6. januar 2015

21-årig arabisk pornostjerne med hijab vækker vrede – Mia Khalifa: “I’m pretty indifferent towards it”

Lige den rette kombination af nøgenhed, nationalisme og en velanbragt fuckfinger til arabiske æresbegreber. Fra Newsweek – Meet Mia Khalifa, the Lebanese Porn Star Who Sparked a National Controversy.

“By most metrics, 21-year-old Mia Khalifa (not her real name) is doing pretty well for herself. … Khalifa is not just any porn star—she was recently ranked the most popular actress on Pornhub.com, the 71st most-visited website in the world, according to the web traffic analytics firm Alexa (for comparison, cnn.com ranks 73rd and nytimes.com ranks 97th). …

Born in Beirut, her parents moved to Montgomery County in Maryland. when she was around 10 years old. She has a B.A. in history from the University of Texas at El Paso. …

For Khalifa’s Lebanese immigrant parents, pornography is not an acceptable way to make a living. And in recent weeks, the debate over her career choice has expanded beyond a family disagreement to a national conversation in Lebanon about the roles of pornography and the Internet.

By her own admission, Khalifa isn’t very interested in Lebanese politics. ‘I don’t want us to be bullied by Syria or Israel, but I’m pretty indifferent towards it,’ she said in an interview with Newsweek. But she isn’t shy about repping her Lebanese heritage on social media, either. On her left arm is a tattoo of the opening lines of Lebanese national anthem: كلنـا للوطـن للعـلى للعـلم (translation: All of us! For our Country, for our Flag and Glory!). On her right wrist is a tattoo of the Lebanese Forces Cross, the symbol of a Lebanese conservative Christian political party opposed to the Syrian Bashar Assad regime. ….

Khalifa’s conservative parents, meanwhile, have denounced her to the Lebanese media, she says. ‘No one in my family is speaking to me,’ Khalifa says. She describes her parents as ‘extremely strict, overbearing, and very conservative—they assimilated to American culture by latching on to the Republican party.’ …

Most of the hatred Khalifa gets on social media comes from Lebanese men who have seen her movies, she says. Death threats are not uncommon.”

(Mia Khalifa, kristen libaneser, bl.a. med tattoveret ‘Lebanese Forces Cross’)

“Doesn’t the Middle East have more important things to worry about besides me? How about finding a president? Or containing ISIS?” (Mia Khalifa på Twitter, 3. januar 2015)



23. december 2014

Rosenløv, Pihl, Korstogene (2014): “… en defensiv kristen respons mod en aggressiv muslimsk fjende”

Ny bog af Jesper Rosenløv og Michael Pihl, der begge underviser i historie. E-bogen kan købes på Saxo.com for 199 kroner. Mere om udgivelsen hos Center for Historieformidling.

“Bogen er ikke udtryk for banebrydende forskning, idet vi generelt læner os op ad de mest anerkendte nutidige korstogshistorikere.

Men det interessante – og tragiske – er, at korstogene i den almene bevidsthed, i populærvidenskabelige fremstillinger, i populærkulturen samt desværre også i mange undervisningsbøger stadig er omgærdet af myter og vrøvlerier. Ifølge korstogshistorikeren Thomas Madden er der desværre ‘en gabende afstand mellem den akademiske verden og den almene læserskare.’

Denne afstand har vi med vores letlæste bog tænkt os at nedbryde. Samtidig tør vi godt love, at følgende konklusioner vil ramme en pæl gennem en del af de mest udbredte korstogsmyter:

– Korstogene var ikke udtryk for en uprovokeret kristen aggression. Korstogene var en defensiv kristen respons mod en aggressiv muslimsk fjende – en sen reaktion på omfattende muslimske erobringer, angreb på Det Byzantinske Rige, overgreb på kristne pilgrimme og en århundrederlang undertrykkelse af kristne indbyggere i Østen.

– Korstogene ødelagde ikke en århundrederlang fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne – men islams omfattende og blodige erobringer, der var inspireret af tanker om hellig krig (jihad), affødte en kristen reaktion og en forestilling om krigsførelse som en kristen pligt, hvilket ellers tidligere havde været fremmed for kristendommen.

Det muslimske herredømme over jøder og kristne (i f.eks. Syrien og Palæstina) var ikke præget af tolerance. Generation efter generation af kristne, jødiske og muslimske forfattere bevidner omfattende diskrimination, chikane, forfølgelse, ødelæggelse og nedslagtning.

– Korstogene blev først en realitet efter flere anmodninger om hjælp fra byzantinske kejsere.

– Korstogenes mål var ikke at omvende muslimer til kristendommen, men at komme kristne i øst til undsætning, sikre pilgrimsruterne og tilbageerobre helligstederne.

– Korsfarernes motiver var ikke primært materialistiske. Deres hovedmotiver var af religiøs og åndelig art, og kredsede omkring opnåelsen af deres sjæls frelse ved udøvelse af bod, retfærdig krig og det, der blev anset for en næstekærlig gerning – nemlig at komme kristne til undsætning.

– Deltagelsen i korstogene var en risikabel underskudsforretning. Deltagende riddere var primært adelsslægternes ældste sønner, der stod til at arve familiens formue og derfor havde mest at miste.

– Korstogene var ikke mere brutale end andre af tidens felttog udført af såvel kristne som muslimske hære. Plyndringen af Jerusalem i 1099 adskilte sig ikke grundlæggende fra muslimernes indtagelse, ødelæggelse, plyndring og massakrer under indtagelsen af kristne byer i århundrederne frem til korstogene – eller i århundrederne efter.

– Saladin var ikke en nådig, barmhjertig eller tolerant hersker, men en tidstypisk brutal og skånselsløs krigsherre med vidtgående ambitioner m.h.t. islamisk jihad.

– Korstogene var ikke vendt mod jøderne. Kirken havde forbudt angreb på jøderne – og i de tilfælde, hvor pøbeloptøjer blev rettet mod jøderne, forsøgte kirken at beskytte dem.

– Korstogene var ikke udtryk for imperialisme /kolonianisme, der udbyttede den lokale befolkning.

– Paven var imod Det Fjerde Korstogs involvering i de byzantinske tronstridigheder – og fordømte plyndringen af Konstantinopel i 1204.

– De vesteuropæiske korsfarere var ikke kulturelt tilbagestående i forhold til den muslimske fjende. Vesteuropa var enten jævnbyrdig eller havde i løbet af Højmiddelalderen overhalet Mellemøsten med hensyn til vigtige aspekter inden for teknik og teknologi.

– Korstogene fyldte efter deres ophør meget lidt i den muslimske verdens bevidsthed. Først i slutningen af 1800-tallet og i løbet af 1900-tallet opstod der under indtryk fra Vesten en interesse for korstogene (og Saladin) blandt muslimske historikere og den bredere offentlighed.

Saladin-skikkelsen (i form af den ædle og barmhjertige krigsleder) var en europæisk konstruktion, der stammer fra perioden efter korstogene, og som blev videreformidlet i Oplysningstiden helt frem til i dag – bl.a. hjulpet af sir Walter Scotts ridderromaner.

– Korstogene standsede gennem 200 år den muslimske ekspansion. Dermed vandt Europa tid og gennemgik en styrkende udvikling, der gjorde det muligt at modstå de senere osmanniske fremstød i Centraleuropa.

M.h.t. Spanien:

– Det muslimske Spanien (al-Andalus) repræsenterede ikke en gylden epoke med kulturel pluralisme og harmonisk sameksistens mellem religionerne, men var en urolig tid med undertrykkelse, forfølgelser og fordrivelser.

– Myten om al-Andalus som en gylden og tolerant periode byggede på elementer fra 15-1600-tallets spanske skønlitteratur (litterær maurofili) og blev fra midten af 1800-tallet konstrueret af især jødiske akademikere og meningsdannere, der var frustrerede over den langsommelige proces omkring jødernes ligestilling i Europa.

– Opfattelsen af araberne som de primære videreformidlere af den antikke litteratur er falsk. Det var især kristne (især syriske), der formidlede den antikke litteratur til araberne. Arbejdet med den antikke litteratur blev i Toledo først for alvor systematiseret efter den kristne generobring i 1085. Det var dog primært via byzantinerne, at tabte dele af den antikke græske litteratur fandt vej til Vesteuropa.”



20. december 2014

Erhvervsleders, erfaringer: Det er nok ‘utopi’ at afghettoficere, integrere og inkludere muslimer…

‘Kend din fjende’, er overskriften på dagens leder i Jyllands-Posten, der næsten er et opkog af I krigens hus : islams kolonisering af Vesten, som Lars Hedegaard, Torben Hansen og Helle Merete Brix udgav i 2003: “Dimensionerne i det, der sker, og hvad der formentlig kommer til at ske, er så alvorlige, at kun få tør tænke tanken til ende.” Paradoksalt nok, men meget sigende for medielandskabet, så skriver Hedegaard ikke længere i de trykte medier.

Herunder et læserbrev i samme avis af en Svend Kirkegaard – Muslimer udsættes for gruppepres.

“Mine egne erfaringer er baseret på mere end 20 års arbejde i forskellige verdensdele, heraf ni år i afrikanske lande, seks år i muslimske lande samt Asien og Sydamerika. Mit arbejde har været som operationel leder inden for lavteknologiske virksomheder med fortrinsvis kvindelige ansatte (300-2.000). …

Imellem mine udstationeringer har jeg haft ansættelse inden for tilsvarende industrier og i stillinger i Danmark. Her har min oplevelse været en ganske anden. Baseret på mine gode erfaringer fra muslimske lande forsøgte jeg adskillige gange at ansætte ansøgere fra disse lande. …

For mandlige ansatte med muslimsk baggrund var min erfaring, at de levede op til mine forventninger, indtil de havde optjent de timer, der kræves for at opnå arbejdsløshedsunderstøttelse, hvorefter de begyndte at have større fravær, skabe konflikter mellem medarbejdere o.l.

Efter samtaler med de ansatte, før og efter de havde forladt arbejdsforholdet, erfarede jeg, at de følte et gruppepres fra venner og familie; at det var sådan, man brugte systemet, når det nu fandtes. …

Med de kvindelige ansøgere var det et andet billede, der tegnede sig. Ofte kom de i større grupper udsendt af arbejdsformidlingen for derved at opfylde deres ‘kvote’ om et vist antal dokumenterede ansøgninger.

Som regel var der en ældre kvindelig leder af gruppen. Lederen gav de andre i gruppen instruktion om at trække tørklædet langt frem i panden, selv om de før ankomsten ikke havde båret tørklæde. Ved interviewet overvågede lederen, at de andre i gruppen ikke blev for åbne eller viste for stor interesse, hvilket blev påtalt. Dette igen et eksempel på gruppepres. Hvorfor ikke bruge systemet, når det nu findes? …

I flere tilfælde, hvor jeg ansatte kvinder med muslimsk baggrund, skabte det hurtigt problemer, især med en intrigant opførsel. I ganske få tilfælde blev de så længe, at de nåede at optjene timer med ret til dagpenge, men gik i stedet tilbage på kontanthjælp. Hvad angår de afrikanske indvandrere fra ikkemuslimske afrikanske lande, er de meget mere individuelle personer med vidt forskellig baggrund og ikke som sådan underlagt et gruppepres. Min erfaring med afrikanske, ikkemuslimske ansatte er gode, både i hjemlandet og i Danmark.

Med de asiatiske ansatte havde jeg ikke mange problemer. De havde en god arbejdsmoral og påtog sig et ansvar fuldt på højde med de etnisk danske ansatte.

[…]

Derfor det lange træk med afghettoficering, integration og inkludering, hvilket nok er utopi. …”



15. december 2014

Al-Azhar vil ikke undsige Islamisk Stat: Det store islamiske fyrtårn med opinionsdannende betydning…

“Måske har det slet ikke noget med religion at gøre, men bare en galnings værk.”, noterer en Pia Monrad Jensen på Facebook om Sheikh Man Haron Monis, og uanset hvad der sker, så starter debatten ved nul hver evig eneste gang. ‘Sikkerhedsekspert’ Niels Brinch var helt surrealistisk på TV2 News, hvor han blandt andet pointerede, at når nu 40 islamiske organisationer havde taget afstand fra gidseltageren, så havde han jo intet med Islam at gøre.

Herunder en lille spids pointe fra Jihadwatch. Det gør ingen videre forskel, for i den brede offentlighed handler det meste om følelser – Al Azhar refuses to denounce the Islamic State as ‘un-Islamic’.

“For all its talk about ‘combatting radicalism,’ Al Azhar University—perhaps Sunni Islam’s most authoritative voice—will not even denounce the Islamic State as ‘un-Islamic.’

When pressed on it, an Al Azhar spokesman, Abbas Showman, recently said: ‘As an official entity, Al Azhar has never in all its history proclaimed anyone or any organization as un-Islamic … . being occupied by this question will not lead to anything,’ because ‘Al Azhar will not judge ISIS or its Islam as un-Islamic, for it is not its right, neither concerning ISIS or anyone else.’

But, as one human rights advocate in Egypt was quick to quip: ‘What, didn’t the ulema and sheikhs of Al Azhar denounce as un-Islamic Naguib Mahfouz and Farag Foda and others from among the intellectuals and writers whose activities were stopped and some of whom were assassinated due to Al Azhar’s position?'”

(Berlingske, 21. februar 2014: Al Azhar Universitet – det store islamiske fyrtårn)

“Al-Azhar udgiver månedligt et teologisk, juridisk og kulturelt tidsskrift, der har stor opinionsdannende betydning i den islamiske verden.” (Gyldendals åbne encyklopædi, 2014)

“Al-Azhar University… chief centre of Islamic and Arabic learning in the world” (Encyclopædia Britannica, 2014)

“Tre tekster om al-Azhar, der i sig selv er en treenighed, sådan som Jacob Skovgaard-Petersen citerer fra et mundheld: ‘moské og universitet og velgørende selskab’.” (Politiken, anmeldelse af Al-Azhar af Jakob Skovgaard-Petersen mfl., 2007)



25. november 2014

Prof.: Uklogt at støtte forfulgte kristne i Mellemøsten, da ‘mellemøstlige mentaliteter’ tænker i dem & os

Folketingets udenrigsudvalg afholdt for et par uger siden en høring om religionsfrihed og forfølgelse af kristne. Religionsrapport på P1 bragte i sidste uge et fyldigt referat, og hvis man på forhånd går ud fra, at høringen samlede NGO’ere, forskere og politikere i forsvaret for kristne i Mellemøsten, så tager man grueligt fejl.

Fremhæves negativt må professor Jakob Skovgaard-Petersens kyniske Islam-apologi. Han fortalte at det lå i ‘mellemøstlige mentaliteter’ at støtte egen minoritet, men at vi i Vesten jo har ‘en anden agenda’. En agenda der går ud på at støtte mennesker i nød, og efter hans mening var intra-muslimsk forfølgelse noget mere bekymrende. Det var decideret uklogt at fokusere på kristnes rettigheder, men omvendt helt på sin plads med mere dialog om ‘muslimsk-kristne relationer’. Støt muslimer, og gå i dialog med dem om kristnes rettigheder.

Den logiske konsekvent af Skovgaard-Petersens regionale apati er etnisk udrensning af ældre kristne kulturer. Humanister er måske nok vilde med multikultur, men ikke i ‘Islams hus’ (Dar al-Islam), blandt muslimer også kaldet ‘Fredens Hus’ (Dar al-Salam). ‘Freden kommer’, når de kristne er fordrevet til Dar ul-Harb, ‘Krigens hus’, det multikulturelle Vesten.

Fra Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden (27 min, 18. november 2014).

Lisbeth Brocelius Meléndez, P1-Vært: Nogle af oplægsholderne til konferencen på Christiansborg indskærpede, vigtigheden af at skelne mellem diskrimination, chikane og egentlig forfølgelse. Hvor sidstnævnte altid er fysisk, enten fordrivelse eller overgreb, såsom vold, voldtægt og mord. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet sagde sådan her om det fokus der her var især på de kristnes situation i Mellemøsten.

Jakob Skovgaard-Petersem: Jeg var lidt bekymret over, at det blev fastslået som en kendsgerning, at kristne er langt mere forfulgte end andre mennesker i Mellemøsten. Kristne er forfulgte nogle steder, andre steder er det nok ikke så voldsomt som forfølgelse, men mere diskrimination. Og under alle omstændigeheder er disse to ting selvfølgelig noget vi skal diskutere, hvad vi kan gøre ved, men drejer det sig om mange steder, så må man sige, at der er andre grupper der er mere forfulgte. Andre grupper, der slet ikke accepteres, andre grupper der er forbudt, det gælder ikke de kristne, typisk. Eller grupper som virkelig bliver massakreret, hvor man mener at man har lov til at slå dem ihjel, og lige i øjeblikket er det altså først og fremmest nogle enorme myrderier mellem sunni-muslimer og shia-muslimer, mens de kristne sommetider kommer så at sige kommer i skudlinien.

Tager man et land som Syrien, hvor de meget store myrderier foregår i øjeblikket, der er de kristne så at sige nådigt sluppet. I forhold til deres størrelse er det en gruppe der er gået lidt ramt forbi, men det er ikke sjovt for dem heller at være kristne i Syrien, men det kan blive værre endnu. Så det er ikke fordi jeg ikke synes at man skal beskæftige sig med de kristnes situation, men jeg synes man gør klogt i at se det i proportioner.

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og områder. Det er jo altså, det du sager – der er meget stor forskel på om vi snakker Irak eller Nordirak, hvad der foregår i forhold til ISIS, hvad der foregår i nogle af de andre lande hvor der er noget dialog.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, jeg var til et møde i Beirut, hvor man har sådan et vigtigt møde mellem muslimske og kristne ledere, der har mødtes igennem 20-25 år fordi man jo havde en stor borgerkrig i Libanon, hvor en af frontlinerne, den mest gennemgående, var mellem det kristne øst og det muslimske vest, og det vil de jo ikke have skulle gentage sig. De havde holdt deres måske 14. møde, eller noget i den retning, og bagefter mødte jeg dem, og så snakkede vi om, at vi havde jo glemt nærmest, at snakke om muslimsk-kristne relationer fordi de er så utroligt dårlige mellem shia-muslimer og sunni-muslimer, det er langt mere morderisk. De kristne områder er relativt fredelige i Libanon i øjeblikket. Så det ser på den måde meget forskelligt ud fra…

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og så er situationen i Irak, så alvorligt som vi hører. Kan du bekræfte blandt dem du snakker med, de ting der foregår i Irak – at kristne er ved at være fuldstændigt udryddet i Irak, eller forsvundet derfra.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, kristne er flygtet og fordrevet i stor stil, de er ikke de eneste grupper, og igen er der massemyrderier mellem shia- og sunni-muslimer, vi har jo set yizidierne, som simpelthen kunne blive komplet udryddet, men de kristne er meget meget hårdt ramt i Irak. Og det må man selvfølgelig spekulere over, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, ligesom i kan gøre for at hjælpe de andre grupper. Men gennemgående tror jeg ikke, at det er særligt klogt at gøre de kristne til den særlige gruppe, for det kan godt komme til at ramme dem som en boomerang. Det faktum at vi selv er kristne, det spiller ligesom ind i mellemøstlige mentaliteter, at så er det os der beskytter vor egne, ligesom så mange andre, ligesom Iran beskytter shi’iterne, ligesom Saudi-Arabien beskytter sunnierne og så videre. Vi har jo en anden agenda. Vi beskytter mennesker og deres rettigheder, og de kristne er nogle vi i højeste grad skal beskytte, og også for os som kristne, er det selvfølgelig meget vigtigt at den kristne kultur bevares, det er der Kristendommen kommer fra, så det er bestemt ikke noget vi skal tage let, men det er samtidigt noget vi skal tage klogt.

Citater.

“… jeg har deltaget i gudstjenester i det nordlige Irak, hvor samtlige ledere af de kristne kirker, som jo har været der gennem 1700 år, alle ensstemmigt stillede sig op og sagde – ‘Vi har brug for støtte, hvor er Vesten henne…’ og så sagde de noget, som jeg har aldrig har hørt før – som kirkeleder stillede de sig frem og sagde ‘Hvis I vores kristne brødre, ikke forsvarer os, så bliver vi udryddet. Hvis vi skal overleve, så er der ikke andet tilbage, end at gribe til våben.’ Jeg har aldrig før hørt kirkeledere sige det her. … Vi ser nu en nedgang fra 20 procent for 10-20 år siden, til i dag er de nede på under fem procent i mange lande totalt af kristne. Det vil sige, at Mellemøsten bliver udrenset for kristne, ligesom Europa er blevet det gennem århundreder af jøder. Det er den samme tendens, det er den samme onde billede af andre mennesker… (Kim Hartzner, Mission Øst)

“Bare ifølge menneskerettighedserklæringens artikel 18, om at mennesket skal leve med religionsfrihed og trosfrihed, indikerer jo, at vi også i Danmark har et problem, eksempelvis på de omtalte asylcentre. … Det er jo et retspolitisk anliggende hvis der er brud på menneskerettighederne i Danmark.” (Venstres Esben Lunde Larsen om forholdene for frafaldne muslimer på danske asylcentre)



20. november 2014

DR2-Debatten om ‘Det Arabiske Forår’, feb. 2011: Messerschmidt vs Krasnik, Lykketoft, Khader, P. Mach

Debatten om ‘Det Arabiske Forår’ anno 2011 er måske det bedste eksempel i mine levetid, på at politikere, forskere og meningsdannere i høj grad mangler den nødvendige forståelse af kulturens betydning. En venlig sjæl har transskriberet lidt fra Debatten på DR2, sendt 24. februar 2011. Morten Messerschmidt (og Farshad Kholghi), og havde det nemt overfor Martin Krasnik, Mogens Lykketoft, Naser Khader og Trine Pertou Mach der dumpede fælt. Debatten kan stadig ses online.

Martin Krasnik, journalist: Vi har bedt, tryglet og håbet på demokrati i årtier i Mellemøsten. Nu kommer det.

[…]

Morten Messerschmidt, DF: Jeg frygter meget, at det vi kommer til at opleve, ikke et Østeuropa i 1989, men Iran i 1979.

Søren Pind, Venstre: Det tror jeg ikke. Jeg tror nærmere vi taler om noget a la Tyrkiet. Eller noget i den retning.

[…]

Martin Krasnik (med et overbærende smil): Nogen bliver nødt til at stoppe Morten Messerschmidt, for du siger det samme som gamle trætte som Mubarak i virkeligheden hele tiden sagde: Efter mig er det syndfloden, der kommer. Det er islamisterne, der overtager. Iran i 1979.

[…]

Lene Espersen, K: Jeg tror faktisk på, at der er den rigtige vej, nemlig demokratiets vej.

[…]

Naser Khader, løsgænger: Jeg tror ikke de (Det Muslimske Broderskab) får flertal ved demokratiske valg.Dem der er ude på gaderne… Det er Facebook-generationen der går forrest… Det er folk der gerne vil demokrati. … De vil have kernen af frihedsværdierne.Egypterne er muslimske på samme måde som italienerne er katolske. De har det kun i munden.

[…]

Mogens Lykketoft, S: Vestens politik har været dirigeret af de neuroser som Messerschmidt og Kholghi har fremlagt her i dag. Nemlig at hvis man lod folket bestemme, så ville de sikkert blive islamistiske fundamentalister og alt muligt andet. … Der er ved at opstå en ny verdensorden i Mellemøsten. Det er ikke de skæggede gutter, der går på gaden. Det er unge mennesker, det er veluddannede mennesker, som kan bruge Facebook, som kan bruge Twitter, som gerne vil have demokrati.

Trine Pertou Mach, SF: Pointen er, at dele af opinionen i Danmark har sagt, at i arabiske lande, blandt muslimer, kan man ikke få demokrati… Det er verdenshistorie der skrives nu. De kræver demokrati og frihed!

Morten Messerschmidt: Der er ingen der aner, hvad der kommer til at foregå i de her lande. … Vi kan bare ikke bygge virkeligheden på en drømmeverden.

Trine Pertou Mach: Morten (Messerschmidt). Nu er du jo ikke tynget af visdom om den arabiske verden kan man godt høre. Jeg har boet i Egypten i to år og beskæftiget mig med Mellemøsten professionelt i 10 år, så jeg ved faktisk en del om hvad det er der foregår.



18. november 2014

Douglas Bazi, irakisk præst: “I Mosul var det ikke IS, men vores naboer, der plyndrede vores huse.”

I sidste måned bragte Weekendavisen en artikel af Pernille Bramming, der har været en tur i Irak. Herunder lidt fra Massakre (via Den Frie). Se evt. også tidligere post.

“For fader Douglas Bazi er det også anderledes nu. Han hører til den kaldæiske kirke og er en af de ansvarlige for flygtningelejren ved Sankt Elias kirken over for mit hotel. Han vil ikke bo i en zoologisk have, svarer han på spørgsmålet, om han deler drømmen om Nineveh-højsletten.

‘Jeg ser intet lys for enden af tunnelen. Mit folk er døende. Da folk ankom her for tre måneder siden, talte de om at kunne vende tilbage, nu taler de om at kunne komme videre. Som kristne i dette land (Irak, red.) har vi set islams eneste, sande ansigt, og det er IS,’ erklærer han kategorisk.

Og selv om han tydeligvis er meget, meget stresset og taler højt og melodramatisk, så er hans vrede dybfølt. Han nærer ikke tillid til nogen muslimer i Irak, hverken kurdiske eller arabiske, og mener, at der kun er én vej frem, og det er at udvandre.

‘Jeg har hidtil hørt til dem, der sagde: bliv og kæmp. Min kirke i Bagdad blev sprængt i luften, jeg var kidnappet i ni dage, jeg blev skudt i benet, men ordet opgive stod ikke i min ordbog.

Nu tænker jeg på børnene. Jeg kunne lege kamikaze-pilot, og jeg kunne klare al smerten, men hvorfor skulle næste generation dog også opleve al den smerte? I Mosul var det ikke IS, men vores naboer, der plyndrede vores huse. I Qaraqosh var det folk fra de muslimske nabolandsbyer, der kom og plyndrede,’ siger han.

Oploadet Kl. 16:58 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


13. november 2014

“They flee the burning grounds of Islam, but carry the fire with them. ” (Fouad Ajami, 1945-2014)

Selvom indvandrergangsteren Danny Abdallah er udvist, så lever han et fint liv i Danmark, skriver Den Korte Avis. På Facebook fortæller hovedpersonen, at han er nevø til professor Fouad Ajami, der døde tidligere på året. Fouad Ajami er ikke hvem som helst. Her lidt fra en 2008-kommentar til Samuel P. Huntington i New York Times – The Clash.

“It would have been unlike Samuel P. Huntington to say ‘I told you so’ after 9/11. He is too austere and serious a man, with a legendary career as arguably the most influential and original political scientist of the last half century — always swimming against the current of prevailing opinion.

In the 1990s, first in an article in the magazine Foreign Affairs, then in a book published in 1996 under the title ‘The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order,’ he had come forth with a thesis that ran counter to the zeitgeist of the era and its euphoria about globalization and a ‘borderless’ world. After the cold war, he wrote, there would be a ‘clash of civilizations.’ Soil and blood and cultural loyalties would claim, and define, the world of states. …

Shortly after the appearance of the article that seeded the book, Foreign Affairs magazine called upon a group of writers to respond to Huntington’s thesis. I was assigned the lead critique. I wrote my response with appreciation, but I wagered on modernization, on the system the West had put in place. ‘The things and ways that the West took to ‘the rest,” I wrote, ‘have become the ways of the world.

[…]

Nearly 15 years on, Huntington’s thesis about a civilizational clash seems more compelling to me than the critique I provided at that time. … I still harbor doubts about whether the radical Islamists knocking at the gates of Europe, or assaulting it from within, are the bearers of a whole civilization. They flee the burning grounds of Islam, but carry the fire with them. They are ‘nowhere men,’ children of the frontier between Islam and the West, belonging to neither. If anything, they are a testament to the failure of modern Islam to provide for its own and to hold the fidelities of the young.

More ominously perhaps, there ran through Huntington’s pages an anxiety about the will and the coherence of the West — openly stated at times, made by allusions throughout. The ramparts of the West are not carefully monitored and defended, Huntington feared. Islam will remain Islam, he worried, but it is ‘dubious’ whether the West will remain true to itself and its mission. Clearly, commerce has not delivered us out of history’s passions, the World Wide Web has not cast aside blood and kin and faith. It is no fault of Samuel Huntington’s that we have not heeded his darker, and possibly truer, vision.

(Fouad Ajami, 2011: Tracking the Arab Spring: The Best Day After a Bad Emperor is the First)

Oploadet Kl. 13:40 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


25. september 2014

Om islamiserede Arabien: “Deres ødelæggelse kan blive vores ødelæggelse. Vi importerer den nemlig.”

Velskrevet og lige på kornet. Mikael Jalving i topform – Efter os, syndfloden!

“Det er blevet efterår, ikke bare herhjemme. Som de fleste nok har bemærket, er det herostratisk omtalte arabiske forår, som fik mainstreammedier og idealistiske politikere til at glimte af håb og humanisme, afløst af blod i sandet og mørke midt på dagen. Analytikere har allerede beskrevet det, og det skal siges igen: Den arabiske civilisation er brudt sammen, det er game-over. …

Den arabiske civilisation, som selv Samuel Huntington anerkendte i sit kritiske værk om civilisationernes sammenstød for 20 år siden, er udlevet og vil næppe genopstå i vores levetid. Hvad skulle redde den? Plaget, som den er af Koranens allestedsnærværelse, er udsigterne til social, politisk, kulturel og økonomisk bedring mere end distante. …

Men nu ser vi den. Vi ser, at det hele er noget lort på de kanter. Og vi ser noget andet og endnu værre – for os: At vi ikke evner at forvare os mod opløsningen af den arabiske civilisation. Deres ødelæggelse kan blive vores ødelæggelse. Vi importerer den nemlig.

Udfordringen handler ikke alene om penge, som er akut nok i sig selv. Den handler også om, at det på en eller anden morbid, flagellantisk måde er blevet Vestens opgave at gøre alle glade og mætte. …

De har prøvet nærmest hvad som helst i løbet af det 20. århundrede, men intet virker: Nationalisme, socialisme, korporatisme, diktatur, militærstyre, frie valg, Twitter-demokrati, das ganze Sweinerei. Uden held. Dertil er den politiske kultur i området for sekterisk og hysterisk.

Når de vestlige journalister er fløjet hjem igen, fortsætter de islamiske eliter og våbenbrødre med at lægge alting i ruiner, bortset fra moskéer, koranskoler, barakker, bordeller og bedetæpper. Hvorfor? Jo, fordi de tager Koranen alvorligt og følger den praktiske sharia…

Hvorfor peger flaskehalsen på os? Hvorfor er det ikke kinesernes opgave, de er trods alt de kommende, globale magthavere? Hvorfor kigger ingen på Latinamerikas ansvar, de vil for helvede også gerne handle med araberne? Hvorfor kan Putin køre friløb? Og mere graverende: Hvorfor er det ikke araberne, der løser arabernes selvskabte problemer?

Du ved godt hvorfor. Det er kun i Vesten, at vi har fået den tro, at vi og ingen andre kan løse alverdens problemer lige fra nødhjælp til geopolitik. Det er os, dvs. vores nedarvede humanisme, der i generationer har ledt Vesten på vildspor og skabt en grænseløs, universel samvittighed hinsides alle sociale konsekvenser i hjemlandene og gjort menneskerettighedskonventioner til guddommelige anvisninger.

Dér ligger hunden begravet, og det er på tide at sige det ligeud, som det er: Det er os selv, ikke araberne, der har gjort den kroniske arabiske borgerkrig til USA’s, Storbritanniens, Australiens, Canadas, Hollands, Sveriges og Danmarks evige problem. Vi vil og skal hjælpe, koste hvad det koste vil, herunder vores egen deroute.

Deroute er egentlig for venligt et udtryk. Det er ikke alene den arabiske civilisation, der forsvinder for øjnene af os, men tillige vores egen kultur, der synker sammen i bestræbelsen på at spille Jesus, imens vi tillader, at arabere, der tydeligvis ikke vil Danmark eller det land, der har givet dem eller deres forældre en ny chance, huserer som grever og baroner på gader og stræder og opfører sig, som var de herrer i vores hus.

Mærk dig disse dage, det er dage, der forandrer verden, herunder din egen. Tiderne skifter, jeg siger det bare.”



21. september 2014

TV2 Østjylland spurgte 15 moskeer/kulturforeninger om synet på IS: Danmark 2 – Kalifatet 13

TV2 Østjylland har spurgt 15 østjyske moskeer og kulturforeninger om deres holdning til Islamisk Stat, og blot to tager afstand. Begge er tyrkiske, og den eneste interviewede, Yunus Coban fra Horsens, argumenterede med at terrororganisationen skabte ‘grobund for islamofobi’. Det var i øvrigt ham der i sidste måned kommenterede konflikten mellem Israel og Hamas med kommentaren: “Nogle gange har man bare lyst til at sige Heil Hitler”. Der findes moderate muslimer, men mainstream-Islam er ekstrem. Fra TV2 Østjylland – Tavse om afstand til IS.

“Det er en rungende tavshed, der har mødt TV 2 | ØSTJYLLANDS journalister i løbet af ugen, når de har ringet til østjyske moskeer for at spørge ‘Hvordan forholder I jer til organisationen IS?’ …

Nu viser det sig, at kun meget få af de andre moskéer i Østjylland er klar til at lægge direkte afstand til IS.

Formanden for Arabisk kulturforening, der driver Fredens Moske ved Bazar Vest i Aarhus, fmd Khaled Mansour afviser efter et døgns tænketid at fortælle om foreningens holdning. Han vil ikke forklare, hvorfor han ikke vil fortælle om moskéens standpunkt. …

Også Islamisk Menighed på Nørre Allé beder om betænkelighed til efter torsdag, da TV 2 | ØSTJYLLANDs journalist ringer til ham. Men fredag morgen er linjen død.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper