4. maj 2016

Ulla Sandbæk (Å): “Der er ingen forskel på om man er født her eller kommet hertil, hvis man bor her.”

Jeg bloggede første gang om Ulla Sandbæk i 2004, og så tidligt det bloggosfæriske potentale i præstepolitikeren fra Viborg. Hun er på niveau med Uffe Elbæk, og hermed må man sige, at Danmark med Alternativet har fået en pendant til svenske Miljöpartiet. Koncentreret idioti til venstre for virkeligheden.

En venlig sjæl har lagt et lille minut fra tirsdagens førstebehandling af ‘L 175 Meddelelse om indfødsret’ på Youtube. Det er artige sager, fra kvinden der for blot et år siden argumenterede for at Hamas havde ret til en stat. Det samme gælder tilsyneladende ikke Danmark, at dømme efter det nye partis indfødsretsordfører. Alle der tilfældigvis er i Danmark er dansk, og den suveræne nationalstat er blot et goldt territorium for multikultur. Et frilands-eksperimentarium for alt andet end danskhed.

Christian Langballe (DF): Det at tildele statsborgerskab, det betyder jo at vi stiller nogle bestemte krav til det at blive dansker. Og det er nogle krav der skal opfyldes. Men jeg kan så forstå, at de flygtninge der kommer nede fra kugleregnen og tager herop, de bliver åbentbart næsten mere traumatiserede, af ikke at få et statsborgerskab. Vi tager dem jo faktisk ind. Vi har taget imod dem, og det vil sige ordføreren mener per definition, at de mennesker har ret til et statsborgerskab.

Ulla Sandbæk (Å): Jeg mener ikke de har ret til statsborgerskab. Jeg mener vi bør tildele dem et statsborgerskab, når de kommer for at blive her i landet. Vi ved at de ikke kan vende tilbage til Syrien. Vi ved at de kommer til at leve hele deres liv i Danmark. Hvorfor skal de så leve som andenrangsborgere i Danmark, fordi de ikke kan opfylde en statsborgerskabsprøve, og fordi de ikke kan lære dansk på et tilstrækkeligt ordentligt grundlag. Jeg mener ikke man skal gøre sig fortjent til at være dansk. Der er ingen forskel på om man er født her eller kommet hertil, hvis man bor her.

(Ulla Sandbæk i Folketinget, 3. maj 2016)



1. maj 2016

Symbolet på nødvendigheden af åbne grænser, syriske Laith Majid, er rejst hjem til Irak igen…

Sidste år blev freelancefotografen Daniel Etter verdenskendt, da det lykkedes ham at tage et fantastisk billede, af en syrisk flygtning der netop var landet i sikkerhed på den græske ø Kos. Han har sin yngste søn på sin side, knuger sin datter tæt ind til sig, og ligner en mand der er ved at bryde sammen. Billedet røg i New York Times, og blev et symbol på flygtningekrisens menneskelige konsekvenser. “How a father’s face told us all we need to know about Syria”, som Mary Fitzgerald formulerede det i venstreorienterede Independent.

Billedet gik viralt, og nåede flere danske medier. Eksempelvis brugte Informations Sebastian Gjerding fotoet til et flot opsat leder-agtigt nødråb: “Hvor er nødhjælpsorganisationerne?” Også borgerlige aviser bragte fotoet, herunder Berlingske, der på sin onlineudgave bragte historien om det grædende ’symbol på den massive flygtningestrøm’ under overskriften: “Drømmen om Europa: Sådan ser overlevelse ud”.

(Dagbladet Information, 9. september 2015 & Berlingske, 21. august 2015)

Den venstreorienterede NGO Europe Says OXI fandt den glade familie i Berlin, hvad blandt andet blev kommenteret med ordene: “… photos and stories like these greatly assist in dispelling the dehunanising agenda of our politicians”. Den svenske DR-pendant SVT bragte historien under den selvforklarende overskrift “Laiths mardröm fick ett lyckligt slut”.

New York Times og fotograf Daniel Etter fik for et par uger siden den prestigefyldte Pulitzerpris for dækningen af flygtningekrisen. Isoleret set i orden, omend journalisterne jo nok burde have undret sig over, at Laith Majid (inkl. kone og fire børn), der viste sig at være irakere, angiveligt var forfulgte af shia-muslimske militser i Bagdad, senere af sunni-islamiske Islamisk Stat i Syrien, og i øvrigt kom til Grækenland fra fredelige Tyrkiet. Helt præcist fra turistbyen Bodrum, hvor flere danske rejsebureauer arrangerer charterture til.

Fra Ekstra Bladet, der opridser en historie fra Bild ZeitungOfre på ikonisk billede: Nu er familien taget retur til Irak.

“Efter billedet af Laith Majid og børnene var taget, forsvandt familien i flygtningestrømmen, men i september dukkede de op i Berlin, hvor de gav en række interviews til tyske og internationale medier.

Her fortalte familien, hvordan de var flygtet fra shiamuslimske ekstremister i Bagdad, og nær var druknet på turen fra Tyrkiet til den græske ø i timerne før, det ikoniske billede blev taget. …

Men nu har historien om familien Majid taget en overraskende drejning.

Det fortæller Laith Majids 19-årige søn, Mustafa Al-Amirij, i et interview med den tyske avis Bild.

Ifølge den 19-årige søn tog resten af familien for få måneder siden turen tilbage til Irak…”

(Laith Majid til N24.de, 11. september 2015: “Wir sind Mama Merkel sehr dankbar”)


Syrisk poet undsiger revolutionen, og lyses i band: Der findes ikke en moderat Islam. Der er kun Islam

Selvom Adam Holm vikarierer på Arabiske Stemmer, så fik jeg bange anelser, da jeg hørte at emnet var Adonis, ‘den arabiske verdens største digter’. Skulle jeg nu igen udsættes for et længere foredrag om den dynamiske arabiske kultur fra en eller anden RUC-skolet post-kolonialist.

I studiiet var lektor June Dahy fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier fra Københavns Universitet, og hun var overraskende negativ. Adonis var alewit ligesom Assad, og det faldt ikke i god jord hos den muslimskgifte forsker, at Adonis ikke havde tiltro til revolutionens positive potentiale. På universiteterne mener man tilsyneladende stadig, at sekulære venstreintellektuelle tegner det folkelige oprør mod Assad.

Jeg har ikke tidligere skrevet om June Dahy, der stort set kun kendes fra en portrætartikel i kommunistiske Dagbladet Arbejderen. Hun var meget ukonkret i forhold til digterens forbrydelse, men som altid var der en naturlig forklaring. Adonis mener at Islam er problemets kerne.

Herunder en anmeldelse af udgivelsen Vold og islam – samtaler med Houria Abdelouahed, der er anmeldt på norske Rose-Maries litteratur- og filmblogg – Et oppgjør med politisert islam.

“‘Vold og islam’ består av ni samtaler med marokkanske Houria Abdelouahed (f. 1975), psykoanalytiker, oversetter og forfatter. Hun har blant annet oversatt en rekke av Adonis’ bøker til fransk. …

Det første kapittelet i boka har tittelen ‘En vår uten svaler’, og det er den mislykkede arabiske våren det siktes til. Hva var det som egentlig gikk galt, lurer Houria Abdelouahed på.

Adonis er helt på det rene med at det arabiske samfunnet trenger en radikal forandring. Problemet i forhold til den arabiske våren var imidlertid at denne forandringen støtte imot det evinnelige spørsmålet om religionen og makten … Konsekvensen av den arabiske våren har stort sett vært katastrofal. I stedet for å destabilisere de diktatoriske regimene, har opprørene endt i ødeleggelser. Særlig er dette tilfelle i Syria, forfatterens hjemland.

‘Men en revolusjon som vil være en forandring, kan ikke ødelegge sitt eget land. Det er sant at regimet var voldelig, men rebellene burde ha unngått å kaste landet ut i kaos. På toppen av det hele kom fundamentalismen tilbake, bedre organisert og grusommere enn før. Fra håpet og ønsket om å oppleve lysere dager, vippet man over i obskurantismen. Og istedenfor en forandring som bærer håp i seg, opplever vi en sann katastrofe. Dessuten sies det ikke et ord om kvinnenes frihet. Går det an å snakke om en arabisk revolusjon, hvis kvinnen fortsatt skal være fange av sharia? Vendingen mot religionen gjorde denne våren til et helvete. Hele bevegelsen er blitt forklart ideologisk og utnyttet til ideologiske formål.’ (side 13)

Noe av det som opptar Adonis mest, kanskje fordi han selv er poet og er opptatt av arabisk kulturarv, er det nedslående faktum at den islam fundamentalistene forfekter, er en religion uten kultur. Arabere flest er dessuten svært uvitende om sin egen kulturarv og kulturens utspring. For eksempel finnes det ikke noen skapende arabisk kultur som bidrar til å forandre verden, slik det finnes mange eksempler på i resten av verden. Islam er gammelt og lukket, og islam trenger verken verden eller kulturen, ettersom den selv er den absolutte kultur, hevder Adonis. Alt som er annerledes, forbannes. ‘Den tenker som måtte ønske å ta avstand fra religionens klassiske oppfatninger, tillates ikke lenger å tilhøre fellesskapet.’ (side 37-38)

(Adonis modtager Erich-Maria Remarque fredspris, 2016: “Islam is a totalitarian Religion.”; Foto: DW)

Med tanke på det som eksisterte forut for islam, representerte islam et tilbakeskritt for den arabiske kulturen. Det handlet ikke bare om kvinners rettigheter, kunst og kultur, men også om mangfoldet som den arabiske kulturen var så rik av.

‘Islam trenger gjennomtenkning. Det som skiller den fra jødedom og kristendom, er fraværet av drapet på grunnleggeren.’ (side 41)

Vold er rikelig beskrevet i alle de tre store monoteistiske religionene. ‘Likevel er volden i Bibelen forbundet med et folk som har opplevd trelldom og eksil. I kristendommen henger volden sammen med grunnleggelsen av Kirken. Volden i islam er derimot spesielt erobrerens vold.‘ (side 48)

Mens Koranen er full av voldelige tekster, finnes i følge Adonis ikke et eneste vers som innbyr til tenkning, eller noe som forteller om fordelene ved å bruke fornuften eller åndsevnene sine i betydningen skapende åndsevner.

‘For kvinneligheten er, i likhet med poesien, i sit vesen imot religionen. Poesien er det motsatte av religiøsiteten. Hvorfor? Fordi religionen er et svar. Poesien er derimot et spørsmål, og dermed det diametralt motsatte av makten. I så måte finnes det en sterk affinitet mellom poesien og kvinneligheten. Islam har bekjempet begge deler. Islam har omgjort seksualiteten og islamisert kvinneligheten. Den har forvrengt kvinneligheten ved å gjøre den til en eiendom eller en ting som kan eies. Kvinnen tilhører ikke seg selv lenger. Hun er blitt mannens gjenstand. Islam har på radikalt vis skilt det mannlige fra det kvinnelige.’ (side 83)

I følge Adonis er det å si sannheten å utsette seg for trusler, fordømmelse og forfølgelse. I ‘våre land’, påpeker han, risikerer man livet så snart man begynner å tenke over denne kulturen. (side 89) Den arabiske våren har igjen satt utviklingen tilbake, idet den spede begynnelsen til en modernitet i islam er i ferd med å bli tilintetgjort.

‘Et menneske som lever i det arabiske samfunnet, lider under manglende frihet: hverken ytringsfrihet eller trosfrihet eller trykkefrihet eller likestilling mellom mann og kvinne. Helt til nå har ikke det sivile, sekulære samfunn kunnet oppstå. Begrepet sekularitet er fortsatt bannlyst. Den politiske makten er hevet over friheten … Og så lenge kampen står om makten, ikke om fremskrittet, gjør disse revolusjonene ikke annet enn å hente folk ut av et fengsel og føre dem til et annet.‘ (side 117)

Adonis mener at det ikke finnes en moderat islam og en ekstremistisk islam, en sann islam og en falsk islam. Det er én islam! Det handler om å ha muligheten til å foreta andre lesninger (av Koranen). … Adonis går imidlertid enda lenger:

‘Det trengs en ny lesemåte: fri og gjennomtenkt. Og vi er nødt til å komme ut av denne sammenblandingen av islam og identitet. Og jeg minner om to kjennsgjerninger: Da de islamske erobringene fant sted, var verden nesten tom. Den nye religionen sto ikke overfor en stor sivilisasjon … Dermed har islam kunnet holde stand. Men i dag står den overfor en sivilisasjon som har foretatt et radikalt brudd med fortiden. Den har ikke klart å holde dialogen oppe med de moderne sivilisasjonenes landevinninger. Sånn sett tilhører islam fortiden. Historisk sett er den ferdig.‘ (side 122)

Adonis’ avstandtagen fra religionen skyldes at de utgir seg for å ha retten til den absolutte sannhet. Dessuten viser han til at språket før islams tid var vakkert og fritt. Islam innsnevret språkets felt.

Etter de ni dialogene mellom Adonis og Abdelouahed, er det et kapittel som Adonis har valgt å kalle ‘Et siste ord’. Islams tre søyler forhindrer utvikling, slik Adonis ser det.

‘I islam er bevegelsen nødvendigvis vendt mot fortiden. Fremtiden har ingen mening og eksisterer bare i lys av fortiden: Fortiden er nåtidens fremtid. Det er slik man må forstå ‘fremskrittet’ ifølge islam: en imitasjon i praksis av det idealet som fortiden er. Fortiden er sannhetens sted. Med andre ord: Å engasjere seg i fremskrittet vil si å islamisere fremtiden med utgangspunkt i fortiden. Fremskrittsprosjektet i den islamske visjonen er å islamisere verden.

Oploadet Kl. 08:15 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


19. april 2016

Tyskland: 26-årig syrisk asylansøger iscenesatte ‘nazistisk brandattentat’, var utilfreds med asyl-hotel

“Das wollen wir nicht in diesem Land.”, sagde ministerpræsident Malu Dreyer fra SPD i forbindelse med et besøg på et asylcenter i tyske Bingen Am Rhein, der netop var blevet ramt af et brandattentat med nazistisk afsender. Fire beboere og to brandmænd måtte efterfølgende have lægebehandling. Ekstra Bladet valgte en offervinkel, da det kom frem, at gerningsmanden var en 26-årig syrer, der selv boede i bygningen.

Kort og præcist fra Daily Express – Syrian refugee admits smearing swastikas and starting fire at asylum centre.

“The blaze badly damaged the hotel in the town of Bingen am Rhein in Rhineland-Palatinat, Germany, last week, where a number of refugees and seasonal workers were living. The apparent racist attack caused outrage in Germany, and was widely reported in local media with demands that those responsible be tracked down and punished.

The 26-year-old Syrian told police he was fed up with the cramped living conditions in the hotel. He had been living there for six months when he started the fire which left four residents and two firefighters needing treatment for smoke inhalation, police revealed.

The refugee sprayed the swastikas on the building in a bid to put responsibility for the blaze on right-wing extremists.

(Røde politikere besigtiger asylcenteret efter brandattentat, 8. april 2016; Foto: T-Online.de)

“… i går kunne avisen Bilds Frankfurt redaktion nemlig afsløre, at hagekorset og branden slet ikke handlede om fremmedhad – men om de vilkår, Tyskland byder sine asylansøgere.” (Ekstra Bladets Thomas Harder fastholder paradigmet, 11. april 2016)

Oploadet Kl. 10:26 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

Michel Onfray, filosof: “… historien skabes altid af mindretal, der handler, og ikke af tavse flertal.”

Michel Onfray har sine pointer, men man behøver jo egentlig ikke filosoffer for at forstå Islam. 1300 års historie står fint alene. Interview med franske Michel Onfray i Jylands-Posten – Filosof: Islam vokser på bekostning af Vesten (kræver login).

“‘… der er problemer med islam. Det vil ikke sige hele islam eller alle muslimer, det er endda et mindretal. Men historien skabes altid af mindretal, der handler, og ikke af tavse flertal.‘ …

… Andre eksempler på, at det vestlige samfund groft sagt er ved at løbe tør for ideer og kritisk tænkning, skal findes i reaktionerne efter terrorattentaterne, mener Onfray. I Frankrig organiserede de politiske partier en march oven på angrebene i januar. I november bad regeringen befolkningen om at hejse flaget.

‘Det er forkerte og ynkelige svar, som viser, at vi ikke længere har noget at sige,’ mener filosoffen, der tilføjer, at også de mange tøjdyr og stearinlys, som er blevet sat op rundt omkring til minde om ofrene, hører til i den meningsløse afdeling.

‘Jeg er Charlie, jeg er Bruxelles, jeg er i flyet – det er uden mening. Vesten er ved at blive udslettet.’ I bogen skriver De, at islam vokser på bekostning af Vesten. Men Vesten er vel stærkest pga. sin rigdom og militære overlegenhed? ‘Jeg ved ikke, hvad De kalder for stærkest.

Men når jeg lytter til nyhederne og læser aviserne hver morgen, er islam til stede overalt.‘ Og, spørger filosoffen…

… siger han og tilføjer, at ‘for muslimerne handler det om at udbrede islam over hele verden. Det er koranens projekt’ Vil man sætte en stopper for islamistiske terrorangreb i Vesten, bør man forhandle med lederne af Islamisk Stat, vurderer filosoffen: ‘Kun ved at føre en anden udenrigspolitik, ved at forhandle med kalifatet, vil vi kunne opnå, at de går mindre hårdt til os.’ mener Michel Onfray.

‘Når det kommer til stykket, er det syrernes og irakernes sag. Hvorfor griber de ikke til våben? Hvorfor flygter de alle sammen? Det er lidt, som hvis alle i 1940’erne havde taget et skib til USA.’.”

Oploadet Kl. 01:33 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


11. april 2016

Islamisk Stat-terrorist er opvokset i Zlatans Rosengård i Malmø, var rollemodel i et kommunalt projekt

“Svensker anholdt: Hjalp terroristerne i Bruxelles”, skrev TV2 Online, og flere store medier var helt på linje. Der er nu ikke meget svensk over navnet Osama. Fra Ekstra Bladet – Terroranklaget arbejdede som socialarbejder i Malmø.

“Den nu terrorsigtede svensker Osama Krayem har i store dele af sit liv boet lige på den anden side sundet. Ifølge flere svenske medier heriblandt Expessen er Osama Krayem opvokset i Malmø i bydelen Rosengård.

Her arbejdede han efter sigende på et prestigefyldt kommunalt projekt for unge muslimer i Malmø, der skulle motivere dem til at ‘få en vej tilbage til arbejdet’. Men noget gik galt, og Osama Krayem rejste fra Sverige for at deltage i krigen i Syrien.

Angiveligt rejste Osama Krayem til Syrien i løbet af vinteren 2015, efter en periode, hvor han havde ændret karakter. Flere bekendte fortæller, at han begyndte at blive mere religiøs og anlagde et stort skæg.

… Ifølge de belgiske myndigheder tog svenskeren rejsen op gennem Europa blandt flygtninge.”

(Osama Krayem, Islamisk Stat-jihadist fra Zlatans Rosengård, Malmø, Sverige)

Oploadet Kl. 03:03 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


9. april 2016

Terrorsigtede VS var tilknyttet Islamisk Trossamfund, blev frikendt for røveri af ‘visum-klistermærker’

Politiken fortæller, at en af de fire anholdte ved torsdagens anti-terror aktion i Storkøbenhavn, underviser børn og unge i Islam for Islamisk Trossamfund. Moskéen forsøger at redde affæren, og har efter DR’s henvendelse slettet navnet på hjemmesiden. Manden blev i 2014 frikendt i en nok så interessant røveri-sag.

Familie mener det hele beror på en misforståelse, og at han i 2013 blot tog til Syrien ’som nødhjælpsarbejder’. Et godt bud er ‘Care For Others’-projektet, der i 2013 samarbejdede med ‘De Humanitære Hjerter‘ (Viomis Aid) om flere projekter. Islamistiske nødhjælpsorganisationer er noget nær det perfekte cover.

(Terrorsigtede VS, Koran-underviser for Islamisk Trossamfund, 2016)

“En 24-årig mand er tirsdag frikendt i Københavns Byret for et røveri i Udlændingestyrelsen i sommer, hvor 50 visum-klistermærker blev hevet ud af hænderne på en ansat. Man kan se på en videoovervågning i Udlændingestyrelsen, at en person går ind på et kontor og tager såkaldte visum-stickers ud af hænderne på en ansat 19. juni klokken 13.20.

– Ham på billedet lignede min klient, men retten mente, at man var nødt til at se på andre omstændigheder, da man ud fra billederne ikke kunne være 100 procent sikker, siger advokat for den 24-årige Erbil Kaya til Ritzau.

Man kan bruge visum-klistermærkerne ved at putte dem i et pas og dermed få adgang til Schengen-landene. (EB.dk, 9. december 2014)

Oploadet Kl. 18:44 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


6. april 2016

Muhammad: Jeg har en syrisk bachelor. Jeg skal ikke arbejde i Bilka, gøre rent eller servere svinekød

Mandag sendte DR2 første afsnit af ‘Asger og de nye danskere’. Asger Aamund havde til opgave at rådgive udvalgte udlændinge, herunder 26-årige Sabah, der hellere ville gå arbejdsløs end droppe tørklædet. Værst var dog 26-årige Mohammad, der havde en syrisk turistuddannelse, og ikke gad arbejde i et supermarked, i et restaurant eller gøre rent. Han ville ikke servere svinekød eller alkohol, og intet indikerer, at han nogensinde kommer væk fra dansk forsørgelse. Udsendelsen kan ses på dr.dk.

Asger Aamund, mentor: Okay, Mohammad. … Hvad er dine ambitioner for de næste tre-fem år.

Mohammad: At finde et job der svarer til min uddannelse, at bruge min bachelor, eller begynde på en ny uddannelse, så jeg kan lave noget her.

Asger Aamund: Hvad gør du ved det?

Mohammad: Faktisk, så kan jeg ikke gøre noget ved det uden tilladelse fra jobcenteret. Jeg har spurgt om jeg ikke kan læse, men det afviser de – fordi jeg ikke taler dansk. De vil hellere sende mig ud i praktik. De siger, at det er bedre for min integration. Jeg fandt det ikke bedre. Nogle gange sender de folk det forkerte sted hen.

Asger Aamund: Jeg tror at den generelle holdninger er, at der ikke eksisterer ‘forkerte steder’. De vil have at du lærer dansk så hurtigt som muligt. … Har du haft jobs?

Mohammad: Den første praktik var på en skole. Efter skolen sendte de mig i praktik i et supermarked, Bilka. De sendte mig i elektronikafdelingen.

Asger Aamund: Hvorfor forlod du supermarkedet?

Mohammad: Jeg blev fyret.

Asger Aamund: Hvorfor?

Mohammad: Jeg talte med en kvinde fra HR-afdelingen, og jeg fortalte hende at jeg ønskede en anden fremtid. Jeg er ikke glad her. Jeg kan ikke gøre mit bedste her. Så er det bedre at finde et godt sted til den rette. Så ville de ikke have mig mere.

Asger Aamund: … hvad så efter Bilka?

Mohammad: Efter Bilka sendte de mig i endnu en praktik, og tilbød mig job på et restaurant eller rengøring. Det var lidt ubehøvlet, at de tilbød det. Restauranten serverer svinekød – jeg er muslim. Jeg spiser ikke svin, og jeg vil ikke have det godt med at servere alkohol.

Asger Aamund: Så valgte du det forkerte land…

(Arbejdssky Muhammad i ‘Asger og de nye danskere, 4. april 2016)

“Sabah tror, hun bærer et religiøst symbol, men når danskerne ser tørklædet, ser de afhuggede hoveder på stager i ørkensandet, og terrorhandlinger som eksplosioner i lufthavne. Det er, hvad islam i praksis står for for almindelige danskere. Tørklædet udsender nogle meget negative signaler, ikke om det religiøse, men om den islamiske, politiske livstil.” (Asger Aamund til Ekstra Bladet, 4. april 2016)

Oploadet Kl. 02:44 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Arkiveret under:


5. april 2016

Khader undrer sig: Flygtningebørn bliver væk fra deres familie, og søger så om ‘familiesammenføring’

En virksomhed der var drevet som staten Danmark ville gå konkurs på få måneder. I den virkelige verden behøver man ikke et langt LEAN-forløb for at finde ud af, at det ikke kan være tilfældigt, at syriske teenagedrenge (i alle aldre) flygter gennem 6-7 lande for at ende i et dansk asylcenter mere end 3000 kilometer hjemmefra. Kolonisationens fortrop. Intet mindre.

En historie fra BT – Naser Khader: Uledsagede flygtningebørn sendes hertil for at hele familien kan få asyl.

“Halvdelen af de uledsagede flygtningebørn fra Syrien, der kommer til Danmark og søger asyl, beder efterfølgende om familiesammenføring.

… Når en stor del af de uledsagede flygtningebørn ender med ansøgninger om familiesammenføring, så skyldes det blandt andet, at børnene sendes op som fortrop af forældrene. Det mener den konservative integrationsordfører Naser Khader.

‘Principielt bryder jeg mig ikke om, at forældre på den måde skubber deres børn foran sig. Det er selvfølgelig svært at motivfortolke, men man kunne jo få den mistanke, at børnene for nogles vedkommende sendes hertil af forældrene, for at hele familien kan få asyl,’ siger han.

‘Og kommer man herop og siger, at man ikke kan finde sine forældre og så senere søger om familiesammenføring, så er der noget galt. Men vi skal selvfølgelig hjælpe dem, som virkelig har mistet deres forældre og familie,’ siger Naser Khader.”

Oploadet Kl. 10:34 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


4. april 2016

Kolding: Flygtninge med akut boligproblem afviser kommunale huse – Borgmester: De er ‘kræsne’

Ikke-danskere har retskrav på boliger, og når så kommunen køber og istandsætter huse til dem, så foretrækker de alligevel indkvartering ‘hos venner og familie’ i større byer. De er kræsne, som byens borgmester så rigtigt påpeger.

Fra JyskeVestkysten – Borgmester langer ud efter kræsne flygtninge.

“Kolding Byråd besluttede i august 2015, at det ville købe op til fem ejendomme til at huse flygtninge… De to ejendomme er blevet sat i stand og kan bebos af i alt ti enlige flygtninge, men alle ti har takket nej til tilbuddet. …

Det falder ikke i god jord hos Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), at ti ud af ti flygtninge har takket nej til kommunens anviste boliger.

– Det er en bekymrende udvikling, at vi har flygtninge, som, jeg troede, har et akut boligproblem, der bliver så kræsne, at de selv vil bestemme adressen, siger han og tilføjer:

– Hvis de næste ti også siger nej, så er der en større overordnet diskussion, vi skal tage i det her land om flygtninges forventninger. Jeg troede med alt respekt, at de kom fra flygtningelejre og fra et krigshærget Syrien. At man så siger nej til en anstændig bolig – det virker for mig helt ude i skoven, siger han.”

Oploadet Kl. 02:49 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper