12. oktober 2014

Helsingør: Eritreanere føler sig forfulgte af syrere på ‘modtagecenter for flygtninge’

Der bor 120.000 muslimer i Malmø, men en demonstration mod Islamisk Stat samlede blot 200 for et par dage siden. En del af dem har formentligt været kurdere, der onsdag aften i forbindelse med en demonstration kom i slagsmål med 400 Islamisk Stat-støttere i islamiserede Hamborg. “Medlemmer fra begge grupper var bevæbnet med slagvåben i form af tilspidsede jernstænger, køller og… macheter.”, noterer Ekstra Bladet.

Vi kan også være med i Danmark. Herunder en historie fra fredagens udgave af Helsingør Dagblad, der beretter om multikultur på et modtagecenter for flygtninge – Øgede spændinger mellem flygtninge i Modtagecenteret bekymrer politiet (ikke online). Eritrea er som så mange andre afrikanske lande splittet langs etniske linier, kristne/muslimer.

“Onsdag aften måtte to patruljer fra Nordsjællands Politi bruge to timer på at gyde olie på vandene i modtagecenteret for flygtninge i det tidligere Helsingør Hospital på Esrumvej i Helsingør.

Det var medlemmer af den syriske gruppe af krigs-flygtninge og eritreanske flygtninge, der var røget i totterne på hinanden. Først prøvede Røde Kors-personale at holde parterne adskilt, men urolighederne udviklede sig og til sidst måtte de ansatte give op og tilkalde politiet.

To patruljer rullede op foran den tidligere hospitalsbygning og betjentene indledte forhandlinger mellem de stridende mænd og kvinder, der var kommet alvorligt op at skændes om nogle af de syriske børns tarv i centeret.

… politiet oplyser, at de eritreanske gruppers repræsentanter i Modtagecenteret gav udtryk for, at de frygtede for syrerne og at de ville blive syndebukke uanset hvad der måtte overgå de syriske børn under opholdet i Helsingør.”

Oploadet Kl. 10:19 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


10. oktober 2014

Menneskesmuglere hjælper afrikanere & arabere til Danmark: “… udsigt til arbejde eller et bedre liv”

Meget oplysende 15 siders tema om menneskesmugling i seneste udgave af Tidsskriftet Dansk Politi. Kortet herunder er selvforklarende, men læs det hele. Velfærdsstaterne tiltrækker lykkeriddere, der “kun har til formål at nyde goderne”. Ikke nye danskere, men kolonister, bosættere.

(Tidsskriftet Dansk Politi, 2014, Nr. 6, s. 12-13: Kloden søger mod nord)

Fra Gyldne tider for menneskesmuglerne (s. 8-11).

“Ifølge kilder hos dansk politis udlændingeafdeling og i lejrene på Sicilien, er Sverige, Danmark og Norge de foretrukne mål for de adskillige tusinder af syrere, som er på flugt fra borgerkrig og kaos. Dertil kommer syrere, der bor uden for Syrien, som bliver kontaktet af menneskesmuglere, fordi det er nu, at chancen for europæisk opholdstilladelse er til stede. Det koster op mod 6.000 dollars at komme over Middelhavet ad menneskesmuglerruter. Alene Sicilien har i år modtaget op mod 120.000 personer på den måde. Det gør menneskesmugling til en gigantisk, kriminel økonomi i sig selv. …

Også dansk tv er begyndt at interessere sig. Således har TV2 flere gange i september afsløret det, som alle har vidst længe – men vendt det blinde øje til. Nemlig, at Milano er opsamlingssted for alle, som vil videre til Norden. Sicilien har således på årets første otte måneder modtaget 120.000 flygtninge og illegale migranter. Det er det dobbelte af hele sidste år, og strømmen tyder ikke på at stoppe.

Der er tilsyneladende et mønster i ankomsterne, mener Dorte Bo Jensen.

– De syrere, som kommer, har penge og en klar plan. … Ud over borgerkrig, uro, ulmende religionskrig og fattigdom, er der mange, mange millioner af unge mænd i Mellemøsten og det nordlige Afrika uden udsigt til arbejde eller et bedre liv, med mindre de søger mod Europa. Selv i de lavest lønnede europæiske lande er indkomsten nogle gange 10-20 gange højere for dårligt betalte jobs, end hvad man kan gøre sig håb om at tjene syd for Middelhavet.”

“Over 50 millioner personer er på flugt verden over. Det skaber grobund for smugling af mennesker, der enten flygter fra krig og ødelæggelse eller fra fattigdom og nød. Kortet viser i store træk, hvilke ruter, menneskesmuglerne benytter.”(S. 12, Kloden søger mod nord)

“Lande som Libyen, Jordan, Egypten, Algeriet, Marokko, Tunesien og Palæstina oplever kraftig befolkningstilvækst, og økonomien er ramt af finanskrise og uro. Arbejdsløsheden er enorm, og store ungdomsårgange står uden mulighed for uddannelse eller arbejde. Dertil kommer gnidninger mellem religiøse grupper som shiaer, sunnier og kristne, samt etniske mindretal som kurdere. Libyen er decideret faldet fra hinanden, og der er frit spil for kriminalitet. Det nordlige og vestlige Afrika har gennem de senere år været præget af store folkevandringer og klankrige. Dertil kommer religiøse krige, tørke og terroristfraktioner. Uroen har ført til usikkerhed og borgerkrig.” (s. 13, Mellemøsten og det Nordlige Afrika)

(Tidsskriftet Dansk Politi, 2014, Nr. 6, s. 18: Falske asylansøgere i Danmark)

Fra Falske asylansøgere i Danmark (s. 18-19).

“Krigen i Syrien benyttes af falske asylansøgere, der har boet uden for Syrien i mange år. Formålet er at skaffe sig adgang til det danske velfærdssamfund.

Mange af de asylansøgere, der strømmer til Danmark, er ikke rigtige asylansøgere. Det advarer flere kilder, som er centralt placeret i politiets arbejde med de ankomne asylansøgere, om. - De ankomne er syrere. Men det er syrere, som i mange år har boet uden for Syrien. Jeg møder familier, hvis børn går på universitetet i Istanbul, og som har levet uden for Syrien i måske otte år eller mere, siger en kilde, der har arbejdet med
udlændingeområdet siden år 2000.

Hans observationer bekræftes af flere politiansatte, som arbejder med udlændingeområdet. Ingen har lyst til at stå frem med navn, da området er ekstremt politisk følsomt, men DANSK POLITI kender deres identiteter. Den begrundede mistanke om, at en del asylansøgere ikke er flygtet fra krigen, stammer både fra direkte udsagn og egne observationer, forklarer en kilde fra Center Sandholm.

- Det er ikke de rigtige flygtninge, der kommer. De her er nøje udstyret med viden om, at hver person over 18 år får 10.500 kroner hver måned af staten. De ved, hvor mange håndklæder man får udleveret i Center Sandholm, og de har hørt, at man får et gratis fjernsyn af kommunen. De har iPhones med sig og tøj på, som vidner om et helt andet liv end den flygtningelejr, de burde komme fra. Samtidig sidder der mennesker i store lejre i Istanbul og Libanon, som er flygtet fra død og ødelæggelse, men ikke får hjælp, siger kilden. …

Hvor Sverige indtil nu har været land nummer et at søge om asyl i, er Danmark, ifølge kilden, ved at overtage førstepladsen. Det skyldes, at man hurtigt kan få sin familie til landet, når man har fået sin opholdstilladelse.

– Min spådom er, at vi om et par måneder vil se mange uledsagede børn dukke op. Forældrene finder ud af, at det går endnu hurtigere med at ekspedere en familiesammenføring, hvis barnet kommer alene. …

– Vi kan slet ikke forestille os den tankegang, der ligger bag det her. … Men fortællingen om, at man får ydelser fra samfundet, som jo er en del af det danske velfærdssamfund, er meget stærk. Det betyder bare – i dette tilfælde – at Danmark tiltrækker personer, som kun har til formål at nyde goderne.

Oploadet Kl. 17:01 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


7. oktober 2014

P1: Syriensfrivillige er ikke styret af storpolitiske ideer eller religiøs fanatisme, men ‘identitsskabelse’

Det er ikke meget P1 jeg får hørt. Det er simpelthen for trættende at høre om transseksualitet i modeindustrien og selvvalgt kønsidentitet. Når emnet endelig har relevans, er det stort set altid et fuldfed koncentrat af bortforklarende relativisme fra det akademiske overdrev. “Unge syrienkrigere drives måske ikke kun af islam”, lød et indslag i mandagens Orientering, men heller ikke denne gang, så var der et eneste ord om Islam.

Niels Bo Poulsen, militærhistoriker: … meget af den militærhistoriske skrivning der er lavet, er jo i virkeligheden ti-tyve år gammel, når det gælder tidligere tiders frivillighed i krig, og der er vi allerede kommet fra et samfund som var mindre oplevelsespræget og måske mindre rodløst end det vi har i dag. Så derfor var man mere tilbøjelig til at fokusere på nogle klassiske ideologiske forklaringer, end traditionel militærhistorisk og kigge på på folk der gik frivillige i krig, eller man kiggede på nogle konkrete materielle forklaringer – igen ud fra devisen af, at folk jo må være fattige, eller mangler.. at man gjorde det for pengenes skyld, ikke. Lejesoldater eller fanatiske religiøse politiske krigere. Så den her 3. pendant der handler om identitet, der handler om at sætte, og måske også for mange mænds vedkommende, om maskulinitet, det handler om på en eller anden måde at skabe sig selv gennem krigsoplevelsen. Den har generelt været undervurderet. … Hvis vi går lidt tilbage i tiden, så havde vi nogle forklaringsformer i vores egne vestlige samfund, som handlede om at meget kunne forklares enten konkret materielt eller med storpolitiske ideer. Det med at tage udgangspunkt i individet, i individet skaben af verden, så at sige – det manglede.

Tage Baumann, P1: … det handler i hvert fald om identitetsskabelse

Thomas Alling, vært: Nu siger du det der med, at man har haft fokus på at det kunne være pengene der drev, lejesoldaterne. Det kunne være noget idealisme, Gud, konge og fædreland, der drev soldaterne. Og nu er vi så blevet mere opmærksom på det der med det identitetsskabende. Man har jo altid vidst at unge mænd var dem der kørte hurtigst i trafikken, og det er dem som kommer op at slås til kro-, halballerne osv. Men hvor vigtigt er det at tillægge den her identitetsskabende betydning, når det gælder om at finde ud af hvorfor unge mennesker går i krig?

Niels Bo Poulsen: Nå men, jeg tror den er særdeles vigtig af mange årsager. For det første, at hvis vi forfalder enten til at sige det er politiske fanatikere, eller det er subsistensløse sociale tilfælde, så er vi allerede ude i en stereotypisering der nærmer sig dæmonisering, og så kan man bare sige, at enten er det politiet eller også er det sådan en social indsats der skal til. Det andet kalder i virkeligheden på en meget mere bredspektret indsats. Også med nogle bud på, hvordan kan man sikre sig, at disse folks rastløse energier, hvis vi kan kalde det det, og engagement i at konstituere deres egen identitet, hvordan kan den ligesom struktureres ind af nogle konstruktive kanaler. Det er ret vigtigt vil jeg sige. At vi har dette aspekt med.

Thomas Alling: … hvem er det som ender som syriensfrivillige, kunne det ikke ligeså godt være…

Apropos.

“Selv om IS med sine henrettelsesvideoer har gjort sit til at opbygge skrækscenariet af radikal islamisme, så forstærker journalistikken dæmoniseringen… når vægten bliver lagt på at dæmonisere fjenden og bekræfte frygten…” (medieforsker Hanne Jørndrup i Politiken, 26. september 2014)



30. september 2014

Isabel Bramsen, RIKO & Jan Øberg, TFF: Forkert antiterror-strategi at slå Islamisk Stat-jihadister ihjel

“Vi spiller IS’ spil, når de prøver at provokere os med video…”, lød det fra en usædvanlig blank Isabel Bramsen i seneste udgave af Debatten på DR2. Hun repræsenterede ‘Rådet i RIKO’, Rådet for International Konfliktløsning. Da Isabel Bramsen blev interviewet til TV2 News et par dage senere, blev hun skiltet som Ph.d-studerende, i modsætning til ‘fredsforsker’ Jan Øberg, der uforvarende kom til at problematisere Islam. Han repræsenterede RIKO’s umiddelbare konkurrent udi lalle-pacifisme Transnational Foundation for Peace and Future Research.

Et hurtigt kik på RIKO’s hjemmeside, bekræfter det venstreradikale aspekt. Foreningen er grundlagt af folk som historiker Poul Villaume (tidl. Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninster), har Jørn Boye Nielsen som formand (tidl. DKP-styrede Nej til Atomvåben), og inkluderer menige medlemmer såsom advokat Thorkild Høyer (tidl. Kommunistisk Arbejderparti) og RCT-centerleder Tue Magnussen (aktiv i flere kommunistiske organisationer, eksempelvis Antifascistisk Forum). Der er naturligvis også et ideologisk overlap til selvmordshumanister.

Herunder lidt fra indslaget på TV2 News (27. september 2014, ca. 05.00).

Isabel Bramsen, RIKO: Hovedkonflikten bliver ikke løst, og det ved man egentligt godt. Det går man ud fra, at man tror man kan løse noget her. Men problemet er jo, at selve det man, har tilladt sig at kalde en virus, cancer, og hvad man ikke kalder Islamisk Stat, de vokser også. Det er ikke en særlig befolkningsgruppe, så man så kan slå dem alle sammen ihjel. Lidt populært sagt, så siger man, at slår man en talebaner ihjel, så er der ti nye der melder sig.

TV2-Vært: Er det et endemål, konfliktløsningsmæssigt, så ikke at man på et eller andet tidspunkt skal sætte sig ned med IS’ ledere fordi man ikke kan bombe sig vej ud af det her.

Isabel Bramsen: Altså, hvis man siger fredsforhandlinger lige nu, så er der mange der siger, at du slet ikke kan forhandle med IS. Det vigtigste vil jeg sige, er at lave en fredsforhandling og fredsaftale udenom IS. For der har faktisk åbnet sig et momentum nu i Syrien, fordi vi har fået en fælles fjende, IS, problemerne med Geneve 1 og Geneve 2 som var fredsforhandlingerne i Syrien, var at Vesten gik ind og sagde, at Syrien ikke må være der. Det er meget svært at forhandle, hvis man siger at du må ikke være der. Nu gvor vi er begyndt at samarbejde med Assad, vi bomber hans modstandere, og er i øvrigt også nødt til at få hans godkendelse til det.

(Islamisk Stat ‘provokerer’ – Isabel Bramsen: Fredsforhandlinger uden Islamisk Stat, ja tak)

Vært: Fredsforsker Jan Øberg mener det er direkte uforsvarligt og forkert, at sende F16-fly til Irak.

Jan Øberg, TFF: Man kan ikke bekæmpe terrorisme ved at slå terrorister ihjel, man er nødt til at forstå hvorfor folk er blevet terrorister. Hvad terrorismen bygger på, hvad det er for en ideologi. Man kan ikke slå en ideologi ihjel ved hjælp af bombefly. Det andet er, at den danske regering nu påtager sig et ansvar for at slå tusindvis af civile uskyldige ihjel…



29. september 2014

Århus-modellen (om radikalisering) : Jihadister er ‘ofre for diskrimination’, ‘ubevidste fordomme’…

Andre kan måske, men jeg kan ikke forholde sig seriøst til SSP-leder Toke Agerschous absurde apologi. Dr. Cox sagde hvad der skulle siges i et ældre afsnit af Scrubs. Fra BT – Politi og kommune i Aarhus: Hellige krigere er ofre for diskrimination.

“Hellige krigere – unge, der er blevet radikaliseret og rejser til Syrien eller Irak for at kæmpe for islamister – er ofre for diskrimination, og det er det, der gør dem yderligtgående. Det er grundlæggende det perspektiv, som Aarhus Kommune og Østjyllands politi anlægger på indsatsen mod radikalisering. Det fremgår af de papirer, som beskriver indsatsen, og som Radio24syv har fået aktindsigt i.

Århus-modellen er så populær, at regeringen har gjort den til forbillede i sin seneste plan imod anti-radikalisering. …

I det fællespapir, som Aarhus Kommune og Østjyllands Politi har udarbejdet for indsats mod radikalisering, står der:

‘Diskrimination anses for den største medvirkende enkeltfaktor til skabelse af vækstgrundlaget for radikalisering.’

Endvidere skriver myndighederne, at indsatsen arbejder med begrebet ‘institutionel diskrimination.’ Det drejer sig om organisationer og myndigheders svigtende evne til at yde en service på grund af hudfarve, kultur eller etnisk tilhørsforhold – herunder medarbejdernes ‘ubevidste fordomme, uvidenhed med mere.

(Grimhøjvej-baserede Muslimsk UngdomsCenter på Facebook, 6. marts 2013)

… kritikken er misforstået. Det mener Toke Agerschou, der er daglig leder af SSP i Aarhus og har en nøglerolle i arbejdet med de unge muslimer.

Han påpeger, at arbejdet imod radikalisering gælder både højreekstremister såvel som unge radikaliserede muslimer.”

Oploadet Kl. 15:09 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


28. september 2014

Set på Politiken.dk: “… fortsætter den udvikling, vil tallet løbe op i mere end 20.000 for 2014″

Først var prognosen 6.000, så 14.000, og nu tales der åbent om ‘mere end 20.000′ asylansøgere i 2014. Politisk kan det gå begge veje. Enten får vi et nødvendigt opgør med hele asyl-tanken, eller også får vi et korridor-kompromis med en ‘stram, fast og fair’ udlændingepolitik der tager lidt af toppen, men ikke gør noget som helst ved det centrale – at danskerne ikke ønsker at lade sig kolonisere, uanset hvad.

Fra Politiken, der ikke mener de nye asyl-tal behøver en selvstændig artikel – ‘Hellere rockerborg end asylcenter’.

“Forsamlingshuset i landsbyen Lyngby på Norddjurs er fyldt til sidste stol og ståplads. En cirka 40-årig mand i blå T-shirt rejser sig op: ‘Det er lige før, at jeg hellere ville have haft en rockerborg end et asylcenter’.

Indkvarteringen afspejler, at asylsystemet er presset af det stærkt stigende antal ansøgere, som kommer til Danmark for tiden. Over 100 om dagen ifølge Røde Kors, og fortsætter den udvikling, vil tallet løbe op i mere end 20.000 for 2014 – mange flere end forventet af regeringen.

[...]

I en ny meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2, svarer 55 procent, at de ønsker de eksisterende asylregler strammet. 24 procent siger, at reglerne skal forblive uændrede, mens 14 procent vil lempe reglerne for asyl.

Det kommer ikke bag på Jørgen Goul Andersen, der har forsket i danskernes syn på indvandrere siden 1990’erne:

‘Der har ikke på noget tidspunkt været et flertal for lempelser’, siger Goul Andersen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.”

Oploadet Kl. 12:59 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer

Nagieb Khaja fulgte ‘marginaliserede’ Taleban-krigere: “… et møde med almindelige mennesker i krig.”

For nøjagtig 10 år siden var Abu Laban gæst i Deadline, og blev her spurgt hvorvidt Osama bin Laden var et godt menneske eller ikke. “I hvilken forstand? Han er forretningsmand, frihedskæmper”, lød svaret, hvorefter han fortsætte “Han er ægtemand, forretningsmand…”, og det var for tidligt at vurdere, hvorvidt Al-Qaeda-lederen var dårlig for klodens muslimer.

En journalistisk udgave af samme traver kunne man se fredag i Go’ Morgen Danmark på TV2, hvor Nagieb Khaja præsenterede en ny udgivelse om et ophold hos Taleban i Afghanistan. Indslaget kan ses på TV2 Play.

Stéphanie Surrugue, vært: I seks døgn har du sovet og boet side om side med Taleban i Afghanistan, du er den første dansker der har gjort det. … Det her fjendebillede er lidt diffust, vi ved ikke hvem de er? Hvad er det for nogle mennesker du har mødt? Menneskerne bag krigerne?

Nagieb Khaja, journalist: Jamen, der er en ret stereotyp opfattelse af hvad en talebaner er. Det er typisk en meget blodtørstig type, en type som er desperat efter at dø, efter at komme i paradis. Det er folk som ikke vil fremskridt. De vil ikke have pigeskoler for eksempel. De mennesker jeg mødte, de fleste af dem i hvert fald, de svarede ikke til det billede, som vi har af det. Det var helt almindelige afghanere. Det var bønder, det var forretningsdrivende, det var folk med håb og drømme, det var folk som også var forelskede, som ikke kunne få deres udkårne, så det billede jeg fik af dem, kan man sige – var meget afdæmoniserende. … de fleste af dem har ikke sluttet sig til taleban af ideologiske årsager. De har sluttet sig til dem, fordi de tilfældigvis bor i det område her.

[...]

Al Jazeera: Hvad laver I når I ikke laver Jihad?

Talebaner: For eksempel landbrug, men vi laver mest Jihad.

Al Jazeera: Så I er også landmænd?

Talebaner: Ja, vi har træer og lignende.

[...]

Stéphanie Surrugue: Ved at komme så tæt på dem, som du har gjort her. Hvad kan vi bruge den viden til, ikke bare i forståelsen af taleban, men også i forståelsen af bevægelsen Islamisk Stat, der jo lige nu er på fremfærd i Syrien og Irak.

Nagieb Khaja: Det man må forstå, det er, at der altid er nogle ideologiske kerner i de bevægelser her. Det har du selvfølgelig også i Afghanistan, og det har du i IS. I IS består den mest af folk fra udlandet, og irakere selvfølgelig også. I Afghanistan er det afghanere, også kernen. Det man må forstå, det er at der er et opland omkring de bevægelser her, og det opland her, de bliver tiltrukket, presset af de her bevægelser af desperate årsager. Det jeg har hørt fra mange af de talebanere her, det var at mange fra deres familiemedlemmer var blevet dræbt af amerikanske soldater, eller at den afghanske regering havde dræbt deres familiemedlemmer. De var blevet behandlet meget dårligt af systemet, myndighederne, og det var det der gjorde at de sluttede sig til dem. Det er den samme historie, som vi også kan se i Irak, for eksempel. Du har selvfølgelig de ideologiske IS-krigere, som har en ambition der går ud over de grænser der er dernede…

Stéphanie Surrugue: Hvordan kan vi bruge den her viden i en kamp mod Islamisk Stat? Som jo store dele af verden lige nu er involveret i. Vi er jo på vej med militær i lange baner. Er det den rigtige vej at gå, belært af det du har oplevet med taleban?

Nagieb Khaja: Altså, der har været krig i Afghanistan i cirka tretten år, og Taleban er ikke blevet besejrede. De er blevet stærkere efter 2005, og de er stadig en magtfaktor i Afghanistan. Så, de militære midler har ikke været løsningen. Jeg er personligt også overbevist om, at de militære midler, alene i hvert fald, ikke er løsningen i Irak. Det her opland i Irak, som er marginaliserede, eksempelvis nogle af de her sunni-stammer, som man kan sammenligne med nogle af de her talibanere, som også er blevet marginaliserede i sin tid. De folk, de stammer der er blevet marginaliserede. Det opland her, den eneste måde man kan få dem til at lægge våbnene, det er hvis de føler sig accepterede, det er ved at de får medindflydelse, det er ved at man forstår de nuancer der er, at der er nogle som faktisk har svære kår. Så jeg tror simpelthen ikke på, at hvis folk er lykkelige, hvis de er glade, at de vil gribe til våben. Jeg tror bare det er en helt logisk ting.

Stéphanie Surrugue: Sådan var din egen vurdering baseret på erfaringer og observationer i Afghanistan. Nagieb, jeg kunne godt tænke mig her til sidst… kan man undgå at få sympati for de her folk, når man er presset helt ud i de her situationer, tæt på dødsangst.

Nagieb Khaja: Nej, altså, det kan man ikke. Selvfølgelig får man sympati for folk, der behandler en ordentligt, selvfølgelig, så kommer man også til at føle med folk, når man får deres historie, og kommer ind under huden på dem. Altså. … Der hvor jeg faktisk fik mere sympati for dem, det var når jeg hørte deres historie, det var når jeg var sammen med dem i dagligdagssituationer, ikke så meget på grund af krigen, men på grund af andre ting – at jeg har lært dem at kende.

(Supplerer evt. med Jyllands-Posten)

Oploadet Kl. 09:51 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


27. september 2014

Faklens stormoské-projekt havde marrokkaner i styregruppen- kæmper i dag for Islamisk Stat…

Jyllands-Posten kunne i går fortælle, at der er en herboende imam på en liste over Syrien-terrorister, som det amerikanske udenrigsministerium offentliggorde onsdag. Marokkanske ‘Abu Hamza’ fra Gellerup har i en årrække været involveret i Grimhøjvejmoskéen, blev anholdt i forbindelse med et planlagt mordforsøg på Kurt Westergaard (ikke sigtet, 2008), og bærer navnet Abdessamad Fateh. Politiken udelader behændigt sidstnævnte.

Tilbage i 1998 tog det venstreorienterede Faklen i sin kamp for det grænseløse samfund, at tage initiativet til en stormoské i Århus – grafisk illustrereret med en placering på Park Allé, lige ved Rådhustårnet, bygens vartegn. I et længere indlæg i tidsskriftet harcellerede den senere Politiken-bloggger Rune Engelbreth Larsen mod kritikken, både den der kom fra Dansk Folkeparti, og den der kom fra den dertil oprettede lokalliste Århus mod Moskeen.

“Hjælp får disse kredse også af Pia Kjærsgaard i B.T. den 24.11., hvor hun i en kronik siger ‘nej og atter nej til stormoské’. … Ufrivilligt komisk bliver det, når Kjærsgaard af alle hævder, at ‘den offentlige orden’ i ‘dansk, kristen tankegang’ er identisk med ‘tolerance, dannelse, venlighed, omsorg og indbyrdes forståelse og respekt’. Hun hævder endvidere, at ‘i denne væremåde passer islamisk levevis ikke ind’, en levevis, som hun bl.a. betegner med ‘pigeomskæringer, prygl og hjernevask af skolebørn’. Hvilket dannelsesniveau Kjærsgaard her demonstrerer…” (Rune Engelbreth Larsen om Pia Kjærsgaards kritik af stormoske-projektet)

(Faklen, 1998, Nr. 9) – Rune Engelbreth Larsen, Stormoske i Århus)

Paraplyorganisationen Somali Community in Denmark syntes det ville være passende, ‘hvis Islam blev behandlet på lige vilkår med den kristne kirke’, og talsmanden pointerede, at han på vegne af somalierne i Danmark vil tage intiativet til møder “med islamiske ledere i Århus og arbejde videre med sagen”. Listen over repræsentanter i den endelige styregruppe blev offentliggjort i den efterfølgende udgave af Faklen, og inkluderede blandt andet formand for Islamisk Forbund i Jylland, identisk med Abdessamad Fateh. Manden der i dag kæmper for Islamisk Stat i Syrien, ville multikulturalisterne hjælpe med at få bygget en stormoské ved siden af Rådhuset.

“På et pressemøde den 16.11. præsenteres projektets styringsgruppe, der består af formand Rage H.M. Rage (Det Somaliske Folk i Danmark), næstformand Karima Fahim (Islamisk Informations Center), talsmand Leonard Martin (All African Organisation), Fahti Aksay (Islamisk menighed i Århus), Osman Öztoprak (Islamisk menighed i Århus), Abdessamad Fateh (Islamisk Forbund i Jylland), Khadija Johansen og Aïcha Højen.”

Med tanke på en tidligere post om århusianske moskéers holdning til Islamisk Stat, må det nævnes, at Århus Stiftstidende den 14. november 1998 kommenterede Faklens stormoské-initiativ med ordene: “15 imamer i Århus bakker op om et stadig mere konkret projekt”. Blandt projektets danskere støttere kan nævnes Arne Melchior og JP-Århus.

Herunder hovedhistorien fra Jyllands-Posten – Dansk statsborger på amerikansk terrorliste.

“De amerikanske myndigheder har sat en dansk statsborger ved navn Abdessamad Fateh på listen over globalt eftersøgte terrorister. Danskeren – der også går under navnet Abu Hamza – er kendt i de islamistiske miljøer i Aarhus og København, og på internettet har han flere gange rost Islamisk Stat.

De amerikanske myndigheder mistænker Abu Hamza for at være en del af et ‘skandinavisk baseret netværk af ekstremister med en tilsyneladende forbindelse til al-Qaeda,’ men vil foreløbig ikke afsløre yderligere detaljer om, hvorfor han er havnet på listen netop nu.

Amerikanerne afslører dog, at Abu Hamza har været i Syrien.”

(Abdessamad Fateh alias ‘Abu Hamza’ på Facebook, 2014)

“Abdessamad Fateh, also known as Abu Hamza, is a member of a Scandinavia-based network of extremists allegedly linked to al-Qa’ida, and has traveled to Syria.” (U.S. Department of State, 24. september 2014: Designations of Foreign Terrorist Fighters)

Oploadet Kl. 17:06 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


25. september 2014

Terror-ekspert: Hvis vi kalder ‘Islamisk Stat’ noget ikke-islamisk (så kan vi nemmere få muslimer med)

Blandt terrorforskere er der noget nær konsensus om, at bedste anti-terror-metode er dialog og 4-farvede brochurer. Kristeligt Dagblad citerer en hardliner, der vil kalde Islamisk Stat noget grimt på arabisk, så det bliver nemmere for i Vesten bosiddende muslimer at tage afstand fra gruppen – Ekspert: Øgenavn kan svække islamister. Jeg har skrevet det før. Vi lever i absurde tider.

“Den franske udenrigsminister Laurent Fabius erklærede forleden, at han fremover vil omtale Islamisk Stat som ‘Daesh’ – et ord, der minder om det arabiske ord for ‘at trampe’. Ministerens begrundelse er, at bevægelsen er ‘en terroristgruppe, ikke en stat’. …

Andre eksempler har ifølge Michael Søby Andersen vist, hvor stærkt et våben sproget er i konflikt-sammenhænge.

‘Nelson Mandela var terrorist, indtil han ikke var det længere – så var han pludselig frihedskæmper. Sproget er med til at afgøre, hvem der har ret til at føre en legitim kamp. …’

Michael Søby Andersen hæfter sig ved, at medierne har været meget omhyggelige med at kalde terrorbevægelsen i Syrien og Irak, hvad den kalder sig selv…

Når man bruger navnet Islamisk Stat, har man – sikkert uden at vide af det – allerede lidt anerkendt deres projekt, nemlig at oprette et kalifat, hvor den øverste hersker, kaliffen, kan gøre, som det passer ham. Dér tror jeg ikke altid, politikere og medier er med på, hvor stærkt et våben sproget er.’

Af samme grund har det som menig dansker været svært hen over sommeren at blive klar over, hvem der egentlig gemmer sig bag denne gruppe – til terroristernes fordel, mener Michael Søby Andersen.

Navnet Islamisk Stat har efterladt et indtryk af, at der er tale om en velorganiseret gruppe, som har taget lidt patent på islam, og som har et klart projekt, der skal tages alvorligt. Med et andet navn kunne man have efterladt indtrykket af, at der er tale om en flok bøller uden hoved og hale. Så der er de foran på point,’ mener han.”

(Islamisk Stat, der bør kaldes noget nedladende, så forbindelsen til Islam ikke fremgår)

Oploadet Kl. 17:56 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


24. september 2014

USA bomber Islamisk Stat i Raqqa, Syrien – Asmaa Abdol-Hamid er imod ‘terror’ mod en islamisk stat…

Den danske udenrigspolitik sejlede under Villy Søvndal, men Martin Lidegaard er på ingen måde bedre. Tidligere på sommeren ville han bevæbne ‘moderate oprøre’ i Syrien, hvad i ideologi formentligt vil være identiske med Christian Friis Bachs burkaklædte demokrati-aktivister.

I går bombede en koalition ledet af USA Islamisk Stats hovedkvarter i Raqqa (Syrien), og selvom det er historisk at fem arabiske lande er en del af koalitionen, så er værd at huske på, at det inkluderer shia-muslimske Bahrain, og delvist shia-muslimske Qatar og Forenede Arabiske Emirater. Tilbage resterer Saudi-Arabien og Jordan, hvis diktatorer risikerer at miste magt, såfremt IS spreder sig sydpå. OIC lister 58 islamiske lande, herunder Den Arabiske Ligas 22 lande. Op imod 53 islamiske lande forholder sig passive.

Obamas udenrigsminister John Kerry betegner kampen som værende ‘a war against this enemy of Islam’, men det er der absolut der tyder på. Moskeer vil ikke tage afstand fra IS. Muslimer vil ikke demonstrere imod samme, og de de evigt ‘fejlciterede’ holder klogt mund. Ja, okay, ikke dem alle. Asmaa Abdol-Hamid er naturligvis imod bombninger af IS (en islamisk stat), nøjagtig ligesom hun var imod kampen mod Taleban. It’s the Quran, Stupid!

(via Den Frie)

For mig er Koranen en brugsanvisning på, hvordan livet skal leves på bedst mulig måde. Alt, hvad jeg gør i min hverdag, relaterer jeg til religionen. Koranen har været en kanonstøtte for mig. Den hjælper mig utrolig meget. Jeg har aldrig befundet mig i en situation, hvor den ikke slog til.” (Asmaa Abdol-Hamid i Information, 31. marts 2003)

Oploadet Kl. 17:12 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper