18. januar 2017

‘EU Mythbuster’ Jon Kyst var i sin ungdom ‘a vociferously active pit bull for the Communist party’

Jeg har tidligere fortalt, at Iben Tranholm er kommet på en EU-liste over russisk propaganda, fordi hun skrev et islamkritisk indlæg på Russia Insider. Organet hedder East Stratcom, har ni ansatte og hører under udenrigschef Federica ‘Islam belongs in Europe‘ Mogherini. Eneste dansker i organet er Jon Kyst, der for år tilbage havde en blog på Jyllands-Posten, hvor han eksempelvis associerede Pia Kjærsgaard med begrebet ’stemningsskaber’. Hun og ligesindede legitimerede vold. Et nærmest parodisk opgør med retsstatens skelnen mellem holdning og handling.

Jon Kyst var i unge år medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, og sindelaget fornægter sig ikke. Herunder lidt fra et venligsindet blogindlæg på
Kierkegaard In Me fra 2010 med titlen ‘Employee No. 725‘. Jon Kyst var kommunistisk hardhitter, og kæmper nu for et multikulturelt EU med ‘det bedste fra Stalin’.

“I am speaking of course of Jon Kyst. … We were walking out of the Moscow Modern Art Museum, and Jon was absently flipping through his wallet. One of the girls spotted his DIS portrait and cooed. ‘Jon, you look so good in that one!’

‘Yes… yes… I do.” He bared his teeth in nostalgia. ‘Which is good, because once you are in DIS you are a member of its family forever.’
I sensed an opportunity. ‘How’s that, Jon?’

‘Well, for one thing they give each employee a number when they hire you. The numbers ascend in the order of when you joined—which is exactly the way the Nazis did it,’ he added meaningfully.

”You know that’s the second time in two days you compared DIS to totalitarianism.’ He giggled. ‘What did I say yesterday?’ ‘That the director of DIS needs to be ”like Stalin, but in a good way.”

[…]

We neared the Church of the Transfiguration that Easter Monday night. Jon sighed to himself in satisfaction. ‘This is my favorite church,’ he muttered. ‘Why?’ He wasn’t expecting that. ‘Because… it’s beautiful. The chorus is fantastic. The icons are wonderful.’ But I had caught him this time. It was a secular answer, which I had expected, but all the same I placed that missing piece into my Jon-puzzle with newfound certainty. Jon had revealed his active churchgoing as a child, presumably under his parents’ watchful gaze. I knew that he had been married at Copenhagen City Hall, a pointedly un-‘beautiful”’ locale. And I knew that in his youth he had been a vociferously active pit bull for the Communist party, Danish and Soviet alike. This church detail was helping things come together.”

(Collage: ‘EU-mythbuster’ Jon Kyst & EU-udenrigschef Federica Mogherini)



13. januar 2017

Minister: Indlæg om Vestens islamisering er et eks. på ‘Kremls narrativ om Vestens moralske kollaps’

Stracoms kalder sig ‘EU Mythbusters‘ på Twitter, og som man kan se på kampagnesitet EU vs Disinfo, så handler det ligeså meget om at forsvare islamiseringen af Merkels Europa, som at bekæmpe propaganda fra Putins Rusland. Udenrigsminister Anders Samuelsen skuffer fælt.

Historien kan læses på Trykkefrihed.dk – EU vil have patent på sandheden.

“I 2015 nedsatte EU en task force ved navn East Stratcom. Task forcens mål er at bekæmpe russisk misinformation og propaganda med oplysning fra EU. Blandt initiativtagerne til East Stratcom var den daværende radikale udenrigsminister Martin Lidegaard. East Stratcom består af ni eksperter fra EU’s medlemslande. Danmark bidrager med Jon Kyst. Hver uge udgiver East Stratcom et nyhedsbrev – Disinformation Review – med eksempler på det, som East Stratcom’s medarbejdere opfatter som russisk misinformation eller propaganda.

Debatten om East Stratcom er for alvor blusset op i kølvandet på Dansk Folkepartis Marie Krarups afsløring af, at den danske debattør, teolog og islamkritiker Iben Thranholm er havnet på East Stratcom’s liste over pro-russisk desinformation på grund af et debatindlæg fra oktober 2015 blandt andet publiceret på Russia Insider. Iben Thranholm kritiserer i indlægget EU for at forråde kristendommen ved at give muslimske flygtninge asyl i Europa. Hun frygter, at flygtningestrømmen kan blive enden på det kristne Europa.

Onsdag i denne uge stillede Marie Krarup i folketingssalen et § 20-spørgsmål til udenrigsminister Anders Samuelsen (Liberal Alliance) vedrørende East Stratcom’s placerering af Iben Thranholm på en liste:

‘Mener ministeren, at det er rimeligt, at en kendt dansk islamkritiker er sat på EU-taskforcen East Stratcoms liste vedrørende russisk misinformation, fordi vedkommende skriver, at Europa svigter sine egne værdier ved at tillade en stor muslimsk indvandring til Europa?’

Anders Samuelsen svarede:

‘Såfremt der er tale om det debatindlæg af debattør Iben Thranholm, der blev publiceret i ‘The Russian Insider’ tilbage i oktober 2015, er jeg enig i taskforcens vurdering af, at det udgør et typisk eksempel på Kremls narrativ om Vestens moralske kollaps.'”

(Grafik: Euvsdisinfo.EU; Se evt. FT.dk)



2. januar 2017

Jesper Larsen om ‘fake news’-tema: “Deadline manipulerede seerne for at fremme en dagsorden…”

Hvis ‘fake news’ blot betød ‘falske nyheder’, så ville mediernes kampagne være en god ting. I praksis er det en kamp, ikke mod opdigtede nyheder, men mod fortolkningsfrihed, et forsøg på at bevare definitionsretten. Før journalisterne forstår det, har de intet forstået.

Skarp analyse af Jesper Larsen på Kommunikationsforum – DR Deadlines forfalskede falske nyheder.

“Den 23. december havde DR Deadline tema om falske nyheder i en udsendelse, der havde følgende programinformation:

I 2016 brød falske nyheder for alvor igennem mediemuren. Det skete med kulørte historier, såsom at Hillary Clinton er satanist. Vi samler de bedste og værste eksempler fra de falske nyheders mediemaskiner. Og Sigge Winther spørger også om falske nyheder kan være med til at ødelægge valgene i Tyskland og Frankrig i 2017?

I studiet var to gæster, henholdsvis lektor David Bundz Pedersen fra Aalborg Universitetet og journaliststuderende på RUC, Caroline Damsgaard Christensen, der blev præsenteret som journalist fra Mandag Morgen.

Studievært Sigge Winther starter med at konkludere ‘der er et våbenkapløb mellem Rusland og USA i forhold til falske nyheder’ og herefter bringes gæsternes bedste/værste eksempler. Præmissen er altså seerne får det mest falske fra hele 2016.

(Deadline, 23. december 2016)

EKSEMPEL 4 – HILLARYS SALG AF VÅBEN TIL IS

Bertel Teilfeldt Hansen, postdoc. på Københavns Universitet, siger i en trailer for Deadline på Facebook at ‘Noget af det værste eller det mest absurde er, at Hillary skulle have solgt våben til IS’

Vi kender ikke Teilfeldts kilde, men det er irrelevant. Vi ved fra WikiLeaks og FBIs frigivelser af Hillary Clintons mails, at hun selv skrev hun vidste Saudi Arabien støttede både Islamisk Stat samtidigt med hendes fond tog imod penge derfra. Derudover godkendte Clinton som udenrigsminister det største våbensalg til Saudi Arabien nogensinde.

Teilfeldt kan læse op på historien på f.eks. 21st Century Wire og Salon. Hvis han ikke bryder sig om disse sites, der beskyldes for ‘fake news’, så har The Independent og International Business Times også historien, der ikke har været bragt i Deadline.

Studievært Niels Kause-Kjær konkluderede i en tidligere Deadline udsendelse, at der ikke var grund til at beskæftige sig med WikiLeaks, til trods for at WikiLeaks aldrig har publiceret falsk materiale. CNN gik skridtet videre og fortalte seerne det var ulovligt at læse Clintons lækkede mails, fordi de var stjålet, så folk skulle i stedet lære om indholdet fra CNN.

[…]

Deadline, der er underlagt public service forpligtelsen, har i udsendelsen klare politiske budskaber til deres seere, som fremføres af gæsterne. Budskabet er, at ‘falske nyheder’ er et problem.

Bertel Teilfeldt Hansen siger ‘det polariserer samfundet og spolerer muligheden for en demokratisk debat’.

David Bundtz Pedersen: ‘Det destabiliserer en masse af de mekanismer vi har været vandt til, f.eks. den tillid der har været mellem forskellige stridende parter og den demokratiske samtale bliver enormt udfordret, når bliver så polariseret, som tilfældet er.’. Ifølge Bundtz er falske nyheder desuden ‘gift for demokratiet’.

Caroline Damsgaard: ‘Problemet med falske nyheder er, at det mindsker det politiske handlerum, så det kan være svært at skabe opbakning til et politisk standpunkt, for det skaber tvivl om den objektive sandhed. Hvis der f.eks. er et problem, så får folk alle mulige forskellige oplysninger’

Deadlines gæster og Deadline legitimerer indskrænkninger af presse- og ytringsfriheden med henvisning til, at det er i demokratiets bedste, til trods for ikke et eneste eksempel omhandler opfordringer til vold eller andre anti-demokratiske tiltag.

Jeg betragter det som en totalitær og farlig udvikling, hvor målet er at skabe folkelig opbakning til censur. Som jeg har skrevet i artiklen om EU’s propaganda task-force East StratCom på KForum, så ligger der en overordnet plan om at censurere systemkritiske nyheder og informationer, da disse ‘polariserer’. ..

Bundtz påstår i udsendelsen der var ‘russisk indflydelse under Brexit folkeafstemningen’, hvilket er ironisk set i lyset af, at han angiveligt er ekspert i ‘det post-faktuelle samfund’, men sidder i studiet og opfinder nyheder og i øvrigt citerer Hillary Clinton som sandhedsvidne. …

Damsgaard håber at det viser sig at være en ‘falsk nyhed’ at højre populismen vinder frem i Frankrig og at Marie Le Pen ikke bliver valgt i det franske præsidentvalg, for Damsgaard stoler på EU og mener polariseringen i asyl- og immigrationsspørgsmål er Ruslands skyld.

Deadline formåede ikke at levere et eneste eksempel på en falsk nyhed, der i substansen kunne kandidere til at være årets værste. Deadline manipulerede seerne for at fremme en dagsorden om at skride til handling mod indhold på internet man i Deadlines politiske kredse ikke bryder sig om.

Det er skræmmende der over en bred kam i danske massemedier tilsyneladende er opbakning til en kurs vi normalt ville kritisere totalitære systemer for. Medierne burde i stedet kigge indad og reflektere over hvorfor de angiveligt bliver udkonkurreret på troværdighed.”



29. december 2016

Alarmistisk svensk historiker efter drab på russisk ambassadør: Tredje Verdenskrig ‘er begyndt’

Det er svært at navigere i den politiske korrekthed. For få år siden blev Nicolai Sennels og Fjordman hængt ud som fascister, fordi de beskrev europæiske lande som værende på vej mod borgerkrig. I dag kan man omvendt godt frygte at Trump starter 3. Verdenskrig, eller hævde at den allerede er begyndt.

Hvis man vurderer at masseindvandring af kulturfremmede skaber etniske uroligheder, så er man alarmist. Hvis man vurderer, at en myrdet ambassadør kickstarter 3. Verdenskrig er man… ‘anerkendt historiker’.

Herunder en artikel fra BT, der refererer et Weekendavisen-interview med den svenske historiker William Argell – Anerkendt historiker med skræmmende udmelding: Tredje Verdenskrig er begyndt.

“Mandag den 19 december i år, mere end hundrede år senere, blev den russiske ambassadør Andrey Karlov skudt og dræbt af en 22-årig tyrkisk betjent, der råbte ‘hævn for Aleppo’, mens de dræbende skud blev affyret under en tale i den tyrkiske hovedstad Ankara.

… drabet på ambassadøren har fået flere til at trække tråde til mordet i Sarejevo i 1914 og dermed frygte, at endnu en verdenskrig er under opsejling. I et interview med Weekendavisen vurderer den svenske historiker og professor i efterretningsanalyse William Argell, at Tredje Verdenskrig ikke blot er under opsejling.

Den er begyndt. Vi er i hvert fald nået så langt i denne proces, at vi ikke længere kan regne med, at der ikke bliver krig. Tværtimod daler barometeret. Advarslerne tager til i sikkerhedsanalyserne, og der udstedes ikke længere forsikringer om, at der ikke udbryder krig i Europa i de kommende fem-ti år,’ lyder det i Weekendavisen.”

(Mevlut Mert Altintas kort efter mordet på Andrei Karlov, 19. december 2016; Mere: CNN, Clarion Project)

“‘Allahu akbar (God is greatest). Do not forget Aleppo! Do not forget Syria! Do not forget Aleppo! Do not forget Syria!’ Altintas is heard shouting in video of the incident.” (CNN)

Citater.

“Dette er ikke en skræmmehistorie. Dette er ikke sådan, jeg håber tingene udvikler sig. Dette er sådan jeg tror, fremtiden bliver.” (Nicolai Sennels, 2009)

“It is true, however, that I have written essays were I mentioned the possibility of future ethnic conflicts or even civil wars if present mass immigration to the Western world continues, but always to warn against such a scenario. Apparently, warning against a possible negative outcome is now the same as ‘recommending’ or ‘desiring’ such an outcome.” (Fjordman, 2013)



24. december 2016

Tanker om Syrien: Om nyhedsværten der berettede, at ‘al-Qaeda-allierede var befriet fra Aleppo’

De senere uger har medierne bragt adskillige nyhedsindslag om situationen i Aleppo, hvad typisk lanceres som en massakre på civile. For det politiske etablissement er Rusland er hovedskurken, fordi de støtter Assad-regimets kamp mod ‘oprørsstyrkerne’, der mere eller mindre er i alliance med Vesten, herunder Danmark. Blandt herboende islamister er hovedskurken Tyrkiet – et islamisk land, der ikke helhjertet støtter ‘oprørsstyrkerne’. Kritikken af Danmark og Vesten er mere afdæmpet: Vi er fjenden per se.

Der er flere konfliktende fortællinger om Assads erobring af det østlige Aleppo, men det er værd at læse førstehåndsberetningen fra den engelske præst Andrew Ashdown.

“… we interviewed several who had arrived only yesterday and today. They all said the same thing. They said that they had been living in fear. They reported that the fighters have been telling everyone that the Syrian Army would kill anyone who fled to the West, but had killed many themselves who tried to leave – men, women and children. One woman broke down in tears as she told how one of her sons was killed by the rebels a few days ago, and another kidnapped. They also killed anyone who showed signs of supporting the Government. The refugees said that the ‘rebels’ told them that only those who support them are ‘true Muslims’, and that everyone else are ‘infidels’ and deserve to die.

Why is it, given that stories about massacres by the Syrian Army are headline news worldwide, and several international media units are in Aleppo, that there is not one international media agency actually at the Registration Centre talking to the refugees themselves? We were the only ones there. Here are people who have lived through it who are keen to talk, yet the media take at face value unverifiable claims by highly dubious sources. The collapse of any form of reliable investigative journalism in a context of global significance is utterly shocking.

I dag, juleaftensdag, fortæller Kristeligt Dagblad, at flere religiøse minoriteter er ved helt at forsvinde fra Mellemøsten. Der er ingen grund til at knuselske hverken Assads Syrien eller Putins Rusland, men der er god grund til at se nøgternt på virkeligheden. Hvorfor støtte morderiske islamister?

Det væsentligste for Danmark ikke hvorvidt Assad er en ubehagelig diktator, men hvorvidt Danmark har interesse i et islamistisk Mellemøsten. Kald mig bare kynisk, men lige her er ‘fred’ vigtigere end ‘frihed’.

I et af de mange indslag på TV2 News om massakren i Aleppo, kunne nyhedsvært Allan Silberbrandt berette at ‘flere al-Qaeda-allierede var befriet fra Aleppo’. Han studsede et sekund, for kunne det virkelig passe, at Vesten dannede front med ‘al-Qaeda-allierede’.

(Nyhedsvært Allan Silberbrandt studser over formulering, direkte på TV2 News, 19. december 2016)

Weekendavisens Anna Libak forklarede lidt senere samme dag ja på spørgsmålet.

Anna Libak, Weekendavisen: … Problemet er bare, at krigen har radikaliseret dem i voldsom grad, så når russerne hele tiden har påstået, at de i virkeligheden er terrorister, og at de er ligeså slemme som Islamisk Stat, så har russerne sådan set fået mere og mere ret. Fuldstændig ligesom krigen i Tjetjenien, hvor i starten – Tjetjenerne, det er sådan nogle der gerne vil være medlem af Europarådet, og pludselig når du går ind på deres hjemmeside, så står der ‘Allah-u-akbar’ som det første. Når du går ind og ser listene over navnene på de oprørsgrupper som befolker det østlige Aleppo, jamen, så hedder de heller ikke ‘For demokrati og basisrettigheder’ eller ‘Til støtte for kvinder’. De hedder sådan noget som ‘Martyrernes Brigade’ og ‘Allahs Fodsoldater’. Og det er der jo nok en grund til. … Hvad hjælper det vi vælter Assad, hvor slem han end er, hvis dem der træder i stedet, sådan set ikke er et spor bedre.

Marie Krarups afbalancerede syn på Rusland, gav hende hård kritik fra konservative Rasmus Jarlov, og partifællen Naser Khader er selvfølgelig heller ikke vild med Rune Selsings modige blogpost – Assad er så langt at foretrække.

“Nå ja, vi tager det ikke så tungt med Al Qaeda længere. Fra at være hovedfjenden for 15 år siden, er der sådan lidt hyggeislamisme over dem i dag. For der er ikke den mindste smule forståelse for eller glæde over, at Assad bekæmper oprørerne i Aleppo fra Al-Nusra – også kendt som Al Qaeda i Syrien. I Aleppo er der med andre ord tale om en krig mellem én af de mest radikale islamistiske bevægelser nogensinde og den mest sekulære leder i Mellemøsten. For Bashar al-Assad er netop sekulær og hans regime ligeså. Han er uddannet læge (fra Damaskus og London). Han er vestligt gift. Var egentlig ikke udset til præsidentposten, men overtog, fordi hans bror døde i en trafikulykke. På flere stræk kan han beskrives som en reformator og han gennemførte flere demokratiseringsinitiativer efter sin magtovertagelse, der blev kendt som ’Foråret i Damaskus’. Han er i øvrigt grundlæggende populær i Syrien.

Og så er han selvfølgelig også en brutal diktator. Men at tro at kaos, eller nærmest hvilken som helst anden sandsynlig leder, skulle være bedre for Syrien end Assad, det er naivt.”

Herunder et skema lavet af libanesiske Nassim Nicholas Taleb, der fortæller at familiens hus i 1982 blev bombet af Bashar al-Assads far, Hafez al-Assad, da hans bedstefar tilhørte modstanderne. Hans konkusion: “Sunni Islamic Jihad is far too dangerous to let my grudge get into the way”.

(Grafik: Swaraja Mag)



15. december 2016

TV2 holder mikrofonen for islamistisk ‘nødhjælpsarbejder’: “Det, der driver mig, er retfærdigheden.”

USA har tabt geopolitisk pondus under Obamas dialog-orienterede strategi, men det kommer næppe til at påvirke hans eftermæle, heller ikke selvom medierne i disse dage beklager sig over at Vesten ikke har gjort nok for at undgå massakre mod civile i Aleppo. Jeg skal ikke kloge mig om sandheden, blot konstatere at russernes udlægning er modsatrettet, og borgerkrig i Mellemøsten ikke umiddelbart truer mig og mine. Trump er sikkert på linje, og det skal nok blive et problem, når medierne tæppebomber med billeder af døde børn. Alt er jo i sidste ende Vestens ansvar.

Umiddelbart ser jeg ingen grund til at godtage beretninger fra islamistiske nødhjælpsgrupper i landet. Tidligere i dag agerede det tidligere Hizb ut-tahrir medlem Khalid Alsubaihi ‘nødhjælpsmedarbejder’ på TV2 News, og der er tydeligvis en glidende overgang mellem almindelige nødhjælpsorganisationer og Islamisk Stat-sympatisører. Alsubaihis er aktiv i Viomis, der utallige gange har inviteret kendte islamister til Danmark, herunder Khalid Yasin.

For et par år siden var Alsubaihi tilknyttet ‘De Humanitære Hjerter’, et projekt under Viomis, der tiltrak folk som Adnan Avdic fra Kaldet til Islam. Viomis fik en tur i medierne i 2014, da det kom frem, at en central skikkelse i nødhjælpsorganisationen solgte ‘Support our Ummah’-klistermærker med Islamisk Stat-logo. Herefter gik Viomis over til navnet Viomis Aid, der ifølge logoet er etableret i år 1430 efter islamisk tidsregning (ca. 2009, Kim). Det var det logo man tidligere i dag kunne se på TV2 news.

Fra TV2 Online – Nødhjælpsarbejder fra Nørrebro i Aleppo: Klar til at dø for friheden.

“… Vi skal være med til at køre dem videre til de nærmeste hospitaler i Idlib, siger Khalid Alsubeihi fra en Skype-forbindelse i Syrien. … Selvom aftalen om evakuering af de sårede nu ser ud til at holde, så frygter den dansk-palæstinensiske familiefar, at det kan ændre sig.

Det er et farligt job at være nødhjælpsarbejder i de oprørskontrollerede områder i Syrien. Alligevel er Khalid Alsubeihi ikke bange for at være i det krigshærgede land, og han er klar til at betale den højeste pris for at kunne hjælpe.

– Det er noget, jeg har gjort mig klart. Det er risikoen ved at være i Syrien, og jeg vil ikke svigte den syriske befolkning ligesom resten af verden har gjort. Jeg vil ikke stikke af fra den her situation. Jeg er stolt af at være her og er glad for, at jeg kan gøre en forskel, siger Khalid Alsubeihi.

Det er ikke første gang Khalid Alsubeihi er i Syrien. Familiefaren fra Nørrebro i København har gennem de seneste fem år flere gange været i landet for at lave nødhjælpsarbejde.

– Det, der driver mig, er retfærdigheden. Jeg mener, den syriske befolkning kæmper en retfærdig kamp for deres frihed. Og den skal der støttes op om, siger Khalid Alsubeihi.”

(Khalid Alsubaihi rapporterer som ‘nødhjælpsmedarbejder’ til TV2 News, 15. december 2016)

(‘Viomis Aid est. 1430’)

På Facebook kan man eksempelvis se formanden, Viomis’ ansigt udadtil, vise ‘tawheed’-finger med to medlemmer af engelske One Nation. En organisation der er ledet af Arshad Patel, der blev anholdt efter London 7/7, men dog ikke sigtet. Hans svoger var Mohammed Sidique Khan, selvmordsbombernes leder.” (Document.dk, 20. februar 2016)

(Viomis Aid’s Khalid Alsubai med to islamistiske kampfæller, Syrien, 2016; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 15:20 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


2. november 2016

Caspar David Friedric, Munk ved havet, ca. 1810

Det har ikke været en større sag, men flere medier kritiserer Marie Krarup for pro-russiske kommentarer. At have et realistisk forhold til geopolitiske fronter, er noget nær forbudt i dagens Danmark. Kasper Støvring var en af de få der forsvarede Krarup, og supplerer kommentaren med disse ord på Facebook.

“Vesten er ikke universel, Vesten er unik. Vi er alene i en verden af civilisationer, vi ikke forstår, og som truer os. Se f.eks. diskussionen om Rusland. Hvis man kan bruge billedkunsten til at udtrykke vores politiske ‘predicament’ – den knibe, vi befinder os i – bør man kaste et blik på Caspar David Friedrichs maleri ‘Munken ved havet’ fra 1810.

Som den eneste vertikale streg i maleriet er mennesket i form af munken (af græsk ‘mónachos’ = alene) placeret i et enormt landskab malet med horisontale streger: jorden, havet og himlen. Ensomme og forladte står vi over for en ukendt, truende omverden. Munken samler i sig naturens stilhed før stormen.

Denne munk er Vesten.

(Caspar David Friedrich, Munk ved havet, 1808/1810; Foto: Wiki)

“Intet kan være mere forstemmende eller ubehageligt end denne stilling i verden: at være den eneste gnist af liv i dødens vældige rige, det enlige midtpunkt i en enlig kreds.” (Heinrich von Kleist om maleriet, ifølge Kasper Støvring)

Oploadet Kl. 16:51 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


27. maj 2016

“Hvis vi analyserer en europæers liv, mangler denne det vigtigste – der er ingen mening med livet.”

Langt essay af den russiske forfatter Viktor Jerofejev om forholdet mellem Rusland og Europa, tidligere trykt i antologien ‘We need to talk about Europe’. Oversat til dansk for Salon55.dk – Rusland ser Europa i øjnene.

“‘Russiske og europæiske sjæle – kan de følges ad?’ lød den titel, man fandt på til mit foredrag her i Strasbourg. Titlen, som beskriver sjæle, der går hånd i hånd, lød afskyelig i mine ører, men for en europæer var den temmelig romantisk, idet den anerkendte, at Europa havde en sjæl. …

Endeligt leder den russiske sjæl ikke mindst efter meningen med livet. Den kan ikke leve livet uden at lede efter dets mening. Det har ikke noget at gøre med religiøsitet, det er helt basalt en evig søgen efter livets mening. Den russiske sjæl søger efter meningen med livet, finder den, er betaget, bliver desillusioneret og starter forfra. Det er, hvad vores bedstefædre gjorde. Vore fædre, os selv og vores børn søger også efter meningen med livet.

(Viktor Jerofejev; Foto: kuvajournalistit.fi)

‘Gud er død’ – denne sætning af Nietzsche regnes for en ufravigelig sandhed i Europa. Men passionerede indvandrere fulde af religiøse dogmer lever ikke i passivitet, tværtimod. Alt imens man kæmper mod menneskelig aggression, undertrykker sit udseende, er Europa i færd med at tage sin sikkerhedshjelm på. Sikkerhedsseler, sikker sex, barbermaskiner – disse er Europas nye symboler. Når alt kommer til alt, må det europæiske menneskes skæbne afgøres ved antropologi og ikke bureaukrati. …

De ulve, som formentlig kommer til at æde Europa op, er egentlig kontinentets afmagrede og denaturerede værdier; værdier, der synes mere og mere blottet for deres primære indhold og hovedsageligt findes på et formelt niveau. Dette forfald til uorden har sin pris, og som resultat fører Europas nu en vilkårlig tilværelse. Nulevende europæiske forfattere fortæller hele verden om dette; de ser vilkårligheden som et stort eventyrligt spil, et spil, der erstatter mening. Hvis vi analyserer en europæers liv, mangler denne det vigtigste – der er ingen mening med livet. Eller rettere, det er ikke noget, som folk kan lide at tale om. Samtaler om livets mening eller andre metafysiske problemer fremkalder prompte irritation og sarkastiske smil. Europa associerer metafysik med læren fra den romersk-katolske kirke, som den betragter som et levn fra fortiden.

Europæeren er født ind i de materielle tings behagelighed, værdsat efter hvor stor indsats det har krævet at anskaffe dem. Uddannelse følger Europas klassiske værdier på samme måde som latin, der skabte moderne sprog, men selv blev et dødt sprog for døde mennesker. Forbrugersamfundet har gjort Europa til et modeoffer. At arbejde er ved at blive en stræben efter andenrangs-anerkendelse. … Europæerne er konstant optagede af et eller andet; deres fritid er blevet en besættelse, der efterlader dem uden tid til dem selv. Også her ser vi Europas legemløse ulve: Folk forstår ikke længere at gå på opdagelse i dem selv. Den eksistentielle selvopdagelse er blevet erstattet med praktiske tips om skønhed, sundhed og tidsfordriv. Livet er blevet kedeligt, men kedsomheden bemærkes ikke længere, fordi livet er blevet en endeløs kamp for det, der generelt anses for at være en anstændig levestandard.

Europas ideologi er blevet reduceret til et sæt fælles begreber. Demokrati er nu en del af den politiske korrekthed. Liberalismen er omdannet til tolerance. Kulturens hierarkiske mønster er blevet miskrediteret som en form for manglende respekt over for vælgerne. Kultur er blevet horisontal. Samtidig har autoriteten bevaret sin pyramidestruktur, men det er usømmeligt at tale om dette. …

Antirygekampagnen er blot det første skridt på vejen. Hvis fodbold gør fansene aggressive, hvorfor så ikke kastrere fodbolden? Den europæiske mand er bange for sin egen aggression. Han vil ikke anerkende, at den er en del af menneskets natur, på samme måde som det seksuelle objekt er en del af kvinden. Europa er ved at give afkald på det, der gør menneskene maleriske. Mænd, der bekymrer sig om at være sexistiske, bliver til nuttede små skabninger. Mennesker kan ikke ændre natur på et øjeblik uden at se latterlige ud. Få en kønsskifteoperation, og I vil forstå det. Europa er på en vild flugt mod noget, der ligner et alderdomshjem, bare med bedre mad. …

Med hverken Gud eller ateisme og ingen klare udtryk for politisk liv på hverken højre eller venstre side af spektret, er Europa i stigende grad til grin for netop de indvandrere, man har inviteret ind af ren og skær skyldfølelse og politisk rundhåndethed.

Ligesom en kvinde betragter Europa sig selv som attraktiv. Alt skal nok gå, indtil hun mister den illusion.”

Oploadet Kl. 22:25 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


23. april 2016

Idehistoriker: Dansk kultur er ekstrem og ikke for alle, flygtninge skal bevare deres kultur og integreres

Man kan høre meget vås i radioen, og det er næsten ligegyldigt hvilken licensfinansieret kanal man vælger. Her til formiddag røg jeg ind i Hviids varmestue på Radio24syv, hvor verdensborgeren Tore Grønne var i studiet for at fortælle om sine oplevelser under længerevarende ophold forskellige steder på kloden. Han havde eksempelvis boet med en kristen sekt i USA, der gik i dialog med Hezbollah, og på eget initiativ havde malet den lokale stormoské.

Endnu værre var et interview med idehistoriker Mette Bærbach Bas, sendt i går formiddags på P4 Østjylland. Hun er forfatter til ‘Kulturspejlet’, en manuel i at overvinde kulturforskelle. På den ene side forstod hun, at dansk kultur ikke var universel, at dansk kultur ikke nødvendigvis var det bedste for alle. Ordvalget var lidt søgt, men vi var på globalt plan ekstreme i forhold til flere kulturelle parametre, eksempelvis i forhold til tolerance – at der skulle være plads til alle. Fine iagttagelser, der vanskeligt kan forenes med den igangværende masseindvandring.

Ikke desto mindre afsluttede hun interviewet med pæne ord om ‘Venligboerne’ og postulatet om at flygtninge kom til at Danmark for at blive integreret. For at blive som os, så at sige. Men altså, hvis flygtninge flygter fra krigens gru, så er det et fravalg af krig, og ikke nødvendigvis et aktivt tilvalg af dansk kultur med alt hvad deraf følger. Den logiske konsekvens af idehistorikerens analyse, må blive et Danmark med en eksponentielt stigende andel af tilvandrede kulturer. Kulturer, der som hun selv formulerer det, ikke giver plads til alle.

Det fire minutter lange indslag kan høres på DR.dk.

Vært: Møder og forhandlinger, og den sags skyld også relationer mellem danskere og udlændinge, de ender alt for ofte i misforståelser. Det hævder i hvert fald forfatteren til ‘Kulturspejlet – nøglen til global succes’. Jeg kan sige goddag til forfatteren Mette Bærbach Bas. Velkommen. En dejlig velskrevet, veloplagt bog, synes jeg… Kulturspejlet, kalder du den. Hvad er et for et spejl?

Mette Bærbach Bas, forfatter: Ja, kulturspejlet er det spejl, som jeg synes at vi alle sammen skal have med i vores tasker, både når vi er ude i verden, og bestemt også når vi møder andre kulturer her i Danmark. Det inviterer til, at vi ser på os selv, og bliver klar over, hvem er det egentligt at vi er som danskere, og simpelthen tager det med som det første trin i det her kulturmøde.

Vært: Det lyder jo meget enkelt. Hvordan gør man det?

Mette Bærbach Bas: Ja, hvordan gør man det. Det gælder først og fremmest om at forstå, at vi danskere faktisk er meget ekstreme. Det kommer bag på mange, at den danske kultur er ekstrem, men jeg har beskæftiget mig meget med emnet, og kan se at forskere gennem tiden har gået og hygget sig med at lægge landene ind i forskellige kulturparametre, og finde ud af hvilke lande der har et højt hierarki, hvilke lande har et lavt, og hvilke lande der er overvejende feminine samfundsværdier. Og der kunne jeg så se, at Danmark altid lå i den ene ende. De lå altid over i den ekstreme ende af de her parametre.

Vært: Altså, hvordan ekstreme? eksempelvis feminint?

Mette Bærbach Bas: Ja, for eksempel. Feminine samfundsværdier er sådan noget som vi tror meget på i Danmark. Der skal være plads til alle, omsorg til den svage, at vi har den her stærke velfærdsstat, som vi er stolte af, og nyder at vi kan passe på de svage i vores samfund. Det er en vigtig værdi for os, og det er også det vi tænker som et stort succeskriterium. Hvis vi så ser på lande som for eksempel Rusland, hvor man har meget maskuline samfundsværdier i spil. Vi kender jo Putin, den her stærke stolte mand med meget magt. Der er de her værdier som at være først og størst der skaber succes. Der er jo sådan sjovt at se, at Danmark og Rusland ligger i hver sin ekstreme ende…

Vært: Nu siger jeg noget, der måske er lidt dumt, men er det ikke den danske model der er den bedste så.

Mette Bærbach Bas: Ikke for alle. Den virker rigtig godt for os her i Danmark, men vi har jo også en historie der har understøttet den her model. Vi har haft en meget lang periode med fred, og vi ligger helt trygt inde i EU. Så vi har nydt godt af den her velfærdsstat, som har haft mulighed for at blomstre, og som har skabt de her værdier som vi er glade for. Men i andre steder i verden, er det måske ikke den her model der er den rigtige, eller den mulige for øjeblikket.

Vært: – Og det er altså der, at man skal kigge på sig selv og sige – Ja, mænd, vi er sådan – I er sådan. Gælder det også, for eksempel flygtninge, når vi taler om at rejse ud i verden.

Mette Bærbach Bas: Ja, det gælder da bestemt også de flygtninge der kommer til Danmark. At vi får set lidt på, hvorfor det er, at de ønsker at komme til vores land. De ønsker selvfølgelig den tryghed, den frihed som vi har i Danmark. De flygter fra et sted der er farligt for dem at være, og det er jo skønt at se hvordan der er så mange i Danmark der tager godt imod dem. Vi har initiativer som ‘Venligboerne’, som virkelig arbejder for at understøtte den her store belastning af velfærdssystemet. De her flygtninge de skal integreres i vores samfund ik’.

Vært: Et par gode råd om hvordan vi kan møde det fremmede, så at sige.

(Mette Bærbach Bas, kulturtræner; Foto: Youtube)



6. oktober 2015

Sven Skovmand, eks-MF’er: “Charlie Hebdo var selv ude om det. Hvorfor skulle de genere muslimer…”

For fyrre år siden ville han samarbejde med Brezjnevs kommunistiske Rusland, og nu hvor Muren er faldet mener han vi skal droppe religionskritikken, så vi kan få fred med tilvandrede muslimer. Radikale Sven Skovmand er blevet 79 år, og har absolut intet lært. Citat fra Ugebrevet A4 – Undersøgelse af selvcensur: Forfattere meldte pas.

“Forfatteren, historikeren og forlagsejeren Svend Skovmand mener imidlertid ikke, at reaktionerne mod Muhammed-tegningerne, Charlie Hebdo og Lars Wilks har noget med ytringsfrihed at gøre eller udgør en trussel mod den. Han havde gerne været Muhammed-tegningerne foruden.

‘Muhammed-tegningerne havde baggrund i, at forfatteren Kåre Bluitgen påstod, at han ikke kunne få nogen til at tegne Muhammed til en bog, han havde skrevet. Jeg mener, det var led i en markedsføring af bogen, at problemet ikke var reelt. På det tidspunkt kunne man sandsynligvis få hvem som helst til at tegne Muhammed,’ siger han og fortsætter:

‘Charlie Hebdo var selv ude om det. Hvorfor skulle de genere muslimer, som ikke har det for godt i Frankrig?’

Svend Skovmand har også svært ved at se, at attentatet mod Krudttønden og Lars Wilks skulle udgøre et anslag mod ytringsfriheden.

I virkeligheden skulle de folk, der lavede arrangementet med Lars Wilks, straffes for uagtsomt manddrab, for havde de ikke gjort det, var der ikke sket noget. Og hvorfor indbyde en mand, der har tegnet Muhammed som hund? Det er plat og skal ikke belønnes,’ mener forfatteren.”

(Sven Skovmand, historiker; Fotos: Radikale Norddjurs, Randersbib.dk)

“En fjerde fremtrædende radikal kontakt til Sovjetunionen var Sven Skovmand (f. 1936), der var medlem af Folketinget 1968-73, næstformand i partiet indtil 1973 og medlem af Europaparlamentet 1979-84. Han tilhørte partiets venstrefløj og var en ivrig modstander af atomkraft og EF og en tilhænger af nedrustning og afspænding. Skovmand, der havde en baggrund som journalist, havde også sit eget forlag Tranehusene og udgav avisen Samtid, der blev anvendt i samtidsorienteringsundervisningen i folkeskolen.” (PET-Kommissionens beretning, bind 7, PET, Folketingets partier og østlig efterretningsaktivitet, s. 126f)

“Ifølge de sovjetiske rapportører udtalte Skovmand, at hensigten med skolebøgerne om Sovjetunionen var at give den kommende generation en dybere forståelse af det sovjetiske folks vilkår og dermed bidrage til at eliminere de danske fordomme om Sovjetunionens indenrigs- og udenrigspolitik og styrke venskabet mellem de to befolkninger. Ifølge en sovjetisk indberetning om hans anden rejse til Sovjetunionen i oktober 1977 mente Skovmand, at den vestlige presse overdrev den militære trussel fra Øst, og at kampagnen for menneskerettigheder i Sovjetunionen var en hindring for etableringen af gensidig sikkerhed og en varig fred. Skovmand var således på forhånd indstillet på at give et mindre kritisk billede af Sovjetunionen ud fra den opfattelse, at dette ville gavne den gensidige forståelse og dermed fredens sag. Russerne var mere end villige til at hjælpe Skovmand med at realisere hans projekt, da det var i deres interesse at skabe et positivt billede af Sovjetunionen hos den vestlige opinion.” (PET-Kommissionens beretning, bind 7, PET, Folketingets partier og østlig efterretningsaktivitet, s. 130)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper