18. juli 2013

Dubai: 24-årige Marte gik til politiet efter voldtægt – fik 16 måneders dom for ‘sex utenfor ekteskabet’

Marxismen gjorde det moderne at se anskue islamiske doktriner, som et biprodukt af socio-økonomiske omstændigheder. Her en historie fra olie-staten Dubai, hvor man bygger tennisbaner på toppen af skyskrabere for sjov. Fra norske VG – Marte (24) anmeldte voldtekt i Dubai – dømt til 16 måneder i fengsel.

“6. mars i år anmeldte hun en kollega for voldtekt. Tirsdag denne uken ble hun selv dømt til 16 måneders fengsel for sex utenfor ekteskapet, samt for å ha drukket alkohol uten tillatelse. I dagens VG forteller hun i samråd med familien hele sin historie.

Det hele startet med en tur med jobben til Dubai. … Den siste kvelden på turen skulle Marte ut på byen med andre norske jenter og noen mannlige kolleger i den Qatar-baserte interiørforetningen hvor hun jobbet.

– Morgenen etter våknet jeg av at jeg ble voldtatt. Klærne mine var av. Jeg lå på magen, forteller hun.

Da hun gikk til politiet startet marerittet for alvor. Hun ble ikke trodd.

– To timer etter voldtekten spurte politiet meg: ‘«Gikk du til oss fordi du ikke likte det?’. Da skjønte jeg at de ikke trodde meg, sier hun. … Deretter blir Marte holdt i en celle på politistasjonen i til sammen fire døgn, siktet for å ha hatt sex utenfor ekteskap.

– De tok alt av penger, vesken min og passet mitt før jeg ble satt på cella. Det var iskaldt der inne, og ikke nok soveplasser til alle, forteller hun.”

(24-årige Marte Deborah Dalelv i Dubai – bemærk minaretten i baggrunden)

“Vi bor i et land som har et rettssystem som har kommet til den konklusjonen gjennom sin Sharia-lovgivning.” (Gisle Meling, sømandspræst i Dubai)

“Når jeg tager fat på det islamiske kvindesyn og mener, det skal bekæmpes, bliver jeg misforstået, for folk tror, at jeg vil kæmpe for de muslimske kvinder. Det vil jeg ikke. Jeg vil forsvare det danske kvindefrihedsideal og kæmpe mod, at det islamiske kvindesyn breder sig ind i vores kultur.” (Åse Clausen Bjerg på Facebook, 10. juli 2013)

Oploadet Kl. 15:29 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


11. juni 2013

Zenia Stampe: Mellemøsten kæmper for demokrati, egoistisk at sende islamist tilbage til Mellemøsten

Fredag i sidste uge deltog Zenia Stampe i Ordet er dit på P1. Et kvarter inde i programmet ringer Geoffrey Cain ind, hvad får den radikale indfødsrets- og forsvarsordfører til at tale frit fra leveren om hendes syn på udviklingen i Mellemøsten. Fra Skal vi smide antidemokratiske indvandrere ud? (51 min).

Anne Henderson, P1: Jeg vil gerne byde velkommen til Geoffrey Cain, som er meget uenig med med Kasper Reiss. Du ringer fra Hellerup.

Geoffrey Cain: Ja, jeg har en ganske kort kommentar til Zenia Stampe, som hele tiden taler om at sende folk til Gaza. Hvorfor netop Gaza, der findes 56 muslimske lande, så det kunne ikke være særligt svært at finde eet af dem, som vil modtage den islamist der åbenbart ikke deler værdier med de fleste andre danskere.

Anne Henderson: Geoffrey, hvorfor skulle de have lyst til at modtage nogen, som vi ikke ønsker at have i Danmark?

Geoffrey Cain: Hvorfor ikke, når de har samme holdning, som han har.

Anne Henderson: Så din holdning er, at hvis man selv bor i en islamistisk stat så kunne man tage imod et menneske som Abu Laban.

Geoffrey Cain: – som har de samme holdninger som ham. I de islamistiske stater, ja.

Anne Henderson: Jamen, lad os sende den over til Zenia Stampe.

Zenia Stampe, Det Radikale Venstre: Jov, men det vil jo svare til, at muslimer sagde, jamen – kan I ikke lige lægge hus til ham der Breivik, fordi han er jo kristen, og det er I jo også, så I deler jo også hans holdninger. Og det er jo altså et stort problem når man begynder, at tro at alle muslimer mener som Taimullah, og det er jo også en af grundene til…

Geoffrey Cain: - det har jeg ikke sagt!

Zenia Stampe: Jamen du siger der er 50 muslimske lande der deler hans holdning.

Geoffrey Cain: - ja.

Zenia Stampe: Jamen det er der jo ikke.

Geoffrey Cain: Det har jeg ikke sagt, men mange af dem gør.

Zenia Stampe: Så mange af dem gør? Så derfor skal man altså sende ham til et land hvor der måske er nogle radikale grupper…

Geoffrey Cain: Han kan selv vælge hvilket land han skal til. Der er 56 af dem.

Zenia Stampe: Jamen ved du hvad, det synes jeg simpelthen er så egoisk og tarveligt over for den muslimske verden, som lige nu kæmper, og der er utrolig mange millioner mennesker der har kæmpet for demokrati, kæmper for frihedsrettigheder.

Geoffrey Cain: Det gør de ikke – de kæmper for magt!

Zenia Stampe: Fint. Ved du hvad. At sende ham til for eksempel Syrien, eller til Libanon og så videre…

Geoffrey Cain: Han kan selv vælge hvor han vil hen.

Zenia Stampe: Jamen, det jeg siger, er jo at det er det samme som at modarbejde den kamp for demokrati og frihed som de her lande de kæmper for. Jeg synes det er så… over for de mennesker som…

Geoffrey Cain: De kæmper for magt, ikke for frihed.

Zenia Stampe: Altså, jeg ved ikke hvor du pludselig har forstand på, hvad folk kæmper for i Mellemøsten. Jeg har rejst i Mellemøsten og jeg har mødt utroligt mange unge muslimer som drømmer om at få det demokrati, få de frihedsrettigheder, som vi nyder af i Danmark.

Geoffrey Cain: Det er det de siger, men i virkeligheden er de ude efter at få magten.

Zenia Stampe: Hvad ved du om det? Hvor er du flabet at skyde folk sådan noget i skoene.

(14-årige Muhammad Qatta, myrdet af syriske ‘demokratiforkæmpere’; Facebook, WaPo)

Geoffrey Cain: Haha.

Zenia Stampe: … folk ofrer deres liv for at få frihed og demokrati, som du og jeg har. Så vil du sende sådan en mand som ham ned fordi…

Geoffrey Cain: Du kan se hvordan det er gået i Egypten.

Zenia Stampe: - jeg synes simpelthen, det er så flabet. Ved du hvad, jeg har mødt unge egyptere, der har kæmpet for at få en grundlov, og spurgt os – hvad skal vi gøre? Kan vi få gode råd af Jer. Og når jeg kigger på Egypten nu, så er det svært for dem, men jeg ved de kæmper. De gør alt hvad de kan for at få det samfund…

Geoffrey Cain: Det gør de sikkert, men det er et mindretal. Flertallet er islamister i Egypten.

Zenia Stampe: - og du vil så – Nej, det er de ikke. Men du vil så øge det…

Geoffrey Cain: – Jov, det er de! De har valgt Mursi som præsident.

Zenia Stampe: -ej, men det er jo ikke rigtigt, at de vi indføre et kalifat og deler den holdning som ham her Taimullah har. Men, men, men det er – jeg synes det er meget disrespektfuldt over for den proces mod demokrati og frihedsrettigheder som faktisk finder sted i Mellemøsten lige nu, at sige at alle antidemokrater som vi har i Danmark – dem er der heldigvis ikke så mange af – men dem vi har, dem skal vi så bare sende ned til Mellemøsten, så kan de sørme bidrage til kampen for demokrati dernede – de vil jo gøre det stik modsatte, og det synes jeg simpelthen er så hensynsløst og så tarveligt, over for de især unge mennesker, der simpelthen bare kæmper for at få det vi bare har heroppe.

Oploadet Kl. 23:47 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer


15. april 2013

Lektor: Totalitære regimer blev ikke efterfulgt af demokrati i Mellemøsten – Vi overså ‘religionens rolle’

Anna Mee Allerslev gik søndag til angreb på Hizb ut-tahrir, der til et stormøde i Nørrebrohallen samlede 800 tilhørere. Gruppen er forbudt i flere arabiske lande, men ekstremisme er som bekendt et relativt begreb. Man er højreekstremist hvis man ønsker at bevare nationalstaten, men moderat muslim, hvis man ikke ønsker at hænge kristne indenfor de næste tyve minutter. Fra Jyllands-Posten – Kristne er de mest forfulgte.

“… Ifølge forskere er 75 pct. af de religiøst forfulgte i verden kristne. Tusindvis dræbes hvert år, nogle eksperter taler om titusindvis. …

I sidste weekend blev kristne angrebet og dræbt af muslimer i Egypten. Ugen før blev 19 kristne dræbt og 4.500 sendt på flugt i det centrale Nigeria, da muslimske nomader angreb kristne. …

»Forfølgelsen af kristne er ved at antage alvorlige former især i Egypten og i Nigeria,« konstaterer lektor Peter Lodberg, studieleder på den teologiske uddannelse ved Aarhus Universitet. Han ser pessimistisk på de kristnes fremtid især i Mellemøsten.

»Vi har troet, at man bare kunne vælte totalitære regimer i Mellemøsten, så ville demokratiet vokse frem, som da man væltede nazisterne i Europa, og et demokratisk Tyskland voksede frem. Men det er lige præcis det, der ikke sker i Mellemøsten. Det har været en falsk analyse, fordi man ikke har medtaget den religiøse rolle i det politiske spil,« mener Peter Lodberg.

Oploadet Kl. 06:41 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


10. april 2013

McHangama: “Burde det ikke være Institut for Menneskerettigheders rolle at problematisere… OIC?”

Ph.d. Marie Juul Petersen fra Institut for Menneskerettigheder argumenterer i Politiken, for at danske politikere skulle indlede et pragmatisk samarbejde med OIC, der på sigt kunne give en konstruktiv dialog om tungere emner. Jacob McHangama hudfletter – Institut for Menneskerettigheders hvidvaskning af OIC.

“I en analyse i Politiken den 9. april plæderer Marie Juul Pedersen (MJP) fra Institut for Menneskerettigheder for, at den islamiske samarbejdsorganisation OIC vil være en god partner for Danmark, når det gælder pragmatisk samarbejde om bl.a. nødhjælp, konfliktforebyggelse og børns rettigheder. Det er stærkt overraskende, at en repræsentant fra Institut for Menneskerettigheder fremsætter ønske om tættere samarbejde med OIC. For det er netop OIC landenes systematiske krænkelse af menneskerettigheder og OICs tavshed overfor og i nogle tilfælde aktive fremme heraf, der gør, at Danmark fortsat bør holde OIC på god afstand.

MJP undlader dog fuldstændig at nævne de massive og systematiske krænkelser af menneskerettigheder, man ellers skulle mene var Institut for Menneskerettigheders fornemmeste opgave at forsvare.

MJP nævner at OIC landenes mangeårige forsøg på at indføre et forbud mod ”religionskrænkelse” medførte ”principiel uenighed” om ytringsfrihedens grænser mellem bl.a. Danmark og OIC landene. Men MJP tager ikke stilling til, om OICs krav om forbud mod religionskrænkelse var i overensstemmelse med ytringsfriheden…

Værre endnu er MJPs totale tavshed i forhold til OIC landenes systematiske menneskerettighedskrænkelser og fortielsen af det faktum, at OIC på intet tidspunkt har problematiseret dette forhold, mens organisationen kaster sig over det mindste anløb til kritik af Islam i Vesten.

MJP kunne ellers have startet med at kigge på OIC landenes Menneskerettighedsinstrument; ”Cairo-erklæringen om menneskerettigheder i Islam” fra 1990. Ifølge erklæringens artikel 24 skal alle rettigheder i Cairo-erklæringen fortolkes med forbehold for overensstemmelse med Sharia-lovgivning, og i henhold til artikel 25 er det alene Sharia lovgivning, der skal være afgørende i tilfælde af fortolkningstvivl. Selvom der kan være forskellige fortolkninger af Sharia-lovgivning, kan der ikke være tvivl om, at selv den mindst intolerante version, er i strid med en række af de mest basale menneskerettigheder. Det blev da også fastslået af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag fra 2003. Det forhold, at en international organisation sætter religiøs lovgivning over internationale menneskerettighedsstandarder burde i sig selv være nok til, at Institut for Menneskerettigheder råbte vagt i gevær. …

Hvorfor skulle Danmark arbejde tættere sammen med en organisation, som mener, at kritik af islam er en krænkelse af religionsfriheden, mens dødsstraf for frafald ikke giver anledning til problemer? Burde det ikke være Institut for Menneskerettigheders rolle at problematisere, snarere end at hvidvaske OIC?



7. april 2013

Tidligere aktivist for Ny-dansk Ungdomsråd: Det var ikke en arabisk terrorist – han havde blå øjne…

Torsdag i sidste uge bloggede jeg historien om en araber, der var gået amok i en bybus, og blandt andet havde truet med at myrde Kurt Westergaard. Blandt passererne i bussen var jurastuderende Tarek Hussein, der ikke mener manden var araber fordi han havde blå øjne og talte et øst-europæisk sprog. En pudsig detalje, når nu vidmet indtil sidste år var aktiv i Ny-Dansk Ungdomsråd. Kunne det ikke være en ‘ny-araber’? Hvad vil det sige at være arabisk-udseende? Hvad er arabisk overhovedet? – er kulturer ikke dynamiske…

Fra Politiken – Jurastuderende: Alle terrorister er da arabere, ikke?

“Kinesere er nogle skævøjede risgnaskere, afrikanere er primitive aber fra junglen og måske vigtigst af alt, så er terrorister af arabisk afstamning og med muslimsk baggrund. Ja, vi sidder stadig fast i fordummende stereotyper, som de danske medier til tider opretholder – senest i sidste uge, da jeg tog bus 4A fra min lejlighed i Brabrand, Aarhus.

To stop senere stiger en psykisk ustabil mand på bussen og begynder at råbe og skrige om, at han har rettigheder, og at Danmark kan rende ham et vist sted. … han slår herefter over i et østeuropæisk sprog og bevæger sig helt tæt på mig. Han vil have mig til at slå ham, men jeg trækker mig tilbage, hvorpå han giver sig selv flere knytnæveslag i ansigtet.

[...]

To timer senere anholdes manden i Gellerup. Jeg bliver afhørt af en betjent, og en halv time senere ringes jeg op på ny af en anden betjent, som udspørger mig om episoden i bussen. Jeg fortæller hende, at manden muligvis er fra et af de forhenværende jugoslaviske lande.

Jeg giver derudover et detaljeret signalement af manden, som har lysebrunt hår, kort utrimmet skæg og blå øjne.

Det er ikke så meget selve oplevelsen, som har naget mig i dagene efter hændelsen, men i stedet den måde, hændelsen blev omtalt på i medierne, der lige fra gengivelse, kildekritik og den løbende kommentering har været fuldstændig til grin. En halv time efter afhøringen kunne jeg med forundring læse på samtlige forsider af netmedierne, at der i øjeblikket var en storstilet politieftersøgning i gang efter en arabisk udseende mand, som i bussen havde råbt, at han var terrorist.

Vent lige lidt? Sagde de virkelig en arabisk udseende mand? Og terrorist? … At han skulle have været terrorist – eller råbt det – er særdeles mystisk, da ingen i bussen havde hørt ham bruge ordet terrorist eller noget, der ligner.”

Flere detaljer hænger ikke sammen. Hændelsen fandt ifølge politiet sted i Bus 12, og andre passagerer har hørt manden omtale sig selv som terrorist og nævnt Kurt Westergaard. Gerningsmanden er efter alt at dømme muslim, hvorvidt han er araber eller ikke er et åbent spørgsmål. Der er muslimer overalt.

Oploadet Kl. 12:08 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


17. februar 2013

“Kholghis neurose er islamisme”, lød det fra tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (2011)

Natten til onsdag i sidste uge blev lederen af den sekulære opposition i Tunesien myrdet, og sådan gør virkeligheden ofte det grimme ved naive vestlige idealer. I dag kan man læse i Politiken, at oppositions-islamisternes succes i Syrien har øget afstanden mellem parterne i Irak, og det i en grad så det risikerer at føre landet ud i en regulær borgerkrig. Farshad Kholghi i Berlingske – Vil vi nogensinde lære af historien?

“For to år siden brød kaos ud i Egypten. Da jeg hørte om de første demonstrationer i Kairo, var min reaktion umiddelbart ikke jubel og glædesrus. Jeg tænkte, at nu ville Det Muslimske Broderskab få magten. …

Jeg fik kendskab til »brødrene« for mange år siden, da jeg læste bogen Mod Mørket skrevet af journalist og forfatter Helle Merete Brix. Bogen handler om Det Muslimske Broderskab. Bogens fokus er på organisationens netværk i Europa og Danmark; men den giver et godt og generelt billede af, hvordan disse »veluddannede« islamister tænker, og hvilke grundværdier de er parate til at dø og dræbe for.

Da oprøret brød ud i Egypten, var de fleste i Vesten lykkelige. Eksperter, politikere og journalister stod hånd i hånd, og med tårer i øjnene sang de »Oh Happy Day«. Selv de danske eksperter, der havde boet i Egypten – og burde vide bedre, sammenlignede det hele med Murens fald. Hvis man trods alt vovede at ytre sig en anelse kritisk, blev man straks beskyldt for at være ondskabsfuld og pessimistisk. Da jeg i en direkte TV-debat vovede at sammenligne situationen med den iranske revolution i 1979, der blev overtaget af Khomenis islamister, sukkede Mogens Lykketoft træt og sagde: »Kholghis neurose er islamisme«. Men to år er gået efter »Murens fald«, og det ser ud til, at Det Muslimske Broderskab ikke blot har taget magten – men nu er i gang med at bygge en endnu højere og tykkere mur.

… Historien har desværre gentaget sig. Nej, lad mig rette denne sætning … Det er ikke så meget det, at historien har gentaget sig. Det er os, der ikke har lært af historien, og vi har endnu en gang gentaget vores fejltagelser. Endnu en gang har håbefulde mennesker troet på islamisternes løfter om frihed og retfærdighed – men er endt i et helvede. … Vil vi nogensinde lære af historien?”



26. januar 2013

‘Det slører stadig’-komiker Sara Al Naser chikaneret af tørklædeklædt pige: “Det er hende luderen.”

Når muslimer bliver for danske, træder den sociale kontrol i kraft. Kvinderne er ofte de værste. Fra Metroxpress – Et slør taler ud: »Hvis man vil have sharia, så smut et sted hen, hvor man har sharia«.

“Sara Al Naser og de tre andre piger fra ‘Det Slører Stadig’ har modtaget trusler og mødt vreden blandt unge på gaden.

»I går mødte jeg tre 15-årige piger i Albertslund. En af dem var en pige med tørklæde. Da jeg gik forbi hende, sagde hun til sine venner: ‘Det er hende luderen. Hvis ikke hun skulle nå sit tog, så havde vi banket hende’,« siger Sara Al Naser og ryster lettere sarkastisk på hovedet.

[...]

Hun kalder sin familie for »liberal«. De har forventninger til hende, men hun er blevet opdraget til, at piger kan det samme som drenge.

»I den arabiske kultur er kvinder og mænd ikke automatisk ligestillet. Det har jeg altid fået at vide, at jeg ikke skal rette mig efter. Jeg diskuterer da mit liv med min familie. Men jeg føler ikke, at de opsætter regler for mig. De ser mig som en selvstændig pige.« …

Sara Al Naser mener, at nogle af de hårdeste kritikere af ‘Det Slører Stadig’ bærer en pinlig dobbeltmoral i sig, når de både vil kritisere og censurere.

»De benytter selv ytringsfriheden og religionsfrihed, når de praktiserer islam i Danmark og kritiserer det danske samfund. Hvis man vil have sharia, så smut dog et sted hen, hvor man har sharialov. Det er pinligt.«”

Oploadet Kl. 00:44 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


21. januar 2013

Red Barnet, men fortæl ikke sandheden om islamisk kultur, da det “… kan leda till vi och dom-tänkande”

En historie med den vinkel skal være af en hvis størrelse for at nå de svenske medier, men selvom Aftonbladet har skrevet om sagen, så læs hellere den mere fyldstgørende blogpost.

(Aftonbladet.se, 14. januar 2008: ”Rädda Barnen sviker flickorna”

Fra Nordic Dervish – Ohederlig hantering av hedersforskning.

“En svensk organisation censurerar forskning i den politiska korrekthetens namn. … Här får du hela storyn i detalj.

December förra året kom jag i kontakt med Pernilla Ouis, lektor på Malmö Högskola. Jag fick reda på att Rädda Barnen hade censurerat hennes forskningsrapport om sexuellt våld mot flickor i Mellanöstern.

Så här: Rädda Barnen (RB) har kontor i olika delar av världen. Kontoret som har hand om regionen Mellanöstern och Nordafrika heter SCS-MENA (Save the Children Sweden – Middle East and North Africa). 2006 var Pernilla konsult åt RB och fick på uppdrag av SCS-MENA leda en forskningsprojekt som gick ut på att göra situationsanalys i länderna Jemen, Libanon och Palestina. Analyserna gällde hedersvåld, tidiga äktenskap och sexuellt utnyttjande av flickor.

När rapporten nästan var klart ville RB att vissa stycken skulle tas bort för att de inte stämde överens med politbyråns, flåt RB:s värdegrunder.

Den 7 maj skrev Moa Roshanfar från regionskontoret i Libanon följande:

[…]

Problemet för oss på Rädda Barnen är att texten om våld skapar en polarisering mellan olika grupper, mellan väst och öst, mellan västerländska och muslimska samhällen. Vi vill vara en radikal röst och utmana mäns våld mot kvinnor och barn, men inte på ett sätt som särskiljer kulturer från varandra och kan leda till vi och dom-tänkande. Nedan följer några konkreta exempel i texten som antigen måste tydliggöras eller ändras som kan uppfattas som stötande, generaliserande och kan ses som polariserande. Oftast i texten används ”culture”, ”traditions”, ”communities”, ”societies” etc. det är viktigt att vara tydlig med vad som menas.

[…]

Sedan ger hon exempel på polariserande stycken:

“Since sexual relationships outside wedlock are associated with strong religious taboos in this Muslim setting, sexual abuse in the MENA region is a special problematic topic for children”.

Om forskningen visar på att den muslimska sexualmoralen försvårar för barn att berätta om sexuellt utnyttjande, varför ska man inte få säga det?

“It was suggested to have separate FGD with male teenagers as well. The male opinions, perspectives and experiences are important since we are dealing with gender-based violence in patriarchal communities.”

Här var det problematiskt att säga ”gender-based violence in patriarchial communities”. Som Pernilla själv svarar: Att utelämna att Mellanöstern generellt är patriarkalt skulle vara en direkt felaktig analys som jag som forskare skulle skämmas för. Klart att detta är ett patriarkalt samhälle! …

Fler polariserande stycken…

“The blame of sexual assault and rape is on the victim, not the offender; in honour cultures…”

Skulden är på offret i hederskulturer (även i vårt västerländska samhälle, om vi nu ska jämföra!). Alla vi intervjuat säger det och deras svar visar också hur de internaliserat detta tänkande. Ska jag ljuga/mörka detta resultat också? Motivera det ni istället. Hur går en sådan lögn ihop med RBs värdegrund?

Sedan blir det än mer absurt:

“The acts that can do so are various, but it seems that in Yemen only wearing a decorated, but still Islamic, dress or laugh in the street is…”

“…children suggested that the Islamic dress…”

Det är alltså problematiskt att kalla jemenitiska flickors kläder för ”islamisk klädsel” trots att det 1) ju ÄR islamisk klädsel och 2) det är flickorna själva som använt termen!

Barnen i Jemen kallade sina kläder för ”Islamic dress” och sa att om den så hade minsta lilla dekoration kunde detta uppfattas som omoraliskt. De fick bara gå klädda i svart från topp till tå. Islamiska kläder har olika namn i olika kulturer, kallas ibland abaya, jilbab eller hijab (betyder lite olika saker men ändå), men begreppet ”islamisk klädsel” är för mig en neutral term. Hur kan den vara stötande? […] Detta är ju vad barnen sa!!!

“…and not to be debated openly in public, since it damages the self-image of many Muslims…

Klart att muslimers självbild störs av att diskutera sexuellt våld mot barn. Sexualiteten är viktig för ett samhälles självbild och det är problematiskt att diskutera detta öppet. Så är det i väst också. Varför tror ni att vissa länder i den muslimska världen inte rapporterar några fall av HIV? Jo, för att det stör deras självbild eftersom sjukdomen anses skamlig och förknippad med sexuell omoral.”

Oploadet Kl. 16:57 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


28. december 2012

Michael Irving Jensen om Den Egyptiske Revolution – Jørgen Bæk Simonsen om muligt oprør i Syrien

“Det her har ikke noget som helst med politisk Islam at gøre”, fortalte København Universitets Michael Irving Jensen, da han for godt to år siden debatterede den egyptiske revolution i Deadline på DR2. Irving Jensen overså alle faresignaler, og når nu intelligesiaen ikke er bedre, så kan man ikke forvente TV2-korrespondenter i Mellemøsten undrer sig over demokrati-aktivisters ‘Allah u-akbar-råb’, sorte Jihad-flag eller en ældre mand der fortæller at han de senere måneder har givet ‘fem martyrer’ til kampen.

Jørgen Bæk Simonsens er Islam-apologiens nestor, og når nu årene i Damaskus blot styrkede blot hans tro på den lykkelige multikultur i Assads Syrien, så er der ingen grund til at forvente præcise analyser fra den kant. To uger før den syriske opstand tog form blev han interviewet til Ræson, og her var ingen vaklen – Syrien: Hvor bliver revolutionen af? (via Alex Damgaard).

RÆSON: Siden vi snakkede sidst er to diktatorer i Mellemøsten faldet, og en tredje er godt på vej. Vil Syrien følge trop?
SIMONSEN: Det er der intet, der tyder på. Det forsøg på demonstration, som fandt sted i starten af februar, vandt på ingen måde genklang. Men det er utvivlsomt, at der er kræfter under overfladen, som gerne vil have tingene ændret, og det ville være naivt at tro at de ikke tager bestik af situationen i regionen.

RÆSON: Men hvilke faktorer gør så, at Syriens befolkning indtil videre har forholdt sig så rolig?
SIMONSEN: Det skal nok ses i lyset af, at Syrien i dag, uden tvivl, er et andet end det var for bare fem eller otte år siden. Der er en langt mere åben debat i det offentlige rum. Der er en langt mere levende og rummelig diskussion, end den man så i fx Tunesien. Det autokratiske system i Syrien har, indtil videre, haft held til give tilpas med rum til diskussion hos befolkningen, samtidig med at befolkningen stadig ved, at der findes en rød linje, som ikke skal overtrædes.

RÆSON: Så du ser altså ikke nogen mulighed for at Bashar al-Assad ikke sidder på magten i Syrien i den nærmeste fremtid?
SIMONSEN: Nej.

RÆSON: Selv med historien om Egypten i baghovedet?
SIMONSEN: Ja. Blandt andet fordi al-Assad, modsat præsidenterne i Egypten og Tunesien, har formået at være på forkant med udviklingen. Deri ligger den vitale forskel.



27. december 2012

Arabisk klankultur i tyske byer: “The enemy is the hated Germans… Germans are considered easy prey”

Gates of Vienna har oversat en artikel fra tyske Sezession im Netz, omhandlende retsstaten magtesløshed overfor arabiske storfamilier i tyske storbyer. Fra “Germans Are Considered Easy Prey” (via Snaphanen).

“… the intensity of the conflicts between some groups of immigrants and German society is steadily increasing.

One example of this are many social problems caused by members of Kurdish-Lebanese clans in Berlin, Bremen, and Essen, cities which according to declarations from judicial authorities are out of control. As a consequence, the state and the society may face helplessly phenomena associated with this, such as violence and crime.

Regarding Lebanese clans, hierarchically organized groups meet strong ethnic self-awareness and a strong family cohesion which is supported by a large number of young men ready to fight a modern society composed of small families and with liberal institutions that can hardly assert themselves when facing this challenge.

An employee of the LKA Berlin had already pointed out the problem in detail in 2002. The Berlin youth court Judge Kirsten Heisig accused the Lebanese clans of ‘unrestrained degradation of society’, while the Berlin chief public prosecutor Roman Reusch warned in connection with them of ‘civil war-like conditions’ in the city. An anonymous crime investigator mentioned that this group considers Germans to be ‘a society to be looted, both as born victims and losers,’ and the sociologist Ralph Ghadban sees their behavior as a ‘threat to social peace.’ A confidential report of the Conference of Interior Ministers stated several years ago that any attempt of integration regarding this group had failed and that the dismantling of these criminal structures with a corresponding ethnic background would be possible in the best of cases ‘only in certain areas’. The chairman of the Police Federation in Berlin, Eberhard Schönberg, spoke in this regard about ‘the state’s complete loss of authority’.

The police often meet aggressive groups of men while patrolling the streets, men who are part of families in which ten children per woman is not a rarity, who are available in large numbers and can be quickly mobilized because of an unemployment rate of 90% and the culturally-conditioned tendency of men from these groups to remain in the streets all the time. The police must more and more frequently retreat and even traffic stops against members of these families can be made only with extra police presence.

According to the Commissioner for Integration of Neukölln, the male members of the Lebanese clans are generally prone to a special level of aggressiveness. The children in these families increasingly realize that no German can be in a position to set limits for them. The mere mention of their family name would be enough to force others to give them money and other goods. An admonition in the school or a mere criticism of a neighbor is seen as an attack against the collective honor of the community, to which one is ready to respond with violence. Individual members of a clan can always count on the support of many male relatives. For example, in March 2012, when the German Sven N. fatally injured a Lebanese in Neukölln in self-defense, he had to leave the district after receiving threats from the Lebanese clan. The attacker who died was, however, considered by many of his relatives as well as by Arabs and Turks in Berlin as a martyr and buried in a ceremony in which several thousand Muslims were present. …

Hostility to Germans is extremely blatant among many members of the Lebanese clans, who according to a report from the Süddeutsche Zeitung: ‘despise everything that is not part of their culture, first and foremost the Germans.’ According to information from the media, an internal report made by the Berlin police described the situation of the Germans in places with strong Lebanese presence as follows:

‘For German youths residing in districts that are dominated by ethnic gangs, the situation, according to the criminal police experts, has already become dramatic. Their withdrawal with defensive behavior was perceived as weakness, which meant a loss of honor — and also danger: The number of German teenagers being beat up or robbed because they were an easy target was significant in ethnically dominated conflict-ridden neighborhoods’. …

The mayor of the district of Neukölln, Heinz Buschkowsky, had in this context pointed to different cultural conditions that hinder self-assertion on the German side:

‘The enemy is the hated Germans, they are the target of their aggression, and they have nothing to counter the flash mob which gathers in a few minutes via a circulated SMS, a group of people who immediately display a threatening attitude. Germans are considered easy prey… We raise our children to be non-violent. We reject violence at these encounters and teach this attitude to our children. Others teach their boys to be strong, brave and ready to fight. The starting situation is simply not equal.’

Oploadet Kl. 15:23 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »