7. april 2016

Norge: SV-politiker blev voldtaget af somalier, der fik udvisningsdom – Gav følelsen ‘av skyld og ansvar’

Norske Karsten Nordal Hauken medvirker for tiden i en NRK-serie om psykisk syge. Her kom der detaljer frem, som får en til at spekulere over hvorvidt venstreradikalisme er en avanceret sindslidelse. Kronik af SV-politikeren på NRK.no – Jeg ble voldtatt av en mann.

“Hvordan er det å være mann og voldtatt? Hvordan er det å være ung SV’er, feminist og antirasist, og voldtatt av en somalisk mann? … Jeg visste ikke hvordan jeg skulle reagere, så derfor lot jeg være. Jeg skrudde av, ble nummen og følte ingen ting på nesten fem år, godt hjulpet av hasj og alkoholrus. …

Jeg ble kjørt i ambulanse rett til voldtektsmottaket på legevakta i Oslo, og der ble alle mulige prøver ble tatt av hensynsfulle sykepleiere. Jeg fikk også snakke med psykologen som var på vakt før jeg ble henta av pappa. …

Omtrent et halvt år etter ringte samme politimann og fortalte at de hadde fått match på fingeravtrykk hos en person som var arrestert for å ha kniv på offentlig sted.

Rettssaken gikk fint, gjerningsmannen påsto at det som skjedde var frivillig, men alle omstendighetene gjorde at det var liten tvil rundt skyldspørsmålet. Han ble dømt til fire år og seks måneder i fengsel. En stund før endt soning ble jeg oppringt mens jeg var på jobb. Det var en fra fengselet som fortalte at han skulle sendes rett til Trandum og ut av landet.

…jeg fikk også en sterk følelse av skyld og ansvar. Det var jeg som var grunnen til at han ikke skulle få være i Norge, men heller bli sent til en svært usikker framtid i Somalia. Han hadde jo allerede sonet sin straff i fengsel. Skulle han nå bli straffet på nytt? Og denne gangen mye hardere?

(Karsten Nordal Hauken, Sosialistisk Venstreparti; Collage: NRK, Ås kommune)

Jeg har lært at kulturen der voldtektsmannen kommer fra er så totalt forskjellig fra vår. I hans kultur handler et seksuelt overgrep mest om makt, og mindre om lyst. Og det ansees ikke som en homofil handling å være den som utøver makt og voldtar.

Jeg føler ikke sinne mot min overgrepsmann, og det er uforståelige for mange. Men jeg har til en viss grad valgt å akseptere at han er ansvarlig for sine handlinger. Dette var vanskelig. For jeg ser ham mest som et produkt av en urettferdig verden. Et produkt av en oppvekst preget av krig og nød.

Jeg står fjellstøtt på min mening om at mennesker som han trenger vår hjelp. Jeg vil at vi fortsatt skal hjelpe flyktninger med slik bakgrunn.

Jeg har vært offer for en urettferdighet og en mørk del av verden som vi stort sett er skjermet fra her hjemme. Men jeg har likevel forsonet meg med at det skjedde meg, her i Norge. For jeg er et menneske først, og ikke en nordmann. Nei, jeg er en del av verden, og verden er dessverre urettferdig.”

Oploadet Kl. 22:53 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


22. december 2015

Årets Osloborger 2015 blev en kriminel homohadende pakistaner: “Lenge leve sharia”, Dø over israel”

Multikulturalisterne har brug for for rollemodeller, og når pakistanske Mohsan Raja er aktiv i ‘Nattevaktene’ og ‘Refugees Welcome to Norway’ er han automatisk med i opløbet, for en mediebegivenhed som ‘Åres Osloborger’ skal jo nødvendigvis have en minoritetsrepræsentant. Han endte med at vinde, men der var bare et lille problem. Fra Osloby.no – Årets Osloborger: ‘Jeg har en fortid som jeg ikke er stolt av’.

“Vinneren av utmerkelsen Årets Osloborger for 2015, Mohsan Raja, har blitt kritisert for tidligere Facebook-uttalelser det siste døgnet.

‘Mobbing og sjikane er ikke ytringsfrihet, de som gjør det burde være forberedt på at folk kan reagere, og folk reagerer forskjellig..’, skrev han to dager etter angrepet mot satiremagasinet Charlie Hebdo, hvor tolv personer ble drept.

I en annen post skrev på Facebook i sommer skrev han at det er straffbart å være homofil eller lesbisk, ifølge islam.

I tillegg viser en gjennomgang Aftenposten har gjort at han i perioden 2002 – 2010 er straffedømt flere ganger, blant annet for narkotikakriminalitet og vold. … På sosiale medier deles det nå et bilde av Raja der han poserer med en pistol. …

– Skjønner du at mange reagerer på uttalelsene dine om blant annet homofili og sannsynligvis også vil reagere på at du er dømt for ulike straffbare forhold?

– … Jeg var ung og gjorde dumme ting. …

– Men Facebook-kommentarene er jo ikke gamle?

På daværende tidspunkt var jeg ikke en offentlig person.

– På twitter har ulike brukere postet to nye Facebook-meldinger som du skal ha skrevet i 2014:

‘Dø over israel’.

Og:

‘Lenge leve sharia’.”

(Mohsan Raja, krimininel sharia-tro homohadende pakistaner, Årets Osloborger 2015)



4. december 2015

Lars Gule, militant kommunist der blev ‘islamekspert’: Alkoholfrie julefrokoster fremmer integrationen

Medierne plejer at kalde Lars Gule for ‘terrorekspert’, men nu tituleres han ‘islamekspert’. Forskellen er ikke så stor, hvis blot man ignorerer hans evindelige apologi. Han startede som ung revolutionær i Sosialistisk Ungdom (SU/SVU), og blev i 1977 anholdt under en aktion for den Demokratiske Front til Palæstinas Befrielse (DFLP). En marxistisk-leninistiske terrororganisation, der et par år forinden stod bag et gidseldrama på en israelsk skole, hvor 22 børn brutalt blev slagtet. I daglig tale, Maa’lot-massakren. Ifølge retsakterne var det hans hensigt at ’slå ihjel’, og så giver det jo god mening at tage 800 gram sprængstof med ombord på et fly.

Fra TV2 Online – Islamekspert: Drop alkohol til julefrokosten og skab bedre integration.

“Hvis integrationen skal blive bedre, kan det være en løsning at fjerne øl og snaps fra bordet, når der er julefrokost på arbejdspladsen. Sådan lyder det fra den norske filosof, debattør og islamekspert Lars Gule.

Til den norske tv-station NRK siger Lars Gule, at nordmændene kan gøre integrationen af mennesker fra fremmede lande lettere, hvis de tager mere hensyn til kulturelle forskelle. Eksempelvis at mange muslimer ikke drikke alkohol.

– Madvaner og skikke omkring alkohol kan skabe barrierer. Mange vil ikke engang sætte foden i en bar, fordi det er et sted, hvor der serveres alkohol, siger Lars Gule til NRK.”

(DFLP-terroristen Lars Gule i forbindelse med retssagen i Libanon, 1977; Mere: Dagbladet, NRK)

“… Uriasposten hører med til det beklagelig stor segment av Internettet som formidler ekstreme synspunkter om virkeligheten. Og for lengst har avslørt at virkeligheten ikke er viktig for skribentene. … Man er ikke ute etter noen virkelighet eller sannhet, bare det som passer i et forhåndsopptrukket paradigme.” (Lars Gule kommenterer på Uriasposten, 19. august 2011)

“At reaksjonære halvrasister og islamofobe ikke er i stand til å skille løgn fra halvsannhet og sannhet, er ikke overraskende. Tvert imot. Denne bloggen og dens lesere er fullstendig avhengige av en forvrengt og ekstrem virkelighetsoppfatning. … Å skulle nedlate seg til å debattere her, vil være det samme som å vasse i kloakk. Det gjør jeg fra tid til annen, men avstår fra å stake i akkurat denne.” (Lars Gule på Uriasposten, 22. september 2012)

Oploadet Kl. 10:32 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


27. november 2015

Holland strammer, Norge annoncerer på dari: ‘Aisha’ klager – Jeg måtte selv bære mine købmandsvarer

Det er sådan lidt last year, at blogge om udlændingepolitiske stramninger. Det hele er jo blot en slags asylpolitisk stoledans, der om få år vil blive set som forspil til konventionernes endeligt. Politikerne hader at tabe ansigt, så det vil jo nok blive lancereret som justeringer, men det giver selvfølgelig ikke mening, at ‘Aisha’ fra Dubai kan søge lykken i Norge, blot fordi hun tilfældigvis har syrisk pas. Rejser man jorden rundt efter bedre ydelser, så er man velfærdsturist – ikke flygtning. Længere er den ikke. Fra Jyllands-Posten – Opsigtsvækkende dom: OK at nægte afviste asylansøgere mad og husly.

“Den hollandske domstol Raad van State, som vurderer hvorvidt tiltag fra landets regering er i strid med love og konventioner, har torsdag truffet en opsigtsvækkende afgørelse.

Man har nemlig vurderet, at det ikke er i strid med Den Europæsike Menneskerettighedskonvention, når den hollandske regering nægter afviste asylansøgere helt basale fornødenheder som mad og et sted at bo, hvis de nægter at rejse ud af landet.

Holland opererer nu med såkaldte ’seng, bad og brød’-steder, hvor man gav asylansøgerne hjælp uagtet deres status. Her sætter man afviste asylansøgere ind på særlige steder under særlige betingelser og giver dem hjælp.

Men hjælpen er nu reduceret til at vare i under en måned – derefter må de afviste vælge mellem at blive deporteret eller at klare sig selv.”

(Det norske justitsministeriums annonce på dari i afghanske Hasht-e-sub, november 2015; Foto: Adressa.no)

“Det sies at Norge er det beste landet for flyktninger. Så jeg besøkte noen nettsider som omtalte asylsøknader til Norge. Derfor dro jeg. … Ærlig talt, jeg ble sjokkert. Jeg trodde Norge var mer moderne og mer sivilisert. Det var så kaldt der. Kaldt på alle måter. Vi bodde i en veldig liten landsby, med bare to supermarkeder. Vi måtte gå i en time for å komme dit. Og så måtte du selv bære alle de tunge varene tilbake til mottaket, på dine egne føtter. Det var veldig tøft for meg. … Maten! Den var det største problemet. Den var verken økologisk eller naturlig. Vi hadde jo ikke nok grønnsaker, og ikke nok mat. Og kjøttet! Det var fullt av blod… Vi var seks kvinner, og rommene var veldig, veldig små. Og sengene var for barn. … Det var veldig dårlige forhold på mottaket. Denne leiren var ikke egnet for mennesker. Jeg kunne ikke bo der. … Vi har en helt annen livsstil her i Gulfen. Vi lever et luksusliv her.” (‘Aisha’ interviewet til NRK, 26. november 2015)

Oploadet Kl. 09:39 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


22. november 2015

Katrine Winkel Holm om pacifistiske ‘Kringsatt af fiender’ og Nordahls Griegs forvandling til patriot

“I kamp må hver av oss bli fri; men i dens brorskap møtes vi, langs akrene, imorgen!”, lyder det i Griegs Danmark, udgivet i digtsamlingen Friheten (1943). Katrine Winkel Holm i Jyllands-Posten om Nordahls Griegs forvandling – Minde- højtidelighedens elendighed.

“Et land kendes på, hvad det samles om i modgangstider, og hvorfra det henter sin styrke og åndelige modstandskraft. Søndagens mindehøjtidelighed udstillede i skræmmende grad manglen på åndelig næring – præcis som det var tilfældet med mindehøjtideligheden i februar efter Krudttønden-angrebet. Dengang var det ‘Imagine’s kælne nihilisme, der blev aftenens hymne. I søndags var det det norske pacifistdigt ‘Kringsatt af fiender’, som man samledes om. Begge dele er bekymrende.

For det er sygt at besvare et angreb fra en beslutsom, blodig fjende med tyndbenede sange om fred, drømme og krigens ondskab, der skal standses alene ‘med ånd’. Sådan som budskabet er i Nordahl Griegs ‘Kringsatt af fiender’.

Griegs digt er ikke bare pacifistisk, men decideret selvmodsigende. … Man kunne også kalde ‘Kringsatt af fiender’ for stalinistlyrik. For i 1936, samme år som Nordahl Grieg forfattede digtet, tog han til Sovjet og faldt i svime over alt, hvad han så. Ikke engang Moskva-processerne kunne få hans tro på Stalin til at vakle. Tværtimod tog han hjem og skrev en hel roman, der var én stor hvidvaskning af Moskva-processerne og Sovjet. Det hænger faktisk fint sammen med digtet. …

Nordahl Griegs Stalin-fascination er skræmmende, men han var i det mindste ung og dum dengang i 1930’erne. Vi andre burde være blevet klogere. Om ikke andet kunne Griegs egen udvikling lære os noget. … I digtet ‘Øen i ishavet’ fra 1942 lægger han direkte afstand til budskabet i ‘Kringsatt af fiender’ og slår fast, at ånden alene ikke kan generobre det tabte land:

For vi har tabt vort land/ tabt det fra hav til fonn/ Og skal vi vinde det/ sker ikke det ved ånd. Her er vort land: En ø/ Blæsten går strid og kold/ Drømme kan ikke gro/ Dræbe er alt vi skal.

Virkeligheden gjorde altså Nordahl Grieg mere realistisk. Det burde vi også blive.”

(Nordahl Grieg, Kringsatt af Fiender, 1936; Foto: Bergen Offentlig Bibliotek)

Oploadet Kl. 17:43 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


8. november 2015

Ole Jørgen Anfindsen: Skrev bog om Vestens selvmordskurs, og påbegyndte sin ‘muslimske trosreise’

Tilbage i 2010 modtog jeg en mursten af en bog fra den norske forfatter Ole Jørgen Anfindsen. Titlen var ‘Selvmordsparadigmet’, og den havde nogle rigtig tunge betragtninger om hvorledes den politiske korrekthed havde lammet den vestlige verden. Herunder et langt portræt fra norske Vort Land, hvor han forklarer hvorledes han mentalt har bevæget sig imod Islam – Den lange veien hjem.

“Ole Jørgen Anfindsen har et morgenritual. Først står han opp og tar morgenstellet. Så lukker han døra til kontoret bak seg. Der inne, alene, ved den tungt lastede bokhylla, løfter han hendene opp til hodet før han samler dem ved brystkassa.

Så bøyer han seg mot Mekka og sier høyt: ‘I Guds, den Barmhjertiges, den Nåderikes navn.’

Det er den første setningen i Koranen. Han fortsetter å resitere hele kapittelet, han har lært seg det utenat. De siste årene har han flere ganger bedt med muslimske venner. Skulder ved skulder. Han har skjelt til sida og fulgt deres bevegelser.

Morgenbønnen varer i fem minutter. Noen ganger ti. Da gjentar Anfindsen de siste versene – de som sies rett til Allah, til Gud. …

Hvis du googler Ole Jørgen Anfindsen får du opp betegnelser som ‘islamkritiker’ og ‘raseteoretiker’, og intervjuer der han utdyper sitt syn om at noen folkegrupper har lavere intelligenskvotient enn andre.

Han ble sist sett i offentligheten som sakkyndig i 22. juli-rettssaken i 2012. Der ble han kalt i vitneboksen sammen med folk fra Norwegian Defence League, Stopp Islamiseringen Av Norge og Vigrid. Like etterpå mistet han jobben i Det Norske Veritas. Han mener selv det er på grunn av sin islamkritiske rolle og medieoppmerksomheten under rettssaken.

Men det ingen har visst, er at Anfindsen har vært sterkt tiltrukket av religionen han har kritisert.

– Det er mange som fortsatt oppfatter meg som islamofob, men det er først nå jeg er klar for å fortelle om min muslimske trosreise. Nå er jeg trygg nok til å ta bladet fra munnen.

[…]

Det er i etterkant av 22. juli-rettssaken at Anfindsen begynner å vende seg mot Mekka.

Bønnen begynner som et eksperiment. Han savner det kroppslige i protestantisk kristendom. Å bøye seg mot Mekka og sitere det første kapittelet i Koranen, også kalt al-Fatihah, er som å komme hjem.

Al-Fatihah har noe av den samme status i islam som Fadervår har i kristendommen.

– Det er ingenting i bønnen jeg ikke kan si ja og amen til. Den er felles tankegods for enhver monoteist. …

I dag kaller Ole Jørgen Anfindsen seg ‘muslimsk kristen’. Han klarte aldri å ta skrittet fullt ut og forlate kristendommen for islam.

– For meg landet det på at kristne muligens har satt Jesus et par hakk for høyt, mens muslimene har et for lavt syn på Jesus. Jeg lurer på om sannheten ligger et sted midt imellom. …

Jeg tror muslimer og kristne er brødre og søstre i troen på Gud, og ingen av oss kommer til å sitte alene i himmelen. Jeg tror vi blir frelst hvis vi ber Gud om å frelse oss – så enkelt er det. Om vi påkaller ham i uvitenhet eller på feilaktig måte, så tror jeg han ser til hjertet vårt. …

– Jeg må avfinne meg med at jeg står i dette grenselandet mellom kristendom og islam – en fot i hver leir. Det er fortsatt mange spørsmål som ikke er avklart. Men det haster ikke så mye lenger, sier han.”

(Vort land TV, 7. novembe 2015)

Oploadet Kl. 00:59 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer


30. oktober 2015

Tidl. Høyre-minister: Norge ejes af dem der tilfældigvis er her, liberale bør tage afstand fra nationalisme

Victor Norman er tidligere arbejdsminister for Høyre, men ideologiske liberalister uden kontakt med virkeligheden er jo egentligt blot borgerlige marxister. Interview på Minerva.nett – Fellesskapet eier ikke Norge.

“Victor Norman er NHH-professoren som mener at Norge bør ta imot 100 000 flyktninger…

– … 100 000 er et tall som svarer til to prosent av befolkningen. Det klarer en hver kommune å takle uten vanskelighet i løpet av et par år. Hadde du gått opp til fire-fem prosent kunne man kanskje sagt at dette blir mer enn de klarer å absorbere. To prosent er et så lite tall at det ikke kan være et problem.

jeg mener veldig sterkt at Norge i det lange løp blir et bedre land av å være et flerkulturelt samfunn. Vi har godt av å bryne oss mot noe og å få andre impulser. Vi trenger å få impulser utenfra hele tiden, vi trenger å bli utfordret. Vi bor i et av de tynnest befolkede områdene i Europa, og vi har veldig god plass. Jeg mener dypt og inderlig at vi ikke eier dette landet.

– Hvem mener du at eier landet?

– De som til en hver tid er her. De aller fleste som bor her i dag, har kommet andre steder fra. De har bare kommet og slått seg ned opp gjennom i historien. Folkevandringer har vært vanlig i alle tider. Det har vært ulike grader av styrke i disse folkevandringene, men de har alltid vært der. Så det er mange som eier Norge.

– Norge eies av noen, men ikke av felleskapet. Landet eies av enkeltpersoner som tilfeldigvis har kjøpt opp ulike deler av Norge opp gjennom årene og som er fri til å selge det til hvem de måtte ønske. Da må vi erkjenne at når folk er på vandring, vil det etter hvert bli noen andre som eier større og større deler av landet vi bor i. Det må vi innstille oss på, og jeg tror det er bra.

– Så det dreier seg om en bestemt type historieforståelse?

Vi bor her og utgjør Norge, men vi eier det ikke. … Det tredje argumentet er at jeg er grunnleggende liberal. Jeg mener ikke at det er det offentlige eller fellesskapet som eier ting. Det eier vi enkeltvis. Da eier ikke vi som bor her nå, Norge. Vi bor her og utgjør Norge, men vi eier det ikke. I Minerva burde man i hvert fall mene dette. Ideen om felleseie av Norge er jo en grunnleggende ikke-konservativ, ikke-liberal ide. Nasjonalismen er en uting som alle liberale mennesker alltid har tatt avstand fra.

(Professor Victor Norman, tidligere arbejdsminister; Foto: Bergens Tidende, 2014)



26. oktober 2015

Holmsted Larsen kan ikke ikke udelukke ‘højreekstreme angreb’ i Danmark: “… på Uriasposten er der”

Uriasposten bliver ikke højreekstrem, blot fordi venstrerevolutionære ekstremismeforskere mener det er ekstremt at argumentere imod befolkningsudskiftningen. Da Chris Holmsted Larsen nåede medierne for fire-fem år siden, var det med en analyse af Danish Defence League. Han frygtede at gruppen efter plakatophængninger, nu var klar til at slå til med vold. Absolut intet er sket. Selvfølgelig vil der længere fremme i processen også ske noget lignende i Danmark, men det er nu ikke helt tilfældigt, at vi nu taler om graffiti, hvor nabolande taler massemord med automatvåben.

Det lykkedes ikke den yderste venstrefløj at lukke debatten om multikultur i 1990’erne, og modstandere af indvandring (ikke nødvendigvis højreorienteret), havde således mulighed for at ytre sig offentligt, uden at søge en selvradikaliserende subkultur. At gøre ytringer til problemet er 1990’er-tænkning, der blot vil skabe svenske tilstande og have det modsatte af et oplyst demokrati som logisk slutmål.

Ret beset så kan man vanskeligt konkludere noget som helst på baggrund af Breivik og Petersson. To enlige sjæle, der ville være udenfor nummer i alle miljøer, også i bloggosfæren, som de i øvrigt ikke var en del af. Det er nemt at give Uriasposten, Nationen (EB) eller Facebook skylden, men så er problemet vel i sidste ende danskerne og danskernes holdninger, mere end enkeltpersoners handlinger. Fra BT – Elev skabte blodbad på svensk skole: ‘Tilfælde at det ikke er sket i Danmark endnu’.

“Ekspert kalder det et tilfælde, at vi her i Danmark indtil nu er blevet forskånet for højreekstreme angreb som det i svenske Trollhättan, hvor en nynazist dræbte to på en skole. … Men næste gang er det måske her i Danmark, at grædende pårørende lægger blomster foran en skole. Det fortæller Chris Holmsted Larsen, som forsker i politisk ekstremisme på RUC.

‘Der er ingen tvivl om, at højreekstremisterne har skærpet deres retorik herhjemme. Vi har også voldsberedte højreekstremister. Et eller andet sted er det nok et tilfælde, at der endnu ikke har været forsøg på den type angreb i Danmark endnu,’ siger han til BT. …

‘I udgangspunktet er situationen lidt anderledes her i Danmark, fordi vi har modtaget markant færre flygtninge, end Sverige og Tyskland, men der er tegn på, at den ekstreme højrefløj rører på sig også herhjemme. Så man kan ikke udelukke, at det kan brede sig til Danmark,’ siger Chris Holmsted Larsen.

Han har fulgt med i debatten på flere højreekstreme internetfora her i Danmark siden Anton Lundin-Petterssons morderiske angreb i Trollhättan. Flere steder bliver drabsmanden hyldet, og på Uriasposten er der personer, som fremstiller ham som et offer.

(Uriasposten, 23. oktober 2015: Sverige: Halv-nazistiske Anton Petterson gik til angreb på en skole…)

“Det lykkedes ikke Breivik at ændre noget videre ved debatten, der er hverken er blevet bedre eller dårligere. … Virkeligheden flytter debatten, ikke højrefløjskronikker eller massemord på uskyldige.” (Kim Møller på Uriasposten, 23. oktober 2015)

“Den europæiske elite har et medansvar for brandstifterne” (Adam Holm i Politiken, 24. oktober 2015)

“Anton Petterson er en ægte helt. En svensk helt.” (‘Nielsen’ på Uriasposten, 25. oktober 2015)



11. september 2015

Rødby: Syrisk indvandrer vil gerne til Norge: “… jeg har familie der. Og Norge har gode fængsler.”

Når TV2 Nyhederne fremviser illegale indvandrere er det veltalende 16-årige drenge, en yndig pige eller en ung kvindelig professor. Norske Dagens Nyheter var taget en tur til Rødby, og interviewede en gennemsnitlig indvandrer, en voksen mand. Indslaget kan ses her.

Dagens Nyheter: Hvorfor vil du gerne til Norge?

Kosay Rashed, syrisk flygtning: For jeg har familie der. Og Norge har gode fængsler.

(Kosay Rashed, Rødby, 10. september 2015)

Oploadet Kl. 05:49 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


30. juli 2015

Guide til journalister om modstand mod flerkultur (’97): “Unngå å bidra til at det blir politisk stuerent..”

Når emner berører multikulturen som ide hersker der dobbelte standarder i medierne. Modstandere af masseindvandring er kontroversielle når de trækker vejret, tilhængere er først kontroversielle når de roder med brandbomber. Mosbjerg Folkefest ’splitter paradiset’, som Politiken så smukt indrammede problematikken. Tilbage i 1997 udsendte den norske pendant til Dansk Journalistforbund en tjekliste for journalistisk arbejde i det flerkulturelle Norge. Tanker der herhjemme er dybt integrerede i den statsstøttede forening Ansvarlig presse.

Retningslinjerne er selvforklarende, og gør det nemt at forstå hvorfor mediernes dækning af islamkritiske markeringer altid præsenteres med kritikernes øjne, hvorimod artikler om venstrefløjens demonstrationer til forveksling ligner officielle pressemeddelelser. Tænk hvis de danske medier gik tæt på den kommende demonstration imod lukning af Irak-kommissionen. Flere end 7000 har tilkendegivet at de vil deltage i arrangementet, selvom talerrækken er spækket med 9/11-loonier, jødehadere og Schiller-institut-disciple. Niels Harrit på Saxofon…

Fra Norsk Journalistlag – Mangfold eller enfold? – Veiviser for journalistisk arbeid i det flerkulturelle Norge (1997).

“Vær bevisst i språkbruken. Forsøk å finne fram til ord og begreper som gir et korrekt og nyansert bilde av dagens Norge, og som ikke skaper unødige skiller mellom ulike grupper.

Unngå generaliseringer som kan bidra til å forsterke stereotype oppfatninger om innvandrere, flyktninger aller andre med ikke-norsk bakgrunn.

Legg vekt på å formidle mangfoldet i det norske samfunnet ved å trekke inn folk med innvandrerbakgrunn i vanlige saker.

Oppgi ikke en persons religion, kultur, geografiske eller etniske opprinnelse dersom det ikke er klart relevant for saken. Vær spesielt varsom med en slik angivelse i saker som omhandler kriminalitet.

Sjekk fakta og statistikk. Vær særlig forsiktig med tallmateriale som kan bidra til å forsterke negative holdninger til spesielle grupper.

Unnlat ikke å ta opp kritikkverdige forhold der innvandrere er involvert, men unngå å bidra til at hele grupper blir stemplet på grunnlag av enkeltpersoners handlinger.

Oppsøk aktivt kilder blant innvandrere, både i spesifikke innvandrersaker og i andre saker. Forsøk å etablere et kontaktnett blant innvandrere som kan gi større bredde i kildebruken.

Unngå nasjonalistisk retorikk i sportsjournalistikk som kan nøre opp under negative holdninger til folk fra andre land. Gi plass til den rolle utlendinger spiller i norsk idrettsliv.

Unngå ukritisk formidling av rasistiske ytringer. Sjekk informasjon og påstander som kommer fra rasistiske miljøer og innhent fakta og synspunkter som kan korrigere rasistisk propaganda.

Vær bevisst i dekningen av politiske utspill hvor det spilles på fremmedfrykt og fremmedfiendtlighet. Unngå å bidra til at det blir politisk stuerent å nøre opp under konflikter mellom nordmenn og innvandrere.

Forsøk å formidle hvordan innvandrere opplever diskriminering, rasistiske og fremmedfiendtlige holdninger og hvordan det påvirker deres hverdag.”

(Norsk Journalistlag, 1997; Speisa.com)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper