23. oktober 2015

Enligt ankommende flygtningebørn bliver yngre og yngre, skrev SVD, og illustrerede med 34-årig mand

En stor del af indvandringen til Sverige består af enligt ankommende flygtningebørn, i reglen store teenagedrenge. Det er derfor magtpåliggende for systemtro svenske medier, at fortælle at det ikke kun er drenge, men først og fremmest triste flygtningeskæbner. Man kan argumentere imod indvandring, men ikke Zabi fra Afghanistan. En journalist fra Göteborg-Posten fulgte 16-årige Zabi gennem fem måneder, og undrede sig ikke over, at han tydeligvis er en mand i midten af 20’erne. En hurtig googling bekræfter – manden oprettede en datingprofil tilbage i 2008.

(Göteborg-Posten, oktober 2015: Ensam i nytt land)

“Zabi Nasro Ashoori var 15 år när han flydde från Afghanistan. I bagaget hade han en dröm: att få bo i ett land utan krig, utbilda sig och arbeta med IT. Men vägen dit är lång och svår. GP har följt honom under fem månader i det nya landet. Zabi är en tusentals ensamkommande ungdomar som kommit till Sverige i år.” (Göteborg-Posten, oktober 2015)

(Zabi Nasro Ashoori på Hi8)

Torsdag kunne Svenska Dagbladet fortælle, at de enligt ankommende flygtningebørn bliver yngre og yngre. Historien illustreres blandt andet af 17-årige Azizullah Amini fra Afghanistan, der ser en del ældre ud. På en datingprofil har han registreret sig som 34 år gammel.

(Svenska Dagbladet, 22. oktober 2015: Ensamkommande flyktingbarn allt yngre)

“Historiskt många ensamkommande flyktingbarn söker asyl i Sverige. SvD:s granskning visar att barnen som kommer blir allt yngre.” (Svenska Dagbladet, 22. oktober 2015)

(Azizullah Amini på Badoo: 34 år!)

Oploadet Kl. 05:53 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


20. marts 2013

Arnstberg & Sandelin: “Svenske politikere har tabt kontrollen… segregationen er nærmest dramatisk.”

Snaphanen har oversat en Newssmill.se-artikel af bogaktuelle Karl-Olov Arnstberg og Gunnar Sandelin. Der indledes med et dansk forord, som indirekte fortæller hvilken medievirkelighed svenskerne er oppe imod.

“Denne artikel, “Sverige kan ikke klare så stor indvandring,” blev afvist af DN Debatt, opinionssiden på det svenske dagblad Dagens Nyheter. Vi har også skrevet en forkortet version, der blev nægtet optagelse i de førende svenske dagblade, Gøteborgs-Posten, Sydsvenska Dagbladet og Svenska Dagbladet.”

(Mona Sahlin i TV4 Nyheterna i går om ’svensk politik’: “Den vita majoriteten är problemet”)

Fra den oprindelige artikel i Den Korte Avis – Censuren i Sverige antager opsigtsvækkende former.

“I 2012 bevilligede Migrationsverket (Udlændingestyrelsen) sammenlagt godt 111.000 opholdstilladelser. Antallet af asylansøgere blev øget med 48 procent i forhold til 2011. Sammenligner vi med vore nordiske naboer bevilligede Sverige sidste år otte gange flere permanente opholdstilladelser end Finland, fem gange flere end Danmark og mere end dobbelt så mange som Norge. …

Indvandringen har ændret karakter med tiden. Et bredt spektrum af indvandrere er erstattet af hovedsagelig asylansøgere fra muslimske lande som Syrien, Somalia og Afghanistan. …

I medierne beskrives alle asylansøgere som ‘flygtninge’. Dette er ikke sandt, eftersom flygtningebegrebet er knyttet til Genèvekonventionen og Udlændingeloven. Af de asylansøgere, som har fået ophold under Fredrik Reinfeldts tid som statsminister til og med i år, har 21 procent været flygtninge.

Vælger vi en længere periode og tager 1980 som udgangspunkt, er det tilsvarende antal betydeligt mindre, 10 procent. Næsten halvdelen fik ophold af humanitære grunde, mens cirka en fjerdel bevilligedes asyl som ’værende i behov af beskyttelse’. (Migrationsverkets statistik er ufuldstændig hvad angår 1980’ernes første del.)

I løbet af de senere år har indvandringen via familiesammenføring været cirka tre gange så stor som asylindvandringen. Flertallet af ansøgningerne består af nyetablerede familierelationer. Den handler altså ikke om en familie-genforening, men mest om partnere som tages hertil fra de forhenværende hjemlande.

Her bør man notere at Sverige, efter hvad vi har kunnet finde ud af, er det eneste land, som tillader, at mennesker på offentlig forsørgelse kan tage slægtninge hertil. Slægtninge, som også med stor sandsynlighed skal forsørges af det offentlige. …

Migrationen fra fattige lande til Europa er en standardiseret virksomhed i stor skala. Det betyder, at de, som søger asyl i Sverige, næsten altid køber hjælp af menneskesmuglere. Rikskriminalen (Rigskriminalpolitiet) beregnede i 2010, at flygtningesmugleriet omfattede 90 til 95 procent af de asylsøgende, som kommer hertil, først og fremmest fra Irak, Somalia og Afghanistan.

Smuglerne forsyner de asylsøgende med flygtningehistorier, som kan accepteres af modtagerlandets migrationsmyndigheder. De asylsøgende frarådes at vise pas eller andre relevante identitetspapirer. Mindst ni af ti asylansøgere har derfor, når de søger i mange år ikke vist noget gyldigt pas for svenske myndigheder. …

I september 2012 slog femten socialdemokratiske kommunalpolitikere i Stockholmsområdet alarm om boligsituationen. … Men det er ikke bare boligsituationen, der er problematisk. Forlader vi Stockholmsområdet og tager Katrineholm som eksempel, viser Socialstyrelsens statistiske database at de udenrigsfødte, som i 2011 udgjorde 14 procent af Katrineholms befolkning, modtog 67 procent af kommunens forsørgelsesstøtte.

Dette tal er repræsentativt. I 2011 havde udenrigsfødte, når det gælder offentlig støtte (inkl. etableringsydelse), en overrepræsentation på landsplan på hele 8.6 gange (eller 860 procent) sammenlignet med indenrigsfødte. …

Svenske politikere har tabt kontrollen med indvandringen. Omkostningerne løber løbsk, boligsituationen er desperat, arbejdsløsheden vokser, og segregationen er nærmest dramatisk. … Der findes kun én mulig konklusion. Hvis ikke den udvikling, som vi beskriver, brydes, vil Sveriges status som velfærdsland snart tilhøre historien.”



30. maj 2012

Tre ‘raggare’ overfaldet på vej hjem fra festival i Trollhättan: “Knolla han, knolla han, knolla han…”

Hvert år afholdes der i svenske Trollhättan den såkaldte ‘The Trollhättan cruising’. Her mødes svenske ‘raggare’ (50’er-entusiaster), og praler med deres pyntede amerikanerbiler. Natten til søndag var tre af festivalens deltagere på vej gennem en mindre by lidt vestpå, da de stoppede op, fordi en gruppe indvandrere blokerer vejen. Der sparkes på bilen, og da de stiger ud bliver alle tre overfaldet med slag og spark – to af dem blev efterfølgende hospitalsindlagt.

Sweden Confidential fortæller, at den af Göteborg-Posten omtalte ‘Folksamling’ ifølge et vidne, bestod af tyrkere eller arabere – noget der bekræftes af mobilvideo-optagelse. “Knolla han, knolla han, knolla han…”

(Folkets park, Trollhättan – Lagerbergsgatan, Uddevalla; ttela.se, Youtube)

Apropos raggar-overfald. Helsingør, 21. maj sidste år.

“En 20-årig dansk mand med anden etnisk baggrund end dansk blev søndag ved et grundlovsforhør varetægtsfængslet til den 17. juni for et bestialsk drabsforsøg på en 36-årig svensk mand, der angiveligt spurgte om vej til Dyrehavsbakken i Klampenborg…” (Uriasposten)

Oploadet Kl. 16:57 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper