30. marts 2015

Lederen af den ‘mest moderate syriske frihedsgruppe’ skamroser al-Nusra-fronten (al-Qaeda-gruppe)

Det er ikke nemt at finde moderate forbundsfæller i Syrien, men hvis de mest moderate intet problem har med den lokale al-Qaeda-gruppe, så skulle vi måske holde os helt ude af konflikten. Villy Søvndal, Søren Pind og Martin Lidegaard burde konfronteres med denne tilkendegivelse fra General Salim Idriss, lederen af den Frie Syriske Hær.

(General Salim Idriss på Twitter, 28. marts 2015)

“Den syriske opposition får nu 50 millioner kroner til at sikre basale serviceydelser til den syriske befolkning i de dele af landet, hvor oprørerne har taget kontrollen. … ‘Nogle mener, at man bedst støtter de moderate oprørere ved at give dem våben. Det mener vi ikke, og nu, hvor vi i EU har fået afsluttet diskussionen om våbenstøtte, håber jeg, at vi kan fokusere på det desperate behov for humanitær hjælp i Syrien,’ siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der understreger, at støtten skal gå til den såkaldte moderate opposition.” (Berlingske, 28. maj 2013)

“General Salim Idris er øverste militære leder af den mest moderate syriske frihedsgruppe, Den Frie Syriske Hær (FSA). Under den to år lange borgerkrig har gruppen modtaget mindre våben og andet militært udstyr fra USA.” (Politiken, 16. september 2013)

“‘… jeg vil sammen med vore allierede overveje, hvordan vi kan give de moderate oprørere momentum på slagmarken. Hvordan vi kan øge støtten – også i den hårde ende?,’ siger Martin Lidegaard i et interview med Berlingske efter ministerens besøg i sidste uge hos den syriske oprørsregering i det sydøstlige Tyrkiet.” (Berlingske, 19. maj 2014)

“Det bliver nødvendigt at indsætte landstyrker for at knække den voldelige islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS). … Det mener Venstres udenrigsordfører, Søren Pind. … Vesten skal også støtte moderate grupper som den fri syriske hær, mener Venstres udenrigsordfører.” (Information, 25. september 2014)



22. marts 2015

Syrien-jihadists mor ‘tog fint imod sin søns beslutning om at blive muslim': “Islam kom som kaldet…”

Politiken giver apologien fuld skrue i de her dage, og ‘hele Danmarks Radio’ kobler sig på efter bedste evne. Historien om Lukas Dam er tragisk, men formuleret lidt kantet, så er det bedre han dør end dræber. Fra artiklen, der i lighed med seneste omgang HUT-apologi er skrevet af Jakob Sheikh – ‘Dér var han, min skatterfis, udråbt til martyr’.

“… at Lukas Dam fra Sydhavnen skulle ende sine dage som en af dem, i kamp for Islamisk Stat, havde de færreste set komme.

Han voksede op som et forsigtigt væsen, der kæmpede med at få sit verdensbillede til at passe med omgivelsernes. Lukas var diagnosticeret med Aspergers syndrom og opmærksomhedsforstyrrelse, og det gjorde hverdagen i klasselokalet på Ellebjerg Skole kompliceret. Indvendig råbte tankerne i munden på hinanden.

… selv om Lukas med en tidligere klassekammerats ord havde ‘et hjerte af guld’, tog rodløsheden med tiden fast bolig i en dreng, der magtede meget, men kunne miste grebet om endnu mere. Flere gange stak han af, han følte sig svigtet af skolen, blev svær at styre og kom ud i småkriminalitet. Det fremgår af personlige sagsakter, Politiken har set.

… en mislykket anbringelse og et senere ophold på Nexus, en institution for kriminalitetstruede unge, gjorde ikke det indvendige tordenvejr mildere, tværtimod. Ikke desto mindre var det her, omkring 15-års-alderen, at Lukas for første gang fandt sig en gruppe venner, der ifølge familien tog sig kærligt og beskyttende af hans følsomme væsen. Det betød to ting: Lukas valgte kriminaliteten fra. Og Lukas valgte islam til. …

Troen på Gud kom som sendt fra himlen. Hvor fundamentet for dagligdagen på grund af Lukas’ autisme hidtil havde været som kviksand, gav den nyfundne religion faste rammer. 5 daglige bønner og håndfaste svar på alskens spørgsmål gjorde islam tryg og let at forholde sig til.

Karolina tog fint imod sin søns beslutning om at blive muslim; det var rart at se, hvordan islam fik ham til at samle sig, tage sig en uddannelse som fitnessinstruktør og lægge kriminaliteten på hylden.

»Da Lukas sprang ud som muslim, var han midt i sit livs sværeste periode. Islam kom som kaldet, og han begyndte at få en ro, som han aldrig havde haft før. Han fandt et ståsted i sit liv, og det var fantastisk at opleve, hvordan han fik appetit på nye mennesker og på livet«, husker Karolina Dam.”

(Jihadisten Lukas Dam, Syrien, december 2014; Syrienblog)

Mere i en næsten identisk artikel på DR Online – Mor til IS-kriger står frem: Myndighederne gør ikke nok.

“Lukas Dam led af Aspergers syndrom og havde problemer med at finde sig til rette i livet. Først da han som teenager konverterede til islam, fandt han et godt sted at være sig selv. I begyndelsen var Karolina Dam lykkelig for, at sønnen havde fundet sit kald.

- Det kom bare som kys fra himlen, siger hun.

Men som tiden går, bliver Lukas Dam mere og mere fanastisk i sin tilgang til islam. Han begynder at trække sig væk fra sin familie, vil ikke være i lokalet, hvis der bliver serveret svinekød, forsøger at overbevise sin mor om, at hun skal konvertere. Til sidst forlader han Danmark og rejser mod Syrien uden at sige farvel. For Karolina Dam er det vigtigt at understrege, at det ikke er islam, der er skyld i hendes søns skæbne.

– Vi skal kunne skelne mellem islam og en sekt (Islamisk Stat, red.), der manipulerer med islam. At muslimer ikke er terrorister, siger hun.”

Oploadet Kl. 20:57 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


26. februar 2015

‘Allahs løver’ i Vejle – Danmarks fremtid har brug for muslimske forbilleder som ‘forstår deres religion’

TV Syd har de senere dage bragt flere indslag om det frodige islamistiske miljø i Vejle. Temaet der koncentrerer sig om Muslimsk Ungdomscenter (MUC Vejle) har fået titlen ‘Allahs løver‘ (ikke at forveksle med ‘Danmarks løver’). Herunder lidt fra et interview med Rafel Shamri, der varsler ilde for fremtidens Danmark.

“Det er blevet en hjertesag for Rafel Shamri at bekæmpe radikaliseringen af unge muslimer. Hun har selv venner, der er draget i hellig krig i Syrien. En af hendes klassekammerater kom ind i Syrien og mistede livet i krigen.

– Og jeg er da hele tiden bekymret for, om flere af mine venner eller bekendte bliver radikaliserede. …

Løsningen på problemet er nærliggende, mener Rafel Shamri.

- De unge drenge skal have flere forbilleder fra det muslimske miljø, forbilleder som respekterer dem og forstår deres religion.

– Det betyder alt for mig at hjælpe de unge mennesker til ikke at blive radikaliseret, fordi de netop er vores fremtid. De er mine brødre og søstre i islam. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for ikke de ikke tager til Syrien og bliver traumatiserede.

[...]

Hun kender selv flere venner og bekendte, der er blevet radikaliseret og fortæller, at alene indenfor det seneste år er fire af hendes venner fra Vejle rejst mod Syrien for at deltage i hellig krig.”

(MUC Vejle på Facebook, 2015)

Oploadet Kl. 05:31 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


24. februar 2015

Mads Holger: “De andre råber Allahu akbar, vi synger fællessange om opløsning af fællesskaber…”

Ekstra Bladet skriver i dag om den somaliske jihadist Ahmed Ibrahim Mohamed Halane, der har kæmpet for både al-Shabaab og Islamisk Stat, og derfor ikke kan rejse tilbage til England, hvor han har boet siden han var 9 år. Han har dansk pas, og bor nu i Ballerup. “I Danmark har han helle…”, som det så ironisk formuleres.

Mads Holger har nogle yderst interessante betragtninger om fjendskab vs fællesskab og demokratisme vs identitet. Fra Berlingske – Dansk først, demokrat så.

“Aften efter aften kan man i debatprogrammer høre diverse intellektuelle diskutere ytringsfrihedens vilkår uden rigtig at komme nogen vegne. Det har været forstemmende at betragte, hvorledes denne dagsorden til at begynde med fik lov at monopolisere reaktionerne. Måske skyldes dette, at journalister og meningsdannere i ytringsfrihed har en fagspecifik særinteresse, da de selvsagt lever heraf, men dette er alligevel ikke nogen undskyldning for at tilsidesætte det, der afgjort burde være sagens egentlige genstand; at Danmark er angrebet. …

Problemet er i al sin enkelthed, at vi nok står sammen i Danmark og er fælles, når vi angribes, men vores fællesskab er uden egentlig genstand. Dagen efter terrorangrebet samledes 30-40.000 danskere foran gerningsstedet på Østerbro for netop at vise deres fællesskab med fakler og fællessange. Det må man naturligvis have sympati for, men begivenheden udstillede også til fulde, hvorfor vi står os så svagt, når vi konfronteres med dette angreb. Vi er nemlig ikke fælles om noget konkret. Der blev sunget sange af P. H. om at løsne sig fra fællesskabets snærende bånd, og Gud hjælpe mig om ikke også John Lennons nihilistiske hymne Imagine skulle afsynges og således gøre det ud for vores fællesskabs genstand.

Sangen handler som bekendt om, at der ikke skal være et nationalt endsige religiøst fællesskab, intet at leve eller dø for. Det er det, vi er fælles om – ingenting. Og så råber vi højt om retten til at råbe. Det er vores bekendelse. De andre råber Allahu akbar, vi synger fællessange om opløsning af fællesskaber, når vi ikke råber højt om retten til at råbe.

Danmark er et frit og demokratisk land samt et land, hvor ytringsfriheden er og skal være absolut. Imidlertid har vores kulturløshed for skade tilladt os at opprioritere disse dyder på en vis, der begrædeligt har bragt dem til at træde i stedet for vores egentlige nationale fællesskab og identitet. Denne kritik skal derfor ikke ses som et angreb på hverken demokrati endsige ytringsfrihed, men det er en påmindelse om, at vores fællesskab om Danmark altid bør komme før alt andet, herunder også ytringsfrihed. Det er i vores nationale fællesskab, at vi kender hinanden, det er her vi har vores identitet, det er korpus i vores eksistens.

… Vi har derfor formet generationer, som er identitetsløse demokrater, hvis bekendelse alene går til demokratisme, ikke til noget konkret. Vi er blevet en nation af mennesker, der er indoktrineret til at elske kærligheden og lade hånt om vores hustru. Vi har med Grundtvigs ord erstattet vores tungemål med en fransk glaskugle af abstrakte værdier, som intet retskaffent menneske kan undlade at tilslutte sig, men intet sandt menneske kan definere sig ved alene.

Nu er virkeligheden blevet virkelig, vores tid i det ideologiske børnebassin er omme…”

(Ahmed I. Mohamed Halane, Koran-reciterende med dansk pas, tilhænger af Islamisk Stat; DM, YT)

Oploadet Kl. 13:33 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


21. februar 2015

Efter Hebdo-terrorangrebet ville regeringen retsforfølge Syrien-jihadister: I torsdags stemte de imod…

Ugen efter angrebet på Charlie Hebdo, kunne DR Nyheder berette, at “Regeringen vil stemple Syrien-krigere som landsforrædere”. Torsdag fik det røde flertal vedtaget en lov om en ‘styrket indsats mod rekruttering til våbnede konflikter i udlandet’, og umiddelbart efter faldt oppositionens forslag om ‘strafforfølgelse for deltagelse i væbnet konflikt med danske styrker i udlandet’. Imod stemte Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten.

Hvor oppositionen vil undgå Islamisk Stat-jihadister kommer ind i landet, så vil rød blok fratage dem passet midlertidigt, så de ikke rejser ud. Forskellen er alt.

(Folketinget, 19. februar 2015: B50, Forslag til folketingsbeslutning om strafforfølgelse…)

“Jeg plejer ikke at være så hård i min tone, men hvor ville jeg ønske i de her dage, at Dansk Folkeparti har magten og kunne fjerne sådan nogle mennesker som Omar og hans venner…” (Mohammad Sabah Ahmad i Radio24syv, 17. februar 2015)



11. februar 2015

Moderat Koran? Konvertit deltog i SVT-debat om ‘Hetsjakt på muslimer’, kæmper i dag for Islamisk Stat

Jyllands-Posten kan i dag fortælle, at unge muslimer søger væk fra ‘moderate imamer’, og disse ‘mere moderate muslimske kræfter’ ligefrem er bekymrede. Eneste navngivne i artiklen er imam Radwan Mansour fra ‘Fredens Moské’, og han har flere gange været i medierne for Koran-tro radikalisme. Da imam Raêd Hleihel fra Grimhøjvej under en fredagsbøn pointerede at kvinder var ‘Satans instrument mod mænd’, gav det genlyd i medierne (2006).

Radwan Mansour, der dengang var talsmand for ‘Den Arabiske Kulturforening’ støttede Hleihel med disse ord: “… rent religiøst, så passer det, han har sagt godt med Koranen og Profeten Muhammads beretning. Det er faste tekster, man ikke kan rette et komma i.”. Som bestyrelsesmedlem i Grimhøjmoskéen Youssef Loubani formulerer det i en af sidehistorierne: “Man kan ikke være ekstremist i Islam.”

Et par år tidligere var Radwan Mansour officiel taler ved et arrangement til minde for Hamas-lederen Ahmed Yassin, der et par dage forinden blev likvideret ved en velgennemført israelsk anti-terroraktion. Han var i øvrigt også en af imamerne der krævede en undskyldning af Jyllands-Posten.

“Vi var chokerede over, at de tegninger kunne blive bragt i en avis. Og vi vil ikke som imamer sidde og lære om demokrati, efter vi har oplevet, at det danske samfund ikke respekterer religiøse symboler. Mange muslimer føler sig undertrykt og misforstået i det danske samfund, og i den sammenhæng synes vi ikke, der er demokrati.” (Radwan Mansour i Århus Stifstidende, 4. maj 2006)

Apologeterne taler udenom, men Islam er Islam, og rettroende muslimer vil føle sig ‘undertrykte og misforståede’, lige til den dag Danmark er en provins i kalifatet. For et par dage siden bragte svenske Expressen historien om konvertitten Michael ‘Abd Salaam’ Skråmo, der tilbage i 2009 deltog i SVT Debatt under overskriften ‘Hetsjakt på muslimer’. Sidste år flyttede han til Syrien med kone og fire børn, og kæmper nu for Islamisk Stat med sin AK-47.

(t/v: IS-jihadisten Michael Skråmo alias Abd Salaam i SVT-debatt om ‘Hetsjakt på muslimer’, 2009)

“Vad är Islam? hur kommer det sig att när folk hör ordet Islam så tänker dom på en gubbe med skägg och en Ak 47 eller nån med Med ett spräng belte. Jag tror nog att Islam ÄR den Mest Missförståda religionen. … jag tror det som är shockande är att folk tror Islam är en religion av våld och hat.” (Michael Skråmo alias Abd Salaam på sin blog Illuminated, 20. september 2007)

“Den här skräcken som finns i Schweiz mot minaret… minoriteter… eeh eller vad heter det? Minareter. Alltså han, vad heter han, partiledaren sa ju att en minaret, det är ett vapen och sen såg man att vissa folk de trodde att minareten representerar någon maktsymbol i islam. Den här skräcken bildar på okunskap i islam.” (Michael Skråmo alias Abd Salaam i SVT Debatt, 2009)

Oploadet Kl. 12:14 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


5. februar 2015

Islamisk Stat brænder jordansk pilot levende: “.. ‘Healing the Believers Chests.’ That’s from the Qur’an”

Jeg har set videoen, og den er ikke for børn. Selv om den jordanske pilot er overhældt med brandbar væske, og ilden lynhurtigt tager fat, så lever han i det der virker som evigheder. Vil du absolut se videoen, så tryk her (fra 17.00 min og frem). Som en konsekvens af det modbydelige drab, henrettede Jordan i går en mislykket selvmordsbomber. Flere henrettelser følger de kommende dage.

(Lt. Muath al-Kaseasbeh, brændt levende af Islamisk Stat; Barenaked Islam, The Muslim Issue)

“The video is entitled, ‘Healing the Believers Chests.’ That’s from the Qur’an: ‘Fight them, and Allah will punish them by your hands, cover them with shame, help you over them, heal the breasts of Believers.’ (Qur’an 9:14)” (Robert Spencer)

Oploadet Kl. 05:24 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


29. januar 2015

TV2 Nyhederne lod IS-støttende imam beklage, at imamer ikke blev en del af indsats mod radikalisering

På TV2 News problematiserede lektor Line Lerche Mørck, at imamerne ikke blev en del af indsatsen mod radikalisering, der koster 60 millioner skattekroner, “mens vi venter på bomberne”, som Lars Hedegaard skrev forleden. Fra Den Korte Avis – TV2 bruger rabiat imam som sandhedsvidne.

“Folketingets partier minus Enhedslisten indgik i går en aftale om penge til indsatsen mod radikalisering – hvilket reelt vil sige radikalisering af unge muslimer. TV2’s redaktion lod sine seere forstå, at den var politisk uenig i aftalen. Ja, så direkte formulerede man det selvfølgelig ikke. Men hele dækningen i Nyhederne kl. 19 var gennemsyret af, at TV2’s journalister ikke brød sig om et bestemt punkt i aftalen:

Der er ikke afsat penge til samarbejde med imamer. Det ville Dansk Folkeparti nemlig ikke gå med til.

Nyhederne tilkendegav, at det var noget mærkeligt noget. Som det hed: Til trods for, at indsatsen skulle rettes mod muslimske miljøer, ville Dansk Folkeparti ikke have imamerne med. Det blev sagt i mindst tre forskellige udgaver i løbet af indslaget.

For at drive denne pointe hjem, inddrog man en imam, der blev brugt som et positivt eksempel på, hvordan imamer kan bekæmpe radikalisering.

Denne imam var ingen ringere end Oussama El-Saadi fra den berygtede moské på Grimhøjvej i Aarhus. … Oussama El-Saadi er kendt for sine ekstremt radikale synspunkter, herunder støtte til Islamisk Stat. Men TV2 brugte ham altså som sandhedsvidne i forhold til kampen mod radikalisering.

Han blev placeret i en rolle, hvor han blev en autoritet, der bekræftede TV2-redaktionens politiske holdning.

Dette parløb mellem en offentlig TV-station og en rabiat imam må siges at være ret opsigtsvækkende.

Journalisterne gjorde intet for at orientere seerne om, hvor langt ude Oussama El-Saadis synspunkter ligger. Tværtimod blev han fremhævet som en imam, der virkelig havde bidraget til at imødegå radikalisering af unge muslimer.”

Oploadet Kl. 06:47 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


28. januar 2015

Fem anholdt på Ærø asylcenter: “Der blev kastet med møbler, smadret et par ruder og ødelagt en dør…”

For to måneder siden kunne Mitfyn.dk vise billeder af glade ærøboere, der tog imod en busfuld unge flygtninge ved færgelejet i Ærøskøbing. Øen mistede fem eritreere i søndags, men flere er på vej. Fra dagens Fyens Stiftstidende – Asylballade: Fem anholdt på Ærø.

Der blev kastet med møbler, smadret et par ruder og ødelagt en dør på Børnecenter Ærø, da et slagsmål søndag blandt unge asylansøgere brød ud i løbet af eftermiddagen. Fem unge blev efterfølgende anholdt.

… To ekstra medarbejdere blev ifølge leder af Børnecenter Ærø Birgitte Werborg tilkaldt, og personalet lagde sig imellem parterne i slagsmålet. De indså, at de ikke kunne klare opgaven alene, og klokken 16 ringede de til vagtcentralen efter assistance. … Lidt efter 17.30 var de fremme på asylcentret, hvor de anholdt fem unge og tog dem med til Fyn, hvor de blev overdraget til Asylcenter Holmegaard på Langeland. …

Både syrere og eritreere var indblandet i slåskampen, men Birgitte Werborg understreger, at det ikke har spillet ind. … Børnecenter Ærø har ikke ønsket at anmelde episoden, så ud over flytningen er der ingen sanktioner.

– Det er også nok. Det er hårdt at blive taget ud af sine vante omgivelser, siger hun.”

(Fyens Stiftstidende, 28. januar 2015, 2. Sektion, s. 24)

“I oktober kom omkring 200 asylansøgere til Samsø… Men asylansøgerne, som især kommer fra Syrien og Eritrea, er frustrerede over at skulle opholde sig på Samsø. … – Når man er på en ø væk fra alt andet, bliver du trist og bange, siger en af de syriske asylansøgere, Muhammed Bassel.” (DR Online, 21. januar 2015)

“Efter 2014’s massive ballade om beskyttelsesbehovet for asylansøgere fra Eritrea har Udlændingestyrelsen nu valgt fortsat at give de fleste af dem asyl.” (DR Online, 26. januar 2015)

Oploadet Kl. 06:50 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer


17. januar 2015

Stine Høxbroe, arrangerer dialogprojekter – gift med terrorapologet, svigerinde til al-Qaeda-jihadist

Tilbage i 1997 hjalp Amnesty International iranske Manteghi Boroujerdi med at få asyl i Australien. I sidste måned blev han verdenskendt som Man Haron Monis, den Islamisk Stat-sympatiserende terrorist der under en gidselaktion på en cafe i Sydney myrdede to personer. På et lidt lavere niveau proklamerede Poya Pakzad, politisk kommunikationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke, et par dage forinden, at der ikke var nogen speciel anledning til at “dømme sharia uvelkommen i Danmark” Noget af en udmelding, når nu Pakzads bedste ven Samuels Yemane, døde som Islamisk Stat-jihadist i Syrien, januar sidste år.

At der er kort afstand fra humanistiske NGO’ere til militante islamister, er evident på flere niveauer. Det bedste eksempel må næsten være Stine Høxbroe, der siden 1. september 2013 har været ansat af Danske Kirkers Råd med henblik på at varetage deres dialogprogram med muslimer.

(Konvertitten Stine Høxbroe, Danske Kirkers Råd, ansvarlig for ‘Danish-Arab Dialogue Conference'; DKR)

Herunder specifikt ‘planlægningen og gennemførelsen af to dialogkonferencer’, som hun også var en del af året forinden. En konference der fandt sted på Christiansborg, blev støttet af Udenrigsministeriet, og blandt andet inkluderede den radikale integrationsborgmester Anna Mee Allerslev. Dialogkonferencens fælleserklæring tilkendegav støtte til udviklingen af ‘religiøse faciliteter’, herunder konkret til “Muslimernes Fællesråds bestræbelser på at bygge en stormoské”. En organisation hun tidligere var tilknyttet.

“Det er vigtigt, at vi lærer hinanden at kende der, hvor vi færdes til daglig. Vi har meget tilfælles som religioner, blandt andet et grundlæggende medmenneskeligt træk.” (Stine Høxbroe som talsperson for Muslimernes Fællesråd; Kristeligt Dagblad, 2009)

(Stine Høxbroe, ‘Danish-Arab Dialogue Conference’, september 2012 via Danske Kirkers RådYoutube)

Jeg bloggede om Stine Høxbroe helt tilbage i 2004, da hun sammen med en fredsaktivistisk kunstner ved navn Khaled D. Ramadan var en del af en offentligt finansieret udstilling i Århus under parolen: ‘Minority Report: En udfordring af intolerancen i dagens Danmark’. Før det havde hun blandt andet gjort sig bemærket med et læserbrev om vestens undertrykkelse af muslimer, og sammen med Ramadan har hun eksempelvis skrevet en kronik til Dagbladet Information, med den overordnede budskab, at islamisk terror i virkeligheden skyldes CIA og USA. Khaled D. Ramadans kunstneriske virke er rendyrket terrorapologi, selvom han i 2009 blev tilknyttet Statens Kunstråd som ‘interkulturel konsulent’. Privat danner de par, og Stine Høxbroe er ikke overraskende konverteret til Islam.

Tilbage i 2009 portrætterede Helle Merete Brix Khaled D. Ramadan i en faktamættet artikel, og nævnte at han i 1997 fik en betinget fængselsstraf for hæleri, i en større sag om et væbnet røveri mod en pengetransport. Et røveri foretaget af hans bror Mustapha Ramadan, der efter endnu et røveri i 2001 rejste til Irak for at kæmpe for al-Qaeda. I Irak steg han i graderne, og blev en del af kredsen omkring al-Qaeda-lederen Abu Musab al-Zarqawi. Da han døde under et amerikansk angreb i Fallujah, september 2004, havde han en central rolle i Ansar al-Islam.

Sidste år udgav den frafaldne danske islamist Morten Storm Agent Storm – my life inside al Qaeda, og her kom det for første gang frem, at en af Abu Musab al-Zarqawis medhjælpere til den filmede henrettelse af amerikanske Nick Berg, maj 2004, var identisk med Mustapha Darwich Ramadan, Stine Høxbroes svoger.

“The video og Berg´s killing, and others of atacks on US force in Iraq, became popular among jihadis in Luton and elsewhere in the UK, turning up on DVDs distributed by al-Muhajiroun. I too watched the video of Berg’s murder, but had no idea until later that the man to his right, restraining him as Zarqawi prepared for the fatal blow, was Mustapha Darwich Ramadan, whom I had spoken with in a Danish prison in 1997. (s. 96)

Det er værre end som så. Nærstuderer man den brutale henrettelse (hvad ikke kan anbefales), så kan man se, at den er klippet. Før klippet ser man al-Zarqawi tale, hvorefter han begynder at save hovedet af Berg. Til højre for al-Zarqawi ses Mustapha Darwich Ramadan, med en kalashnikov og et hvidt tørklæde viklet om hovedet. Al-Zarqawi har problemer med at få skilt hovedet fra kroppen, og efter klipningen er det Mustapha Darwich Ramadan som fører kniven, og afslutningsvis er det også ham der triumferende holder hovedet op. I dialogisk henseende må der siges at være plads til forbedringer. For nu at sige det pænt.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper