13. oktober 2018

Varg Veum om Norsk Folkeparti: “Adu-sagen skabtes af folk som dig. Du ved intet om menneskeværd.”

Der er sjældent jeg kommer igennem første sæson af noget som helst, men i lørdags lykkedes det mig at afslutte første sæson af Gunnar Staalesens serie om den norske privatdetektiv Varg Veum, og hans lidt for tilfældige opklaring af politisager. En antihelt ala Mickey Spillanes Mike Hammer kombineret med en norsk inspektor Barnaby. Underholdning til aftenkaffen, når der stenes i sofaen. Provinsielle Bergen er virkelig en farlig by.

Jeg er med årene blev god til at opdage enhver form for politisering, men i de første seks spillefilmslængde afsnit, har der ikke været noget som helst. Det gik dog galt i sæsonafslutningen ‘Begravede hunde’. En ung asylansøger dør under en politiopgave, og de to kandidater til formandsposten i DF-pendanten Det Norske Folkeparti (DNF), forsvarer politiet. Varg er harm, og førstebetjent Hamre, der både er ven og rival, er helt på linje.

Efter en tur omkring årelange magtkampe, der involverer en brovtende højreradikal (der tæsker sin russiske kone), homofobi i partiet og en ikke udsprunget lesbisk formandskandidat, når man frem til afslutningen.

(Hamre på gerningsstedet; Foto: Youtube)

Jacob Hamre (Bjørn Floberg), politi: Man siges, at vi får de politikere vi fortjener.

Varg Veum (Trond Espen Seim), privatdetektiv: Jeg synes, at vi fortjener bedre.

Jacob Hamre: Så brug stemmeretten.

—–

Varg Veum: Til lykke. Du er blevet værre end din værste fjende. Adu-sagen skabtes af folk som dig. Du ved intet om menneskeværd. Intet er sandt, intet er ægte. Alt er bare et spil om magt.

(Var Veum til DNF-partileder Marit Haug; NB Affotografering)

Det pågældende afsnit er skrevet i 1993 ‘Begravde hunder biter ikke’ (Gunnar Staalesen), og filmatiseret af Misofilm i 2008 som ‘Begravde hunder’, i et samarbejde blandt andet med danske TV2. Den pågældende afsnit blev sendt på TV2 Charlie i 2010, og kan i dag streams på Netflix.

“Privatdetektiv Varg Veum afviser at hjælpe politikeren Marit Haug, som modtager trusler,da hun er stillet op til formandsposten i det højreorienterede parti LPF (DNF, Det Norske Folkeparti, Kim). Marit repræsenterer alt, hvad der er Varg imod, og først da et mislykket attentatforsøg på hendes partifælle Einar Bergene koster Bergenes kone livet, beslutter Varg at hjælpe Marit. Varg bevæger sig ind i et politisk magtspil, hvor ingen er, hvad de udgiver sig for at være, og følgeret dødbringende spor af skyld, korruption og konspiration.” (plot )

(Varg Veum – Begravde hunder, 2008; Foto: IMDB)

Apropos Adu-sagen.

“Den siste filmen i den første runden med Varg Veum-filmer er klar for videohyllene. «Begravde hunder» kommenterer i sterkere grad enn de tidligere filmene samtiden og norsk politikk.

I åpningsscenen ser vi en mann bli arrestert og lagt i bakken av politiet.

Vi får vite at han dør som følge av arrestasjonen, og en politiker i det fiktive partiet Norsk Folkeparti går ut og sier at det hele var godt politiarbeid. Dette var det samme leder politiets fellesforbund Arne Johannessen uttalte om pågripelsen som førte til at den nigerianske studenten Eugene Ejike Obiora døde i Trondheim i september 2006. (VG, 2008)

Oploadet Kl. 10:46 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


23. september 2018

Norge: Midaldrende kvindelige ansatte på asylcentre “…utnytter unge mannlige asylsøkere seksuel”

Lang artikel i norske VG, der fortæller om hvorledes (midaldrende) kvindelige ansatte i asylindustrien udnytter yngre mandlige flygtninge seksuelt. Asylansøgerne kalder dem for ’sugar-mammaer’. Fra VG.no – Sexpress på asylmottak: Unge menn føler seg utnyttet av norske kvinner.

“Høsten 2015 ankommer 22 år gamle Khaled asylmottaket på Østlandet. Uten penger, uten bagasje og uten å kunne språket. I hjemlandet Syria herjer borgerkrigen som verst. I en by på Østlandet møter han en kvinne i begynnelsen av 50-årene. Hun er frivillig med tilknytning til mottaket.

Etter hvert flytter Khaled inn på et eget rom hos henne og ektemannen. … Og hun har sex med ham.

Vær forsiktig. Ikke fortell dette til noen. Jeg stoler på deg. Det skriver kvinnen i begynnelsen av 50-årene til Khaled på Messenger. VG har sett de omfattende chatloggene mellom Khaled og kvinnen.

Gjennom chatlogger, samtaler med unge, mannlige asylsøkere og intervjuer med fagpersoner tett på dem, kan VG avsløre at norske kvinner utnytter unge mannlige asylsøkere seksuelt. …

VG har snakket med fire unge, mannlige flyktninger som forteller at det ikke er uvanlig for yngre menn å ha seksuelle forhold til eldre kvinner som hjelper dem å etablere seg i Norge. Kvinnene kalles ’sugar-mammaer’ av de unge asylsøkerne.

– Alle vet at det skjer. De har enten sett, hørt om det eller vet om andre som har vært i et sånt forhold, forteller en 24 år gammel syrisk asylsøker, som selv ikke har inngått en slik relasjon.

To av de fire mennene VG har snakket med, har hatt slike forhold, og fått flere tilbud fra frivillige kvinner ved mottaket. Ifølge de unge mennene har kvinnene gitt dem penger, eller kjøper gaver som elektronisk utstyr, sko og klær, og hjelper med skolegang og jobbintervjuer. De har bidratt til asylsøknadene, og tar dem med på restauranter, ferier og hytteturer. I retur har mennene opplevd at kvinnene forventer sex.

Khaled hevder at tre andre kvinner har gitt gaver, penger og andre fordeler til asylsøkere mot sex ved samme mottak som han selv bodde på. Han kjenner både mennene og kvinnene.

Etter at forholdet med kvinnen var slutt, fikk Yousef tilbud om et såkalt sugar-forhold med tre nye kvinner, hevder han. Alle tre kvinnene skal ha vært frivillige ved asylmottaket. … Yousef takket nei til alle tre. Han tror de frivillige kvinnene så at han plutselig hadde nye, dyre klær og sko – og at det var åpenbart hvor det kom fra.

– Jeg skammer meg mye. Når jeg står foran speilet, kan jeg spørre meg hva jeg har gjort mot meg selv. Jeg blir lei meg av å tenke på det, det er noe jeg må ha med meg resten av livet. Noen ganger tenker jeg at det hadde vært bedre å bli i Syria, sier Yousef.

(Chat mellem asylansøgeren ‘Khaled’ og en gift offentlig ansat kvinde)

I 2016 kartla Pro Sentret hjelpeapparatenes kunnskap om salg og bytte av sex blant unge i Oslo. Under kartleggingen fortalte flere aktører som jobber med unge, om unge asylsøkende menn med relasjoner til eldre norske kvinner, forteller Bjørndahl.

Det var forskjellige ansatte fra helsevesenet, oppsøkere, helsestasjoner, frivillige organisasjoner, skoler og andre som var i kontakt med unge mennesker generelt.

Oploadet Kl. 11:05 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


2. august 2018

Jyllands-Posten kolporterer venstreradikal mediestunt: “… Israels forbrydelser mod menneskeheden.”

Jyllands-Posten kunne have kaldt Mikkel Grüner for venstreradikal, men vælger ‘aktivist’-eufemismen. Grüner er aktiv i norske Socialistisk Venstreparti, der i lighed med den yderste danske venstrefløj forsøger at stresse det eneste ikke-mulimske land i Mellemøsten. Aktionen er rettet mod medierne, der som zombier ukritisk kolporterer offerrolle-historierne.

Fra JP.dk – Dansker løsladt: Israelerne behandlede os med brutalitet

En gruppe aktivister blev mødt med stor brutalitet fra de israelske myndigheder, da de søndag blev stoppet i fiskerbåden Kårstein ud for Gaza.

Det fortæller danske Mikkel Grüner, der var en af aktivisterne. …

– Givon-fængslet er et deprimerende sted, som er beregnet til at knække sjælen hos dem, der sidder der. Men det, vi har været igennem, er intet i forhold til det, som det palæstinensiske folk oplever dagligt, siger han. …

– Det er en skam, at Europas regeringer ikke sætter foden ned over for Israels forbrydelser mod menneskeheden.

(Mikkel Grüner, Sosialistisk Venstreparti, 2015; Foto: Facebook)



17. maj 2018

PST: Islamofober lægger ‘mindre vekt på rase, sammenlignet med tradisjonelle nynazistiske miljøer’

“Det er svært ikke at føle sig lidt ramt.”, kommenterede en ven tørt. Ser man nærmere på definitionen af højreekstremisme som den norske pendant til PET anvender, så er 75-80 procent af danskerne at betragte som højreekstremister. Det der af det officielle Norge anses for at være sygelig angst for Islam, er intet mindre end banale sandheder, såsom at betragte masseindvandring og Islam som værende en trussel mod norsk kultur og identitet.

Værst er dog associationstricket: “De legger imidlertid mindre vekt på rase, sammenlignet med tradisjonelle nynazistiske miljøer.” Man kunne også vende det om. En del af det venstreekstreme miljø priser den demokratiske velfærdsstat, og lægger mindre vægt på internering af politiske modstandere end traditionelle stalinistiske miljøer.

“De tradisjonelle nynazistiske miljøene i Norge har et fiendebilde som særlig retter seg mot minoritetsgrupper som innvandrere, muslimer, jøder og homofile. De er opptatt av rase, og mener den nordiske rasen er særskilt truet av jøder, muslimer og fremmedkulturelle innvandrere. Ulike varianter av konspirasjonsteorier ligger til grunn for fiendebildet, der norske myndigheter blant annet anklages for å bidra til at den nordiske rasen og norsk kultur trues. En fløy av det høyreekstreme miljøet har hovedsakelig muslimer i sitt fiendebilde. Disse mener også at norsk kultur og nasjonal identitet trues av innvandring og religionen islam. De legger imidlertid mindre vekt på rase, sammenlignet med tradisjonelle nynazistiske miljøer. Ytringer fra disse høyreekstremistene bærer sterkere preg av islamofobi enn tidligere. … Anti-islamske holdninger kommer særlig til uttrykk på internett, men også gjennom demonstrasjoner og markeringer.” (PST, 2018)

(Politiets sikkerhetstjeneste, Trusselvurdering 2018)



15. april 2018

Om universalismens indbyggede bortforklaring: “… hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig.”

Livet gik stærkt mellem jul og nytår, og jeg overså desværre nedenciterede perle. Klaus Wivel interviewer den norske professor Terje Tvedt til Weekendavisen, der råt for usødet vælter universalismens høje korthus – Den blinde giver (ikke online, 29. december 2017).

“‘Nøjagtigt på samme tid som tredjeverdensideologien brød sammen, kom bistandssystemet med støtte til NGO’erne i 1980erne,’ forklarer professoren…

Det undrer Tvedt, at nordmænd, som ellers normalt er særdeles optaget af verden, ikke rigtigt er blevet klogere på de lande, deres skattepenge i årtier er gået til. Her ligger der et misforhold mellem den opdragerrolle, den norske stat tiltog sig over for egen befolkning, og resultaterne i de lande, man støttede.

[…]

Alt opfattes inden for det perspektiv, som er fastlåst i en helt speciel tid, hvor den amerikanske idé om menneskerettighedernes universalisme fæstnede sig i de vestlige lande. …

… hvilke værdier er det så, udviklingslandene skulle annamme? Ikke de norske, som det var blevet uanstændigt at tale om – det var jo nationalisme. Det handlede heller ikke længere om at indprente dem ‘vestlige værdier’, som i lige så høj grad var blevet tabu. Det gjaldt noget mere ‘ universelt’, som ifølge Tvedt alligevel dybest set var det samme som norske eller vestlige værdier. …

Den paternalistiske menneskerettighedstanke, som Tvedt kalder det, går igen i hele diskussionen af integration af indvandrere, hvor det også implicit er blevet forventet, at de med tiden vil blive som os. Indvandrere blev betragtet på samme måde som udviklingslandene..

Det er der en grund til. Professoren forklarer, at mange af de mest centrale aktører inden for udviklingsbistand – Red Barnet, Røde Kors og Norsk Folkehjelp – også er de mest centrale organisationer i integrationen af asylansøgere, flygtninge og immigranter i Norge.

‘De samme organisationer drev bistandshjælp og integrationspolitik,’ forklarer han. … Også her talte man om menneskerettigheder som en fællesværdi, og også her holdt man sig fra at tale om norske værdier. Som Tvedt forklarer, blev ‘norske værdier’ af NRK, den statslige norske TV-kanal, beskrevet som diskriminerende sprogbrug, journalisterne ikke burde bruge. Både udviklingsbistand og integration af flygtninge blev universalistiske projekter.

‘Derfor blev problemerne opfattet som meget mindre, end det egentlig var. Man accepterede grundlæggende ikke, at mange indvandrere kom med deres egne ideer, som var akkurat lige så fasttømrede som nordmændenes og derfor vanskelige at ændre. Thorbjørn Jagland, Norges tidligere statsminister, nu generalsekretær i Europarådet, har sagt, at Europa må tage imod mellem 40 og 60 millioner indvandrere fra ikke-europæiske områder inden 2050. Et enormt stort tal, men for ham repræsenterede det ikke en gigantisk udfordring. Han opfattede ikke kulturel eller historisk variation som noget virkelig reelt. Hvis man indretter samfundet tolerant, imødekommende og ikke-nationalt, løser problemer sig af sig selv ved hjælp af historien og tiden.’ Jagland og mange andre gav udtryk for, at de problemer, lande som Norge oplevede med indvandrere, blot var små bump på vejen, inden de blev, som nordmændene selv er. De kulturelle forskelle ville forsvinde over tid, så længe majoritetsbefolkningen undgik at genere de nye…

Tvedt ser i den tankegang en måde at udtrykke politisk magt på. Den bygger på et moralsk sprog, politikere over hele Europa, ikke mindst i Skandinavien, benytter, forklarer han.

‘Du må handle på et universalistisk grundlag, ellers bliver det politik. På den måde kan man hele tiden forklare det med, at hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig. Det synspunkt har vist sig at være et utrolig stærkt magtmiddel. Det er godhedsmagten på et universelt grundlag.’.”

(Professor Terje Tvedt, forfatter til Det internasjonale gjennombruddet, 2017; Foto: Utrop)



10. april 2018

Jon Hustad: “… men folkebevægelser bliver ikke bygget på en eksklusiv vægtning af minoriteter”

Den identitetspolitiske vækkelse giver Arbeiterpartiets radikaliserede unge stor indflydelse, og det splitter partiet, fordi dens vælgere er ganske almindelige lønmodtagere. Jon Hustad om splittelse i det socialdemokratiske Norge, som en afledt konsekvens af Utøya. Fra Weekendavisen – Utøya-partiet (28. marts 2018, ikke online).

“Med på Sky-teamet var der en gammel israelsk officer… Han brød sig hverken om det dårligt fungerende statslige voldsmonopol eller om mange af de mennesker, han mødte, og som havde været på Utøya. Og nu kan vi spole tilbage til den lørdag, da vi for første gang tog op til Utøya eller rettere til Hotel Sundvollen, der ligger på fastlandet lige over for Utøya. Det var her, de overlevende havde samlet sig. Inden der var gået ret lang tid, spurgte Woods mig: ‘Sig mig engang, er det kun muslimer og personer med afvigende seksualitet, der er medlemmer af Arbeiderpartiets ungdomsorganisation?‘ Spørgsmålet var ikke tænkt som et offentligt spørgsmål og var alt andet end politisk korrekt, men han ville gerne vide, hvorfor de unge i Arbeiderpartiet ikke længere så ud til at stamme fra den traditionelle arbejderklasse.

… Det var først på dette tidspunkt, det gik op for mig, at Arbeiderpartiets ungdom var mest optaget af seksuelle og etniske minoriteter. Jo, der er noget prægtigt ved, at den daværende leder, Eskil Pedersen, var homofil, og at den nuværende leder, Mani Hussaini, er af kurdisk-muslimsk herkomst, men folkebevægelser bliver ikke bygget på en eksklusiv vægtning af minoriteter, og det var det, Woods havde ønsket at påpege. …

Men medlemmerne havde andet tilfælles end kampen for minoriteterne – ringe tillid. Det er fuldt forståeligt, at de, der befandt sig på Utøya, spekulerede på, hvem der havde angrebet dem, men det mest foruroligende var de kræfter, de pegede på. Pedersen selv mente, at der havde været tale om et statskup…

Andre talte om Israel, som de unge i Arbeiderpartiet i mange år har ønsket at boykotte. Det var dette sidste, der deprimerede israeleren på vores team. Han oplevede, at mange ligeud sagde, at de ikke ville hilse på ham, og at han som israelsk jøde slet ikke havde ret til at være til stede.

… de unge i Arbeiderpartiet har stort set altid været radikale, men med Utøya har de fået en meget stærkere moralsk myndighed. Det så vi i valgkampen i efteråret under de såkaldte skoledebatter. Utøya var et fast tilbagevendende tema, og alle, der ikke støttede en liberalisering af indvandringspolitikken, ‘ville lade mennesker drukne i Middelhavet’. Enhver påstand om, at indvandringspolitikken ikke var bæredygtig, eller at islam kunne være et problem, blev mødt med, at der var tale om påstande, som ‘fyrede op under det had, der lå til grund for Utøya og Anders Behring Breivik’.”

Oploadet Kl. 01:28 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


23. marts 2018

“Sverigedemokraterna blir de stora vinnarna om inget görs för att reglera plattformarnas algoritmer.”

Den norske justitsminister Sylvi Listhaug måtte forleden gå af, fordi hun i en opdatering på Facebook, holdt Arbeiderpartiet ansvarlig for de naturlige konsekvenser af partiets politik. Lidt bedre står det til herhjemme, hvor Dansk Folkeparti lige er blevet frikendt for injurier ved Højesteret, fordi de i annonce navngav 685 statsborgerskabstildelinger, og gengav PET’s advarsel: “Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed”

I Sverige spiller virkeligheden naturligvis en endnu mindre rolle. I et læserbrev i Expressen kræver Anna Westberg og Robert Englund fra venstreorienterede Skiftet, at sociale medier, herunder Facebook, skal ændre i deres algoritmer, så polariserende propaganda ikke vinder næste valg for Sverigedemokraterne. Man skal ‘fredar det politiska samtalet’, ved at udelukke højrefløjens medier, så at sige. Kim Jong-il har ikke levet forgæves.

(Sverigedemokraterna på Youtube, 2017: Jimmie Åkesson – Next years election)

Fra svenske Expressen – Låt inte Facebook vinna valet åt Jimmie Åkesson

“Vi lever i propagandans guldålder. Det har aldrig varit billigare att manipulera våra politiska samtal än i dag. Och det är oärliga politiker, främmande makter och plattformsjättarna som tjänar på det.

Som konsumenter av sociala medier är det hög tid för oss att kräva att plattformsjättarna fredar det politiska samtalet från deras vinstintressen.

Det har nog inte undgått någon hur det amerikanska presidentvalet 2016 fullkomligt eroderades av den polarisering och förvrängning av det politiska samtalet som falska nyheter och påverkanskampanjer skapade. …

Vi får inte vara naiva och tro att detta inte kommer hända i Sverige. Högerextrema medier har gjort stora landvinningar på internet sedan förra valet. Sverigedemokraterna har överlägset störst uppmärksamhet av de svenska partierna på sociala medier.

Den datadrivna ekonomin lever på våra reaktioner. Innehållet som skapar starkast känslor och polariserar mest kommer alltid gå före sansad och kvalitativ journalistik i plattformsjättarnas algoritmer.

Forskningen är enig här. Algoritmerna påverkar det politiska samtalet till det sämre medan skrupellösa politiker och företag som Cambridge Analytica tjänar stort i både pengar och inflytande. Detta är inget litet problem när 60 procent av Facebooks användare säger att de får sina nyheter från sidan.

I policyrapporten ‘Digital propaganda bland botar och troll’ identifierar vi på Skiftet fem problemområden som måste åtgärdas för att vi ska återupprätta förutsättningarna för demokratiska samtal på internet. Det kommer kräva att plattformsjättarna är transparenta med vilka som står bakom annonserna, att de förbjuder annonsörer som uppenbart sprider propaganda och desinformation samt att de tvingas ta bort användare och konton som styrs av trollfabriker och botar i realtid. …

Sverigedemokraterna blir de stora vinnarna om inget görs för att reglera plattformarnas algoritmer. Partiet har redan gett smakprov på vilken ton de kommer ha i valet i en film som visades under deras landsdagar. Till bilder på brinnande bilar och gråtande kvinnor säger Jimmie Åkesson att socialdemokraterna och moderaterna är ansvariga för att det ‘råder inbördeskrig’ i Sverige och att ‘folk har mördats och folk kommer fortsätta mördas till följd av er politik och ni kommer fortsätta mörka och ljuga’.

Både retoriken och estetiken från filmen är väl bekant från de högerextrema medier som växer sig starkare i Sverige och deras storebröder i USA. Verklighetsförankringen må vara svag, men innehållet skapar goda intäkter för plattformarna, så räkna med att se mer av detta än andra partiers mer sansade budskap. Mycket tyder på att den amerikanska trenden, där extrema högermedier, ohederliga politiker och plattformsjättarna dansar armkrok, kommer fortsätta i Sverige.

Om inte propagandamakare regleras bort från våra flöden blir detta ett valår där högerextrema medier kommer få historiskt stort inflytande över det redan skadeskjutna politiska samtalet.”

(Digital propaganda bland botar och troll, Skiftet.se, 2017)

Oploadet Kl. 23:42 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


13. marts 2018

Norge: Justitsminister Sylvi Listhaug skrev det indlysende, og blev ‘kontroversiel’ – Ingen støtte fra JP

Se senere uger har derværet debat i de svenske medier, om danskernes negative syn på landets udlændingepolitik. Mads Fuglede har været på svensk tv, og svenske medier er voldsomt fortørnede over Jonatan Spangs glimrende satire over svensk politik.

Selvom vi er bedre i Danmark, så er der langt igen. I Norge har Støjberg-pendaten Sylvi Listhaug skrevet på Facebook, at Arbeiderpartiet “… mener, at terroristernes rettigheder er vigtigere end national sikkerhed”. Baggrunden var et partiet havde nedstemt et forslag fra Høyer og Fremskridtspartiet om, at man skulle kunne fratage statsborgerskabet fra personer, der vurderes at udgøre en ‘trussel mod nationen’. Udvise potentielle terrorister administrativt, så at sige.

Der er intet forkert i Sylvi Listhaugs Facebook-opdatering, men Jyllands-Postens vinkel er ikke desto mindre et langt angreb på ministeren, der fortalte offentligheden at to og to er fire. Fra JP.dk – ‘Totalt urimelig’, ’selvoptaget’ og ‘uværdigt’: Kontroversiel norsk minister får hård kritik for terroropslag.

“Da Sylvi Listhaug blev udnævnt som minister for indvandring og integration i 2015 blev det i Aftenposten bemærket, at en partifælle fra Fremskridtpartiet (Frp) havde beskrevet hende som en, der ‘får Margaret Thatcher til at fremstå som blød.’ …

Formanden for AP Jonas Gahr Støre var ikke synderligt begejstret for reaktionen og beskrev det over for NRK som ‘trist og et meget lavt niveau.’ …

Også Listhaugs regeringskollegaer mener, at hun er gået over stregen. Flere af Højres stortingsmedlemmer har på Twitter lagt enslydende opdateringer ud, der tager afstand fra indlægget. …

Også de norske aviser langer ud efter justitsministeren. VG skriver i en leder:

‘Hendes selvoptagede fokus på at konsolidere sin egen politiske magtbase kommer lidt for ofte i vejen for, hvad der er bedst for landet og det folk, som hun er sat til at tjene.’

Samtidig håber avisen, at Erna Solberg, som også er Højres leder, sætter sin minister på plads. I Dagbladet lyder det:

‘At gøre dette til et spørgsmål om viljen til at bekæmpe terrorisme er både meningsløst og uværdigt.'”

(Sylvi Listhaug på Facebook, 8. marts 2018)

Oploadet Kl. 01:57 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


8. september 2017

“… en kvalitativ studie som baserer seg på kritisk diskursanalyse av en norsk islamofobisk nettside”

Masterstuderende Royer Solheim kunne have forsøgt at gendrive hovedpointerne i den norske islamkritik, men valgte at bekræfte egne fordomme i et karrierefremmende studie om modpartens konspirationsteorier, hadretorik og ‘islamofobi’. Fra den norske Universitetsavisa – Han fikk A på master om hatretorikk og islamofobi.

“Når terrorhendelser rammer, blusser hatet mot islam i kommentarfeltene – ikke minst på nettavisen document.no. Masterstudent Royer Solheim er overrasket over omfanget av hatefulle ytringer, som derfra deles videre via sosiale medier.

Det skrives både at muslimer mistenkt for terror bør interneres, at muslimene i Europa må ha rapporteringsplikt, og at de må gjøres kollektivt medansvarlige for terrorangrep som finner sted på europeisk jord. …

Han sier han var forberedt på å støte på hatretorikk, men ikke i så stort omfang og på et sånt nivå. Solheim leverte oppgaven sin i sommer og fikk karakteren A.

På fagspråket heter det at oppgaven er ‘en kvalitativ studie som baserer seg på kritisk diskursanalyse av en norsk islamofobisk nettside, document.no’. Solheim har studert bruken av konspirasjonsteori innen islamofobisk retorikk. Han har lagt særlig vekt på hvilken rolle teorien om Eurabia spiller, og hvordan islam og muslimer innlemmes i den politiske delen av denne debatten.

Han har særlig vurdert hvordan terrorelaterte hendelser settes inn i det han kaller et ‘konspirasjonsteoretisk system’.

Royer Solheims konklusjon er at konspirasjonsteorien om Eurabia gjennomsyrer den islamofobiske diskursen på nettstedet. … Ifølge studenten var tendensen i debatten gjennomgående preget av anti-muslimske fordommer, hatretorikk og aversjon mot islam og muslimer. …

Mye av det som presenteres, strider også mot grunnleggende menneskerettigheter, forteller Solheim.

(Royer Mersk Solheim, masterstuderende)

Oploadet Kl. 22:31 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


1. august 2017

“En facebookgruppe for norske indvandringsmodstandere blev helt til grin”, skrev Berlingske…

Der er ikke noget der hedder væsentlighedskriterium i de danske medier i dag, og det overrasker ikke tilfældige kommentarer skrevet i norsk Facebookgruppe, pludselig dukker op som en artikel hos Berlingske. Umiddelbart skulle man tro Jesper Larsen var en ung journaliststuderende, der clickbaiter i praktikperioden, men journalisten bag har en flot karriere bag sig, blandt andet på Jyllands-Postens Christiansborgredaktion, og Deadline på DR2.

Lige et par detaljer. Sindre (Fossum) Beyer, der nævnes i artiklen, er ikke en tilfældig nordmand. Han er tidligere politiker for Arbeiderpartiet, hvor han også har fungeret som informationschef, og han har sågar været politisk rådgiver for statsminister Jens Stoltenberg. Facebookgruppen ‘for norske indvandringsmodstandere’ hedder ‘Fedrelandets vigtigst’, og har i skrivende stund 12.877 medlemmer.

Når det er sagt: Sæderne ligner burkaer, og det er vel nærmest en pointe i sig selv.

Berlingske kunne have skrevet om kvinder fra Raqqa i det nordlige Syrien, der forleden fejrede Islamisk Stats militære deroute, med at brænde deres påtvungne burkaer. Avisen valgte i stedet at fokusere på kommentarer i det ophavet kalder en ‘brungrumsete gruppe på Facebook’.

En historie planket af Berlingske – Facebook-gruppe blev til grin: Raser over bussæder – ‘burde være forbudt’.

En facebookgruppe for norske indvandringsmodstandere blev helt til grin, da et medlem delte et billede af tomme sæder i bussen.

Norske Sindre Beyer havde længe havde længe fulgt en indvandringskritisk gruppe på Facebook, men selvom han havde været vant til at se lidt af hvert, så var han alligevel ved at falde ned af stolen, da han så reaktionerne på et billede af nogle tomme sæder i en bus.

Medlemmerne af gruppen så nemlig noget helt andet, end det der var på billedet. Kort efter billede blev lagt op, begyndte det nemlig at vælte ind med vrede kommentarer – mod burkaer. …

– Hadet som kom mod de tomme bussæder viste i sandhed, at fordomme trodser klogskab, siger Sindre Beyer til Nettavisen.”

Oploadet Kl. 14:13 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper