16. februar 2019

Mexicanere imod grænsehegn, svineavlere for grænsehegn…

På TV2 News kunne her til formiddag, høre at beboerne langs grænsen var utilfredse med Trumps beslutning om at at bygge et grænsehegn, for at modvirke illegal indvandring fra Mexico. Herefter fik tre mexicanere taletid. Et fantastisk indslag, der illustrerer hvordan MSM helt har droppet objektiv nyhedsformidling. Trumps ‘national emergency’ er ‘uden fortilfælde’, kan man høre på TV2. At Obama indførte ‘national emergency ti gange er ikke interessant, for her drejede det sig ikke om at stoppe illegal indvandring, men blot om at tilbageholde midler der kunne bruges til at forværre situationen i… Burundi (22. november 2015).

Samme problematik herhjemme. Grænsekontrol symboliserer nationalstatens grænser, og er hermed noget fælt noget, som gode mennesker skal holde sig fra. Det er dog helt okay at bygge grænsehegn, for at holde vildsvin ude – for at beskytte svineeksporten. Prioriterne er fuldstændigt skævvredne. Vi lever i vanvittige tider.

(Vildsvinehegn opsat langs den dansk-tyske grænse; Foto: Bild, Naturstyrelsen)

Oploadet Kl. 16:57 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


5. januar 2019

USA: Pelosi & Demokraterne spiller højt symbolpolitisk spil: ‘A wall is an immorality between countries’

Striden om grænsemuren til Mexico fortsætter i USA, og der findes stort set ikke et medie, der ikke holder Donald Trump personlig ansvarlig for tvisten. Begge parter spiller højt spil, men hvor Trump er ærlig omkring baggrunden for sit ønske om en grænsemur, så er argumentationen imod samme hos hans direkte modpart Nancy Pelosi overvejende symbolpolitisk. Nem adgang for illegale indvandrere, betyder åbenbart meget for Demokraterne.

A wall is an immorality between countries. It’s an old way of thinking. It isn’t cost effective. … We’re not doing a wall.” (Nancy Pelosi, 3. januar 2019)

(12 meter høj mur omkring Vatikanet, ; Foto: Twitter)

“A person who thinks only about building walls, wherever they may be, and not building bridges, is not Christian.” (Pave Frans, 2016)

In the ninth century, Pope Leo IV announced that Vatican City needed walls to protect it from the Saracen pirates who were pillaging southern Italy. … After the Saracens attacked Rome and the basilicas of Old St Peter’s and Saint Paul Outside the Walls in A.D. 846, Pope Leo IV ordered the construction of a 39-foot-tall (nearly 12 meters) wall around part of Vatican City, an independent city-state where the pope lives.” (Livescience.com)



1. september 2017

‘Et trygt og sammenhængende Danmark’… på stranden i Cancun, Mexico

Regeringens finanslovsforslag har fået overskriften ‘Et trygt og sammenhængende Danmark’. Forsidebilledet er købt gennem et billedbureau, og bærer titlen ‘Father kissing daughter on beach, Cancun, Mexico’. Ingen yderligere kommentarer…

(‘Et trygt og sammenhængende Danmark’ & ‘Father kissing daughter on beach, Cancun, Mexico’)

Oploadet Kl. 12:00 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:


12. april 2017

Silkeborg: Tema-arrangement om verdens lande med symbolsk kast mod Donald Trumps Mexico-mur

Ypperligt eksempel på politisk indoktrinering set på 24nyt.dk – Skolebørn fra Silkeborg kastede genstande mod Trump til skolearrangement.

“Skolebørn helt ned til seksårsalderen blev torsdag i sidste uge opfordret til at kaste genstande mod billeder af den amerikanske præsident Donald Trump. Denne alternative form for pædagogisk indlæring var en del af et tema-arrangement om verdens lande for elever, forældre og lærere fra Vestre Skole i Silkeborg.

Kasteriet mod Trump foregik i den såkaldte Mexico-stand, og den var tilrettelagt således, at de unge børn kunne vise deres afsky mod den mur, som den amerikanske præsident har sagt, at han vil bygge langs den amerikansk-mexicanske grænse for at forhindre den massive, ulovlige indvandring fra USA’s sydlige nabo.

De danske skolebørn kunne vise deres modstand mod Trumps politik over for illegal mexicansk indvandring ved at få den onde Trump til at vælte ned fra toppen af en Mexico-mur, hvilket de så gjorde efter bedste evne til forældre og lærers opmuntrende tilråb. Der blev der jublet, når det lykkedes at vælte Trump ned fra murens top, og ifølge 24NYTs kilder blev der flere gange skreget ‘fuck Trump’ af helt, helt unge børn.”

(Screencaps: 24nyt.dk)



15. november 2016

Rune Selsing ref. Huntington-pointe: Hvis USA var grundlagt af spaniere, ville landet have lignet Mexico

Gårsdagens to Radio24syv-stikprøver gav fuldt hus. Først kunne man høre Lars Trier Mogensen i Det Røde Felt affærdige ‘Ernst’, der påpegede at Putin var bange for at Rusland qua landets lave fødselstal, vil forsvinde om 200 år. Over midnat gentog scenariet sig, da ‘Anita’ ringede ind til Nattevagten, og fortalte, at hun var bange for at gå visse steder i København. Studieværten Caroline Cogez sank en klump, og understregede så, at der er masser at være bange for, og hun ikke var bange for ballademagere, her i disse ‘Post-Trump, Post-Brexit’-tider. Demografi er tidens store tabu. Alt kan diskuteres, men som Je suis Jalving-debatten efterspillet påviste – ikke fremtidens Danmark.

Rune Selsing gengiver en central Huntington-pointe i Jyllands-Posten – Trump tilbyder amerikanerne noget at være stolte af igen.

“Det helt afgørende problem, som Trump adresserede i sin kampagne er, at middelklasseamerikanerens eksistensvilkår er truet. Ikke alene økonomisk – selvom det også er vigtigt – men først og fremmest, at den amerikanske nationale identitet er under opløsning. Men hvad er det for en identitet?

For godt ti år siden beskrev Samuel Huntington i bogen ‘Who Are We?’ USA som et multietnisk samfund med en national enhedskultur. Kernekulturen i USA er således monokulturel. Den er ikke et produkt af indvandrere, men derimod af britiske nybyggere. Og mens det er rigtigt, at forfatningspatriotismen er en vigtig del af kernekulturen, bygger USA på et fundament af britisk protestantisme – hvilket naturligvis også er afspejlet i forfatningen. Som Huntington polemisk men uafviseligt gør opmærksom på, er det en let kontrafaktisk øvelse at afgøre, hvordan USA ville have set ud, hvis landet i stedet for briter havde været bosat af spaniere eller af portugisere. For det ved vi jo godt – så ville USA have lignet henholdsvis Mexico eller Brasilien!

Men som vi også ved herhjemmefra, så er fremhævelsen af den slags etniske særpræg ilde set, og det er mere comme il faut med skåltaler om universelle værdier, kulturløse rettigheder og den slags. Og blandet andet af den grund er kernekulturen i USA nu truet af fornægtelsen af det særegne ophav og mere jordnært af en stor mexicansk indvandring, der risikerer at splitte landet op i to kulturer.

… Trump ikke bare anerkender problemet, han går skridtet videre, og foreslår en effektiv løsning, alle kan forstå, nemlig en mur langs grænsen til Mexico og udsmidning af de to millioner illegale immigranter, som ellers de facto har fået lov at blive.”



9. november 2016

Donald Trump, USA’s 45. præsident: En syngende lussing til medierne og virkelighedsfjerne globalister

Eksperterne havde fortalt mig, at valget ville være afgjort først på natten, men det lidt længere – til gengæld var resultatet værd at vente på. The Donald vandt de fleste svingstater, fik (formentligt) flere stemmer end Hillary Clinton, og er nu ‘president-elect’, USA’s kommende præsident. Meningsmålingerne tog fejl på et højere plan, nøjagtig som de gjorde ved folketingsvalget sidste år, og Brexit tidligere på året. Man kunne kalde det DF-effekten.

(Den samlende sejrstale kan ses på Youtube)

“I’ve just received a call from Secretary Clinton. She congratulated us. It’s about us. On our victory, and I congratulated her and her family on a very, very hard-fought campaign. …

Now it is time for America to bind the wounds of division, have to get together. To all Republicans and Democrats and independents across this nation, I say it is time for us to come together as one united people.” (Donald Trump, sejrstale)

Dagens Radio24syv-stikprøve bragte mig ind i en Rushys Roulette valgspeciel, hvor en ‘Gitte’ var i gang fortælle, at Trump var racist og en ny Hitler, hvad hun ikke rigtigt kunne argumentere for, da hun blev ked af at høre ham tale, og altid slukkede. Stine Bosse kunne så herefter berolige: Han er måske ikke racist, men han har ‘bakket de hvide op’, og ‘talt grim om folk der er sorte’. Virkelighedsfjerne globalister kan kalde det ‘racistisk’ og ‘fremmedfjendsk’ at bekæmpe illegal indvandring, men de taler i et ekkokammer uden folkelig opbakning.

Hverken Bruce Springsteen, Jon Bon Jovi eller Beyonce er gennemsnitlige amerikanere, og man kan, som en ven formulerer det, ikke vinde valget ved at håne potentielle vælgere. Den bedste analyse er som altid på skrift. Christian Skov skærer ind til benet – Derfor vandt Trump.

Clintons svaghed. Hun var en svag kandidat, moralsk korrumperet og med et blakket ry. Hun har ikke kunnet mønstre nok engagement til at holde fast på Obamas koalition af minoriteter. … De demografiske ændringer, som Demokraterne længe har sat deres lid til, har en bagside og det gælder både i USA og i Europa. Udviklingen, der af demografer kaldes ‘the browning of America’ og hvis motor først og fremmest er en de facto meget liberal indvandringspolitik, skubber traditionel arbejder-/middelklasse over på højrefløjen, fordi den truer deres identitet.

Dette har ført til, at særligt den hvide arbejderklasse begynder at opføre sig som det, progressive aldrig svigter en chance for at minde dem om, at de er, nemlig en minoritet. Med andre ord bevæger de sig mod at stemme en bloc og uheldigvis for Demokraterne har de arbejdet hårdt på at skubbe dem, deres tidligere kernevælgere fra sig. Den hvide arbejderklasse udgør stadig 35-40 procent af befolkningen og er den største vælgergruppe i landet – uanset de demografiske ændringer.

Venstrefløjens ideologiske fallit. USA’s venstrefløj har længe slået sig op på en aggressiv multikulturalisme og afvist mytologien om USA som en smeltedigel til fordel om idéen om landet som en salatskål. På samme vis har den kastet sig ud i en aggressiv kønsidentitetspolitik, hvor den har villet undergrave traditionelle (og om man vil naturlige) kønskategorier til fordel for en ustyrligt blomstrende kønspluralisme, som de fleste har vanskeligt ved at kapere. Venstrefløjens identitetspolitik har været et væsentligt udslag af og er fortsat en væsentlig komponent i dens ideologiske og kulturelle dominans, men den er også – for nu – årsagen til dens fald.”

Dagens udgave af P1 debat var på mange måder en opvisning i ’spinkontrol’. Når nu amerikanerne valgte Trump på trods af hans løgne (Vincent Hendricks), så havde det udelukkende materialistiske årsager. Det handlede om økonomi, og var et opgør med ‘Big Business’ – en forlængelse af ‘Occupy Wall Street-bevægelsen’ (Lars Trier Mogensen). Berlingskes Anna Libak var langt fra skiven, men tættest på.

“Man kan sige, at hvis man vil vende det 180 grader, så kan man godt udråbe Trumps sejr, som en sejr for demokratiet, i den forstand, at folk har som aldrig før – det de sociale medier som har muliggjort det, at føre en politisk debat og handle ved at gå hen og stemme. Det kan man godt kalde for en sejr for demokratiet. Vi ser det også i Danmark, hvor der er opstået en hel underskov af medier, som ligesom bygger på den antagelse, at der i de officielle medier er en konspiration, at man ikke vil fortælle sandheden. Det er sådan noget som 180 grader, det er Snaphanen, det er Uriasposten, og det samme ser vi jo i USA. … Lenin sagde, at det første man skal gøre hvis man vil lave en revolution, det er at erobre telegrafen. I dag har alle i kraft af de sociale medier, både en telegraf, og har fået mulighed for med ligesindede, at enes om hvor dum Hillary er.” (Anna Libak)

På POV International skriver Bjarke Larsen, at “Neoliberalismen døde i nat”. For et par uger siden kunne man på samme side læse, at Hillary ville vinde stort og at Trump i øvrigt var ‘ideologisk fascist’. Det blev neo-liberale republikanere også kaldt for får år siden. Det er et grundvilkår.

(Reaktioner på Ronald Reagans valgsejr, Ekstra Bladet, 1980)

“Studerende protesterer over Trump-sejr”, skriver TV2 Online i deres præsentation af en video, optaget i Californien. De kunne også have skrevet, at indvandrere demonstrerer med det mexicanske flag mod en folkevalgt præsident i det land de er gæster i. Salige Samuel P. Huntington beskrev dilemmaet fint i The Clash of Civilizations under overskriften ‘The News Era in World Politics’ (1996).

“On October 16, 194 in Los Angeles 70,000 people marched beneath ‘a sea of Mexican flags’ protesting Proposition 187, a referendum measure which would deny many state benefits to illegal immigrants and their children. Why are they ‘walking down the street with a Mexican flag and demanding that this country give them a free education’ observers asked. ‘They should be waving the American flag’. Two weeks later more protesters did march down the street carrying an American flag – upside down.” (s. 19f)

(Latinamerikanere demonstrerer mod folkevalgt præsident, Californien; Via TV2 Online)

Citater.

“Den første, og måske vigtigste, grund til Trump-sejr er ifølge Michael Moore fire stater i det industritunge Rustbælte: Michigan, Ohio, Pennsylvania og Wisconsin. Det er fire traditionelle blå stater, det vil sige stater vundet af demokraterne. Men Michael Moore tror, at Trump vil gå benhårdt efter de stater, der i høj grad består af mennesker i arbejderklassen.” (Michael Moore, 24. juli 2016)

“Nu søger New York Times svar på, hvordan Donald Trump kunne snyde så godt som hele den etablerede presse og alle de største meningsmålingsinstitutter. … Blandt andet hæfter avisen sig ved, at Donald Trump klarede sig langt bedre end tidligere republikanske præsidentkandidater hos hvide amerikanere med kort eller ingen uddannelse.” (TV2 Nyhederne, 9. november 2016)

“Outsiderens sejr kommer efter mange år, hvor en selvtilstrækkelig elite har trampet hen over den hvide arbejderklasse og middelklasse, som traditionelt har været de bærende elementer i det amerikanske samfund. … Det er ikke så underligt, at hårdtarbejdende amerikanere bliver vrede, når hele byer går ned, fordi industrien flytter til udlandet, når der er en enorm illegal indvandring med social dumping til følge, og der hersker en kvælende politisk korrekthed. Den cocktail førte til en eksplosion, akkurat som man så det ved Brexit.” (Erik Holstein, Altinget, 9. november 2016)

(Malik Obama, bror til Barack Obama, hylder Donald Trump; Foto: Twitter)



15. august 2016

Victor Davis Hanson: “the Left continues to cherish the vision of a borderless world as morally superior”

Inspireret af denne artikel, pointerede jeg i en Facebook-debat i går, at det der drev historien frem, ikke var økonomi som tidligere, men internationalisme/nationalisme, identitet. At der derfor ikke var videre forskel på en mand som Bonnichsen, Rohde-segmentet og Enhedslistens internationale socialister. En århusiansk lektor kommenterede mit (otte linjer lange) oprids med ordene: “Sikke meget sludder man kan skrive på kun fem linjer. Er du beruset?”, og kaldte det for en ‘konspiration’. Ham om det. Jeg sov som en baby i nat.

Et lidt tørt, men fremragende indlæg af historiker Victor Davis Hanson hos City Journal – Imagine There’s No Border.

“Borders are in the news as never before. … Driving the growing populist outrage in Europe and North America is the ongoing elite push for a borderless world. Among elites, borderlessness has taken its place among the politically correct positions of our age—and, as with other such ideas, it has shaped the language we use. The descriptive term ‘illegal alien’ has given way to the nebulous ‘unlawful immigrant.’ This, in turn, has given way to ‘undocumented immigrant,’ ‘immigrant,’ or the entirely neutral ‘migrant’—a noun that obscures whether the individual in question is entering or leaving. Such linguistic gymnastics are unfortunately necessary. Since an enforceable southern border no longer exists, there can be no immigration law to break in the first place.

Today’s open-borders agenda has its roots not only in economic factors—the need for low-wage workers who will do the work that native-born Americans or Europeans supposedly will not—but also in several decades of intellectual ferment, in which Western academics have created a trendy field of ‘borders discourse.’ What we might call post-borderism argues that boundaries even between distinct nations are mere artificial constructs, methods of marginalization designed by those in power, mostly to stigmatize and oppress the ‘other’—usually the poorer and less Western—who arbitrarily ended up on the wrong side of the divide. ‘Where borders are drawn, power is exercised,’ as one European scholar put it. This view assumes that where borders are not drawn, power is not exercised—as if a million Middle Eastern immigrants pouring into Germany do not wield considerable power by their sheer numbers and adroit manipulation of Western notions of victimization and grievance politics.

… Undaunted, the Left continues to cherish the vision of a borderless world as morally superior, a triumph over artificially imposed difference.
Yet the truth is that borders do not create difference—they reflect it. Elites’ continued attempts to erase borders are both futile and destructive.

… Few escape petty hypocrisy when preaching the universal gospel of borderlessness. Barack Obama has caricatured the building of a wall on the U.S. southern border as nonsensical, as if borders are discriminatory and walls never work. Obama, remember, declared in his 2008 speech in Berlin that he wasn’t just an American but also a ‘citizen of the world.’ Yet the Secret Service is currently adding five feet to the White House fence—presumably on the retrograde logic that what is inside the White House grounds is different from what is outside…

While elites can build walls or switch zip codes to insulate themselves, the consequences of their policies fall heavily on the nonelites who lack the money and influence to navigate around them. The contrast between the two groups—Peggy Noonan described them as the ‘protected’ and the ‘unprotected’—was dramatized in the presidential campaign of Jeb Bush. When the former Florida governor called illegal immigration from Mexico ‘an act of love,’ his candidacy was doomed. It seemed that Bush had the capital and influence to pick and choose how the consequences of his ideas fell upon himself and his family—in a way impossible for most of those living in the southwestern United States.

Facebook founder Mark Zuckerberg offers another case study. The multibillionaire advocates for a fluid southern border and lax immigration enforcement, but he has also stealthily spent $30 million to buy up four homes surrounding his Palo Alto estate. They form a sort of no-man’s-land defense outside his own Maginot Line fence, presumably designed against hoi polloi who might not share Zuckerberg’s taste or sense of privacy. Zuckerberg’s other estate in San Francisco is prompting neighbors’ complaints because his security team takes up all the best parking spaces. Walls and border security seem dear to the heart of the open-borders multibillionaire—when it’s his wall, his border security.

Academics may now caricature borders, but key to their posturing is either an ignorance of, or an unwillingness to address, why tens of millions of people choose to cross borders in the first place, leaving their homelands, language fluency, or capital—and at great personal risk. The answer is obvious, and it has little to do with natural resources or climate: migration, as it was in Rome during the fifth century AD, or as it was in the 1960s between mainland China and Hong Kong—and is now in the case of North and South Korea—has usually been a one-way street, from the non-West to the West or its Westernized manifestations.

Western rules that promote a greater likelihood of consensual government, personal freedom, religious tolerance, transparency, rationalism, an independent judiciary, free-market capitalism, and the protection of private property combine to offer the individual a level of prosperity, freedom, and personal security rarely enjoyed at home. As a result, most migrants make the necessary travel adjustments to go westward—especially given that Western civilization, uniquely so, has usually defined itself by culture, not race, and thus alone is willing to accept and integrate those of different races who wish to share its protocols. …

Even the most adamant ethnic chauvinists who want to erase the southern border assume that some sort of border is central to their own racial essence. The National Council of La Raza (‘the race’; Latin, radix) is the largest lobbying body for open borders with Mexico. Yet Mexico itself supports the idea of boundaries. Mexico City may harp about alleged racism in the United States directed at its immigrants, but nothing in U.S. immigration law compares with Mexico’s 1974 revision of its ‘General Law of Population’ and its emphasis on migrants not upsetting the racial makeup of Mexico—euphemistically expressed as preserving ‘the equilibrium of the national demographics.’ In sum, Mexican nationals implicitly argue that borders, which unfairly keep them out of the United States, are nonetheless essential to maintaining their own pure raza.

Mexico, in general, furiously opposes enforcing the U.S.–Mexican border and, in particular, the proposed Trump wall that would bar unauthorized entry into the U.S.—not on any theory of borders discourse but rather because Mexico enjoys fiscal advantages in exporting its citizens northward, whether in ensuring nearly $30 billion in remittances, creating a powerful lobby of expatriates in the U.S., or finding a safety valve for internal dissent. … When Latino youths disrupt a Donald Trump rally, they often wave Mexican flags or flash placards bearing slogans such as ‘Make America Mexico Again.’ But note the emotional paradox: in anger at possible deportation, undocumented aliens nonsensically wave the flag of the country that they most certainly do not wish to return to, while ignoring the flag of the nation in which they adamantly wish to remain.

Borders are to distinct countries what fences are to neighbors: means of demarcating that something on one side is different from what lies on the other side, a reflection of the singularity of one entity in comparison with another. Borders amplify the innate human desire to own and protect property and physical space, which is impossible to do unless it is seen—and can be so understood—as distinct and separate. Clearly delineated borders and their enforcement, either by walls and fences or by security patrols, won’t go away because they go to the heart of the human condition—what jurists from Rome to the Scottish Enlightenment called meum et tuum, mine and yours. Between friends, unfenced borders enhance friendship; among the unfriendly, when fortified, they help keep the peace.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper