17. maj 2017

Danmark gav statsborgerskab til afrikansk massemorder: Deltog i massakre med flere end 1000 døde

‘Dansk mand’ anholdt for folkedrab i Rwanda, skriver DR Online, men manden er ikke dansk, og den store historie kan fortælles kort: Danmark gav statsborgerskab til afrikansk massemorder. Han er kun mistænkt, men det burde jo sådan set også udelukke dansk pas. Hverken potentielle terrorister eller mistænkte krigsforbrydere skal have dansk indfødsret.

Den pågældende rwandaneser fik statsborgerskab i 2014, året efter at Dansk Folkeparti fik det glatte lag i medierne fordi partiet i en annonce pointerede, at der på listen over personer med tildelt statsborgerskab var en potentiel terrorist. Fra brødteksten.

“En 49-årig mand med bopæl i Nordsjælland mistænkes for at have deltaget i drab på 1000 mennesker. Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse. …

Manden er mistænkt for blandt andet at have deltaget i massakrer i en kirke og på et universitet, hvor flere end 1000 mennesker blev slået ihjel, udtaler senioranklager Martin Stassen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i pressemeddelelsen.”

(Udsnit af Dansk Folkeparti-annonce, 29. maj 2013)

“Vi giver med det her lovforslag indfødsret, statsborgerskab, til 645 voksne og 380 børn. Det er en glædelig begivenhed for dem og for Danmark.” (Zenia Stampe, 25. maj 2013)

Oploadet Kl. 09:31 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


10. juli 2009

1.000.000 danske skattekroner til rwandisk krigsforbryder

Fra Berlingske Tidende – Sverige udleverer mistænkt krigsforbryder.

“En rwandisk mand, der tidligere har modtaget millionerstatning for at sidde varetægtsfængslet i Danmark, er af Sverige blevet udleveret til hjemlandet for at blive retsforfulgt for krigsforbrydelser…

Rwanderen blev i Danmark sigtet for at stå bag en massakre på 25 mennesker under folkedrabet i Rwanda i 1994. Han sad i den forbindelse varetægtsfængslet i 11 måneder.

Statsadvokaten måtte i sidste ende droppe sagen, og i 2007 søgte han om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling. Rwanderen, der havde Bjørn Elmquist som forsvarsadvokat, endte med at modtage en million kroner i erstatning.

Oploadet Kl. 13:45 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


8. marts 2009

“I dag må man sige, hvad der passer en, om indvandrerne. Det er sådan, det starter.”

Historien om Rwanda er forfærdelig, og jeg kan kun anbefale Politikens interview med Jørn Stjerneklar i Politiken. Han bruger dog folkedrabspotentialet som et argument imod multikulturens kritikere, og det giver ikke rigtig mening. Det ved han udmærket godt, og han nævner da også Sverige i samme ombæring. Fra Krigsreporteren: Vi kan alle slå vores nabo ihjel.

“For hver vejspærring bliver militsfolkene mere og mere fulde. Uden for bilens ruder bliver folk slået ihjel.

»Det er også en folkefest. Det er bizart. Folk er pissefulde og skæve og klædt ud og har parykker og damefrakker og kjoler på. De har plyndret bryggeriet, alle forretningerne og al sprut. Byen befinder sig i en rus«.

Jørn og hans kollega når et par kilometer væk fra hotellet. Så har de fået nok. Og vender om.

[…]

Det er ikke svært at organisere et folkedrab. Man skal bare fortælle folk, at de andre er skadedyr. Og når først bølgen ruller, går resten af sig selv. I Rwanda var det radioen, der tegnede fjendebilledet op. Tutsierne var kakerlakker, der var kommet for at overtage landet. Og budskabet blev gentaget i vittigheder, tegninger og popsange.

»Det bliver langsomt bygget op. Nogen skal orkestrere det. Nogen skal sætte sig ned og beslutte: Lad os nakke dem. Men det er helt almindelige mennesker, der udfører folkedrabet«, siger Jørn Stjerneklar.

»Et holocaust kræver bare de rigtige betingelser. Og allervigtigst: En følelse af os mod dem«.

Kunne vi alle begå folkedrab?

»Det er det, der virkelig skræmmer mig. Det ligger i os alle sammen. Det er virkelig din nabo. Eller dig selv. Det her foregik tilfældigvis i Afrika, men det kunne lige så godt være Sverige. Vi tror, der er en hel masse ting, der holder os tilbage. Men det tror jeg ikke. Der er ikke noget, der forhindrer os i at gå ned ad den vej. Andet end os selv. Vi skal bare have en anledning«.

Mener du virkelig det?

»Jeg ser det jo også, når jeg er i Danmark. Den kløft, der er skabt mellem indvandrerne og os. I dag må man sige, hvad der passer en, om indvandrerne. Det er sådan, det starter. Og pludselig er der ikke ret langt til at skære halsen over på dem«.

Men folkedrab i Danmark?

»Jeg siger ikke: i morgen. Men forestil dig massearbejdsløshed i Danmark, endnu flere indvandrere og en terroraktion udført af muslimer i København, hvor 200 bliver slået ihjel«.

[…]

De anbragte hendes mor på asfalten og klædte hende af. Så stak de en dolk op i skeden på hende og kørte den ind og ud, fortæller Rose i filmen. »Se igen«, sagde de til hende. »Jeg så på hende, og så kørte de dolken ind og ud af mor igen, ind og ud, indtil hun døde«.

Hendes mand kastede de i et latrin og tvang hende til hver morgen høfligt spørge til hans velbefindende. Hendes brødre savede de i og tvang hende til at drikke deres blod. Og hendes højgravide tante lagde de ned og bandt hendes hænder på ryggen.

»Så tog de en kartoffelkniv. Og skar hende åben, for at jeg skulle se babyen inde i hende. De spurgte: »Kan du se, hvordan en tutsi-baby ser ud?«.

De skilte spædbørn fra deres mødre, slog mødrene ihjel og gav børnene til grisene.

»De pegede, når en gris tyggede en baby. Så ville de sige: Det er, hvad I er værd. Og du er vores vidne«.

»Jeg har glemt at fortælle det her«, siger hun pludselig i filmen. Som om der var tale om en detalje, hun havde overset.

»Han smed mine børn ud til hundene«.”

(Tom, Gud og Harry – kan ses her)

“En dreng sidder helt ubevægeligt på en sten. Jeg tror han er død. Tættere på forstår jeg hvorfor han ikke rør’ sig. Hans højre arm er hugget af. I en hytte ved siden af ligger en kvinde der lige har født tvillinger. Hun kan ikke gå nogen steder. Ved siden af dem ligger 20-25 lig. En kvinde kommer til, hun forklarer at hendes søster, svoger og deres to børn ligger i bunken. De blev hakket i stykker af Interahamwe aftenen før. De ville bare hjem til Rwanda. Det måtte de ikke. Jeg vil væk – ka’ ikke tage flere ituhakkede mennesker. Men pludselig ser jeg en bevægelse i ligbunken. En lille baby rører på sig…” (Rwanda, november 1996)

Oploadet Kl. 01:24 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


24. februar 2006

“Denmark is becoming a hotbed of skinheadism and anti-Muslim and anti-immigrant violence”

Nu kan der vist snart ikke skrues mere op for lyrikken. Juraprofessor Bernard K. Freamon (muslim) om Muhammedsagen i en klumme på hjemmesiden for University of Pittsburghs School of Law. Her lidt fra A Danish Trojan Horse: Law and the Muhammad Cartoons [via Pia Causa]:

“Islam teaches that vilification of any religion, not just the Islamic religion, is reprehensible and must be condemned in the strongest terms. Those who want to scrub our public places clean with some sort of secular soap don’t seem to understand this or they don’t want to accept it. […]

Muslims are therefore very right to vigorously condemn the publication of the cartoons and to seek to punish the editors through the criminal law process. There is no room in the public square, it seems to me, for the race-baiter or religion-baiter who acts with the intention to injure or harm others. If these cartoons are in fact a Trojan Horse for such behavior the editors must be exposed and punished. We should remember that the Rwanda genocide was preceded by radio broadcasts that described Tutsis as “cockroaches” and supposedly innocently listed the names and addresses of people who were later murdered by Hutu mobs, simply because of their ethnic origin or association with the Tutsis. The International Criminal Tribunal for Rwanda rightfully rejected the free expression defense offered by the radio broadcasters at their trial for genocide and crimes against humanity. […]

Under both these standards it appears to me that the Jyllands-Posten publication of cartoons satirizing the Prophet Muhammad with depictions and caricatures may very well be a violation of Danish Penal Code section 266b, if it can be shown that the editor knew that the religious sensibilities of Muslims would be deeply offended by the caricatures and that he intended to stir hatred and ridicule with their publication.In September, Danish prosecutors, acting on a complaint by Danish Muslim clerics, nonetheless refused to authorize a criminal prosecution of the newspaper editor under section 266b. In my view, this was a patent abuse of their discretion and a blatantly political decision. They ought to revisit it. The issue should be decided by a Danish court. Danish prosecutors certainly must know Denmark is becoming a hotbed of skinheadism and anti-Muslim and anti-immigrant violence. Do they want their newspapers to fan these flames? They should not wait until they have a situation like that in Rwanda before they act.” Uhyrligt udfra alle betragtninger. Han erklærer åbent at muslimer ikke kan acceptere det sekulære samfunds præmisser. Han drager associationer med folkedrabet i Rwanda, og postulerer afslutningsvis at Danmark har et større problem med racistisk vold og skinheads.Ingen dokumentation, blot varm luft fra overdrevet.

Jeg googlede ham og endte ikke overraskende ved radikaliserede lobbyorganisationer såsom Council of American-Islamic Relations, The National Association for the Advancement of Colored People og American Civil Liberties Union.

Professoren underviser på Seton Hall Law School: freamobe@shu.edu – Institutlederen R. Erik Lillquist kan kontaktes her: lillqure@shu.edu. Jeg skriver pænt efter dokumentation…

Oploadet Kl. 20:31 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


14. maj 2005

DR Udefra om Kristendemokraternes medskyld i det rwandanesiske folkedrab

Det er velkendt at den katolske kirke i Rwanda med sin konfrontatoriske og diskriminerende politik overfor tutsi-minoriteten var medskyldig i folkedrabet i 1994, og følgelig må en Udefra-dokumentar som den sendt den 12. april gå et skridt videre. Overskriften for udsendelsen var Folkemord i Jesu navn – her den officielle programomtale:

“Paven har fået megen hyldest med i graven. Men der er et sort kapitel i hans pontifikat. Den katolske kirke ville skabe en kristen idealstat i Rwanda. Men sammen med de europæiske kristelige demokrater blev den en aktiv medspiller i folkemordet på næsten en million mennesker.”

Ja, ganske rigtigt. Dokumentaren forsøgte at tørre folkedrabet af på kristendemokratiske partier i henholdsvis Belgien og Tyskland, så vidt jeg husker via deres internationale sammenslutning CDI. Dokumentationen i forhold til kristendemokraternes rolle var i høj grad baseret på individuelle påstande og antydninger, hvad slutteligt endte med en konklusion – der i rimelighed svarer lidt til at holde Aksel Larsen skyldig for Stalins forbrydelser.

Dokumentaren I Guds navn (2004) er produceret af Peter og Maria Rinaldo for DR og NRK, men begge er ansat af SVT.

Links
Matthias Bjørnlund (DCSM): Religion og Folkedrab i Rwanda [God kort artikel om folkeddrabet. Roser dokumentaren for at være ‘God’ og ‘velresearchet’, men ignorerer at dokumentarens fokus ikke er ‘europæiske katolikkers’ rolle i folkedrabet, men kristendemokratiske partier som sådan.]

‘Interpres’ (fra Modkraft debat): Rwanda 1994: Folkemord i den Nye Verdensorden .

SVT (Dokument Utifrän): I Guds namn.

NB: Jeg så udsendelsen fra sygesengen på hospitalet, og fik ikke båndet – eller genset den via nettet. Derfor ingen caps, og derfor er mine kommentarer lidt for ukonkrete. Beklager.

Oploadet Kl. 19:40 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper