6. april 2014

Lilyhammer (2012): Giovanni Henriksen giver islamist lynkursus i assimilation – “Hey, towelhead”

Forleden omtalte Katrine Winkel Holm den norsk-amerikanske Netflix-serie Lilyhammer, og selvom den er lidt langsom, kan den kun anbefales.

“Serien lader os se det moderne Norge gennem en amerikansk mafiaboss’ øjne. Giovanni, som han hedder, er en ægte italiensk macho-mand, der af uransagelige grunde har valgt Lillehammer som skjulested for de fjender, der forfølger ham.

Der i denne sne-idyl stifter han bekendtskab med den ene duknakkede norske mand efter den anden:

Både den granvoksne mand, der lader sig tyrannisere af de unge teenagebøller i toget, og de hærdebrede, stovte nordmænd, der ikke får lov at skyde den ulv, der angriber fårene på deres ejendom, men må finde sig i at blive irettesat af den, selvfølgelig, kvindelige politibetjent. …

Det er også Giovanni, der på en hårrejsende håndfast måde får lært den langskæggede muslimske indvandrer, at han skal give den kvindelige integrationslærer hånden.

Og endelig opdrager Giovanni sin papsøn til at være stolt over at være nordmand i stedet for at skamme sig over norskheden.”

Fra 1. sæson, 2. afsnit. hvor Giovanni Henriksen giver Yusuf et lynkursus i assimilation for begyndere.

Sigrid Haugli, norsklærer: Så fortsætter vi med hilsener på norsk. Hej, jeg hedder Sigrid. Jeg kommer fra Lillehammer.

Yusuf, islamist: (mumler noget på arabisk)

Sigrid Haugli: Hvad siger han?

Yusufs søster: Min bror siger, at det er haram at tage en kvindes hånd.

[... Giovanni konfronterer Yusuf på herretoilettet ...]

Giovanni Henriksen: Du, kludehoved? (Hey, towelhead)

Yusuf: Hvad?

Giovanni Henriksen: Hør. Måske pakker I damer ind som rene mumier i Taliban-land. Men her behandler vi trunterne med respekt.

Yusuf: Giv slip på mig.

Giovanni Henriksen: Du hører ikke efter. Når chancen byder sig igen, så trykker du den lærinde i hånden, og holder din fede kæft, er du med? Få mig ikke op at køre over denne lille misforståelse. Godt skrub så ud.

Yusuf: Jeg hedder Yusuf.

Oploadet Kl. 00:43 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


26. marts 2014

Jens Stoltenberg: Inspireret af Che Guevara og Fidel Castro – kommende generalsekretær for NATO

I Thor Viksveens biografi fra 2011 fremgår det klart, at Jens Stoltenberg, som voksen politiker var en af de mere fornuftige socialdemokrater i NATO-spørgsmål. Det er nu alligevel tankevækkende, at NATO’s kommende generalsekretær, som ung var inspireret af Che Guevara og Fidel Castro. Fra Aftenposten – Fra NATO-motstander som ung til NATO-topp i dag.

“Da Jens Stoltenberg var påtroppende AUF-leder i 1985, ble han intervjuet i Aftenposten. Ironisk nok handlet intervjuet om Norges tilknytning til NATO.

- Du er ingen utpreget NATO-tilhenger? spør journalisten.

- Nei, det stemmer. AUFs mål er å nedbygge blokkene og norsk utmeldelse av alliansen, svarer Stoltenberg, før han viser en mer forsonlig holdning:

- Men vi erkjenner samtidig at Norge sannsynligvis vil være medlem av NATO de nærmeste år. Derfor vil vi også stille krav til hvordan Norge skal opptre som alliansemedlem. Vi må kjempe for atomfrie soner og frys av atomvåpenarsenalene, sa Stoltenberg.”

(Jens Stoltenberg t/venstre, som medlem af Arbeidernes Ungdomsfylking, 1974)

Mere om Stoltenbergs fortid i en ældre artikel på TV2.no – Lille Jens Stoltenberg ville starte revolusjon på Haiti.

“De første årene på skolen var vanskelig for Jens. Mens klassekameratene lærte seg å lese og skrive, hang han langt etter. Foreldrene Karin og Thorvald var bekymret. Plutselig, tre år etter de andre i klassen, løsnet det for ham. Søsteren Camilla sier han gikk fra å slite med å lese en overskrift i avisen til plutselig å lese ’900 dager’, en bok om beleiringen av Leningrad under andre verdenskrig. … Etter å ha lest seg opp på Leningrad gikk han rett over på å lese en bok om revolusjonen på Cuba. Denne boken ga 11 år gamle Jens revolusjonære tanker.

– Han sa at han vurderte om han burde gjøre revolusjon på Haiti, for der var det så vanskelig. Og der var det ingen som hadde gått inn for å løse problemene. Han var nok fascinert over at Che Guevara og Fidel Castro hadde prøvd å gjøre noe med fattigdommen og urettferdigheten på Cuba, forteller Camilla.

Det var på denne tiden Jens Stoltenberg ble opptatt av å gjøre verden til et bedre sted, hvor han utviklet et sterkt ønske om å jobbe for rettferdighet. Men de revolusjonære tendensene forsvant fort.

– Han var aldri særlig begeistret for vold. Da det gikk opp for ham at det innebar vold, så tror jeg den romansen tok slutt, forteller hun.”

Oploadet Kl. 06:43 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
Arkiveret under:


10. marts 2014

Oslo: Mor torturerede 1,5-årig datter til døde – skulle vise respekt, måtte ikke blive som ‘norske jenter’

Historien er tragisk på flere planer, men fortæller faktisk en hel del om Islam. Generation efter generation reproducerer et forkvaklet kvindesyn. Fra norske Aftenposten – Ville lære datteren respekt.

“Det er en nærmest utrolig beretning vi hører her i sal 250 i Oslo tinghus. Mor (28) er tiltalt for å ha drept sin halvannet år gamle datter ved å senke hodet hennes ned i en bøtte med vann. Forut for dette ble jentungen grovt mishandlet i flere måneder.

Moren erkjenner å ha slått henne med flat hånd. Hun dusjet jenta i kaldt vann, satte tape over munnen hennes når hun gråt. Tvang henne til å spise chilipulver. Nektet henne å sove når hun ville det. Hun måtte stå i skammekroken i flere timer, med bena bundet med morens hijab. Tvang henne til å sove på gulvet. Holdt hodet hennes under rennende, kaldt vann. Dyppet henne i en bøtte med vann – med hodet først.

Dette skal ha skjedd etter instrukser på direkten fra morens pakistanske venn (35) i London. Han fulgte med via Skype og MSN. … Ifølge morens forklaring var begrunnelsen for behandlingen at den lille jenta måtte lære seg respekt for de voksne. Hvis ikke kunne hun ende opp som norske jenter, som nærmest ber om å bli voldtatt.

Den tiltalte barnemoren er født og oppvokst i Oslo. Faren hennes er av pakistansk opprinnelse, moren hennes etnisk norsk. Hun vokste opp med far og tre søsken. Mor forlot familien da barna var små. … Voldtatt første gang som 14-åring. Senere ble hun flere ganger utsatt for gruppevoldtekt av gutter i det pakistanske miljøet.

19 år gammel ble hun gift med sin fetter og flyttet til Pakistan.”

(“Children see, children do” inkl. lidt antiracisme; Youtube)

Oploadet Kl. 23:49 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


1. marts 2014

Bande af ‘ulik etnisk oprinnelse, også norsk’ var i virkeligheden: Abid, Azim, Hadi, Mohammad, Shahzor…

Det er sjældent sandheden kommer frem i sådane sager. Document har set nærmere på en større sag fra Oslo – Ran som hatkriminalitet?

“En gutt på ni år ble slengt i bak­ken av 18-åring som ville ha mobil­te­le­fo­nen hans og truet med å bli drept der­som han vars­let poli­tiet. Tolv år gamle jen­ter ble truet med juling hvis de ikke over­le­verte telefonene.

Da 20 ung­dom­mer ble sik­tet for en bølge av barne­ran i fjor vår var flere medier nøye med å under­streke at dette slett ikke bare var gut­ter med inn­vand­rer­bak­grunn.

Aftenposten: De er i alders­grup­pen 15–19 år og av ulik etnisk opp­rin­nelse, også norsk. …

Ulik etnisk opp­rin­nelse. Hva kan det være? Sånn cirka 50/50 inn­vand­rere og nord­menn? Her for­nav­nene på de 19 som stod tiltalt:

Abid, Mohammad, Hadi, She­roz, Waqas, Anass, Nahom, Tommy, Diman, Parosh, Azim, Mohammad, Hakar, Daniel, Rustam, Pri­yan, Aria, Mag­nus, Shahzor.

Føl­gende fire ble fri­fun­net: Aria, Mag­nus, Daniel og en av Mohammad’ene. Tommy ble dømt for ett ran.

Da står vi igjen med 15 dømte, hvorav 14 har navn som ikke var van­lige i Norge for en gene­ra­sjon siden. Dette er altså ranere av ‘ulik etnisk opp­rin­nelse, også norsk’. Det er verdt å notere seg at ingen av MSM-mediene har skre­vet eller sagt ett eneste ord om etni­si­tet i sin omtale av dom­men. Bil­dene på Dags­revyen og TV2-nyhetene viste til­fel­dig­vis(?) ute­luk­kende lys hud.

Noen timer etter at dom er avsagt arran­ge­res det ‘Demon­stra­sjon mot rasisme og hat­kri­mi­na­li­tet’ noen stein­kast fra ting­hu­set. Anti­ra­sis­tisk sen­ter er blant arrangørene: Ingen skal utset­tes for vold, trus­ler eller sji­kane på grunn av sin hud­farge, sek­su­elle ori­en­te­ring, reli­giøse tro, kjønn eller funk­sjons­hem­ming. Tors­dag 27. februar klok­ken 17.00 sam­les vi på Jern­bane­tor­get i Oslo for å mar­kere at det er på tide med et kraft­tak mot hatkriminalitet.”

Oploadet Kl. 14:35 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


12. februar 2014

Tom Carstensen (P1): Medierne ignorerede Breiviks brev – DR Dokumentar hængte counterjihadister ud…

Sober gennemgang af Breivik-brevets modtagelse af Tom Carstensen i et indslag i mandagens udgave af Orientering på P1. Han er London-korrespondent, og slipper således for at sidde alene i DR-byens kantine. Kan høres her: Brev fra Breivik med nye afsløringer.

(Se evt. tidligere poster om brevet: I & II og tendensiøse dokumentarer: NRK & DR)

Tom Carstensen, P1: English Defence League, Stop Islamiseringen af Danmark, og Jihadwatch. Alle tre bevægelser er dele af den såkaldte counterjihadbevægelse. Grupper der bekæmper Islams indflydelse i Vesten, fordi de mener den er farlig for vestlig kultur og levevis. Disse grupper og personerne bag blev flittigt nævnt i massemorderen og terroristen Anders Breiviks manifest, som kom frem efter han udførte sine angreb i Oslo og Utøya. Det blev i mange vestlige medier udlagt som om, at Breivik støttede disse grupper, omend han i sit manifest blandt andet skrev, at at English Defence League ikke var stærke nok i deres meninger. Men han roste også nogle ting de lavede, brugte samme retorik som dem, nævnt dem så tit, så det i mange medier blev sat lighedstegn mellem Breivik og grupperne.

[Speak fra DR Dokumentaren 'Et ekstremt netværk']

Tom Carstensen: Blandt andet i DR Dokumentaren Et ekstremt netværk, der handler om det netværk af Stop Islamiseringen af Danmark og andre counterjihadbevægelser har på tværs af landegrænser.

[Mere speak fra omtalte udsendelse]

Tom Carstensen: I starten af programmet gengives den kobling, som norsk politi var hurtigt ude med, at der var forbindelse mellem Breivik og disse counterjihadgrupper. Og den forbindelse var 100 procent tilsigtet fra Breiviks side. Han ønskede at angrebet blev sat i forbindelse med disse grupper. Hvorfor? Fordi han ønskede at skade dem. Det har Breivik fornyligt skrevet i et brev han har sendt til en lang række medier. For ham handlede det om at beskytte det han kaldte etnonationalister og fremprovokere en mediekampagne imod counterjihadbevægelsen, som han ser som antinationalister, fordi de er internationale.

I alt 30 medier fik brevet fra Breivik – ingen af dem har skrevet om Breiviks indrømmelse udover EXPO, det venstreradikale svenske tidsskrift. Breivik sendte blandt andet brevet til Wall Street Journal, Die Welt og Ekstra Bladet. Alle tre skrev, at de havde modtaget brevet, og at Breivik brokkede sig over tortur, men ingen af dem nævnte at han skrev, at han altså også med vilje havde fået pressen til at gå efter counterjihadbevægelsen. Kun blogs og uafhængige nyhedssites med stærke politiske holdninger har skrevet om brevet. Det er steder som Jihadwatch der er drevet af Robert Spencer, og er en del af counterjihadbevægelsen. Det er Gates of Vienna, der er en blog der også tilhører det antiislamiske politiske miljø. …

I brevet står der altså også, at hans dengang støtte til counterjihadbevægelsen var fusk, og at hans virkelige ideologiske holdninger lå i etnonationalismen. At han omfavnede counterjihadbevægelsen for at fjerne fokus fra sine virkelige allierede…

Robert Spencer driver hjemmesiden Jihadwatch, og arbejder tæt sammen med en anden blogger Pamela Geller. De to har støttet English Defence League og er meget direkte i deres kritik af Islam. Spencer blev i en del medier direkte beskyldt for at have inspireret Breivik til sin handling. Nu langer Spencer kraftigt ud efter medierne. Til hjemmesiden Frontpage Mag, der også er meget politisk, siger han: ‘Da Breiviks manifest kom ud, var jeg på NBC for første gang i ti år. Jeg var på forsiden af New York Times, jeg var på BBC og hundrede andre steder. Alle steder blev jeg beskyldt for mordene. Men nu hvor Breivik siger at han er nazist, og ikke influeret af counterjihadbevægelsen, men derimod forsøgte at ødelægge den, hvor er så alle medierne?’, spørger Spencer retorisk. Med henvisning til at selvsamme medier intet har gjort ved den del af historien.

Også den norske antijihadistiske blogger Fjordman, der blev ret kendte efter Breiviks angreb, ja, det var faktisk historier om at han var Breivik, der dog viste sig at være forkerte, er ude med riven. Specielt New York Times der hængte Fjordman ud på forsiden, er han godt og grundigt træt af.

… Også den danske Stop Islamiseringen af Danmark krævet en undskyldning… En lang række medier satte en forbindelse mellem Breivik og bevægelserne, altså herunder også DR. …. Nu har Breivik gjort det klart, at han ikke bryder sig om Anders Gravers og de andre counterjihadgrupper…

Oploadet Kl. 15:01 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


16. januar 2014

Anders Breivik sprang lige ud som ‘etnonationalist’: Terror skulle ødelægge counterjihad-bevægelsen…

I sidste uge kunne EXPO Idag fortælle, at Anders Breivik har sendt internationale medier et brev, hvori han springer ud som fascist, og sågar postulerer at hensigten med terrorangrebene var at ødelægge counterjihad-bevægelsens omdømme. Vi har at gøre med en mand der mener kold kaffe er at betragtet som tortur, og herfra betragtet virker det som belejlig efterrationalisering. Breivik har måtte søge nye fæller, da han opdagede, at mord kun gjorde ham til helt hos nogle få ekstreme nationalister.

Kort referat sakset fra venstreradikale EXPO, der selvfølgelig ikke bruger Breiviks nye virkelighed til at rense multikulturens kritikere – Breivik vill deportera ‘illojala judar’.

“Terroristen Anders Behring Breivik har skickat ett brev till internationella medier. I brevet beskriver han sig som en kämpe för den ‘nordiska rasens överlevnad’ och kräver ett territorium för vita i Norge. …

I brevet har Anders Behring Breivik till viss del ändrat retorik från den han förde i sitt så kallade manifest. Han menar att han i manifestet förde en ‘counterjihadistisk’ retorik för att skydda ‘etnonationalister’ och istället sätta igång ett mediedrev mot antinationalistiska counterjihad-anhängare. Han kallar denna strategi för ‘dubbelpsykologi’.

Anders Behring Breivik hävdar att han strävar efter ett ‘rent nordiskt ideal’. Han menar att den ‘nordiska rasen’ håller på att utrotas och vill se att det bildas ett nazistparti i Norge likt Svenskarnas parti. …

‘Vi förlorade det europeiska inbördeskriget (andra världskriget)’, skriver Brevik….

Breivik identifierar även sig själv som en del i ‘Västeuropas fascistiska rörelse’.Breivik skriver dessutom att hans kärlek till Israel endast består i dess framtida funktion som en plats att deportera ‘illojala judar’.

Snaphanen var først med historien (I, II, III). Tjek også Robert Spencers kommentar hos Frontpage Mag.

Oploadet Kl. 16:06 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


8. januar 2014

Nordiskt Forum 2014: Det Liberale Venstre og venstreradikale feminister mod neo-liberalisme

Det har længe generet venstreorienterede feminister, at der findes borgerlige feminister, der ikke ser klassekampen som en integreret del af kvindekampen. Venstrefløjen har sat sig tungt på plus-ordene, og kommer nemt til at hoppe i takt med venstreradikale der med ord som ‘anti-racisme’ og ‘ligeværd’ vil smadre alt i revolutionens navn. Fra Folkets avis – Venstre støtter radikalfeministisk stormøde i Sverige.

“Partiet Venstre, der kalder sig liberalt, står på listen over støtter af en kvindekonference, hvor optakten blandt andet har budt på opfordringer til at lemlæste mænd, forbyde reklamer og indføre svenske tilstande i Danmark. Konferencen – med det neutral klingende navn Nordiskt Forum – finder sted i Sverige til sommer. …

Arrangørerne bag kvindekonferrencen i Malmø tæller blandt andre den svært feministiske Sveriges Kvinnolobby, der som optakt til den store konference har kørt en kampagne med forskellige slagord.

Alle slagordene begynder med ‘dags för’ som løst kan oversættes ‘tid til at’. Den feministiske kreativitet har været stor, det er blandt andet blevet til dags för klippa kuken – altså ‘tid til at skære pikken af’.

Denne opfordringer er delt på facebook og twitter og tagget med #nf2014, det officielle tag for den kvindekonference som altså det danske parti Venstre er med til at bakke op om. På trods af navnet er Nordiskt Forum et sammenrand af stærkt ideologiske feminister. …

Konferencen Nordiskt Forum, som løber af stablen i Malmø den 12.-15. juni, har en lang række talere på programmet. Langt de fleste svenskere, og langt, langt de fleste kvinder og langt, langt, langt de fleste – hvis ikke alle – feminister med en venstreorienteret tilgang til verden. …

Under konferencen skal der blandt andet fremføres en kritik mod det såkaldte ‘neoliberale system’, altså en kritik af liberalismen. Der vil også være masser af angreb på det frie marked, og tale til fordel for kønskvoter, forbud mod reklamer og andre iliberale tiltag.

Hvad Venstre har af interesse i at understøtte, denne anti-liberale, ja nærmest socialistiske, dagsorden på konferencen, vil vi gerne have svar på.
Hidtil har vi ikke kunnet få svar, hverken gennem Venstres sekretariet eller fra ligestillingsordfører Fatma Øktem…”

(Nordiskt Forum 2014, Det Liberale Venstre og venstreradikale feminister mod neo-liberalisme)

Oploadet Kl. 14:30 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


21. december 2013

Socialantropolog Hogne Øian om Documents ‘dehumaniserende insinuerende argumentationsform’

I kølvandet på udgivelsen af Documents trykte jubilæumsnummer, er de norske medier fyldt med ‘kritiske’ debatindlæg fra anti-anti-jihadister på det multikulturelle overdrev. For et par dage siden var det Stian Bromark i Dagsavisen, men værst er nu socialantropolog Hogne Øian, hvis kritik af Document til forveksling ligner diverse debattørers anklage mod Uriasposten.

Der er som udgangspunkt ingen grund til at tage socialantropologer seriøst. De kritiserer formen, men som det fremgå af nedenciterede indlæg, så vil de aldrig kunne acceptere kritik der tager udgangspunkt i virkeligheden. Bliver faktiske hændelser fortolket, er det konspiratoriske generaliseringer, og hvis faktiske hændelser leveres tørt ukommenteret, så er det en dehumaniserendde og insinuerende argumentationsform.

Fra Aftenposten – Rasistiske argumenter i krokene.

“Når det aller meste som skrives på document.no handler om migrasjon og flerkultur som noe truende, har vi allerede en profil som er mer enn tydelig nok. … Det er også grunn til å framheve at document.no bærer preg av en påtakelig vegring mot å berøre visse temaer på en direkte måte, noe som blant annet tydeliggjøres gjennom en utstrakt bruk av insinuerende argumentasjonsformer.

For å illustrere det siste med ett av flere mulige eksempler: For en tid tilbake ble det referert fra en notis i en italiensk avis om en mann av marokkansk opprinnelse som skal ha drepte sine egne barn. Angivelig ville han straffe sin kone fordi hun skal ha nektet å dekke seg til. Så lenge det refereres lakonisk og ukommentert, får vi ikke vite noe konkret om hva man ville formidle med dette. Document.no er ingen nyhetsavis, og det er langt fra åpenbart at hensikten var avgrenset til et trivielt ønske om å berette om en tragisk hendelse. Vi må heller forstå det slik at det vises til noe leserne bør være innforståtte med, og at man dermed vil fortelle noe om islam og muslimer i sin alminnelighet.

Slike dehumaniserende insinuasjoner er dessverre typisk for document.no, og retter seg ikke bare mot muslimer. For eksempel karakteriseres lovbrytere regelmessig ved deres hudfarge (‘mørkhudede’) og ingenting annet. …

Document.no må gjerne være obligatorisk lesning, slik Stærk anbefaler. Om ikke annet vil man bli kjent med hvordan dette nettstedet bruker en selvkonstruert ‘dissident’ -rolle som legitimering av dehumaniserende framstillinger av innvandrere, samtidig som rasistiske argumenter mot innvandring slippes inn i krokene.”

Oploadet Kl. 17:19 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Arkiveret under:


17. december 2013

Historien om Max Manus (i film fra 2008): “My country was stolen from me, Sir… and I want it back.”

Historien om norske Max Manus, er på mange måder historien om den norske modstandsbevægelse under 2. Verdenskrig, og jeg kan bestemt anbefale filmen, der for mig at se ikke helt er på højde med Hvidstengruppen (2012), men fint indgår i genren med gode film som Drengene fra Sankt Petri (1991) og ikke mindst Flammen og Citronen (2008). Mere eller mindre dokumentarisk film, der fortæller historien på godt og ondt.

Filmen er fra 2008, og blev en stor succes i Norge. Maximo Guillermo Manus (der har dansk mor) meldte sig frivilligt til Finlandsfronten, og var med til at skubbe Stalins tropper tilbage i foråret 1940. Da Hitler-Tyskland besatte Norge var han klar til kamp fra dag 1, og mirakuløst overlevede han krigen. Som medlem af ‘Oslogjengen’ blev han hyldet efter krigen, og oplevede sågar at blive personlig livvagt for Kong Haakon VII.

(Max Manus, dansk cover; Trailer, fuld længde; Se evt. Snaphanen)

Herunder en række citater sakset fra den engelske udgave Max Manus – Man of war (2008).

Max Manus (fortæller): The Germans took over our newspapers, and filled them with propaganda. I’am a school drop out and can hardly write. Now we’re making a newspaper. The first free newspaper in the country. We fought our battle. For king and country.

Norsk officer (England): It’s only a matter of time, Manus, before we’ll have to learn German. But those who are here have decided no matter what.

[...]

Gregers Gram: Propaganda is much more than newspapers. It’s about encouraging resistance among the civilians. And it creates national unity.

Max Manus: We can make national unity by blowing up everything German on Norwegian soil.

[...]

Norsk officer (London): Why do you want to be a saboteur, Max?

Max Manus: My country was stolen from me, Sir… and I want it back.

Frihedskæmper: Why don’t we have Norwegian flag on our uniforms?

Max Manus: Not yet.

Frihedskæmper: When?

Max Manus: When we have won the war.

[...]

Max Manus: You don’t know how happy I am. You may be one of the men I kill when we sink The Donau. Perhabs you’ll lie there in the ice-cold water screaming for your mother. We are both going to die. But I can die with a smile on my lips because I know we are going to win. (til venlig tysk soldat, der ikke forstår norsk)

I indledningen ses gruppens spæde start. I modsætning til den mere rastløse Max Manus, vil Gregers Gram satse på propaganda. Gram var på daværende tidspunkt lokalformand for i Unge Høyre, det norske svar på Konservativ Ungdom. Han blev dræbt af tyskerne ved et bagholdsangreb på en cafe i Oslo, den 13. november 1944. Hvad også ses i filmen.

“Vi vil oss et land som er frelst og fritt
og ikke sin frihet må borge.
Vi vil oss et land som er mitt og ditt,
og dette vårt land heter Norge.

Og har vi ikke det land ennu,
så skal vi vinne det jeg og du.”

Vi vil oss et land, 1. udgave, oktober 1940)

Oploadet Kl. 16:33 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


10. november 2013

Bjørn Stærk: Der findes ingen politisk løsning på islamisering, så lad os tale pænt og håbe det bedste…

Jeg er sjældent enig med norske Bjørn Stærk, men det er dog modigt først at give Enoch Powell ret, og så herefter anbefale mere af det samme, fordi alternativet er etnisk udrensning. Det må være lidt som at høre en marxistisk fredsforsker sat tilbage i tid for at kommentere Nazi-Tysklands invasion af Polen: ‘der findes ingen militær løsning’. Nogle af hans pointer er dog gode nok, for ligesom man kan kritisere Dansk Folkeparti for at legitimere ‘slow boiling’, så må man stille den yderste højrefløj samme spørgsmål – hvem skal smides ud, hvordan skal det ske, og hvorhen.

Stærk håber at ikke-ekstreme islamkritikere og ikke-ekstreme muslimer kan forenes til landets bedste, men giver i modsætning til Huntingtons ‘Clash of Civilizations’ ingen historiske paralleller, og med mindre man vil spille hazard med den jord bedsteforældrene pløjede og kommende generationer af danskere skal stifte familie på, så er hans anti-fascistiske minimum helt ubrugelig i praksis. Ikke-konstruktiv retorik fra højre kant opvejer ikke de konkrete manifesterede problemer relateret til indvandring fra ikke-vestlige lande. Succeskriteriet er alt for lavt.

Kronik af Bjørn Stærk i Aftenposten – Britene var først.

“I fjor snakket jeg med en BBC-journalist som skulle lage en reportasje om hvordan 22/7 hadde endret Norge og norsk innvandringsdebatt. Jeg fortalte om frontene i debatten, om islamfrykt og integreringsproblemer, og om etniske nordmenn som liker mangfold, bare ikke på skolen til barna deres. Jeg plukket fram et Oslo-kart og pekte og forklarte.

Jeg ble nok litt ivrig. Dette er jo interessant! Norge er midt oppi en historisk endring, kanskje en større kulturendring enn de vi så på 1900-tallet. Men journalisten var ikke så imponert. ‘Dette høres ut som oss for 30 år siden’, sa hun. Jeg fikk ikke plass i reportasjen.

Jeg vet ikke om hun forsøkte å sette meg på plass. Men jeg jeg følte meg litt som en innbygger i en tilbakestående avkrok som hadde forsøkt å forklare en journalist fra sivilisasjonen hva internett var. Joda. Velkommen etter.

Kanskje henger vi litt etter, vi nordmenn, tenkte jeg etterpå. Kanskje virker spørsmålene som opptar oss sjarmerende naive sett fra mer erfarne innvandringsland. De har vært gjennom dette allerede. De tar det mer avslappet.

[...]

I 1968 holdt den ledende konservative politikeren Enoch Powell en innvandringskritisk tale som har hjemsøkt britene siden. Den er mest kjent for sitatet på slutten, hvor han skuer mot framtiden og ser elven Tiber fylt med blod. Den ble dermed kjent som ‘rivers of blood’-talen. Den har flere slående og dystre bilder. Powell siterer en velger som frykter at om noen tiår vil alt ha snudd, og ‘de sorte vil svinge pisken over de hvite’. Han forteller om en enslig eldre kvinne, den siste hvite igjen i nabolaget, som får ekskrementer dyttet inn i postkassen.

Men når man leser talen i dag, 45 år senere, slår det en også hvor gjenkjennelige mange av argumentene er. Powell snakker om innvandrere som ikke får seg jobb. Han regner på trendene, og anslår at de nye gruppene vil bli en stor minoritet. Han advarer mot segregering. Han klager på biskoper som dyrker idealene sine i bortgjemte herskapsboliger. Han viser til velgere som ikke tør si hva de mener offentlig. Han skryter av innvandrere som vil integrere seg, problemet er alle de som ikke gjør det.

Mange velgere støttet ham, men det politiske miljøet vendte seg vekk i avsky. Partikarrieren var over. Et fantastisk timeslangt intervju David Frost gjorde med Powell i 1969 viser hvor opphetet stemningen var. Front konfronterer Powell hardt. Han tror ikke på anekdoten om den gamle damen. Powell svarer at Frost ikke vet hvordan vanlige mennesker har det. Frost sier at selv om Powell kanskje ikke er ekstrem selv så har han ekstreme tilhengere, og burde forstå hvordan ordvalget vil hisse dem opp. Powell nekter medskyld for tilhengernes handlinger.

Det kunne vært i går. Det er et slags ‘Drøm fra Disneyland’-øyeblikk. Det er ikke lett å si hvem som vinner. Begge får inn fulltreffere. Frost påpeker at innvandring er et faktum, og vi må lære å leve sammen. Powell svarer at det ikke bare handler om å leve sammen, men om antall og tempo. Hvor raskt kan et samfunn ta i mot nye medlemmer?

[...]

I dag er Ed Husain en av Storbritannias ledende kritikere av islamismen. Han var med på å stifte den anti-ekstremistiske tenketanken Quilliam. For noen uker siden vekket Quilliam oppsikt da de inviterte til pressekonferanse med Tommy Robinson, lederen av English Defence League.

Robinson er arbeiderklassegutt fra Luton, en by nord for London hvor hvite er i ferd med å bli en minoritet, og muslimer utgjør en fjerdedel av befolkningen. Han stiftet EDL etter at lokale islamister demonstrerte mot hjemvendte Afghanistan-veteraner. I dokumentaren My Hometown Fanatics besøker en BBC-journalist fra Luton hjembyen sin for første gang på flere år. Hun kan ikke forstå hva som har skjedd, hvor alt sinnet kommer fra. Men den journalistiske distansen er vanskelig å bevare. Hun besøker en islamistdemontrasjon hvor en kvinne i niqab forteller henne at hun har for lite klær på seg. ‘Who are you trying to seduce? Go and put on some clothes’. Journalisten blir rasende, og roper tilbake, ‘This is my hometown as well’.

Det øyeblikket jeg finner mest oppløftende er når Robinson sier at muslimene har kommet for å bli i Storbritannia. Det kan høres underlig ut. Ja, selvsagt? Men her går det en viktig anstendighetsgrense går blant europeiske ‘islamkritikere’. Sjokkerende mange plasserer seg på feil side. Da hjelper det lite å være demokratisk og ikke-voldelig, for veien ligger åpen til etnisk rensing.

[...]

Joda, britene har holdt på lenger med å formulere disse spørsmålene. Men de har ikke kommet så mye lenger i å besvare dem. Samtidig har avstanden mellom oss blitt kortere.

Etter 7/7-angrepet i 2005 advarte Trevor Philips, lederen for Commission for Racial Equality, om at Storbritannia går i søvne mot å bli et segregert samfunn. Han fryktet en oppdeling etter amerikansk modell, hvor folk holder seg til sin egen gruppe. Den samme talen kunne vært holdt i Norge i dag.”

Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »