22. september 2018

Århus: 35-årig tyrker på Facebook kort før drab på ekskone – “Et menneske lever for sin dyd/ære.”

Mandag i forrige uge kunne TV2 Østjylland fortælle, at en 30-årig kvinde var fundet dræbt af knivstik i en lejlighed i det vestlige Århus. Det oplyses samtidig, at afdødes 35-årig eksmand er sigtet for manddrab. Den gode Jaleh Tavakoli har mere om sagen på JP.dk – Kvinde æresdræbt den 9. september i Aarhus.

“På sin Facebook-profil skriver manden følgende, i slutningen af august:

‘Jeg har sat det sidste punktum i mit 4 årige ægteskab, min advokat vil præsentere skilmisse-papirerne for retten snarest! I denne situation vedører de ting hun har lavet i Danmark og Tyrkiet ikke mig. Ikke efter denne time. …

Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.’

Den formodede gerningsmand bruger flere gange begrebet ’namus’. Namus bliver af muslimer brugt om kvinders ære og seksualitet i forholdet til mænds ære, mænd i kvindens egen familie, hendes ægtemand eller mændene i dennes familie.

(ilhelm Bergsøes Vej/Peter Fabers Vej, Århus Vest; Foto: Maps)

“Desværre skilte de dem (børnene, red.) fra hinanden. Jeg ved ikke om jeg skal sige afdøde eller idiot. (flere støtter den sigtede i kommentarsporet, blandt andet ‘US’)

Oploadet Kl. 11:50 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


1. september 2018

Tyrkisk-islamisk autoritet i Frederikssund-ghetto var i 1985 mistænkt for drabet på Arne F. Daugbjerg

Når man kradser i den multikulturelle overflade, dukker der interessante ting op. Da Stram Kurs i søndags demonstrerede på Heimdalsvej i Frederikssund, sås flere midaldrende mænd, der forsøgte at tysse på de mere impulsstyrede unge, så de undgik anholdelse. En af dem, en gråhåret tyrker, var i 1985 sigtet for et brutalt drab på portør Arne Folmer Daugbjerg. Han blev frikendt trods en perlerække af indicier.

Selçuk Bayrak blev hovedmistænkt, fordi han kort før drabet havde været på den lokale politistation for at hente sin bror, og her havde truet med at ‘nogen ville komme til skade’ hvis ikke broren blev løsladt. Kort efter, få hundrede meter derfra blev Arne Folmer Daugbjerg tæsket til døde. Den råhvide habit, som tyrkeren havde på, forsvandt på mystisk vis. Heraf navnet ‘habitmordet’. Tilsendt email.

Den lille, gråhårede tyrker i en blå T-shirt, der holder folk væk ved demonstrationen på Heimdalsvej hedder Selçuk Bayrat. Han var i 1985 anklaget for mordet på Daubjerg, en ældre Falck redder, der blev banket ihjel bag bowlingebanen på Kocksvej.

I Frederikssund blev mordet kaldt ‘habitmordet’, fordi gerningsmanden tilsyneladende var iklædt en habit, som blev tilsølet i blod. Da politiet mødte op hos den mistænktes forældre, sagde de, at Selçuk ikke var hjemme. Politiet gik igen, kom tilbage med en dommerkendelse, men da var habitten på vej til Tyrkiet. Den historie fortalte hans advokat Rudolf Ludvigsen mig engang i en brandert. Selcuk er aldrig dømt ved en domstol, men det blev han af Frederikssund.

Han var stillet op til byrådsvalget i 2017, men da en eller anden hviskede Venstre i øret, hvem han er, så blev han slettet af listen igen. Han prøvede også at stille op for S tilbage i halvfemserne, men de satte ham dog ikke på listen, heller ikke selvom Selçuk på det tidspunkt var formand for den tyrkiske forening i Frederikssund og sikkert kunne have trukket en del stemmer.

Det er med en mærkelig følelse, jeg ser den lille, sleske morder Selçuk gå rundt på Heimdalsvej som selvbestaltet ordenshåndhæver.

(Selçuk Bayrak i blå polo-trøje, Frederikssund, 26. august 2018; Foto: Youtube)

Historien om ‘Habitmordet’ er beskrevet indgående af Lokalavisen i 2011 – Frikendt for drab: Familien bestilte blodplettede habitter. Læs det hele!

“24. august 1985 tævede og kværkede en morder den vellidte portør Arne Folmer Daugbjerg ihjel. Hans drabsmand kan resten af sit liv færdes på fri fod, uden nogensinde at have fået sin straf.

Var sagen foregået i dag, ville den efter alt at dømme have været én af de sager, der ville være relativt enkel for politiet. Enten til en hurtig opklaring – eller til hurtigt at kunne afskrive den hovedmistænkte.

[…]

Da sagen halvandet år senere kommer for retten, forklarer den vagthavende betjent, at da CB ankom til politistationen i Frederikssund for at få sin bror ud af detentionen, havde han haft en råhvid habit på. Dén habit lykkedes det efter anklagemyndighedens opfattelse aldrig at finde. Til gengæld dukker der under retssagen adskillige andre habitter op. Det skyldes ikke mindst CB’s familie.

Aflytninger viser nemlig, at familien i to omgange bestiller to habitter, der skal sendes fra Tyrkiet og være blodplettede. Da den første habit kommer, kasseres den dog af familien, fordi der er for meget blod på den. I stedet kommer en ny habit til Frederikssund.

Ifølge familiens egne forklaringer er den blevet bestilt med blodpletterne, så den kan dokumentere, at blodpletterne på CBs tøj stammer fra et slagsmål i Tyrkiet og ikke Arne Folmer Daugbjerg.

En tredie habit er dén habit, som CB’s hustru efter et halvt år pludselig afleverer hos politiet. Ifølge hendes forklaring i retten, er den først dukket op på det tidspunkt, fordi betjentene må have overset den under en ransagning, hvor hun skjulte den under en seng; ikke for at skjule den for politiet, men for at skjule den for familien, fordi det var en ‘hemmelig habit,'” som familien intet måtte vide om.

Betjentene, der har gennemført ransagningen, fortæller imidlertid i retten, at de skam søgte under sengen.
Vagthavende betjent kan heller ikke genkende habitten som dén, CB havde på dén aften, hvor Arne Folmer Daugbjerg døde. Farven matcher heller ikke den beskrivelse af habitten, CB selv har givet. Ikke desto mindre fastholder familien under retssagen nu, at det er sådan, der hænger sammen.

Og mens han tidligere har peget på en habit med en anden farve, kommer også CB selv under retssagen nu i tanke om, at det var denne habit, han havde på. Det lykkes aldrig at finde den habit, vagthavende betjent mener, CB havde på, den aften Arne Folmer Daugbjerg blev myrdet.

[…]

I Arne Folmer Daugbjergs ansigt tyder mærkerne på, at gerningsmanden har haft knojern – eller en ring på.
Ifølge CB’s arbejdskolleger har han haft en særdeles markant ring. Og da han bliver anholdt, har han skader på hånden. Han forklarer selv, at han er kommet til skade på sit arbejde. Ingen har dog set ham komme til skade… Ifølge CB selv er den kort forinden blev solgt under en ferie i Tyrkiet.”

Mere. Selçuk Bayrak var så sent som sidste år byrådskandidat for Venstre i Frederikssund. Han er desuden den dag i dag bestyrelsesformand for den tyrkiske moské (Frederikssund Orhan Gazi Camii). En Diyanet-moské opkaldt efter Orhan Gazi, der i starten af 1300-tallet erobrede dele af Det Byzantinske Rige. Kristenheden, så at sige.

Oploadet Kl. 12:21 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


31. juli 2018

Tyrkiske kulturforeninger sympatiserer med De Grå Ulve: “Der findes én Allah, og hans hær er tyrkisk”

Jeg har gennem årene skrevet en del om herboende tilhængere af De Grå Ulve, radikale islamisk-tyrkiske nationalister. Her er virkelig et punkt, hvor MSM ikke ser den blinde vinkel. Det bedste eksempel må være forløbet med Hamit Dermitas, der med hjælp fra kunstneren Birgit Bjerre, blev en del af kampagnen mod Dansk Folkepartis ‘Der er så meget vi skal passe på’-annonce. Venstreorienterede Bjerre mente at annoncen var for hvid, og lavede et multikulturelt alternativ baseret på en taxichauffør hun tilfældigt havde mødt. Den ses herunder.

(Birgit Bjerre på Facebook, 16. maj 2016)

(Muhsin Yazıcıoğlu set på Hamit Demirtas’ Facebook-profil, 24. marts 2016)

Hamit Dermitas og hans familie udgjorde i modkampagnen 70 procent af det inkluderende Danmark. Han viste sig ved nærmere gennemgang at sympatisere med Muhsin Yazicioglu, De Grå Ulve og ideen om et Stortyrkiet. Rollemodellen for det multikulturelle samfund, var modstander af integration. Posten kan ses her.

Ovenstående gav ikke genlyd i medierne, og De Grå Ulve er tilsyneladende først et problem, når herboende sympatisører chikanerer venstreorienterede. Sidste gik Zetland tæt på diverse tyrkiske kulturforeninger, og fremlagde flere interessante fund. Her en opdateret, lidt skarpere gennemgang fra Information – Formænd for dansk-tyrkiske foreninger udtrykker sympati for ultranationalister.

“En række formænd for dansk-tyrkiske kulturforeninger har på deres offentlige facebookprofiler tilkendegivet sympati ikke alene for den omdiskuterede tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, men også for en af de ledende skikkelser i den højreekstreme gruppe De Grå Ulve.

De Grå Ulve er kendt for drab på politiske modstandere i Tyrkiet og i Europa og forbindes med et attentatforsøg mod paven i 1981. Gennem de seneste år er den nationalistiske, islamistiske gruppe begyndt at spille en større rolle i tyrkisk politik og betegnes som den uofficielle voldsparate gren af Erdogans støtteparti, det nationalistiske MHP.

De dansk-tyrkiske kulturforeninger er med til at drive de tyrkiske moskeer i Danmark, ligesom de gennem de seneste år har åbnet en række kulturhuse. Til trods for at foreningsformændene er med til at promovere kontroversielle synspunkter på sociale medier, fortæller flere af dem til Information, at foreningerne er uafhængige af politiske interesser…

Der er tale om seks formænd for kulturforeninger i Hedehusene, Roskilde, Nyborg, Aarhus, Køge og Fredericia (Ömer Dogan, Tuncay Yilmaz, Lütfi Cömert, Bedir Toy, Ali Ünsal og Seref Isik, red.) som Information har kendskab til. Flere af dem liker og deler opslag af De Grå Ulves tidligere leder under bevægelsens storhedstid i 1970′ erne, Muhsin Yazicioglu.

‘En hyldest af ham er en sympatierklæring for bevægelen,’ siger Pola Rojan Bagger.

… Lütfi Cömert var indtil for nylig formand for en kulturforening i Nyborg og arbejder stadig i foreningens bestyrelse. For en uge siden delte han et billede på sin profil af en tyrkisk soldat, som laver ulvetegnet. Teksten til billedet lyder: ‘Der findes én Allah, og hans hær er tyrkisk’.”



28. juni 2018

Massiv Erdogan-støtte i valgkreds ‘Danimarka’: “Recep Erdogan, unser Führer”, lød det i Berlin…

Der var fest flere steder i Danmark søndag aften, da det kom frem at præsident Recep Tayyip Erdogan blev genvalgt med 52,59 procent af stemmerne. Herboende tyrkere med dobbelt statsborgerskab kunne også stemme, og her fik han hele 57,6 procent. Erdogan islamiske parti AKP gik tilbage til 42,56, men fik dog 50,50 procent i valgkreds Danimarka. Lignende tendenser med en tyrkisk-nationalisk mindretal ses i Tyskland og Belgien. De Grå Ulves parlamentariske gren MHP fik 830 stemmer herhjemme, 7,0 procent.

(Præsidentvalg i Tyrkiet, 25. juni 2018: Valgkreds Danimarka; Mere: Hurriyet)

“Moskeerne er vores kaserner, kuplerne vores hjelme. Minareterne er vores bajonetter, og de troende vores soldater.” (Recep Tayyip Erdogan, 1989)

“Recep Erdogan, unser Führer” (Tyrkere i Berlin, jf. Der Spiegel, 2018)

Oploadet Kl. 00:36 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


6. juni 2018

Grundtvig (1848): “… resten selv som dragedukker sig fra folket udelukker.. nægte selv sig indfødsret”

Socialdemokraten Yildiz Akdogan kom til Danmark som 5-årig i 1978. Hendes forældre kom til landet som gæstearbejdere nogle år tidligere, ca. 1974. Moderen, Hanim Akdogan, var på daværende tidspunkt 20 år gammel. Mere end 40 år senere havde hun stadig brug for tolk, kan man deducere af et par interviews med grønthandlerens berømte datter. Grundtvig sagde det…

“Til et folk de alle høre, som sig regne dels dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild; resten selv som dragedukker sig fra folket udelukker, lyse selv sig ud af æt, nægte selv sig indfødsret.” (Grundtvig, Folkeligheden, 1848)

(Alrune, Mandragora, kendt som ‘Dragedukke’)

“… Yildiz Akdogan (s) 45 år, hvis første minder med hendes forældre først kom i femårsalderen, da hun blev genforenet med dem i Danmark og efterfølgende levede som kernefamilie i Esbjerg. Jeg var ikke planlagt, så min mor fødte mig og passede mig et par måneder og afleverede mig til min farmor i Tyrkiet. …

“Forældrene rejste til Danmark som gæstearbejdere uden deres spæde datter. Akdogans mor, der kom til landet som 20-årig, var en af de første kvindelige af slagsen. Purung og uden kendskab til dansk kultur.” (Ekstra Bladet, 20. maj 2018)

[…]

“Hvad er det største etiske dilemma, du selv har mødt?

For to et halvt år siden var min mor ude for en trafikulykke, hvor begge hendes ben blev ødelagt. Det havde ellers været en dejlig lørdag, hvor hun cyklede ved vandet, men så kom der en lastbil, og det næste, hun husker, er, at hun befinder sig i en hospitalsseng. Det lykkedes lægerne at redde det ene ben, men en lille uge efter ulykken var de klar over, at de ikke kunne redde det andet ben.

Jeg har otte års erfaring som tolk, og jeg skulle også tolke i den her situation, hvor min mor havde svært ved at forstå, hvorfor man ville amputere hendes ben, når hun kunne mærke sine tæer. Som datter var jeg emotionelt påvirket af situationen, og jeg havde svært ved at skulle give lægernes besked videre til min mor: At hun skulle lade benet amputere for at undgå koldbrand og dermed en endnu farligere helbredsmæssig situation. Det var svært for mig at agere i rollen som datter og som tolk, hvor jeg mærkede et pres om, at der ikke var meget tid at spilde. Jeg har siden tænkt, at det ville have været ønskeligt med en læge, som satte sig ned, tog min mors hånd og fortalte hende, hvad der skulle ske, for jeg var i en svær dobbeltrolle, hvor jeg skulle kommunikere nogle tekniske termer til min mor, samtidig med at jeg som datter var påvirket af min mors udsigt til at blive handicappet.” (Kristeligt Dagblad, 18. maj 2018)

Oploadet Kl. 02:49 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


25. maj 2018

Før VM: Tyskfødt landsholdsspiller til Recep Tayyip Erdogan – “Til min ærede præsident, med respekt”

Hvis en AfD-politiker havde sagt, at han ikke betragtede tyskfødte Ilkay Gündogan som værende tysker, så ville medierne gå til angreb med diverse skældsord – ‘højreradikal’, ‘racist’… Det er værd at tænke på, nu hvor samme offentligt erklærer sit tilhørsforhold til forældrenes hjemland. Fra TV2 Online – Tyske fodboldstjerner skaber vrede efter møde med Erdogan.

“Landsholdsspillerne Mesut Özil og Ilkay Gündogans møde med Erdogan i London er blevet mødt med kritik…

De to Premier League-stjerner fra henholdsvis Arsenal og Manchester City har begge tyrkisk baggrund, men tysk statsborgerskab. Og de lod sig afbilde i selskab med Erdogan, der i weekenden var på visit i England.

Den tyrkiske statsleder blev yderligere begavet med fodboldtrøjer fra såvel Arsenal som de nykårede mestre fra Manchester City, og Gündogan havde udover en signering af sin lyseblå fodboldtrøje skrevet en personlig hilsen med ordene: ‘Til min ærede præsident, med respekt’. …

Mesut Özil har tidligere i karrieren stået som personificeringen af det nye multikulturelle Tyskland, hvilket har slået igennem ikke mindst i landsholdsregi. Özil modtog i 2010 en såkaldt ‘integrationspris’ af den store Hubert Burda-mediekoncern.”

(Gündogan overrækker Erdogan en ManC-trøje påskrevet: ‘Til min ærede præsident’; Foto: Standard)

“… nok er Gündoğan et tyrkisk navn, men fodboldspilleren fra Manchester City er født i Gelsenkirchen, spiller på det tyske landshold, og Erdoğan er derfor ikke Gündoğans ‘ærede præsident’, som der står på trøjen, anfører Henrik Dahl. ‘Det er Frank-Walter Steinmeier,’…” (JP.dk, 24. maj 2018)

Oploadet Kl. 16:58 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


12. april 2018

Venstreradikalt moské-brandattentat: ‘Kampf gegen FaschistInnen jeder Art ist ein legitimer Kampf!’

Det er yderst sjældent, at de danske medier skriver om den tyrkiske nationalisme, og derfor får historien herunder ikke helt den rigtige tyngde. Angrebet på moskéen i Kassel fandt sted natten før et mindearrangement på 9-årsdagen for Muhsin yazicioglus død. Han var i 70’erne central i De Grå Ulve, og senere med til at grundlægge den politiske aflægger Milliyetçi Hareket Partisi (MHP), og var indtil sin død leder af det nationalistiske Büyük Birlik Partisi (BBP). Tyrkisk indenrigspolitik tilsat den syriske konflikt på tysk territorium.

Fra EB.dk – Tyske venstreekstremister:- Vi kastede brandbomber mod tyrkisk moské.

“For et par uger siden blev fire mænd, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger har syrisk-kurdisk baggrund, fængslet, fordi de mistænkes for at have kastet molotov- cocktails mod den syriske ambassade i København.

Og medlemmer af den militante venstreekstreme gruppe, Antifa, bekender sig nu til et lignende angreb udført mod en tyrkisk kulturforening og moské i byen Kassel, der ligger i den tyske delstat Hessen, skriver Bild. ..

Avisen beskriver, hvordan Antifa på det venstreorienterede site Indymedia.org har offentligjort et bekendelses-skrift.

Efter mange spekulationer bekender vi os nu til angrebet med molotov-cocktails på mødestedet for tyrkiske fascister i Bunsenstrasse,’ lyder det ifølge Bild.”

(Foto: Venstreradikale angriber Kassel-moské, 25. marts 2015; Foto: Bild)

(Det planlagte arrangement til ære for tidl. BPP-leder Muhsin Yazicioglu; Foto: Facebook)

In ihrer Gemeinde hängen Symbole der faschistischen Grauen Wölfe und Bilder des BBP Vorsitzenden Muhsin Yazicioglu, nach dem auch die Gemeinde benannt ist. Yazicioglu ist mit Alparslan Türkes mitverantwortlich für Massaker und Anschläge in den 80er und 90er Jahren auf AlevitInnen, KurdInnen und SozialistInnen. … Der Kampf gegen FaschistInnen jeder Art ist ein legitimer Kampf! Es lebe die Revolution in Rojava!” (de.Indymedia.org, 8. april 2018)

(Flere billeder af skaderne kan blandt andet ses på Facebook)

Oploadet Kl. 00:14 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


10. april 2018

Indvandrermedicinsk Klinik: Rigtigt mange ‘har kroniske smerter i deres krop, fordi de er så inaktive’

De fleste kvinder som kommer til Indvandrermedicinsk Klinik er tyrkere, der blev familiesammenført med gæstearbejdere i 1960’erne og 1970’erne. En overlæge taler ud i Berlingske – Overlæge i chok over indvandrerkvinders sprog: ‘Det er hårrejsende, at man efter 40 år i landet ikke kan finde ud af at tage bussen’.

“‘60 til 65 procent af vores kvindelige patienter kan ikke læse og skrive.

Sådan lyder vurderingen fra overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik i Hvidovre Annemette Mygh, som fortæller, at enkelte heller ikke kan forstå tal, og at det er en patientgruppe med vidtrækkende problemer.

‘Fire ud af fem af kvinderne, vi har, er mellem ti og 40 kilo overvægtige. Rigtigt mange af dem har sukkersyge og rigtigt mange – for ikke at sige dem alle sammen – har kroniske smerter i deres krop, fordi de er så inaktive, at deres muskler sygner hen og deres overvægt samtidig har slidt på deres skelet…,’ siger den 67-årige overlæge…

Det er hårrejsende, at man efter 40 år i landet ikke kan finde ud af at tage bussen. Så kan man prøve at gætte sig til, hvad de ellers ikke kan finde ud af,’ siger hun.”

Oploadet Kl. 01:41 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


20. marts 2018

Tyrkisk ambassade angrebet med brandbomber: “Vi ved ikke noget om motivet. Alle døre står åbne…”

Natten til mandag blev den tyrkiske ambassade i København angrebet med molotovcocktails af ukendte gerningsmænd. For tyve år siden havde det per definition været en racistisk handling, og de skyldige havde mediemæssigt været folk der advarede mod den igangværende indvandring fra islamiske lande. I dag ved selv bitre venstreradikale, at attentatmændene formentligt også er indvandrere fra islamiske lande. Ja, måske kender de dem fra kurdiske støttearrangementer. Sådan ændrer virkeligheden sig løbende. Flere billeder her.

Fra DR.dk – Efter ambassadeangreb: Politiet holder ekstra øje med tyrkiske interesser.

“- Det er et område med stor bevågenhed, siger Peter Dahl.

Han vil ikke kommentere på, om politiet har en idé om, hvem der kunne stå bag, men siger, at man ikke udelukker noget eller nogle endnu.

– Vi ved ikke noget om motivet. Alle døre står åbne for vores vedkommende, og vi starter med et frisk sind og kigger på alle muligheder, siger politiinspektøren.”

Oploadet Kl. 12:32 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


9. februar 2018

Tyrkisk Venligbo: Arabisering af DK, ja! Arabisering af Istanbul, nej! – ‘vores kultur er bedre end deres’

Venligboen Ayþe Dudu Tepe har været i Istanbul, og forstår lige pludselig at masseindvandringen ikke blot gør Danmark mindre dansk, men Tyrkiet mindre tyrkisk. Det første er ubetinget godt, for multikultur er godt for Danmark. Det sidste er langt værre, for det får hende til at føle sig fremmerede i hendes forældres hjemland. Hun erkender hykleriet, men man skulle jo tro en Radio24syv-ansat journalist ikke behøver rejse til Tyrkiet for at forstå det mest banale. Fra Weekendavisen – Hvor er mit folk? (19. januar 2018).

“… Også i Istanbul er man enten venligbo eller racist. Jeg spørger mig selv: Hvad er jeg: venligbo eller racist? Jeg er venligbo. Uden tvivl. Jeg har både hjulpet syrere i Danmark og Tyrkiet. … jeg synes, vores asyl-og udlændingepolitik er diskriminerende og xenofobisk. …

Da jeg for første gang spankulerer ned ad hovedgaden Millet Caddesi, bliver jeg overvældet af, at jeg ikke kan forstå, hvilket sprog de forbipasserende taler. Men jeg forstår så meget, at det er arabisk. Mange butiksfacader står på arabisk. Selv nogle gadeskilte er på arabisk. Nærmest alle kvinder er tildækkede. …

Jeg er målløs. Jeg havde nok en romantiseret og forkvaklet forestilling om, at jeg bare skulle besøge Istanbuls Nørrebro. Men det, jeg møder her, er uden for min fatteevne. Det er ikke multikulturelt. I al fald ikke den multikultur, jeg kender til. Hvor er tyrkerne? Majoriteten? Det her er et parallelsamfund.

Jeg får en følelse af, at jeg befinder mig i et andet land. I en anden kultur. I en arabisk kultur. Jeg føler ikke, jeg er i Tyrkiet. I Istanbul. Jeg er en fremmed i mit eget land, og jo længere, jeg bevæger mig ind i Fatih og dets kvarterer, desto mere fortvivlet bliver jeg. …

‘Ingen taler tyrkisk her. Alle taler arabisk. Hvad sker der?’ tager jeg mig selv i at ytre flere gange. …

… Istanbul er Syriens nye hovedstad. Det er i sandhed Damaskus. Ved første øjekast virker det ganske charmerende, men sandheden er den, at jeg ikke bryder mig om det, den arabiske kultur.

Eller: det er måske for meget sagt. Men jeg bryder mig ikke om, at jeg ikke kan genkende mig selv. At jeg ikke kan finde mit folk. Mine ligesindede. … Det eneste, jeg finder, er en ghetto. En religiøs, arabisk ghetto.

Det hører ingen steder hjemme. Tag dog hjem, hvor I kommer fra. Tyrkiet er ikke Mellemøsten.

… sagen er den, at jeg er en del af folket, på trods af at jeg ikke er opvokset i landet. Jeg er etnisk, sprogligt og kulturelt forbundet til Tyrkiet, på trods af at jeg også er dansker. …

Dette er en protest. Men mest af alt en hyklerisk protest. Og lad mig forklare hvorfor. I Danmark er jeg gæstearbejderens datter. Jeg er andengenerationsindvandrer. Jeg er efterkommer. Jeg er en assimileret præmieperker. Jeg er en mønsterbryder. Endog en succesfuld en af slagsen. Jeg holder med alle dem, der er ligesom jeg. …

Jeg holder med os, fordi vi bliver undertrykt. Ikke af vores oprindelige kultur eller social kontrol, men af Danmark. Af det hvide homogene racistiske Danmark. Men så står jeg i Istanbul, og dem, jeg holder med i Danmark, holder jeg ikke med her. Jeg holder ikke med syrerne i Istanbul. Jeg holder ikke med den arabiske kultur.

Jeg holder med den tyrkiske kultur. En kultur, der nu er blevet overrendt af arabiske flygtningehorder, der nu er ved at forvandle min smukke by til Mellemøsten. Jeg holder med hykleriet. Jeg er en racist, der udøver den racisme, jeg oplever i Danmark, mod syrerne i Istanbul.

Men det værste af det hele er, at jeg ikke skammer mig over at have det sådan, og grunden, hvor vanvittigt det end lyder, er, fordi jeg mener, jeg er bedre. At tyrkerne er bedre end araberne. At vi er dem overlegne. At vores kultur er bedre end deres.

Det er kulturchauvinisme af værste skuffe. Og Gud, hvor er det klamt. Skam dig, Ayse Dudu Tepe.”

(Foto: Twitter, udsnit)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper