16. april 2014

Sverige: Journalisten.se lod DI-fotograf fortælle om venstreradikale overfald, forarger kulturskribenter

Selvom Sverige jo sådan set formelt er et liberalt demokrati, så har det alligevel klare konturer af det autoritære, som vi normalt forbinder med østlande, herunder i særdeleshed Putins Rusland. Systemkritikere får lov til at leve, men så heller ikke så meget mere. Ingen racister i vores gade, og ingen dialog med indvandringsmodstandere.

For et par dage bragte Journalisten.se et interview med Roger Sahlström, der som fotograf for Dispatch International er blevet overfaldet fire gange af venstreradikale i forbindelse med sin dækning af den yderste venstrefløj. “De slår ihjäl dig om du visar dig”, lyder det fra politiet, og den slags er naturligvis interessant for journalisternes fagblad.

Artiklen har interessante oplysninger, men indledes med rutinemæssig shaming. Dispatch International er ‘kontroversiell’, har ‘koppling’ til Trykkefrihedsselskabet, som ‘ofta’ beskrives som fremmedfjendsk. DI producerer racistiske artikler, fortæller chefredaktøren i et tilhørende leder.

Selvom Sahlström er blevet overfaldet fire gange, så er der ingen sympati at hente blandt de toneangivende medier, der kritiserer Journalisten for overhovedet at have givet ham taletid.

(Roger Sahlström mfl. hænges ud af ‘antifascist’, 22. april 2013; Victor Pressfeldt)

To reaktioner på interviewet. Begge fra Aftonbladet.

“Intervjun är mer än följsam… Det han sysslar med under demonstrationerna han pratar om är inte journalistik, det är en form av hotfull åsiktsregistrering. … Bara för att man fotograferar, är man inte fotograf. Bara för att man skriver i en nättidning, är man inte journalist.” (Åsa Linderborg, Aftonbladet Kultur, 15. april: När rasister blir journalister

“Först intervjuade tidningen Journalisten en ökänd rasist, som kartlägger meningsmotståndare vid demonstrationer med sin kamera, och försökte lura i läsarna att han egentligen är fotograf i journalistisk mening. Sedan viftade Journalistens chefredaktör Helena Giertta bort den högst berättigade kritiken mot intervjun genom att ta till stora ord om yttrandefrihet, vilket strängt taget inte hade med saken att göra. … ‘fotografen’ som uppståndelsen handlar om, är medarbetare på Dispatch international. … Dispatch international är dock inte en journalistisk sajt utan en sajt som drivs av hat. Hat mot muslimer, feminister och ‘PK-journalister’.” (Oisín Cantwell, Aftonbladet Kultur, 16. april 2014: “Så skulle ingen riktig journalist skriva”

Ingen af de citerede kommenterer overfaldene på Sahlström, der tilhører en snæver kreds der satser hele butikken og står frem med navns nævnelse. Nogenlunde samtidig kan man læse følgende i de svenske medier – Miljöpartiet vill förbjuda anonyma bloggar. Anonyme bloggere skal frem i lyset, og holdes ansvarlige…

– Den som ansvarar för en blogg kan inte vara anonym. Det måste finnas någon att vända sig till som tar ansvar för att stänga av personer som använder sajter för att begå brott. Det tycker vi är ett grundläggande krav, säger Miljöpartiets språkrör Åsa Romson.

Miljöpartiet vill ändra lagen för att stoppa näthatet. … För att komma åt näthatarna vill Miljöpartietet också att lagen ska omfatta förtal. Om det blir kontoinnehavarens skyldighet att plocka bort förtalande inlägg kan hen inte vara anonym.”



6. april 2014

Sverige: Tre måneders fængsel til politisk ukorrekt gadekunstner – mildere dom til dødstruende muslim

Plakaterne der gav tre måneders ubetinget fængsel kan ses på Uwe Max Jensens Den Frie. Nogenlunde samtidig fik en muslim dagbøder for dødstrusler mod sverigedemokratiske rigsdagsmedlemmer, der efter hans mening havde udtrykt manglende respekt for Islam. “Jag vill fortfarande döda honom”, lod det efter dommen om Kent Ekeroth. Fra Trykkefrihed.dk – Gadekunstner Dan Park skal tre måneder i fængsel.

“Tre måneders fængsel og en bøde på 20.000 kr. er straffen for at lave ‘kontroversiel’ gadekunst i Sverige.

Rusland har Pussy Riot. Sverige har Dan Park.

Sådan skrev en støtte til den 45-årige svenske gadekunstner Dan Park, der netop i Malmö tingsrätt er blevet idømt en dom på tre måneders ubetinget fængsel for injurier og tre tilfælde af hetz mod folkegruppe. … Dan Park nægtede sig skyldig i anklagerne…”

(Dan Park til Uriaspostens 10-års jubilæumsfest, 29. juni 2013; Foto: Snaphanen)

Oploadet Kl. 20:39 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


5. april 2014

Berlingske-blogger Dorte Toft bifalder Robert Aschbergs tv-kampagne mod multikulturens modstandere

Berlingske-bloggeren Dorte Toft gjorde et solidt journalistisk arbejde i forbindelse med Stein Bagger-sagen, men som de fleste journalister er hun ‘attituderelativist’ og blind på venstre øje. Herunder lidt fra et indlæg hvor hun forherliger Robert Aschbergs kampagne, der sammenblander apolitisk troll-chikane, ulovlige trusler og blog-kommentarer fra EXPO-grundlæggerens politiske modstandere, dem han kalder ‘nethadere’.

Først forfølger militante venstreradikale enhver der står frem som modstandere af kædeindvandring og multikultur. Når så den gennemsnitlige svensker vælger at kommentere anonymt på undergrundsmedier, lancerer venstreekstremist tv-serie, hvor han konfronterer de anonyme. Det overordnede mål er tydeligvis, at skabe frygt blandt multikulturens kritikere, så de syv socialdemokratier kan fortsætte strækmarchen mod den multikulturelle utopi. Fra Bizzen-blog – Tv-kanal indleder troll-jagt; konfronterer ‘nethaderne’.

“‘Tiden er forbi, hvor man uden konsekvenser kan sprede had på nettet’. Sådan lød beskeden, da den svenske tv-kanal TV3 udsendt pressemeddelelse om et kommende program ved navn ‘Trolljägarna’, der sendes første gang den 1. april.

Som titlen siger, er det en jagt på de såkaldte trolls på nettet, men det af den type, der spreder had og ofte under anonymitetens kappe. … I spidsen for troll-jagten står en meget kendt, prisbelønnet tv-personlighed, Robert Aschberg. Han er hadet af højreekstremister

Achberg selv er så vant til at blive angrebet, at han betegner sig som ‘lutret’, og har man en offentlig kendt position må man kunne tåle lidt mere, mener han. Men grænser overskrides, og nethaderne angriber også almindelige mennesker. …

Målet? Robert Aschberg har ikke forhåbninger om at kunne standse uvæsenet, men om skabe lidt mere opmærksomhed og måske eftertanke ud fra risikoen for afsløring. Han fortæller, at der er trolls, der allerede har lukket deres profiler – som er ophørt med angrebene – som følge af programmet. …

Et øjeblik… Jeg hører i min øresnegl, at det bare er så typisk svensk. At et svensk tv-program vil hæmme ytringsfriheden, at svenskerne bare ikke tåler åben snak om problemerne, at de ingen humoristisk sans har, at man er så helvedes politiske korrekte også ud i det antiracistiske. Og Aschberg – han er sgu da bare venstremilitant. Her i Danmark er der heldigvis højt til loftet.

Ja, ja, kære venner, og ignorerer man blot trolls, går de væk af sig selv, og der kommer to torsdage i en uge.”

(Trolljägarna, 1/1, 1. april 2014; TV3play, Dreamfilm)

Oploadet Kl. 12:27 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


3. april 2014

Erik Storrud om voldens berettigelse, valg af slagvåben og aktioner der fører til ‘overdrevet selvforsvar’

Hvor det i Danmark er noget nær umuligt at forsvare politisk vold, så skelner brede dele af den svenske offentlighed åbenlyst mellem vold rettet mod højrefløjen og vold rettet mod alle andre. Kommunisten og AFA-sympatisøren Irene Matkowitzc der sidste år kastede en flødeskumstærte i hovedet på SD-leder Jimmie Åkesson under en bogsignering, er et godt eksempel. Hendes forsvarer krævede straffrihed med henvisning til Nürnberglovene, idet hun ‘försvara demokratins värden’ mod fascisme, nazisme og menneskerettigheds- krænkelser, hvad “står över de nationella lagarna”.

Aftonbladets kulturskribent Petter Larsson havde næsten samme pointe. Matkowitzc var et ‘bra symbol’, og hendes angreb var “ett humanistiskt försvar för alla dem SD hotar med sin politik”.

Venstreradikale Erik Storrud har skrevet en længere tekst om voldens berettigelse, og da han er noget mere ærlig end Enhedslistens samlede folketingsgruppe, kommer der nogle sandheder frem som sjældent ses på skrift. Der er selvfølgelig klare logiske brister. Eksempelvis fastholder han at ‘Alerta’-konceptet i udgangspunktet er ikke-voldelig, og i øvrigt har været fast praksis i hans liv som aktivist. Manden har været anholdt sytten gange! På samme måde rationaliserer han, at det er legitimt at angribe ‘fascisterne’, hvis de kommer tæt på eller provokerer ‘antifascistiske’ arrangementer. Den slags klinger hult, når nu han samtidig hævder at venstrefløjen ikke er særligt voldelige, men blot vil true, blokere, “være i vejen og være forstyrrende” når højrefløjen mødes offentligt.

I praksis giver Erik Storrud ventrefløjen carte blanche til voldsanvendelse, og de mange filosofiske udredninger kunne på sin vis forkortes til AFA-slagordet ‘antifascisme er altid selvforsvar’. De afsluttende afsnit om valg af slagvåben til det planlagte ‘selvforsvar’, fortæller lidt om den overordnede morale. Fra Modkraft.dk – Lad os gradbøje vold.

“Som debat- og samfundskultur har vi et problem, der går udover os allesammen. Vi lever i et samfund hvor man ikke kan diskutere eller analysere vold. I stedet for at være beskrivende for handlinger, konflikter eller adfærd er fænomenet ‘vold’ helt umuligt at belyse sagligt i en debat prævet af taburiseringer, blind afstandstagen eller undvigende forsvar. Alle politiske aktører gør en dyd ud af at voldstemple politiske fjender imens man selv aldrig er voldelig. I den politiske debat, både på venstre- og højrefløjen, kan vold bedst defineres som ‘det de andre gør’. …

Vold er sjældent den optimale løsning på samfunds-konflikter. Men den er en del af vores samfund og en del af mange aktivistiske bevægelser verden over. Volden forsvinder ikke bare fordi vi prøver at bilde os selv ind, at det kun er ‘de andre’ der gør det. Vold er kompliceret og kan gradbøjes. …

Antifascistisk Aktion (AFA) udgav 1. maj 2013 aktionskonceptet Alerta. Det foreskriver blandt andet at man undgår tilsigtet personskade (vold) og undgår at søge konfrontationer med politiet. Den adfærd der foreskrives i Alerta konceptet har efter min vurdering været antifascistisk praksis ved større aktioner i al den tid jeg har været aktiv antifascist. Man har altid planlagt blokader af nazimarcher eller fascistiske møder med en ambition om at tilstræbe, at de forløber uden vold og rigtig mange antifascistiske masseaktioner er også forløbet uden voldshandlinger. … Eftersom Alerta konceptet primært beskriver hvornår vold og konfrontation skal undgås, kan det tolkes som et ikke-voldeligt politisk tiltag ved antifascistiske masseaktioner.

Alerta konceptet betyder, at de fleste nyere antifascistiske masseaktioner er erklæret ikke-voldelige. Der findes en strategisk anerkendelse af, at man ikke vinder ved at lave vold eller overfalde så mange fascister som muligt. Man vinder ved at være til stede, ved at være i vejen og være forstyrrende. Man kan diskutere hvorvidt blokader og forstyrrelser muligvis virker ved en trussel om vold. Man kan også diskutere hvorvidt der eksisterer en voldsparathed indenfor masseaktioner der kan føre til overdrevet selvforsvar.

[...]

Min definition af vold skelner som sagt ikke mellem vold som angreb eller vold som selvforsvar. Derfor kan denne antifascistiske tradition klassificeres som enten direkte voldelig eller som en trussel om vold. I gennemgangen antifascistiske adfærd der relateres til vold, er denne praksis altså reelt voldelig. Men denne vold kan gradbøjes og har derfor også grænser. …

At fascister meget sjældent kommer alvorligt til skade, selvom de relativt ofte udsættes for vold af et overvældende antal antifascister, vidner altså om en vis tilbageholdenhed i voldsanvendelsen. … Selvom den antifascistiske praksis med at jage fascister væk er voldelig, og sikkert også ulovlig i mange tilfælde, mener jeg der findes etiske, historiske og politiske argumenter, der gør at den er en indgroet tradition ved alle større antifascistiske markeringer.

Etisk vælger fascisterne selv at opsøge antifascistiske demonstrationer. En demonstration kan høres fra lang afstand og den er let at undgå. Det er altså ikke et tilfælde, at fascisterne opsøger dem. Enten er deres intention direkte voldelig, som i tilfældet med kamikazeangreb, eller også vil de provokere. Uanset hvad vil de ødelægge de antifascistiske demonstrationer. Det er altså et aktivt valg de tager, og det er kun naturligt, at det har konsekvenser. .. Antifascisme er i disse situationer altid selvforsvar.

(Erik Storrud sparker og slår politibetjent, Hundige, 6. august 2011: Urias)

Eftersom vold er ubehageligt og Alerta konceptet er et godt alternativ mener jeg ikke organiserede overfald på fascister i Danmark kan forsvares. Den slags kan kun retfærdiggøres hvis man er mere i defensiven end den antifascistiske bevægelse i Danmark er p.t.

Det synspunkt handler ikke om vold mod fascister kan forsvares ideologisk eller om hvorvidt fascisterne ‘fortjener det’. Hvis man kigger på den fascistiske ideologi bliver det tydeligt at den uundgåeligt ender med forbrydelser mod menneskeheden der for enhver pris må undgås. Med det argument kan alle offensive handlinger forsvares, hvilket kan føre til den slutning at vold altid er berettiget. En holdning der ikke gradbøjer volden og dermed ikke fører til gode argumenter i en nuanceret debat. En holdning om at vold altid er berettiget er lige så indskrænket og urealistisk som holdningen om at vold aldrig er berettiget.

[...]

Flaskekast kan være effektivt til at holde fascister på afstand hvis de angriber demonstrationer… Det bedste at kaste med rystede uåbnede ¼ liters sodavandsflasker. Deres vægt tillader gode kast og fordi der er masser af Co2 i dem splintrer de i små stykker ved kontakt. På den måde reduceres chancen for at nogen skærer sig dybt. Denne sandsynlighed er en større ved tomme ølflasker da de er af tykkere glas og derfor går i større stykker. Bliver en fascist ramt af en sodavandsflaske i hovedet får han sodavand og små glaskår udover sig hvilket er en tilstand det er svært at være en trussel i. Ingen glasobjekter er ufarlige at blive ramt af, men fyldte sodavandsflasker synes øge chancen for at gøre et mål ukampdygtigt samtidig med at sandsynligheden reduceres for alvorlige skader. …

Hold dig fra jernrør! De ligger indenfor den grove voldsparagraf og straffes væsentlig hårdere end slag med kæppe og andre improviserede slagvåben hvis du bliver taget. Jernrør er ligeledes sværere og tungere våben at håndtere end kæppe hvorfor de er sværere at ramme med og har en kortere rækkevidde. … Den vigtigste grund til at holde sig til milde slagvåben, er at de fleste kæppe brækker før knogler brækker. Hvis dit mål er at gøre en person ukampdygtig, vil et slag i hovedet med en kæp være næsten lige så effektivt som et slag med et jernrør.”

Oploadet Kl. 16:00 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


31. marts 2014

Sverige: Flere detaljer om Showan Shattak og Charlotte Johannsen – I og omkring Revolutionära Fronten

Der dukker flere og flere detaljer op om de sårede venstreradikale, som venstrefløjen og medierne i modsætning til det svenske politi, betragter som uskyldige ofre for nazistisk vold.

Forleden kom det i forbindelse med en retsag frem, at Adam Heivert Taylor fra Revolutionära Fronten i Mälardalen, på sin telefon havde en kontakt med navnet ‘Showan’. Manden der betragtedes som en central person i RF, blev tilbage i 2010 dømt for knivoverfald på flyeruddelende højreradikale, i en sag der ikke nåede de danske medier. ‘Free Hallsta Heroes’, lød det dengang i segmentet, der i disse dage har erstattet ‘Free Joel’ (Joel Bjurströmer Almgren, der stak højreradikal i selvforsvar) med ‘Kämpa Showan’.

Ovenstående navnelighed kunne isoleret set være et tilfælde, men der findes blot tyve i Sverige med navnet ‘Showan’. Trods heftig mobilisering på den yderste venstrefløj i disse uger, er Facebookgruppen for Revolutionär Ungdom Malmö ikke blevet opdateret siden lørdag den 8. marts, sidst på eftermiddagen. Få timer før ‘Ta tillbaka natten’-demonstrationen, der endte med at sende Showan Shattak i koma. Der er med andre ord, flere indicier, der gør det rimeligt at formode Showan Shattak var en del af erklærede militante Revolutionäre Fronten.

(Showan Shattak angriber politiet under en antinazistisk demo i Lund, 2008; SVT Sydnytt)

Blandt de aktive i den omtalte Facebookgruppe er blandt andet Showans ven Charlotte Johannsen, der blev stukket med kniv i armhulen under samme konfrontation. Hun bruger for tiden navnet ‘Cilotta Gylfadottir’, og har ‘liket’ flere af gruppens opslag. Det være sig propaganda for RF og AFA, de to toneangivende militante organisationer, hvad (i sagens natur) også inkluderer forherligelse af vold.

(Charlotte Johannsen, Revolutionär Ungdom Malmö på Facebook, 15. december 2013)

“Gratulerar Antifascistisk Aktion – 20 år utav kompromisslös antifascism” (30. november 2013), “Stort tack till Revolutionära Fronten och AFA idag!” (15. december 2013), “He called me a faggot, så i called him an ambulance” (inkl. baseballbat, 16. december 2013)…

Politisk vold hører ingen steder hjemme, men ligesom højreradikale og nationalsocialister ikke skal angribe venstrefløjens arrangementer, så må den revolutionære venstrefløj også acceptere at politiske modstandere, ligeledes har ret til at bedrive politik. Alternativet er gadevold, ikke mindst for dem som lever ved sværdet.

Oploadet Kl. 07:09 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


30. marts 2014

Sverige: Gadekunstner Dan Park tiltalt for ‘hets mot folkgrupp’, fængslet: “Han måste vara psykiskt sjuk”

Den svenske gadekunster Dan Park fortsætter med at gøre grin med det svenske selvhad, og betaler i den grad prisen. Fra Dispatch International, der har flere artikler relateret til seneste HMF-sag – Dan Park åtalad igen – för samma bilder.

“I dag åtalades gatukonstnären Dan Park för hets mot folkgrupp igen. Den häktade provokatören lade upp de åtalade bilderna på sin blogg, vilket åklagaren och tingsrätten menar är en ny spridning och därför ett nytt brott. 19 mars stod Dan Park inför rätta, misstänkt för tre fall av hets mot folkgrupp. Dagen efter lade han upp Dispatch Internationals artikel och undertill publicerade han de tre bilderna som åtalet gällde.

Det var enligt åklagaren Magnus Pettersson ett nytt spridande och därmed ett nytt brott, och han begärde genast gatukonstnären häktad. Och trots att Malmö tingsrätt ännu inte har kommit med sin dom, och alltså inte slagit fast att bilderna faktiskt utgör hets mot folkgrupp, så beslöt samma tingsrätt att häkta Park. Risken för ny brottslig verksamhet var uppenbar, menade man.”

(‘Good night Dan Park’; Se evt. post om 2011-overfald)

“Åklagaren Magnus Pettersson i Malmö kan bara inte förstå hur Dan Park resonerar. Konstnären dras inför rätta för hets mot folkgrupp, men tar inte lärdom – han publicerar bilderna igen! Åklagarens förklaring: Han måste vara psykiskt sjuk.

Jag trodde först inte det var sant. När jag intervjuade Malmöåklagaren Magnus Pettersson i går sa han inte ett ljud om att han vill låta sinnesundersöka gatukonstnären Dan Park. Men här är beviset – ett dagboksblad från Malmö tingsrätt där det framkommer att åklagaren tror att Park är psykiskt sjuk. …

Skriver man som Dan Park ‘Zigenarbrott är något gott’ i akt och mening att visa hur vänsterextremisterna lever på offermentaliteten, är man förstås en dåre. För alla normala människor inser givetvis att vänsterextremisterna är goda människor som bara vill försvara de stackars offren för svensk rasism. (Ingrid Carlqvist, 29. marts 2014)

Oploadet Kl. 01:27 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


26. marts 2014

Skævvredet dækning af politisk ekstremisme i MSM: Holmsted Larsen, Karpantschof og Åsne Seierstad

Intet emne dækkes så skævt i medierne, som politisk ekstremisme. Når højreradikale, nationalister, eller nationalsocialister angribes af militante venstreradikale på åben gade i Malmø, kalder medierne forsvaret for nazistisk vold, og lader venstreradikale tale nazi-problemet op. Herunder et par klassiske eksempler med René Karpantschof, Chris Holmsted Larsen og en mere journalistisk analyse fra norske Åsne Seierstad.

Fra DR Online – Ekspert: Svensk nazi-uro kan brede sig til Danmark (13. marts 2014).

“Hændelsen er meget bekymrende, mener Chris Holmsted Larsen, der forsker i politisk ekstremisme på RUC.

- Det her sammenstød giver grund til eftertanke. For de her netværk lader sig ikke begrænse af nationale grænser. Det, der foregår i Sverige kan lynhurtigt foregå i Danmark, siger Chris Holmsted Larsen. …

- Der har været en optrapning af konflikten mellem den ekstreme højrefløj og venstrefløj i Sverige. Især har højrefløjen har oprustet, og det har resulteret i flere voldelige sammenstød, fortæller Chris Holmsted Larsen.”

Fra Radio24syv – Globus (16. marts 2014).

René Karpantschof, sociolog: Det er sådan set en del af en noget større konflikt, også på et internationalt niveau. Fordi vi ser jo i de her år en ny fremgang for højrebevægelsen i Europa, for højrenationale partier, som Dansk Folkeparti, i hele Europa der har den her form for højrenationalisme fremgang, og i yderkanten af den fremgang finder vi så mindre, og mere radikale og militante grupper, såsom Svenskernes Parti, der i øvrigt var erklærede nazister, som hed noget andet, men som i dag også mener de er et højrenationalt parti, der har taget afstand fra nazismen.

Louise Windfeld-Høeberg, Radio24syv: … hvor meget adskiller det højreradikale miljø i Sverige, fra det vi kender i Danmark?

René Karpantschof: Sådan kvantitativt, sådan i hovedtræk, så adskiller de sig ikke, de er den samme type strømning. Svenskernes Parti har et søsterparti i Danmark der hedder Danskernes Parti… de her grupper ikke bare ligner hinanden, de samarbejder også henover sundet, men det svenske højrenationale miljø og militante grupper på højrefløjen derovre, er og har i årtier været og er meget større og stærkere end vi ser i Danmark.

Louise Windfeld-Høeberg: Nu bor jeg selv på Nørrebro, og der sker det ofte, at når der er lokale arrangementer, så dukker der nogle nynazister op, det er ofte ganske få, og er ret provokerende, de får altså rigtig mange tæsk af de venstreradikale på Nørrebro, så det går vel begge veje, det er vel bege yderfløje. Hvordan ser det ud med det vensteradikale miljø.

René Karpantschof: [overrasket] Ja øh, de er i Sverige, ligesom herhjemme, så er der også en militant del af venstrefløjen, og der er grupper i den antiracistiske bevægelse, der bruger vold for at forhindre de højrenationales politiske fremgang, og det kommer til udtryk ved at man forsøger at blokere nazister eller højrenationales marcher, eller forsøger at forhindre dem i at holder møder, også når det gælder større partier såsom Sverigedemokraterne, som jo er Dansk Folkepartis søsterparti. Så du har helt ret i, at der udgår vold fra begge fløje, men man må nok sige, at på højrefløjen der har volden, sådan helt overordnet, et mønster i det, det er, at den lige er en tand mere brutal, man bruger oftere knive…

Meget bedre bliver det ikke, når man ser på journalistikken. Norske Åsne Seierstad har netop udgivet en bog om Anders Breivik, og var derfor gæst i gårsdagens Deadline på DR2. Hun har nogle interessante psykologiske betragtninger, men vælger sidst i interviewet alligevel den belejlige konklusion. At Breivik var en integreret del af en højreekstrem strømning, ideologisk ond, og en radikal type man kun ser på højrefløjen.

(Åsne Seierstad i Deadline, 25. marts 2014: Er Breivik en af os?)

MSM-analyse i punktform.

- Når venstreradikale angriber højreradikale, er det en optrapning hos sidstnævnte.
- Når venstreradikale chikanerer højreradikale, er det ikke udtryk for noget organiseret.
- Omvendt er Anders Behring Breivik en del af en strømning, der inkluderer Dansk Folkeparti.



24. marts 2014

Svensk ‘antifascisme’: “Antifascism är självförsvar” med ‘olika strategier’, “ibland slår vi första slaget…”

Det virker lidt komisk at kritisere militante venstreradikale for voldsopfordrende retorik, men Sverige er et kulturmarxistisk reservat, og det er trods alt godt ikke alle medier praktiserer ‘ingen fjende til venstre’-strategien. Fra Sydsvenskan – Kontroversiell paroll i antinazistisk demonstration.

“Skåne mot rasism samlade tiotusen demonstranter. De gick under parollen ‘antifascism är självförsvar’. Vad det betyder finns det skilda förklaringar till. Enligt en grupp med nära band till arrangörerna innebär parollen att ‘slippa lämna över rättsskipning till staten’. …

Lars Flysjö beskriver Skåne mot rasism:

– Vi är ett nätverk individer som är solidariska med olika strategier och taktiker i arbetet mot rasism. …

På Facebook har Skåne mot rasism delat ett inlägg från Allt åt allas fristående Lundaavdelning. Rubriken lyder ‘Vad vi menar när vi säger att antifascism är självförsvar’.

Där står: ‘Vi är antifascister för att slippa bli offer, och för att slippa lämna över rättsskipning till staten [...] Därför försvarar vi oss. Ibland med våld och ibland inte. Ibland slår vi tillbaka när vi blivit angripna och ibland slår vi första slaget när vi identifierar ett pågående angrepp. Grundsatsen är att undvika att angripa och att undvika bli brottsoffer – inte att bestraffa brott som har begåtts.’

Där står också: ‘Antifascism är inte endast en kamp om åsikter, eller ett ansvar som vilar i statens händer.’”

(Danskere i Malmø, 16. marts 2014: “Antifacisme er selvforsvar”, )

“The problem is fascism – The solution is action”, “Förstör det Som förstör Oss – Hårt Mot Hårt”, “Kompromisslös antifascism”, “Nazifri zone överallt”, “Ungdomar mod fascism”, “Kämpa Showan, Kapitalisme föder fascisme, Fascismen skal krossas”,“Fred mellon folk – Krig mellon klasser”, “Inga rasister på våra gator”, “Inga rasister på vår läktare”, “Ta natten tilbaka – hårt mot hårt”, “Motsatsen til nazism er feminism”, “Krossa rasismen”, “Ni kan aldrig tysta oss”, “Motverka rasismen på våra skölor”, “Mot rasism – for internätionell solidaritet”, “Anti-fascism är inte extremism”, “Ut med rasisterna, In med feministerna”, “No pasaran!”

(“Aldrig mer macho pigs”, lige under AFA-banner, ved butik ‘Middle East’)

(Maskerede venstreradikale, klar til selvforsvar med forskellige strategier)

Oploadet Kl. 12:34 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer

Expressen & voldelige anti-demokrater hængte højredebattører ud, fejrede journalistpris med champagne

Ligesom Mrutyuanjai Mishra kortvarig fik stjernestatus i de svenske medier, trods en verserende voldtægtssag, så blev den tidligere nationalsocialist Kim Frederiksson ligeledes mediedarling, efter han allierede sig med Redox-pendanten Researchgruppen, det tidligere AFA Dokumentation. Fra Fria tider, der har detaljer om Kim Frederikssons voldelige fortid, herunder nyere eksempler – “Du har 30 sekunder på dig att säga adjö till din dotter” – möt Kim, 32, som är Expressens nya expert på rasism”.

“I slutet av juli 2012 dömdes Fredriksson för misshandel och olaga hot riktat mot en ny sambo. Även denna gång skedde misshandeln inför ett barn. … Hon försökte ta dottern och fly från lägenheten, men stoppades av Fredriksson, som skallade henne, drog henne i håret och matade slag och sparkar över henne inne i barnkammaren där flickan låg i sin säng. Fredriksson förklarade också att han skulle döda henne. …

Vid tidpunkten för den senare kvinnomisshandeln var Kim Fredriksson engagerad i den nationalistiska organisationen Nordisk Ungdom. I samband med att det kom fram att Fredriksson misshandlat sin flickvän uteslöts han omedelbart från organisationen, som också stöttade kvinnan under rättegången. Dömd, barskrapad och utfryst ur kamratkretsen tog Kim Fredriksson ett beslut som skulle visa sig vara ett riktigt genidrag: Han bestämde sig för att bli ‘vänsteraktivist’.

Kim Fredriksson mottogs med öppna armar av vänstern och Sveriges stora mediehus, som visade sig vara mindre kräsna än nationalisterna när det gällde personfrågan. Under täcknamnet ‘Pernilla Marcos’ fick han bara några månader efter den fällande domen för kvinnomisshandel publicera artiklar i olika vänsterpublikationer. I samband med att han senare avslöjade sin riktiga identitet åkte han runt och höll föreläsningar med Mathias Wåg från Expressens underleverantör Researchgruppen, en vänsterextrem organisation som omedelbart tog emot Fredriksson. …

Kim Fredriksson utmålas regelmässigt som en person som lagt såväl sin politiska extremism som sin brottslighet bakom sig. Expressen väljer exempelvis att beskriva honom som en ‘uttalad antirasist och familjefar’. … Han ska så sent som i juli förra året ha trakasserat och hotat ännu en före detta flickvän. Polisen rubricerar brottet som olaga hot och ofredande.”

(Researchgruppens Kim Frederiksson, som ekspert i racisme på TV4, 2013; Uriasposten)>

Expressen og Researchgruppen modtog i går journalistprisen ‘Guldspaden’ i kategorien ‘Webb’. Ledende i gruppen er Martin Frederiksson, der har en lang forhistorie på den militante venstrefløj. Hans generalieblad inkluderer hacking, vold, trusler, mordbrand med videre.

De här hatsajterna utgör i dag en politisk kraft. Den här utmärkelsen ser vi som en bekräftelse på att det också är något som Guldspadejuryn uppfattat och att det är här något som är viktigt att granska.” (Christian Holmén, Expressen)

(Martin Frederiksson, Researchgruppen og Expressen-journalister; Tobbes Medieblogg)



21. marts 2014

Sverige: Borgerlige politikere i unåde -”Eleverne viser åbenlyst deres foragt for, hvad de kalder svensk”

Et læserbrev i mandagens Dagens Nyheter fortjener omtale. To rigsdagskandidater fra det socialliberale Folkpartiet, fortæller om deres konkrete erfaringer med racisme mod svenskere. “All rasism är rasis… Även rasismen som drabbar etniska svenskar måste bekämpas.”, skriver de, og bliver nu angrebet fra flere sider.

“Rasism går inte att förstå utan klassanalys”, lyder det fra venstrefløjen, en bortforklaring der kun overgås af den indhentede forskerkommentar: “Svenskhat finner inget stöd i forskningen”. Det er op af bakke hele vejen. Havde Hannah og Mohamsson ikke haft samme hudfarve som Manu Sareen, så var de partiløse i dag. Fra Den Korte Avis – ‘Skolens indvandrerelever viser åbenlyst deres foragt for, hvad de kalder svensk’.

“Ind imellem opstår der dog små sprækker i elitens facade, så lidt af virkeligheden siver igennem. Problemerne har vokset sig så store, at enkelte personer i det politisk korrekte miljø trods alt synes, at de er umulige at ignorere helt.

Det gælder for eksempel to rigsdagskandidater for regeringspartiet Folkpartiet, der forleden havde et debatindlæg i Dagens Nyheter (17.3.). … De to skribenter, Robert Hannah og Simona Mohamsson, beretter i indlægget om nogle personlige oplevelser fra de indvandrerdominerede forstæder til de større byer.

I den forbindelse beskriver de den åbne fremmedfjendtlighed, som mange indvandrere giver udtryk for i forhold til (hvide) svenskere. Et tema, som ellers er stærkt tabubelagt. Blandt andet omtaler de følgende situation fra en skole:

‘Hvad er det værste, I kan blive kaldt?’ ‘Svensk!’ råber gruppen på ti svenske fyre med udenlandsk baggrund enstemmigt. De få svenske unge i hjørnet af lokalet tager ikke engang notits af det. Dette er deres hverdag i forstæderne: svenskerluder, svenskerbøsse, bonde, svenskerracist og forbandede svensker. Ord, som de dagligt må leve med. Det er næsten altid den samme situation, når vi besøger svenske skoler i forstæderne. Eleverne viser åbenlyst deres foragt for, hvad de kalder svensk.‘ …

Efter dansk målestok er deres indlæg ikke specielt opsigtsvækkende. Men i Sverige kan der virkelig falde brænde ned, og det er da også, hvad der skete på Twitter, så snart det var offentliggjort.

De bliver ikke kritiseret for at skrive noget, som ikke passer. For de politisk korrekte har ikke lyst til at diskutere de faktiske forhold. De bliver derimod beskyldt for at skrive noget, som angiveligt viser, at de er dårlige mennesker.

Oploadet Kl. 07:45 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »