellers tidligere havde været fremmed for kristendommen.

Det muslimske herredømme over jøder og kristne (i f.eks. Syrien og Palæstina) var ikke præget af tolerance. Generation efter generation af kristne, jødiske og muslimske forfattere bevidner omfattende diskrimination, chikane, forfølgelse, ødelæggelse og nedslagtning.

– Korstogene blev først en realitet efter flere anmodninger om hjælp fra byzantinske kejsere.

– Korstogenes mål var ikke at omvende muslimer til kristendommen, men at komme kristne i øst til undsætning, sikre pilgrimsruterne og tilbageerobre helligstederne.

– Korsfarernes motiver var ikke primært materialistiske. Deres hovedmotiver var af religiøs og åndelig art, og kredsede omkring opnåelsen af deres sjæls frelse ved udøvelse af bod, retfærdig krig og det, der blev anset for en næstekærlig gerning – nemlig at komme kristne til undsætning.

– Deltagelsen i korstogene var en risikabel underskudsforretning. Deltagende riddere var primært adelsslægternes ældste sønner, der stod til at arve familiens formue og derfor havde mest at miste.

– Korstogene var ikke mere brutale end andre af tidens felttog udført af såvel kristne som muslimske hære. Plyndringen af Jerusalem i 1099 adskilte sig ikke grundlæggende fra muslimernes indtagelse, ødelæggelse, plyndring og massakrer under indtagelsen af kristne byer i århundrederne frem til korstogene – eller i århundrederne efter.

- Saladin var ikke en nådig, barmhjertig eller tolerant hersker, men en tidstypisk brutal og skånselsløs krigsherre med vidtgående ambitioner m.h.t. islamisk jihad.

– Korstogene var ikke vendt mod jøderne. Kirken havde forbudt angreb på jøderne – og i de tilfælde, hvor pøbeloptøjer blev rettet mod jøderne, forsøgte kirken at beskytte dem.

– Korstogene var ikke udtryk for imperialisme /kolonianisme, der udbyttede den lokale befolkning.

– Paven var imod Det Fjerde Korstogs involvering i de byzantinske tronstridigheder – og fordømte plyndringen af Konstantinopel i 1204.

– De vesteuropæiske korsfarere var ikke kulturelt tilbagestående i forhold til den muslimske fjende. Vesteuropa var enten jævnbyrdig eller havde i løbet af Højmiddelalderen overhalet Mellemøsten med hensyn til vigtige aspekter inden for teknik og teknologi.

– Korstogene fyldte efter deres ophør meget lidt i den muslimske verdens bevidsthed. Først i slutningen af 1800-tallet og i løbet af 1900-tallet opstod der under indtryk fra Vesten en interesse for korstogene (og Saladin) blandt muslimske historikere og den bredere offentlighed.

Saladin-skikkelsen (i form af den ædle og barmhjertige krigsleder) var en europæisk konstruktion, der stammer fra perioden efter korstogene, og som blev videreformidlet i Oplysningstiden helt frem til i dag – bl.a. hjulpet af sir Walter Scotts ridderromaner.

– Korstogene standsede gennem 200 år den muslimske ekspansion. Dermed vandt Europa tid og gennemgik en styrkende udvikling, der gjorde det muligt at modstå de senere osmanniske fremstød i Centraleuropa.

M.h.t. Spanien:

- Det muslimske Spanien (al-Andalus) repræsenterede ikke en gylden epoke med kulturel pluralisme og harmonisk sameksistens mellem religionerne, men var en urolig tid med undertrykkelse, forfølgelser og fordrivelser.

- Myten om al-Andalus som en gylden og tolerant periode byggede på elementer fra 15-1600-tallets spanske skønlitteratur (litterær maurofili) og blev fra midten af 1800-tallet konstrueret af især jødiske akademikere og meningsdannere, der var frustrerede over den langsommelige proces omkring jødernes ligestilling i Europa.

– Opfattelsen af araberne som de primære videreformidlere af den antikke litteratur er falsk. Det var især kristne (især syriske), der formidlede den antikke litteratur til araberne. Arbejdet med den antikke litteratur blev i Toledo først for alvor systematiseret efter den kristne generobring i 1085. Det var dog primært via byzantinerne, at tabte dele af den antikke græske litteratur fandt vej til Vesteuropa.”



20. december 2014

Erhvervsleders, erfaringer: Det er nok ‘utopi’ at afghettoficere, integrere og inkludere muslimer…

‘Kend din fjende’, er overskriften på dagens leder i Jyllands-Posten, der næsten er et opkog af I krigens hus : islams kolonisering af Vesten, som Lars Hedegaard, Torben Hansen og Helle Merete Brix udgav i 2003: “Dimensionerne i det, der sker, og hvad der formentlig kommer til at ske, er så alvorlige, at kun få tør tænke tanken til ende.” Paradoksalt nok, men meget sigende for medielandskabet, så skriver Hedegaard ikke længere i de trykte medier.

Herunder et læserbrev i samme avis af en Svend Kirkegaard – Muslimer udsættes for gruppepres.

“Mine egne erfaringer er baseret på mere end 20 års arbejde i forskellige verdensdele, heraf ni år i afrikanske lande, seks år i muslimske lande samt Asien og Sydamerika. Mit arbejde har været som operationel leder inden for lavteknologiske virksomheder med fortrinsvis kvindelige ansatte (300-2.000). …

Imellem mine udstationeringer har jeg haft ansættelse inden for tilsvarende industrier og i stillinger i Danmark. Her har min oplevelse været en ganske anden. Baseret på mine gode erfaringer fra muslimske lande forsøgte jeg adskillige gange at ansætte ansøgere fra disse lande. …

For mandlige ansatte med muslimsk baggrund var min erfaring, at de levede op til mine forventninger, indtil de havde optjent de timer, der kræves for at opnå arbejdsløshedsunderstøttelse, hvorefter de begyndte at have større fravær, skabe konflikter mellem medarbejdere o.l.

Efter samtaler med de ansatte, før og efter de havde forladt arbejdsforholdet, erfarede jeg, at de følte et gruppepres fra venner og familie; at det var sådan, man brugte systemet, når det nu fandtes. …

Med de kvindelige ansøgere var det et andet billede, der tegnede sig. Ofte kom de i større grupper udsendt af arbejdsformidlingen for derved at opfylde deres ‘kvote’ om et vist antal dokumenterede ansøgninger.

Som regel var der en ældre kvindelig leder af gruppen. Lederen gav de andre i gruppen instruktion om at trække tørklædet langt frem i panden, selv om de før ankomsten ikke havde båret tørklæde. Ved interviewet overvågede lederen, at de andre i gruppen ikke blev for åbne eller viste for stor interesse, hvilket blev påtalt. Dette igen et eksempel på gruppepres. Hvorfor ikke bruge systemet, når det nu findes? …

I flere tilfælde, hvor jeg ansatte kvinder med muslimsk baggrund, skabte det hurtigt problemer, især med en intrigant opførsel. I ganske få tilfælde blev de så længe, at de nåede at optjene timer med ret til dagpenge, men gik i stedet tilbage på kontanthjælp. Hvad angår de afrikanske indvandrere fra ikkemuslimske afrikanske lande, er de meget mere individuelle personer med vidt forskellig baggrund og ikke som sådan underlagt et gruppepres. Min erfaring med afrikanske, ikkemuslimske ansatte er gode, både i hjemlandet og i Danmark.

Med de asiatiske ansatte havde jeg ikke mange problemer. De havde en god arbejdsmoral og påtog sig et ansvar fuldt på højde med de etnisk danske ansatte.

[...]

Derfor det lange træk med afghettoficering, integration og inkludering, hvilket nok er utopi. …”



15. december 2014

Al-Azhar vil ikke undsige Islamisk Stat: Det store islamiske fyrtårn med opinionsdannende betydning…

“Måske har det slet ikke noget med religion at gøre, men bare en galnings værk.”, noterer en Pia Monrad Jensen på Facebook om Sheikh Man Haron Monis, og uanset hvad der sker, så starter debatten ved nul hver evig eneste gang. ‘Sikkerhedsekspert’ Niels Brinch var helt surrealistisk på TV2 News, hvor han blandt andet pointerede, at når nu 40 islamiske organisationer havde taget afstand fra gidseltageren, så havde han jo intet med Islam at gøre.

Herunder en lille spids pointe fra Jihadwatch. Det gør ingen videre forskel, for i den brede offentlighed handler det meste om følelser – Al Azhar refuses to denounce the Islamic State as ‘un-Islamic’.

“For all its talk about ‘combatting radicalism,’ Al Azhar University—perhaps Sunni Islam’s most authoritative voice—will not even denounce the Islamic State as ‘un-Islamic.’

When pressed on it, an Al Azhar spokesman, Abbas Showman, recently said: ‘As an official entity, Al Azhar has never in all its history proclaimed anyone or any organization as un-Islamic … . being occupied by this question will not lead to anything,’ because ‘Al Azhar will not judge ISIS or its Islam as un-Islamic, for it is not its right, neither concerning ISIS or anyone else.’

But, as one human rights advocate in Egypt was quick to quip: ‘What, didn’t the ulema and sheikhs of Al Azhar denounce as un-Islamic Naguib Mahfouz and Farag Foda and others from among the intellectuals and writers whose activities were stopped and some of whom were assassinated due to Al Azhar’s position?'”

(Berlingske, 21. februar 2014: Al Azhar Universitet – det store islamiske fyrtårn)

“Al-Azhar udgiver månedligt et teologisk, juridisk og kulturelt tidsskrift, der har stor opinionsdannende betydning i den islamiske verden.” (Gyldendals åbne encyklopædi, 2014)

“Al-Azhar University… chief centre of Islamic and Arabic learning in the world” (Encyclopædia Britannica, 2014)

“Tre tekster om al-Azhar, der i sig selv er en treenighed, sådan som Jacob Skovgaard-Petersen citerer fra et mundheld: ‘moské og universitet og velgørende selskab’.” (Politiken, anmeldelse af Al-Azhar af Jakob Skovgaard-Petersen mfl., 2007)



25. november 2014

Prof.: Uklogt at støtte forfulgte kristne i Mellemøsten, da ‘mellemøstlige mentaliteter’ tænker i dem & os

Folketingets udenrigsudvalg afholdt for et par uger siden en høring om religionsfrihed og forfølgelse af kristne. Religionsrapport på P1 bragte i sidste uge et fyldigt referat, og hvis man på forhånd går ud fra, at høringen samlede NGO’ere, forskere og politikere i forsvaret for kristne i Mellemøsten, så tager man grueligt fejl.

Fremhæves negativt må professor Jakob Skovgaard-Petersens kyniske Islam-apologi. Han fortalte at det lå i ‘mellemøstlige mentaliteter’ at støtte egen minoritet, men at vi i Vesten jo har ‘en anden agenda’. En agenda der går ud på at støtte mennesker i nød, og efter hans mening var intra-muslimsk forfølgelse noget mere bekymrende. Det var decideret uklogt at fokusere på kristnes rettigheder, men omvendt helt på sin plads med mere dialog om ‘muslimsk-kristne relationer’. Støt muslimer, og gå i dialog med dem om kristnes rettigheder.

Den logiske konsekvent af Skovgaard-Petersens regionale apati er etnisk udrensning af ældre kristne kulturer. Humanister er måske nok vilde med multikultur, men ikke i ‘Islams hus’ (Dar al-Islam), blandt muslimer også kaldet ‘Fredens Hus’ (Dar al-Salam). ‘Freden kommer’, når de kristne er fordrevet til Dar ul-Harb, ‘Krigens hus’, det multikulturelle Vesten.

Fra Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden (27 min, 18. november 2014).

Lisbeth Brocelius Meléndez, P1-Vært: Nogle af oplægsholderne til konferencen på Christiansborg indskærpede, vigtigheden af at skelne mellem diskrimination, chikane og egentlig forfølgelse. Hvor sidstnævnte altid er fysisk, enten fordrivelse eller overgreb, såsom vold, voldtægt og mord. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet sagde sådan her om det fokus der her var især på de kristnes situation i Mellemøsten.

Jakob Skovgaard-Petersem: Jeg var lidt bekymret over, at det blev fastslået som en kendsgerning, at kristne er langt mere forfulgte end andre mennesker i Mellemøsten. Kristne er forfulgte nogle steder, andre steder er det nok ikke så voldsomt som forfølgelse, men mere diskrimination. Og under alle omstændigeheder er disse to ting selvfølgelig noget vi skal diskutere, hvad vi kan gøre ved, men drejer det sig om mange steder, så må man sige, at der er andre grupper der er mere forfulgte. Andre grupper, der slet ikke accepteres, andre grupper der er forbudt, det gælder ikke de kristne, typisk. Eller grupper som virkelig bliver massakreret, hvor man mener at man har lov til at slå dem ihjel, og lige i øjeblikket er det altså først og fremmest nogle enorme myrderier mellem sunni-muslimer og shia-muslimer, mens de kristne sommetider kommer så at sige kommer i skudlinien.

Tager man et land som Syrien, hvor de meget store myrderier foregår i øjeblikket, der er de kristne så at sige nådigt sluppet. I forhold til deres størrelse er det en gruppe der er gået lidt ramt forbi, men det er ikke sjovt for dem heller at være kristne i Syrien, men det kan blive værre endnu. Så det er ikke fordi jeg ikke synes at man skal beskæftige sig med de kristnes situation, men jeg synes man gør klogt i at se det i proportioner.

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og områder. Det er jo altså, det du sager – der er meget stor forskel på om vi snakker Irak eller Nordirak, hvad der foregår i forhold til ISIS, hvad der foregår i nogle af de andre lande hvor der er noget dialog.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, jeg var til et møde i Beirut, hvor man har sådan et vigtigt møde mellem muslimske og kristne ledere, der har mødtes igennem 20-25 år fordi man jo havde en stor borgerkrig i Libanon, hvor en af frontlinerne, den mest gennemgående, var mellem det kristne øst og det muslimske vest, og det vil de jo ikke have skulle gentage sig. De havde holdt deres måske 14. møde, eller noget i den retning, og bagefter mødte jeg dem, og så snakkede vi om, at vi havde jo glemt nærmest, at snakke om muslimsk-kristne relationer fordi de er så utroligt dårlige mellem shia-muslimer og sunni-muslimer, det er langt mere morderisk. De kristne områder er relativt fredelige i Libanon i øjeblikket. Så det ser på den måde meget forskelligt ud fra…

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og så er situationen i Irak, så alvorligt som vi hører. Kan du bekræfte blandt dem du snakker med, de ting der foregår i Irak – at kristne er ved at være fuldstændigt udryddet i Irak, eller forsvundet derfra.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, kristne er flygtet og fordrevet i stor stil, de er ikke de eneste grupper, og igen er der massemyrderier mellem shia- og sunni-muslimer, vi har jo set yizidierne, som simpelthen kunne blive komplet udryddet, men de kristne er meget meget hårdt ramt i Irak. Og det må man selvfølgelig spekulere over, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, ligesom i kan gøre for at hjælpe de andre grupper. Men gennemgående tror jeg ikke, at det er særligt klogt at gøre de kristne til den særlige gruppe, for det kan godt komme til at ramme dem som en boomerang. Det faktum at vi selv er kristne, det spiller ligesom ind i mellemøstlige mentaliteter, at så er det os der beskytter vor egne, ligesom så mange andre, ligesom Iran beskytter shi’iterne, ligesom Saudi-Arabien beskytter sunnierne og så videre. Vi har jo en anden agenda. Vi beskytter mennesker og deres rettigheder, og de kristne er nogle vi i højeste grad skal beskytte, og også for os som kristne, er det selvfølgelig meget vigtigt at den kristne kultur bevares, det er der Kristendommen kommer fra, så det er bestemt ikke noget vi skal tage let, men det er samtidigt noget vi skal tage klogt.

Citater.

“… jeg har deltaget i gudstjenester i det nordlige Irak, hvor samtlige ledere af de kristne kirker, som jo har været der gennem 1700 år, alle ensstemmigt stillede sig op og sagde – ‘Vi har brug for støtte, hvor er Vesten henne…’ og så sagde de noget, som jeg har aldrig har hørt før – som kirkeleder stillede de sig frem og sagde ‘Hvis I vores kristne brødre, ikke forsvarer os, så bliver vi udryddet. Hvis vi skal overleve, så er der ikke andet tilbage, end at gribe til våben.’ Jeg har aldrig før hørt kirkeledere sige det her. … Vi ser nu en nedgang fra 20 procent for 10-20 år siden, til i dag er de nede på under fem procent i mange lande totalt af kristne. Det vil sige, at Mellemøsten bliver udrenset for kristne, ligesom Europa er blevet det gennem århundreder af jøder. Det er den samme tendens, det er den samme onde billede af andre mennesker… (Kim Hartzner, Mission Øst)

“Bare ifølge menneskerettighedserklæringens artikel 18, om at mennesket skal leve med religionsfrihed og trosfrihed, indikerer jo, at vi også i Danmark har et problem, eksempelvis på de omtalte asylcentre. … Det er jo et retspolitisk anliggende hvis der er brud på menneskerettighederne i Danmark.” (Venstres Esben Lunde Larsen om forholdene for frafaldne muslimer på danske asylcentre)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper