13. april 2017

USA: Obama-rådgiver søgte efterretninger om ‘Trumps kampagnestabs møder og politiske intentioner’

Det siger alt om mediernes indspisthed, at de på den ene side kan angribe Trump-lejren med baggrund i lækkede efterretninger om russiske forbindelser, og samtidig kan affærdige aflytning af Trump-lejren som værende fake news. Ikke alle alternative vinklinger er i sagens natur gode, men to plus to giver stadig fire.

Bent Blüdnikow gennemgår sagen i Berlingske – Obamas medarbejder søgte efterretningsoplysninger om Trumps folk – det er ikke ‘fake news’.

“Da præsident Trump tweetede, at fhv. præsident Barack Obama havde ‘aflyttet’ ham, beskrev de etablerede medier som New York Times, Washington Post og CNN det som en fuldkommen udokumenteret påstand. I sidste uge kom det imidlertid frem, at Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice i en række tilfælde bad om at se identiteten på de Trump-medarbejdere, som var nævnt i efterretningstjenesternes rapporter.

I første omgang nægtede Susan Rice at svare på henvendelser om sagen fra flere journalister, men i løbet af tirsdagen sagde hun til MSNBC, at hun ganske rigtigt havde bedt om at få identiteten oplyst på flere Trump-medarbejdere, men at dette var normal procedure, lovligt og at hun ikke havde gjort det af politiske årsager, men for at forstå de efterretningsrapporter, som hun havde læst, rigtigt i dybden. Hun sagde, at hun ikke havde lækket disse navne og at anklagen var ‘komplet falsk.’

Efterretningsrapporterne indeholdt, ifølge oplysninger fra bl.a. Drudge Report, konklusioner om samtaler, der var optaget mellem udenlandske diplomater, der talte om Trumps hold. De omfattede også nogle gange kommunikation mellem Trumps folk og udenlandske diplomater. Rapporterne indeholdt følsomme oplysninger om, hvem Trump mødtes med og deres holdninger til udenrigspolitik.

Denne nye udvikling styrker mistanken om, at Trump måske alligevel havde fat i noget rigtigt, da han 4. marts erklærede i et tweet, at Obama havde ‘aflyttet mig’ i Trump Tower. Sagen om Rice er desuden interessant, fordi New York Times under valgkampen kunne nævne personer fra Trumps hold, som efterretningstjenesten var interesseret i på grund af deres russiske kontakter.

Mens de borgerlige medier forfølger sagen intenst, så har mainstream medier som New York Times, Washington Post og CNN været meget langsomme med at følge op på sagen. … I disse medier er det stadig Trump-folkenes evt. samarbejde med russerne for at vinde valget, der er den eneste historie.

Interessant i den sammenhæng er Wall Street Journal, der er borgerlig, men har lagt sig på en Trump-kritisk linje. Avisen har en høj grad af troværdighed og den har nu i tre ledere i sidste uge beskæftiget sig med Susan Rice-sagen:

‘Vores kilde bekræfter, at Rice også undersøgte dusinvis af andre efterretningsprapporters konklusioner, som teknisk skjuler Trump-folks identiteter, men var skrevet på en sådan måde, at det blev åbenlyst, hvem de var. Dette betød, at tilsløringen i hovedsagen var meningsløs. Alt dette er højst usædvanligt og bekymrende (…) Rice havde intet logisk behov for at afsløre Trump-kampagnens ansatte andet end af politisk nysgerrighed (…) Vi har fået at vide af en kilde, der har set de afslørede dokumenter, at de omfattede politisk information om Trumps kampagnestabs møder og politiske intentioner.

Wall Street Journal kritiserer i lederen demokraterne og den etablerede presse for ikke at tage sagen alvorligt: ‘Intet af dette skal hindre undersøgere i at kigge efter Trumps russiske forbindelser. Se endelig efter hvor de oplysninger leder hen. Men medierne er løbet som vilde bæster efter den historie og ignorerer, hvordan Obama-administrationen muligvis har misbrugt indenrigsk overvågning til politiske mål. Amerikanerne fortjener at kende sandheden om begge sager.'”

Oploadet Kl. 07:36 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


7. marts 2017

Bent Jensen om mediernes heksejagt mod Trumps justitsminister Jeff Sessions

Facebook-opdatering af professor emeritus Bent Jensen.

Heksejagtens seneste mål

Har præsident Trumps justitsminister Jeff Sessions begået mened ved at have løjet om sine russiske kontakter? Det mener nogle stærkt ophidsede demokrater i Kongressen og deres villige medløbere i medierne. En af politikerne har endda sagt, at justitsministeren burde være i fængsel. Han går altså ind for lynchjustits uden forudgående anklageskrift og ordentlig rettergang.

Demokraternes ophidselse står i stærk kontrast til den langmodighed, de udviste over deres egne, som bevisligt har løjet – herunder Hillary Clinton om sin ulovlige private server i kælderen, hvor hun bl.a. havde fortrolige oplysninger af betydning for USAs sikkerhed. Eller Sessions forgænger i embedet, Eric Holder, som også løj over for kongressen. Det blev af demokraterne affærdiget som værende uden betydning.

For Gud ved hvilken gang spiller demokraterne og deres letantændelige medier – som ukritisk efterplapres her i landet – det russiske kort. Igen og igen kører de korrekte medier frem med løse påstande og udokumenterede formodninger om, at det var russerne, som påvirkede amerikanerne til at stemme på Trump. At have deltaget i en reception, hvor der blandt gæsterne var en russisk diplomat, er efterhånden politisk livsfarligt. Derimod kan man risikofrit omgås alle mulige (andre) banditregimers rpræsentanter

Det har været morsomt at se, hvordan to skinhellige demokratiske kongresdamer først offentligt svor på, at de aldrig – NEVER – havde mødtes med en russisk diplomat, hvorpå de omgående blev konfronteret med fotos, der viste dem bredt smilende deltage i møder med en russiske ambassadør.

For at begå mened skal man efter amerikansk lov bevidst og med hensigt have løjet, og løgnen skal være ‘materiel’, dvs. af betydning for sagen. Men absolut intet tyder på, at der er tale om en sådan forbrydelse i Sessions tilfælde.

Han har som medlem af senatet to gange i løbet af 2016 mødtes med den russiske ambassadør i USA. Den ene gang hilste han på ham i forbifarten til en reception, hvor omkring 50 diplomater deltog, så han har nok ikke kunnet udveksle mange hemmeligheder ved den lejlighed. Den anden gang mødtes de to på hans kontor, hvor han ligesom andre kongresmedlemmer løbende taler med ambassadører fra en lang række lande. Det er jo en del af deres arbejde.

Da Jeff Sessions i forbindelse med godkendelsesproceduren blev udspurgt af en kollega fra det demokratiske parti, om der havde været en ‘løbende udveksling af oplysninger’ med russiske regeringsembedsmænd under Trumps præsidentkampagne, svarede Sessions, at han ikke kendte til sådanne aktiviteter, og at han ikke selv i forbindelse med kampagnen havde haft forbindelser til russere. Han var derfor ude af stand til at give oplysninger herom.

Længere var den ikke. Spørgsmål og svar drejede sig altså klart om eventuelle russiske kontakter i forbindelse med præsidentkampagnen – ikke andet. Ikke om Sessions nogensinde som politiker havde mødtes med russiske repræsentanter. Det er i øvrigt oplyst, at Sessions som senator mødtes med 20 andre ambassadører ud over den russiske ambassadør.

Man er virkelig langt ude på overdrevet og må være hårdt trængt, når man påstår, at justitsminister Jeff Sessions løj over for kongressen. Jagten på Trumps justitsminister lugter langt væk af hykleri og dobbeltmoral. Målet for demokraterne er formentlig at skabe så mange skandaler, at de kan ramme præsident Trump.

Hvorfor interesserer medierne sig ikke i langt højere grad for, hvordan det kan gå til, at fortrolige oplysninger fra statslige institutioner ulovligt lækkes til udvalgte lydige medier?

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


28. februar 2017

Politiken: Tre forskere undsiger East StratCom-konklusion : “… er på grænsen til desinformation.”

Forleden blev jeg kontaktet af en universitetsunderviser, der ville høre hvorvidt jeg kendte bloggeren Jesper Larsen, der blev betegnet som en russisk påvirkningsagent. Hans ‘omfattende researchmateriale’ er grunden til at Politiken i dag kan rette hård kritik af East StratCom med disclaimeren: “Alle oplysninger i artiklen er kontrolleret af Politiken, som også har foretaget egen research.” Intet er sandt før det har stået i Politiken, som man siger.

Blandt East StratComs kilder er ukrainske ‘InformNapalm’ (‘Vi brænder fjenden med informations-napalm!’), der samarbejder tæt med ‘Myrotvorets’, som sidste år offentliggjorde en liste over 4.500 ‘terroristkollaboratører’, udenlandske journalister. På anden liste figurerer mere end 100.000 pro-russiske landsforrædere og terrorister.

Fra Politiken – EU er fanget i propaganda-krigens tåger (af John Hansen og Thomas Heine).

“For en lille måned siden var der pludselig krig igen i det østlige Ukraine. Ikke blot de daglige skudvekslinger, der er fortsat trods en nu to år gammel våbenhvileaftale mellem Kijev-regeringen og de Moskva-støttede separatister. Men rigtig krig, frem for alt omkring byen Avdijivka, der ligger på den Kijev-kontrollerede side tæt på frontlinjen. …

Efter 6 dage faldt tingene omtrent lige så pludseligt til ro igen, tilbage til de rutinemæssige krænkelser af våbenhvilen fra begge sider. Imens beskyldte man vanen tro hinanden for at være skurken.

En række vestlige medier rapporterede, at det var separatisterne, der introducerede det tunge skyts mod beboede områder. Men modsat fortalte en række vestlige og ukrainske medier om måneder med ’snigende ukrainsk offensiv’ frem mod den såkaldte kontaktlinje mellem parterne – blandt dem den statsfinansierede amerikanske Radio Free Europe og den engelsksprogede ukrainske Kyiv Post.

OSCE-observatørerne dokumenterede, hvad de kunne i deres daglige rapporter. Uden at placere skylden hos én af parterne.

(Avdiivka-konklusion i Disinformation Review, 9. februar 2017; Grafik: East StratCom)

East StratCom Task Force – et EU-kontor med 11 ansatte, hvis hovedopgave er at bekæmpe russiske myter og desinformation – var imidlertid ikke i tvivl.

I sit ugentlige Disinformation Review 9. februar havde man Avdijivka som tophistorie og oplyste i en infografik: ‘Hvad pro-Kreml-medier sagde: Der er ingen russiske styrker på landjorden. Hvad der faktisk skete: Russisk-støttede militante begyndte at beskyde ukrainske positioner’.

I det følgende Disinformation Review 16. februar henviste East StratCom fire gange til det foregående ugebrev for at affærdige russiske påstande om, at Ukraine fremprovokerede volden i Avdijivka. ‘Ikke Ukraine, men Rusland og russiskstøttede militante har forværret situationen i Avdijivka’, hed det.

Tre forskere, der følger udviklingen i det østlige Ukraine tæt, afviser over for Politiken, at man med nogen rimelighed kan udpege én af parterne som ansvarlig for Avdijivka-optrapningen: Balazs Jarabik, en Ukraine-ekspert tilknyttet den amerikanske tænketank Carnegie Endowment for International Peace, Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet.

‘Det er så forenklet i forhold til realiteterne, at det mindst er på grænsen til desinformation’, siger Balazs Jarabik om East StratComs infografik.

‘East StratCom udelader, hvad ukrainerne foretager sig. Så enkelt er det. Det virker, som om mange af folkene bag dette Disinformation Review føler, at det er deres mission at støtte de ukrainske magthavere’, mener Jarabik, der ellers som udgangspunkt ser EU-kontoret som »et nyttigt initiativ’.”

Oploadet Kl. 10:05 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


18. februar 2017

Peter Viggo Jakobsen: Glem de trumpologiske analyser – Trump er godt nyt for verdensfreden

Det er mere end tre måneder siden Donald Trump blev valgt, og medierne er stadig ikke kommet sig over chokket. Dagligt er der Trump-bashende overskrifter i alle landsdækkende medier, ofte motiveret af ideologisk drevne motivanalyser. Når Trump forklarer, at han ikke har i sinde at gå i krig i fjerne lande, så er han en farlig mand. Helt som George W. Bush, der gjorde det modsatte.

Tirsdag aften fremlagde TV2 Nyhederne resultaterne af en Megafon-måling, der viste at danskerne var langt mere bange for Trump end ‘terrortruslen, Rusland, flygtninge og klimaforandringer’. Professor Mikkel Vedby Rasmussen gav den intellektuelle udlægning, der ikke adskilte sig væsentligt fra den forklaring Veronica fra 8. klasse gav i et supplerende indslag. “… det er meget alvorligt”, vurdererede ‘USA-ekspert David Trads’.

Kronik af Forsvarsakademiets Peter Viggo Jakobsen i Jyllands-Posten – Trump er godt nyt for verdensfreden.

“Trumpologi – granskninger af Trumps udtalelser og tweets – er blevet en ny vækstindustri. Medierne har kastet sig over den med stor iver, fordi Trumps ytringer skaber frygt og forargelse og sælger fantastisk. Trumps udtalelser trækker overskrifter, hver gang en ny mulig katastrofe er under opsejling. Disse historier suppleres med et hav af analyser af hans opvækst og personlighed, der skal forklare, hvorfor han er så mærkelig. Fordi det er svært at komme ind i hovedet på folk og forstå deres motiver og intentioner, kan sådanne analyser ikke stå alene.

Spørgsmålet ‘hvad vil/tænker Trump’ skal følges op med spørgsmålene: Hvad kan Trump, hvordan vil andre reagere, og hvad bliver konsekvenserne for USA og Trump selv? I en situation, hvor Trump udtaler sig i øst og vest, er det helt afgørende også at stille de to sidste spørgsmål. Gør man det, tegner der sig et meget mere positivt billede af den fremtidige sikkerhedsarkitektur i Europa og Asien end de dommedagsprofetier, som trumpologiske analyser har masseproduceret siden Trumps valgsejr.

USA’s allierede i Europa og Asien har siden begyndelsen af Den Kolde Krig indrettet deres forsvar på en forventning om, at USA vil komme dem til undsætning i en krisesituation. Nato-alliancen bygger på en amerikansk sikkerhedsgaranti nedfældet i Washington-traktatens artikel 5, og europæerne er ikke længere i stand til at udføre større militære operationer uden amerikansk assistance. Det blev illustreret i forbindelse med Nato-krigen mod Libyen i 2011. Den havde ikke kunnet udføres uden betydelig amerikansk støtte. Det samme er tilfældet i Asien, hvor USA’s allierede også har indrettet deres forsvar på forventninger eller aftaler om amerikansk assistance i en nødsituation.

Hvis Trump skaber tvivl om de amerikanske sikkerhedsgarantier, vil de allierede stå over for valget mellem at skulle afskrække Rusland og Kina på egen hånd eller føre tilpasningspolitik, som Danmark gjorde over for Tyskland i 1864-1945.

… hvis USA har så stor fordel af sine alliancer, hvorfor drager Trump dem så i tvivl? Her er der to muligheder: Enten ser Trump ikke fordelene, eller også er han en dygtig forhandler. Uanset hvad er slutresultatet det samme. Ved at kommunikere så aggressivt har Trump fået sine forhandlingspartnere – venner og fjender – til at anse ham for uberegnelig. Det er smart. Spilteori viser nemlig, at uberegnelige aktører opnår større indrømmelser i forhandlinger. Det har han fået. Siden valget af Trump har de allierede vist meget større vilje til at øge forsvarsbudgetterne. …

Denne udvikling er ikke kun Trumps fortjeneste, men frygten for Trumps uberegnelighed forstærker den ved at give tilhængere af større forsvarsudgifter i allierede regeringer meget stærkere kort på hånden. Slutresultatet bliver en mere balanceret byrdedeling i USA’s alliancer. Det vil øge opbakningen til dem i Washington og styrke de allierede militært. Det vil mindske Kinas og Ruslands militære eventyrlyst.

Trumps uberegnelighed er også en fordel i forhold til Kina og Rusland. Deres aggressive adfærd i Det Østkinesiske Hav, det østlige Ukraine og Syrien skyldes delvis en antagelse om, at Obama ikke ville svare igen militært. Det er derimod let at forestille sig Trump gøre det for at vise, at USA er ‘great again’. Trump øger på denne måde (bevidst eller ubevidst) sandsynligheden for forhandlingsløsninger med begge stormagter. Det er godt for verdensfreden.”

(Dagbladet Information, 14. februar 2017; Foto: Snaphanen)



18. januar 2017

‘EU Mythbuster’ Jon Kyst var i sin ungdom ‘a vociferously active pit bull for the Communist party’

Jeg har tidligere fortalt, at Iben Tranholm er kommet på en EU-liste over russisk propaganda, fordi hun skrev et islamkritisk indlæg på Russia Insider. Organet hedder East Stratcom, har ni ansatte og hører under udenrigschef Federica ‘Islam belongs in Europe‘ Mogherini. Eneste dansker i organet er Jon Kyst, der for år tilbage havde en blog på Jyllands-Posten, hvor han eksempelvis associerede Pia Kjærsgaard med begrebet ’stemningsskaber’. Hun og ligesindede legitimerede vold. Et nærmest parodisk opgør med retsstatens skelnen mellem holdning og handling.

Jon Kyst var i unge år medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, og sindelaget fornægter sig ikke. Herunder lidt fra et venligsindet blogindlæg på
Kierkegaard In Me fra 2010 med titlen ‘Employee No. 725‘. Jon Kyst var kommunistisk hardhitter, og kæmper nu for et multikulturelt EU med ‘det bedste fra Stalin’.

“I am speaking of course of Jon Kyst. … We were walking out of the Moscow Modern Art Museum, and Jon was absently flipping through his wallet. One of the girls spotted his DIS portrait and cooed. ‘Jon, you look so good in that one!’

‘Yes… yes… I do.” He bared his teeth in nostalgia. ‘Which is good, because once you are in DIS you are a member of its family forever.’
I sensed an opportunity. ‘How’s that, Jon?’

‘Well, for one thing they give each employee a number when they hire you. The numbers ascend in the order of when you joined—which is exactly the way the Nazis did it,’ he added meaningfully.

”You know that’s the second time in two days you compared DIS to totalitarianism.’ He giggled. ‘What did I say yesterday?’ ‘That the director of DIS needs to be ”like Stalin, but in a good way.”

[…]

We neared the Church of the Transfiguration that Easter Monday night. Jon sighed to himself in satisfaction. ‘This is my favorite church,’ he muttered. ‘Why?’ He wasn’t expecting that. ‘Because… it’s beautiful. The chorus is fantastic. The icons are wonderful.’ But I had caught him this time. It was a secular answer, which I had expected, but all the same I placed that missing piece into my Jon-puzzle with newfound certainty. Jon had revealed his active churchgoing as a child, presumably under his parents’ watchful gaze. I knew that he had been married at Copenhagen City Hall, a pointedly un-‘beautiful”’ locale. And I knew that in his youth he had been a vociferously active pit bull for the Communist party, Danish and Soviet alike. This church detail was helping things come together.”

(Collage: ‘EU-mythbuster’ Jon Kyst & EU-udenrigschef Federica Mogherini)



13. januar 2017

Minister: Indlæg om Vestens islamisering er et eks. på ‘Kremls narrativ om Vestens moralske kollaps’

Stracoms kalder sig ‘EU Mythbusters‘ på Twitter, og som man kan se på kampagnesitet EU vs Disinfo, så handler det ligeså meget om at forsvare islamiseringen af Merkels Europa, som at bekæmpe propaganda fra Putins Rusland. Udenrigsminister Anders Samuelsen skuffer fælt.

Historien kan læses på Trykkefrihed.dk – EU vil have patent på sandheden.

“I 2015 nedsatte EU en task force ved navn East Stratcom. Task forcens mål er at bekæmpe russisk misinformation og propaganda med oplysning fra EU. Blandt initiativtagerne til East Stratcom var den daværende radikale udenrigsminister Martin Lidegaard. East Stratcom består af ni eksperter fra EU’s medlemslande. Danmark bidrager med Jon Kyst. Hver uge udgiver East Stratcom et nyhedsbrev – Disinformation Review – med eksempler på det, som East Stratcom’s medarbejdere opfatter som russisk misinformation eller propaganda.

Debatten om East Stratcom er for alvor blusset op i kølvandet på Dansk Folkepartis Marie Krarups afsløring af, at den danske debattør, teolog og islamkritiker Iben Thranholm er havnet på East Stratcom’s liste over pro-russisk desinformation på grund af et debatindlæg fra oktober 2015 blandt andet publiceret på Russia Insider. Iben Thranholm kritiserer i indlægget EU for at forråde kristendommen ved at give muslimske flygtninge asyl i Europa. Hun frygter, at flygtningestrømmen kan blive enden på det kristne Europa.

Onsdag i denne uge stillede Marie Krarup i folketingssalen et § 20-spørgsmål til udenrigsminister Anders Samuelsen (Liberal Alliance) vedrørende East Stratcom’s placerering af Iben Thranholm på en liste:

‘Mener ministeren, at det er rimeligt, at en kendt dansk islamkritiker er sat på EU-taskforcen East Stratcoms liste vedrørende russisk misinformation, fordi vedkommende skriver, at Europa svigter sine egne værdier ved at tillade en stor muslimsk indvandring til Europa?’

Anders Samuelsen svarede:

‘Såfremt der er tale om det debatindlæg af debattør Iben Thranholm, der blev publiceret i ‘The Russian Insider’ tilbage i oktober 2015, er jeg enig i taskforcens vurdering af, at det udgør et typisk eksempel på Kremls narrativ om Vestens moralske kollaps.'”

(Grafik: Euvsdisinfo.EU; Se evt. FT.dk)



2. januar 2017

Jesper Larsen om ‘fake news’-tema: “Deadline manipulerede seerne for at fremme en dagsorden…”

Hvis ‘fake news’ blot betød ‘falske nyheder’, så ville mediernes kampagne være en god ting. I praksis er det en kamp, ikke mod opdigtede nyheder, men mod fortolkningsfrihed, et forsøg på at bevare definitionsretten. Før journalisterne forstår det, har de intet forstået.

Skarp analyse af Jesper Larsen på Kommunikationsforum – DR Deadlines forfalskede falske nyheder.

“Den 23. december havde DR Deadline tema om falske nyheder i en udsendelse, der havde følgende programinformation:

I 2016 brød falske nyheder for alvor igennem mediemuren. Det skete med kulørte historier, såsom at Hillary Clinton er satanist. Vi samler de bedste og værste eksempler fra de falske nyheders mediemaskiner. Og Sigge Winther spørger også om falske nyheder kan være med til at ødelægge valgene i Tyskland og Frankrig i 2017?

I studiet var to gæster, henholdsvis lektor David Bundz Pedersen fra Aalborg Universitetet og journaliststuderende på RUC, Caroline Damsgaard Christensen, der blev præsenteret som journalist fra Mandag Morgen.

Studievært Sigge Winther starter med at konkludere ‘der er et våbenkapløb mellem Rusland og USA i forhold til falske nyheder’ og herefter bringes gæsternes bedste/værste eksempler. Præmissen er altså seerne får det mest falske fra hele 2016.

(Deadline, 23. december 2016)

EKSEMPEL 4 – HILLARYS SALG AF VÅBEN TIL IS

Bertel Teilfeldt Hansen, postdoc. på Københavns Universitet, siger i en trailer for Deadline på Facebook at ‘Noget af det værste eller det mest absurde er, at Hillary skulle have solgt våben til IS’

Vi kender ikke Teilfeldts kilde, men det er irrelevant. Vi ved fra WikiLeaks og FBIs frigivelser af Hillary Clintons mails, at hun selv skrev hun vidste Saudi Arabien støttede både Islamisk Stat samtidigt med hendes fond tog imod penge derfra. Derudover godkendte Clinton som udenrigsminister det største våbensalg til Saudi Arabien nogensinde.

Teilfeldt kan læse op på historien på f.eks. 21st Century Wire og Salon. Hvis han ikke bryder sig om disse sites, der beskyldes for ‘fake news’, så har The Independent og International Business Times også historien, der ikke har været bragt i Deadline.

Studievært Niels Kause-Kjær konkluderede i en tidligere Deadline udsendelse, at der ikke var grund til at beskæftige sig med WikiLeaks, til trods for at WikiLeaks aldrig har publiceret falsk materiale. CNN gik skridtet videre og fortalte seerne det var ulovligt at læse Clintons lækkede mails, fordi de var stjålet, så folk skulle i stedet lære om indholdet fra CNN.

[…]

Deadline, der er underlagt public service forpligtelsen, har i udsendelsen klare politiske budskaber til deres seere, som fremføres af gæsterne. Budskabet er, at ‘falske nyheder’ er et problem.

Bertel Teilfeldt Hansen siger ‘det polariserer samfundet og spolerer muligheden for en demokratisk debat’.

David Bundtz Pedersen: ‘Det destabiliserer en masse af de mekanismer vi har været vandt til, f.eks. den tillid der har været mellem forskellige stridende parter og den demokratiske samtale bliver enormt udfordret, når bliver så polariseret, som tilfældet er.’. Ifølge Bundtz er falske nyheder desuden ‘gift for demokratiet’.

Caroline Damsgaard: ‘Problemet med falske nyheder er, at det mindsker det politiske handlerum, så det kan være svært at skabe opbakning til et politisk standpunkt, for det skaber tvivl om den objektive sandhed. Hvis der f.eks. er et problem, så får folk alle mulige forskellige oplysninger’

Deadlines gæster og Deadline legitimerer indskrænkninger af presse- og ytringsfriheden med henvisning til, at det er i demokratiets bedste, til trods for ikke et eneste eksempel omhandler opfordringer til vold eller andre anti-demokratiske tiltag.

Jeg betragter det som en totalitær og farlig udvikling, hvor målet er at skabe folkelig opbakning til censur. Som jeg har skrevet i artiklen om EU’s propaganda task-force East StratCom på KForum, så ligger der en overordnet plan om at censurere systemkritiske nyheder og informationer, da disse ‘polariserer’. ..

Bundtz påstår i udsendelsen der var ‘russisk indflydelse under Brexit folkeafstemningen’, hvilket er ironisk set i lyset af, at han angiveligt er ekspert i ‘det post-faktuelle samfund’, men sidder i studiet og opfinder nyheder og i øvrigt citerer Hillary Clinton som sandhedsvidne. …

Damsgaard håber at det viser sig at være en ‘falsk nyhed’ at højre populismen vinder frem i Frankrig og at Marie Le Pen ikke bliver valgt i det franske præsidentvalg, for Damsgaard stoler på EU og mener polariseringen i asyl- og immigrationsspørgsmål er Ruslands skyld.

Deadline formåede ikke at levere et eneste eksempel på en falsk nyhed, der i substansen kunne kandidere til at være årets værste. Deadline manipulerede seerne for at fremme en dagsorden om at skride til handling mod indhold på internet man i Deadlines politiske kredse ikke bryder sig om.

Det er skræmmende der over en bred kam i danske massemedier tilsyneladende er opbakning til en kurs vi normalt ville kritisere totalitære systemer for. Medierne burde i stedet kigge indad og reflektere over hvorfor de angiveligt bliver udkonkurreret på troværdighed.”



29. december 2016

Alarmistisk svensk historiker efter drab på russisk ambassadør: Tredje Verdenskrig ‘er begyndt’

Det er svært at navigere i den politiske korrekthed. For få år siden blev Nicolai Sennels og Fjordman hængt ud som fascister, fordi de beskrev europæiske lande som værende på vej mod borgerkrig. I dag kan man omvendt godt frygte at Trump starter 3. Verdenskrig, eller hævde at den allerede er begyndt.

Hvis man vurderer at masseindvandring af kulturfremmede skaber etniske uroligheder, så er man alarmist. Hvis man vurderer, at en myrdet ambassadør kickstarter 3. Verdenskrig er man… ‘anerkendt historiker’.

Herunder en artikel fra BT, der refererer et Weekendavisen-interview med den svenske historiker William Argell – Anerkendt historiker med skræmmende udmelding: Tredje Verdenskrig er begyndt.

“Mandag den 19 december i år, mere end hundrede år senere, blev den russiske ambassadør Andrey Karlov skudt og dræbt af en 22-årig tyrkisk betjent, der råbte ‘hævn for Aleppo’, mens de dræbende skud blev affyret under en tale i den tyrkiske hovedstad Ankara.

… drabet på ambassadøren har fået flere til at trække tråde til mordet i Sarejevo i 1914 og dermed frygte, at endnu en verdenskrig er under opsejling. I et interview med Weekendavisen vurderer den svenske historiker og professor i efterretningsanalyse William Argell, at Tredje Verdenskrig ikke blot er under opsejling.

Den er begyndt. Vi er i hvert fald nået så langt i denne proces, at vi ikke længere kan regne med, at der ikke bliver krig. Tværtimod daler barometeret. Advarslerne tager til i sikkerhedsanalyserne, og der udstedes ikke længere forsikringer om, at der ikke udbryder krig i Europa i de kommende fem-ti år,’ lyder det i Weekendavisen.”

(Mevlut Mert Altintas kort efter mordet på Andrei Karlov, 19. december 2016; Mere: CNN, Clarion Project)

“‘Allahu akbar (God is greatest). Do not forget Aleppo! Do not forget Syria! Do not forget Aleppo! Do not forget Syria!’ Altintas is heard shouting in video of the incident.” (CNN)

Citater.

“Dette er ikke en skræmmehistorie. Dette er ikke sådan, jeg håber tingene udvikler sig. Dette er sådan jeg tror, fremtiden bliver.” (Nicolai Sennels, 2009)

“It is true, however, that I have written essays were I mentioned the possibility of future ethnic conflicts or even civil wars if present mass immigration to the Western world continues, but always to warn against such a scenario. Apparently, warning against a possible negative outcome is now the same as ‘recommending’ or ‘desiring’ such an outcome.” (Fjordman, 2013)



24. december 2016

Tanker om Syrien: Om nyhedsværten der berettede, at ‘al-Qaeda-allierede var befriet fra Aleppo’

De senere uger har medierne bragt adskillige nyhedsindslag om situationen i Aleppo, hvad typisk lanceres som en massakre på civile. For det politiske etablissement er Rusland er hovedskurken, fordi de støtter Assad-regimets kamp mod ‘oprørsstyrkerne’, der mere eller mindre er i alliance med Vesten, herunder Danmark. Blandt herboende islamister er hovedskurken Tyrkiet – et islamisk land, der ikke helhjertet støtter ‘oprørsstyrkerne’. Kritikken af Danmark og Vesten er mere afdæmpet: Vi er fjenden per se.

Der er flere konfliktende fortællinger om Assads erobring af det østlige Aleppo, men det er værd at læse førstehåndsberetningen fra den engelske præst Andrew Ashdown.

“… we interviewed several who had arrived only yesterday and today. They all said the same thing. They said that they had been living in fear. They reported that the fighters have been telling everyone that the Syrian Army would kill anyone who fled to the West, but had killed many themselves who tried to leave – men, women and children. One woman broke down in tears as she told how one of her sons was killed by the rebels a few days ago, and another kidnapped. They also killed anyone who showed signs of supporting the Government. The refugees said that the ‘rebels’ told them that only those who support them are ‘true Muslims’, and that everyone else are ‘infidels’ and deserve to die.

Why is it, given that stories about massacres by the Syrian Army are headline news worldwide, and several international media units are in Aleppo, that there is not one international media agency actually at the Registration Centre talking to the refugees themselves? We were the only ones there. Here are people who have lived through it who are keen to talk, yet the media take at face value unverifiable claims by highly dubious sources. The collapse of any form of reliable investigative journalism in a context of global significance is utterly shocking.

I dag, juleaftensdag, fortæller Kristeligt Dagblad, at flere religiøse minoriteter er ved helt at forsvinde fra Mellemøsten. Der er ingen grund til at knuselske hverken Assads Syrien eller Putins Rusland, men der er god grund til at se nøgternt på virkeligheden. Hvorfor støtte morderiske islamister?

Det væsentligste for Danmark ikke hvorvidt Assad er en ubehagelig diktator, men hvorvidt Danmark har interesse i et islamistisk Mellemøsten. Kald mig bare kynisk, men lige her er ‘fred’ vigtigere end ‘frihed’.

I et af de mange indslag på TV2 News om massakren i Aleppo, kunne nyhedsvært Allan Silberbrandt berette at ‘flere al-Qaeda-allierede var befriet fra Aleppo’. Han studsede et sekund, for kunne det virkelig passe, at Vesten dannede front med ‘al-Qaeda-allierede’.

(Nyhedsvært Allan Silberbrandt studser over formulering, direkte på TV2 News, 19. december 2016)

Weekendavisens Anna Libak forklarede lidt senere samme dag ja på spørgsmålet.

Anna Libak, Weekendavisen: … Problemet er bare, at krigen har radikaliseret dem i voldsom grad, så når russerne hele tiden har påstået, at de i virkeligheden er terrorister, og at de er ligeså slemme som Islamisk Stat, så har russerne sådan set fået mere og mere ret. Fuldstændig ligesom krigen i Tjetjenien, hvor i starten – Tjetjenerne, det er sådan nogle der gerne vil være medlem af Europarådet, og pludselig når du går ind på deres hjemmeside, så står der ‘Allah-u-akbar’ som det første. Når du går ind og ser listene over navnene på de oprørsgrupper som befolker det østlige Aleppo, jamen, så hedder de heller ikke ‘For demokrati og basisrettigheder’ eller ‘Til støtte for kvinder’. De hedder sådan noget som ‘Martyrernes Brigade’ og ‘Allahs Fodsoldater’. Og det er der jo nok en grund til. … Hvad hjælper det vi vælter Assad, hvor slem han end er, hvis dem der træder i stedet, sådan set ikke er et spor bedre.

Marie Krarups afbalancerede syn på Rusland, gav hende hård kritik fra konservative Rasmus Jarlov, og partifællen Naser Khader er selvfølgelig heller ikke vild med Rune Selsings modige blogpost – Assad er så langt at foretrække.

“Nå ja, vi tager det ikke så tungt med Al Qaeda længere. Fra at være hovedfjenden for 15 år siden, er der sådan lidt hyggeislamisme over dem i dag. For der er ikke den mindste smule forståelse for eller glæde over, at Assad bekæmper oprørerne i Aleppo fra Al-Nusra – også kendt som Al Qaeda i Syrien. I Aleppo er der med andre ord tale om en krig mellem én af de mest radikale islamistiske bevægelser nogensinde og den mest sekulære leder i Mellemøsten. For Bashar al-Assad er netop sekulær og hans regime ligeså. Han er uddannet læge (fra Damaskus og London). Han er vestligt gift. Var egentlig ikke udset til præsidentposten, men overtog, fordi hans bror døde i en trafikulykke. På flere stræk kan han beskrives som en reformator og han gennemførte flere demokratiseringsinitiativer efter sin magtovertagelse, der blev kendt som ’Foråret i Damaskus’. Han er i øvrigt grundlæggende populær i Syrien.

Og så er han selvfølgelig også en brutal diktator. Men at tro at kaos, eller nærmest hvilken som helst anden sandsynlig leder, skulle være bedre for Syrien end Assad, det er naivt.”

Herunder et skema lavet af libanesiske Nassim Nicholas Taleb, der fortæller at familiens hus i 1982 blev bombet af Bashar al-Assads far, Hafez al-Assad, da hans bedstefar tilhørte modstanderne. Hans konkusion: “Sunni Islamic Jihad is far too dangerous to let my grudge get into the way”.

(Grafik: Swaraja Mag)



15. december 2016

TV2 holder mikrofonen for islamistisk ‘nødhjælpsarbejder’: “Det, der driver mig, er retfærdigheden.”

USA har tabt geopolitisk pondus under Obamas dialog-orienterede strategi, men det kommer næppe til at påvirke hans eftermæle, heller ikke selvom medierne i disse dage beklager sig over at Vesten ikke har gjort nok for at undgå massakre mod civile i Aleppo. Jeg skal ikke kloge mig om sandheden, blot konstatere at russernes udlægning er modsatrettet, og borgerkrig i Mellemøsten ikke umiddelbart truer mig og mine. Trump er sikkert på linje, og det skal nok blive et problem, når medierne tæppebomber med billeder af døde børn. Alt er jo i sidste ende Vestens ansvar.

Umiddelbart ser jeg ingen grund til at godtage beretninger fra islamistiske nødhjælpsgrupper i landet. Tidligere i dag agerede det tidligere Hizb ut-tahrir medlem Khalid Alsubaihi ‘nødhjælpsmedarbejder’ på TV2 News, og der er tydeligvis en glidende overgang mellem almindelige nødhjælpsorganisationer og Islamisk Stat-sympatisører. Alsubaihis er aktiv i Viomis, der utallige gange har inviteret kendte islamister til Danmark, herunder Khalid Yasin.

For et par år siden var Alsubaihi tilknyttet ‘De Humanitære Hjerter’, et projekt under Viomis, der tiltrak folk som Adnan Avdic fra Kaldet til Islam. Viomis fik en tur i medierne i 2014, da det kom frem, at en central skikkelse i nødhjælpsorganisationen solgte ‘Support our Ummah’-klistermærker med Islamisk Stat-logo. Herefter gik Viomis over til navnet Viomis Aid, der ifølge logoet er etableret i år 1430 efter islamisk tidsregning (ca. 2009, Kim). Det var det logo man tidligere i dag kunne se på TV2 news.

Fra TV2 Online – Nødhjælpsarbejder fra Nørrebro i Aleppo: Klar til at dø for friheden.

“… Vi skal være med til at køre dem videre til de nærmeste hospitaler i Idlib, siger Khalid Alsubeihi fra en Skype-forbindelse i Syrien. … Selvom aftalen om evakuering af de sårede nu ser ud til at holde, så frygter den dansk-palæstinensiske familiefar, at det kan ændre sig.

Det er et farligt job at være nødhjælpsarbejder i de oprørskontrollerede områder i Syrien. Alligevel er Khalid Alsubeihi ikke bange for at være i det krigshærgede land, og han er klar til at betale den højeste pris for at kunne hjælpe.

– Det er noget, jeg har gjort mig klart. Det er risikoen ved at være i Syrien, og jeg vil ikke svigte den syriske befolkning ligesom resten af verden har gjort. Jeg vil ikke stikke af fra den her situation. Jeg er stolt af at være her og er glad for, at jeg kan gøre en forskel, siger Khalid Alsubeihi.

Det er ikke første gang Khalid Alsubeihi er i Syrien. Familiefaren fra Nørrebro i København har gennem de seneste fem år flere gange været i landet for at lave nødhjælpsarbejde.

– Det, der driver mig, er retfærdigheden. Jeg mener, den syriske befolkning kæmper en retfærdig kamp for deres frihed. Og den skal der støttes op om, siger Khalid Alsubeihi.”

(Khalid Alsubaihi rapporterer som ‘nødhjælpsmedarbejder’ til TV2 News, 15. december 2016)

(‘Viomis Aid est. 1430’)

På Facebook kan man eksempelvis se formanden, Viomis’ ansigt udadtil, vise ‘tawheed’-finger med to medlemmer af engelske One Nation. En organisation der er ledet af Arshad Patel, der blev anholdt efter London 7/7, men dog ikke sigtet. Hans svoger var Mohammed Sidique Khan, selvmordsbombernes leder.” (Document.dk, 20. februar 2016)

(Viomis Aid’s Khalid Alsubai med to islamistiske kampfæller, Syrien, 2016; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 15:20 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper