21. september 2014

Mikael Jalving om sekterisk svensk tv-debat: “Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser.”

Torsdag aften var Mikael Jalving blandt paneldeltagerne i en svensk tv-debat. Han kommenterer i Jyllands-Posten – Blandt de salvede i Folkhemmet.

“Torsdag aften havde jeg min debut i svensk tv. Det var – skal vi sige – interessant. Vist har jeg som mange andre udlændinge både set, hørt og læst mit fra verdens humanitære stormagt, men målløs kan man altid blive i det Sverige, der forandres dag for dag. Min mund klistrede til, sved og fortvivlelse sprang frem fra mine porer, som jeg sad bænket i debatstudiet mellem en kommende stjerne i Det Muslimske Broderskab og en ung kurder, der just havde været i Irak og kæmpet mod Islamisk Stat, fordi, som han udtrykte det, ‘de ikke er mennesker, men dyr.’

En smuk kvinde med latinamerikansk baggrund fortalte, hvorfor hun og andre unge svenskere er begyndt at blokere Sverigedemokrater fra venskab på Facebook og andre sociale medier. … Minutterne gik… Så kiggede studievært Kristina Hedberg pludselig på mig og spurgte, hvordan jeg oplevede debatten. Oplevede? Jeg sad jo midt i en messe, et bønnemøde, en – ja – søndagsskole. Dét eller noget lignende sagde jeg, overrasket over, at der kom ord ud af min mund…

Budskabet lod ikke til at gå igennem. I stedet gik ordet videre til en indigneret migrationsforsker, der tilfældigvis også var socialdemokrat af den nye slags, som i ramme alvor mener, at det er en menneskeret at få asyl, og at alt, hvad der begrænser menneskers fri bevægelighed, er umoral. At nedbringe trafikken til Sverige… ville være ‘racistisk’. …

Det kan være svært at fatte, præcis hvorfra en sådan analyse kommer, men det må være en olympisk position. Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser. Fritsvævende abstraktion. Rene hænder. Lukkede øjne. Kreativ ignorance. Ukendskab til den reelle segregering. Forblændet fremskridtsoptimisme. Postimperialistisk skyld. Humanisme på speed.

Eller hvad Søren Krarup opfatter som politisk religiøsitet.”

(Mikael Jalving korrekser ‘kvinder, bøsser og operasangere’, SVT Debatt, 18. september 2014)

“Et interessant antropoligisk studie. Kvinder, bøsser og operasangere har overtaget over ‘islamofoberne og fascisterne’. … Tøseklubben diskuterer æstetikken anført af militante Paloma Winneth, der mangler et ‘hvidhedsprivillegium’, siger hun til en anden forfulgt type, HBTQ sangeren.” (Snaphanen)


Sverige anno 2014: Indvandrere kastede æg mod Dan Park-galleristens privatbolig…

Dan Park sidder stadig fængslet for krænkende kunst, men galleristen Henrik Rönnquist, der fik en bøde for Parks ytringer, er stadig på fri fod. Det er selvfølgelig ikke noget der passer gadens parlament. Fotos fra galleristens privatadresse i Malmø. Turning Torso, til højre i baggrunden.

“Igår eftermiddag när Henrik Rönnquist, föreståndare för Galleri Rönnquist & Rönnquist i Malmö kom hem till sin lägenhet, möttes han av en skärrad granne. Han berättade att han sett två personer stå och kasta saker mot Rönnquists balkong. Grannen beskrev de två kastarna som tillhörande en folkgrupp som är känslig (och eventuellt straffbar) att ge signalement på i dagens Sverige. …

Detta händer alltså i Sverige idag.
Gallerister döms för konst de ställer ut på sitt galleri.
Konstnärer fängslas för sin konst.
Folk trakasseras i sina hem.

Människor är rädda att ge korrekta signalement på brottslingar.
Året är 2014.”
(Facebook, 20. september 2014)

Oploadet Kl. 11:37 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


20. september 2014

SD-flertal på gymnasieskoler pga. ‘grupptycke': “Ingen gör någon hemlighet av att de håller på SD.”

Medie-Sverige er stadig i chok over Sverigedemokraternas forrygende valg, og selvom det næppe giver mærkbare politiske ændringer, så er det trods alt godt nyt. I flere områder fik Sverigedemokraterna mere end 30 procent af alle stemmer, herunder eksempelvis 35,2 procent i Almgården – direkte nabo til multikulturelle Rosengården. Ser man på skolernes prøvevalg, så ser det endnu bedre ud. Expressen fortæller, at hele 79 procent af eleverne på Nils Holgersson-gymnasiet i Skurup, lidt syd for Malmø, stemte på partiet.

Som en konsekvens af resultatet vil en forsker se nærmere på skolens ‘samhällsvetenskapliga undervisningen’. Skolens rektor er åben for ændre på undervisningen, men pointerer, at skolen forsøger at være objektiv – og alle partier havde en dertil rettet stand i aula’en. Det er svært at lancere totalitarisme som demokrati, men 87 procent-svenskerne skal nu nok gøre forsøget. Herunder en lignende skolevalgshistorie fra Helsingborgs Dagblad – Tre av fyra röstade på SD.

“GO Kompetens är en liten gymnasieskola i Vallåkra med bara fordonselever. Här fick Sverigedemokraterna 72 procent av rösterna i skolvalet. Rektorn Lennart Nilsson är inte förvånad.

– Jag hör ju hur snacket går. Det är invandringsfrågan som är avgörande. Många kommer från Bjuv och småkommunerna omkring. där SD är starka, säger han. … I skolvalet deltog 80 av de 116 eleverna. 54 av dem lade sin röst på SD. …

Det råder en öppen och kamratlig stämning i gruppen, där fler ansluter sig efter hand. Man skämtar om olikheter. My Bengtsson, som inte röstade på SD, tror att grupptycket har spelat roll för valresultatet.

– Ingen gör någon hemlighet av att de håller på SD. Men vi pratar egentligen inte mycket politik med varandra. Inför skolvalet har vi inte haft några förberedelser alls. Det hade behövts.

[...]

Anders Hellström, universitetslektor i statsvetenskap på Malmö högskola, har besökt många skolor men aldrig sett så extrema röstsiffror som på GO Kompetens. … Att de etablerade partierna tar avstånd från Sverigedemokraterna kan också skapa en motreaktion, påpekar han.”

Oploadet Kl. 11:49 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


19. september 2014

Sverige: Saima Fahoum, kandidat for Vänsterpartiet – Kurer for PFLP, gift med ledende PFLP-terrorist

Det har naturligvis sine konsekvenser, når venstrefløjen sidder på definitionsmagten. Fra Dispatch International – Tidligere terroragent nu topkandidat for Vänstern i Skåne.

“KGB og den danske Blekingegadebande er gået i graven, men deres svenske kontakt ser frem mod nye sejre. Vänsterpartiets topkandidat i Region Skåne, Saima Jönsson Fahoum, er en interessant person.

Havde et menneske med en tilsvarende historie stillet op for Sverigedemokraterna, ville der have været landesorg i Sverige. Sveriges Radio ville have bragt ekstraudsendelser om den fascistiske og voldelige indflydelse i Jimmie Åkessons rækker og ærkebiskoppen ville have indkaldt til gudstjeneste for at tage afstand til den åbenbare ondskab. Expressen ville købt titusinder af skolebørn til uddele løbesedler om Satans indmarch i svensk politik.

Men nu drejer det sig blot om en terrorsympatisør og tidligere kurrer for PFLP og bag dem KGB, der i tidsrummet 1976-1992 var gift med PFLP’s superterrorist Marwan al-Fahoum.

Altså er der ingen problemer. Ikke noget at skive om. Ingen borende spørgsmål. Ingen anklager om at damen udgør nogen trussel mod demokratiet.
Der burde ellers være meget at undersøge om Saima Jönsson Fahoum. Hun var gift med PFLP’s terrorleder i den periode, hvor han var forbindelsesofficer til den danske Blekingegadebande frem til arrestationen af banden efter drabet på en dansk politimand i København den 3. november 1988.

[...]

Da jeg for nogle år siden var nede i kælderen under Københavns Politigård for at hente godt hundrede bind med arkivalier om Blekindegadebanden, bemærkede jeg, at man havde opsat et billede af Marwan al-Fahoum. Det danske politi havde aldrig kunnet pågribe ham…

Da den internationale topterrorist Carlos – også kendt som sjakalen – i 1975 dræbte to agenter for den franske efterretningstjeneste og den afhoppede tidligere PFLP-mand Michel Moukarbal i Paris, fandt man i Moukarbals efterladenskaber navnet ‘Saima Jonsson, Haganäs, Älmhult’.

I rapporter fra Säpo, der blev citeret i svenske aviser i 1988, nævnes hun som kurrer, der skulle have deltaget i planlægningen af terrorhandlingen mod Shell-rafinaderiet i Singapore i januar 1974, som imidlertid mislykkedes.

Men hendes koblinger til den internationale terrorisme går længere tilbage. I sine erindringer ‘Du ska ändå dö – tio år i svensk underrättelsestjänst’ mindes den svensk efterretningsagent Gunnar Ekeberg et møde med Saima i starten på 1970’erne. Hun skulle modtage et brev fra den palæstinensiske terrorleder Wadi Haddad. Ekeberg overleverede det, og Saima gav sig til kende.

Hvem var Wadi Haddad og hvem repræsenterede han?

Om det kan man læse i Christopher Andrew og Vasili Mitrokhins omfangsrige værk The Mitrokhin Archive (1999). Bogen er baseret på udsmuglede dokumenter fra KGB i Moskva.

Om Haddad, som Vänsterpartiets topkandidat i Skåne stod i forbindelse med, kan man læse, at han i 1970 var blevet rekrutteret af den sovjetiske efterretnings- og påvirkningstjeneste KBG som agent ‘Natsionalist’. KGB’s chef Jurij Andropov var så stolt over denne fangst, at han rapporterede det til selveste det sovjetiske kommunistpartis generalsekretær Leonid Brezjnev.

Og det var ikke så lidt af en fangst, for Wadi Haddad var næstkommanderende for PFLP, Folkefronten for Palæstinas Befrielse, og ansvarlig for at eksportere frontens terror til Europa.”

Oploadet Kl. 20:21 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


18. september 2014

Multikulturalist omvendt: “Man kan med rette kalde dagens Sverige for det Tredje Riges spejlbillede.”

Nedenstående konservative kronikør har gennem årene skrevet flere barske indlæg rettet mod Dansk Folkeparti, den politiske debats xenofobi og samfundets manglende forståelse for etnisk mangfoldighed. Jeg citerer af forståelsesmæssige årsager lidt fra tidligere læserbreve under grafikken, men det er ikke nemt at ændre holdninger, og han fortjener af samme årsag respekt. Kronik af advokat Klaus Ewald i onsdagens udgave af Fyens Stiftstidende – Nordens Libanon (ikke online, kræver login).

“Den svenske statsminister Per Albin Hansson omtalte i 1928 den socialdemokratiske velfærdsstat som et folkehjem. 85 år senere står Sverige foran en befolkningsmæssig ændring, som vil omdanne Sverige til et Nordens Libanon. … Flygtninge og indvandrere, fortrinsvis med muslimsk baggrund, udgør en fjerdedel af den svenske befolkning.

Integrationen lægger beslag på godt 200 milliarder svenske kroner årligt. Hele boligområder i svenske byer huser folk med flygtningebaggrund, boligområder, hvor politi, brand og socialmyndigheder har urimelige arbejdsvilkår. De fremmede sætter dagsordenen. Salafister og radikale muslimer har kronede dage. Og det bliver kun værre i årene fremover.

Kritik af indvandrerpolitikken er i svensk terminologi også et udtryk for racisme. Sverige har udviklet sig til et orwellsk samfund.

I valgkampen nedggjordes de yderligtgående Sverigedemokraterna, der som det eneste parti kritiserer det galehus, Sverige har udviklet sig til -og skønt partiet høstede 13 procent af stemmerne ved valget i søndags, vil ingen samarbejde med det.

Seneste rigsdagsvedtagelse går på, at Sverige over den næste fire år skal modtage yderligere 340.000 flygtninge med mellemøstlig baggrund.

Formålet er bl. a at sikre Sverige mod et faldende befolkningstal. Dette til trods for at enhver erfaring viser, at der ikke er hverken økonomi eller ansvarlighed i at eksperimentere med indvandring alene baseret på politisk korrekthed. Fakta viser, at kun hver anden flygtning har fået job efter otte år, og at 40 pct. stadig står uden arbejde efter 15 år. …

Hvor nationalsocialisterne udryddede og besværliggjorde levevilkårene for de minoriteter, som ikke passede ind i det nazistiske verdensrige, besværliggør og ødelægger den politiske propagandamaskine, lobbyisterne og de etablerede partier fremtiden for landets egne borgere. Det er aldrig før set i verdenshistorien.

Det bliver nu nødvendigt at ekspropriere privat svensk ejendom for at huse de mange nytilkomne. Så langt ude er myndighederne kommet.

Man kan fint sammenligne Sveriges manglende debat om indvandring med den måde, hvorpå den nazistiske propaganda minister, Joseph Goebbels, styrede den tyske presse med jernhånd fra 1933-45. Man kan med rette kalde dagens Sverige for det Tredje Riges spejlbillede. Så grotesk har forholdene udviklet sig.

Kernen i en demokratisk debat bør være, at intet emne er helligt, så længe argumenter og synspunkter bygger på fakta og saglighed. …

Sandheden er, at begge politiske blokke i Sverige gennem de sidste 40 år langsomt, men sikkert har afmonteret en debat om, hvilken befolkningssammensætning der skal udgøre det fremtidige Sverige, og om rimeligheden i at bruge så mange midler på integration i stedet for på landets egne borgere.

En ikke-stueren kronik som denne ville aldrig finde vej til en svensk avis. Pressens fineste opgave som vagthund er i stedet konverteret til at fungere som skødehund for indvandrervenlige lobbyister og politikere. …

Politikerne og pressen har saboteret den svenske befolknings ret til selvbestemmelse. Fremtiden tilhører ikke længere svenskerne, fremtiden tilhører den indvandrergruppe, der får flest stemmer ved valget om 20 eller 30 år. Det svenske samfund står foran fundamentale ændringer politisk og religiøst. Hvorfor må dette ikke debatteres? Er det ikke relevant? Hvem er det, man ikke vil støde? De radikale salafister, vandalerne der brænder ghettoerne af? Sandheden er, at Sverige om føje år ikke vil være et verdsligt, nordisk broderland. Sverige ender som et Libanon, hvor alle dårligdomme, etniske og religiøse modsætninger vil være rejst med fra hjertet af Mellemøsten.

Til Sveriges politikere og journalister kan man som dansker med svensk baggrund kun sige en ting: Skam over jer, at I har gjort ‘Du gamla, du fria du fjællhøga nord’ fortræd. Fremtidige svenske generationer vil rejse skamstøtter over jer. Hvis de altså får lov. Og hvis de til den tid findes.”

(Fyens Stiftstidende, 17. september 2014, s. 16)

“Advokatstanden, som jeg er en del af, burde ligesom alle andre med sans for ret og rimelighed reagere mere markant på de verbale krænkelser som højrefløjen i dansk politik har signaleret mod muslimer siden terrorangrebet i New York den 11. september. At sætte lighedstegn mellem en trosretning, der tæller over en milliard mennesker, og nogle yderligtgående fanatikeres handlinger er i bogstaveligste forstand at bombe debatniveauet tilbage til et klima som det, man havde i USA’s sydstater i 50’erne med raceadskillelse… Hver gang f.eks. Dansk Folkeparti generaliserer, polariseres klimaet imellem gammel- og nydanskere i en grad, så det bliver vanskeligere og vanskeligere at have de helt store forhåbninger om en fredelig sameksistens. Vi er på vej mod et mere afstumpet og koldt samfund med den glidebane vi er inde på i disse år, og angrebet på WTC er kun en undskyldning for at marginalisere de mange søde og rare mennesker, som bor i Danmark, og som har det til fælles, at de har en anden etnisk og religiøs oprindelse end den, der er gældende for hovedparten af befolkningen…” (2001)

Hvis man fandt dagens aviser frem om 30 år, ville man tro at xenofobi, eller frygten for det fremmede, var navnet på den tryksværte man brugte i aviserne. Man vil nok kalde os for et puslingeland, som lå lunt i svinget væk fra alskens trængsler og konfrontationer. Men når Dansk Folkeparti indrykker helsides annoncer i dagbladene, hvor man ser en burkaklædt dommer under overskriften underkastelse eller submission, som filmen af nu afdøde Theo van Gogh hed, så har man indtrykket af, at ulven allerede er her, og så tipper en lødig værdidebat over til at være et spørgsmål om, hvem der kan diske op med flest perfiditeter. … Vend dog blikket mod alle indvandrerlandes moder, USA, og vurder om landets retssystem er brudt sammen under trykket fra forskelligartetheden. … Man savner altså politikere med lidt statmandsformat som Birthe Rønn Hornbech, der kan træde i karakter og sige nogle borgerlige ord over for den nærmest xenofobiske holdning, som alt for ofte tilkendegives. … Som Martin Luther King sagde i sin berømte I have a dream- tale fra 1963 fra Capitol Hill i Washington: Jeg ser frem til den dag, hvor mine små sorte børn vil blive bedømt på baggrund af deres menneskelige karakterer og ikke på baggrund af farven på deres hud. Så langt er det lykkedes specielt Pia Kjærsgaard at afspore den offentlige debat.” (2008)



17. september 2014

Asger Aamund om islamiske tørklæder: ” Vi kan ikke tolerere et parallelsamfund af trojanske heste…”

Liberale Johan Norberg er et godt eksempel på svensk borgerlighed anno 2014. Hellere give post-kommunister indflydelse end ‘legitimere indvandringsmodstand’, som han så poetisk udtrykker det. I Danmark er liberalisterne ikke helt så grænseløse. Kommentar af Asger Aamund i Berlingske – Tørklæde eller ej? (11. september 2014).

“Vores valg af hatte, huer og tørklæder viser vores kulturelle og sociale tilhørsforhold. … Hovedbeklædningen var således med til at udtrykke vores identitet, men var også en slags sutteklud, der gav os en tryg placering i en liga af ligesindede. Vi kan derfor ikke bebrejde muslimske kvinder, at de med tørklædet ønsker at vise, hvor de hører til, nemlig i det arabiske kulturunivers, hvor islam spiller en altdominerende rolle. …

Arabisk kultur er religion, politik og samfundssyn fusioneret til en ideologisk frugtsalat, der hedder islam. Den islamiske verdensanskuelse er udtryk for en missionerende og aggressiv bevægelse, der ser det som sin naturlige opgave at dominere det omgivende samfund, ikke bare religiøst, men også politisk og kulturelt i videste forstand. …

Hvad enten man vil det eller ej, bliver tørklædet også et symbol på den koranstat, der skal afløse den demokratiske retsstat. Men selv på denne baggrund kan vi ikke forbyde islamiske tørklæder for husmødre, skoleelever, sygeplejesker eller kassedamer. Derimod skal tørklædet forbydes for myndighedspersoner, der arbejder ved domstolene, i politiet eller i undervisningssektoren. Dette forvaltes ikke gennem et generelt forbud mod at bære religiøse symboler, der er neutrale over for samfundets indretning. Vi kan være trygge ved dommere, der bærer Margrethekors, kalotter eller Torshammer, som jo kun udstiller vores gudsforhold.

Men vi kan ikke have politifolk, pædagoger eller dommere, der har et hagekors eller et billede af Stalin i knaphullet, fordi disse symboler viser, at bæreren bekender sig til diktaturet og til retsstatens omstyrtelse. Præcist som islam også gør det.

I Danmark betyder integration, at man taler dansk, at man tager sig en uddannelse, at man finder sig et arbejde, og at man accepterer Danmark som en demokratisk retsstat. Vi kan ikke tolerere et parallelsamfund af trojanske heste, der arbejder på, at muslimske borgere og boligkvarterer glider over i sharia-enklaver, hvor islamiske retsprincipper og justits siver ind ad bagvejen, fordi folkestyret er blevet for slattent og impotent til at forsvare sine mest fundamentale principper.”

Oploadet Kl. 18:08 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer

Christian Juhl, kommunist: Borgerlige politikere burde se bort fra DF’s stemmer ved regeringsdannelse

Før Murens fald var Christian Juhl lokalformand for Danmarks Kommunistiske Parti, der samarbejdede med Moskva mod det liberale demokrati. I dag sidder han i Folketinget for en fællesliste, der kæmper for et klasseløst kommunistisk samfund. Same, same. Fra Altinget – EL-ordfører: DF’s stemmer bør ikke tælles med.

“Mens de danske politikere generelt udtrykker undren og vantro som reaktion på de svenske parlamentarikeres totale boykot af Sverigedemokraterna, er der enkelte folketingsmedlemmer, der mener, Danmark kan lære af det svenske eksempel. En af dem er Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl, der kalder de svenske partiers optræden for ‘mere anstændig’ end de danske. …

Ønsker du, man gør som i Sverige og ser bort fra DF’s stemmer, når der dannes regering?

‘Ja, det synes jeg vil være en udmærket idé,’ siger Enhedslistens udenrigsordfører.

(Vänsterpartiet-medlemmer kommenterer SD’s valgsejr på live-tv; Expressen)

Oploadet Kl. 13:34 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer

DR om Researchgruppen: Journalister, der har været “… politisk involverede i sociale bevægelser”

Tre dage før weekendens valg kunne svenske medier afsløre, at SD-lederen havde spillet store beløb online. Dokumentationen var ‘Uppgifter från Jimmie Åkessons kontokort’, der angiveligt var bekræftet af Malta-baserede netcasinoer. Alle kneb gælder i Sverige, hvor medier ligefrem får priser, for at hænge modstandere af indvandring ud med hjælp fra hackende venstreradikale i Researchgruppen. Som en konsekvens af samarbejdet med venstreradikale, valgte Sverigedemokraterna at udelukke Expressen fra deres valgfest.

Herunder det danske referat af forløbet på valgaftenen. Sverigedemokraterna beskrives som værende ‘omdiskuteret’, hvorimod Researchgruppen blot er en ‘nonprofit journalistisk organisation’, med medlemmer der har været ‘politisk involverede i sociale bevægelser’. Ikke noget der ligner sandheden.

Researchgruppen blev grundlagt af AFA-vennerne Martin Frederiksson og Mathias Wäg, der tidligere udgjorde kernen i AFA-Doku. Begge har domme for politisk motiveret kriminalitet, ikke mindst ansvarshavende direktør Martin Frederiksson, der blandt andet er dømt for et brandattentat. Han var også en del af Piratbyrån (der blev til The Pirate Bay; link), og blev anholdt så sent som sommeren 2012 ved en sag om hacking af ‘folkbokföringen’. Hans første domæne hed ‘hata-staten.pp.se’, men nu samarbejder han med staten mod nationen.

Fra DR Online – Sverigedemokraterna udelukker avis fra valgaftenen.

“Det omdiskuterede parti Sverigedemokraterna har valgt at inddrage den svenske avis Expressens akkreditering til partiets valgaften. Handlingen skyldes ifølge partiets pressechef Martin Kinnunen, at avisen har samarbejdet med Researchgruppen – der er en svensk nonprofit journalistisk organisation.

– Partiet har en nul-tolerance mod ekstremisme. Derfor vil vi ikke tage imod aviser, som samarbejder med ekstremister så åbent og tydeligt. Det er svært at forene med vores nul-tolerance, siger han.

På Researchgruppens hjemmeside beskrives det, at flere af medlemmerne har været politisk involverede i sociale bevægelser.

Expressen og Researchgruppen har sammen afdækket, hvordan flere medlemmer af Sverigedemokraterna har skrevet kommentarer på sociale medier, der kan beskrives som enten hadefulde eller racistiske.”

(Martin Frederiksson & Mathias Wäg, Antifascistisk Aktion, AFA-Doku, Researchgruppen, Expressen)

Oploadet Kl. 02:13 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


16. september 2014

SD vil have stramninger som Socialdemokraterne praktiserer – Reismann afviser sammenligningen…

Det er vigtigt, at man i Sverige ikke gentager ‘den fejl’ som Danmark gjorde i 00’erne, forklarede David ‘Che Guevera er min helt’ Trads i Deadline i går, og fortsatte så ellers med tirader mod ‘ordentlige’ borgerlige partier der ikke frøs Dansk Folkeparti ud, da de havde chancen. David Trads var kandidat for Socialdemokratiet i 2004, men partiet er cirka et lysår til højre for den nuværende TV2-vært.

Selvom David Trads mener at Sverigedemokraterne er ekstremt og halv-nazistisk, så kommer han ikke udenom at sidstnævnte kæmper for at få indført udlændingepolitiske stramninger, som hans eget parti gik til valg på, da han stadig var kandidat for partiet. Når han skoser Sverigedemokraterna, skoser han således sig selv. Der er menneskesynet til forskel, lyder det mellem linierne.

Herunder en tør, men aldeles fremragende artikel i Berlingske, hvor et ubekvemt spørgsmål får Mette Reissmann til at introducere den argumentløse afvisning. Da Socialdemokraterne strammede var det en nødvendighed – Når Sverigedemokraterna vil stramme tilsvarende er det… noget helt andet.

Fra Berlingske – Sverigedemokraterna: Vi ser op til S i Danmark.

“Det fremadstormende, men på mange områder udskældte svenske højrefløjsparti Sverigedemokraterna, henter i høj grad inspiration til sin indvandrerkritiske linje fra den udlændingepolitik, som Socialdemokraterne i Danmark og den siddende SR-regering i dag værner om.

Sådan lyder det fra Sverigedemokraternas nummer to, partisekretær Björn Söder:

‘Når vi ser på den udlændingepolitik, som Socialdemokraterne står i spidsen for i Danmark, så er det i høj grad noget, vi gerne så indført i Sverige,’ siger Björn Söder, der blandt andet henviser til den danske 24-årsregel og tilknytningskravet.

Under den svenske valgkamp har det indvandrerkritiske parti slået hårdt på, at Sverige bør stille supplerende krav til familiesammenføring, ligesom man bør tilbyde flere indvandrere midlertidig opholdstilladelse frem for permanent. Derudover har partiet foreslået at give økonomisk bidrag til de indvandrere, der ønsker at rejse hjem. Konkrete initiativer, som alle er listet op på partiets hjemmeside, og som Socialdemokraterne i Danmark – i modsætning til sit søsterparti i Sverige – i dag står vagt om. …

‘Vi sammenligner os mest af alt med Dansk Folkeparti, men vi henter meget inspiration fra Socialdemokraternes udlændingepolitik i Danmark. De beskytter langt hen ad vejen en politik, som vi ønsker indført i Sverige, og som kan sikre, at det svenske samfund overlever. Når Socialdemokraterne i Danmark ikke vil løsne grebet om den stramme udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti opfandt i 00erne, så er det vel fordi, de er bange for, hvad befolkningen vil sige,’ lyder det fra Björn Söder.

[...]

Socialdemokraternes udlændingeordfører, Mette Reismann, afviser, at man kan sammenligne den politik, Socialdemokraterne værner om, og den politik, som Sverigedemokraterna foreslår gennemført i Sverige.

‘Jeg er enig i, at der op gennem 00erne er sket en stramning i den danske udlændingepolitik, som vi i Socialdemokraterne har været med til. Det er sket, fordi vi har haft flere konflikter og krige, der har ført til en øget flygtningestrøm. Derfor har vi brug for at regulere udlændingepolitikken. Det er kun naturligt,’ siger Mette Reismann.”

Oploadet Kl. 20:10 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


15. september 2014

Sverige: 781.120 svenskere trodsede medierne – Sverigedemokraterna sejrede, 12,9 procent, 3. størst

Jeg var i Malmø på valgaftenen for fire år siden, men prioriterede det ikke denne gang. Sverige er tabt terræn, og intet sandsynligt politisk scenarie vil kunne redde svenskerne fra flertallets vilje. Mediernes hetz var nøjagtig som for fire år siden, også denne gang anført af Expressen (i samarbejde med venstreradikale Researchgruppen), der kort før valget – med ulovligt fremskaffede bankudskrifter, kunne afsløre at SD-formand Jimmie Åkesson spillede for store beløb på nettet. Et nøje planlagt karaktermord.

Det lykkedes ikke desto mindre Sverigedemokraterna at blive 3. største parti med hele 12,9 procent, og selvom det ingen praktisk betydning får for den førte politik, så skal SD’erne have tak for at vise flaget. De er moderne frihedshelte. Intet mindre. Konservative Fredrik Reinfeldt vil hellere lade kommunistiske Vänsterpartiet få indflydelse, end bevare regeringsmagten med støtte fra Sverigedemokraterna. Helt som forventet, men alligevel skræmmende. Røde eller blå servietter på bordene i Titanics øverste saloner.

Mere om valget på Snaphanen: I, II, III.

(Jimmie Åkesson & Sverigedemokraterna, valgets store sejrherre)

Järnrören är valets enda riktiga vinnare. Det är en mening som känns lika absurd som motbjudande att formulera. Partiet som hela veckan i Expressen har avslöjats som fullt av hetsande rasister mer än fördubblar sitt väljarstöd.” (Karin Olsson, Expressen)

“Så har det bruna Sverige vuxit fram … Ann-Cathrine Jungar berättar att Skåne har en tradition av nationalsocialism, från 20-talet. – Men frågan är hur har det förts vidare? Det finns olika förklaringar.” (Expressen)

Det finns ett ord för det här: Fascism. Och en situation där tretton procent av de svenska väljarna lägger sin röst på ett fascistiskt parti kan inte beskrivas som något annat än ett nationellt krisläge.” (Kristina Lindquist, Dagens Nyheter)

Oploadet Kl. 16:36 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper