24. juni 2018

Schweiz-spillere hylder Albanien under Serbien-kamp: “… my homeland, where my parents’ roots are”

Granit Xhaka er født i Basel, men hans bror spiller på det albanske landshold, og det er tilsyneladende også der hans loyalitet ligger. Ikke ulig Xherdan Shaqiri, der er født i Kosovo (Serbien), har fået broderet Kosovos flag på venstre støvle, men af karrieremæssige årsager alligevel vælger at spille for Schweiz. Begge er muslimer, hvis nogen skulle være i tvivl. En historie fra JP.dk – Schweiz-træner kritiserer sine målscorere for ørne-fejring.

“Landstræneren for det schweiziske landshold, Vladimir Petkovic, var alt andet end begejstret over den måde, hans spillere fejrede deres scoringer i 2-1-sejren over Serbien ved VM i Rusland.

Granit Xhaka stod for udligningen, mens Xherdan Shaqiri sikrede sejren med målet til 2-1.

De har begge rødder i Albanien og valgte at fejre deres scoringer med en gestus med hænderne, der skulle forstille den dobbelte ørn, der optræder på Albaniens flag.”

(Xherdan Shaqiri og Granit Xhaka, albanere med schweizisk statsborgerskab; Foto: Collage)

“It was for my people, who always supported me. For those who did not neglect me, in my homeland, where my parents’ roots are. These were purely pure emotions.” (Granit Xhaka, 23. juni 2018)

Oploadet Kl. 23:54 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


12. juli 2016

Schweiz: Islamist bryder bevist landets burka-lov – Ekstra Bladet kalder hende ‘offer’

Hvis man bevidst bryder loven, så er man naturligvis ikke et et ‘offer’. Fra EB.dk – Første offer for ny burka-lov: Risikerer bøde på 70.000 kr.

“Loven – som efter en folkeafsteming i 2013 og efterfølgende godkendelse i landets parlament – trådte i kraft d. 1. juli, og for at markere sin utilfredshed med forbuddet, spadserede den 32-årige konvertit Nora Illi en tur i sin burka. Det opdagede politiet, og nu står hun til at få en bøde på mellem 1000 og 10.000 schweizerfrank.”

(EB.dk, 11. juli 2016)

Oploadet Kl. 02:46 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


21. november 2015

Lars Tvede om tendensiøs DR2-dokumentar om Schweiz ( ‘Smørhullet i osteklokken’, 14. nov. 2015)

Sidste lørdag sendte DR2 en dokumentar om Schweiz med titlen ‘Smørhullet i osteklokken‘. Finansmanden Lars Tvede har et par borgelige ord desansgående, her citeret fra Facebook – Groft fejlbehæftet og tendensiøst program om Schweiz (se evt. Børsen)

“Den 14. November 2015 sendte DR2 programmet ‘Smørhullet i Osteklokken’, som handlede om Schweiz. Jeg ved, at producenterne var i besiddelse af meget udførlig statistisk dokumentation om landet, men de valgte via en serie af anekdotiske og falske oplysninger at beskrive det i direkte strid med sandheden. …

Dykker vi ned i statistikkernes detaljer, ser vi yderligere, at Schweizerne lever gennemsnitligt tre år længere end danskerne, har ca. den halve arbejdsløshed og en tredjedel så meget ungdomsarbejdsløshed. Deres gennemsnitslønninger er nu næsten 70 % højere end danskernes og deres skattetryk det halve. Deres børn scorer højere på alle PISA Index, og deres universiteter ligger meget højere end de danske i internationale sammenligninger. Deres vold og kriminalitet er ca. det halve af i Danmark. Stort set intet af dette blev nævnt – endsige forsøgt forklaret – i den en time lange udsendelse. Det blev ikke diskuteret, hvorfor de er så sunde, lykkelige, rige og fredelige, eller hvorfor de holder deres land så rent og grønt.

Programmets mission var istedet at fremstille landet som dårligt, og for at opnå dette brugtes en almindeligt manipulationsteknik, hvor man overskygger videnskabelig og statistisk information med anekdotiske eksempler, der strider imod statistikken og videnskaben. Vi kan forestille os et højreorienteret Amerikansk TV selskab, der ønsker at tilbagevise, at Danmark er verdens 3. lykkeligste land, hvorfor det interviewer fem ulykkelige danskere med uhyggemusik i baggrunden, hvorved seerne efterlades med det indtryk, at nej, danskerne er ikke lykkelige. Det var en sådan metode, der her blev anvendt.

Lad os nu kigge på de faktiske informationer. Det blev nævnt, at Schweiz er ’10-20 % rigere end Danmark’. Det er forkert. Målt på BNP per capita korrigeret for prisniveau var det ifølge IMF, World Bank og CIA i 2014 hhv. 32 %, 27 % og 25 % rigere, og målt nominelt efter frankens opskrivning i 2015 var det ifølge IMF 61% rigere (World bank og CIA har endnu ikke frigivet 2015 tal), hvilket passer med, hvor meget højere gennemsnitlønningerne er.

Efter at have beskrevet rigdommen som langt mindre, end den er, forsøgte intervieweren at bortforklare den helt med ordene: ’størstedelen af forklaringerne’ på, at Schweiz er rigere end Danmark ’skyldes bankerne’. … At sige at en sektor, der står for godt 2 % af beskæftigelsen, 4 % af skatteindtægterne og væsentligt under 10 % af de samlede værdier på børsen er ’størstedelen’ af årsagen til landets velstand, er absurd.

Mere om økonomi: På et tidspunkt interviewes en kvinde, der siger ‘The Swiss people live a very simple life. They dont go so much out and eating.’ EFter at have levet her i 21 år vil jeg sige, at de går vildt meget ud at spise, og det ville vel også være overraskende, hvis de med den højeste levestandard i OECD, levede et ‘very simpel life’. Dertil kommer, at de ifølge Eurostat 2009 brugte dobbelt så stor andel af deres (i forvejen knapt 70 procent højere) indkomst på ‘restauranter og hoteller’ som danskere. Selvfølgelig sagde kvinde, hvad hun sagde, men producenterne var i besiddelse af statistisk information, der viste, at hun tog grundigt fejl, og de burde derfor enten ikke have bragt dette klip eller også kvalificeret det med sandheden.

En stor del af udsendelsen bruges på at vise, hvor dyre boliger er i Schweiz. I OECD ‘Better Life Index’, hvor Schweiz i øvrigt ligger højere rangeret end Danmark, står der her følgende om de to lande vedrørende netop boligkomponenten: ‘In Denmark, households on average spend 24% of their gross adjusted disposable income on keeping a roof over their heads’ og ‘In Switzerland, households on average spend 22% of their gross adjusted disposable income on keeping a roof over their heads. Schweizerne bruger altså en mindre del af deres indtægt på bolig end danskerne. Dette blev ikke nævnt. …

Intervieweren spurgte fem kvinder, om de havde stemt til det sidste folketingsvalg, og det havde de ikke. Hun tilføjede, at hun ikke den dag kunne finde nogle kvinder, der havde stemt. Dette efterlod velsagtens seerne med det indtryk, at kvinder ikke stemmer. Den seneste tilgængelige statistik siger imidlertid, at 45 % af stemmerne faktisk afgives af kvinder. Det blev ikke nævnt. I øvrigt var den sidste schweiziske regering en ud af blot fem i verden og to i Europa, der havde et flertal af kvindelige ministre.

Det blev fremhævet som skræmmende, at Schweizerne har så mange våben men ikke nævnt, at mordraten udført med skydevåben til trods for de mange våben ikke er højere end i Danmark.

Det blev på forskellige måder beskrevet, hvordan kvinder i Schweiz går hjemme, men dette var misvisende. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder er 70,4 % i Danmark og 73,3 % i Schweiz. …

Overordnet fremstod udsendelsen efter min mening som stærkt tendentiøs og i en lang række tilfælde groft fejlbehæftet og misledende. Den sagde efter min opfattelse en del mere om dens producenter end om det emne, den foregav at behandle. …

Det er rigtig synd, hvis DR udvikler sig til en osteklokke, hvor information om de mange smørhuller uden for landets grænserne skal bortforklares eller benægtes istedet for at bruges som inspiration. Schweiz har fire officielle sprog, 23 % første generations indvandrere og en eksport per capita, der er over dobbelt så høj som den danske. At kalde dette en osteklokke er den ultimative ironi. Kære DR2, hent et spejl og se på jer selv.”

Oploadet Kl. 11:22 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


8. juli 2014

“Peace is not the result of integrated coexistence. It is the result of well-defined geographic.. boundaries”

Interessant kommentar af David Brooks i New York Times – Social Science Palooza IV.

“A day without social science is like a day without sunshine. Fortunately, every morning Kevin Lewis of National Affairs magazine gathers recent social science findings and emails them out to the masses. You can go to the National Affairs website to see and sign up for his work, but, in the meantime, here are some recent interesting findings…

Good fences make good neighbors. When ethnic groups clash, we usually try to encourage peace by integrating them. Let them get to know one another or perform a joint activity. This may be the wrong approach. Alex Rutherford, Dion Harmon and others studied ethnically diverse areas and came to a different conclusion. Peace is not the result of integrated coexistence. It is the result of well-defined geographic and political boundaries. For example, Switzerland is an ethnically diverse place, but mountains and lakes clearly define each group’s spot. Even in the former Yugoslavia, amid widespread ethnic violence, peace prevailed where there were clear boundaries.

Most social science research confirms the blindingly obvious. But sometimes it reveals things nobody had thought of, or suggests that the things we thought were true are actually false.”

Oploadet Kl. 16:43 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


6. april 2014

Arbejdssky Enheds-socialist kræver økonomisk lighed – Lars Tvede om det borgernære liberale Schweiz

For fire år siden hørte jeg Peter Andreas Ebbesen i P1 Formiddag. Her forklarede han med hård retorik, at han ikke var tilhænger af den ‘kristne arbejdsmoral’, og ligefrem betragtede arbejde som værende en forbandelse. Selvom han personligt ikke gider arbejde, er den tidligere Enhedslisten-politiker dog kompromisløs tilhænger af økonomisk lighed. Faktisk så meget, at han finder det nødvendige at true folk der ikke mener det samme.

(Peter Andreas Ebbesen på Facebook, 5. april 2014)

Herunder lidt fra en fremragende klumme af finansmanden Lars Tvede, der laver en direkte sammenligning mellem velfærdssocialistiske Danmark med det borgernære liberale Schweiz. Fra Berlingske – Sådan er Danmark – set fra Schweiz (23. marts 2014).

“Siden jeg var 16, har jeg boet 20 år i Danmark og 20 år i Schweiz, og landenes forskelle fascinerer mig. Befolkningerne i de to lande deler faktisk de samme centrale målsætninger:

1. Alle borgere skal have tryghed og frihed.
2. Alle skal have en fair chance, og de syge og svage skal hjælpes.
3. Man skal beskytte miljøet.
4. Man skal sikre økonomien for fremtidige generationer.

Så ja, ens mål, men når vi kommer til løsningerne, går de vidt forskellige veje.

Lad os starte med frihed. Her er de to lande ret ens bortset fra begrebet ‘økonomisk frihed’, hvor Schweiz ligger i spidsen… En anden forskel er personlig tryghed. Schweiz har ca. den halve berigelseskriminalitet af Danmark og tillige den halve voldskriminalitet, så man går mere trygt på gaden og sover mere trygt om natten.

Jobsikkerhed og arbejdsmarkedsregler er ret ens og ret effektive i begge lande, men arbejdsløsheden er altid lavest i Schweiz. …

Schweizerne har det halve sygefravær på arbejdspladserne og lever gennemsnitligt tre år længere end danskerne. Samlet koster sygehusvæsenet nogenlunde samme andel af BNP i de to lande, men schweizisk sygesikring er markant bedre end Dansk. Ventelister er nærmest ikke-eksisterende, akut syge afhentes ofte med helikopter, læger udleverer typisk medicin direkte i stedet for at udskrive recepter, og hospitaler føles under tiden som gode hoteller.

Schweizernes bedre helbred skyldes måske også, at de har en sjettedel af den danske tilbøjelighed til alkoholisme. Sammen med den lavere kriminalitet tyder det på bedre social sammenhængskraft og harmoni.

De schweiziske skoleelever scorer gennemsnitligt bedre i såvel læsning som matematik og videnskab i PISA-undersøgelsen end de danske. … på typiske velfærdsmålsætninger som personlig sikkerhed, job, lavindkomster, helbred og uddannelse ligger Schweiz bedst, og de afspejles også i, at schweizerne i 2013 lå på niendepladsen i det såkaldte Human Development Index, mens danskerne holdt plads 15.

[…]

Mange danskere undrer sig over Schweiz. Hvordan kan man have social harmoni, tryghed, sundhed, gode uddannelser og et rent miljø, hvis skatterne er minimale og staten halvt så stor som i Danmark? … I 2013 lå Schweiz på førstepladsen i Global Competitiveness Report, hvor Danmark var nummer ni. Schweiz var ligeledes nummer et på Global Innovation Index, der beregnes af bl.a. Cornell University og INSEAD. Her var Danmark igen nummer ni.

… den schweiziske stat er meget lille og kun har syv ministre, som mange schweizere ikke kan huske navnet på. … Langt det meste afgøres i kantonerne (gennemsnitsstørrelse 300.000 indbyggere) eller i nærsamfund inden for kantonerne (gennemsnitligt 2.800 indbyggere). Kantonerne har har eget politi, skolevæsen, sundhedsvæsen osv. De har også hvert deres skattesystem, som kan være endog meget forskellige. Nogle har arveskat, men andre ikke; nogle opkræver ejendomsskatter og andre ikke, en enkelt har helt flad skat, og selv bilafgifter afviger fra kanton til kanton, hvorfor de udsteder egne nummerplader.

Schweizerne hader topstyring og ekspertvælde og satser på nærdemokrati og folkevid. De har direkte demokrati, og mange offentligt garanterede ydelser leveres af private virksomheder i konkurrence – ikke mindst i sygesikring. Der er intens konkurrence mellem kantoner, nærsamfund og private leverandører af offentlige services. Det forklarer efter min mening ikke blot det forbløffende høje offentlige serviceniveau, men tillige de lige så forbløffende lave skatter.

Konkurrence gør nemlig underværker. Ligesom biler, øl og computere bliver bedre og billigere af konkurrence, sker det samme med offentlige ydelser.

[…]

Momsen er i Schweiz under en tredjedel af i Danmark, og i Schweiz betaler folk med mellemindkomster (ca. 700.000 kr. tilsammen typisk ca. 20-25 procent i indkomstskat, sygesikringsbidrag og socialbidrag. De højeste marginalskatter er i de fleste kantoner på ca. 30-35 procent og starter ved indkomster på ca. 7 mio. kr., men nogle steder er topskatten nede omkring 20 procent.

Selskabsskatter og udbytteskatter er også markant lavere i Schweiz, og der betales ingen skat på kapitalgevinster. I alpelandet koster strøm grundet lavere moms og afgifter ca. en tredjedel mindre end i Danmark, ligesom biler koster under det halve. I Schweiz skal man typisk kun tjene ca. en fjerdedel til en ottendedel af, hvad man skal tjene i Danmark, for at kunne købe den samme bil.

Set fra mit schweiziske perspektiv er Danmark et land med gode intentioner, men med betonagtige og irrationelle løsninger. Ja, tryghed, lige muligheder, værn om de svageste og bæredygtighed er fire rigtigt gode målsætninger. Men nej, monopolstat, centralisering, gældsætning og brandbeskatning er fire rigtigt dårlige løsninger. Den meget bedre løsningsmodel ser vi i Schweiz: 1. Decentralisering, 2. Private firmaer til at løse offentlige opgaver samt 3. Markant lavere skatter.”

Mere om talmaterialet på DKCH.info.



9. februar 2014

Lektor: Pro-muslimerne må argumentere for, hvorfor flere muslimer i Danmark er “en klog disposition”

Et flertal af Schweizerne stemte tidligere i dag ja til SVP’s ‘Folke-initiativ mod Masseindvandring’, hvad betyder at forfatningen tilføjes en paragraf med det ene formål at få ‘Kontrol over indvandringen’. Det pointeres at “Schweiz kontrollerer udlændinges indvandring selvstændigt” (stk. 1), at indvandringen skal begrænses af øvre grænser og kvoter, at det også omfatter asylsystemet – og afslutningsvis mere overordnet, at “der ikke må indgås internationale aftaler, som er i strid med denne paragraf” (stk. 4). Mere om valget hos Snaphanen.

(Schweizerische Volkspartei, ofte omtalt som ‘højrenationalt’ eller’nationalkonservativt’)

Fremragende kommentar i gårsdagens Berlingske af lektor Kristian Tørning (Dansk Folkeparti i Gladsaxe) – Hvad vil pro-muslimerne?

“Det er blevet comme il faut at tale om DF, som antimuslimsk. Hvad er pro-muslimernes rationelle og robuste belæg for fortsat import af muslimer? Jeg har aldrig mødt en pro-muslim, der vil svare. For nylig har man kunnet læse flere artikler i Berlingske, hvor det fremhæves som et ufint synspunkt, hvis man ønsker at stoppe tilstrømningen af muslimer til Danmark. Søndag 26. januar bliver Dansk Folkeparti således udråbt som ‘antimuslimsk’. …

Når Berlingske giver plads til, at mærkaten ‘anti-muslim’ sættes på borgere (som fx mig), så må ’pro-muslimerne’ også kunne diskuteres.

Jeg definerer ‘pro-muslimer’ som danskere, der ikke selv er muslimer, men som er proponenter for øget islamisering. Debatten om indvandring og danske værdier er særligt kendetegnet ved, at pro-muslimerne arbejder med omvendt bevisbyrde. Pro-muslimerne foreslår signifikante ændringer af dansk demografi med en øget koncentration af islamiske værdier til følge. Dette forslag vil, hvis danskerne efterkommer det, have omfattende konsekvenser for kommende generationers levestandard og frihed.

Men pro-muslimerne saboterer enhver saglig debat af deres eget forslag. Oftest er midlet tabuisering af selve tanken om, at man kunne være uenig med pro-muslimerne. Pro-muslimerne bruger ikke taletid på at forklare, hvorfor de selv har ret, det vil sige, hvorfor flere muslimer i Danmark skulle være en klog disposition.

De bruger i stedet deres taletid på at forklare, at det er underlødigt at stille spørgsmålet. Det største problem i den danske debat om indvandring er pro-muslimernes antiintellektuelle sabotage af enhver saglig diskussion af deres eget forslag: flere muslimer.

En helt korrekt generaliserende betragtning om indvandrende muslimer er, at de tilhører gruppen af omkostningstunge indvandrere. De nyeste tal fra Rockwool Fonden viser, at ikke-vestlige indvandrere koster 16,6 milliarder kroner om året. En stor del af de 16,6 milliarder bruges på muslimer.

Sådanne oplysninger hævder pro-muslimer, så vidt jeg forstår, at danskerne ikke må lægge til grund for en udelukkelse af muslimerne. Pro-muslimerne hævder faktisk implicit, at prisen er underordnet. Og lad mig endelig fastslå, at gruppens karakteristika for mig er komplet underordnet. Jeg ville også kræve udelukkelse af buddhister, hvis de afstedkom store milliardomkostninger i Danmark. Og hvis indvandrende kinesere kostede milliarder, ville jeg også mene, at vi skulle udelukke dem. Men det er ikke buddhister, kinesere eller taoister, som i tredje eller fjerde generation bor i ghettoer og samtidig afstedkommer milliardudgifter. Det er muslimerne…

Pro-muslimerne efterlyser, som en del af deres kommunikationsstrategi, at vi vogter over den danske frihedstankegang, men de svarer ikke på, hvordan man gør det, ved at øge tilstrømningen af mennesker, der ikke er tilhængere af samme frihedstankegang. Muslimerne og islam er i realiteten ikke kendetegnet ved åbenhed og tolerance.

For nylig viste en stor undersøgelse, hvor man havde inddraget muslimer i 39 lande, at en stor del af muslimerne de facto ønsker sharia. Hvad taler for, at muslimer, der søger til Danmark, ikke ønsker det samme? Globalt set arbejder muslimerne i OIC (Organization of the Islamic Conference), men heller ikke OIC efterlyser frihedstankegang, tolerance eller menneskerettigheder. De arbejder for sharia. Det forunderlige er, at muslimerne aldrig har givet udtryk for andet, så problemet er i virkeligheden, at pro-muslimerne aldrig har taget muslimerne seriøst.

Min centrale pointe er denne: Hvis pro-muslimerne ønsker flere muslimer til Danmark, så må pro-muslimerne argumentere for, hvorfor det er en klog disposition. Med andre ord, de må agere som alle andre, der foreslår store ændringer i samfundet.

Belægget kan heller ikke være, at den brede befolkning ønsker flere muslimer, for det gør den ikke. Spørgsmålet er derfor, hvilke forhold, pro-muslimerne lægger til grund for deres forslag om øget islamisering. Hvad er pro-muslimernes rationelle og robuste belæg for fortsat import af muslimer?

Jeg har aldrig mødt en pro-muslim, der vil svare. Pro-muslimerne går også stille med, at de bekender sig til nogle overstatslige pseudo-demokratiske principper, som de altså finder vigtigere end den danske befolknings vilje.”

Oploadet Kl. 22:54 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


14. april 2013

McHangama: SIAD har totalitære træk, men tilskynder ikke terror, har intet med organiseret vold at gøre

I forbindelse med DR Dokumentaren ‘Et ekstremt netværk’ efterlyste jeg her på siden konkret kritik af islamiseringens modstandere. Jacob McHangama kommenterer i Politiken, og selvom han selvfølgelig er lidt for dogmatisk-liberal, så er gennemgangen værd at gengive her. Det er trods alt banebrydende, at anti-islamister møder konkret kritik, og ikke bare tomme slogans. Politikens kernelæsere er ikke begejstrede.

(Karin Bennedsen kommenterer Jacob McHangamas kritik af SIAD, 14. april 2013)

Personligt mener jeg McHangama vægter ‘almene rettigheder’ lidt for højt, og ignorerer det forhold at demokrati også handler om ‘folkets vilje’. En klassisk strid mellem det man kunne kalde ‘minoritetsbeskyttelse og flertalshævdelse’, men er Sverige i sidste ende mere demokratisk end Schweiz, fordi indbyggerne i sidstnævnte kan imødegå islamiseringen ved folkeafstemninger? Nej, selvfølgelig ikke. Demokrati er ikke kun stat, men også folk – dem der skal leve med konsekvenserne på godt og ondt.

Jacob McHangama i Politiken – Højreekstremister er i kamp mod det danske demokrati.

“I de senere år er der i en række vestlige lande opstået en såkaldt counterjihadbevægelse, der i egen optik kæmper en frihedskamp mod, hvad man anser for en stigende islamisering af Vesten, der vil ophæve demokratiet og ultimativt indføre islamisk styre og sharialovgivning.

… spørgsmålet er, om counterjihadbevægelsens formelle støtte til frihed har grobund i virkeligheden. …

Kigger vi på Siad’s vision for det danske samfund, bliver det også meget hurtigt klart, at der er tale om et frontalangreb på – snarere end et forsvar for – de mest basale grundlovssikrede frihedsrettigheder.

Anders Gravers har – ligesom Geert Wilders – opfordret til at forbyde Koranen. I Siad’s program hedder det bl.a. »Ikke-statsborgere har principielt ikke nogen grundlovssikret ret til at manifistere [sic] sig politisk, hverken mod den danske stat eller mod andre stater«. …

Men det skal ikke kun gøres strafbart at støtte en udlændingepolitik, som Siad er uenig i; straffebestemmelsen skal også indføres med tilbagevirkende kraft til 1973. Det ville i givet fald gøre det muligt at føre straffesager mod de politikere, debattører m.v., som ifølge Siad’s dolkestødslegende har forrådt Danmark og tilskyndet til ‘islamiseringen’.

Disse punkter er indiskutabelt i strid med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder, ikke mindst ytringsfriheden, og flere af Siad’s programpunkter har klart totalitære træk. …

Trods tvetydig retorik på sociale medier, synes der heller ikke at være holdepunkter for at kæde Siad og lignende bevægelser sammen med organiseret vold eller tilskyndelse til terrorisme a la Anders Breivik, hvilket ellers er blevet insinueret i visse medier, herunder DR, samt nævnes som en risiko i rapporten fra ICSR.

Rent faktisk har medlemmer af Siad været udsat for grove overfald fra venstreekstremistiske grupper, ligesom politiet har nægtet Siad ret til at demonstrere på bestemte lokaliteter grundet faren for uroligheder stammende fra Siad’s modstandere på venstrefløjen, hvilket selvsagt er uacceptabelt.

… det er afgørende, at kampen mod islamisme i videst muligt omfang kæmpes på demokratiets og frihedens grund, ikke via drakoniske særlove og ophævelse af grundlovssikrede rettigheder. Siad skal derfor have ret til at give udtryk for deres holdninger, ligesom de bør beskyttes mod fysiske angreb fra venstrefløjsekstremister.

Men det store flertal af demokratisk indstillede islamkritikere bør se Siad og dets meningsfæller i counterjihadbevægelsen som hykleriske demagoger snarere end naturlige allierede.”



23. oktober 2011

SVP står til sejr i dagens schweiziske valg

De autonome typer kan skabe sig så tosset, som de vil. I Schweiz har man endnu noget der ligner ægte demokrati. I mandags meddelte partiet, der kan betegnes som den schweiziske pendant til DF, at det havde samlet mere end de nødvendige og tilstrækkelige 100.000 underskrifter, der skal til at foranstalte en folkeafstemning. Fra Expatica.com i Balders oversættelse:

Ifølge initiativets foreløbige udkast vil partiet kræve at Schweiz ‘regulerer indvandring af fremmede helt efter eget Schweizisk forgodtbefindende’. Desuden kræves det at landet sætter en maksimumskvote for antallet af indvandrere.

Alle eventuelle ‘internationale aftaler’ der kommer på tværs af disse krav skal genforhandles og tilpasses indenfor tre år.

Schweiz plejede kun at tillade et bestemt antal indvandrere årligt, men efter at have lavet en aftale med EU, kan medlemslandenes borgere nu frit bosætte sig i landet, såfremt de er selvforsørgende.

Hvis der er flertal for SVPs kommende folkeafstemning ville det derfor have konsekvenser for direktivet om fri bevægelse indenfor EU.

Der er 22% udlændinge i Schweiz, hvilket ser ud til at være afgørende for ca. 30% af stemmerne i dagens parlamentsvalg. I Sverige har man til sammenligning 26.8 % uden at det anfægter ret mange.

SVP blev for alvor verdensberømte, da de gennemtrumfede og vandt en folkeafstemning mod minareter på tværs af etablissementets anbefalinger [UP nov. 2009]. Senere vandt de og det schweiziske folk en afstemning om automatisk udvisning af stærkt kriminelle udlændinge [UP nov. 2010].

Balder bemærker på sin blog, at den schweiziske ligefremme og direkte metode muligvis er mere effektiv end DFs efterhånden politisk korrekte parlamenteren. Hårdt og lige på, sexet og med blink i øjet på samme tid. Måske er der noget om snakken. SVP har fået megen omtale for sine valgplakater:

Ikke mindst dobbelt-foto-kampagnen for bevarelsen af de europæiske badenymfer skabte debat. Var det for underlødigt? Og er det vigtigere at undgå at støde pæne tanter end at gøre et ordentligt forsøg på at vinde de europæiske mænd? Jeg selv foretrækker SVPs grovkornede tale fremfor DFs og Trykkefrihedsselskabets bonerthed:

Mens nogen forarges, kan de evt. spørge sig selv om, hvordan det kan være at Schweiz er det mest demokratiske land i Vesteuropa, når det også er det land, hvor kvinder senest fik valgret. (Til husarerne: jeg er tilfældigvis er kommet i besiddelse af billedet i højere opløsning)

Oploadet Kl. 14:40 af Kim Poulsen — Direkte link41 kommentarer


3. januar 2011

Intet kristent over Røde Kors, fortalte sekretariatschefen for Dansk Røde Kors

Korset i det Schweiziske flag har en religiøs-militær baggrund, og det er værd at fremhæve, når Røde Kors i dag har tavlt med at afkristne symbolikken. De fleste islamiske lande har underafdeling af Røde Halvmåne. Det må i så fald heller ikke have noget med religion at gøre. Interessant brevveksling mellem Nicolai Sennels (DF) og Preben Søegaard Hansen fra Dansk Røde Kors.

Nicolai Sennels til Dansk Røde Kors.

“Røde Kors i Storbritannien har ifølge Kristeligt Dagblad 22/12 besluttet af fjerne al julepynt for at undgå at ‘provokere’ ikke-kristne. Pressechef Hans Bech Gregersen fortæller, at korset ‘er et beskyttelsessymbol, ikke et kristent symbol.” Det passer ikke. Røde Kors blev grundlagt af svejtseren Henry Dunant i 1863. Det røde kors er en omvendt udgave af Dunants fædrelands flag (kvadratisk rødt flag med hvidt kors). Og korset i det svejtsiske flag symboliserer det kristne kors. Det hvide kors i det svejtsiske flag tilskrives bl.a. Theban Legionen, som bestod af 6.666 konverterede kristne som blev dræbt i 286. Disse kristne mindes hvert år d. 22. september. Den ældste aftegning af det svejtsiske flag er fra 1513 i Lucerne Krønikkerne. Her afbilledes det hvide kors i flaget sammen med Jesus. Så Røde Kors: Jeres kors har kristne rødder, og det er ingen skam.”

Dansk Røde Kors svarer…

“Som en opmærksomhed mod Schweiz forbliver det heraldiske mærke, det røde kors på hvid bund, der dannes ved ombytning af forbundsrepublikkens farver, emblem og kendemærke for de væbnede styrkers sanitetstjeneste.” Det er ordene om det røde kors i den første Genève-konvention af 1949. Fokus er en opmærksomhed mod det neutrale Schweiz, hvor Røde Kors ideen i 1864 blev omsat til bindende regler for staterne. Der er ikke noget kristen i det. Var det sket i et andet land kan det ikke udelukkes, at symbolet var blevet en ombytning af farverne i det pågældende lands nationalflag. Du kan læse nærmere om emblemet på den internationale Røde Kors Komités hjemmeside: www.icrc.org og i vedlagte publikation: Den humanitære folkeret og Danmark.”

Oploadet Kl. 17:11 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


1. december 2010

Bern, Schweiz: Venstreradikale smadrer SVP’s sekretariat i protest over afstemningsresultat

Søndag stemte et flertal af schweizerne ja til et ‘initiativ’, der vil gøre det nemmere at udvise kriminelle udlændinge. Den yderste venstrefløj gik efter valget på gaden i protest, og som altid endte det med vold og hærværk. Herunder ses SVP’s lokaler i Bern dagen derpå. De danske medier har ikke nævnt episoden med et eneste ord.

Her lidt fra Spiegel Online i Snaphanens oversættelse.

“I Bern gik angiveligt 500 mennesker på gaden, nogle var maskerede og med tændte fakler. Hoveddøren på et hotel og vinduerne i en stor bank blev smadret. Vreden rettede sig også mod nationale-konservative Schweiziske Folkeparti (SVP) partikontor. “Tages-Anzeiger rapporterer, at vinduer i SVP sekretariatet blev knust, væggene overmalet og biler blev vandaliseret. Kantonpolitiet taler om “betydelige skader”.”

(SF Tagesschau, 29. november 2010: Attacke auf Berner SVP-Sekretariat)

I går angreb venstreradikale politiet under en demonstration i Rom. Optøjerne kunne Ritzaus Bureau ikke helt ignorere, men journalister ved hvordan man skal bruge sproget. Se evt. indslag på Russia Today.

“Premierminister Silvio Berlusconi beskylder ‘venstreorienterede ekstremister’ for at stå bag optøjerne.” (Ritzaus Bureau og Politiken, 30/11-10)

Mere.

  • 28/11-10 Tagesschau – Demos in Bern, Zürich og Lausanne gegen die SVP.
  • 29/11-10 PI-News – Linke randalieren gegen Schweizer Volkswillen.
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper