19. oktober 2014

Meanwhile in Sweden:..

Det har stort set regnet siden jeg kom til Langeland, og i dag er ingen undtagelse. Historienørderne insisterer ikke desto mindre på en tur til syden, og sådan bliver det. Meanwhile in Sweden‘Åkesson blev sjuk av att sprida hat mot oss rasifierade’

“Sverigedemokraterna är Sveriges tredje största parti. Tredje största. När det stod klart att partiet ännu en gång ökat så var vi många som stod helt handfallna. Passionen, gnistan och kämparglöden ersattes med oro, politisk depression och en känsla av att allt kommer gå åt helvete.

Många pratade om att nu har tiden äntligen kommit, nu måste vi organisera oss och slå tillbaka mot rasismen. Resten av oss, vi som alltid kämpat, som försökt påverka som helt enkelt inte haft råd att blunda för rasismen eftersom det är våra kroppar, våra sinnen och oss personligen rasismen drabbade välkomnade vi detta nytända om än sent påkomna engagemang. Vi hade äntligen fått med oss resten av samhället!

I går fick vi veta att Jimmie Åkesson, Sverigedemokraternas partiledare ska sjukskrivas ‘på obestämd tid’. För många av oss som känt rasismen brännas på vår hud kom det här som ett jublande besked. Rasismens ansikte i Sverige har blivit utbränd och behöver dra sig tillbaka.

Känslan av lättnad och hopp höll inte i sig länge. Både rasister och vita antirasister går ut och ger Åkesson stöd. Det predikas om storsinthet, att se människan Jimmie, att separera honom från politiken och hur fel det är att önska någon något ont. Jag undrar om dessa personer inser att Åkesson bränt ut sig av att föra en rasistisk och hatisk politik?

Att visa Åkesson stöd nu är som att visa en kvinnomisshandlare stöd för att han fick muskelinflammation av att slå.

Oploadet Kl. 10:49 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:


12. oktober 2014

Helsingør: Eritreanere føler sig forfulgte af syrere på ‘modtagecenter for flygtninge’

Der bor 120.000 muslimer i Malmø, men en demonstration mod Islamisk Stat samlede blot 200 for et par dage siden. En del af dem har formentligt været kurdere, der onsdag aften i forbindelse med en demonstration kom i slagsmål med 400 Islamisk Stat-støttere i islamiserede Hamborg. “Medlemmer fra begge grupper var bevæbnet med slagvåben i form af tilspidsede jernstænger, køller og… macheter.”, noterer Ekstra Bladet.

Vi kan også være med i Danmark. Herunder en historie fra fredagens udgave af Helsingør Dagblad, der beretter om multikultur på et modtagecenter for flygtninge – Øgede spændinger mellem flygtninge i Modtagecenteret bekymrer politiet (ikke online). Eritrea er som så mange andre afrikanske lande splittet langs etniske linier, kristne/muslimer.

“Onsdag aften måtte to patruljer fra Nordsjællands Politi bruge to timer på at gyde olie på vandene i modtagecenteret for flygtninge i det tidligere Helsingør Hospital på Esrumvej i Helsingør.

Det var medlemmer af den syriske gruppe af krigs-flygtninge og eritreanske flygtninge, der var røget i totterne på hinanden. Først prøvede Røde Kors-personale at holde parterne adskilt, men urolighederne udviklede sig og til sidst måtte de ansatte give op og tilkalde politiet.

To patruljer rullede op foran den tidligere hospitalsbygning og betjentene indledte forhandlinger mellem de stridende mænd og kvinder, der var kommet alvorligt op at skændes om nogle af de syriske børns tarv i centeret.

… politiet oplyser, at de eritreanske gruppers repræsentanter i Modtagecenteret gav udtryk for, at de frygtede for syrerne og at de ville blive syndebukke uanset hvad der måtte overgå de syriske børn under opholdet i Helsingør.”

Oploadet Kl. 10:19 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


10. oktober 2014

Menneskesmuglere hjælper afrikanere & arabere til Danmark: “… udsigt til arbejde eller et bedre liv”

Meget oplysende 15 siders tema om menneskesmugling i seneste udgave af Tidsskriftet Dansk Politi. Kortet herunder er selvforklarende, men læs det hele. Velfærdsstaterne tiltrækker lykkeriddere, der “kun har til formål at nyde goderne”. Ikke nye danskere, men kolonister, bosættere.

(Tidsskriftet Dansk Politi, 2014, Nr. 6, s. 12-13: Kloden søger mod nord)

Fra Gyldne tider for menneskesmuglerne (s. 8-11).

“Ifølge kilder hos dansk politis udlændingeafdeling og i lejrene på Sicilien, er Sverige, Danmark og Norge de foretrukne mål for de adskillige tusinder af syrere, som er på flugt fra borgerkrig og kaos. Dertil kommer syrere, der bor uden for Syrien, som bliver kontaktet af menneskesmuglere, fordi det er nu, at chancen for europæisk opholdstilladelse er til stede. Det koster op mod 6.000 dollars at komme over Middelhavet ad menneskesmuglerruter. Alene Sicilien har i år modtaget op mod 120.000 personer på den måde. Det gør menneskesmugling til en gigantisk, kriminel økonomi i sig selv. …

Også dansk tv er begyndt at interessere sig. Således har TV2 flere gange i september afsløret det, som alle har vidst længe – men vendt det blinde øje til. Nemlig, at Milano er opsamlingssted for alle, som vil videre til Norden. Sicilien har således på årets første otte måneder modtaget 120.000 flygtninge og illegale migranter. Det er det dobbelte af hele sidste år, og strømmen tyder ikke på at stoppe.

Der er tilsyneladende et mønster i ankomsterne, mener Dorte Bo Jensen.

– De syrere, som kommer, har penge og en klar plan. … Ud over borgerkrig, uro, ulmende religionskrig og fattigdom, er der mange, mange millioner af unge mænd i Mellemøsten og det nordlige Afrika uden udsigt til arbejde eller et bedre liv, med mindre de søger mod Europa. Selv i de lavest lønnede europæiske lande er indkomsten nogle gange 10-20 gange højere for dårligt betalte jobs, end hvad man kan gøre sig håb om at tjene syd for Middelhavet.”

“Over 50 millioner personer er på flugt verden over. Det skaber grobund for smugling af mennesker, der enten flygter fra krig og ødelæggelse eller fra fattigdom og nød. Kortet viser i store træk, hvilke ruter, menneskesmuglerne benytter.”(S. 12, Kloden søger mod nord)

“Lande som Libyen, Jordan, Egypten, Algeriet, Marokko, Tunesien og Palæstina oplever kraftig befolkningstilvækst, og økonomien er ramt af finanskrise og uro. Arbejdsløsheden er enorm, og store ungdomsårgange står uden mulighed for uddannelse eller arbejde. Dertil kommer gnidninger mellem religiøse grupper som shiaer, sunnier og kristne, samt etniske mindretal som kurdere. Libyen er decideret faldet fra hinanden, og der er frit spil for kriminalitet. Det nordlige og vestlige Afrika har gennem de senere år været præget af store folkevandringer og klankrige. Dertil kommer religiøse krige, tørke og terroristfraktioner. Uroen har ført til usikkerhed og borgerkrig.” (s. 13, Mellemøsten og det Nordlige Afrika)

(Tidsskriftet Dansk Politi, 2014, Nr. 6, s. 18: Falske asylansøgere i Danmark)

Fra Falske asylansøgere i Danmark (s. 18-19).

“Krigen i Syrien benyttes af falske asylansøgere, der har boet uden for Syrien i mange år. Formålet er at skaffe sig adgang til det danske velfærdssamfund.

Mange af de asylansøgere, der strømmer til Danmark, er ikke rigtige asylansøgere. Det advarer flere kilder, som er centralt placeret i politiets arbejde med de ankomne asylansøgere, om. - De ankomne er syrere. Men det er syrere, som i mange år har boet uden for Syrien. Jeg møder familier, hvis børn går på universitetet i Istanbul, og som har levet uden for Syrien i måske otte år eller mere, siger en kilde, der har arbejdet med
udlændingeområdet siden år 2000.

Hans observationer bekræftes af flere politiansatte, som arbejder med udlændingeområdet. Ingen har lyst til at stå frem med navn, da området er ekstremt politisk følsomt, men DANSK POLITI kender deres identiteter. Den begrundede mistanke om, at en del asylansøgere ikke er flygtet fra krigen, stammer både fra direkte udsagn og egne observationer, forklarer en kilde fra Center Sandholm.

- Det er ikke de rigtige flygtninge, der kommer. De her er nøje udstyret med viden om, at hver person over 18 år får 10.500 kroner hver måned af staten. De ved, hvor mange håndklæder man får udleveret i Center Sandholm, og de har hørt, at man får et gratis fjernsyn af kommunen. De har iPhones med sig og tøj på, som vidner om et helt andet liv end den flygtningelejr, de burde komme fra. Samtidig sidder der mennesker i store lejre i Istanbul og Libanon, som er flygtet fra død og ødelæggelse, men ikke får hjælp, siger kilden. …

Hvor Sverige indtil nu har været land nummer et at søge om asyl i, er Danmark, ifølge kilden, ved at overtage førstepladsen. Det skyldes, at man hurtigt kan få sin familie til landet, når man har fået sin opholdstilladelse.

– Min spådom er, at vi om et par måneder vil se mange uledsagede børn dukke op. Forældrene finder ud af, at det går endnu hurtigere med at ekspedere en familiesammenføring, hvis barnet kommer alene. …

– Vi kan slet ikke forestille os den tankegang, der ligger bag det her. … Men fortællingen om, at man får ydelser fra samfundet, som jo er en del af det danske velfærdssamfund, er meget stærk. Det betyder bare – i dette tilfælde – at Danmark tiltrækker personer, som kun har til formål at nyde goderne.

Oploadet Kl. 17:01 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


5. oktober 2014

Ny militant organisation: ‘Revolutionære Antifascister’ – Dansk søsterorg. til Revolutionäre Fronten?

I november sidste år bragte venstreradikale Modkraft.dk en artikel om anholdelser af Revolutionäre Fronten-militante, og ledsagede artiklen med et foto af en unavngiven maskeret dansk solidaritetsgruppe foran den svenske ambassade med banneren ‘Deres våben – Repression, Vores styrke – solidaritet’. I sidste uge navngav samme venstrefløjsmedie gruppen som værende Revolutionære Antifascister, der var anbefalere af ‘Antifascistisk 1. maj’, og en videreførelse af navnet Københavnske Antifascister, der tidligere på året arrangerede en bustur til en større mødeterror-event i Dresden.

(Revolutionære Antifascister, grundlagt medio 2014; Collage: Modkraft.dk, Projektantifa.dk)

Alt indikerer, at Danmark har fået en søsterorganisation til Revolutionäre Fronten, hvad meget vel kan være en afledt konsekvens af de årelange retsager mod ledende medlemmer af Antifascistisk Aktion (og/eller Researchkollektivet Redox). I Sverige er de mere voldelige end AFA, og det er således ikke en queerteoretisk diskussionsklub RA sympatiserer med.

Sigtelserne inkluderer hærværk (økse, køller, ammoniak, røgbomber…), voldelige angreb (slag med knojern, spark mod hovedet, på liggende…), forsøg på ‘mordbrand’ og forberedelse af samme, og så selvfølgelig en masse trusler, blandt andet mod Anna Jonsson fra Svenskernas Parti, som Urias-læsere måske husker fra Uppdrag Granskning-dokumentaren. Retsagerne er ikke afsluttede, men i skrivende stund har 14 personer tilsammen fået mere end tolv års fængsel i byretten. Herunder Nick Staffas og Dennis Miraballes, der førte an i angrebene på Anna Jonsson.

Herunder lidt fra Modkraft.dk’s interview med to dæknavne fra den danske søsterorganisation – Revolutionære Antifascister vil være inkluderende (26. september 2014; let ændret opsætning).

“‘Vores formål er at bekæmpe fascisme og andre ekstreme højrefløjsbevægelser og modsætte os undertrykkende strømninger i samfundet.’

Sætningen lyder en anelse bekendt, men den kommer fra et dugfrisk politisk grundlag, forfattet af gruppen Revolutionære Antifascister, en ny københavnsk organisation.

Hvem er det og hvorfor har man besluttet sig for at lave (endnu) en antifascistisk organisation i København?

[...]

Hvad er Revolutionære Antifascister?

Helena: Vi prøver at lave en organisation, der fordrer selvorganisering. Vi er en gruppe af grupper, som laver antifascistisk arbejde.


Karl: Vi er både et netværk og samtidigt en fast struktureret organisation, der ikke nødvendigvis begrænser sig til København. Det er dog tilfældet i øjeblikket. Lige nu har vi aktiviteter og medlemmer i Nordvest, Nørrebro, Christianshavn, Vesterbro samt Sydhavnen.

Derudover tager vi aktivt stilling til antifascisme, og samtidig er en revolutionær venstreorienteret gruppe. Det betyder, vi forholder os til mange ting, eksempelvis sexisme og heterosexisme, internt såvel som eksternt. Queer-analyser fylder ret meget hos os.

Hvor gammel er RA?

Karl: Det er svært at svare på. Gruppen opstod hen ad vejen. Det stiftende møde holdt vi for 3- 4 måneder siden, men reelt set har vi været aktive i længere tid. Det er mere end et halvt år siden, vi indkaldte til noget med navnet Revolutionære Antifascister. …

Hvor fast organiseret er jeres gruppe?

Helena: Der er mange som gerne vil lave antifascistisk politik, men på en måde som passer til deres hverdag, og som ikke er så bindende. Det tilbyder vores organisering. Den giver mulighed for, at folk ved brug af affinity-grupper kan lave de aktiviteter, der passer dem, og rykke, når det er nødvendigt [Affinity-grupper er mindre enheder, der kan agere hurtigt alene eller i fællesskab med andre. De består typisk af 5-6 personer, red.].


Karl: Samtidigt har vi fælles koordinering ved hjælp af vores hovedorganisation.


(Anna Jonsson, SvP-Västerås, udsat for hærværk, truet på livet, overfaldet ifm. retsag af Nick Staffas)

Hvorfor skal København have en ny antifascistisk gruppe?

Helena: Jeg synes, at der har været et konkret behov. Der har manglet en organisering der gjorde, at folk kunne imødegå fascister, når de var til stede i København.

Der er jo også andre antifascistiske organisationer. Nu tænker jeg ikke kun på Antifacistisk Aktion (AFA), men også på Racismefri By, Antiracistisk Netværk (ARN), m.fl. Hvorfor er i ikke gået med i de grupper, i stedet for at starte jeres egen?

Helena: Det har mest af alt været et spørgsmål om, hvilken organisatorisk størrelse, man har haft lyst til at være med i. Konkret var det her med, at vi er netværksbaserede og mange ‘grupper i gruppen’ vigtigt for os.

Der findes efterhånden mange antifascistiske og antiracistiske grupper. Kan det aldrig blive for mange? Er der så mange fascister at bekæmpe?

Karl: Spørgsmålet er, om der nogensinde kan være nok grupper, til at bekæmpe fascisme. Det er jo tydeligt, at problemet med fascister er eskaleret, særligt i København. Så ja, vi mener der er berettigelse til endnu en gruppe.

[...]

Hvad er tankerne bag jeres logo? Her tænker jeg på det logo, som i brugte til 1. maj i år med to totenschlägere – slagvåben – i sig?

Karl: Vi har mange forskellige logoer. Kun top og bund i logoet ['Revolutionære' og 'Antifascister' samt det sort/røde] skal gå igen. Resten er op til fri fortolkning. Lige nu har vi vedtaget 20 logoer, som alle står frit for at bruge.
 …

I synes ikke det er problematisk at bruge slagvåben i et logo?

Karl: Det var noget, der blev brugt dengang. Jeg tror ikke man vil se det i alle mulige andre sammenhænge. Idéen med at have så mange er, at vi har mange ansigter og måder at udtrykke os på. Vi vil ikke binde os til et udtryk, og en måde at agere på.

Hvad er rammerne for jeres aktionsformer?

Helena: Vi har ladet det være op til de enkelte grupper. Nogle grupper har stort fokus på militans, andre arbejder slet ikke med det.


Karl: Vores ønske er at være mest muligt virksomme. De handlinger, vi udfører, skal være dem, der virker bedst til den givne situation. Det er vigtigt for os, at vi har åben og ærlig dialog i vores gruppe, så vi snakker naturligvis om aktionsformer internt, og vi vil til hver en tid være meget klare i mælet om aktionsformer, hvis vi indkalder til noget.

Hvordan tackler I, at I har så frie rammer for militans?

Karl: Det er noget, vi taler om på fællesmøder…

Helena: Mange af os har netværk, der strækker sig udover København og Danmark. På den måde er vi koblet til andre grupper.

Karl: Vi har ingen formelle samarbejdspartnere, da vi er så nye, men det får vi helt sikkert i fremtiden. Vi er en internationalt orienteret gruppe.”

Oploadet Kl. 09:26 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


30. september 2014

To svenske professorer: ‘Förbjuda organisationer’ som normaliserer racisme, Sverigedemokraterna

Etik-professor Elena Namli rettede sidste år et angreb på den liberale ideologi, der eksempelvis forudsatte at menneskerettigheder og sharia’en er hinandens modsætninger. Absurd kronik af professorerne Stefan Jonsson og Elena Namli i Dagens Nyheter – ‘Följ FN-lag mot rasism och tvinga SD att bekänna färg’.

“Även i ett land med en stark demokratisk tradition, utvecklad rättsstat och starkt civilsamhälle kräver demokratin ansträngningar. Hur ska valresultatet hanteras? Hur förhålla oss till att tretton procent av väljarna röstade på Sverigedemokraterna? Vågar man hävda att det finns rasistiska preferenser hos en så stor del av Sveriges befolkning eller ska man i demokratins namn säga att deras val måste respekteras? Om det sista gäller, vad betyder det?

Vi menar att spridningen av rasismen är utbredd i dagens Sverige och Europa. Denna rasism är sällan av biologiskt slag, som tror på fasta rasskillnader och rashierarkier. Den bygger snarare på uppfattningen att människor av olika skäl är till den graden olika att detta legitimerar att de ska hållas isär och behandlas olika. Huruvida det är etnicitet, kultur eller religion som påstås göra människor olika spelar här mindre roll. …

I debatten om Sverigedemokraternas framgångar skjuts denna verklighet ofta i bakgrunden till förmån för två andra argument. Det ena är att många som röstar på Sverigedemokraterna bara visar sitt missnöje med den etablerade politiken. Det andra argumentet är att de som stämplar Sverigedemokraterna som rasistiskt ifrågasätter SD-väljarnas grundläggande rätt, nämligen rätten att fritt uttrycka sina politiska preferenser i en demokrati.

Båda argumenten inkluderar en problematisk sammanblandning mellan respekten för allas lika rätt att ha åsikter och idén om att alla åsikter ska respekteras. Denna sammanblandning spelar Sverigedemokraterna i händerna. Partiets ledning har aktivt arbetat för att göra sin ideologi demokratiskt rumsren. Jimmie Åkesson framställer sig numera rent av som antirasist. Normaliseringen godtas av många röster i offentligheten, som menar att det inte är Sverigedemokraterna och deras förmenta rasism som vi ska oroa oss för. Hotet mot demokratin sägs i stället komma från ‘extremism’ av olika slag – såväl vänster som höger. Denna logik innebär i praktiken att en ‘normal’ (icke-extrem, icke-våldsam) rasism kan accepteras inom ramen för den demokratiska arenan.

Vi menar att rasistiska åsikter aldrig bör respekteras i en demokrati. Det är i stället nödvändigt att erkänna att demokratin är sårbar. Ifall det finns risk att rasistiska värderingar normaliseras i den politiska processen bör demokratin värna om sig själv med hjälp av ett starkare minoritetsskydd och skärpta åtgärder mot rasistiska yttringar. …

Detta innebär konkret att Sverige ska följa paragraferna i den internationella konventionen om avskaffande av alla former av rasdiskriminering, det vill säga ‘varje skillnad, undantag, inskränkning eller företräde på grund av ras, hudfärg, härstamning eller nationellt eller etniskt ursprung’. I linje med förre diskrimineringsombudsmannen Peter Nobels förslag förra året (UNT 7/8 2013) bör tillträdande regering i sin regeringsförklaring deklarera att Sverige avser följa den FN-konvention vi undertecknat men aldrig verkställt, och som förpliktar oss att ‘förbjuda organisationer och organiserad och annan propaganda, som främjar och uppmanar till rasdiskriminering’.

Ett beslut att följa FN-konventionen skulle i dagsläget få viktiga följder. Det skulle stärka vad avgående integrationsminister Erik Ullenhag kallar den antirasistiska normen. Det skulle tvinga Sverigedemokraterna att bekänna färg, även till priset av partisplittring – menar partiet allvar med sin nolltolerans mot rasism? – och skulle därmed bromsa den pågående normaliseringen av rasismen. Det skulle också hejda en alarmerande förskjutning av det politiska landskapet, så att vi i nästa valrörelse slipper se politiker med hakkors liksom det groteska spektaklet där Svenskarnas parti turnerar runt landet med polisbeskydd för att sprida nazistisk propaganda.

… Alldeles oavsett om vi betecknar Sverigedemokraternas ideologi som ‘rasistisk’, ‘främlingsfientlig’, ‘invandringskritisk’, ‘nationalistisk’ eller något annat, så vet vi alltså detta: partiet underblåser rasismen genom att peka ut en viss samhällsgrupp som roten till alla problem. … Rasistisk retorik och politik kan aldrig betraktas som ‘normalt’ i ett demokratiskt samfund, oavsett hur missnöjda människorna är med den politik som förs.”

Oploadet Kl. 07:04 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


22. september 2014

Ok med diktaturmetoder: Har du googlet Dan Park? Han forsvares af Uwe Max der har tråde til Urias…

LO og Cevea samarbejder om kurset ‘Faglige meningsdannere’, der også har udmøntet sig i hjemmesiden Udenfilter.dk. Her lidt fra en artikel af en 26-årig svensk cykelsmed ved navn Oscar Larsson – Frihedskæmper eller nazisympatisører? Når venstrefløjen bliver ideologiske, er løsningen altid totalitær.

“… Danmarks debat om Sverige er syg og ensporet. … I august blev Dan Park anholdt i Malmö, udenfor galleri Rönnquist & Rönnquist. Politiet beslaglagde derefter de plakater han havde udstillet i galleriet. Vent lige lidt. Anholde en kunstner? Beslaglægge kunstværker? Det lyder da som de rene diktatursmetoder! Det er vel kun en totalitær stat der gør sådan noget!? Ja, det vil man mene. Hvis man er for doven til at google Dan Parks navn, og bruge 5 minutter på at sætte sig ind i, hvem han egentlig er.

For plakaterne som Dan Park klæber op rundt om i Malmö og andre svenske byer, er slet ikke kunst. De er racistisk og hadefuld propaganda, der går til angreb mod minoriteter og venstrefløjen. Og Dan Park er ikke kunstner. Han er en hærværksmand og nazist, der ofte ses i nazistiske demonstrationer, og i selskab med førende skikkelser i sveriges nazistiske miljø.

P1’s program Kulturknuserne, med værten Lasse Marker i spidsen, rykkede i starten af august ud til Dan Parks forsvar. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om de mange gode grunde til at de ikke behøver at bekymre sig for nazisters ytringsfrihed i Sverige: Det svenske politi rider glædeligt fredelige folkemasser ned for at sikre seks nazisters ret til at holde et offentligt møde. Sverigedemokraterna, et parti med rødder i den nazistiske miljø, er lige blevet det tredje største parti ved folketingsvalget i Sverige. Nazister og racister har det for tiden altså ganske glimrende i Sverige.

(Politiet forsvarer ‘nazisters ytringsfrihed’ fra ‘fredelige folkemasser’, Sverige, 23. august 2014)

Sammen med Uwe Max Jensen, argumenterer Lasse Marker m.fl. for Dan Parks sag. At Uwe gør det giver mening. Han er selv dybt højreorienteret, med bånd til både Uriasposten og Trykkefrihedsselskabet. … Men hvad med Lasse Marker? Jeg håber og tror ikke at Lasse har en nazistisk eller racistisk dagsorden. Formentlig forsvarer han Dan Park’s nazistiske propaganda fordi at han er for doven og uambitiøs til at lave et stykke ordentligt researcharbejde. Men kollisionen mellem Danmarks og Sveriges debatklima er nok også en del af forklaringen. …

Poul Nyrup-Rasmussens kendte ord fra 1999, står stadig ved magt – Dansk Folkeparti har aldrig været og bliver aldrig stuerene. Det er de andre partier, der har ladet sig trække med ned i det samme fremmedfjendske mudder. … Kort sagt er fremmedfjendtligheden blevet normal i Danmark, hvor den i Sverige, stadig bliver foragtet. Den svenske debat kører ligesom den danske også af sporet i ny og næ. For eksempel var kritikken af Martin Strid’s tegnede børnebog om Mustafa’s Kiosk skinger, ukvalificeret og misforstået. Men det er nemmere at tilgive den form for overforsigtighed, end den uforsigtighed og dovenskab der gør Lasse Marker til en fortaler for nazistisk propaganda i det offentlige rum.



21. september 2014

Mikael Jalving om sekterisk svensk tv-debat: “Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser.”

Torsdag aften var Mikael Jalving blandt paneldeltagerne i en svensk tv-debat. Han kommenterer i Jyllands-Posten – Blandt de salvede i Folkhemmet.

“Torsdag aften havde jeg min debut i svensk tv. Det var – skal vi sige – interessant. Vist har jeg som mange andre udlændinge både set, hørt og læst mit fra verdens humanitære stormagt, men målløs kan man altid blive i det Sverige, der forandres dag for dag. Min mund klistrede til, sved og fortvivlelse sprang frem fra mine porer, som jeg sad bænket i debatstudiet mellem en kommende stjerne i Det Muslimske Broderskab og en ung kurder, der just havde været i Irak og kæmpet mod Islamisk Stat, fordi, som han udtrykte det, ‘de ikke er mennesker, men dyr.’

En smuk kvinde med latinamerikansk baggrund fortalte, hvorfor hun og andre unge svenskere er begyndt at blokere Sverigedemokrater fra venskab på Facebook og andre sociale medier. … Minutterne gik… Så kiggede studievært Kristina Hedberg pludselig på mig og spurgte, hvordan jeg oplevede debatten. Oplevede? Jeg sad jo midt i en messe, et bønnemøde, en – ja – søndagsskole. Dét eller noget lignende sagde jeg, overrasket over, at der kom ord ud af min mund…

Budskabet lod ikke til at gå igennem. I stedet gik ordet videre til en indigneret migrationsforsker, der tilfældigvis også var socialdemokrat af den nye slags, som i ramme alvor mener, at det er en menneskeret at få asyl, og at alt, hvad der begrænser menneskers fri bevægelighed, er umoral. At nedbringe trafikken til Sverige… ville være ‘racistisk’. …

Det kan være svært at fatte, præcis hvorfra en sådan analyse kommer, men det må være en olympisk position. Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser. Fritsvævende abstraktion. Rene hænder. Lukkede øjne. Kreativ ignorance. Ukendskab til den reelle segregering. Forblændet fremskridtsoptimisme. Postimperialistisk skyld. Humanisme på speed.

Eller hvad Søren Krarup opfatter som politisk religiøsitet.”

(Mikael Jalving korrekser ‘kvinder, bøsser og operasangere’, SVT Debatt, 18. september 2014)

“Et interessant antropoligisk studie. Kvinder, bøsser og operasangere har overtaget over ‘islamofoberne og fascisterne’. … Tøseklubben diskuterer æstetikken anført af militante Paloma Winneth, der mangler et ‘hvidhedsprivillegium’, siger hun til en anden forfulgt type, HBTQ sangeren.” (Snaphanen)


Sverige anno 2014: Indvandrere kastede æg mod Dan Park-galleristens privatbolig…

Dan Park sidder stadig fængslet for krænkende kunst, men galleristen Henrik Rönnquist, der fik en bøde for Parks ytringer, er stadig på fri fod. Det er selvfølgelig ikke noget der passer gadens parlament. Fotos fra galleristens privatadresse i Malmø. Turning Torso, til højre i baggrunden.

“Igår eftermiddag när Henrik Rönnquist, föreståndare för Galleri Rönnquist & Rönnquist i Malmö kom hem till sin lägenhet, möttes han av en skärrad granne. Han berättade att han sett två personer stå och kasta saker mot Rönnquists balkong. Grannen beskrev de två kastarna som tillhörande en folkgrupp som är känslig (och eventuellt straffbar) att ge signalement på i dagens Sverige. …

Detta händer alltså i Sverige idag.
Gallerister döms för konst de ställer ut på sitt galleri.
Konstnärer fängslas för sin konst.
Folk trakasseras i sina hem.

Människor är rädda att ge korrekta signalement på brottslingar.
Året är 2014.”
(Facebook, 20. september 2014)

Oploadet Kl. 11:37 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


20. september 2014

SD-flertal på gymnasieskoler pga. ‘grupptycke': “Ingen gör någon hemlighet av att de håller på SD.”

Medie-Sverige er stadig i chok over Sverigedemokraternas forrygende valg, og selvom det næppe giver mærkbare politiske ændringer, så er det trods alt godt nyt. I flere områder fik Sverigedemokraterna mere end 30 procent af alle stemmer, herunder eksempelvis 35,2 procent i Almgården – direkte nabo til multikulturelle Rosengården. Ser man på skolernes prøvevalg, så ser det endnu bedre ud. Expressen fortæller, at hele 79 procent af eleverne på Nils Holgersson-gymnasiet i Skurup, lidt syd for Malmø, stemte på partiet.

Som en konsekvens af resultatet vil en forsker se nærmere på skolens ‘samhällsvetenskapliga undervisningen’. Skolens rektor er åben for ændre på undervisningen, men pointerer, at skolen forsøger at være objektiv – og alle partier havde en dertil rettet stand i aula’en. Det er svært at lancere totalitarisme som demokrati, men 87 procent-svenskerne skal nu nok gøre forsøget. Herunder en lignende skolevalgshistorie fra Helsingborgs Dagblad – Tre av fyra röstade på SD.

“GO Kompetens är en liten gymnasieskola i Vallåkra med bara fordonselever. Här fick Sverigedemokraterna 72 procent av rösterna i skolvalet. Rektorn Lennart Nilsson är inte förvånad.

– Jag hör ju hur snacket går. Det är invandringsfrågan som är avgörande. Många kommer från Bjuv och småkommunerna omkring. där SD är starka, säger han. … I skolvalet deltog 80 av de 116 eleverna. 54 av dem lade sin röst på SD. …

Det råder en öppen och kamratlig stämning i gruppen, där fler ansluter sig efter hand. Man skämtar om olikheter. My Bengtsson, som inte röstade på SD, tror att grupptycket har spelat roll för valresultatet.

– Ingen gör någon hemlighet av att de håller på SD. Men vi pratar egentligen inte mycket politik med varandra. Inför skolvalet har vi inte haft några förberedelser alls. Det hade behövts.

[...]

Anders Hellström, universitetslektor i statsvetenskap på Malmö högskola, har besökt många skolor men aldrig sett så extrema röstsiffror som på GO Kompetens. … Att de etablerade partierna tar avstånd från Sverigedemokraterna kan också skapa en motreaktion, påpekar han.”

Oploadet Kl. 11:49 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


19. september 2014

Sverige: Saima Fahoum, kandidat for Vänsterpartiet – Kurer for PFLP, gift med ledende PFLP-terrorist

Det har naturligvis sine konsekvenser, når venstrefløjen sidder på definitionsmagten. Fra Dispatch International – Tidligere terroragent nu topkandidat for Vänstern i Skåne.

“KGB og den danske Blekingegadebande er gået i graven, men deres svenske kontakt ser frem mod nye sejre. Vänsterpartiets topkandidat i Region Skåne, Saima Jönsson Fahoum, er en interessant person.

Havde et menneske med en tilsvarende historie stillet op for Sverigedemokraterna, ville der have været landesorg i Sverige. Sveriges Radio ville have bragt ekstraudsendelser om den fascistiske og voldelige indflydelse i Jimmie Åkessons rækker og ærkebiskoppen ville have indkaldt til gudstjeneste for at tage afstand til den åbenbare ondskab. Expressen ville købt titusinder af skolebørn til uddele løbesedler om Satans indmarch i svensk politik.

Men nu drejer det sig blot om en terrorsympatisør og tidligere kurrer for PFLP og bag dem KGB, der i tidsrummet 1976-1992 var gift med PFLP’s superterrorist Marwan al-Fahoum.

Altså er der ingen problemer. Ikke noget at skive om. Ingen borende spørgsmål. Ingen anklager om at damen udgør nogen trussel mod demokratiet.
Der burde ellers være meget at undersøge om Saima Jönsson Fahoum. Hun var gift med PFLP’s terrorleder i den periode, hvor han var forbindelsesofficer til den danske Blekingegadebande frem til arrestationen af banden efter drabet på en dansk politimand i København den 3. november 1988.

[...]

Da jeg for nogle år siden var nede i kælderen under Københavns Politigård for at hente godt hundrede bind med arkivalier om Blekindegadebanden, bemærkede jeg, at man havde opsat et billede af Marwan al-Fahoum. Det danske politi havde aldrig kunnet pågribe ham…

Da den internationale topterrorist Carlos – også kendt som sjakalen – i 1975 dræbte to agenter for den franske efterretningstjeneste og den afhoppede tidligere PFLP-mand Michel Moukarbal i Paris, fandt man i Moukarbals efterladenskaber navnet ‘Saima Jonsson, Haganäs, Älmhult’.

I rapporter fra Säpo, der blev citeret i svenske aviser i 1988, nævnes hun som kurrer, der skulle have deltaget i planlægningen af terrorhandlingen mod Shell-rafinaderiet i Singapore i januar 1974, som imidlertid mislykkedes.

Men hendes koblinger til den internationale terrorisme går længere tilbage. I sine erindringer ‘Du ska ändå dö – tio år i svensk underrättelsestjänst’ mindes den svensk efterretningsagent Gunnar Ekeberg et møde med Saima i starten på 1970’erne. Hun skulle modtage et brev fra den palæstinensiske terrorleder Wadi Haddad. Ekeberg overleverede det, og Saima gav sig til kende.

Hvem var Wadi Haddad og hvem repræsenterede han?

Om det kan man læse i Christopher Andrew og Vasili Mitrokhins omfangsrige værk The Mitrokhin Archive (1999). Bogen er baseret på udsmuglede dokumenter fra KGB i Moskva.

Om Haddad, som Vänsterpartiets topkandidat i Skåne stod i forbindelse med, kan man læse, at han i 1970 var blevet rekrutteret af den sovjetiske efterretnings- og påvirkningstjeneste KBG som agent ‘Natsionalist’. KGB’s chef Jurij Andropov var så stolt over denne fangst, at han rapporterede det til selveste det sovjetiske kommunistpartis generalsekretær Leonid Brezjnev.

Og det var ikke så lidt af en fangst, for Wadi Haddad var næstkommanderende for PFLP, Folkefronten for Palæstinas Befrielse, og ansvarlig for at eksportere frontens terror til Europa.”

Oploadet Kl. 20:21 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper