9. december 2013

Mette Frederiksen meldte sig som ung ind i ANC – støttede terrororganisation, der gjorde i bilbomber o.l.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fortæller på Facebook, at hun i en alder af blot 12 år meldte sig ind i ANC. Børn er nemme ofre for indoktrinering, men det er nu alligevel tankevækkende, at en senere dansk minister er opvokset i et miljø hvor det tilsyneladende ikke var unormalt at en 6. klasses elev støttede en marxistisk oprørsbevægelse på et andet kontinent.

Mette Frederiksen må have meldt sig ind i ANC omkring 1989/1990, i umiddelbar forlængelse af en række ANC-bombninger mere eller mindre rettet mod civile i det offentlige rum. Herunder eksempelvis bilbomben ved retten i Krugersdorp, 17. marts 1988, der kostede tre mennesker livet.

“Jeg meldte mig ind i ANC, da jeg var 12 år gammel.” (Mette Frederiksen, 6. december 2013)

“Jeg meldte mig dengang ind i ANC. Det blev til et langdistance-medlemskab af ANC Youth League.” (Mette Frederiksen, 6. december 2013)

(ANC-terror i Krugersdorp, 17. marts 1988; Flere fotos)

ANC-terror i 80’erne: Church Street West, Pretoria, 20. maj 1983; Amanzimtoti Shopping complex KZN, 23. december 1985; Durban Pick ‘n Pay shopping complex, 1. september 1986; Pretoria Sterland movie complex, 16. april 1988; Johannesburg Magistrate’s Court, 20. maj 1987; Roodepoort Standard Bank, 3. juni 1988.

Oploadet Kl. 09:01 af Kim Møller — Direkte link65 kommentarer


6. december 2013

Nelson Mandela; Militant kommunist der i anti-racismens navn hyldes som ikon for ikke-vold og demokrati

Så døde Nelson Mandela, og selvom han selvfølgelig bør have kredit for at være med til at skabe en fredelig overgang fra apartheid til demokrati, så har han lig i lasten som fortjener et par ord, ikke mindst fordi de etablerede medier berører gråzonerne med hvide løgne. Et par eksempler…

“Demokrati og frihed til alle. … Han gik ind for ikke-vold men blev tegnet som terrorist. Han var kommunist i sine unge dage… Hans ikon-status skyldes blandt andet hans ikke-voldelige kamp i 40’erne og 50’erne mod det hvide styre og Sydafrikas apartheid-politik. En kamp der kostede ham en fængselsdom på livstid for terrorisme. … Hans ikon-status blev styrket med hans politik om fred og forsoning mellem sorte og hvide efter løsladelsen i 1990. En politik han fik Nobels Fredspris for” (DR Online, 6. december 2013: Nekrolog)

“Ærkebiskop Desmond Tutu: “Han var en forener fra det øjeblik, han forlod fængslet. Han lærte os at stå sammen.” (Fyens.dk, 6. december: Fakta: Hele verden hylder Nelson Mandela)

ANC-lederen Nelson Mandela blev fængslet for terrorisme, fordi han som leder af ANC’s væbnede gren ‘Umkhonto we Sizwe’ (‘Nationens spyd’) stod bag adskillige terrorangreb. Efter at have været i våbenlejr hos algeriske islamister i 1962 blev han fængslet, senere frigivet, hvorefter han juni 1964 fik sin meget omtalte livstidsdom. På hans gård konfiskerede myndigheder blandt andet 210.000 håndgranater, 48.000 anti-personel miner og udstyr til bombeproduktion.

I fængslet fortsatte han med at være en del af ANC’s væbnede kamp.

In his book Long Walk to Freedom Nelson Mandela wrote that as a leading member of the ANC’s executive committee, he had ‘personally signed off’ in approving these acts of terrorism, the pictures and details of which follow below. This is the horror which Mandela had ’signed off’ for while he was in prison – convicted for other acts of terrorism after the Rivonia trial.” (Censorbugbear)

De mange ANC-orkestrede terrorangreb mod civile er veldokumenterede, og inkluderer i perioden 1983 til 1988 bomber mod biografer, banker, domstole og supermarkeder. Mange civile døde, endnu flere såredes – nogle sorte, andre hvide.

(Church Street i Pretoria, 23. maj 1983, efter ANC’s bombeangreb, 19 døde; Fotos)

“The late SA president P.W. Botha told Mandela in 1985 that he could be a free man as long as he did just one thing: ‘publicly renounce violence’. Mandela refused. That is why Mandela remained in prison until the appeaser Pres F W de Klerk freed him unconditionally.” (Censorbugbear)

P.W. Bothas tilbud er nok så interessant. Her en tale Botha holdt ved et offentligt møde, 15. august 1985.

“… let me remind the public of the reasons why Mr Mandela is in jail. … The saboteurs had planned the manufacture of at least seven types of bombs: 48 000 anti-personnel mines, 210 000 hand grenades, petrol bombs, pipe bombs, syringe bombs and bottle bombs.

A document was produced during the Court case in Mandela’s own handwriting in which he stated:

‘We Communist Party members are the most advanced revolutionaries in modern history … The enemy must be completely crushed and wiped out from the face of the earth before a Communist world can be realised.’

Flere terrorangreb fulgte, eksempelvis det blodige angreb på indkøbscenteret i Amanzimtoti Lillejuleaftens 1985, få måneder efter Mandela afviste Bothas tilbud. Efter internationalt pres blev Mandela sat fri i februar 1990. Senere samme år talte han ved et ANC-møde sammen med Joe Slovo, tidligere leder af ‘Nationens spyd’, der nogle år forinden var blevet leder af Det Sydafrikanske Kommunistparti (SACP).

(Winnie og Nelson Mandel med Joe Slovo, 1990)

(Nelson Mandel synger kampsang med ‘Nationens Spyd’, 1992: “… dræb de hvide/Boerne”)

Senere proklamerede han offentligt sin støtte til Yasser Arafat, og diverse røde diktatorer, såsom Saddam Hussein (Irak), Libyen (Gadaffi; som han fik et barnebarn opkaldt efter) og ikke mindst Fidel Castro (Cuba). Mandela var særligt inspireret af det cubanske ‘demokrati’. Her et citat fra et møde i Cuba, 26. juli 1991.

“We have long wanted to visit your country and express the many feelings that we have about the Cuban revolution, about the role of Cuba in Africa, southern Africa, and the world. … From its earliest days the Cuban revolution has itself been a source of inspiration to all freedom-loving people. We admire the sacrifices of the Cuban people in maintaining their independence and sovereignty in the face of a vicious imperialist-orchestrated campaign to destroy the impressive gains made in the Cuban revolution. …

We do not want popular participation to cease at the moment when apartheid goes. We want to have the moment of liberation open the way to ever-deepening democracy. We admire the achievements of the Cuban revolution in the sphere of social welfare. …

We know that the revolutionary spirit of today was started long ago and that its spirit was kindled by many early fighters for Cuban freedom, and indeed for freedom of all suffering under imperialist domination. … We also honour the great Che Guevara, whose revolutionary exploits, including on our own continent, were too powerful for any prison censors to hide from us. The life of Che is an inspiration to all human beings who cherish freedom. We will always honour his memory. … Long live the Cuban revolution! Long live Comrade Fidel Castro! (Nelson Mandela i Cuba, 26. juli 1991; mere)

(Nelson Mandela & Fidel Castro, under et af flere møder efter løsladelsen, udat.)

Alle kan blive klogere, men hånden på hjertet: Nok så mange fredspriser kan ikke kan gøre Mandela til et ikon for ikke-vold og demokrati. I lighed med Mikhail Gorbatjov, kom bidragene til en bedre verden først da han var aldrende, og alle andre alternativer var testet af.



1. marts 2011

McHangama: ‘Menneskerettighedsbegrebet “må afgrænses” i forhold til almindelig politik

For nogle år siden valgte FN efter en hemmelige afstemning, at tildele Libyen formandskabet for Menneskerettigheds-kommissionen. USA var imod, men med hjælp fra Sydafrika og Nelson Mandela lykkedes det Gaddaffi at vinde afstemningen. FN har forlængst mistet sin legitimitet.

God klumme af Jacob McHangama på Berlingske Blogs – Menneskerettigheder kræver national forankring.

“Sagen om de ulovlige afslag på statsborgerskab synes ingen ende at tage. Det er klart, at integrationsministeriet i den konkrete sag naturligvis bør følge gældende ret i henhold til en konvention som Danmark frivilligt har tiltrådt. Men sagen bør også føre til en debat om i hvor høj grad og i hvilke tilfælde Danmark bør ratificere internationale konventioner.

Oprindeligt har tanken givetvis været at disse konventioner i vidt omfang alene udgjorde politiske hensigtserklæringer som Danmark uden større risiko kunne tiltræde for dermed ikke at underminere sin rolle som fortaler for en international retsorden og kampen for menneskerettigheder. Men som det ses af både statsløsesagen og eksempelvis udvidelsen af racismeparagraffen i 1971 som følge af ratificering af racekonventionen, kan FN-konventioner medføre konsekvenser for national ret. …

Umiddelbart kunne det således virke som om, at Danmark i vidt omfang overtræder grundlæggende menneskerettigheder. … Lad os eksempelvis tage anbefalingerne til Danmark fra FNs Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder. I en anbefaling til Danmark skriver Komiteen:

“The Committee recommends that the State party continue taking measures for the effective implementation of programmes to prevent the consumption of illicit substances, tobacco smoking and alcohol abuse”. Det vil altså styrke menneskerettighederne hvis Danmark slå hårdere ned på danskernes frihed til at nyde tobak og alkohol.

Komiteen der er ansvarlig for Kvindekonvention anbefaler, at Danmark indfører positive særbehandling I form af kvinde-kvoter i relation til folketings- og kommunalbestyrelsesmedlemmer, samt i forhold til universitetsansatte og ledere i erhvervslivet.

Komiteen der er ansvarlig for racekonventionen kritiserer Danmark for ikke at tiltale flere personer for overtrædelse af racismeparagraffen (herunder Jyllands-Posten for publicering af Muhammed-tegningerne), samt for at skoler og kulturlivet generelt ikke giver indvandrere og minoriteter tilstrækkelig information om deres kultur og den kulturelle diversitet i Danmark. …

Dette er blot et lille udpluk af anbefalinger som FN komiteer mener Danmark burde indføre for i højere grad at efterleve internationale menneskerettigheder. Det er dog også klart, at langt de fleste af disse anbefalinger vedrører emner der har meget lidt at gøre med en traditionel opfattelse af grundlæggende menneskerettigheder og afspejler, hvad vi i Danmark ville betegne som politiske opfattelser af ret og vrang. En række af anbefalingerne er endog direkte i konflikt med andre menneskerettigheder såsom ytringsfrihed og lighed for loven.

Både menneskerettighedsdomstolens aktivistiske fortolkning… og den knopskydning af menneskerettighederne som stadigt flere FN konventioner og FN komiteers fortolkning heraf har medført resulterer i en udvanding af selve menneskerettighedsbegrebet. Hvis en nedsættelse af sociale ydelser til børnefamilier er en menneskerettighedskrænkelse på linje med at fængsle politiske modstandere bliver relativiseringen total.

Menneskerettigheder har netop værdi fordi de fungerer som en slags trumf, der betyder at selv demokratiske flertal ikke kan gribe ind visse grundlæggende områder af det menneskelige liv, med mindre der foreligger meget stærke grunde. Denne status betyder, at menneskerettigheder må afgrænses i forhold til mere almindelige politiske emner, der må afgøres i henhold til demokratiets uperfekte flertalsmekanisme. I takt med menneskerettighedernes relativisering vil appelleren til grundlæggende menneskerettigheder i stigende omfang blive mødt med ligegyldighed…

Er det… primært internationale organer og domstole der udvikler menneskerettigheder ”fra oven” ud fra abstrakte principper og i strid med de grundlæggende rammer som menneskerettighedernes legitimitet er snævert knyttet til mister menneskerettighedsbegrebet både sin moralske værdi og praktiske betydning.”

Oploadet Kl. 19:28 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


12. juli 2010

Nelson Mandela Bay Stadium, Peter Mokaba Stadium og Moses Mabhida Stadium

Spanien vandt VM i fodbold, og nu hvor jeg holdt med Danmark, Tyskland og Holland i prioriteret rækkefølge, bliver jeg nødt til at dryppe lidt malurt i bægeret. For at kunne afholde VM i fodbold måtte Sydafrika bygge fem nye stations. Tre af dem blev døbt efter markante personer i Sydafrikas nyere historie.

Sydafrika ledes af ANC (African National Congress), der indtil for få år siden var nært beslægtet med SACP (South African Communist Party), og racistiske grupperinger på den yderste venstrefløj.

Det ene stadion, Nelson Mandela Bay Stadium, er som navnet indikerer opkaldt efter Nelson Mandela, der i medierne altid omtales positivt som landsfader eller frihedshelt. Som en væsentlig aktør under den forholdsvise fredelige afvikling af Apartheid-systemet fortjener han kredit, men historien er ikke helt så sort/hvid. Hans venskaber med diktatorer af socialistisk tilsnit pryder ikke ligefrem hans cv. Herunder ses Mandela synge en kampsang for ANC’s militære gren ‘Umkhonto we Sizwe’ (MK), form. 1992.

Go safely, (Mkhonto) we, the members of the MK have pledged ourselves to kill the ‘AMA-Bhulu‘ (Boers).”

(se evt. Youtube: Fidel Castro i Sydafrika, 1998)

‘Bhulu’ kan muligvis oversættes til ‘hvide’, men betyder nok nærmere (hollandske) boere i al almindelighed. Et lignende slogan – “Kill the boers” blev ofte anvendt af Peter Mokaba. Han var tidligere leder af ANC’s Youth League, og en anden af revolutionens helte som fik et stadion opkaldt efter sig – Peter Mokaba Stadium i Polokwane. Indtil sin død i 2002 benægtede han eksistensen af AIDS.

Det store stadion i Durban – Moses Mabhida Stadium, er opkaldt efter den tidligere leder for ‘Umkhonto we Sizwe’, der indtil sin død var generalsekretær for South African Communist Party. Hans efterfølger blev Joe Slovo, der i 1994 blev minister i Nelsons Mandels regering. De ses samme herunder.

(Nelson Mandela og kommunistlederen Joe Slovo, udateret)

Mere.

  • 3/4-10 The Independent – Apartheid-era song opens old wounds in South Africa.
  • 21/5-10 Riverbank News – Stadium Naming Policy.
  • Oploadet Kl. 00:43 af Kim Møller — Direkte link62 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    20. maj 2008

    Hambani makwerekwere

    Mens vi i Danmark diskuterer hvorvidt uddeling af nazi-løbesedler med ordlyden ‘Danmark for danskere’, er en racistisk handling efter straffeloven, så er proportionerne stadig noget anderledes i Sydafrika. Fra The Globe and Mail – Xenophobic rage explodes in South Africa.

    “”If they have a gun, they’ll shoot you, and if they don’t, they will take some fire and put it on top of you,” said Mr. Cosa, a 32-year-old bricklayer.

    Just down the road, a mob set another Mozambican on fire here yesterday morning, and laughed while he burned to death. They burned another immigrant alive the day before… While Mr. Cosa loaded his hired truck, a swaggering mob of about 20 men was just 15 metres away, brandishing sticks, knobkerries and homemade wooden truncheons. They leapt onto a roof and began dismantling a shack, chanting “Hambani makwerekwere” – “Foreigners, get out.”

    A wave of horrifying violence has swept the townships around Johannesburg in the past five days. At least 22 people are dead, hundreds injured and an estimated 4,000 have been left homeless, most of them refugees and immigrants from other African countries.

    The sudden eruption of xenophobic savagery has forced South Africans into a moment of uncomfortable self-reckoning, as the newspapers and TV screens fill with images of ethnic-based brutality of a kind not seen since the darkest days of apartheid…”

  • 8/5-08 News24 – Youth gangs terrorise foreigners.
  • 19/5-08 BBC – Thousands flee S Africa attacks.
  • 19/5-08 BBC – In pictures: Johannesburg violence.
  • Oploadet Kl. 13:08 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper