28. november 2020

Foto: Roskilde-biskop Peter Fischer-Møller fotograferet med 15 tyrkiske imamer… og en dydig kvinde

15 tyrkiske diynaet-imamer har været på besøg i Roskilde Domkirke, hvor biskop Peter Fischer-Møller glad tog imod dem. Der var også en kvinde i selskabet, og som man kan se på det medfølgende foto, så kendte hun sin plads, da de skulle fotograferes foran Museum for Samtidskunst, et stenkast fra domkirken.

“‘Jeg glæder mig over lejligheder som disse, hvor vi kan mødes og drøfte religion og medborgerskab uden at lægge skjul på de religiøse forskelle mellem kristendom og islam,” siger Peter Fischer-Møller.

Som tak for værtskab, kaffe og dialog modtog biskoppen et lille maleri af et tyrkisk tegn, der betyder ‘ingenting’.” (Roskildestift.dk)

(Foto: Roskildestift.dk)

Oploadet Kl. 11:31 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


25. november 2020

Kurdisk rollemodel, der arrangerede ‘integrationstur til Tyrkiet’: Idømt otte års fængsel for våbenlager

Tidligere på måneden kunne Ritzau fortælle, at 40-årige Deniz Öcal fik otte års fængsel ved Landsretten. I sagen indgår ‘et halvt kilo kokain’, ’stjålne designermøbler’, og tolv ‘gaspistoler, som var omskabt, så de fremstod som pistoler af mærket Glock 25 og kunne skyde med skarpt’. Den danskfødte kurder blev ikke udvist.

For 12 år siden var Deniz Öcal også nævnt i en Ritzau-historie. En citathistorie fra Frederiksborg Amts Avis med overskriften Unge på integrationstur til Tyrkiet (14. april 2008).

“Bistrupskolen i Birkerød vil sende 10 drenge på tur til Tyrkiet for at styrke integration og kammeratskab. Initiativet møder kritik fra integrationskonsulent, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Der skal nye boller på suppen for at forbedre integrationen og sammenholdet. Det mener Bistrupskolen i Birkerød, som har fået en utraditionel idé. Skolen, hvor omkring 12 procent af eleverne er tosprogede, vil sende 10 drenge fra de større klasser, fem med dansk og fem med anden etnisk baggrund, på en kort rejse til den tyrkiske landsby Kulu. Her skal de, sammen med et par af skolens medarbejdere og den nyansatte integrationspædagog Deniz Öcal, opleve kulturen i et muslimsk land. Skolen håber, at drengene gennem oplevelsen kan være med til at sætte en positiv udvikling i gang og endda komme til at fungere som ambassadører for en større kulturel forståelse og respekt.

Jeg ved ikke om et skattefinansieret møde med muslimsk kultur i Tyrkiet har givet de unge ‘en større kulturel forståelse’, men Deniz Öcal hjalp det ikke på. Der er skrevet flere artikler om Deniz gennem årene, men min favorit er magasinet fra Professionshøjskolen UCC, der giver ham forsiden og portrætterer ham over en dobbeltside. Han kunne hjælpe ‘udsatte indvandrerdrenge’ med at ‘komme ud af kriminalitet’…

(Deniz Öcal på forsiden af UCC Magasin, 2010/2: Fra ghetto-gangster til rollemodel)

(Portræt af Deniz Öcal over en dobbeltside, s. 12-13: “… hjælper udsatte indvandrerdrenge”)

Mere

“Deniz Öcal er blevet ansat i dette skoleår for at arbejde med skolens store gruppe af tosprogede elever. Han har hurtigt fået opbygget et godt forhold til mange af ’sine drenge’, og det er på grund af Deniz og hans tyrkisk/kurdiske baggrund, at turen overhovedet har kunnet lade sig gøre. Han havde nemlig kontakterne i orden og kunne sørge for både logi og oplevelser blandt slægtninge og venner.

… drengene oplevede generelt en anden mentalitet i det tyrkiske samfund, end de kender fra Danmark.

– Der er en større gensidig respekt. Jeg kan ikke komme med et konkret eksempel. Men det er en fornemmelse, jeg fik overalt i Tyrkiet, siger Mads Kjærgaard fra 8. b…” (Frederiksborg Amts Avis, 5. juli 2008, Kammeratskab på tyrkisk)


Skorini: Kampen for ‘retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold’ undergraves af Strasbourg…

Kronik af adjunkt Heini í Skorini i Berlingske – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør sig til islamismens nyttige idiot.

“29. oktober udsendte paraplyorganisationen for de islamiske stater, Organization of Islamic Cooperation (OIC), en opsigtsvækkende offentlig udtalelse, der påpegede, at blasfemiske ytringer ikke kun er ulovlige i den muslimske verden. De er skam også ulovlige på europæisk jord. Det har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg selv konstateret i flere omgange. Og det betyder, at de europæiske staters kamp for ytringsfriheden og fordømmelse af censur og restriktive blasfemiparagraffer er hykleri og i strid med den retspraksis, som Europas øverste juridiske myndighed i forhold til menneskerettighederne har udviklet.

OICs udtalelse kom på baggrund af genoptrykninger af Muhammed-tegninger og de seneste brutale terrorangreb i Frankrig, som har efterladt landet i højeste alarmberedskab og udløst diplomatiske kriser mellem Frankrig og flere toneangivende muslimske stater. …

OICs diplomater i FN-systemet er ikke skæggede jihadister fra den afghanske ørken, men topakademikere fra de bedste universiteter i USA og Europa. De ved udmærket, hvordan man retfærdiggør autoritær undertrykkelse med blødt, sekulært menneskerettighedssprog, f.eks. ved at hævde, at autoritær censur er et nødvendigt instrument i kampen mod racisme, intolerance, diskrimination og imperialisme.

Samtidig arbejder OIC med en ny islamisk menneskerettighedserklæring, der skal afløse den gamle Cairo-deklaration fra 1990. … Udkastet er ikke offentligt endnu, men da jeg for nylig fik fat i en kopi, stod der således i paragraf 19:

‘Ytringsfriheden må ikke bruges til at krænke helligheder eller værdigheden hos profeter, religioner, religiøse symboler, eller at underminere moral og etiske værdier i samfundet.’

Denne sætning lægger sig tæt op ad den retspraksis, som den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet. Og det er skæbnens tragiske ironi, at den globale kamp for retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold svækkes af en menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, der oprindelige blev etableret som et bolværk imod totalitære idéer. De europæiske demokratier burde forlange mere af kontinentets øverste menneskerettighedsmyndighed.”

(Heini í Skorini, Free Speech, Religion and the United Nations, Routledge, 2019)



12. november 2020

Eks-muslim: “Når kristne vender den anden kind til, gør de det bare lettere at hugge hovedet af dem.”

Weekendavisens Allan Sørensen har set nærmere på islamiske landes forhold til Frankrig, efter Macron offentligt har taget ytringsfrihedens parti, og undsagt Koran-baseret vold. I den forbindelse har han blandt andet talt med eks-muslimen Yasmine Mohammed, der mener det modsatte af den gennemsnitlige Facebook-muslim. Eksempelvis en Haaji Abdi, som jeg debatterede lidt med onsdag eftermiddag: “Vi lever aldrig med provokation.”

Fra Weekendavisen.dk – At blive født i en stald gør dig ikke nødvendigvis til en hest (kræver login).

“Siden den franske lærer Samuel Paty fik skåret hovedet af som hævn for at bruge Charlie Hebdos karikaturer af profeten Muhammed i sin undervisning, er en ny såkaldt karikaturkrise opstået. Denne gang med Frankrig i centrum.

… Dét, der i øjeblikket karakteriserer reaktionerne i lande som Jordan, Egypten og Saudi-Arabien, er, at den folkelige tone på de sociale medier er langt hårdere end de udtalelser, der kommer fra landenes ledelser.

… Yasmine Mohammed, canadisk eksmuslim og ytringsfrihedsaktivist, ved ikke, hvor krisen vil ende, men hun er opmuntret over Macrons ageren og uvilje til at bøje sig for de muslimske lande.

Yasmine Mohammed mener ikke, det er muligt at have en dialog med islamister om karikaturerne. For hende er det et valg mellem at bøje og underkaste sig islams dogmer eller stå fast på vestlige værdier.

‘At være forstående og flink fra europæisk side vil ikke blive værdsat. Tværtimod. Det vil blive set som et svaghedstegn,’ siger hun og giver sit bud på, hvorfor Pakistan, Tyrkiet og muslimske borgere i en række lande truer med boykot. For ikke at tale om de seneste ugers terrorangreb. Ifølge Yasmine Mohammed er den brede opfattelse blandt islamister, at europæerne kan presses til at bøje sig.

‘Jeg er vokset op med en sætning, min egen mor plejede at sige,’ fortæller Yasmine Mohammed: ‘Når kristne vender den anden kind til, gør de det bare lettere at hugge hovedet af dem.’ Ifølge Yasmine Mohammed kan man lige så godt lade være med at håbe på, at islamister en dag vil tage vestlige værdier til sig: ‘Som vi plejede at sige: at blive født i en stald gør dig ikke nødvendigvis til en hest. Forstået på den måde, at islamisters loyalitet altid vil være over for den muslimske ummah (nation)…

De henvender sig ifølge Yasmine Mohammed til islamisten i den enkelte muslim for at få ham eller hende til at vende sig mod de demokratier, de bor i, som en slags frihedskæmpere i den islamiske nations navn. En kamp mellem os og dem.”

(Charlie Hebdo-Muhammedtegning på regeringsbygning i Montpellier, 27. oktober 2020; Foto: Le Monde)


Stig Grenov (KD): “Med Aserbajdsjans nuværende krigshandling står vi på kanten af et folkemord…”

Efter de seneste terrorangreb i Frankrig, skriver Kristendemokraternes formand Isabella Arendt på JP.dk, at kampen ikke står mellem ‘kristne og muslimer’, og det ikke må blive til ‘en religiøs kamp mellem mennesker’: ‘Det er det ikke!’. Den tidligere formand gør sig ikke ligeså godt på tv som den statskundskabsstuderende, men til gengæld er han noget tættere på skiven. Stig Grenov i Kristeligt Dagblad – Danmark må støtte armensk frihedskamp.

“Mens Vestens øjne hviler på valget i USA, og vi kæmper med coronakrise, er Nagorno-Karabakhs kristne udsat for Aserbajdsjans militære aggression. Spørgsmålet er, om armenierne igen skal se deres sprog, kultur og tro undertrykt, eller om vi fra dansk side vil vågne op og reagere på det angreb på det armenske folk, der foregår i Europas egen baghave.

… der skal sendes et utvetydigt signal til Tyrkiet om, at alle drømme om et nyt osmannisk rige vil slå fejl.

For området, der kæmpes om, hedder Nagorno-Karabakh. Det har altid haft et stort kristent, armensk befolkningsflertal. Men i 1921 gav Stalin enklaven til Aserbajdsjan. Dels for at skabe splid mellem kristne og muslimer. Dels i et forsøg på at tækkes Tyrkiet som allieret.

Området havde selvstyre indtil 1993, hvor Aserbajdsjan afskaffede det. Herefter erklærede det sig selvstændigt, fordi dets kristne befolkning blev udsat for overfald og drab. Med Aserbajdsjans nuværende krigshandling står vi på kanten af et folkemord begrundet i nationalisme og religiøs fanatisme. …”

(Hærværk mod armenske grave i Marseilles, angiveligt januar 2020; Twitter)

“In Marseille turk-azerbaijani vandals are destroying Armenian cemeteries. As the great French writer Victor Hugo said: ‘Where you see destruction, death, robbery and violence, you know, the Turks passed there.’ (Makar Ghazaryan, Twitter, 6. November 2020)



3. november 2020

Nyholm fra sin Wien-adresse: “Jeg har lige set en mand, som blev skudt af en af gerningsmændene.”

Jeg har flere gange blogget om JP-skribenten Per Nyholm, der med adresse i forskellige europæiske storbyer agiterer for (Tyrkiet i) EU, og med jævne mellemrum kritiserer masseindvandringens modstandere. Islam er blot en religion som alle andre, og vi her i det provinsielle Danmark må lære at leve med det. Nyholm er et ekko fra 90’erne, hvor alle der kritiserede multikulturen var Auschwich-drømmende nazister, og Trump blot en ‘boligrotte’.

I dag bor Per Nyholm i Wien, og mandag aften oplevede han den islamiske terror fra første parket. For et par år siden var det radikale Jens Rohde, der fik en overdosis af det der ikke har ‘noget med islam at gøre’, og det er jo skønt, når multikulturens ypperpræster oplever den brutale virkelighed. Fra JP.dk – Dansker i Wiens centrum: Jeg har aldrig set noget lignende.

“Jyllands-Postens tidligere korrespondent Per Nyholm bor få hundrede meter fra gerningsstedet. …

‘Der ligger flere synagoger i gaden, hvor angrebet skete og der ligger også synagoger i min gade,’ fortæller han. …

Andre tv-billeder fra videoovervågning har vist en likvidering af en tilfældigt forbipasserende.

Jeg har lige set en mand, som blev skudt af en af gerningsmændene. Et par sekunder efter vendte gerningsmanden om og likviderede ham med et skud i hovedet. Jeg har aldrig set noget lignende,’ siger Per Nyholm.”

(Overvågningskamera, Wien, 2. November 2020; Foto: Twitter)

Per Nyholm i citat

“Er jeg dansker, bosat uden for Danmark i snart 40 år, men arbejdende for en dansk avis? Ville jeg være dansker, om jeg var pakistansk af fødsel, halalslagter på den københavnske Nørrebro, bekendte mig til islam og følte mig dansk? Måske skulle vi lade vor identitet være individuel og flertydig, ikke kollektiv og entydig.” (21. oktober 2018)

Risikoen for, at man i Europa skulle blive dræbt af en terrorist, er ringere end risikoen for druknedøden i badekarret. … Terroristerne truer den enkelte, ikke vore demokratier. Dog, både i det offentlige og politiske liv kunne mere eftertanke gøre nytte, væk fra den ofte hørte stupiditet, at de blot skal sendes hjem, alle sammen. Hvem er disse alle? … Moskéen og en voldelig udlægning af islam giver mening, når man dag efter dag får at vide, at man ikke hører til, hvilket i Danmark og andetsteds klargøres af en højtråbende højrefløj.” (23. juli 2017)

Står vi ved et vendepunkt i en optrækkende krig mellem kristendom og islam? Mig bekendt ikke. … At forbryderbander som al-Qaeda og talibanerne skjuler sig bag en religiøs maske, gør dem ikke til troende, og at opfatte dem som typiske muslimer tjener til dels at legitimere dem, dels at skabe modsætninger i Vesten mellem vore mange kulturer, nationer og nationaliteter. … Jeg er helller ikke i tvivl om, at der forestår flere terrorangreb. Jeg er heller i tvivl om, at de skal mødes med civilcourage og alle retsstatens ressourcer. … Der tales meget om danske værdier? Hvori består disse? Jeg befinder mig hellere mig i selskab med en frisindet jøde eller muslim end med et fundamentalistisk medlem af Dansk Folkeparti eller de mærkværdige skikkelser, som Jyllands-Posten for et stykke tid siden præsenterede i en serie om det nye højre.” (25. februar 2015)

På mig virker nævnte højrefløjs agitation som vrøvl, afsindigt vrøvl, men den har givet stemmer i den politiske debat, hvilket er folkestyrets første prioritet. I Ebeltoft sidder jeg blandt gode venner, og det kommer til en forrygende diskussion. Om Danmark i EU, om flygtninge og fordrevne, om den såkaldte velfærdsturisme, om flygtninge og fordrevne, alt det, som ikke mindst et udansk folkeparti harper på i den hensigt at opnå magt, som det har agt. Om partiet tror på disse sine påståede mærkesager, betvivler jeg. Snarere forsøger man at skabe angst, forvirring, vrede. Den slags er set før, og man behøver ikke at være 100 år gammel for at vide, hvad det førte til.” (24. november 2013)

“Ankomst til Sarajevo ud på aftenen. Den bosniske hovedstad henligger i lys og liv, ikke det liv, der herskede før krigsudbruddet i 1992, og som var kendt for sine meninger, sine mange farver, caféerne, teatrene, aviserne, men dog et liv, muslimsk i grundtonen, utilsløret og frimodigt, en europæisk udgave af Islam, kristne kirker side om side med pyntelige moskéer. Den europæiske højrefløjs karikatur af muslimerne ses ikke. (29. oktober 2010)

“Sig ordet stormoské – og straks dukker højrefløjen op med alle sine fordomme, sit had og sin angst.” (26. august 2010)

“Jeg gentager gerne, hvad jeg har skrevet ved flere lejligheder: Jeg er godt tilfreds med det store muslimske flertal i Danmark. Jeg anser muslimerne i almindelighed for nyttige, venlige og høflige borgere, som jeg gerne omgås og gerne handler med. Problemet er ikke islam, som påstået af dumrianerne, men at islam er blevet kapret af et præsteskab, der kræver tolerance og praktiserer intolerance…” (7. april 2006)

Jeg væmmes, fordi man ikke kan vise respekt for andre menneskers religion og kultur. Jeg væmmes ved foragten for den enkeltes rettigheder og ved den indholdsløse, selvretfærdige pukken på ytringsfriheden, som ikke tager i betragtning, at den udøves under ansvar over for andre menneskers værdier. Jeg væmmes, når jeg i et læserbrev ser islam omtalt som en ‘pest’, mens andre i fuld offentlighed mener, at muslimerne skal ‘vænnes’ fra islam. … Sharia, sharia! Det er de danske og de muslimske ekstremisters kodeord. Godt, så lad det være kodeordet. At man af religiøse grunde principielt godtager muslimsk lovgivning betyder ikke, at man ønsker stening eller håndsafhugning praktiseret i det reelt eksisterende sekulære samfund. … giften lægges ud: de er anderledes, de skal væk. Det er som et ekko af Balkan under Milosevic og Tyskland under Hitler. Pia Kjærsgaard og Søren Krarup himler op om det danske folk. Jeg siger gerne: de hetzer ikke på mine vegne! Også jeg er dansker, men jeg indgår ikke i deres folk.” (14. januar 2005)

Tyrkiet har nu en demokratisk, moderat muslimsk regering, der nok bedre end sine ofte skarpt antireligiøse forgængere kan gennemføre de reformer, der er en forudsætning for Tyrkiets medlemskab af EU inden for den næste generation, og som fortjener Vestens velvilje. … Det sidste, EU har brug for ved Bosporus, er en tyrkisk stat, der som følge af snæversyn og afstumpethed, organiseret af såkaldt kristne, forvandles til en islamisk modstander. Debatten om Tyrkiet må handle om det rationelle og det mulige, ikke om religion. Gud samler både kristne, jøder og arabere. Gud er ikke europæer.” (17. december 2002)



19. oktober 2020

Sverige: Araberen der ‘antændte bomben’ mod Skattestyrelsen, var i 2014 kandidat for Vänsterpartiet

Faste læsere vil huske bombesprængningen ved Skattestyrelsens indgang sidste år, der gav 23-årige tyrkisk-bulgarske Nurettin Nuray Syuleyman og den 24-årige libaneser Zacharias Tamer Hamzi henholdsvis fire og fem års fængsel. De ankede ikke dommen. Sidstnævnte har flere domme bag sig, og var ifølge politiet en del af bandemiljøet i Malmø. Tilbage i 2014 var han aktiv i en skånsk lokalafdeling af Vänsterpartiet, et parti der minder om Enhedslisten, og kæmper hårdt mod racisme for åbne grænser.

(Zacharias Tamer Hamzi, kandidat for Vänsterpartiet, dømt bombemand; Se evt. BM, Tommy Hansson)

“Dommen fra 9. juli, hvor 23-årige Nurettin Nuray Syuleyman og 24-årige Zacharias Tamer Hamzi blev idømt henholdsvis 4 og 5 års fængsel, står dermed ved magt. De to var i en Citroën Berlingo kørt fra Sverige med en bombe. Syuleyman agerede chauffør, mens Hamzi anbragte og antændte bomben. Hvad motivet var, fortaber sig i det uvisse.” (Politiken, 4. august 2020)

Oploadet Kl. 11:38 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


16. oktober 2020

Kåre Lauring: ‘Uhistorisk at fremstille slavehandel som en særlig europæisk-kapitalistisk specialitet’

Et par gode tekster fra Berlingske, hvor to debattører i henholdsvis en kommentar og en kronik retter fokus på den yderste venstrefløjs ensidige angreb på vestens historiske slavehandel. Mærkeligt fokus, når slaveriet objektivt set var værre andre steder, blev afskaffet senere end i Vesten, og stadig den dag i dag finder sted i Afrika.

Kommentar af pensioneret museumsinspektør Kåre Lauring i Berlingske – Slaveri er ikke en europæisk-kapitalistisk specialitet (kræver login).

“Stor tak til John de Summer-Brason for kronikken om Black Lives Matter, Berlingske 11. oktober. For det er nok rigtig set, at hvor den danske del af Black Lives Matter-bevægelsen kunne have øget opmærksomheden på slaveri, og måske også det slaveri, der eksisterer i dag, er bevægelsen i stedet blevet en del af et ualmindeligt og kluntet forsøg fra venstrefløjens side på ganske uhistorisk at fremstille slavehandel og slaveri som en særlig europæisk-kapitalistisk specialitet. Det er det ikke. …

Den fransk-senegalesiske antropolog Tidiane N’Diaye, som John de Summer-Brason også nævner i sin kronik, fortæller således i sin bog ‘Der verschleierte Völkermord. Die Geschichte des muslimischen Sklavenhandels in Afrika,’ at man indenfor den arabisk-tyrkiske slavehandel lod alle afrikanske mænd tvangskastrere på kysten før afskibningen til det Osmanniske Rige.

Tvangskastreringerne fortsatte så langt op imod vor tid, at den sidste, der blev udsat for dette overgreb, Hayrettin Efendi, levede i Tyrkiet endnu omkring 1990. I sine erindringer fortalte han Tidiane N’Diaye: ‘Nogle dage senere blev vi kastreret på Massaoua, en halvø på den etiopiske kyst, som tyrkerne havde besat. I alle årene efter har jeg aldrig kunne glemme den smerte og den tortur, jeg blev påført.’ Efter ankomsten til det Osmanniske Rige fortsatte denne racemæssige isolering af de afrikanske slaver.Resultatet af dette raceprogram kan vi da også se i dag, for hvor importen af millioner af afrikanske slaver har skabt store afrikanske mindretal i både Brasilien, Vestindien og USA, ses et sådant mindretal, og det på trods af en lignende stor import, ikke i Tyrkiet.

… I 1860, da borgerkrigen brød ud, var der i USA ca. tre millioner slaver. I dag er der, fortrinsvis i Afrika, Mellemøsten og Asien, ca. ni millioner slaver. Værst er det i Mauretanien, hvor det er anslået, at op imod 15 pct. af landets befolkning er holdt som slaver. Men Mauretanien ligger som bekendt i Afrika, europæerne er ikke involveret, og så er det måske ikke helt så vigtigt med Black Lives Matter.

(Kort over krænkende statuer i England, herunder bl.a. admiral Lord Nelson; Foto: DM)

“Når man går langs de idylliske palmekransede strande på Zanzibar med Stone Town i ryggen og udsyn ud over det azurblå hav, kan det være svært at forestille sig, som min akademisk uddannede guide siger, at strandene over en lang periode har flydt med lig fra syge slavetagne, der var smidt overbords fra slaveskibene – ud fra den tankegang, at de alligevel ikke ville klare den lange rejse til de nævnte destinationer. En væsentlig årsag til ophøret var den britiske flådes aktivistiske opbringning af slaveskibe.

Ingen tvivl om, at europæernes transatlantiske slavetrafik står tilbage som et kynisk og frastødende tiltag, vi gerne ville være foruden. Men med den fristende, forenklede forklaring, Black Lives Matter giver, at hvidhed og kapitalisme er lig med racisme, er der for mig at se lagt i kakkelovnen til en fremtid med masser af stridigheder, når det pludselig bliver opportunt at ignorere åbenlyse historiske kendsgerninger, f. eks. at afrikanere var dybt engageret i etniske udrensninger og slavehandel. På Vest-og Østafrikas slavekyster har de lokale akademikere, jeg har fulgt, ikke lagt skjul på disse sammenhænge. N’Diaye har til Deutsche Welle udtalt, at afrikanernes egen slavetrafik ignoreres på grund af religiøs solidaritet: ‘Der er 500 millioner muslimer i Afrika, og det er bedre at bebrejde Vesten end at tale om arabiske muslimers tidligere forbrydelser.’ Det er derfor logisk at spørge, om den nye marxistiske tilgang, som Black Lives Matter repræsenterer, ikke eliminerer en diskussion af den dominans-og udbytningsadfærd, som desværre hersker i verden som sådan, og ikke blot blandt hvide?.

i fravalget af det indlysende ligner identitetspolitikken sit klassiske marxistiske ophav, hvor menneskers skaberkraft og engagement karikeres så voldsomt, at iværksættere og arbejdsgivere igen-igen fremstilles som udbyttere. Men hvad med den slavehandel, som opretholdt feudale og stærkt patriarkalske strukturer i Mellemøsten og tilliggende dele af Afrika? (John de Summer-Brason, Berlingske, 11. oktober 2020)

Oploadet Kl. 02:49 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


13. oktober 2020

Professionel armensk fodboldspiller vil i krig: “I told him if I don’t do it now, he has to go in 20 years.”

Søndag aften spillede Danmark en Nations League-kamp mod Island, men efter de med Christian Eriksen i front knælede for (underkastede sig) Black Lives Matter kan landsholdsfodbold ikke rigtigt hidse mig op. Andre lande har ikke forkælede selvhadere i front, ja, nogle tager ligefrem nationalstaten seriøst.

I skrivende stund er der krigslignende handlinger mellem kristne Armenien og muslimske Aserbajdsjan, også denne gang med (det kristne) Nagorno-Karabakh som stridspunkt. Tyrkerne står bag Aserbajdsjan, herunder ikke mindste De Grå Ulve. Armenierne husker folkedrabet i 1915, og tager ikke let på stortyrkiske ambitioner. For den armenske landsholdsangriber Yura Movsisyan (der spillede en sæson i Randers FC for år tilbage), er det blodig alvor, selvom han lever og bor i USA. I sidste uge medvirkende han i et eksil-armensk show, der samlede ind til krigens ofre. Her forklarede det 33-årige nationale idol, at han selv ville drage i krig, hvis konflikten fortsatte.

Yura Movsisyan: My son asks why I want to go to war. I told him if I don’t do it now, he has to go in 20 years. I said he was lucky enough to live in the United States, but if I don’t go now, kids his age living in Armenia will have to go.

… everybody talks about why we help. Armenia have given us so much. Our country has given us so much. Just being an Armenian is a blessing. Especially for me. Playing for Armenia in the world stage was the biggest blessing in the world. I had the chance to play for the US – I didn’t wan’t to, cause I knew that right before the game, when the national anthem hits. It is not going to get me motivated to play for the US. … If I play for Armenia, that moment, right before the game starts, when our national anthem hits.. I was to proud to do it. …

Vært: Always think about your actions. Because your kids care about what you do, not what you say. … You have to lead by example. This happened in 1915, if I were around I would have – No you wouldn’t. You’re living it now – show me what you got. What are you doing know. Forget about what you would have done if things were different. What are you doing now? Set an example for your kids. That’s how we gonna keep our tradition, that’s how we’re gonna keep our culture, our beautiful flag standing there. Otherwise 10-15-20 years from now, we’re not gonna have a flag, we’re not gonna have a country…

(Yura Movsisyan i Wise Nuts’ Facebook-live, 6. oktober 2020)

Oploadet Kl. 01:53 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


25. september 2020

Coronasmitte i Sønderborg: “Det skyldes især et kurdisk bryllup i Aarhus… rejste smittede hjem igen.”

En somalisk begravelse, en række eid-fester, og diverse tyrkiske/kurdiske bryllupsfester. Kultur stikker dybt, og coronavirus eller ikke, folk flest gør som de plejer. Villigheden til at rette ind, virker dog til at have en markant etnisk slagside. En historie fra JyskeVestkysten – Kurdisk bryllup i Aarhus får smittetal i Sønderborg til at stige.

“… nu stiger antallet. Mandag 21. september registrerede Serum Instituttet fem nye tilfælde, dagen efter kom to, onsdag yderligere fem og torsdag igen fem nye smittede. Torsdag røg kommunen så på Sundhedsstyrelsens bekymringsliste med kommuner, der har over 20 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Det skyldes især et kurdisk bryllup i Aarhus. Nogle af gæsterne kom fra Sønderborg og rejste smittede hjem igen.

– Den røde tråd i smitteudviklingen i Sønderborg er denne ene begivenhed, som Styrelsen for Patientsikkerhed har gjort os opmærksom på. Så nu målretter vi indsatsen i det kurdiske miljø for at sikre, at ikke flere bliver smittede, fortæller Michael Skriver Hansen, sundhedschef i Sønderborg Kommune.”

(Kurdisk bryllupsfest, Dallas, Texas, 2019; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 10:37 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper