25. november 2018

Fahmy Almajid: “I Mellemøsten brænder vi de vestlige symboler… når vi ‘flygter’, så er det til Vesten.”

Som blogger har jeg ikke altid været vild med Fahmy Almajid, men lad endelig den bogaktuelle integrationskonsulent være en del af den kommende valgkamp-initierede repatrieringsdebat. Det kan selvfølgelig ikke passe, at Vesten sender vesterlændinge i krig i Syrien, alt imens Vesten giver asyl til syriske mænd, fordi de er flygtet fra militærtjeneste.

Fantastisk modig kronik af den kurdiske syrier Fahmy Almajid i Jyllands-Posten – Hvem skal genopbygge Syrien?.

“Asylpolitikken i Danmark er ugennemtænkt. Da tusindvis af syriske ‘flygtninge’ væltede ind over landets sydlige grænser, iværksatte politikerne en asylpraksis, som efter min mening har vist sig at være en fejl. Måske var de påvirket af krigsbillederne i medierne, men store områder i Syrien var ikke ramt af luftbombardementer og direkte krigshandlinger. I disse områder kæmpede syrerne som altid mere mod korruption, inflation og de høje priser på dagligvarer. Dette er årsagen til, at flugten til Vesten først og fremmest er en økonomisk flugt.

Der kommer måske ikke længere flygtninge hertil i samme omfang som tidligere, men de, der har fået asyl, vedligeholder strømmen, fordi de henter deres slægtninge hertil. De rejser til Syrien eller Tyrkiet for at blive gift, og med familiesammenføringsloven i hånden hentes kone eller mand til Danmark. Flygtninge bliver sendt på sprogkurser, men der mangler motivation hos en stor procentandel af dem. Der er travlt hos læger og psykologer, så man kan få en lægeerklæring med diagnosen PTSD, selv om de pågældende flygtninge kommer fra sikre områder i hjemlandet, og der bliver skudt mere på Nørrebro end i deres by i Syrien. De, som er ‘flygtet fra døden’ og har nydt sikkerheden i Danmark efter en familiesammenførelse, søger efterfølgende asyl; ikke på grund af sikkerheden, men pga. de fordele som en flygtning opnår.

I Mellemøsten brænder vi de vestlige symboler, træder på dem med vores støvler og kaster vores sko efter deres præsidenter, når de besøger vores hovedstæder. Vi bruger vores opsparing på pilgrimsrejser til Mekka, men når vi ‘flygter’, så er det til Vesten. … Vi er verdensmestre i at påtage os offerrollen og forlanger, at Vesten skal kæmpe vores kamp, mens vi sidder på vores flade og nyder livet på overførselsindkomst, som vi kalder for ‘løn’. Vi brokker os på kommunekontoret og kalder dem racister, når vi ikke kan få flere tillægsydelser i bistand. Den bistand, som bliver betalt til de, der har snydt sig til asylstatus. Bistandshjælpen, som bliver udbetalt til syriske flygtninge i Danmark, kunne mætte mange fattige familier i det nord- og nordøstlige Syrien og deres børn.

… Syrien har i dag brug for sine unge til genopbygning, men disse unge er i dag migranter. Nogle af områderne i Syrien er næsten tømt for mennesker. Op til 60 pct. af beboerne befinder sig i Europa. Hovedsageligt er det unge mænd uden uddannelse eller erhvervserfaring fra landområder. …

Jo mere kurderne forsøgte at rekruttere de unge kurdere, jo flere flygtede mod Vesten. Vesten gav de unge koden til at opnå asyl: ‘Jeg er blevet indkaldt, men jeg vil ikke i krig’. De søgte asyl på baggrund af, at de blev indkaldt til militærtjeneste. Enten hos regimet eller hos de kurdiske grupper YPG og YPD, som kæmper mod IS. Disse befriede blandt andet byen Raqqa, som var IS’ hovedstad. Der hopper kæden af. Hvorfor giver Vesten de unge syrere asyl, mens Vesten samtidig sender soldater af sted for at kæmpe mod terrorister?

I 2014 blev Kobani, en syrisk-kurdisk by tæt på den tyrkiske grænse, indtaget af IS, og i 2018 blev Afrin, ligeledes tæt på grænsen, erobret af forskellige bevæbnede grupper bl.a. Den Syriske Frie Hær under tyrkisk kommando. Begge byer blev erobret meget nemt, fordi dem, der burde have forsvaret byerne, har flygtningestatus i Europa. De kurdiske områder i det nord- og nordøstlige Syrien er mere eller mindre blevet skånet fra krig i alle syv år, bortset fra førnævnte Kobani og Afrin. Resten af området blev beskyttet af de kurdiske styrker. Men udvandringen mod Vesten fortsætter…

Dette skaber splittelse mellem dem, som blev i Syrien, og dem, som opnåede asyl og bistand her i Vesten. De to forfattere, Hjalte Tin og Nina Rasmussen, har for nylig besøgt det kurdiske område i Syrien og beskriver dette i deres bog ‘Dem der blev’. De mødte flere, som mente, at deres landsmænd har ladt dem i stikken ved at flygte i stedet for at blive og kæmpe. Forfatterne mødte også en kurder, som tidligere var flygtning her i Danmark. Han ville stemme på Dansk Folkeparti, hvis han havde dansk stemmeret, fordi mange af dem, han havde mødt på asylcentrene, fortalte fuphistorier for at opnå asyl i Danmark.



20. november 2018

Århus: 24-årig syrier angriber politibetjent med større kniv kort efter moskebesøg, viste IS-symbol…

Free Speech Blog kom først, men siden er der kommet flere detaljer frem. Den 24-årig syrier hedder angiveligt ‘Rahed’, og kom til Danmark for fire år siden. Aftenen forinden, og kort før han angreb en betjent med en større kniv, gæstede han den Islamisk Stat-sympatiserende moské på Grimhøjvej. En herboende palæstinenser omtaler ham som ‘psykisk syg’, og selvom terrorsporet er oplagt, så virker han rigtignok uligevægtig.

Et øjenvidne citeres på EB.dk – Mand skudt af politiet: Her forsøger betjente at stoppe ham

“Jimmy Skov, der var på arbejde på en byggeplads lige ved gerningsstedet, som Ekstra Bladet har vist videoen, fortæller dog, at videoen efter hans klare opfattelse må være optaget lige efter, at politiet affyrede deres våben. Han hørte omkring 4-5 skud. …

Han så den unge mand gå frem mod den mandlige betjent og stikke kniven ud efter ham. Den mandlige betjent bukkede sig dog og undveg kniven. … Den 24-årige stak, ifølge Jimmy Skov, ud efter den mandlige betjent en gang til, hvorefter der bliver affyret skud, og den unge mand falder om.

… To minutter efter rejste han sig op igen, fortæller han. …

– Det var rent forsvar, at de skyder. Han var fuldstændig sindssyg. Var det mig, havde jeg skudt første gang. For det var en ordenltig kniv, siger han.”

(Truende araber viser ‘tawheed’-finger, og passiviseres af betjente; Fotos: FB, YT)

“Mange muslimer har længe knyttet en fremvist pegefinger med troen på én gud. Håndtegnet er blevet brugt i forskellige sammenhænge, lige fra daglige bønner til konverteringer. Men for IS symboliserer håndtegnet mere end blot troen på Allahs enhed. Jihadisterne afviser ikke-fundamentalistiske regimer som afgudsdyrkelse, og håndtegnet bekræfter deres troskab over for en ideologi, som kræver ødelæggelse af Vesten. Ved at hæve pegefingeren sender IS budskabet om teologisk herredømme og militær dominans, og når potentielle IS-rekrutter i den vestlige verden ser håndtegnet, bliver de mindet om IS’ ambitioner og mål. (Kommunikationsforum)

Oploadet Kl. 03:55 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


1. november 2018

Douglas Murray, Europas undergang — immigration, identitet og islam, Forlaget Ellekær, 2018

Forlaget Ellekær har oversat og udgivet Douglas Murrays The Strange Death of Europe: Immigration, Identity, Islam, og det må være årets udgivelse i genren. Europas undergang — immigration, identitet og islam kan købes online for 295 kroner. Herunder tre eksempler.

“I 1984 havde Ray Honeyford, der var skoleleder i en skole i Bradford, et indlæg i The Salisbury Review, et blad med begrænset oplagstal, hvori han reflekterede over nogle af aspekterne ved at lede en skole i et område, hvor 90 procent af eleverne var børn af immigrantforældre. Han nævnte, at muslimske fædre ikke ville tillade deres døtre at deltage i danseundervisning, drama og sport, og at myndighederne tav om de forskellige kulturelle praksisser, såsom at forældre sendte børn til Pakistan i undervisningsperioder.

Han var tilhænger af, at skoleelever skulle anspores til at tale sproget og forstå kulturen i det land, de levede i, og ikke opfordres til – sådan som Horneyford hævdede, at de toneangivende inden for racerelationsområdet gjorde det – at leve parallelle liv i samfundet.

Racerelationsindustrien, som Honeyford havde kritiseret i sin artikel, iværksatte øjeblikkeligt en kampagne mod ham. Bradfords muslimske borgmester krævede Honeyford fyret og anklagede ham endog flere år senere for blandt andet ‘kulturchauvinisme’. I strømmen af protester og beskyldningen om at være ‘racist’ blev Honeyford tvunget ud af sit job og kom aldrig mere til at arbejde med uddannelse. Han havde i sin stødende artikel skrevet, at som følge af et politisk og endog sprogligt forfald var det vanskeligt at skrive ærligt om disse forhold, og den måde, hvorpå han blev behandlet, var et klart bevis herpå.

Hvorfor blev en populær skoleleder – over hvem der ikke var andre klager – tvunget til pensionering for at fremsætte en sådan påstand? Den eneste forklaring er, at på det tidspunkt var der ingen, der brød sig om den nøgne sandhed om disse forhold. Der var opstået et politisk og socialt paradigme –pinligt benævnt ‘multikulturalisme’ -, og i 1984 var det endnu ikke muligt at anfægte grundlaget for den anskuelse. Selv om dette kan have været en ringe trøst for Ray Honeyford, så begyndte mange mennesker et par årtier efteroffentliggørelsen af hans artikel at tale om, at han måske havde haft fat i noget rigtigt, og ved hans død i 2012 var kernen i hans påstand blevet bredt anerkendt.” (S. 37f)

[…]

“I 2006 vakte den hollandske justitsminister, Piet Hein Donner, betydelig vrede i Holland, da han i et interview antydede, at hvis muslimer ønskede at ændre landets love til sharia med demokratiske midler (dvs. når muslimerne var blevet tilstrækkelig mange), så kunne de gøre det. I 2004 havde Donner kortvarigt foreslået en genoplivelse af landets blasfemilove for hermed at imødekomme nogle muslimers bekymringer.

I 2008 vakte det mindst lige så meget offentlig harme i Storbritannien, da ærkebiskoppen af Cantebury, Rowan Williams, i The Royal Courts of Justice holdt en forelæsning, der beskæftigede sig med den parallelle jurisdiktion, som var i vækst i landet. Under forelæsningen antydede ærkebiskoppen, at indførelse af elementer af sharia i Storbritannien ’synes uundgåelig’. I efterdønningerne af den første offentlige vrede hævdede ærkebiskoppen, at han var blevet misforstået. Men i et interview i BBC Radio den følgende dag, som skulle afklare hans bemærkninger, gik han endnu længere og erklærede, at ideen om, at ‘der er én lov for alle, og at det er alt, hvad der er at sige om det’, udgjorde ‘en vis fare’.

Efter år med stigende bekymring for immigration og sikkerhed syntes det pludselig, som om noget af det mest grundlæggende i den vestlige civilisation blev lagt frem til forhandling. Undertiden forekom det, som om også fortiden var til salg.

Blot to uger før Merkels Potsdamtale talte den forbundstyske præsident, Christian Wulff, på ‘Den Tyske Enheds Dag’. Blandt hans bemærkninger, som også sigtede mod at besvare Sarrazins spørgsmål om islams placering i Tyskland, lod Wulff forstå, at islam var lige så meget en del af landets historie, som kristendommen og jødedommen havde været det. Denne udtalelse afstedkom et ramaskrig i Tyskland – også fra rækkerne af hans eget parti, CDU. Men Wulff var ikke alene om at fremstå som villig til at ændre fortiden med det formål at tilpasse sig de aktuelle realiteter.” (s. 121f)

[…]

“Efter kansler Merkels store beslutning fortsatte politikere, mediestjerner og andre igennem et år med at insistere på, at Europa skulle tage imod verdens migranter. De mennesker, inklusive den almene offentlighed, som fortsatte med at stille spørgsmål ved denne politik, afvistes igen og igen som hjerteløse og mulige racister. Og selv et år efter, at der var enighed om, at situationen i Europa var en katastrofe, fortsatte flådepatruljer i det sydlige Middelhav med at samle mennesker op i tusindvis. I henhold til EU’s egne agenturer var antallet af
migranter, som kom til Italien i juli 2016 12 procent højere end i juli 2015.

Et år efter det, der skulle have været toppunktet, blev mere end ti tusind mennesker samlet op ud for den nordafrikanske kyst på blot 48 timer. Når som helst medierne rapporterede om disse begivenheder, beskrev de migranterne som værende blevet ‘frelst’ eller ‘reddet’ op af Middelhavet.

Det meste af tiden sejlede europæiske fartøjer blot tættere på den nordafrikanske kyst og samlede mennesker op fra de både, som de var blevet skubbet ud i ikke mange minutter tidligere. Men det var virkelig underforstået, at de var blevet ‘frelst’ eller ‘reddet’ fra en forfærdelig situation, som i første omgang havde fået dem til at sejle ud i bådene. Og som tidligere havde ingen af detaljerne nogen betydning. Blandt de fraværende detaljer var, at der i strømmen af migranter til Italien stort set ikke var nogen syrere fra borgerkrigen. Det var i stedet næsten alle unge mænd fra Afrika syd for Sahara.

Et andet punkt, som kunne have været af en vis interesse, var, at hvad de end var flygtet fra, så var det muligvis ikke værre end det, som hundreder af millioner andre kunne ønske at flygte fra i månederne og årene fremover. Når først migranterne var blevet ‘reddet’, ville det godgørende Europa, som krævede, at denne politik skulle fortsætte, miste interessen for de senest ankomne.

Da 2015-krisen var på sit højdepunkt, havde mange personer i Storbritannien fra lederen af Scottish Nationalist Party til Labours skyggeindenrigsminister samt utallige skuespillere og rockstjerner sagt, at de ville tage imod en flygtningefamilie. Mere end et år senere havde ingen af disse personer i realiteten gjort dette. Som med generøsiteten og godgørenheden gennem hele krisen var det lettere at forvente af andre, at de ville være godgørende på ens vegne, når man først havde givet til kende, at man var på jordens fattiges og undertryktes side.

Konsekvensen af ens godgørenhed kunne overlades til andre. (s. 336f)



27. september 2018

Mere om de to terrormistænkte: En CPH Business-adjunkt og en Islam-kyndig ‘Kaldet til Islam’-islamist

Der er nedlagt navneforbud, men det skal ikke afholde mig fra at komme med uddybende oplysninger om de to terrormistænkte, der angiveligt har haft kontakt til Basil Hassan og Islamisk Stat med henblik på indkøb af droner.

Den ene er en 29-årig adjunkt på Copenhagen Business Academy, og hedder F.A. Mohammed. Kaldes desuden ‘Carlos Frost’.

(F.A. Mohammad, også kendt under aliaset ‘Carlos Frost’)

Den anden er en 29-årig cykelhandler fra Nørrebro, der tidligere været en del af ‘Kaldet til Islam’. Han har desuden været tilknyttet ‘Muslimsk Ungdom i Danmark’ (Læs: ‘Det Islamiske Trossamfund’) som underviser på et kursus der skulle give ‘kendskab til islams trosartikler’.

(C.I. Simsir, som et enigt folketing gav statsborgerskab for nogle år siden)

Oploadet Kl. 23:16 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


23. september 2018

Norge: Midaldrende kvindelige ansatte på asylcentre “…utnytter unge mannlige asylsøkere seksuel”

Lang artikel i norske VG, der fortæller om hvorledes (midaldrende) kvindelige ansatte i asylindustrien udnytter yngre mandlige flygtninge seksuelt. Asylansøgerne kalder dem for ’sugar-mammaer’. Fra VG.no – Sexpress på asylmottak: Unge menn føler seg utnyttet av norske kvinner.

“Høsten 2015 ankommer 22 år gamle Khaled asylmottaket på Østlandet. Uten penger, uten bagasje og uten å kunne språket. I hjemlandet Syria herjer borgerkrigen som verst. I en by på Østlandet møter han en kvinne i begynnelsen av 50-årene. Hun er frivillig med tilknytning til mottaket.

Etter hvert flytter Khaled inn på et eget rom hos henne og ektemannen. … Og hun har sex med ham.

Vær forsiktig. Ikke fortell dette til noen. Jeg stoler på deg. Det skriver kvinnen i begynnelsen av 50-årene til Khaled på Messenger. VG har sett de omfattende chatloggene mellom Khaled og kvinnen.

Gjennom chatlogger, samtaler med unge, mannlige asylsøkere og intervjuer med fagpersoner tett på dem, kan VG avsløre at norske kvinner utnytter unge mannlige asylsøkere seksuelt. …

VG har snakket med fire unge, mannlige flyktninger som forteller at det ikke er uvanlig for yngre menn å ha seksuelle forhold til eldre kvinner som hjelper dem å etablere seg i Norge. Kvinnene kalles ’sugar-mammaer’ av de unge asylsøkerne.

– Alle vet at det skjer. De har enten sett, hørt om det eller vet om andre som har vært i et sånt forhold, forteller en 24 år gammel syrisk asylsøker, som selv ikke har inngått en slik relasjon.

To av de fire mennene VG har snakket med, har hatt slike forhold, og fått flere tilbud fra frivillige kvinner ved mottaket. Ifølge de unge mennene har kvinnene gitt dem penger, eller kjøper gaver som elektronisk utstyr, sko og klær, og hjelper med skolegang og jobbintervjuer. De har bidratt til asylsøknadene, og tar dem med på restauranter, ferier og hytteturer. I retur har mennene opplevd at kvinnene forventer sex.

Khaled hevder at tre andre kvinner har gitt gaver, penger og andre fordeler til asylsøkere mot sex ved samme mottak som han selv bodde på. Han kjenner både mennene og kvinnene.

Etter at forholdet med kvinnen var slutt, fikk Yousef tilbud om et såkalt sugar-forhold med tre nye kvinner, hevder han. Alle tre kvinnene skal ha vært frivillige ved asylmottaket. … Yousef takket nei til alle tre. Han tror de frivillige kvinnene så at han plutselig hadde nye, dyre klær og sko – og at det var åpenbart hvor det kom fra.

– Jeg skammer meg mye. Når jeg står foran speilet, kan jeg spørre meg hva jeg har gjort mot meg selv. Jeg blir lei meg av å tenke på det, det er noe jeg må ha med meg resten av livet. Noen ganger tenker jeg at det hadde vært bedre å bli i Syria, sier Yousef.

(Chat mellem asylansøgeren ‘Khaled’ og en gift offentlig ansat kvinde)

I 2016 kartla Pro Sentret hjelpeapparatenes kunnskap om salg og bytte av sex blant unge i Oslo. Under kartleggingen fortalte flere aktører som jobber med unge, om unge asylsøkende menn med relasjoner til eldre norske kvinner, forteller Bjørndahl.

Det var forskjellige ansatte fra helsevesenet, oppsøkere, helsestasjoner, frivillige organisasjoner, skoler og andre som var i kontakt med unge mennesker generelt.

Oploadet Kl. 11:05 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


6. september 2018

Aalborg: Syriske Abdlkader Soliman Chabiah udvist for fire voldtægtsforsøg, massør i lokal brydeklub

Onsdag aften blev en 19-årige pige forsøgt voldtaget tæt på Avedøre Station i Hvidovre, og vanen tro i disse sager efterlyser politiet en ‘ikke etnisk dansker’. Tidligere samme dag fik syriske Abdlkader Soliman Chabiah en udvisningsdom ved Vestre Landsret, for fire voldtægtsforsøg begået tidligere på året i Aalborg.

Foruden de fire voldtægtsforsøg blev Abdlkader Soliman Chabiah dømt for blufærdighedskrænkelser mod flere kvinder i Brydeklubben Thor, hvor han arbejdede som massør. Medierne omtale sagen, men fokuserer på det irrelevante forhold at manden transporterede sig med en cykel, ikke det faktum, at han var syrisk statsborger.

Fra Nordjyske – Cyklende mand ville voldtage fire kvinder i Aalborg.

“I vinteren sidste år blev der skabt rædsel og utryghed i det aalborgensiske natteliv. Her var fire kvinder udsat for voldtægtsforsøg af en mand, der kom cyklende bag dem.

En 51-årig mand er onsdag blevet dømt i sagen, og han fået samfundets røde kort i form af en udvisningsdom og syv års fængsel. …

I januar kom byretten godt nok også frem til, at syriske Abdlkader Soliman Chabiah skulle udvises, men fængselsstraffen lød her på seks års fængsel.”

(Abdlkader Soliman Chabiah, dømt for fire voldtægtsforsøg; Fotos: Facebook)

Oploadet Kl. 15:45 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


24. august 2018

Jwan Osman, Radio24syvs konkrete eksempel: “… det var nødt til at være mig, for jeg var under 18”

Radio24syv beretter, at ‘Venligboerne’ har samlet 400.000 kroner ind, der er gået til at at betale uledsagede flygtningebørns familiesammenføring, og rød blok problematiserer i den henseende, at regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ændrede den praksis i 2016. “… vi taler om flygtningebørn, som er kommet her til Danmark alene og savner deres mor og far.”, argumenterer Venligboen Mads Nygaard eksempelvis i artiklen, som BT bragte som citathistorie.

Det eneste konkrete eksempel der nævnes i artiklen er syriske Jwan Osman, der kom til Danmark som 15-årig for tre år siden, og nu – med Venligboernes hjælp har fået fem familiemedlemmer til Danmark.

Tilfældigt kom jeg til at høre 55 minutter på Radio24syv, der var dedikeret sagen, og udsendelsen må have været det journalistiske oplæg til artiklen. Den ændrer fuldstændigt præmisset for historien, og burde jo rent faktisk sætte de angribende blødhjerter i defensiven. Her kunne man høre følgende dialog.

Kaare Svejstrup, Radio24asyv: Hvorfor var det egentyligt ikke din store der rejste?

Jwan Osman, uledsagede flygtningebarn: Det var fordi han skulle søge famiiliesammenføring, og det kunne han ikke når han var over 18. Han må ikke søge, hvis han er i Danmark.

Kaare Svejstrup: I havde faktisk snakket om, at det var nødt til at være dig der rejste?, republicerede journalisten.

Jwan Osman: Ja, det var nødt til at være mig, for jeg var under 18, og måtte godt søge asyl for min familie.

Ankerbarnet Jwan Osman har i øvrigt lavet en GoFundMe-profil, hvor han søger hjælp, så familien kan komme til Danmark. Han fortæller, at de skal hente deres visum i Beirut. Ambassaden understreger i den henseende, at det for syriske statsborgere kun er tilladt at befinde sig i Libanon i ’48 hours’. Syriens øvrige nabolande har vel lignende lovgivning, men 4000 kilometer derfra gælder ‘menneskerettighederne’. Her kan familien få permanent ophold, hvis blot det lykkedes en af storfamiliens mindreårige drengebørn at krydse Middelhavet.

(Samir ‘Jwan’ Osmans dokumentation; Foto: GoFundMe, udsnit)

Den halve virkelighed fra Radio24syv.dk – 138 udlændinge familiesammenført på Venligboernes regning.

“Foreningen Venligboerne har på halvandet år indsamlet over 400.000 kroner, som er gået til at betale for familiesammenføringer for 31 flygtningebørn ned til 14 år og deres familier. Dermed er 138 familiesammenførte flygtninge kommet til Danmark med hjælp fra Venligboernes donationer. …

En af dem, der har fået sine forældre til Danmark, er Jwan Osman fra Syrien. Han kom til Danmark som 15-årig alene, og fik i år ret til familiesammenføring med sine søskende og to forældre fra Syrien. Jwan Osman kunne ikke selv skaffe pengene til rejsen, men på kort tid lykkedes det Venligboerne at skaffe de 12.000 kroner, som Jwan Osman skulle bruge for at få sin familie til Danmark”

Oploadet Kl. 10:21 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


9. august 2018

Eftersøgte Anwar Daadoue: Smuglede flygtninge til Europa, finansierede ‘terror-netværk som Al Nusra’

Politiet holdt baggrunden for evakueringen af Hovedbanegården på ‘Need-to’know’-basis (You don’t need to know), men sandheden kom frem, formentligt fordi den 46-årige syrer Anwar Daadoue allerede var eftersøgt i Italien.

Detaljer fra EB.dk – Derfor blev Hovedbanegården evakueret: Terror-mistænkt flygtet

“Det var en 46-årig syrer, der er mistænkt i en omfattende terror-sag i Italien, der i aftes flygtede fra Vestre Fængsel, og som var årsag til at Københavns Hovedbanegård blev evakueret og afspærret under eftersøgningen af ham. …

Terror-netværket, som den 46-årige angiveligt er medlem af, har blandt andet sendt 15 millioner kr. til terror-organisationen Al Nusra, der har tætte forbindelser til al-Qaeda. …

I maj oplyste italiensk politi ved en pressekonference, at den 46-årige anses som bagmand i et terror-netværk, der har tjent millioner af kroner på at smugle flygtninge til Europa. Fortjenesten er, mener italiensk politi, gået til at finansiere terror-netværk som Al Nusra.

(Anwar Daadoue på Facebook, 2017)

Oploadet Kl. 09:58 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


2. august 2018

Det nye normale…

Der er mange civilisatoriske ulemper ved den igangværende islamisering, men noget er det værste er nok det faktum, at kommende generationer af danskere vænner sig til det, og derfor tror islamisering er en normaltilstand. Alt drejer sig efterhånden om Islam, integration og indvandring. Tænk hvis energien kunne bruges på at gøre Danmark til et bedre land at leve i, og alt ikke var brandslukning i kølvandet på masseindvandringen. Tænk!

Søndag d. 29. juli: Københavns Lufthavn (bombetrussel, palæstinenser)

En 27-årig palæstinenser sigtes for trusler i Københavns Lufthavn i Kastrup søndag aften. Truslen blev sagt på arabisk, men en ansat i lufthavnen, som kan arabisk, overhørte det. Ifølge ham sagde manden: ‘det er bedre, jeg sprænger mig selv i luften’.” (Avisen.dk)

Tirsdag d. 31. juli: Kultorvet, tæt på synagogen (muslim med stor kniv)

“Københavns Politi har netop jagtet og anholdt en mand med en stor kniv på Kultorvet i København. …

– Det var en stor køkkenkniv, nærmest en sabel vil jeg sige, fortæller han. … manden var højrystet, da politiet pågreb ham: – ‘Jeg er en god muslim…’, råbte manden…” (Ekstra Bladet)

Onsdag d. 1. august 2018: Hovedbanegården (terrormistænkt på flugt, syrer)

“Det var en 46-årig syrer, der er mistænkt i en omfattende terror-sag i Italien, der i aftes flygtede fra Vestre Fængsel, og som var årsag til at Københavns Hovedbanegård blev evakueret og afspærret under eftersøgningen af ham.” (Ekstra Bladet)

(Superflex, ‘Foreigners, please don’t leave us alone with the Danes’, Designmuseet, 2018)

Oploadet Kl. 15:47 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


22. juli 2018

Asger Aamund om migration: ‘Man bliver nødt til at se det som en film og ikke bare et øjebliksbillede’

Stine Bosse tog fejl, men mener alligevel at det er ‘ren Trump at tale om ændringer af konventioner’. Hun kommer aldrig til at bo blandt de indvandrere hun hilser velkommen, og er intet andet end en positionerende hykler. Interview med Bosse og Asger Aamund i Berlingske – Nu er syrere den største gruppe ledige udlændinge: ‘Myten om, at de alle sammen er atomfysikere og hjernekirurger, holder jo ikke’.

“Pludselig var de der. På motorvejene. De store strømme af flygtninge, som i 2015 delte vandene i integrationsdebatten… I dag udgør syrere den største gruppe af ledige udlændinge, og udlændinge er i stigende grad overrepræsenteret i ledighedsstatistikken. …

For erhvervslederen Asger Aamund viser det især én ting:

‘Myten om, at de alle sammen er atomfysikere og hjertekirurger, holder jo ikke,’ siger han og fortsætter:

De fleste af dem er meget dårligt uddannet, kan ikke engang få et almindeligt job og forventer, at det er en menneskeret, at de kan komme herop og leve af overførselsindkomster, så længe det kan lade sig gøre. Det ser vi resultatet af.’ …

‘Det er ikke samfundets ansvar, men indvandrernes opgave at integrere sig i samfundet, lære sproget, få sig en uddannelse og sikre, at de bliver en gevinst i stedet for en byrde,’ siger Asger Aamund. …

‘Det er jo livslang forsørgelse for mange af dem, og det er en skrue uden ende. Man bliver nødt til at se det som en film og ikke bare et øjebliksbillede, for der kommer flere og flere,’ siger Asger Aamund.”

(Koncerndirektør i TrygVesta Stine Bosse i Finn Nørgaards ‘En anden vej’, 2010; Foto: YT)

Oploadet Kl. 12:52 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper