21. juni 2021

70-årige Kadija: “Banken har ikke givet mig nogle penge, og jeg er en syg kvinde. Det er trættende…”

Det er umuligt at være imod loven om repatriering, men det er også et cirkus af en anden verden. Flygtninge der fået midlertidig asyl efter at have rejst gennem 6-7 sikre lande, får ifølge loven danskernes skattekroner til rejseudgifter, transport af personlige ejendele, hjælp til etablering, indkøb og transport af erhvervsudstyr, udgifter til sygeforsikring, udgifter til medicin og medbragte personlige hjælpemidler, udgifter til skolegang og støtte til anskaffelse af rejsedokumenter. Ja, og så er der selvfølgelig fortrydelsesret.

57-årige Osama Al-Aqaud klynker på TV2.dk, der også har talt med 70-årige Kadija Shawa – Syrisk kvinde vil gerne hjem, men hun kan ikke få de penge, Danmark har lovet.

“Efter flere måneders forberedelse var flybilletter og eskorte til den syriske by Aleppo endelig klar. 70-årige Kadija Shawa havde opsagt sin lejlighed og pakket sine ejendele for endegyldigt at forlade Danmark, hvor hun siden 2014 har været flygtning.

… på dagen for afrejsen stod det klart, at den vigtigste brik i hjemrejsen fortsat manglede. For hendes danske bank kunne ikke overføre støttekronerne til en syrisk konto. Dermed var der heller ikke udsigt til, at anden rate af repatrieringsstøtten – der falder et år efter udrejsen – kunne udbetales til hende.

– Banken har ikke givet mig nogle penge, og jeg er en syg kvinde. Det er trættende og er en yderligere belastning for mig, siger Kadija Shawa…

Indtil der er fundet en løsning, vil Kadija Shawa ikke forlade Danmark, og det betyder, at hun nu bor hos sin søn i Haderslev på ubestemt tid. …

I Haderslev sidder Kadija Shawa tilbage og ærgrer sig. Hun er ifølge repatrieringsloven berettiget til et års forbrug af medicin, en kontant støtte på 144.900 kroner fordelt på to rater samt 2800 kroner hver måned resten af livet.”

(Generation Identitær-banner, København, 2019)

Oploadet Kl. 23:49 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer


5. juni 2021

BT-forside baseret på ‘ny video’: Tilbage i 2019 talte psykisk syg kvinde grimt til muslimsk par, Aalborg

Et banalt skænderi om en hund ved en café i Aalborg, kan give clickbaitende overskrifter to år senere. BT trak historien tilbage efter nogle timer, men videoen kan stadig ses i en anti-dansk gruppe for herboende muslimer: “Fredelig protest skal eskalere, og vi skal være tilstede i firkanterne, ellers er der dage, hvor vi ikke kan lade vores børn, døtre og koner være alene på gaderne, frygter dem for racistiske, fysiske eller verbale angreb.” (uændret).

“Den ældre kvinde er med sin hund flere gange gået tæt forbi bordene, hvor Ruba Ekk sidder med sin familie og treårige datter, som er bange for hunde. Da Ruba Ekks mand fortæller kvinden, at det skræmmer deres datter, eskalerer situationen pludselig. … Hendes treårige datter er bange for hunde og begynder at græde. På kort tid eskalerer det til et sammenstød, som du kan se på videoen øverst i artiklen.” (BT.dk, 2. juni 2021: Ældre kvinde overfuser familie på video: ‘Så skrub ad helvede til hjem til Langbortistan’)

“Kvindens pårørende har efter publiceringen kontaktet B.T. og forklaret, at kvinden ikke har været i en tilstand, hvor hun vidste, hvad hun sagde.” (BT.dk, 2. juni 2021: Artiklen er trukket tilbage)

BT-forside, søndag den 30. maj 2021: Ny video: Kvinde gik amok på flygtningefamilie)

Oploadet Kl. 15:26 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


4. juni 2021

Fremtrædende flygtningeaktivist er nattevagt på Radio4: Samtale om de stakkels hjemsendte syrere…

Efter en hård fjorten timers vagt på jobbet, satte jeg mig i bilen, og så frem til en afslappende tur på E45 med god kaffe og afslappende natradio. Sådan går det sjældent. Radio4 sendte højdepunkter fra tidligere udsendelser af Nattevagten, og i nat var temaet ‘Demonstrationer‘ med en vært, jeg ikke havde hørt tidligere. Det viste sig at være være Mads Nygaard, en af landets mest fremtrædende flygtningeaktivister. Jeg kom ind i en samtale om en syrisk flygtning fra Tornby i Nordjylland, der skulle hjemsendes, og det fortsatte indtil programmet sluttede en halv time senere. Man kalder det public service…

(Mads Nygaard, Venligboer, Radio4-vært; Uriasposten)

“Abdullah Alsalloum og hans mor har fået besked om at vende tilbage til Syrien, som de for fem år siden flygtede fra. I dag demonstrerede flere hundrede borgere mod hjemsendelser til Syrien i Hjørring – heriblandt Abdullahs holdkammerater fra hans fodboldklub i Tornby.” (TV Nord, 22. maj 2021)



2. juni 2021

Kulturforskel: Arabiske mænd tager konfrontationen, konen filmer parrets skræmte/grædende børn…

De fleste danskere, der oplever arabisk dominansadfærd i det offentlige rum, vælger ikke at tage konfrontationen. Det er alt for farligt, og ganske enkelt ikke risikoen værd. Hvis man har børn med, er det helt udelukket, for man ønsker hverken skænderier eller håndgemæng foran dem. Sådan tænker de fleste muslimer tilsyneladende ikke. Herunder to nylige eksempler.

(Azad overfuses af Mogens, konen filmer grædende børn; Fotos: FB)

“‘Skrub hjem til der, hvor du kommer fra’ …råber ‘Mogens’ (iført en ternet skjorte) til ‘Azad’, en kurdisk flygtning fra Syrien (i grøn trøje). ‘Azad’, der bor i Nordsjælland, har to børn på 2 og 4 år, der græder. (Jiyan.dk på Facebook, 1. juni 2021)

“‘Seksårige Iyad står med bævende læber og tårer i øjnene ved siden af sin lillebror. Det skulle have været en hyggelig tur ved havnen for familien. ‘Fucking perkere, mand. Fuck nu hjem til jeres eget land,’ råber en fremmed mand til dem.” (BT, 25. maj 2021)

(Mahran overfuses af Lars, konen filmer skræmte børn; Fotos: FB)

Oploadet Kl. 02:40 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


1. juni 2021

Pro-Assad flygtninge: “Outside the embassy in Lebanon, voters chanted: ‘God, Syria and Bashar.'”

Man kan ikke diskutere udlændingepolitik med NGO’ere, før man støder på argumentet: ‘Langt de fleste flygtninge bor i nærområderne’. Det er de samme der stædigt afviser, at man kan sende syriske flygtninge tilbage. Det land der har taget flest syriske flygtninge er nabolandet Libanon, hvor der var mulighed for at stemme til det netop overståede syriske præsidentvalg. Fra France 24 – Syrians abroad kick off vote on new term for Assad.

Hundreds of Syrians flocked to their embassy in Lebanon early Thursday as expatriates and refugees kicked off voting for next week’s presidential election which is expected to keep Bashar al-Assad in power.

Voters started gathering outside the embassy in Baabda, north of Beirut, from 5 am (0200 GMT) amid a heavy deployment by Lebanese security forces, an AFP correspondent reported.

Many chanted slogans in support of Assad and carried portraits of the longtime president and his late father Hafez. Pictures of Assad’s two little-known challengers were nowhere to be seen.

Mohammad al-Doummani, from the Damascus countryside, was among the first to vote.

‘I voted for Bashar al-Asssad because I believe in his project,’ Doummani told AFP after casting his ballot. …

Outside the embassy in Lebanon, voters chanted: ‘God, Syria and Bashar.’

‘I voted for Bashar al-Assad because conditions were better 10 years ago,’ said Khamees Mohammad, a 38-year-old from the northern province of Aleppo.”

(France4 på Youtube, 20. maj 2021)

“Thousands of #Syrians flocked to their embassy in Lebanon Thursday as expatriates and refugees kicked off voting for next week’s presidential #election which is expected to keep Bashar al-#Assad in power. Pictures of Assad’s two little-known challengers were nowhere to be seen.” (France4)

Oploadet Kl. 10:16 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer


28. maj 2021

Østerbro-folkeskole vs Tesfayes udlændingepolitik: “Hvordan sover I om natten…I burde skamme jer.”

Det burde være en selvfølgelig, at en folkeskolen ikke bedriver politisk propaganda, men sådan ser den værdipolitiske venstrefløj ikke på det. For dem handler det om moral og menneskesyn, og er man uenig med dem, så har man en dårlig moral og et skidt menneskesyn. Man ‘burde skamme sig’, som børnene (/lærerne) skriver i brevet til Mattias Tesfaye. En historie fra ØsterbroLIV – Skolebørn klippede hjerter i protest mod flygtningepolitik.

“- Danmark skal ikke sende syriske flygtninge tilbage til et land, der er i krig.

Det mener børnene på Strandvejsskolen. Her klippede og skrev de fleste af Strandvejsskolens elever fra 4. klasse og opefter et papirhjerte med ordene ‘#IKKEIVORESNAVN’. Hjerterne hængte de efterfølgende op på hegnet foran skolen.

Derudover har de sendt et brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og statsminister Mette Frederiksen (S).”

(Strandvejsskolen, Østerbro, København; Foto: Niels Peder Ravn, Nye Borgerlige)

“Vi, elever her på Strandvejsskolen, er flove (pinlige!) over at være født i et land, hvis regering behandler mennesker så grusomt og med en så ualmindelig samvittighedsløs ubarmhjertighed. Hvordan sover I om natten, når I med åbne øjne uden tøven knuser unge menneskers lykke og fremtid. I burde skamme jer. …” (Strandvejsskolen)

Oploadet Kl. 01:07 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


19. maj 2021

Independent-redaktør om Alan Kurdi: “Mit formål med billedet var at få folk til at gribe til handling.”

Tilfældigt kom jeg i går til at se en genudsendelse af femte afsnit af den engelske dokumentarserie ‘Fotografier der forandrede verden’, (Photos that Changed the World, 2019), og det var selvfølgelig rent mikrofonholderi for masseindvandring. Det blev fortalt at Alan Kurdis far arbejdede i Tyrkiet, og de således mere var migranter end flygtninge, men det blev næsten henkastet fortalt. Pointen var at det var synd for beboerne i et krigshærget arabisk land, at de ikke alle kunne bo i Europa. Adskillige gange i de 22 minutter, så man Alan Kurdi liggende død i vandkanten, ligesom der i slutningen af udsendelse også blev vist billeder af Oscar og Valeria Ramirez, der druknede i Rio Grande tilbage i 2019.

Med tanke på min kommende retssag, så var det alligevel interessant at høre journalisterne sætte ord på rationalet. Det var ikke bare i orden at vise billeder af døde flygtninge, men nødvendigt, da det fik følelserne i kog og i sidste ende fik politiske konsekvenser. Merkel åbnede eksempelvis grænserne på grund af Alan Kurdi-billederne. ‘En åben grænse ville redde liv’, forstås.

I udsendelsen kan man blandt andet høre den daværende Independent-redaktør Amol Rajan, forklare hvorfor han valgte at sætte en død dreng på forsiden. Målet var at ‘chokere verden’, og få ‘folk til at gribe til handling’.

Amol Rajan, tidl. The Independent: Det var en humanitær katastrofe, en af de største siden 2. Verdenskrig, og man blev bombarderet med billeder. Jeg var redaktør for The Independent, delt op i papir- og netudgave. På nettet havde man publiceret et billede der overskred avisens etiske retningslinjer. … Vi bestemte os for ikke alene at publicere billedet, men heller ikke censurere det, for at chokere verden. Nogle gange er det journalistikkens opgave at chokere verden. … I det øjeblik kom en politisk krise til i stedet til at handle om mennesker. Overskriften vi valgte, ‘Nogens barn’, viste at Alan Kurdi var et symbol for alle børn. Han er der som individ, men også som symbol på krisen, og han er et symbol på frygtelige lidelser. Som folk ærligt talt ikke gjorde nok ved. … Jeg synes, det var godt at chokere verden, men jeg tror, det var en fordel, at jeg endnu ikke forstod – at det faktisk var uudholdelig at se. I dag vil jeg ikke se det billede. Da jeg satte det på forsiden, syntes jeg, alle skulle se det.

… Politikerne prøver at gå fra retningslinjer og det abstrakte til det ægte og følelsesmæssige. Det, Alan Kurdi opnåede gennem sin død, forfærdelig som den var, at han forvandlede statistik til en ubærlig, samvittighedsløs menneskelig tragedie. … Jeg mente, at enhver omkostning ved at forbinde The Independent med noget, der var så frygteligt at se, ville blive opvejet af at tilskynde til handling. … Både regeringens og oppositionens ledere var småbørnforældre. De kunne relatere til Alan Kurdi, og jeg ved, at billedet af Alan Kurdi spillede en stor rolle i folks opfattelse af krisen. … Mit formål med billedet var at få folk til at gribe til handling. Sociale medier gav os adgang til utroligt mange mennesker verden over, som forhåbentligt alle ville føle, at Alan Kurdi ikke skulle dø forgæves. Efter min mening bringer et godt billede det fjerne tæt på. Det er ikke et tilfældigt barn der kræver din opmærksomhed. Gode fotografier chokerer folk og gør situationen relevant for dem. Kombinerer man det med dagens muligheder for virale billeder, der på kort tid bliver set af milliarder af mennesker, kan man ikke alene forandre verden, men bekæmpe retfærdighed, og anspore til revolution og gøre noget, der gør livet værd at leve.”

(Amol Rajan, tidl. The Independent)

Citater.

“Abdullah sagde, at billedet er et wakeupcall til verden. Tusindvis af familier og børn dør. Og vi siger ikke en lyd. … Da verden så billedet af Alan Kurdi berørte det millioner af mennesker. Det fik dem til at gøre noget. Det gjaldt også politikerne. … det skulle være en konstant påmindelse for folk… ‘I må ikke lukke døren for de desperate mennesker. De flygter fra krig, fare og død, og så bygger i et hegn?’ … Abdullah sagde: ‘Hvor mange billeder skal verden se, før vi gør noget og har fået nok?’. Jeg håber billedet af drengen på stranden vil blive ved med at berøre folk over hele verden. Lad det være en konstant påmindelse i vore hjerter og sind. “ (Tima Kurdi, tante)

“Jeg siger til pressen, at de ikke må sløre billedet. Verden skal se det.” (Tima Kurdi om Oscar og Valeria Ramirez, der druknede i Rio Grande, 2019)

“Billedet af drengen på stranden sendte chokbølger gennem verden. … Det nåede helt ind i regeringens hjerte.” (Speak)

“Angela Merkel åbnede næsten omgående grænserne og tog imod over en million flygtninge. … Selv nu er det et frygteligt billede, men det menneskeliggjorde det. Men det er svært at sige, hvor længe det varer. Folk glemmer. En påmindelse er måske nødvendig…” (Mike Molloy, tidl. The Mirror-redaktør)

(- sagt af ‘aktivist’)


Kronik i Politiken: Hjemtagne skal ‘demobiliseres’, identitetsopbygning kræver inkluderende ‘retorik’

Ekstremismeforskere vil gerne forske i afradikalisering af højreorienterede terrorister, men der er ingen, og her i 2021 er de nødt til at advare om truslen fra anonyme der skriver anti-feministisk på internettet. Mens højreorienterede debattørerer skal afradikaliseres, så er målet noget andet for Koran-tro Syrien-jihadister. De skal ‘hjem’ til Danmark, integreres i det danske samfund, men ikke afradikaliseres, blot ‘demobiliseres’, da de jo har ret til at have en ekstrem ideologi. Ja, og så er det vigtigt vi ikke kalder terroristerne for ‘terrorister’, ligesom vi ikke må kalde kalifatets børn for ‘børn af kalifatet’. Der må være gode velbetalte jobs i den slags.

Kronik i dagens Politiken af traumepsykolog Mozhdeh Ghasemiyani og terrorforsker Tore Hamming, trykt nogle timer efter regeringen besluttede at importere Syrien-jihadister og børn.

“… Der har de senere år været en sørgelig tendens i danske terrorsager, hvor fokus for entydigt har været på at straffe de retsforfulgte. Ganske vist handler vores retssystem om at straffe lovovertrædelse, men det bør i lige så høj grad handle om, hvordan man under afsoning aktivt arbejder med at rehabilitere og resocialisere dømte til at kunne begå sig som retlydige samfundsborgere efter endt afsoning. …

Første og vigtigste skridt er, at rehabiliteringsindsatsen påbegyndes, så snart kvinderne varetægtsfængsles. Igennem samtaler skal det vurderes, hvor de befinder sig mentalt og ideologisk, så man har de nødvendige forudsætninger for at udarbejde individuelle forløb, der adresserer deres traumer og de ekstremistiske ideologiske holdninger, som de muligvis fortsat nærer sympati for.

Grundstenen i disse forløb skal være regelmæssige samtaler med kompetente fagpersoner, der arbejder med demobilisering – altså afstandstagen fra vold som legitim politisk udtryksform – samt identitetsopbygning. …

I forsknings-og praktikerkredse differentierer man mellem afradikalisering og demobilisering – og dermed mellem tanke og handling. Afradikalisering er en ambitiøs proces, der involverer, at en person ændrer sin ideologiske overbevisning.

Demobilisering er mere realistisk, da det ikke beror på en ændring af en persons holdninger, men derimod hvordan den pågældende person agerer på baggrund af dennes holdninger. Pointen er, at det ikke er problematisk, at en person har et religiøst ekstremt verdenssyn, hvis det ikke udtrykkes gennem vold, og derfor er fokus på at påvirke personens handlinger og ikke idéer.

I Danmark arbejder vi primært med at demobilisere ekstremister af alle farver. Vi vil have dem til at afstå fra vold, men ikke nødvendigvis ændre deres holdninger.

… Det er derfor især vigtigt, at vi er opmærksom på den retorik, som vi bruger, når vi taler om børnene. At omtale børnene som ‘ISIS-børn’ og ‘børn af kalifatet’ eller mødrene som ‘terrorister’, inden de er blevet dømt af en domstol, kan medføre dybe følelsesmæssige og identitetsmæssige udfordringer. … Inklusion derimod vil give dem mulighed for at se fremad og starte på ny.”

(Collage: Politiken, 19. maj 2021)


Mette F. (3/3-21): ‘De har tilsluttet sig en kamp mod alt det, Danmark er, og alt det, Danmark står for’

Mette Frederiksens succes som politiker kræver, at hun med jævne mellemrum lukker fronten til Dansk Folkeparti, og samtidig tøjler presset fra fantasterne til ventre for virkeligheden. Forleden ønskede hun danske muslimer ‘en god eid-fest’, og forklarede så ellers i længder, hvorfor det var nødvendigt med en stram udlændingepolitik. Det er ikke en nem opgave hun har givet sig selv i landet, hvor mellempositionerne er visket væk af årtiers polarisering.

Efter lidt syltekrukke, bekendtgjorde Mette Frederiksen tirsdag, at Danmark nu vil ‘hjemtage’ tre kvindelige Syrien-jihadister og deres fjorten børn. Venstrefløjen er utilfreds, men opererer aldrig med konkrete tal – målet er flere, eller mere præcist – ‘det væltede ottetal’, uendelighed. Pernille Vermund henviser på Facebook til statsminister Mette Frederiksens tale i Folketinget d. 3. marts i år. Det er artige sager.

Lad mig indledningsvis sige det klart og tydeligt: Fremmedkrigere er uønskede i Danmark. De har med åbne øjne forladt Danmark for at tilslutte sig Islamisk Stat, og dermed har de vendt os og Danmark ryggen. De har tilsluttet sig en kamp mod alt det, Danmark er, og alt det, Danmark står for. Sådan et valg skal selvfølgelig have konsekvenser.

Regeringen vil passe på Danmark. Det er en kerneopgave for os at sikre danskernes tryghed og danskernes sikkerhed. Det gælder naturligvis ikke mindst i relation til truslen fra fremmedkrigere. Det fremgår af PET’s vurdering af terrortruslen mod Danmark fra marts 2020, at personer, der er eller har været udrejst fra Danmark til konfliktzonen i Syrien og Irak, kan udgøre en terrortrussel mod Danmark eller danske interesser i udlandet. Den form for risikovurderinger skal man tage alvorligt, det skal vi som Folketing og regering tage alvorligt, og derfor vil jeg gerne understrege som en start, at regeringen ikke aktivt vil hente fremmedkrigere til Danmark. Vi vil tværtimod gå langt for at sikre, at fremmedkrigere bliver holdt på afstand af de danske grænser.

Vi har med bred opbakning i Folketinget, herunder med forespørgernes parti, Dansk Folkeparti, gennemført lovgivning, der kan afskære fremmedkrigeres adgang til konsulær bistand, og vi har således sikret, at myndigheder kan fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab. Derudover arbejder vi aktivt for at finde internationale løsninger, så fremmedkrigere kan retsforfølges i de områder, hvor de har begået deres forbrydelser. Det er ikke nogen let opgave, men vi bliver ved.

Lad mig knytte et par ord til de sager, der omhandler fremmedkrigeres børn. Børnene er bragt i en ulykkelig situation – ingen tvivl om det. Fremmedkrigerne har givet deres børn den værst tænkelige start på livet, de har valgt, at deres børn skal vokse op hos et brutalt terrorregime. Det gør ondt, og jeg tror, det gør ondt på os alle sammen, netop fordi der er tale om børn. Men børnene er blevet bragt i den her situation af deres forældre – ingen andre. Det valg må de som forældre selvfølgelig også tage det fulde ansvar for. (Mette Frederiksen, 3. marts 2021)

(Statsminister Mette Frederiksen, Folketinget, 3. marts 2021; Foto: FT.dk)



5. maj 2021

Andersson: Debatten om syriske flygtninge er en pseudodebat, målet er… ‘permanent ophold til alle’

Den værdipolitiske venstrefløj forholder sig udelukkende til følelser, og men ansvarlige politikere og partier har i sagens natur andre prioriteter end velfærd for tilvandrede ikke-danskere. Mikkel Andersson kommenterer hos Kontrast – Debatten om syriske flygtninge er en pseudodebat.

“Debatten om de syriske flygtninge hjemsendelse er på sin vis en pseudodebat. … den underliggende debat handler om noget helt andet, for i praksis gør situationen i Syrien næppe nogen forskel for de positioner, vi ser aftegnet.

Hvis vi forestillede os, at Syrien var ubestrideligt sikkert, i den forstand, at tilbagevendte flygtninge ikke risikerede fængsling eller repressalier, ville den sidstnævnte gruppe – er det min påstand – mene præcis det samme og føre de samme argumenter i felten. De ville pege på velintegrerede yngre kvinder med gode karakterer og mange venner og retorisk spørge, om man ikke kan se, hvilken ressource de vil udgøre for Danmark.

… Hvis debatten så kom til at handle om personer uden for arbejdsmarkedet, syge, ældre eller ressourcesvage, ville argumentet være, at det er inhumant at udsende disse til en usikker fremtid. Hvilket det uundgåeligt indebærer at hjemrejse til et land, hvor man ikke længere har nogen tilværelse.

Derefter står man tilbage med en mellemgruppe af personer uden for arbejdsmarkedet, men i det tilfælde kan man så belejligt påberåbe sig princippet om lighed for loven. Når nu det er etableret, at de velintegrerede yngre og de ressourcesvage har lov til at blive, hvorfor skal man så negativt særbehandle restgruppen? Og således: permanent ophold til alle.

(Enhedslistens Eva Flyvholm på Facebook, 4. maj 2021)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper