17. maj 2018

PST: Islamofober lægger ‘mindre vekt på rase, sammenlignet med tradisjonelle nynazistiske miljøer’

“Det er svært ikke at føle sig lidt ramt.”, kommenterede en ven tørt. Ser man nærmere på definitionen af højreekstremisme som den norske pendant til PET anvender, så er 75-80 procent af danskerne at betragte som højreekstremister. Det der af det officielle Norge anses for at være sygelig angst for Islam, er intet mindre end banale sandheder, såsom at betragte masseindvandring og Islam som værende en trussel mod norsk kultur og identitet.

Værst er dog associationstricket: “De legger imidlertid mindre vekt på rase, sammenlignet med tradisjonelle nynazistiske miljøer.” Man kunne også vende det om. En del af det venstreekstreme miljø priser den demokratiske velfærdsstat, og lægger mindre vægt på internering af politiske modstandere end traditionelle stalinistiske miljøer.

“De tradisjonelle nynazistiske miljøene i Norge har et fiendebilde som særlig retter seg mot minoritetsgrupper som innvandrere, muslimer, jøder og homofile. De er opptatt av rase, og mener den nordiske rasen er særskilt truet av jøder, muslimer og fremmedkulturelle innvandrere. Ulike varianter av konspirasjonsteorier ligger til grunn for fiendebildet, der norske myndigheter blant annet anklages for å bidra til at den nordiske rasen og norsk kultur trues. En fløy av det høyreekstreme miljøet har hovedsakelig muslimer i sitt fiendebilde. Disse mener også at norsk kultur og nasjonal identitet trues av innvandring og religionen islam. De legger imidlertid mindre vekt på rase, sammenlignet med tradisjonelle nynazistiske miljøer. Ytringer fra disse høyreekstremistene bærer sterkere preg av islamofobi enn tidligere. … Anti-islamske holdninger kommer særlig til uttrykk på internett, men også gjennom demonstrasjoner og markeringer.” (PST, 2018)

(Politiets sikkerhetstjeneste, Trusselvurdering 2018)



15. april 2018

Om universalismens indbyggede bortforklaring: “… hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig.”

Livet gik stærkt mellem jul og nytår, og jeg overså desværre nedenciterede perle. Klaus Wivel interviewer den norske professor Terje Tvedt til Weekendavisen, der råt for usødet vælter universalismens høje korthus – Den blinde giver (ikke online, 29. december 2017).

“‘Nøjagtigt på samme tid som tredjeverdensideologien brød sammen, kom bistandssystemet med støtte til NGO’erne i 1980erne,’ forklarer professoren…

Det undrer Tvedt, at nordmænd, som ellers normalt er særdeles optaget af verden, ikke rigtigt er blevet klogere på de lande, deres skattepenge i årtier er gået til. Her ligger der et misforhold mellem den opdragerrolle, den norske stat tiltog sig over for egen befolkning, og resultaterne i de lande, man støttede.

[…]

Alt opfattes inden for det perspektiv, som er fastlåst i en helt speciel tid, hvor den amerikanske idé om menneskerettighedernes universalisme fæstnede sig i de vestlige lande. …

… hvilke værdier er det så, udviklingslandene skulle annamme? Ikke de norske, som det var blevet uanstændigt at tale om – det var jo nationalisme. Det handlede heller ikke længere om at indprente dem ‘vestlige værdier’, som i lige så høj grad var blevet tabu. Det gjaldt noget mere ‘ universelt’, som ifølge Tvedt alligevel dybest set var det samme som norske eller vestlige værdier. …

Den paternalistiske menneskerettighedstanke, som Tvedt kalder det, går igen i hele diskussionen af integration af indvandrere, hvor det også implicit er blevet forventet, at de med tiden vil blive som os. Indvandrere blev betragtet på samme måde som udviklingslandene..

Det er der en grund til. Professoren forklarer, at mange af de mest centrale aktører inden for udviklingsbistand – Red Barnet, Røde Kors og Norsk Folkehjelp – også er de mest centrale organisationer i integrationen af asylansøgere, flygtninge og immigranter i Norge.

‘De samme organisationer drev bistandshjælp og integrationspolitik,’ forklarer han. … Også her talte man om menneskerettigheder som en fællesværdi, og også her holdt man sig fra at tale om norske værdier. Som Tvedt forklarer, blev ‘norske værdier’ af NRK, den statslige norske TV-kanal, beskrevet som diskriminerende sprogbrug, journalisterne ikke burde bruge. Både udviklingsbistand og integration af flygtninge blev universalistiske projekter.

‘Derfor blev problemerne opfattet som meget mindre, end det egentlig var. Man accepterede grundlæggende ikke, at mange indvandrere kom med deres egne ideer, som var akkurat lige så fasttømrede som nordmændenes og derfor vanskelige at ændre. Thorbjørn Jagland, Norges tidligere statsminister, nu generalsekretær i Europarådet, har sagt, at Europa må tage imod mellem 40 og 60 millioner indvandrere fra ikke-europæiske områder inden 2050. Et enormt stort tal, men for ham repræsenterede det ikke en gigantisk udfordring. Han opfattede ikke kulturel eller historisk variation som noget virkelig reelt. Hvis man indretter samfundet tolerant, imødekommende og ikke-nationalt, løser problemer sig af sig selv ved hjælp af historien og tiden.’ Jagland og mange andre gav udtryk for, at de problemer, lande som Norge oplevede med indvandrere, blot var små bump på vejen, inden de blev, som nordmændene selv er. De kulturelle forskelle ville forsvinde over tid, så længe majoritetsbefolkningen undgik at genere de nye…

Tvedt ser i den tankegang en måde at udtrykke politisk magt på. Den bygger på et moralsk sprog, politikere over hele Europa, ikke mindst i Skandinavien, benytter, forklarer han.

‘Du må handle på et universalistisk grundlag, ellers bliver det politik. På den måde kan man hele tiden forklare det med, at hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig. Det synspunkt har vist sig at være et utrolig stærkt magtmiddel. Det er godhedsmagten på et universelt grundlag.’.”

(Professor Terje Tvedt, forfatter til Det internasjonale gjennombruddet, 2017; Foto: Utrop)



10. april 2018

Jon Hustad: “… men folkebevægelser bliver ikke bygget på en eksklusiv vægtning af minoriteter”

Den identitetspolitiske vækkelse giver Arbeiterpartiets radikaliserede unge stor indflydelse, og det splitter partiet, fordi dens vælgere er ganske almindelige lønmodtagere. Jon Hustad om splittelse i det socialdemokratiske Norge, som en afledt konsekvens af Utøya. Fra Weekendavisen – Utøya-partiet (28. marts 2018, ikke online).

“Med på Sky-teamet var der en gammel israelsk officer… Han brød sig hverken om det dårligt fungerende statslige voldsmonopol eller om mange af de mennesker, han mødte, og som havde været på Utøya. Og nu kan vi spole tilbage til den lørdag, da vi for første gang tog op til Utøya eller rettere til Hotel Sundvollen, der ligger på fastlandet lige over for Utøya. Det var her, de overlevende havde samlet sig. Inden der var gået ret lang tid, spurgte Woods mig: ‘Sig mig engang, er det kun muslimer og personer med afvigende seksualitet, der er medlemmer af Arbeiderpartiets ungdomsorganisation?‘ Spørgsmålet var ikke tænkt som et offentligt spørgsmål og var alt andet end politisk korrekt, men han ville gerne vide, hvorfor de unge i Arbeiderpartiet ikke længere så ud til at stamme fra den traditionelle arbejderklasse.

… Det var først på dette tidspunkt, det gik op for mig, at Arbeiderpartiets ungdom var mest optaget af seksuelle og etniske minoriteter. Jo, der er noget prægtigt ved, at den daværende leder, Eskil Pedersen, var homofil, og at den nuværende leder, Mani Hussaini, er af kurdisk-muslimsk herkomst, men folkebevægelser bliver ikke bygget på en eksklusiv vægtning af minoriteter, og det var det, Woods havde ønsket at påpege. …

Men medlemmerne havde andet tilfælles end kampen for minoriteterne – ringe tillid. Det er fuldt forståeligt, at de, der befandt sig på Utøya, spekulerede på, hvem der havde angrebet dem, men det mest foruroligende var de kræfter, de pegede på. Pedersen selv mente, at der havde været tale om et statskup…

Andre talte om Israel, som de unge i Arbeiderpartiet i mange år har ønsket at boykotte. Det var dette sidste, der deprimerede israeleren på vores team. Han oplevede, at mange ligeud sagde, at de ikke ville hilse på ham, og at han som israelsk jøde slet ikke havde ret til at være til stede.

… de unge i Arbeiderpartiet har stort set altid været radikale, men med Utøya har de fået en meget stærkere moralsk myndighed. Det så vi i valgkampen i efteråret under de såkaldte skoledebatter. Utøya var et fast tilbagevendende tema, og alle, der ikke støttede en liberalisering af indvandringspolitikken, ‘ville lade mennesker drukne i Middelhavet’. Enhver påstand om, at indvandringspolitikken ikke var bæredygtig, eller at islam kunne være et problem, blev mødt med, at der var tale om påstande, som ‘fyrede op under det had, der lå til grund for Utøya og Anders Behring Breivik’.”

Oploadet Kl. 01:28 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


23. marts 2018

“Sverigedemokraterna blir de stora vinnarna om inget görs för att reglera plattformarnas algoritmer.”

Den norske justitsminister Sylvi Listhaug måtte forleden gå af, fordi hun i en opdatering på Facebook, holdt Arbeiderpartiet ansvarlig for de naturlige konsekvenser af partiets politik. Lidt bedre står det til herhjemme, hvor Dansk Folkeparti lige er blevet frikendt for injurier ved Højesteret, fordi de i annonce navngav 685 statsborgerskabstildelinger, og gengav PET’s advarsel: “Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed”

I Sverige spiller virkeligheden naturligvis en endnu mindre rolle. I et læserbrev i Expressen kræver Anna Westberg og Robert Englund fra venstreorienterede Skiftet, at sociale medier, herunder Facebook, skal ændre i deres algoritmer, så polariserende propaganda ikke vinder næste valg for Sverigedemokraterne. Man skal ‘fredar det politiska samtalet’, ved at udelukke højrefløjens medier, så at sige. Kim Jong-il har ikke levet forgæves.

(Sverigedemokraterna på Youtube, 2017: Jimmie Åkesson – Next years election)

Fra svenske Expressen – Låt inte Facebook vinna valet åt Jimmie Åkesson

“Vi lever i propagandans guldålder. Det har aldrig varit billigare att manipulera våra politiska samtal än i dag. Och det är oärliga politiker, främmande makter och plattformsjättarna som tjänar på det.

Som konsumenter av sociala medier är det hög tid för oss att kräva att plattformsjättarna fredar det politiska samtalet från deras vinstintressen.

Det har nog inte undgått någon hur det amerikanska presidentvalet 2016 fullkomligt eroderades av den polarisering och förvrängning av det politiska samtalet som falska nyheter och påverkanskampanjer skapade. …

Vi får inte vara naiva och tro att detta inte kommer hända i Sverige. Högerextrema medier har gjort stora landvinningar på internet sedan förra valet. Sverigedemokraterna har överlägset störst uppmärksamhet av de svenska partierna på sociala medier.

Den datadrivna ekonomin lever på våra reaktioner. Innehållet som skapar starkast känslor och polariserar mest kommer alltid gå före sansad och kvalitativ journalistik i plattformsjättarnas algoritmer.

Forskningen är enig här. Algoritmerna påverkar det politiska samtalet till det sämre medan skrupellösa politiker och företag som Cambridge Analytica tjänar stort i både pengar och inflytande. Detta är inget litet problem när 60 procent av Facebooks användare säger att de får sina nyheter från sidan.

I policyrapporten ‘Digital propaganda bland botar och troll’ identifierar vi på Skiftet fem problemområden som måste åtgärdas för att vi ska återupprätta förutsättningarna för demokratiska samtal på internet. Det kommer kräva att plattformsjättarna är transparenta med vilka som står bakom annonserna, att de förbjuder annonsörer som uppenbart sprider propaganda och desinformation samt att de tvingas ta bort användare och konton som styrs av trollfabriker och botar i realtid. …

Sverigedemokraterna blir de stora vinnarna om inget görs för att reglera plattformarnas algoritmer. Partiet har redan gett smakprov på vilken ton de kommer ha i valet i en film som visades under deras landsdagar. Till bilder på brinnande bilar och gråtande kvinnor säger Jimmie Åkesson att socialdemokraterna och moderaterna är ansvariga för att det ‘råder inbördeskrig’ i Sverige och att ‘folk har mördats och folk kommer fortsätta mördas till följd av er politik och ni kommer fortsätta mörka och ljuga’.

Både retoriken och estetiken från filmen är väl bekant från de högerextrema medier som växer sig starkare i Sverige och deras storebröder i USA. Verklighetsförankringen må vara svag, men innehållet skapar goda intäkter för plattformarna, så räkna med att se mer av detta än andra partiers mer sansade budskap. Mycket tyder på att den amerikanska trenden, där extrema högermedier, ohederliga politiker och plattformsjättarna dansar armkrok, kommer fortsätta i Sverige.

Om inte propagandamakare regleras bort från våra flöden blir detta ett valår där högerextrema medier kommer få historiskt stort inflytande över det redan skadeskjutna politiska samtalet.”

(Digital propaganda bland botar och troll, Skiftet.se, 2017)

Oploadet Kl. 23:42 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


13. marts 2018

Norge: Justitsminister Sylvi Listhaug skrev det indlysende, og blev ‘kontroversiel’ – Ingen støtte fra JP

Se senere uger har derværet debat i de svenske medier, om danskernes negative syn på landets udlændingepolitik. Mads Fuglede har været på svensk tv, og svenske medier er voldsomt fortørnede over Jonatan Spangs glimrende satire over svensk politik.

Selvom vi er bedre i Danmark, så er der langt igen. I Norge har Støjberg-pendaten Sylvi Listhaug skrevet på Facebook, at Arbeiderpartiet “… mener, at terroristernes rettigheder er vigtigere end national sikkerhed”. Baggrunden var et partiet havde nedstemt et forslag fra Høyer og Fremskridtspartiet om, at man skulle kunne fratage statsborgerskabet fra personer, der vurderes at udgøre en ‘trussel mod nationen’. Udvise potentielle terrorister administrativt, så at sige.

Der er intet forkert i Sylvi Listhaugs Facebook-opdatering, men Jyllands-Postens vinkel er ikke desto mindre et langt angreb på ministeren, der fortalte offentligheden at to og to er fire. Fra JP.dk – ‘Totalt urimelig’, ’selvoptaget’ og ‘uværdigt’: Kontroversiel norsk minister får hård kritik for terroropslag.

“Da Sylvi Listhaug blev udnævnt som minister for indvandring og integration i 2015 blev det i Aftenposten bemærket, at en partifælle fra Fremskridtpartiet (Frp) havde beskrevet hende som en, der ‘får Margaret Thatcher til at fremstå som blød.’ …

Formanden for AP Jonas Gahr Støre var ikke synderligt begejstret for reaktionen og beskrev det over for NRK som ‘trist og et meget lavt niveau.’ …

Også Listhaugs regeringskollegaer mener, at hun er gået over stregen. Flere af Højres stortingsmedlemmer har på Twitter lagt enslydende opdateringer ud, der tager afstand fra indlægget. …

Også de norske aviser langer ud efter justitsministeren. VG skriver i en leder:

‘Hendes selvoptagede fokus på at konsolidere sin egen politiske magtbase kommer lidt for ofte i vejen for, hvad der er bedst for landet og det folk, som hun er sat til at tjene.’

Samtidig håber avisen, at Erna Solberg, som også er Højres leder, sætter sin minister på plads. I Dagbladet lyder det:

‘At gøre dette til et spørgsmål om viljen til at bekæmpe terrorisme er både meningsløst og uværdigt.'”

(Sylvi Listhaug på Facebook, 8. marts 2018)

Oploadet Kl. 01:57 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


8. september 2017

“… en kvalitativ studie som baserer seg på kritisk diskursanalyse av en norsk islamofobisk nettside”

Masterstuderende Royer Solheim kunne have forsøgt at gendrive hovedpointerne i den norske islamkritik, men valgte at bekræfte egne fordomme i et karrierefremmende studie om modpartens konspirationsteorier, hadretorik og ‘islamofobi’. Fra den norske Universitetsavisa – Han fikk A på master om hatretorikk og islamofobi.

“Når terrorhendelser rammer, blusser hatet mot islam i kommentarfeltene – ikke minst på nettavisen document.no. Masterstudent Royer Solheim er overrasket over omfanget av hatefulle ytringer, som derfra deles videre via sosiale medier.

Det skrives både at muslimer mistenkt for terror bør interneres, at muslimene i Europa må ha rapporteringsplikt, og at de må gjøres kollektivt medansvarlige for terrorangrep som finner sted på europeisk jord. …

Han sier han var forberedt på å støte på hatretorikk, men ikke i så stort omfang og på et sånt nivå. Solheim leverte oppgaven sin i sommer og fikk karakteren A.

På fagspråket heter det at oppgaven er ‘en kvalitativ studie som baserer seg på kritisk diskursanalyse av en norsk islamofobisk nettside, document.no’. Solheim har studert bruken av konspirasjonsteori innen islamofobisk retorikk. Han har lagt særlig vekt på hvilken rolle teorien om Eurabia spiller, og hvordan islam og muslimer innlemmes i den politiske delen av denne debatten.

Han har særlig vurdert hvordan terrorelaterte hendelser settes inn i det han kaller et ‘konspirasjonsteoretisk system’.

Royer Solheims konklusjon er at konspirasjonsteorien om Eurabia gjennomsyrer den islamofobiske diskursen på nettstedet. … Ifølge studenten var tendensen i debatten gjennomgående preget av anti-muslimske fordommer, hatretorikk og aversjon mot islam og muslimer. …

Mye av det som presenteres, strider også mot grunnleggende menneskerettigheter, forteller Solheim.

(Royer Mersk Solheim, masterstuderende)

Oploadet Kl. 22:31 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


1. august 2017

“En facebookgruppe for norske indvandringsmodstandere blev helt til grin”, skrev Berlingske…

Der er ikke noget der hedder væsentlighedskriterium i de danske medier i dag, og det overrasker ikke tilfældige kommentarer skrevet i norsk Facebookgruppe, pludselig dukker op som en artikel hos Berlingske. Umiddelbart skulle man tro Jesper Larsen var en ung journaliststuderende, der clickbaiter i praktikperioden, men journalisten bag har en flot karriere bag sig, blandt andet på Jyllands-Postens Christiansborgredaktion, og Deadline på DR2.

Lige et par detaljer. Sindre (Fossum) Beyer, der nævnes i artiklen, er ikke en tilfældig nordmand. Han er tidligere politiker for Arbeiderpartiet, hvor han også har fungeret som informationschef, og han har sågar været politisk rådgiver for statsminister Jens Stoltenberg. Facebookgruppen ‘for norske indvandringsmodstandere’ hedder ‘Fedrelandets vigtigst’, og har i skrivende stund 12.877 medlemmer.

Når det er sagt: Sæderne ligner burkaer, og det er vel nærmest en pointe i sig selv.

Berlingske kunne have skrevet om kvinder fra Raqqa i det nordlige Syrien, der forleden fejrede Islamisk Stats militære deroute, med at brænde deres påtvungne burkaer. Avisen valgte i stedet at fokusere på kommentarer i det ophavet kalder en ‘brungrumsete gruppe på Facebook’.

En historie planket af Berlingske – Facebook-gruppe blev til grin: Raser over bussæder – ‘burde være forbudt’.

En facebookgruppe for norske indvandringsmodstandere blev helt til grin, da et medlem delte et billede af tomme sæder i bussen.

Norske Sindre Beyer havde længe havde længe fulgt en indvandringskritisk gruppe på Facebook, men selvom han havde været vant til at se lidt af hvert, så var han alligevel ved at falde ned af stolen, da han så reaktionerne på et billede af nogle tomme sæder i en bus.

Medlemmerne af gruppen så nemlig noget helt andet, end det der var på billedet. Kort efter billede blev lagt op, begyndte det nemlig at vælte ind med vrede kommentarer – mod burkaer. …

– Hadet som kom mod de tomme bussæder viste i sandhed, at fordomme trodser klogskab, siger Sindre Beyer til Nettavisen.”

Oploadet Kl. 14:13 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


20. juli 2017

Spanien: Vuelta-arrangør overvejer at erstatte podiepiger med “… men and women in tasteful attire”

Krænkelsesindustrien har travlt i disse år, og nu hvor det i praksis har karakter af en stillingskrig, så er der er ingen grund til at give ved dørene. Verdensredderne kalder det ’sexisme’, for kan de gøre traditioner til udtryk for en (bevidst) ‘isme’, så har de allerede vundet, og kan flytte hegnspælen lidt nærmere utopia. Under Den Kolde Krig blev borgerlige kaldt ‘kontrarevolutionære’. Det var, om ikke andet, så i det mindste mere ærligt.

Fra Cycling News – Tastefully dressed men and women to replace ‘podium girls’ at Vuelta a Espana.

“The 2017 Vuelta a España is set to replace ‘podium girls’ with men and women in tasteful attire, according to Spanish newspaper El Mundo. … race organiser Unipublic will make the Spanish three-week race the first of the three Grand Tours to move on from a practice that has faced increasing criticism in recent years, with some considering it an archaic tradition.

‘We are sensitive to the social and media debate that has been generated in recent months about the presence of hostesses of the podiums,’ Javier Guillen, director of Unipublic, told El Mundo. ‘In Australia, the presence of the podium girls has already been done away with, the same as in other races in Spain. We are not able to ignore these concerns and therefore we will incorporate some changes in the upcoming Vuelta. ….’

According to El Mundo, the Vuelta may also do away with kisses from female podium hostesses.”

(Saxobanks Alberto Contador vinder Vuelta’en, 2012; Foto: ODT)

“Podiedamer er en del af vor kultur – akkurat som det, at vi drikker champagne. Det skal fejres! Det skal være præmiepiger. … Det er noget nordmændene har fundet på. Det er den norske moral. … Det er dem, der startedede det. Det var dem, der pludselig synes, at det er sexistisk, og at det er at ‘udstille kvinder’. Ikke engang svenskerne kunne finde på sådan noget, og er der nogen, der er idioter, så er det svenskerne. De har ikke engang cykelløb. …

Norge er som en saudiarabisk oliestat, hvor man ikke må vise sig frem. De skal have burka på. Skal vi også droppe champagnen på podiet? Nej, jeg er ikke glad for det. Nordmændene er nogle skiderikker.” (Brian Holm, bramfri sportsdirektør til NRK, 19. juli 2017)

Oploadet Kl. 14:49 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


13. april 2017

Hijab-romantik: Norsk ungdomsserie normaliserer ære & skam-kulturen (islamismens flag)

Fjerde sæson af den norske tv-serie ‘Skam’ er netop gået i luften, og her her kan man blandt andet følge hijabklædte Sana Bakkousch, hvis karakter er med til at normalisere ‘islamismens flag’. Skal det være norsk, så foretrækker jeg Lilyhammerm, hvor prioriteterne er lidt anderledes.

Her lidt fra en ældre klumme af Duygu Cakir i Dagbladet Information – Kan det virkelig passe, at jeg skal se norsk tv for at kunne genkende mig selv? (1. november 2016)

“… jeg klappede i hænderne af glæde over den norske tv-serie SKAM. Da jeg så, hvordan norsk fjernsyn portrætterer den muslimske pige, blev jeg helt ekstatisk. For i Danmark er portrættet ofte et andet. …

Kan det virkelig passe, at jeg skal se norsk tv for at kunne genkende mig selv? I de danske medier er den muslimske pige og kvinde oftest en forsimplet og overfladisk stereotyp, som hverken mine veninder eller jeg selv kan genkende. Der er masser af Sana’er derude, men vi ser dem ikke. …

Hvis dansk tv portrætterede unge muslimer på en mere nuanceret måde, ville mange menneskers møde med muslimen være præget af færre fordomme. …

Det provokerer mig, at der er behov for programmer, der skal oplyse den almene dansker om, hvordan en dansk muslimsk pige er. Hvorfor antager vi, at den muslimske pige er meget anderledes end majoritetsdanskeren?

På den måde opretholder dansk tv fordomme, og de ellers fine intentioner får den modsatte effekt, når man vil vise, at muslimske piger i virkeligheden ikke er så anderledes end majoriteten. Hvorfor har vi behov for at vise, at de ikke er anderledes end majoriteten, eller at de er gode og integrerede piger – selv om de er muslimer?

Da jeg så Sana i SKAM blev jeg begejstret, fordi hun er en stemme for en generation af muslimske piger, der ofte bliver negligeret på dansk tv. … Vores identitet bliver frarøvet på denne måde. …

Vi skal videre. Vi skal have serier, programmer og formater, der ikke kun bruger den muslimske pige, fordi hun er muslim. Hun skal også bruges i sammenhænge, hvor der er fokus på hendes individ, faglighed og person.

Sana eksisterer ikke på dansk tv, fordi vi i Danmark stadig dyrker det stereotype billede af den muslimske pige. Det er på tide, at den danske tv-branche tager ved lære af Norge og følger trop. Giv plads til flere Sana’er.

(Iman Meskini som Sana Bakkoush i tv-serien ‘Skam’, 2015-)

“Islam sier det samme som alti: at alle mennesker i denne verden er like mye verdt. Og at ingen mennesker skal baksnakkes, krenkes, dømmes eller latterliggjøres. Så hvis du hører noen bruke religion for å argumentere for hatet sit, så ikke hør på dem. Fordi hat kommer ikke fra religion, det kommer fra frykt.” (Sana til homoseksuel ven i Skam s3e8)

Oploadet Kl. 08:17 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


11. februar 2017

Skræmmende konklusioner i norsk rapport om de ‘Langsiktige konsekvenser av høy innvandring’

Den forrige regering sløjfede i 2013 en undersøgelse af indvandringens omkostninger, da det efter den daværende integrationsministers mening, var bedre at bruge energien på “at løse udfordringerne og problemerne”. Den nordiske velfærdsstat er globalt set en anomali, og Norge er et af de få lande der er sammenlignelige.

Fornyligt udkom en norsk rapport om de langsigtede konsekvenser ved høj indvandring, og det er skræmmende læsning for rationelt tænkende. Udgifterne til indvandringen er høj, og vil stigende eksponentielt, lige til dag kassen er tom – og Norge bliver et socialt delt land, hvad vil ‘påvirke flertallets holdninger’ til det multikulturelle. Jeg læser borgerkrig mellem linjerne, men kald det bare noget andet. Om moder Danmark dør af en bilbombe, en snigskyttes kugle eller af vold under et røverisk overfald, er ikke det vigtigste her.

Den norske rapport er grundig, men har ikke kunne medtage alle samfundsomkostninger relateret til masseindvandring. Herunder ressourcetræk i skoler, politi og sundhedstjenester, samt nødvendige investeringer i infrastrukturen. Journalist Jon Rustad gennemgår rapporten i Weekendavisen – Prisen for et liv. Læs det hele!

“I 2015 kom der over 31.000 asylansøgere til Norge, i 2016 kun 3.460. Men stortinget skar ikke kun kraftigt ned, men bad også regeringen om at beregne, hvor meget indvandringen fra Afrika og Asien koster Norge. I sidste uge blev rapporten offentliggjort. Under en af flere præsentationer udtalte den danske professor Niels Kærgård, at en lignende rapport ville have været utænkelig i Danmark på grund af det polariserede debatklima. …

Udvalget blev ledet af sociologiprofessoren Grete Brochmann, som har arbejdet med indvandring i snart tredive år, og med sig havde hun blandt andre Norges tidligere mest magtfulde bureaukrat, den nu afgåede chef for finansministeriet, Tore Eriksen, det statistiske centralkontors (SSBs) dygtigste talknuser, forskningschef Erling Holmøy, samt forskningschef ved Nobelinstituttet, Asle Toje, som jævnligt skriver her i Weekendavisen.

Dertil kom en hel del deltagere fra venstrefløjen for at give rapporten legitimitet over hele det politiske spektrum. Der var ovenikøbet en dansker med, forskningschef Jan Rose Skaksen fra København.

Medlemmerne har arbejdet med de mange tal, men er gået ud fra gennemsnitsalderen for en asylansøger, der kommer til Norge og senere henter kone og barn herop, og denne alder er 25. Hvis man over tid medregner familieindvandrere, er 52 procent mænd og 48 procent kvinder, og det betyder, at indvandrere gifter sig i langt højere grad end norske mænd og næsten udelukkende henter en kone i hjemlandet. Udvalget går endvidere ud fra, at indvandrere lever lige så længe, som SSB mener, at nordmænd vil gøre. I 2100 dør mænd ifølge SSB i gennemsnit som 91-årige, kvinder som 93-årige.

… Så til millionerne: ‘Beregningerne viser, at nettobidraget til det offentlige, som kan knyttes til en norsk mand fra det femogtyvende år og resten af livet, i gennemsnit andrager 54.000 kr. om året (tabel 8.1). Tilsvarende tal for en mand fra landgruppe 3 (fortrinsvis Asien og Afrika, red.) er minus 94.000 kr.’ 66 gange 94.000 for en indvandrermand svarer til minus 6,2 millioner. For etniske nordmænd bliver regnestykket 66 gange 54.000, svarende til knap plus 3,6 millioner.

Helt anderledes stiller det sig, hvis man kun regner på kvinderne. En norsk kvinde vil, fra hun er 25, og til hun dør, koste cirka 99.000 kr. om året, omtrent det samme som en indvandrermand fra den tredje verden. Men det blegner i sammenligning med en indvandrerkvinde, som koster 170.000 kr. om året. 68 gange 170.000 er rundt regnet 11,6 millioner gennem et liv. En og anden vil nok indvende, at tallene ikke passer, eftersom etniske norske mænd udgør en minoritet. Det er rigtigt, men hidtil har vi i både Norge og Danmark finansieret det aktuariske underskud i statsfinanserne med overskuddet i fødselstallene mellem 1943 og 1970. Det kommer ikke til at vare ved, eftersom norske og danske kvinder nu kun føder omtrent 1,7 børn gennem livet.

(Regjeringen.no, 1. februar 2017: Integrasjon og tillit— Langsiktige konsekvenser av høy innvandring

Men ét er omkostninger pr. person og pr. indvandrer, et andet er de samlede udgifter for staten. SSB har forelagt tre fremskrivninger for indvandrertilvæksten og den generelle befolkningsudvikling, et højalternativ, et mellemalternativ og et lavalternativ.

Udvalget har ved hjælp af SSB fortrinsvis regnet på mellemalternativet. I henhold til mellemalternativet bliver den årlige omkostning 104 milliarder kr. på det offentlige budget.

Hvis man går ud fra, at en norsk middelklassemand betaler 50 procent i skatter og afgifter, betyder det, at hans skatter bør stige med 8 procent. Men det er en teoretisk øvelse, for eftersom der er så mange indvandrere og kvinder med lav skatteevne, må skattestigningen blive langt højere. Den allerede omtalte Erling Holmøy fra SSB har i en tidligere analyse regnet sig frem til, at al løn-og produktivitetsvækst fra cirka 2035 må gå til at finansiere velfærdsstaten – og det indbefatter alle de olieindtægter, som Norge råder over – hvis man regner på det såkaldte mellemalternativ.

[…]

Udvalget har ikke ofret megen plads på anbefalinger om, hvad der bør gøres, og foreslår heller ikke en reduceret indvandring, men mandatet fra 2015 var jo også at regne på en ‘vedvarende høj indvandring’. Der er heller ikke ret mange gode råd bortset fra at skære ned på statslige kontantydelser generelt, og konklusionen er nærmest lakonisk: ‘En voksende økonomisk ulighed er sandsynligvis en uundgåelig konsekvens af den forøgede indvandring af flygtninge selv med en større satsning på uddannelse og beskæftigelsesfremmende initiativer.’

Udvalget mener også, at indvandringen vil føre til kulturelle forandringer, og at flertallet med tiden vil blive mindre begejstret for det multikulturelle samfund. ‘Der er grund til at tro, at en kombination af religion, tradition, lav uddannelse, lav beskæftigelse og dårlige levevilkår blandt minoriteterne kan skabe sociale realiteter, som vil påvirke flertallets holdninger.'”

Oploadet Kl. 12:43 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper