2. juli 2015

Mohamed med Politikens ord: “Hvis det her er en måde at fortælle os, at I ikke kan lide flygtninge, så…”

Pengene betyder intet for os, sagde den syriske familiefar, hvorefter konen forklarede at de lavere ydelser ville gå ud over ‘børnenes ernæring’. Det er noget Politiken kan lide, og det lykkedes da også journalist Frank Hvilsom at få et citat der reduceret tyve års politisk debat om indvandring til et spørgsmål om god eller ond. Som om det var en naturlov at flygtninge fra Mellemøsten skal integreres i Danmark. Fra Politiken – ‘Hvis I ikke kan lide flygtninge, så sig det ligeud’.

“Den syriske familiefar Fadi Haj Mohamed klør sig lidt i håret.

‘Altså, da jeg flygtede fra Syrien, havde jeg ingen anelse om, hvorvidt der var nogen form for kontanthjælp i Danmark’, siger han.

Så når den nye minister for udlændinge, integration og bolig, Inger Støjberg (V), begrunder regeringen og blå bloks nye lovforslag til lavere integrationsydelser for flygtninge med, at ‘ydelserne skal gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark’, rammer hun forbi målet, mener Fadi Haj Mohamed.

Det er irrelevant. Pengene betød ikke noget. Det eneste, jeg vidste om Danmark, var, at det er et fredeligt land, hvor der er mulighed for familiesammenføring. Det vigtigste for mig var at komme hurtigt ud af Syrien og få min kone og børn med’, siger han.

[…]

Forældrene modtager hver 14.000 kroner om måneden i starthjælp, og når skat, husleje, el og gas, børnehave, internet og transport er betalt, har familien et rådighedsbeløb på godt og vel 11.000 kroner.

‘Det er godt. Det er nok, og hvis man planlægger sin måned, så rækker det’, siger Fadi Haj Mohamed. …

‘Hvis du så gav mig mindre end 10.000 kroner om måneden, ville jeg hellere have et job til 8.000 og tjene mine egne penge. Syrere kalkulerer ikke med, hvad de kan opnå, når de når frem til et land. Vi vil klare os selv og arbejde’. …

Der er ingen computere i huset. Den er skåret fra. …

‘Vi har mindre at leve for end i Syrien, hvor vi kunne lægge penge til side til ture eller rejser. Det kan vi ikke her, men ellers er vores livsstil nogenlunde den samme. Jeg vil dog nødig skære ned på maden, for det kommer til at gå ud over børnenes ernæring‘, siger hustruen.

(Politiken, 2. juli 2015, s. 6)

Men hvis det her er en måde at fortælle os, at I ikke kan lide flygtninge, så vil jeg foretrække, at I siger det ligeud. Så kan I løse os fra vores tilknytning her til landet via vores fingeraftryk, så vi kan rejse et andet sted hen’.

Ville I rent faktisk rejse?

‘Med det samme. Måske til Canada eller Tyskland’, siger han.”



29. juni 2015

Tilflytter: Starthjælpen betyder, at vi ikke kan “.. tage på restaurant ligesom andre normale mennesker”

Det faktuelle er et selvmål af dimensioner, men der vinkles skarpt, ovenikøbet med lidt for danske formuleringer. En tudehistorie om en syrer der flygter til Kuwait, og herefter rejser videre til Danmark, hvor han nu brokker sig nu over at folketingsflertallet vil skære i de 20.000 kroner statan tvangsinddriver til ham hver måned.

Fra Information – ‘Hvis de skærer i ydelserne, hvordan skal vi så leve?’.

“31-årige Baha Alhomsi kom til Danmark i august 2014 som flygtning fra den syriske borgerkrig, og for to måneder siden blev han familiesammenført med sin kone, Amani på 30 år, og deres to børn.

Jeg ville oprindeligt til Holland, men vi fik at vide, at familiesammenføring gik hurtigere i Danmark, og at livet er mere stabilt her. Jeg var træt og havde brug for et fredeligt sted at være sammen med min familie,’ fortæller Baha Alhomsi. …

I dag har familien Alhomsi 20.000 kr. efter skat at gøre godt med. Men står det til partierne i blå blok, kan en familie som Alhomsis se frem til at modtage langt færre penge fra det offentlige. …

‘I dag har vi et godt liv, vi kan sende vores børn til aktiviteter, og vi kan tage på restaurant ligesom alle andre normale mennesker i Danmark,’ siger Baha Alhomsi.Men vi har ikke til at spare op. Der er højst 5-700 kr. tilovers hver måned. Det kan være, at vi den næste måned har brug for noget ekstra tøj til min søn eller gerne vil have et sofabord. Eller hvis vi får en høj varmeregning, så skal der være penge til det. Det skal vi spare op til i flere måneder.’

… For en familie som Alhomsi vil forslaget, hvis det bliver realiseret, betyde… I alt vil familien derfor efter skat kunne få omkring 10.000 kr. til rådighed – dvs. halvdelen af hvad de i dag får. Tidligere har undersøgelser peget på, at starthjælpen især går ud over børns deltagelse i f.eks. fritidsaktiviteter, og det ville også blive konsekvensen for familien, siger Baha Alhomsi.

Hvis de skærer i ydelserne, så kan vi måske blive nødt til at droppe svømning for Mohamad. Men det er svært at forestille sig, hvordan vi ville skulle leve,’ siger han og fortsætter: ‘… Hvis vi får færre penge, og Mohamad ikke kan komme til aktiviteter, vil det påvirke hans integration. Og det vil også have betydning for, hvilken mad vi kan spise.’

[…]

Selv flygtede Baha Alhomsi fra militærtjeneste og fik derfor asyl i Danmark. Inden da boede familien i en periode i Kuwait, men her var det ikke til at finde arbejde, og derfor søgte Baha Alhomsi mod Europa.



23. juni 2015

Bud på Sofie Ryes kommende nabo: Ghiath Eddin Sukkar, syrisk flygtning, morder, voldtægtsforbryder

I Metroxpress drømmer blonde Sofie Rye om at få en ‘nabo fra Syrien’. En oplagt kandidat kunne være den 31-årige syriske flygtning Ghiath Eddin Sukkar, som BT fulgte med henblik på en af valgårets mange ‘at være flygtning i Danmark’-historier. Han er i dag kendt som ‘Kuffertmanden‘, flygtningen der voldtog og myrdede sin kvindelige lejer, men det står naturligvis klummeskribenten frit at rejse med ham til Syrien efter endt afsoning.

Fra Metroxpress – Jeg ønsker mig en nabo fra Syrien.

“Jeg kan næppe udgøre en komplet velkomstkomité, men jeg vil gerne vise, hvad samfundet i Danmark kan. … Men mine kommende naboer ved det sikkert allerede. Bedre end jeg nogensinde ville kunne forstå, lige meget hvor meget jeg rejste ud i verden. For det er det fredelige retssamfunds diametrale modsætning, de er flygtet fra.

… inden pessimisterne igen råber op; nej, mine nye venner skal ikke parkeres i ghettoer på ydelser uden forventninger. Jeg vil kende dem, være der, hjælpe dem som mine medmennesker og forvente af dem, som jeg forventer af alle andre i det her fantastiske samfund.”

(Ghiath Eddin Sukkar søger lejer – Melagervej 7 i Kongens Lyngby, Den Blå Avis, 2015)

“Ghiath Eddin Sukkar tilbød sin nabo, at han kunne have sex med Giancarla Coppi, efter han havde slået hende ihjel i sin lejlighed i Lyngby.” (BT, 16. juni 2015)

(Skønne grønne omgivelser, syrisk vært)

Oploadet Kl. 18:34 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


17. juni 2015

Jeg er ligeså dansk som alle andre, sagde journalistud. Inaam Nabil, og angreb vestlig ‘kulturforståelse’

For et par dage siden kom jeg for skade at høre Cavlingkomiteen på Radio24syv. Der var naturligvis konsensus blandt Cavlingprisvinderne om at valgkampen havde handlet for meget om at være onde mod udlændinge, og alt for lidt om det væsentlige. Det væsentlige var personificeret i programmets gæst, journaliststuderende Andreas Abildlund, en mand der skrev aktivistiske artikler om olieindustrien for Dagbladet Information. Problemet var ‘klimabenægterne’ og fæle konservative tænketanke.

For et par uger siden havde jeg en lignende oplevelse med samme program. Gæsten var her Inaam Nabil, en praktikant på Fyens Stiftstidende, der netop havde modtaget ‘Kravlingprisen’, de journaliststuderendes egen pris. Hun havde skrevet en artikelserie om syriske flygtninge, og havde mod kutyme, fået avisen til at betale for sin reportagerejse. Hun havde nemt ved at finde en praktikplads – både Politiken, Berlingske og DR ville have hende.

Hun forsøgte at holde den journalistiske stil, men det lykkedes på ingen måde ikke, og hun var tydeligvis mere aktivist i Asmaa-segmentet end egentlig journalist. Argumentationen var håbløs, og logikken ikke-eksisterende. Hun forklarede eksempelvis, at hun var ligeså dansk som alle andre, men gav samtidig klart udtryk for at hun var motiveret af kampen mod den herskende norm, den vestlige ‘kulturforståelse’. Hun følte selv, at hun kunne se sagen fra begge sider, og bragte (foruden Israel…) Irak-krigen på banen, som en emne, hvor hun kunne stille de spørgsmål de danske journalister ikke stillede.

Det sidste klingede lidt hult, al den stund, at det prisvindende panel lød til at være helt på linje med hende. Panelet inkluderede sågar Bo Elkjær, journalisten der vandt Cavlingprisen for ‘Løgnen om krigen – krigen om løgnen’. Det eneste Inaam Nabil lød til at kunne tilføje en i forvejen rød dansk presse, var flere argumenter for at lade Islamisk Stat være i fred, åbne grænserne for flygtninge, og ja – fortsat islamisering.

(Inaam Nabil på Facebook, 17. juni 2015)

Delvis transskription.

Vært: Nu kan jeg godt tænke mig at spørge. Hvad rolle spiller det så, at du selv har arabisk baggrund. Du har palæstinensisk baggrund…

Inaam Nabil, journaliststuderende: … jeg skal hverken forholde mig til en tolk, eller sætte mig ind i en kultur… som nu, kunne jeg få nogle vanskeligheder, hvis ikke jeg talte arabisk eller havde et forhold til arabisk kultur. … Det at være kvinde, og måske også være muslim, i udtrykket – altså med slør, og tale med palæstinensisk accent. Det gør lige det, at jeg skaber en ufarlig stemning ik’.

Vært: Jeg er ret imponeret over, at Fyens Stiftstidende finansierer en så flot reportageserie. Kan du fortælle noget om processen der?

Vært: – Hvis jeg lige må bryde ind. Det er uhyre sjældent, at en regional avis har lyst og penge til, at sende en reporter og en fotograf til Langtbortistan ik’. Det plejer at skulle vinkles meget skarpt i forhold til det der foregår omkring. Hvordan fik du overtalt din redaktør. Du må have gjort noget helt specielt.

Inaan Nabil: Jeg havde jo det privilegie, at da jeg stod til ‘store match-dag’, de journaliststuderendes store dag, hvor vi skal matches med nogle medier.

Vært: Er det ikke panikdagen det hedder?

Inaam Nabil: Der var ikke noget panik over min dag, heldigvis. Det kan man sige meget om. Men jeg har det privilegie, at jeg kunne komme foreskellige steder. Jeg kunne komme på Politiken, jeg kunne komme på Berlingske, måske også DR. Og da tænkte jeg, okay – Jeg har nogle vilde ting, nogle rigtig meget forskellige ting. Hvor står jeg i kø. Jeg havde en forestilling om at jeg ville stå i kø på Politiken, men det ville jeg så ikke i ligeså høj grad gøre på Fyens Stiftstidende. Plus at Fyens Stiftstidende har det godt økonomisk. … De er også progressive. De er åbne overfor nye ideer og nye type mennesker. Og det var egentligt fundamentet for at sådan noget kan lade sig gøre. Det er sådan set udgangspunktet. Jeg går ind til min redaktør, og siger at der er 4000 mennesker minimum som er kommet til Fyn, syriske flygtninge. Langeland har åbnet fire asylcentre på det tidspunkt, det er rigtig mange på sådan et lille sted som Langeland. Det vil sige at danskerne, fynboerne, har fået nogle nye naboer. Og de her nye ansigter vil vi gerne lære bedre at kende. … Så var min ide, at det kan vi kun gøre hvis vi giver et helt billede af det. Det var egentligt mit argument. Og så tror jeg bare, at min redaktør synes, at det var et friskt pust. Lad os prøve det.

Vært: Hvad hedder han din redaktør?

Inaam Nabil: – Peter Rasmussen. … Det var modigt af ham, vil jeg sige. Jeg er jo trods alt praktikant, og alt kan ske når man kommer lidt uden for Danmark.

[…]

Inaam Nabil: … Vi taler utroligt meget omkring de der skal familiesammenføres, børn, masser af børn og måske koner, måske flere koner, så nu vil jeg gerne have at man fik sat ansigt på dem, og hvad er det også for nogle levevilkår de har, de steder hvor de ligesom er flygtet til. Det synes jeg er meget meget vigtigt. At fortælle historien. Hvem er det egentligt vi vælger om vi vil have op til Danmark – om et år, eller aldrig. Når vi diskuterer flygtningestrømme og familiesammenføring.

[…]

Inaam Nabil: … de har selvfølgelig noget anden familie som kan hjælpe dem i Istanbul, men det er trængt – de betalte ikke husleje da jeg var dernede, de levede på tålt ophold, kan man sige. … Det er triste skæbner. … hvor vi som danskere taler til Istanbul for at holde ferie…

Vært: Jeg skal lige spørge dig Inaan Nabil. Du går med tørklæde. Det er noget du har skrevet om… Du er opvokset i Vollsmose, og dine forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon. … Du kommer selvfølgelig fra en anden baggrund end et flertal af danske journalister. For at starte et sted. Hvad betyder det for din måde at kigge på tingene på? Er der nogle historier du savner specielt? Er det noget du har tænkt over, en anden måde at se verden på, som skyldes det du har i bagagen.

Inaam Nabil: Det jeg eksempelvis savnede da jeg gik på statskundskab, det var at vores litteratur og perspektiver, ja hele vores måde at tænke verden på – det var jo med vestlige briller. Det er jo helt klart, i forhold til det jo er vores udgangspunkt, men jeg savner utroligt meget, om man er på uddannelserne eller blandt journalisterne, især blandt journalisterne, at man lige vender bøtten. Lige når vi siger Syrienkrigere ik’, nåh okay, der var også danskere med kurdisk baggrund der tog ned og kæmpede – er det lovligt eller ulovligt. Når vi siger at Syrienkrigere kæmper, hvordan forholder vi os til at danske statsborgere er en del af den israelske hær, når der sker nogle aktioner mod Gaza. Altså, hele tiden vende bøtten om. Og så sige: – en mands kriger er den anden mands frihedskæmper. Den ene mands frihedskæmper er den anden mands, ja, hvad plejer man at sige – hele tiden sige, hvad er alternativet. Eller hvad er det andet – flip the coin, ik’. Det synes jeg vi har alt for lidt af. We never flip the coin, fordi vi har den der norm, en værdi, en nærmest enig presse omkring nogle ting, og det synes jeg ikke – den der enighed, er jeg meget meget imod.

Vært: … mener du at den ene forbrydelse så at sige skal relativeres af nogle andre forbrydelser? Eller hvordan skal det forstås?

Inaam Nabil: – Nej, nej, nej. Ikke, absolut ikke. Men vi skal turde tale om andres forbrydelser også. Vi skal turde at tale om vores egne forbrydelser. Forstå mig ret. Turde for eksempel, vores aktion med F16-fly som en del af den amerikanske koalition. Der er så lidt gennemsigtighed lige præcis omkring denne aktion. Som ung journalist kan jeg simpelthen ikke forstå, at der ikke er journalister derude, som ligesom har prøvet at pille det fra hinanden. Altså sige, okay, hvis vi ikke kan få at vide hvor i bomber, hvad er så meningen med at have en fri dansk presse, som skal holde magten i skak. Det er egentligt det der med, at vi skal passe på med at blive for enige om nogle ting – især mellem os i pressen – at vi har en speciel kultur, en bestemt kulturforståelse der gør at vi ser tingene fra det samme filter. Og det gør jeg jo også. Jeg ser igennem det samme filter som alle andre her i Danmark. Jeg er jo født og opvokset her, og er uddannet her, ik’. Så jeg har det samme filter, men nogle gange kan jeg godt – fordi jeg har en anden baggrund, tillade mig, eller give mig selv lov til at se den anden side af sagen.

… spørge Helle Thorning om vi bomber civile mål. … Når jeg står på den høj med den mand her, så er det jo ikke Islamisk Stat der bomber hans hjem, men den israelske, amerikanskledede koalition, og uagtet om han kan leve med det. Kan vi leve med det? … Er det det værd, at vi foretager en aktion i Irak. Vi ved alle sammen at Irak-krigen er noget af det værste der er sket i nyere tid. Det har vi været en del af. Hvorfor er der ikke nogen der har stilet spørgsmål til det? Og hvorfor er der ikke nogen der i dag stiller spørgsmål til Anders Fogh Rasmussen, for det er jo ikke fortid endnu. Det er jo højaktuelt ik’. … Det er politik – så vi skal diskutere politik! Vi skal ikke forholde os til om det er korrekt eller forkert. Vi skal forholde os til om der er alternativer, og om det vi egentlig gør, er det vi vil have, altså. Det er også basal, kausaltænkning. Det vi gør ved at sende F16-fly, giver det også det vi ønsker at have ud af det.

[…]

Inaam Nabil: … det er vores svaghed, dansk presses svaghed, det er faktisk også vores styrke – vores enstemmighed, at vi godt kan stå sammen om at presse politikere, presse et eller andet i en bestemt retning. Der skal vi tænke os om. Kunne vi faktisk have stået sammen, og fået presset Helle på nuværende tidspunkt, for at sige hvor det er vi bomber nede i Syrien og Irak. Kunne vi stå sammen, for ligesom at sige, at vi ikke vil finde os i, at i mørklægger den del af historien. Fordi at, det er vi nødt til at vide.

(Udsnit fra Inaam Nabils Kravlingpris-vindende artikelserie, Fyens Stiftstidede, 2. november 2014)



16. juni 2015

Professor P.C. Matthiessen & dr.phil. Gunnar Viby Mogensen: Demografien er fraværende i valgkampen

“People don’t go because they have nothing, they go because they want better and more”, kunne man forleden læse i Wall Street Journal om bådflygtninge fra Senegal, et relativt fredeligt vestafrikansk land med økonomisk vækst, der angiveligt producerer flygtninge i samme målestok som krigshærgede lande såsom Syrien, Somalia og Eritrea. Asylsystemet faciliterer en folkevandring der vil få konkrete følger for kommende generationer af danskere. Kronik af professor Poul Christian Matthiessen og dr.phil. Gunnar Viby Mogensen i Berlingske – Udlændingene i valgkampen.

“Et af de forhold, som har størst betydning for Danmarks og det øvrige Europas fremtid, og som ikke har spillet nogen rolle overhovedet i den danske valgkamp, er den såkaldte ‘demografiske transition’, altså landenes overgang fra et højt til et lavt fødsels- og dødelighedsniveau.

… i Afrika og i dele af Mellemøsten ser situationen helt anderledes ud. Her har udbredelsen af den vestlige medicinske teknologi ganske vist reduceret dødeligheden meget, men det overses hyppigt, at fødselsniveauet stadig er meget højt. Det skyldes for det første, at man endnu kun i begrænset omfang er kommet ind i en økonomisk og social udvikling, som kunne føre til kvindefrigørelse og nye normer for kvindens fertilitetsadfærd. …

Afrikas befolkning er i dag dobbelt så stor som EU’s stagnerende befolkning, men om blot 35 år vil Afrikas folketal være blevet fem gange større end indbyggerantallet i EU til den tid.

Denne voldsomme demografiske vækst, og de beskedne økonomiske og sociale forbedringer i Afrika og i dele af Mellemøsten, vil naturligvis fremkalde det stærke ønske om at udvandre til det forjættede Europa, som vi allerede har set starten på, senest i mediernes omtaler af de såkaldte bådflygtninge på Middelhavet. …

Den internationale demografiske udvikling generelt peger altså entydigt på, at den voldsomme stigning i vandringerne mod Danmark fra de ikke-vestlige lande vil fortsætte.

(Wall Street Journal, 12. juni 2015: Young Men in Senegal Join Migrant Wave Despite Growing…)

De ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres svage integration på arbejdsmarkedet betyder naturligvis også, at de modtager væsentligt større beløb for eksempel som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, end de selv betaler i skat. Det reducerer den øvrige befolknings muligheder for offentligt velfærd. … Imidlertid standsede SR-regeringen ved sin tiltræden håndfast dette arbejde i centraladministrationen.

De nye vandringsstrømme kommer altså til os i en situation, hvor vi under alle omstændigheder for længst har passeret maksimum for, hvor mange borgere fra underudviklede lande, vi kan modtage uden alvorlig skade på velfærden for den befolkning, som er født her, eller som tidligere er indvandret til Danmark.

Og selv en tilbagerulning af vores udlændingepolitik til situationen før SR-regeringen vil, som det fremgår af tallene, ikke gøre situationen for det danske velfærdssamfund holdbar.



15. juni 2015

TV2 Nyhederne interviewer ‘bådflygtninge’ i Grækenland: “Jeg skal til Sverige.”, “Jeg vil til Tyskland.”

I sidste uge berettede Jyllands-Posten om en rapport fra EU’s grænseagentur Frontex, der blandt andet fortalte, at syriske flygtninge ikke søgte asyl i det første land de ankom til, men foretrak lande med høje velfærdsydelser. I TV2 Nyhederne kunne man her til aften høre at danskere der var på ferie i Lesbos, oplevede bådflygtninge på nært hold. Klassisk følelsesporno, med en detalje som fortjener fremhævelse. Indslaget kan ses på TV2play.dk

Anders Lomholt, TV2 Nyhederne: Heroppe er der lige ankommet 52 bådflygtninge, hovedsageligt fra Afghanistan. De fik motorstop undervejs til Grækenland, og blev opbragt af kystvagten. … Så nu får bådflygtningene solhatte fra Spies, og mad og drikke inden de skal videre til deres endelige mål.

Flygtning, mand: Jeg skal til Sverige.

Flygtning, kvinde: Jeg vil til Tyskland.

(Citat fra 19-Nyhederne på TV2, 15. juni 2015)

“Jeg vil til Tyskland. Inshallah. Eller Danmark… København.” (syrisk flygtning til TV2 Nyhederne, 14. juni 2015)

“Vi vandrede i dagevis og sov ofte under åben himmel. Vi gik gennem marker og krydsede floder. Det hele handlede om at undgå politiet, så vi kunne komme videre til vores endelige mål, Danmark. Det var en hård rejse, så vi var lykkelige, da vi endelig kom til Ungarn og fandt en chauffør, der kunne køre os til Danmark.” (Mohammed Tahar til TV2, 13. juni 2015)



2. juni 2015

Politiken: 23-årig tyrkisk pizzariaejer (EC) fra Ishøj sidder varetægtsfængslet for at støtte Islamisk Stat

23-årige EC er ven af Glostrupsagens Adnan Avdic, og er en del af ‘Kaldet til Islam’. På nettet spreder han kærlighed til Islam, og dødstrusler mod ikke-muslimer. Fra Politiken – Dansker fængslet for at støtte Islamisk Stat.

I mere end to måneder har en dansk statsborger siddet varetægtsfængslet mistænkt for at støtte den islamistiske oprørsgruppe Islamisk Stat. Det erfarer Politiken fra flere kilder i det islamistiske miljø.

Der er tale om den 23-årige tyrkiskdansker EC, som nu sidder varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. EC har bopæl i Ishøj og er ifølge Politikens oplysninger selvstændig erhvervsdrivende, blandt andet er han indehaver af et pizzeria.

Hvilken form for støtte til Islamisk Stat, myndighederne begrunder varetægtsfængslingen af EC med, står uklart. Københavns Vestegns Politi kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke give detaljer på nuværende tidspunkt.

‘Siden 19. marts har en person siddet fængslet efter retsmøde bag dobbeltlukkede døre. Og på grund af de dobbeltlukkede døre kan Københavns Vestegns Politi ikke kommentere sagen’, siger kommunikationsansvarlig ved Københavns Vestegns Politi Claus Buhr.”

(‘Mulig’ 23-årige EC og et foto fra hans seneste Facebook-profil, 9. marts 2015; Mere: MX, EB)

(Screencap: EC’ Google+-profil, oploadet 5. februar 2015)

Oploadet Kl. 02:43 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


25. maj 2015

Sunni/shia-konflikt i folkeskolen: “Hvis de ikke tilhører samme gren af islam, vil de ikke lege sammen.”

De fleste er født i Danmark, men mentalt befinder de sig i Mellemøsten, i en tvist mellem to udgaver af samme problem: Sunni-Islam & Islamisk Stat eller shia-Islam & Hezbollah. Yderst interessant klumme af Naser Khader i BT – Nu er konflikten rykket tættere på.

Efter at det shia-muslimske Iran beordrede det shia-muslimske Hizbollah i Libanon til at gå ind i krigen i Syrien på den shia-muslimske Assads side med våbenhjælp via blandt andet den shia-muslimsk-dominerede irakiske regering, har sunni-muslimerne samlet sig. Den shia-muslimske alliance har nemlig provokeret flere sunni-muslimske lande med Saudi- Arabien og Egypten i spidsen til at indgå en alliance.

De shia- og sunni-muslimske fronter er med andre ord trukket skarpt op, og der flyder meget blod i Mellemøsten. Man er begyndt at tale om en 30-års krig mellem shia- og sunni-muslimer.

Denne shia- og sunni-konflikt kan også mærkes i Danmark. Fra mine kilder i det muslimske miljø hører jeg, at konflikten er ved at vise sig blandt danske muslimer på flere planer. En lærer fortalte mig for eksempel, at muslimske børn i skolerne spørger hinanden, om de er shia- eller sunni-muslimer. Hvis de ikke tilhører samme gren af islam, vil de ikke lege sammen.

Selvom det tilhører småtingsafdelingen, mener jeg, at det er tankevækkende. Jeg har ligeledes hørt, at nogle shia-muslimer ikke vil handle i sunni-forretninger – og omvendt. Men det mest bekymrende er nok, at bandemiljøet på Nørrebro i København også er ved at dele sig op i shia og sunni.

Rygter siger, at der er opstået et sunni-muslimsk tæskehold, som er ude efter shia-muslimer – og omvendt. Det er de, fordi nogle shia-muslimer er Assad-venlige i modsætning til sunni-muslimerne, som er Assad-fjendtlige.

I begyndelsen af denne uge blev den 19-årige Hamza Samsam dræbt af knivstik på Nørrebro. Selvom der ikke foreligger dokumentation for det, hævdes det, at han blev slået ihjel af en Assad- og Hizbollah-venlig bandegruppe, fordi han efter sigende har været i Syrien. Hamza Samsams storbror har med sikkerhed været i Syrien og kæmpet mod Assad. Jeg håber virkelig ikke, det er rigtigt, at Hamza Samsam blev dræbt som led i en shia/sunni-konflikt, for det ville være katastrofalt, hvis den konflikt virkelig kom her til landet.”

(‘Ahmed syri’ alias Ahmed Samsam, bror til dræbte Hamza Samsam; Foto: Syrienblog)



24. maj 2015

Kilde: Lars Hedegaards attentatmand BH går under navnet ‘Emiren af/fra Nordlibanon’

Der har været stille omkring efterforskningen af Lars Hedegaards attentatmand gennem længere tid, men måske er der snart et gennembrud. Kilde fortæller at Forsvarets Efterretningstjeneste (muligvis Politiets Efterretningstjeneste) mener at have identificeret BH maskeret på fotos taget i i område styret af Islamisk Stat. Her skulle han gå under navnet ‘Emiren af Nordlibanon’ eller ‘Emiren fra Nordlibanon’.

Herunder detaljer om livet i Islamisk Stat, sakset fra Washington Post – Islamic State burned a woman alive for not engaging in an ‘extreme’ sex act, U.N. official says.

“Amid all the Islamic State’s atrocities — its massacres of civilians, its beheading of hostages, its pillaging of antiquities — the systematic violence the jihadists have carried out against countless enslaved women and girls never fails to shock. …

Zainab Bangura, the U.N.’s special representative on sexual violence in conflict, recently conducted a tour of refugee camps in the shadow of the conflicts in Syria and Iraq, war-ravaged countries where the Islamic State commands swaths of territory. She heard a host of horror stories from victims and their families…¨

‘They are institutionalizing sexual violence,’ Bangura said of the Islamic State. ‘The brutalization of women and girls is central to their ideology.‘ …

After attacking a village, [the Islamic State] splits women from men and executes boys and men aged 14 and over. The women and mothers are separated; girls are stripped naked, tested for virginity and examined for breast size and prettiness. The youngest, and those considered the prettiest virgins fetch higher prices and are sent to Raqqa, the IS stronghold.

There is a hierarchy: sheikhs get first choice, then emirs, then fighters. They often take three or four girls each and keep them for a month or so, until they grow tired of a girl, when she goes back to market. At slave auctions, buyers haggle fiercely, driving down prices by disparaging girls as flat-chested or unattractive.

We heard about one girl who was traded 22 times, and another, who had escaped, told us that the sheikh who had captured her wrote his name on the back of her hand to show that she was his ‘property.’

Estimates vary, but there are believed to be somewhere between 3,000 and 5,000 women enslaved by the Islamic State. Many are Yazidis, a persecuted minority sect that the extremist Islamic State considers to be apostate ‘devil-worshippers,’ in part because of the Yazidis’ ancient connection to the region’s pre-Islamic past. The jihadists’ treatment of Yazidi women, in particular, has been marked out by its contempt and savagery.

Here’s Bangura again:

They commit rape, sexual slavery, forced prostitution and other acts of extreme brutality. We heard one case of a 20-year-old girl who was burned alive because she refused to perform an extreme sex act. We learned of many other sadistic sexual acts. We struggled to understand the mentality of people who commit such crimes.

Oploadet Kl. 18:29 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


22. maj 2015

Familiær apologi for jihadisten Hamza Samsam: IS-flaget symboliserer Islam, han gik i krig for sit land

Billedet af Hamza Samsam med AK-47 og Islamisk Stat-flag er ifølge Syrienblog taget i 2013, ikke i 2012 (før IS blev etableret), men bortforklaringen er nu også ‘gefundenes fressen’ for anti-jihadister med hang til tør humor. Storesøsteren forklarer, at afdøde ikke tog til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, men blot for at ‘hjælpe islam’, noget man burde ‘være stolt af’. Fra Ekstra Bladet – Knivdræbt var i krig i Syrien som 16-årig.

“Ekstra Bladet er torsdag inviteret med til den mindehøjtidelighed, som de kvindelige familiemedlemmer til 19-årige Hamza Samsam holdt i et beboerlokale på Møntmestervej i Københavns nordvestkvarter.

Den 28-årige storesøster er den ældste i en søskendeflok på syv. Hun giver udtryk for, at hun taler på hele familiens vegne, når hun taler med Ekstra Bladet. Hamza Samsams familie er utilfreds med Ekstra Bladets og andre mediers fortælling om drengen. Også selv om Hamza Samsam selv har bidraget til fortællingen. Det har han gjort ved at lægge et billede på facebook af sig selv, mens han poserer med en kalashnikov-riffel foran et IS-flag. …

– Men billedet er taget i Syrien i 2012, hvor Hamza som 16-årig var nede at kæmpe imod Assad-regimet og for islam. Han kunne ikke lide at se de brutale billeder af døde børn. Han rejste af sted for at hjælpe folk. Og for at hjælpe islam, siger storesøsteren.

… Han var ifølge storesøsteren i Syrien, inden nogen og han selv kendte til Islamisk Stat.

– Det flag har symboliseret islam i 1400 år. Det er derfor, han fik taget det billede. Fordi det på det tidspunkt alene symboliserede islam og ikke IS. Det bør man faktisk være stolt af. Tænk sig han var så passioneret i så ung en alder. Og gik i krig for sit land, forklarer storesøsteren.”

(Hamza Samsam, aka Andres vo Riis og Hamza Surii, 2013; Syrienblog)

“Han var så glad for børn…” (Ikhlas Samsam, Hamza Samsams storesøster)

Oploadet Kl. 14:15 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper