18. juli 2017

Skive: Bokseklub lukningstruet efter udmeldelser, efter kommunen gav 35-40 flygtninge medlemskab

Artiklen er renset for konkrete informationer, men at dømme efter den ophedede debat på Facebook, så drejer det sig om, at nogle af ‘flygtningene’ havde brugt klubben som varmestue. Kultur er svært at sætte på formel, og i sidste ende drejer det sig velsagtens mest om utryghed. Folk stemmer med fødderne. Også i Skive.

En historie fra Skive Folkeblad – Integrationsindsats er tæt på at koste bokseklub livet.

“Det, der skulle være et ambitiøst integrationsprojekt, er endt som en livstruende affære for bokseklubben BK Limfjord i Skive.

Skive Kommune har ønsket at aktivere en gruppe på 35-40 personer – fortrinsvis syriske flygtninge – med et kommunalt betalt medlemskab af klubben på Viborgvej i Skive, og det projekt gik BK Limfjord ind i.

Men virkelighedens verden blev, at flere end 100 hidtidige medlemmer opsagde deres medlemskab, da de angiveligt følte, at de nye medlemmer ‘fyldte for meget’ i klubben.

Oploadet Kl. 02:46 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


21. juni 2017

Retten i Aalborg: To syriske mænd dømt for overfaldsvoldtægt af 22-årig, udvist for bestandigt…

De to syrere har anket dommen, formentligt fordi de udover fire års fængsel også blev udvist for bestandigt. En historie fra Randers Amts Avis – Unge mænd kendt skyldige i gruppevoldtægt: Løj for at lokke kvinden med sig.

“Der var ingen kære mor, da den kvindelige lægdommer Jytte Tørslev og hendes to kvindelige domsmænd mandag eftermiddag dømte to unge mænd med syrisk baggrund skyldige i voldtægt af en 22-årig kvinde – med hårde straffe til følge. …

Den 22-årige og tydeligt berørte kvinde forklarede ifølge politiets anklager Peter Rask til retten, at hun på aftenen for voldtægten havde været i byen på henholdsvis Buddy Holly og Torvebaren i Hobro. Kort efter klokken 1.00 natten til søndag havde AA og MG henvendt sig til hende og lokket hende med hen til Ambupladsen under påskud af, at hendes veninde befandt sig grædende på stedet.

Det var først, da det 22-årige offer nåede ned til selve festpladsen, at det gik op for hende, at der var noget andet i gære. … Ifølge politiet trak AA den 22-årige kvinde omkuld på pladsen, hvorefter han fastholdt hende med et halsgreb og holdt hende for munden, så hun ikke kunne skrige.

Mens hun lå på jorden, trak de to mænd bukserne af hende og rev hendes trusser itu, inden AA voldtog hende med kondom. Da han var færdig med sit forehavende, tiltvang MG sig angiveligt også til samleje med kondom, inden de forlod den unge kvinde og begav sig tilbage mod byen.”

Oploadet Kl. 04:26 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


8. juni 2017

Mikael Jalving: “Mainstreamjournalister… foretrak solstrålehistorien, længe leve de positive nyheder”

Jeg har blogget om sagen, men citaterne hører hjemme i det evige arkiv. Den gode Mikael Jalving sætter ord på – Kognitiv dissonans på Østerbro, Aalborg Universitet, i Dansk Erhverv, LG Insight og andre fine steder.

“Mød Connie Gripping, hun er konsulent og partner i LG Insight, som interviewede nyligt ankomne asylansøgere for seks danske kommuner: ‘Jeg har talt med advokater, revisorer, journalister, tandlæger, ingeniører og faglærte. Mange af dem har haft store virksomheder eller advokatpraksis i hjemlandet, som de har måttet sælge.’

Det er kun to år siden. Flygtninge og asylansøgere var det nye sort, borgmestre, sagsbehandlere, konsulenter, psykologer, minoritetseksperter og andre akademikere stod i kø for at smadre deres lokalmiljø, for der var penge, status og karrieremuligheder i sagen – medmenneskelighedssagen…

‘Syrerne, som udgør hovedparten af de nuværende asylansøgere og langt hovedparten af de interviewede, sprudler af kompetencer og motivation for at komme i gang med at arbejde’, strålede Connie Gripping. …

Vi var i virkeligheden heldige at kunne modtage sådanne menneskelige ressourcer, lød det fra management- og indvandringsindustrien, suppleret af bl.a. Manu Sareen, daværende integrationsminister, Stine Bosse, oraklet fra Østrebro, Henning Jørgensen, professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Aalborg Universitet, Peter Halkjær, chefkonsulent i Dansk Erhverv, og politikerne klappede i deres små, fedtede hænder…

Marianne Jensen, der er forstander ved sprogcentret Lærdansk i Aarhus, kan udmærket huske, at der blev talt højt og flot om de højtuddannede syrere, men tilføjer: ‘Vi undrede os, for det var sådan set ikke det, vi så, når de kom her’.

Mainstreamjournalister fandt det åbenbart irrelevant at spørge ude i den sociale virkelighed, de foretrak solstrålehistorien, længe leve de positive nyheder

En socialpsykolog ville nok sige, at de og vi lever fint med vores kognitive dissonans. Gabet mellem forestillinger og virkelighed betyder ikke længere det store for postmoderne vesteuropæere, slet ikke for de karrierebevidste.”

Anne sophia Hermandsen har flere citater.

“Regeringen er godt klar over, at mange syrere er veluddannede. Derfor skal kommunerne kompetenceafklare syrerne tidligt og hurtigt, så de kan blive skubbet i retning af arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet.” (Manu Sareen, daværende integrationsminister, Jyllands-Posten, 8. november 2014)

“Billedet ser mere lyst ud, end den offentlige diskussion har afspejlet. Meget lysere. Der er virkelig basis for at bruge de gode uddannelses­mæssige forudsætninger, syrerne har. De kan blive et rigtigt godt tilskud til det danske arbejdsmarked, når flaske­halsen sætter ind.” (Professor Henning Jørgensen, Berlingske, 6. november 2015)

“Statsministeren har jo fået det til at lyde, som om vi er ved at blive rendt over ende af en flok analfabetiske landsbytosser, mens virkeligheden er, at der ligger enorme ressourcer gemt i gruppen af syrere, som vi kan bygge oven på. Især kvindernes uddannelsesniveau er overraskende højt, og det gælder nu om at få dem organiseret og ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.” (Professor Henning Jørgensen, Magisterbladet, 25. februar 2016)


Om eksperter der tog fejl om syrerne: “… stil dem til regnskab med helt almindelig, kritisk journalistik”

Forleden foreslog Det Radikale Venstre, at man i forbindelse med de kommende medieforhandlinger øremærker 10 mio. kroner til oprettelsen af et såkaldt ‘agentur mod falske nyheder’, med det ene formål, at ‘modarbejde og korrigere falske nyhedshistorier’.

I forhold til mediebranchen er flere midler aldrig løsningen. Sjælden god JP-leder – Så var alle flygtninge fra Syrien alligevel ikke atomfysikere og hjernekirurger. Hvordan kunne eksperterne tage så voldsomt fejl?

“Fake news er en af tidens svøber, og selv om fake news ofte er old news i den forstand, at der til alle tider har været praktiseret løgn, spin, manipulation og kynisk nyhedsfiltrering, så er der også visse aspekter, som er af nyere dato. Politiseringen af videnskab og faglig ekspertise er et af dem. Det er netop blevet demonstreret med uhyggelig præcision.

En undersøgelse fra Rockwool Fonden om uddannelsesniveauet blandt forskellige typer af flygtninge viser, at flygtninge fra Syrien ligger i bunden. Det kan jo egentlig ikke undre med tanke på de mange års horrible borgerkrig i det sønderslidte land og det forudgående jernhårde diktatur.

At det alligevel kan blive en større nyhed i mange medier, også her i avisen, skyldes den sørgelige kendsgerning, at tjenstvillige eksperter af alle slags kritikløst – eller nok snarere i en bestemt politisk hensigt – har givet indtryk af, at netop flygtningene fra Syrien var specielt godt uddannet.

Ekspert efter ekspert tonede frem i tv-studierne og gentog denne påstand med en flankerende opfordring til, at Danmark tog godt imod de syriske flygtninge, fordi de kunne være med til at fylde rækkerne på arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor det danske samfund forandrer sig demografisk. Det var i vores egen økonomiske interesse at lade syrerne komme til, fordi de kunne være med til at redde velfærdssamfundet. Sådan lød melodien aften efter aften, f.eks. i Deadline-studiet på DR2.

Hvad baserede eksperterne mon deres meget skråsikre udtalelser på? Var det andet end fromme forhåbninger, iklædt en videnskabelig maske? …

I mellemtiden en lille, helt gratis opfordring til Deadline-redaktionen: Indkald nu Syrien-eksperterne fra dengang, og stil dem til regnskab med helt almindelig, kritisk journalistik. Hvordan kunne de tage så monumentalt fejl?”

(Rockwool Fondens Forskningsenhed, Arbejdspapir nr. 48, Indvandrernes uddannelse, 2017)

Det er de bedre kvalificerede, der kommer nu. Det er dem, der har nogle penge eller en uddannelse eller har en hjerne, et socialt instinkt, der siger: Jeg skal fandeme nok nå frem.” (Stine Bosse, Politiken, 28. september 2015)



31. maj 2017

Nagieb Khaja, journalist: Al-Qaeda i Syrien er ikke terrorister, de kæmper blot for en islamisk stat…

Journalist Nagieb Khaja mener de danske medier er unuancerede, når de beskriver Syrien-krigere som potentielle terrorister. Eksempelvis mener han ikke Jabhat al-Nusra har noget med terrorisme at gøre, selvom det er al-Qaedas afdeling i Syrien, og gruppen hylder Osama bin Laden for 9/11-angrebet.

Det er fint med nuancer, men forskellen på Islamisk Stat og ‘en islamisk stat’ giver først og fremmest mening for muslimer. For jøder, kristne eller andre minoriteter er det nuancer af samme sort. Fra Jyllands-Posten – Journalist, aktivist og ven med en Syrien-kriger.

“I april 2014 befinder den danske journalist Nagieb Khaja sig i Atmeh, en by i det nordvestlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet. Her opholder sig talrige såkaldte Syrien-krigere. De kæmper for forskellige jihadistiske grupper med mål om at oprette en islamisk stat.

… I Atmeh bliver han råbt an af en mand, han ikke kender. Manden, Bilal, vil hjælpe Nagieb Khaja til Aleppo. Der er blevet sagt god for den danske journalist. … Bilal er Syrien-kriger. Han har kæmpet med forskellige islamistiske grupper mod præsident Bashar al-Assads styrker. Han kæmper ikke for Islamisk Stat, men for en islamisk stat. En stat grundlagt på muslimske værdier.

‘Når jeg i min bog kalder Bilal for min ven, er det måske lidt et statement. Nej, det er et statement. Her er en mand, som jeg kan stå hundrede procent inde for. Det kan godt være, at jeg ikke deler hans idéer, men jeg står inde for ham som menneske,’ siger Nagieb Khaja. ¨

Hans nye bog består af 12 reportager fra syv rejser til det krigshærgede Syrien. Undervejs møder han utallige vestlige Syrien-krigere, herunder danskere, briter, amerikanere og canadiere. Flere af disse krigere kæmper for grupper som Jabhat al-Nusra, som er al-Qaedas afdeling i Syrien.

Alligevel portrætteres nogle af dem af Nagieb Khaja som et modstykke til det, han kalder ‘danskernes gængse opfattelse af en Syrien-kriger.’

‘Der kan ikke sættes lighedstegn mellem at være Syrien-kriger og det at være terrorist. I sammenhæng med Syrien og Jabhat al-Nusra kan man ikke sætte lighedstegn mellem at kæmpe for al-Qaeda og at ville begå terror,’ siger Nagieb Khaja.

Der mangler nuancer i den danske debat, når medier, politikere og meningsdannere taler om Syrien-krigere under ét, mener han.”

(Nagieb Khaja, journalist og aktivist; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 03:06 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


26. maj 2017

Syrisk flygtning planlagde terrorbombe i København: “… in einer größeren Menschenansammlung”

Forrige uge kunne tyske SWR oplyse, at en 20-årig syrisk flygtning planlagde bombeangreb i København. Manden forsøgte sidste år at komme ind i Danmark, men blev fanget i grænsekontrollen, og anholdt af tysk politi. Flere detaljer kan læses hos Staatsanwaltschaft Stuttgart.

Historien røg rundt via Ritzau, men blev hurtigt nedgraderet, eksempelvis af TV2 Nyhederne, der lod et par ‘eksperter’ forklare, at tændstikker ikke i sig selv udgjorde en ‘reel trussel’. Fiks vinkling, for som flere tyske medier skrev i forbindelse med anholdelsen, så havde en ‘IS-Kontaktmann’ opfordret sympatisører til at samle svovlet fra tændstikker og bruge det til detonatorer.

Her et referat fra TV2 Online – Tysk anklager sigter syrer for bombeplaner i København.

“Anklagemyndigheden i Stuttgart har rejst sigtelse mod en syrisk flygtning for planer om bombeangreb i København.

Manden blev anholdt i november, da han var på vej fra Tyskland til Danmark. Han medbragte 17.000 tændstikker, fyrværkeri, 17 batterier, seks walkie-talkier og to køkkenknive.

Anklagemyndigheden i Stuttgart mener, at manden havde planer om at fremstille en form for sprængladning og detonere den i en folkemængde i København.

(SWR Aktuell Baden-Württemberg, 15. maj 2017)

“Der 20-Jährige war für die Polizei kein Unbekannter: Er war ihnen bereits Ende 2015 aufgefallen. Damals hatte die Polizei den Mann nach einem Hinweis anderer Flüchtlinge überprüft – und bei ihm eine IS-Flagge gefunden.” (Südwest Presse, 25. november 2016)

Oploadet Kl. 23:01 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


18. maj 2017

Venstreorienteret fik sat ansigt på dissens: “Jeg var totalt paf og anede ikke, hvad jeg skulle svare…”

Venstrefløjen har altid haft det lidt for nemt. De har sat sig på definitionerne, og kan kæmpe for ‘gratis godhed’, hvad alt andet lige er nemmere end højrefløjen, der skal forsvare det man kunne kalde ‘odiøs ondskab’.

Alle med ambitioner positionerer sig derfor umærkeligt til venstre, så ideologiske holdninger ikke risikerer at få negativ indflydelse på liv og karriere. Forståeligt, men meget vil ændre sig på sigt, hvis den helt almindelige tavse højrefløjser siger fra i det åbne rum, når de skinhellige kører rutinen. Jeg har praktiseret det siden studietiden, og har kun gode erfaringer. Fortalere for masseindvandring taber debatten i samme sekund, den går fra monolog til dialog.

Interessant kommentar i Dagbladet Information af specialkonsulent Jørgen Hvid, der fortjener ros for at sætte ord på fænomenet – ’Jeg har sat mig for at skrue ned for min empati’.

“Der er ikke noget så hyggeligt som en weekend i sommerhus med vennerne. Om aftenen samles vi omkring pejsen og diskuterer politik. Et fast tilbagevendende tema er populismens skræmmende fremvækst, selv i dette verdens lykkeligste land. …

Som aftenen skrider frem, vokser empatien for de udstødte og foragten for vores chauvinistiske landsmænd, i takt med at flaskerne tømmes. Jeg elsker virkelig disse aftener i sommerhuset. Bagefter føler jeg mig som et endnu bedre menneske. Det er som om, mit liv får et lille ekstra skud mening. …

Sidste uge var vi så en flok kolleger i byen efter arbejde. Jeg faldt i snak med en, som jeg kun kender perifert. Efter en øl eller to var jeg kry nok til at bevæge mig ind på mit yndlingsemne: populismen. Jeg fortalte ham om, hvordan jeg skammer mig over at være dansker, når jeg møder udlændinge. Jeg luftede min bekymring over debattonen, der er i frit fald, og om hvor skræmmende det er at se på, hvordan vores nuværende efter-krisetid ligner Tyskland efter første verdenskrig. …

Jeg havde været så optaget af min enetale, at jeg slet ikke havde bemærket, hvordan kollegaens ansigt fortrak sig. Havde jeg bemærket det tidligere, var samtalen måske ikke blevet så animeret. Talen ved baren forstummede, da min ellers så skikkelige kollega kørte sig selv op i en spiral af vrede og frustration.

Jeg skulle bare vide, hvor træt han var af altid at blive set ned på af denne ‘elite’ med sit på det tørre. Han var da lige så berørt af al den nød og elendighed, han fik kastet i hovedet, når han åbnede fjernsynet, som nogen anden.

Men var det hans og hans families skyld, at syrerne slår hinanden ihjel på stadig mere bestialske måder, eller at korrupte generaler i Afrika stjæler brødet ud af munden på de fattige? Efterhånden er hverdagen blevet et helvede i kvarteret, hvor han bor med sin familie, omgivet af kriminelle bander og radikale islamister.

Og hvem har nogensinde spurgt ham og hans familie, om de syntes, det var ok, at de skulle blive et mindretal i deres eget kvarter.

Jeg var totalt paf og anede ikke, hvad jeg skulle svare, men fik mumlet et eller andet afrundende, drak ud og forlod selskabet.

[…]

Jeg er erklæret venstreorienteret, og jeg har ivrigt støttet kampen for solidaritet med de nødlidende i eller på vej til Danmark. Mit engagement har ganske vist ikke manifesteret sig mange andre steder end i mit sommerhus sammen med vennerne, men jeg har virkelig været optaget af sagen. Det er uden tvivl den sag, der har optaget mig allermest de sidste 20 år.

… Den engang så visionære og selvtilfredse venstrefløj er reduceret til en våd hund, der med blikket slået ned tørrer poterne af på måtten, inden den lusker ind og lægger sig i sin kurv.

Jeg har sat mig for at skrue ned for min empati med den ene eller den anden gruppe af nødlidende og gentænke min og mit lands plads i den brogede verden. Jeg er nået til den erkendelse, at Danmark, så vel som alle andre nationer, har som første og vigtigste – men langt fra eneste – opgave at passe på os selv.”

Oploadet Kl. 10:05 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


29. april 2017

TV2-dok om flygtninge i virksomhedspraktik: Sporadisk fremmøde, umotiverede, mobber arbejdsom

Torsdagens TV2-dokumentar ‘Er det sådan, man bliver dansk‘ får næppe samme opmærksomhed som ‘Moskeerne bag sløret‘, men det burde den måske. Islam er et problem, både som kultur og religion, og dokumentaren giver et 360 graders indblik i problemer relateret til integration. De skal ikke bare lære sproget, eller ‘forstå’ dansk kultur, som det så smukt blev sagt. De skal undsige egen kultur.

Udsendelsen omhandler syriske flygtninge på et slagteri i Blans, Føtex Holme og den største praktikplads i Danmark – Bilka Odense. I Bilka var der plads til 40 syriske flygtninge, men ud af de 25 der blev screenet til forløbet, var blot seks mødt til tiden første dag. I alt tretten kom i løbet af dagen, men blot ni fuldførte til fyraften. Helt normalt, da de har en anderledes ‘arbejdskultur’, lød det. Integrationskonsulenten smilede bredt.

Alle kvinderne bar tørklæde, og havde utallige undskyldninger for ikke at passe jobbet. De havde ondt, var syge, skulle hente børn, kunne ikke arbejde udendørs, kunne af religiøse årsager ikke gå i t-shirts og fremdeles. “Nu er vi nede på fire der er tilbage i butikken klokken halv to”, blev der fortalt. Bilkas ‘Mangfoldighedskoordinator’ havde en dårlig dag.

Generelt var opfattelsen blandt flygtningene, at virksomhedspraktikken var ‘nedværdigende’ og ‘diskriminerende’. Et job på danskhedens præmisser, blev ikke set som en mulighed for at lære dansk og blive integreret, men som en straf.

To måneder inde i forløbet var der blot fire tilbage. Ingen fik job. På slagteriet i Blans gik det bedre med syriske mænd, hvorimod Føtex Holme havde en helt analog historie. En mand ville ikke ordne skrald eller lave simpelt manuelt arbejde. Efter fire uger strejkede de: “De mener de har ret til ferie.” Alle havde bortforklaringer, mange meldte sig syge. Ingen kom i job.

Det værste var næsten, at det ingen økonomisk konsekvens fik for den enkelte, da kommunerne ofte undlod at trække i ydelsen. TV2 kalder det misbrug af ulønnet arbejdskraft, men ordningen kan vanskeligt have været en overskudsforretning for Bilka Odense.

TV2 Online har flere sidehistorier. Det være sig Saleem Khaled, der efter eget udsagn kom til Danmark for at arbejde (!), men forlod Bilka Odense, da han fik beskeden: “Du må ikke have hat på?” Fra TV2.dk – Saleem har droppet flere praktikforløb: – Som regel udbetaler de hele ydelsen.

“Allerede på første dag af praktikforløbet i Bilka opstår der problemer med Saleem. Han nægter at tage sin kasket af, selvom han gentagne gange får besked på det.

Saleem går hjem og modsætter sig praktikken på første dag, og det er ikke første gang, der er problemer med Saleem.

Han har tidligere været i praktikforløb i blandt andet i Rema 1000, hvor han blev opsagt efter 19 dage, fordi han ikke ‘overholdt mødetiderne, udeblev og havde en dårlig indstilling’.”

(Saleem Khaled, der kom til Danmark for at arbejde, men ikke er motiveret for Bilka)

Historien om 51-årige Thanaa Baidoun illustrerer på samme måde problemets kerne. Som den eneste gjorde hun sig umage, og konsulentkorpset var overstadige. Fra TV2.dk – Thanaa kæmper for at få et job: – De andre flygtninge bagtaler mig

“Praktikken i Bilka er blevet et problem for Thanaa. Hun har fulgt alle regler, og arbejdet hårdt uden fravær. Men ifølge Thanaa Baidoun selv bliver hun mobbet og hånet af de andre praktikanter, fordi de mener, hun arbejder for hårdt.

– Der bliver hvisket meget om mig, når de andre taler sammen. De bagtaler mig, og nogen siger, at det er fordi, at min mand ikke elsker mig, at han sender mig i Bilka for at arbejde, hvor jeg bare sætter ting på plads.

– De siger, at jeg ikke er en kvinde, men nærmere en mand. At jeg prøver at udfordre mændene med det her arbejde, og det stemmer ikke overens med vores kultur. …

Integrationskonsulent Anna Jacobsen, der også medvirker i dokumentaren ‘Er det sådan, man bliver dansk?’, kender til problemet med social kontrol:

– Broen fra det arabiske arbejdsmarked til det danske arbejdsmarked kan blive svær for dem, der gerne vil hurtigt over og forstå den danske kultur, siger han…”

Apropos.

“‘Er det sådan, man bliver dansk’ Seriøst tv2?! Er man så tysker, hvis man bor i Tyskland men kommer fra Herning?? … Man kan sagtens have en følelse af at høre til mange steder i verden, men en dansker er en dansker i hele verden og sådan har vi det alle sammen, eller hvad!? Så nej, det er ikke sådan man bliver dansker. Men det er sådan, man integrerer sig.” (Sabina Smajlovic, 27. april 2017)

Oploadet Kl. 09:48 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


19. april 2017

Sahar Asif: Syrienfrivillige radikaliseres af kategorisering som ‘hellige krigere og landsforrædere’

Tilbage i 2013 beklagede statskundskabsstuderende Sahar Asif sig i Politiken, over at hun som ‘praktiserende muslim’ havde svært ved at blive accepteret som dansker på grund af den omsigsgribende ‘islamofobi’ i det danske samfund. En sang der ofte synges af stramme tørklæder.

I et interview i Djøfbladet præsenterer hun hendes speciale, der – meget sigende – er slet skjult apologi for militant islamisme. På baggrund af samtaler med Nasim, Mohammed og Akram, fortæller hun, at det er Danmark som har radikaliseret dem ved ikke at give plads nok til Islam. Bemærk eufemismen ‘en anden livsanskuelse’.

Problemet er politikerne og medierne, der skaber en fortælling om ‘hellige krigere og landsforrædere’, blot fordi de har været i Syrien, måske som ‘nødhjælpsarbejdere’. To af tre hun har interviewet til afhandlingen har intet forhold til Danmark, og den ene ser ligefrem danskerne som ‘vantro’. Klart. Det er danskernes skyld.

Set udenfor det mentale slør, så kan Danmark kun undgå islamisk radikalisering ved smilende at lade sig islamisere. Set i den optik, er det nok bedre at blive skyldt for ‘islamofobi’ af ‘praktiserende muslimer’. Også selvom de titulerer sig cand. scient. pol. Fra Djøfbladets aprilnummer – Politikere tænder unge mænds had.

“Sahar Asif måtte aktivere hele sit netværk og få andre til at stå inde for, at hun ikke var hemmelig PET-agent, inden hun efter ti måneder fandt frem til tre unge mænd, der havde lyst til at blive interviewet af hende til specialet. To af dem havde været i Syrien – den ene i Islamisk Stat. Den tredje havde fået inddraget sit pas på grund af mistanke om, at han ville tage af sted.

Hun talte med dem om, hvordan de reagerer på politikernes tale og politik. Hun læste også omkring 3.000 nyhedsartikler fra medierne for at finde ud af, hvilke fortællinger politikerne skaber om potentielle syrienskrigere.

Hvad fandt du frem til i artiklerne? ‘At politikere fra alle partier skaber fortællinger om hellige krigere og landsforrædere, som Danmark skal beskyttes mod. Desuden bliver der ikke taget hensyn til, hvad folk reelt laver i Syrien – om de fx er nødhjælpsarbejdere.’

Hvad brugte du den viden til? ‘Det nye, som mit speciale bidrager med, er, hvordan de her unge mænd reagerer på deres egen kategorisering som potentielle syrienskrigere, der ifølge politikerne er en sikkerhedstrussel. De mente ikke selv, at de var sikkerhedstrusler, bare fordi de havde noget med Syrien eller Islamisk Stat at gøre. Derudover var de tre meget forskellige.’

‘… Men det ændrer jo ikke på, at de fx fortæller mig, at politikernes fortællinger kan radikalisere dem yderligere, fordi de føler sig skubbet ud af samfundet.’

Hvad kan politikerne gøre anderledes?

‘I stedet for at kategorisere potentielle syrienskrigere som én homogen gruppe kræver det, at man kommer ind og taler med individet, da italesættelsen, som den er nu, kan være med til at radikalisere yderligere. Kort fortalt skaber politikerne en modreaktion hos de potentielle syrienskrigere, som kan gå hen og blive til en ond cirkel.'”

(Djøfbladet, april 2017, s. 29)

Oploadet Kl. 10:29 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


9. april 2017

Henrik Dahl: Uanset motiverne, så ender vestlig intervention i Mellemøsten ikke med demokrati

Torsdag valgte præsident Donald Trump at bombe den Assad-kontrollerede al-Shayrat-flybase, hvad overrasker medierne, der i flere måneder har insinueret at Trump var i lommen på Putin. En del Trump-støttere betragter omvendt et angreb på Assad, som indirekte støtte til Islamisk Stat, og er derfor imod.

Personligt ser jeg flere fordele end ulemper. Trump får markeret at han ikke er en gøende Obama, men en bulldog, der kan bide, og er rent faktisk er villig til at gøre det. Trumps undsigelse af ‘global politimand-opgaven’ kan udemærket forenes med enkelte målrettede flyangreb, så længe Trump forstår det essentielle. At krige i islamiske lande, ikke løser problemet med Islam. Her i Henrik Dahls mere liberale fortolkning – Alternativet til diktatur i Mellemøsten synes at være ultravold.

“Men kan man ligefrem tale om, at der findes en nogenlunde fast drejebog for konflikter i ‘The Greater Middle East’ (GME), hvor vestlige lande er indblandet? Således, at uanset hvor forskelligartede de er i udspringet, kommer de over tid til at ligne hinanden? Forholder det sig sådan, vil det jo være en begrundelse for stor forsigtighed.

Den almindeligste vej for de vestlige lande ind i konflikter i GME siden 2001 har været forskellige udlægninger af FN-doktrinen om ‘responsibility to protect’. Det vil sige forpligtelsen til at forhindre eller standse overgreb på civile.

[…]

Man kan således ikke sige, at vestlig aggression har været den største årsag til interventionerne. Hvis man opfatter Afghanistan-, Irak-, Libyen-, IS- og anti-Assad-interventionerne som fem tilstrækkeligt separate begivenheder, er den umiddelbare årsag til de tre sidstnævnte Det Arabiske Forår og FN-princippet om ‘responsibility to protect’.

… Som man kan se, er de fire ældste af de fem konflikter, jeg har valgt at se på, meget forskellige. Alligevel er de konvergeret imod en relativt ensartet og stærkt begrædelig tilstand. …

For mig at se peger disse erfaringer på, at for så vidt angår lande i GME, er regimeskift i praksis umulige at opnå – hvor jeg forestiller mig, at et regimeskift er lig med ét centralt styret voldsmonopol, der afløser et andet, centralt styret voldsmonopol.

Den enorme koncentration af magt, der er nødvendig for at opretholde et nogenlunde centralt styret voldsmonopol i et GME-land, lader sig tilsyneladende ikke transformere fra for eksempel ét parti til et andet – for slet ikke at tale om fra en autoritær til en demokratisk statsform.

Man pånødes derfor den ubehagelige konklusion, at hvis man ene og alene retter sig efter sin kølige slutningsevne, så tvinger de erfaringer, vi råder over, os til at konkludere, at alternativet til den etablerede centralmagt i et GME-land – uanset hvem, det måtte være, der sidder på den – altid er magttomrummets ultravold. Og et eller andet sted inde i ultravolden som regel iranske og wahabistiske/salafistiske aktører, der styres andetsteds fra.

Dette har været konklusionen på fire af de fem episoder siden 2001, jeg har valgt at diskutere. Uanset hvor forskellige, de end var til at begynde med. Så hvad der skulle forhindre den femte i at udvikle sig på samme måde, er det mere end vanskeligt at indse for en rationel person.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper