8. april 2019

Mohamad: “Alverdens højrefløjens ekstremister står bag terrorangrebet… Det kan være indirekte…”

Hvis man skulle følge Mohamad logik, så ville man afskaffe det liberale demokrati, og som den naturligste ting i verden forbyde Koranen og alle religiøse tekster relateret til Islam. Christchurch er 18.167 km fra Århus, og jeg synes sådan set ikke jeg har et ansvar for tilfældige terroristers massedrab, heller ikke selvom de også mener at masseindvandringen er skadelig, og der finder en islamisering sted.

Mohamad skal nok klare sig godt til Politikens DM i debat 2019, men blandt logisk tænkende individer er han vejet, og fundet for let. Debatoplæg set hos EB.dk – Mohamad: Hvor kommer højrefløjens had fra?

“- Det er hårdt at tænke på det, der skete i New Zealand. …

– Det er så svært at tænke på, men så dukker det gode spørgsmål op om hvad angrebet skyldes, og hvilke årsager der får en mand til at begå den forfærdelige form for terror.

– Hvor kommer det her had fra…

– Lad mig lige være helt konkret: Alverdens højrefløjens ekstremister står bag terrorangrebet.

– Det kan være indirekte, for jeg mener ikke, at alle højrefløjens tilhængere går rundt med drøm om at slå alle muslimer ihjel, tværtimod. …

– De spreder myten om, at indvandringen er samfundsskadelig, og at den kun medfører en masse rædselsvækkende vold, at indvandringen ligger samfundet til last, at dens kultur og religion vil vælte Danmark og omdanne det til et islamiseret land.”



22. marts 2019

Grådkvalt sympati-sharia: Kvinde bærer tørklæde, så anti-islamisk terrorist ikke kan se forskel…

Vi lever i absurde tider, men når man hører at ‘kvinder i New zealand’ ifører sig sharia-kompatibel påklædning i respekt for terrorofre, så skal man huske på at de her kampagner kan skabes ud af intet på få sekunder, hvis blot medierne giver tanketomme apologeter taletid. Den gennemsnitlige New Zealandske kvinde går muligvis med hijab om 100 år, men gjorde ikke denne fredag, og nok heller ikke den førstkommende.

“I en kampagne startet på de sociale medier under hashtagget #headscarfforharmony bliver ikke-muslimske kvinder opfordret til at tage tørklæde på i sympati med ofrene i Christchurch.” (EB.dk, 22. marts 2019)

TV2 News dækkede historien, og bragte blandt andet et interview med grådkvalte Bell Sibly. Selvom hun ikke var muslim, så ville hun i lighed med Gökmen Tanis et al dø for Allah.

Bell Sibly, Christchurch: Why am I wearing a headscarf today? Well, my primary reason was that if anybody else turns up waving a gun, I want to stand between him and anybody he might be pointing it at. And I don’t want him to be able to tell the difference, because there is no difference.

(Collage: Bell Sibly, en af de sharia-sympatiserende aktivister)

‘Multikulturens postergirl’, nu med hijab.

(Politibetjent Michelle Evans, Christchurch, 21. marts 2019; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 19:40 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer

Holm: Moskéangreb var en del af et ‘politisk kontinuum’ – NB ‘mener omtrent det samme’ som Tarrant

Der er intet hyklerisk i at blive mere påvirket af terror, der rammer folk vi identificerer os med, end terror der rammer ‘de andre’. ‘Dem & Os’-tækning er et førpolitisk grundvilkår, og Verden bliver ikke et bedre sted, blot fordi velmenende debattører forsøger at tale et humanistisk verdensborgerskab frem. Når krisen kradser og konflikter tilspidses, så ved alle hvilken gruppe de tilhører.

Det Adam Holm skriver om højrefløjens manglende afstandtagen til Christchurch-massakren er usandt, og så er det i øvrigt useriøst at sammenligne muslimsk terror (Utrecht, mandag; Aleppo, tirsdag; Bahawalpur, onsdag; Kabul, torsdag) med enkeltstående modsatrettede angreb såsom Breivik (2011) og Tarrant (2019).

Kommentar af Adam Holm hos Altinget – Hvad terroristen i Christchurch har lært os

“Det er ikke muligt bare at affeje den australske terrorist som en galning, der gik bersærk. Isoleret set vil en mentalundersøgelse måske påvise, at manden slæber rundt på en psykisk diagnose eller to. Og han gik bersærk i den forstand, at han dræbte på må og få. Men han vidste, hvad han gjorde, ja, han filmede ugerningen, kommenterede undervejs og kom sågar med opfordringer til seerne om selv at komme ind i kampen.

I årevis har vi kunnet læse nationalt sindede kommentatorer, der påpeger, at terror er et logisk udspring af muslimernes angiveligt voldsforherligende religion. De islamistiske terrorister er faktisk loyale mod deres hellige bog, hvorimod de muslimer, flertallet, som giver udtryk for forfærdelse og tager afstand fra de blodige handlinger, i virkeligheden er på galt spor.

Sådan lyder den grove fordom. Men hov! Se blot; nu, hvor en ikkemuslim har massakreret muslimer, så er der, nøjagtigt som i tilfældet Breivik, tale om en mentalt forstyrret mand, som måske føler sig stærkt presset af indvandringen til hans land og nu bare ikke kan tage mere.

Volden forklares som en afvigers desperate og syge handling, ikke som del af et politisk og ideologisk kontinuum. Glem, at etablerede og fremadstormende politiske partier som Fidesz i Ungarn, Alternative für Deutschland, Nye Borgerlige og Lega i Italien mener omtrent det samme om indvandring og islam som gerningsmanden.

Der lyder rutinemæssige opfordringer fra selvsamme korps af islamkritikere, om at muslimer som minimum skal tage afstand fra terror udført i Koranens navn. Nu, hvor terroristen dræbte og lemlæstede muslimer, er der ingen af disse kommentatorer, ej heller politikere, som husker deres eget glimrende råd.”

(‘Mandagens Breivik’ blev Gökmen Tanis, der myrdede tre i en sporvogn i Utrecht, Holland, ; Foto: DS)



18. marts 2019

Tidl. talsmand for Imam Ali-moské til Pia K., Paludan mfl.: “Ønsker de angreb som de i Christchurch?”

Det kræver kun et enkelt menneske, og man kan i sagtens natur ikke udelukke, at noget lignende på sigt kunne finde sted i Danmark. Pro-muslimerne har problematiseret debatten siden 1990’erne, og hvor Norge og Sverige har haft en mere poleret debat, så har de til gengæld oplevet flere terrorangreb. Murtaza Al-Shawi er tidligere talsmand for Imam Ali-moskéen, og har selvfølgelig personlig interesse i at lukke debatten om tidens islamisering. Bemærk den ledsagende grafik hvor terrordrabene i New Zealand, blandt andet tørres af på de tre største partier, Nye Borgerlige, Trykkefrihedsselskabet, Memri og AIPAC (American Israel Public Affairs Committee).

Nogen samtidig med den omtalte opdatering, noterer samme, at Brenton Tarrant i sit manifest ‘hylder’ Trump som en helt. Tarrant nævner faktisk kun Trump en enkelt gang (s. 23). Han forklarer, at han støtter ham som symbol, men bestemt ikke som ‘policy maker and leader’: ‘Dear god no’. Enten så forstår Al-Shawi ikke at læse en simpel tekst, eller også, så får han sit verdensbillede fra de medier han postulerer er islamofobiske.

Sakset fra Facebook.

“Man må kalde en spade for en spade, uanset kritik.
Det er på tide at vi er kritiske med henblik på en konstruktiv og reel debat ifm hvor verden 🌏 generelt, og Danmark specifikt, er på vej hen med denne voksende uretfærdige behandling af muslimer alene på baggrund af deres religion og ikke på ligeværd med andre medmennesker!

Hvor vil racisme spredere som Pia K., Støjberg, M. Henriksen, Søren Espersen, Paludan… hen med deres beskidte kontinuerlige angreb mod danske muslimer? Ønsker de angreb som de i Christchurch?

(Murtaza Al-Shawi på Facebook, 15. marts 2019)

“Som danske muslimer oplever vi efterhånden, at retorikken er ved at nå Goebbel’ske højder, og den bliver ledt an af vores politikere. Den inspirerer til ondskab. Og ondskab kan inspirere til terror i samfundet.” (Det Islamiske Trossamfund, 15. marts 2019)

“Den retorik, der er i debatten, opildner til mere had. Og det giver mere energi til de folk, der har brug for et skub for at kunne udføre en modbydelig handling som den i New Zealand. Min frygt er, at sådan en terrorhandling også kan ende med at finde sted i Danmark. … Det vil ikke være fair at drage direkte paralleller. Men… (Murtaza Al-Shawi, tidligere talsmand for Imam Ali-moskéen til Berlingske, 16. marts 2019)



17. marts 2019

Brenton Tarrant var alene om massedrab: “Vi bliver nødt til at stoppe med at snakke om enlige ulve…”

Det er bizart at følge mediedækningen af Brenton Tarrants terrorangreb. TV2 havde fløjet Rasmus Tantholdt til New Zealand, og her kunne han forklare, at gerningsmanden i sit manifest erklærer sig som racist og højreekstremist. Når muslimer myrder med Koranens ord i hovedet, så trækker eksperterne kompleksitetskortet – det har absolut intet med Islam at gøre. Når en tilfældig hvid New Zealænder begår lignende handlinger, så forsimples alt.

Politikere vil gøre alt for at holde videoen væk fra offentligheden. Facebook skal droppe live-funktion, og selv manifestet er lidt forbudt. Læser man den i sin helhed, så ved man, at Tantholdt & Co. uden at snyde på vægten kunne have associeret Tarrant med andre begreber. ‘The Great Replacement’ kan læses her.

Et af de store problemer for tidens apologeter er det faktum, at islamiske jihadister ofte begår deres ugerninger med ligesindede. De er en del af en flok, og kan gemme sig blandt meningsfæller. Forældre bedyrer ofte deres uskyld, trods solid dokumentation for det modsatte. Det er en kæmpeforskel, der forstyrrer apologeternes narrativ.

Vi bliver nødt til at stoppe med at snakke om enlige ulve, og tossede mænd… terrorisme foregår ikke i et vakuum.” (Projektleder Christian Mogensen, 15. marts 2019)

Forskere er så småt begyndt at droppe ‘enlig ulv’-teorien. Den var i en periode ganske velegnet til at bortforklare Islams væsen, men er omvendt helt ubrugelig, når man vil tørre Tarrants udåd af på enhver form for demokratisk indvandringsmodstand.

(Århusiansk lektor til undertegnede på Facebook, 16. marts 2019)

“Australian police say the family of the suspect in the New Zealand mosque shootings is helping their investigation. … New South Wales state Police Commissioner Mick Fuller… says Tarrant’s family is from the northern New South Wales town of Grafton and contacted police after seeing media reports of the shootings that killed at least 49.” (Washington Post, 15. marts 2019)

“Politiet oplyser, at det fortsat kun er den formodede gerningsmand, 28-årige Brenton Tarrant, der er sigtet i terrorsagen. … Politiet havde anholdt tre øvrige personer, men det vurderes ikke, at de har haft nogen relation til terrorangrebet, oplyser New Zealands Politi.” (DR.dk, 16. marts 2019)


New Zealands premierminister Jacinda Ardern iført hijab: Skal være ’samlingspunkt for et helt folk’

Lørdag talte den New Zealandske premierminister Jacinda Ardern for muslimer på et flygtningecenter i Christchurch, og hun hyldes nu af medier verden over. På TV2 News skamroser retoriker Trine Nebel fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole politikeren for sin krisehåndtering, for som hun sagde: ‘Nationen har brug for samling’, hun skal navigere i idealer og værdier, og være’samlingspunkt for et helt folk’. Den lader vi stå et øjeblik.

(Premierminister Jacinda Ardern, Christchurch, 16. marts 2019; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 00:18 af Kim Møller — Direkte link56 kommentarer


16. marts 2019

MSM svælger i New Zealandsk terrorisme, og.. afetnificerer østafrikaner, sigtet for tre drab på Østerbro

“Det kunne ligesåvel have været i Danmark”, for “selvom Rasmus Paludan ikke er terrorist, så er han måske med til at tænde bålet til Danmarks næste terrorist”, lød det fra projektleder Christian Mogensen i gårsdagens Deadline på DR2, i en samtale med en mere end normal blank Niels Krause-Kjær.

Jeg var hjemme ved min kære mor, der insisterede på at se TV2 Nyhederne. Først et indslag om det New Zealandske terrorangreb, herefter et ukritisk indslag om pjækkende gymnasieelever kaldet ‘Klimastrejke’, så er kort indslag om drab på tre ældre danskere på Østerbro, et indslag om et rollespil produceret af Dansk Røde Kors, der skulle få unge til at sætte sig i flygtningens sted, og slutteligt et indslag om en DFI-støttet dokumentar om Vollsmose-barberen Qasim Ahmed.

Der var etnicitet på samtlige i de nævnte indslag, bortset fra et enkelt. Ja, korrekt – ikke på den 26-årige der er sigtet for drab på to kvinder på 81 og 83 år, samt en 80-årig mand. Der er jo snart valg, og danskerne skulle jo nødige få syndige tanker. Fra EB.dk – 26-årig sigtet for tre drab: To ofre blev kvalt.

“En 81-årig kvinde og en 80-årig mand er blevet kvalt, og politiet har sigtet en 26-årig mand for drab på de to ældre mennesker samt en 83-årig kvinde, der allerede er blevet kremeret .

Det er sket i et ejendomskompleks på Vangehusvej på ydre Østerbro fra 7. februar til 7. marts i år. Det fortæller vicepolitiinspektør Brian Belling fra Afdeling for Personfarlig Kriminalitet i Københavns Politi.

den 26-årige, der har østafrikansk oprindelse, men er dansk statsborger og har været i Danmark i mange år, er blevet sigtet for i alt tre drab.”

(Collage: Christian Mogensen, projektleder, Center for Digital Pædagogik; Se evt. Twitter)



15. marts 2019

28-årig højrefantast myrder 49 i moské-angreb: ‘Minorities are never treated well, do no become one’

Natten til fredag udførte 28-årige Brenton Tarrant et længe planlagt terrorangreb mod to moskeer i byen Christchurch, New Zealand. Motivet var had til muslimer, udfra et overordnet hævnmotiv, men ellers en form for ‘white suprematism’. I lighed med Anders Breivik har han offentliggjort et manifest, hvor han uddyber ideologien, og her inkluderer han blandt andet David Lanes berømte 14 ord: “We must secure the existence of our people and a future for white children.” Race-perspektivet uddybes, og kan oversættes som etno-nationalistisk.

Tarrant er imod befolkningsudskiftningen, foragter Macron, Merkel mfl., og fortæller i videoen, at han er imod Trump som ‘policy maker og leder’. Overbefolkningen er for ham at se et problem i sig selv. Han understreger race-perspektivet, og benævner sig selv ‘eco-fascist’, og associerer i øvrigt sin ideologi med begrebet ‘green nationalism’. Han fortæller at han blev vækket politisk for to år siden under rejser i Europa, og tidligere har været kommunist, anarkist og ‘libertarian’, men nu helt har opgivet kapitalismen Han har kun foragt for konservatisme, og en stor del af manifestet er et opgør med globalisme. Fjenden er kun sekundært muslimerne.

(Brenton Tarrant, under en rejse i Pakistan, 2018)

Oprids set hos EB.dk – Advarer mod video: Sendte 17 minutter live fra massakre

“Optagelserne fra angrebet begynder med, at Brenton Tarrant kører mod Al Noor-moskéen på Deans Avenue. Passagersædet på hans beige stationcar er fyldt op med våben, ammunition og benzindunke. På hovedet bærer han en hjelm med et monteret videokamera, mens han går ind i moskéen via hoveddøren og åbner ild.

Brenton Tarrant opholder sig efterfølgende i moskéen i tre minutter, inden han vender tilbage til sin bil for at hente mere ammunition. Derefter går han ind i moskéen igen, hvor han atter begynder at skyde omkring sig.

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at der er 49 dræbte ved angrebet på to moskéer i byen Christchurch natten til fredag dansk tid.”

Den otte minutter lange video er for betændt at smide online i denne tid, men herunder en række screencaps.

“There wasn’t even time to aim. There were so many targets.” (Brenton Terrant)

Det 74 sider lange manifest er mindre rodet end Breiviks ditto, mere helstøbt, men ofte selvmodsigende.

(Manifestet: The Great Replacement, Brenton Tarrant, 2019)

“Just a ordinary White man, 28 years old. Born in Australia to a working class,low income family. … I worked for a short time before making some money investing in Bitconnect, then used the money from the investment to travel. More recently I have been working part time as a kebab removalist. I am just a regular White man, from a regular family. Who decided to take a stand to ensure a future for my people.” (s. 5)

“The best time to attack was yesterday, the next best time is today.” (s. 10)

“… Spyro the dragon 3 taught me ethno-nationalism. Fortnite trained me to be a killer and to floss on the corpses of my enemies.” (s. 17)

“No, when I was young I was a communist, then an anarchist and finally a libertarian before coming to be an eco-fascist.” (s. 17)

“To Conservatives Ask yourself, truly, what has modern conservatism managed to conserve? … Not a thing has been conserved other than corporate profits and the theever increasing wealth of the 1% that exploit the people for their own benefit. Conservatism is dead. Thank god. Now let us bury it and move on to something of worth.” (s. 24f)

“Kill Angela Merkel, Kill Erdogan, kill Sadiq Khan” (s. 39)

“Both illegal and legal drug dealers are our racial enemies, ruining the health, wealth, family structure, culture and future of our people. … Find where they are in your cities, plan your attack, destroy them. Protect your people and protect your children. Be the Antidote to their poison. Kill your local drug dealer” (s. 49)

“In every country, on every continent, those that are in the minority are oppressed. If you become a social, political or ethnic minority it will always lead to your oppression. … Finally there are those that find themselves in the ethnic or racial minority and find their very own genes being bred out of existence through miscegenation and differing racial birth rates. The same people will find themselves gradually less and less represented both politically and culturally, becoming essentially foreigners in their own lands. Minorities are never treated well, do no become one (s. 52)

“A political candidate that keeps the status quo or only seeks to introduce minimal change, even when the minimal change is in support of our cause, is ultimately useless or even damaging. Revolutionary change is needed and above all necessary. It is far better to encourage radical,violent change regardless of its origins. As only in times of radical change and social discomfort can great and terrific change occur.” (s. 66)

“Make no mistake, the major impetus for the mass importation of nonEuropeans into Europe is the call and want for cheap labour. Nothing drives the invasion more and nothing needs to be defeated more than the greed that demands cheap labour.” (s. 68)

“I cannot guarantee my success. All I know is the certainty of my will and the necessity of my cause. Live or die, know I did it all for you; my friends, my family, my people, my culture, my RACE. Goodbye, god bless you all and I will see you in Valhalla. Europa rises” (s. 73, slutord)



17. november 2005

DR Udefra (8/11-05) – Den sårbare sundhed

DR Udefra havde i sidste uge overskriften Den sårbare sundhed, hvad også var titlen på den første af to dokumentarudsendelser af Hans Kragh-Jacobsen der blev vist. Den officielle programomtale:

“Den offentlige sektor i New Zealand har gennemgået en radikal privatisering, der har vendt op og ned på landets velfærdssystem. Men da sundhedsvæsenet var ved at bryde sammen, måtte regeringen slå bak og søge at redde resterne.”

Begge film havde det New Zealandske sundhedsvæsen som emne, mere præcist privatiseringerne som blev gennemført i 1990’erne – hvad ifølge Hans Kragh-Jacobsen havde bragt landet på randen af kaos.

I Den sårbare sundhed kunne man høre en række privatpersoner, sundhedsarbejdere mfl. fortælle om hvor slemt det nu stod til i forhold til tidligere. Af en dokumentarudsendelse at være var det hele usædvanlig tyndt. Ingen egentlig dokumentation, blot en række bastante oneliners fra personer der alle havde personlig interesse i problematikken, og tilfældigvis delte venstrefløjens syn på privatiseringer.

Her en brovtende mand – selvforklarende.

Her en fagforeningsrepræsentant – selvforklarende.

Flere gange kunne man høre Anne og Ove Kjær, et dansk ægtepar der var emigrede til New Zealand fortælle om hvor galt det stod til. Anne havde, før de samme startede pensionatet Totaranui arbejdet et par måneder på et plejehjem. Hun var således ekspert udi det New Zealandske sundhedsvæsen, og kunne blandt andet fortælle at…

“Så måtte de få pandekager, for der skulle jo være råd til aktionærerne”

Næsten henkastet – den obligatoriske racisme-antydning. Ofrene var vistnok maui’ere.

Fortalere for privatiseringer fik naturligvis ikke taletid, og efter en sekvens med rundvisning i et nybygget moderne (og rent) privathospital, så var der tid til den gamle ræverøde traver om de fæle kapitalister der kurerede folk udenom ventelister…

Nu skulle man jo ikke tro det kunne blive værre, men aftenens anden dokumentar New Zealand eksperimentet, var faktisk endnu værre. Den var producet af Jensen & Kompagni (P1’s Lasse Jensen) for SID i 2002, og det siger sig selv at det så næppe kunne blive en neutral gennemgang af fordele og ulemper ved privatiseringer. Jeg kunne godt fylde en postering med grimme gloser, men lad mig citere HKs foromtale ved Mogens Weile:

“”New Zealand eksperimentet” er en film om markedskræfternes frie spil., og den pris lønmodtagerne betaler for spillet. Det er også en historie som fortæller os, hvor galt det kan gå os i Danmark, hvis Fogh Rasmussen og den borgerlige regering fortsat kan gennemføre deres politik… Filmen vi skal se er af Hans Kragh Jacobsen, produceret af Jensen og Kompagni for SID i 2002. Formålet er, at advare os om at der ikke må ske den samme udvikling i Danmark. at Anders Fogh omdanner Danmark til en minimalstat.

Moore vandt i Cannes – Kragh-Jacobsen vandt en pris i TV-byen med følgende argumentation:

“Det kan koste tid, masser af tid, knofedt og sved at bygge noget stort og værdifuldt op. Generationer kan slide for sagen, men må med mismod konstatere, at det, der kan være så svært at bygge op, kun alt for let kan rives ned af en ucharmerende og ulykkelig blanding af grådighed, uforstand, kortsynet og snæver horisont samt den ulykkelige trang til et misforstået ideologisk korstog. Dette forhold informeres der præcist om i et velproduceret program med mening og mod”

Den officiel omtale indikerer at venstrefløjens begejstring ikke er tilfældig:

“Historien om et land, der blev offer for skiftende regeringers nyliberalistiske eksperimenter med velfærdstaten.”

Jeg fik ikke saksede caps fra New Zealand-eksperimentet, men sprogbruget var i forhold til Den sårbare sundhed strammet endnu en tak. Der blev talt om Labours “onde finanspolitik”, om “overklassen”, om den stygge “borgerlige regering”, og dokumentaren var tydeligvis led i en veltilrettelagt kampagne, ikke bare imod privatiseringer som de fandt sted på New Zealand i 1990’erne under Roger Douglas, men generelt imod kapitalismen som ide. Fagforeningerne var derimod en absolut nødvendighed for at sikre arbejderne på gulvet mod udbytning. Lyder det anakronisk – sådan opfattede jeg det også.

Hvis filmen skulle fortælle om farene ved en Fogh-regering, så skød den en anelse over målet. Der blev fortalt om arbejdere der knoklede 16 timer om dagen, men alligevel ikke havde penge til deres børns skoleuniform, uddannelse eller almindelig lægehjælp. New Zealand var på blot ti-15 år blevet et land med udbredt fattigdom, depression, selvmordslystne arbejdsløse – og arbejdere der omkom ved dødsulykker i industrien.

To ensidige film der kun kan betragtes som værende deciderede partsindlæg, og skal der siges noget godt må det være at der ikke blev tid til debat efterfølgende. Det ville have været stygt at høre Tyge Petersen og en fagforenings-SF’er tale verden tilbage til tiden før Murens fald, alt baseret på en ‘veldokumenteret undersøgelse’ af Hans Kragh-Jacobsen… host.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper