10. august 2021

Nantes: asylansøger, der brændte katedral, slog 60-årig præst ihjel – “.. had been welcoming the man”

Strategien med at vende den anden kind til, virker uhensigtsmæssigt i forhold til Islam. Enten så lærer Kristenheden at forsvare sig, eller også erstattes den på sigt af dens modsætning. Den 40-årige rwandanesiske asylansøger, der sidste år brændte katedralen i Nantes, har nu slået en 60-årig præst ihjel. Fra France24 – Catholic priest killed by suspect in Nantes cathedral blaze.

“A Rwandan national suspected of causing a major fire that ravaged the cathedral in the French city of Nantes last year murdered a Catholic priest in western France on Monday, the interior minister and a source close to the investigation said. …

A source close to the investigation, who asked not to be named, told the AFP that the suspect had earlier gone to police in the town of Mortagne-sur-Sevre and declared he had killed a priest.

The slain priest, 60, had been welcoming the man into his church for several months, according to the source.

The man, a Rwandan national named as Emmanuel A., has confessed to being behind the fire at the Gothic Nantes cathedral that horrified France on July 18, 2020. He had initially been placed under arrest before being freed under judicial control.

Senator Bruno Retailleau, a conservative who represents the Vendée region, identified the victim as Olivier Maire. He said the local Catholic church had been housing the man.”

(40-årige Emmanuel Abayisenga, nedbrændte Nantes-katedralen, myrdede præst; Foto: Then24)

“While firefighters were able to contain the Nantes blaze after just two hours and save the main structure, its famed organ, which dated from 1621 and had survived the French revolution and World War II bombardment, was destroyed.” (France24)

Oploadet Kl. 00:56 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


28. maj 2021

Afrikanere i opgør med danskhed: “Der er noget indforståethed i hygge, som gør den ekskluderende.”

De to afrikanere kæmper imod menneskets natur, for hvis de nogensinde føler sig tryg i det offentlige rum, så vil hvide danskere føle sig ekskluderet. Gæster bør ikke bestemme menuen, og hvis den danske hygge støder dem, så er der altid Rwanda-alternativet. Referat fra et venstreradikalt event i Berlingske – Hygge er ikke bare varme tæpper, citronmåne og Vild med Dans – det er et tegn på hvidt overherredømme og racisme (kræver login).

“Berlingske er taget til debatfestivalen Talk Town i København, hvor den dårlige stemning for alvor breder sig under partyteltets hvide tag. Og det er netop budskabet fra de to podcastværter Naima Yasin og Ingrid Baraka, der fra deres plads i paneldebatten udpeger den berømte danske hygge som en forhindring for at realisere det antiracistiske Danmark, de drømmer om.

‘Hygge er en stopklods i forhold til at ændre status quo,’ indleder Ingrid Baraka…

Der er noget indforståethed i hygge, som gør den ekskluderende. Den er ikke for alle. Og der bliver vi altid fremmedgjort i det hyggelige rum. Vi bliver aldrig assimileret i det rum,’ siger Naima Yasin.

Derfor skal hyggen ’smadres’, og man skal i stedet omfavne ubehaget, mener de to.

Vi skal alle have det dårligt. Hvis man har det ubehageligt, har man et incitament til at gøre noget ved det, man får det ubehageligt over,’ siger Naima Yasin. …

Debatterne til Talk Town handler om alt fra klassiske kønsemner som barsel og ligeløn over en debat om feministisk økonomi (Enhedslisten er værter), en debat om normkritik i børnelitteraturen til, hvordan ‘antitrans-diskurs påvirker migranter.’ Både forskere og aktivister tager scenen, men det er ikke på den partipolitiske front, at diversiteten på Talk Town folder sig ud. Den mest ‘højreorienterede’ politiske stemme, der deltager, er den socialdemokratiske udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.”

Oploadet Kl. 11:46 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer


11. maj 2021

EB: ‘Her vil Tesfaye sende asylsøgere hen: 12 flygtninge skudt i Rwanda – de brokkede sig over maden’

Groft sagt er der kun tre positioner i dansk politik lige nu. Nogle støtter Mette Frederiksen, nogle er imod regeringen fra venstre, og nogle er imod fra højre. Den servile journalistik er der flere eksempler på, eksempelvis ‘En rose til en rose’-indslaget på DR1 sidste år, eller Netto-magasinet Limes nylige ‘Hele Danmarks Mette’.

Kritikken fra venstrefløjen er overalt hele tiden, særligt i forhold til udlændingepolitikken, men ikke kun. Ekstra Bladets kritik af asyllejre i Rwanda tager ingen gidsler i den henseende, men partiet gik faktisk til valg på samme. Ingen medier pisker regeringen, for ikke at have oprettet asyllejre som lovet, og det sker stort set aldrig, at den journalistiske kritik korrelerer med højrefløjens politiske ønsker. Hvorfor egentligt ikke?

(Collage: Ekstra Bladet, 6. maj 2021 – Lime, maj 2021)

“Her vil Tesfaye sende asylsøgere hen: 12 flygtninge skudt i Rwanda – de brokkede sig over maden” (Venstrefløjens position, jf. Ekstra Bladet)

– Den røde tråd i mit politiske engagement har altid været kampen mod uretfærdighed. Som statsminister er der ikke en bestemt retning, der kan drive mig, for min opgave er at passe på hele Danmark. At gøre os rigere og stærkere. Derfor er en sag ikke vigtigere end en anden, men det var kampen mod uretfærdighed, der vækkede min lyst til at blive politiker og ændre verden. I dag tror jeg mere end nogensinde på, at man skal bidrage, hvor man kan. Uanset om det er i familien, i foreningslivet eller i samfundet som helhed.” (Socialdemokraternes position, jf. Lime)



7. maj 2021

Bjarke Larsen til Stampe & Co.: Flertallet er ligeglad med, at I skammer Jer over at være dansker…

Tilbage i 2018 offentliggjorde Socialdemokraterne en større plan med titlen ‘En udlændingepolitik der samler Danmark’. Punkt 1 var oprettelse af ‘et modtagecenter udenfor Europa’. Det var det partiet gik til valg på året efter, og det var en af de væsentligste grunde til at Dansk Folkeparti er sendt til tælling.

Ikke desto mindre gik det værdipolitiske venstre i selvsving, da de opdagede at Mattias Tesfaye havde forhandlet en plan med Rwanda, formentligt med henblik på oprettelse af modtagecentre. Radikale Zenia Stampe mener ‘højrepopulismen’ har inficeret dansk politik, men det er vel nærmere sådan, at flertallets holdning ikke mere trynes af et svenskrødt mindretal.

God klumme af Bjarke Larsen, der kan siges at tilhøre den mere realistiske venstrefløj. Set hos POV International – Bare (u)rolig – der kommer mange flere stramninger.

“7,6 pct. 11,9 pct. eller 16,0 pct. De tre tal fortæller, hvor stor en andel af den danske befolkning, der vil være muslimer i 2050 alt efter, hvordan udviklingen går i de kommende år. I 2016 var tallet 5,4 pct. De tre tal udgør en væsentlig del af forklaringen på, at et stort flertal i Folketinget står bag den ene stramning efter den anden af reglerne for at få asyl, familiesammenføring mv. Og forklarer, hvorfor den ophidsede debat om hjemsendelse af syriske flygtninge og oprettelse af et asylcenter i Rwanda langt fra er de sidste diskussioner om nye stramninger, vi vil se. …

Skal de ‘indvandringsvenlige’ vende denne udvikling og stoppe stramningerne, skal de gå i dialog med ’strammerne’ om, hvordan flertallet af danskere oplever ovennævnte problemer i hverdagen. Altså dialog for alvor, hvor de tager de problemer, flertallet oplever, alvorligt, forholder sig til dem og anviser realistiske måder at løse udfordringerne på.

Det gælder ikke mindst de ”indvandringsvenlige” partier: hvornår har Zenia Stampe eller Pernille Skipper af egen drift taget disse problemer op? De handler altid reaktivt (altså reagerer på udspil og debatindlæg fra andre) og ikke proaktivt (hvor man af egen drift tager et problem op), og fremstår derfor utroværdige for ”strammerne”, når de påstår, at de skam også tager problemerne alvorligt.

At lave opslag på de sociale medier om at ”skamme sig over at være dansker” og kalde ”strammerne” racister og fremmedfjendske kan give mange likes fra dem, man deler holdning med, men det flytter ikke debatten. Så længe flertallet føler sig overbevist om, at det kræver to, tre eller fire generationers hårdt arbejde at få alle integreret med succes (i modsætning til førnævnte chilenere, vietnamesere eller amerikanere), vil der være solidt flertal for den strammest mulige kurs.”

(Mattias Tesfaye i Rwanda, 28. april 2021; Foto: Twitter)

“Jeg har tænkt mig at kæmpe lige så indædt mod Socialdemokratiets magtarrogance og fremmedfjendske politik, som jeg kæmpede mod de borgerliges ditto. Og ærligt talt: Vi har ikke brug for en ny midte mellem to sorte huller. Vi har brug for et opgør med den højrepopulisme, som har inficeret dansk politik og ædt både liberalismen, konservatismen og socialdemokratismen op.” (Zenia Stampe, Facebook, 5. maj 2021)

(Zenia Stampe på Facebook, 27. april 2021)



26. juli 2020

Nantes: 39-årig vagt erkender brand – ‘A Rwandan refugee who took steps to obtain papers in France’

Natten til søndag udbrød der brand i katedralen i Nantes, og opmærksomheden rettede sig hurtigt imod en 39-årig flygtning fra Rwanda, der arbejdede frivilligt som vagt. I andet forhør, forelagt beviserne, har han nu indrømmet at han stod bag. Fra TV2.dk – Flygtning indrømmer at have sat ild til historisk katedral. Se evt. Notre Dame, 2019.

En 39-årig mand fra Rwanda arbejdede som pedel i katedral. Han blev anholdt lørdag og erkender ildspåsættelse. … Branden brød ud tre forskellige steder i den historiske katedral Saint-Pierre-et-Saint-Paul, så der var klare tegn på ildspåsættelse.

Branden har fuldstændigt ødelagt katedralens berømte orgel fra 1621, der havde overlevet både den franske revolution og bomberne fra Anden Verdenskrig.

Også uvurderlige artefakter og malerier er gået tabt i branden. Herunder et værk af maleren Jean-Hippolyte Flandrin fra det 19. århundrede og vinduesmalerier i glas.”

(Nantes, 18. juli 2020; Foto: Twitter)

Emmanuel was being housed by the Nantes diocese, having arrived in France five years ago, and was one of seven security guards at the cathedral. On the day of the fire he was responsible for locking up the cathedral, which was started in 1434 and took more than four centuries to complete. … He was a Rwandan refugee who took steps to obtain papers in France.‘” (Daily Mail, 26. juli 2020)

Oploadet Kl. 20:02 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


12. juni 2018

Alternativet rabler ud: “Indførelsen af et verdensparlament er en stor opgave. Men tiden er moden…”

Uffe Elbæk og Rasmus Nordqvist fra Alternativet præsenterer i Dagbladet Information partiets nye udspil ‘En anden verden’. Her vil de blandt andet have et opgør med ‘nationalstaten som den primære politiske kraft’, og foreslår omvendt oprettelse af ‘et verdensparlament’. Partiet vil stoppe ‘den geopolitiske klassekamp’, og kæmpe for hele jordens befolkning – det bør ikke betyde noget, om man er født i Rwanda eller Randers. Jeg ved ikke hvad de har røget, men det burde være receptpligtigt.

Ufiltreret vanvid sakset fra Information.dk – Alternativet: Vi skal prioritere fremtiden for mennesker i Rwanda og Randers lige højt.

“Verdens tilstand kalder med stigende intensitet på globale svar på det, som den franske filosof Bruno Latour kalder den geosociale klassekamp, der kobler den galopperende globale ulighed med klimakrisen.

Svaret på den helt eksistentielle udfordring bør for os at se være et massivt paradigmeskift i måden, vi tilgår verden på. … Først og fremmest ser vi et behov for et opgør med det overvældende fokus på nationalstaten som den primære politiske kraft. For vi lever i en verden, der er mere forbundet end nogensinde før. …

Alligevel tager tænkningen bag de dominerende forslag til udenrigspolitik, forsvarspolitik og udviklingspolitik et snævert nationalstatsudgangspunkt hos langt de fleste. …

Derfor kommer vi nu med et bud på en grøn, demokratisk og retfærdig global politik, som vi offentliggør i dag. Her samtænker vi for det første udenrigs-, forsvars-, handels- og udviklingspolitik, hvilket i sig selv er nyt, men for det andet – og vigtigst – har udspillet det formål at skabe en bedre verden for alle, ikke kun danskere.

Det er altså et udspil, der prioriterer det lige højt at forbedre livsvilkårene og fremtiden for mennesker født i Rwanda og i Randers.

I forhold til demokratisering foreslår vi, at man opretter et verdensparlament, hvor repræsentanter for verdens befolkning vælges ved direkte valg. … Indførelsen af et verdensparlament er en stor opgave. Men tiden er moden…

(Alternativet.dk, En anden verden, 2018, 47 sider)

Oploadet Kl. 02:06 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


24. maj 2018

Jørn Stjerneklar: “Congo er jo langt værre end Syrien og Yemen til sammen.. Folk sulter i titusindevis.”

Afrika var et sexet kontinent i journalistisk henseende, da socialistiske kæmpede for selvstændighed. I dag hvor der arbejdes for at åbne grænserne, bliver de brune øjne fotograferet i Mellemøsten. Interessant udmelding af Afrika-korrespondent Jørn Stjerneklar fra seneste udgave af Q&A på Radio24syv.

Jørn Stjerneklar, Afrika-korrespondent: Det eneste tidspunkt de interesserer sig for Afrika i Danmark, det er op til Danmarksindsamlingen i januar, hvor man så får nogle luderture betalt af diverse NGO’ere. Og så sender man så folk ned og laver noget optakt til indsamlingen…

Tag eksemplet nu med Congo. Nu er Congo kommet i pressen de senere dagen på grund af ebola, men Congo er jo langt værre end Syrien og Yemen til sammen. Altså, det er en humanitær katastrofe af dimensioner, der foregår lige nu. Der er krig nærmest i hele landet. Folk sulter i titusindevis. Børnene dør som fluer – der er ikke en ærlig dansk journalist der tager til Congo og laver noget.

Jørn Stjerneklar: … Jeg tror måske i 60’erne, da vi havde den der hvor landene blev selvstændige, der var jo gamle garvede journalister der rejste ned og dækkede det. Det var de første ti år, fra starten til 60’erne til start-70’erne, så holdt man bare op, og så har man overladt Afrika-dækningen til de danske NGO’er, MS, IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og hvad de hedder alle sammen. Og de har jo en politisk agenda, de har ikke en interesse i at fortælle hvad der egentligt sker.



17. maj 2017

Danmark gav statsborgerskab til afrikansk massemorder: Deltog i massakre med flere end 1000 døde

‘Dansk mand’ anholdt for folkedrab i Rwanda, skriver DR Online, men manden er ikke dansk, og den store historie kan fortælles kort: Danmark gav statsborgerskab til afrikansk massemorder. Han er kun mistænkt, men det burde jo sådan set også udelukke dansk pas. Hverken potentielle terrorister eller mistænkte krigsforbrydere skal have dansk indfødsret.

Den pågældende rwandaneser fik statsborgerskab i 2014, året efter at Dansk Folkeparti fik det glatte lag i medierne fordi partiet i en annonce pointerede, at der på listen over personer med tildelt statsborgerskab var en potentiel terrorist. Fra brødteksten.

“En 49-årig mand med bopæl i Nordsjælland mistænkes for at have deltaget i drab på 1000 mennesker. Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse. …

Manden er mistænkt for blandt andet at have deltaget i massakrer i en kirke og på et universitet, hvor flere end 1000 mennesker blev slået ihjel, udtaler senioranklager Martin Stassen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i pressemeddelelsen.”

(Udsnit af Dansk Folkeparti-annonce, 29. maj 2013)

“Vi giver med det her lovforslag indfødsret, statsborgerskab, til 645 voksne og 380 børn. Det er en glædelig begivenhed for dem og for Danmark.” (Zenia Stampe, 25. maj 2013)

Oploadet Kl. 09:31 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


10. juli 2009

1.000.000 danske skattekroner til rwandisk krigsforbryder

Fra Berlingske Tidende – Sverige udleverer mistænkt krigsforbryder.

“En rwandisk mand, der tidligere har modtaget millionerstatning for at sidde varetægtsfængslet i Danmark, er af Sverige blevet udleveret til hjemlandet for at blive retsforfulgt for krigsforbrydelser…

Rwanderen blev i Danmark sigtet for at stå bag en massakre på 25 mennesker under folkedrabet i Rwanda i 1994. Han sad i den forbindelse varetægtsfængslet i 11 måneder.

Statsadvokaten måtte i sidste ende droppe sagen, og i 2007 søgte han om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling. Rwanderen, der havde Bjørn Elmquist som forsvarsadvokat, endte med at modtage en million kroner i erstatning.

Oploadet Kl. 13:45 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


8. marts 2009

“I dag må man sige, hvad der passer en, om indvandrerne. Det er sådan, det starter.”

Historien om Rwanda er forfærdelig, og jeg kan kun anbefale Politikens interview med Jørn Stjerneklar i Politiken. Han bruger dog folkedrabspotentialet som et argument imod multikulturens kritikere, og det giver ikke rigtig mening. Det ved han udmærket godt, og han nævner da også Sverige i samme ombæring. Fra Krigsreporteren: Vi kan alle slå vores nabo ihjel.

“For hver vejspærring bliver militsfolkene mere og mere fulde. Uden for bilens ruder bliver folk slået ihjel.

»Det er også en folkefest. Det er bizart. Folk er pissefulde og skæve og klædt ud og har parykker og damefrakker og kjoler på. De har plyndret bryggeriet, alle forretningerne og al sprut. Byen befinder sig i en rus«.

Jørn og hans kollega når et par kilometer væk fra hotellet. Så har de fået nok. Og vender om.

[…]

Det er ikke svært at organisere et folkedrab. Man skal bare fortælle folk, at de andre er skadedyr. Og når først bølgen ruller, går resten af sig selv. I Rwanda var det radioen, der tegnede fjendebilledet op. Tutsierne var kakerlakker, der var kommet for at overtage landet. Og budskabet blev gentaget i vittigheder, tegninger og popsange.

»Det bliver langsomt bygget op. Nogen skal orkestrere det. Nogen skal sætte sig ned og beslutte: Lad os nakke dem. Men det er helt almindelige mennesker, der udfører folkedrabet«, siger Jørn Stjerneklar.

»Et holocaust kræver bare de rigtige betingelser. Og allervigtigst: En følelse af os mod dem«.

Kunne vi alle begå folkedrab?

»Det er det, der virkelig skræmmer mig. Det ligger i os alle sammen. Det er virkelig din nabo. Eller dig selv. Det her foregik tilfældigvis i Afrika, men det kunne lige så godt være Sverige. Vi tror, der er en hel masse ting, der holder os tilbage. Men det tror jeg ikke. Der er ikke noget, der forhindrer os i at gå ned ad den vej. Andet end os selv. Vi skal bare have en anledning«.

Mener du virkelig det?

»Jeg ser det jo også, når jeg er i Danmark. Den kløft, der er skabt mellem indvandrerne og os. I dag må man sige, hvad der passer en, om indvandrerne. Det er sådan, det starter. Og pludselig er der ikke ret langt til at skære halsen over på dem«.

Men folkedrab i Danmark?

»Jeg siger ikke: i morgen. Men forestil dig massearbejdsløshed i Danmark, endnu flere indvandrere og en terroraktion udført af muslimer i København, hvor 200 bliver slået ihjel«.

[…]

De anbragte hendes mor på asfalten og klædte hende af. Så stak de en dolk op i skeden på hende og kørte den ind og ud, fortæller Rose i filmen. »Se igen«, sagde de til hende. »Jeg så på hende, og så kørte de dolken ind og ud af mor igen, ind og ud, indtil hun døde«.

Hendes mand kastede de i et latrin og tvang hende til hver morgen høfligt spørge til hans velbefindende. Hendes brødre savede de i og tvang hende til at drikke deres blod. Og hendes højgravide tante lagde de ned og bandt hendes hænder på ryggen.

»Så tog de en kartoffelkniv. Og skar hende åben, for at jeg skulle se babyen inde i hende. De spurgte: »Kan du se, hvordan en tutsi-baby ser ud?«.

De skilte spædbørn fra deres mødre, slog mødrene ihjel og gav børnene til grisene.

»De pegede, når en gris tyggede en baby. Så ville de sige: Det er, hvad I er værd. Og du er vores vidne«.

»Jeg har glemt at fortælle det her«, siger hun pludselig i filmen. Som om der var tale om en detalje, hun havde overset.

»Han smed mine børn ud til hundene«.”

(Tom, Gud og Harry – kan ses her)

“En dreng sidder helt ubevægeligt på en sten. Jeg tror han er død. Tættere på forstår jeg hvorfor han ikke rør’ sig. Hans højre arm er hugget af. I en hytte ved siden af ligger en kvinde der lige har født tvillinger. Hun kan ikke gå nogen steder. Ved siden af dem ligger 20-25 lig. En kvinde kommer til, hun forklarer at hendes søster, svoger og deres to børn ligger i bunken. De blev hakket i stykker af Interahamwe aftenen før. De ville bare hjem til Rwanda. Det måtte de ikke. Jeg vil væk – ka’ ikke tage flere ituhakkede mennesker. Men pludselig ser jeg en bevægelse i ligbunken. En lille baby rører på sig…” (Rwanda, november 1996)

Oploadet Kl. 01:24 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper