14. marts 2019

Hamborg, 9. marts 2019: ‘Luksus für alle’ – “Gegen Nazi-hooligans und religiösen Fundamentalismus”

Det tog mig flere dage at komme over weekendens tur til Hamborg, og selvom det sociale var i højsædet, så fik jeg naturligvis taget en del billeder. Vi boede på et hotel ved Elbbrücken, men tilbragte mest tid i St. Pauli. Det var her koncerten fandt sted fredag aften, og der var også gang i den lørdag aften. Vi talte syv mandskabsvogne på Reeperbahn, og med al den sexisme der var i området omkring Herbertstrasse, må antifa’erne have haft travlt.

(Molotow, St. Pauli, Hamborg, 8. marts 2019)

Vejret var ikke til sightseeing, men vi gik 10-15 kilometer begge dage, og fik trods alt set en del. Vi så Christianskirchen, Hauptkirche Sankt Michaelis og ruinerne af den gotiske St.-Nikolai-Kirche, der blev sønderbombet under krigen, og i dag blot fungerer som et mindesmærke.

(Der et popolo, ‘For Gud og folket’)

Derudover så vi Jüdischer Friedhof i Altona, og sluttede af med en tur til det mondæne haveområde, hvor vi blandt andet så koncerthallen Elbphilharmonie Hamburg.

Der er gået lidt inflation i taxi-anekdoter, men da vi skulle hjem efter midnat, fandt vi en taxi-kø og tog den forreste. En lettere overvægtig araber, trykkede på tælleren, mens jeg forklarede ham hotellets adresse, få sekunder før jeg spurgte om vi kunne betale med kort. Intet indikerede det modsatte, men vi havde lige fyret vores sidste Euro af på slave-øl og en peanutblanding på et skummelt værtshus. Han eksploderede spontant, brokkede sig over, at han nu skulle om bag i køen, og pointerede at vi skyldte ham 10,70 Euro. Vi forlod taxien, og da han kørte derfra råbte han noget truende ud af sideruden. Vi undrede os over, at man overhovedet kan køre taxi i en storby som Hamborg uden at tage imod kort. Han fik hvad han fortjente – ikke en cent.

Beatles platz, lige overfor Hooters, hvor maden var middelmådig, men betjeningen helt i top.

Vil man vide hvad der foregår inde i hovedet på den yderste venstrefløj, er St. Paulis gadebillede ganske velegnet. De er ikke helt upåvirket af tilvandret islamisme, men er dybt forankret i revolutionære idealer, og vold dyrkes ganske utilsløret. Politiske modstandere skal bekæmpes fysisk på gadeplan.

Anti-Islam: ‘Free Gaza from Hamas!’; “Gegen Nazi-hooligans und religiösen Fundamentalismus”

Arbejderklasse 2.0: ‘Luksus für alle’; “I did’nt go to work today… I don’t think I’ll go tomorrow”

Idolerne: Che Guevara, homohadsk massemorderisk stalinist; Bob Marley, homohadsk rastafari

Militans

Anti-tysk: “Halt die Fresse Deutschland!” (Hold din kæft, Tyskland!)

Diverse

(NB: Mobilfoto)



22. februar 2019

Tysk mindretalsleder deler opslag fra anonym hadegruppe: Har DF ‘husket at takke Hermann Göring?’

Formanden for det tyske mindretal Hinrich Jürgensen slettede efterfølgende opslaget, da efter eget udsagn blot ville sammeligne ‘de retoriske mekanismer’, ikke ‘deres politik’. Her må det være passende at tilføje, at det tyske mindretal under krigen stillede to tusinde frivillige til Waffen SS, og godt 25 procent af alle dømte landsforræddere.

Den anonyme gruppe ‘Nej tak til nazisme’ er reelt en anti-DF-side fra nederste hylde, og det venstreradikale ophav er ikke særligt skjult: “Der findes to grupper af blå vælgere: ‘Egoistiske kapitalister’ – ‘Ikke så kloge racister'”. Blandt de medier gruppen mener spreder ‘nazistiske løgne’ er Jyllands-Posten, Berlingske, BT og TV2 News. Vi er cirka en Gulag-lejr til venstre for virkeligheden.

En historie fra JP.dk – ‘Har Dansk Folkeparti husket at takke Hermann Göring?’: Nazi-opslag skaber ballade i Sønderjylland (kræver login).

“Det er, hvad formanden for Dansk Folkepartis gruppe i Aabenraa Byråd, Ejler Schütt, kalder et opslag, som blev delt på Facebook den 6. februar.. Opslaget kom fra Facebook-gruppen ‘Nej tak til nazisme’ og lød:

‘Har Dansk Folkeparti husket at takke Hermann Göring? Vi ved, præcist hvordan DF ønsker, at valgkampen skal foregå: Alt skal handle om udlændinge, som skal have skylden for alt. Og hvis man ikke er enig, så hader man Danmark. Men denne strategi er ikke opfundet af DF. Den er opfundet af de tyske nazister i 1930’erne.’

En af dem, som delte opslaget, var formanden for det tyske mindretal, Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), Hinrich Jürgensen. Og selv om Hinrich Jürgensen efterfølgende slettede det, undskyldte og understregede, at han ikke sammenlignede DF’s politik med nazisternes, var det ikke nok for partiet.”

(Hinrich Jürgensen, Bund Deutscher Nordschleswiger – Det delte opslag, Facebook)

Oploadet Kl. 19:10 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


8. januar 2019

Tyskland: AfD-politiker i livsfare efter kølle-overfald – “… politischen Motivation der Tat auszugehen.”

I lørdags bloggede jeg om venstreradikale attentater mod AfD-politikere i Tyskland, som de danske medier ignorerer, og her er mere i samme stil. Ved en nytårsreception i går blev Frank Magnitz, der sidder i Forbundsdagen for AfD, overfaldet af tre maskerede mænd med trækøller. Han blev hårdt såret, men ser ud til at overleve. På Twitter jubler den yderste venstrefløj over overfaldet, eksempelvis en gruppe kaldet herunder ZGI: Zusammmen Gegen Intoleranz.

Fra The Mirror – Far-right German politician Frank Magnitz severely injured in ‘assassination attempt’.

“A far-right German politician has been left for dead in brutal attack, his party has said.

Frank Magnitz, chairman of Germany’s AfD party, was badly beaten by three alleged assailants on Monday. He is believed to have been jumped after leaving a New Year’s reception in Frankfurt’s Goethe Square. …

Describing the attack as a ‘politically-motivated attempted assassination’, the AfD said Magnitz was knocked unconscious and suffered a number of blows to the head.

He was reportedly saved after a builder intervened and chased off the three suspects, who remain at large. He remains in hospital in a serious condition, a party spokesman said.

(Frank Magnitz, medlem af Forbundsdagen for Alternative für Deutschland; januar 2019; Foto: Twitter)

“Am 07.01.2019, gegen 17:20 Uhr, wurde im Bereich des Theaters am Goetheplatz der Bundestagsabgeordnete und Landesvorsitzende der AfD Bremen von mehreren Personen angegriffen und verletzt. Aufgrund der Funktion des Geschädigten ist von einer politischen Motivation der Tat auszugehen. (Bremen Polizei)

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


5. januar 2019

Medierne giver hackersag anti-AfD-vinkel: Ignorerer samtidigt bombeangreb mod AfD-hovedkontor…

Blandt de store nyhedsindslag i går, var historien om at Angela Merkel mfl. havde fået hacket, og offentliggjort personlige emails. Nyheden fik en anti-AfD vinkel, og det er lidt interessant, for vi taler om medier, der systematisk ignorerer den løbende venstreradikale kamp mod Alternative für Deutschland. Nogenlunde samtidig med at hackersagen breakede i Tyskland, blev et AfD-hovedkontor bombet i østtyske Döbeln, og få timer efter fik en AfD-kasserer i Emsland overmalet facaden på sin privatbolig. Her var endda afsender på: Hammer & Segl.

Hackersagen citeret fra DR Online. Lignende vinkel i 19-Nyhederne, torsdag aften.

“Hackerangrebet, som tilsyneladende er foregået via programmet Outlook, har ramt samtlige partier i det tyske parlament Forbundsdagen – undtagen det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD).

– Et muligt politisk motiv for dette angreb må afklares. Den, der er ansvarlig, vil skræmme politikere. Det vil ikke lykkes, siger generalsekretæren for de tyske socialdemokrater, Lars Klingbeil, til Bild.”

(AfD hovedkontor i Döbeln, Sachsen, torsdag d. 3. januar 2019)

Anti-terror investigators see the blast as an escalation following other acts of anti-AfD vandalism. … Police said there had been a series of attacks against AfD offices in the eastern state of Saxony in recent weeks…” (Deutsche Welle, 4. januar 2019)

(Privatbolig for Guido Stolte, kasserer i AfD Emsland, fredag d. 4. januar 2019)



2. januar 2019

Tyskland: ZDF-kameramand på tv iført trøje for punkband, Bl.a. kendt for ‘Deutschland muss Sterben’

Radio24syv havde for et par år siden venstreradikale Rasmus Preston som fotografpraktikant, og der er aldrig langt fra den venstreradikale undergrund til den journalistiske mainstream. Tyske PI News fortæller, at en kameramand for ZDF, det filmer et interview med parlamentsformand Wolfgang Schäuble i et nyhedsprogram, bærer en trøje med slogan for det venstreradikale punkband ‘Slime’. Bandet er en integreret del af den venstreradikale scene i Hamborg, og er kendt for numre såsom Brüllen, zertrümmern und weg (‘Brøl, smadr, væk’), A.C.A.B. (‘All cops are bastards’) og Deutschland muss Sterben (‘Tyskland må dø’).

CDU-politikeren på en anden side af kameraet, fangede det næppe. En historie fra PI News.

“Dabei wurde mehrfach (bei 1:18, 2:27 min.) ein Kameramann mit der (‘richtigen’)
‘Antifa’-Einstellung eingeblendet. Auf dem T-Shirt des Linksfaschisten-Fans konnte man eine martialisch gestreckte Faust sehen und die Aufschrift ‘Brüllen, zertrümmern und weg’. Der Songtitel, der das Motto der G-20-Gegner von Hamburg oder der potenziellen Polizistenmörder des Hambacher Forstes zeigt, stammt von der Punk-Gruppe ‘Slime’.

Die haben sich als ‘antifaschistische’ Band schon früher einen Namen gemacht, sozusagen. Besonders bekannt und zum Gegenstand von Ermittlungen wurden sie durch das Lied ‘Wir wollen keine Bullenschweine’.

Ihre Nähe zur derzeit herrschenden Klasse zeigte die vom ZDF-Kameramann beworbene Band auch durch das Lied ‘Deutschland muss sterben, damit wir leben können’…

(ZDF heute Sendung, 30. december 2018 Kl.19.00)

“Wo Faschisten und Multis das Land regieren
Wo Leben und Umwelt keinen interessieren
Wo alle Menschen ihr Ich verlieren
Da kann eigentlich nur noch eins passieren…

Deutschland muss sterben, damit wir leben können!” (Slime, Deutschland muss sterben, 2000)

(Brüllen, zertrümmern und weg, ‘Brøl, smadr, væk’; Se evt. Amazon.de)

Oploadet Kl. 23:01 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


28. december 2018

Der Spiegels prisvindende Trump-basher afsløret, fyret: “Quotes, places, scenes, characters: All fake.”

“En svindler har gjort livet lettere for Trump-typerne”, skriver chefredaktør Karen Bro, og så kender man Ekstra Bladet. Historien om Der Spiegel-journalisten Claas Relotius, der hårdt presset måtte indrømme, at han i årevis har har opdigtet historier, forfalsket citater og fremdeles. Han er nu fyret fra Der Spiegel, der har ført kampagne mod Trump siden han blev præsident, og Claas Relotius har netop været topjournalisten, der leverede skytset med historier der understøttede bashingen. Godt oprids af sagen hos Politico – Der Spiegel’s first-class faker.

“The fabled German news magazine’s award-winning reporter Claas Relotius, 33, a legend in his time, replaced facts with fantasy. He quoted people he had not interviewed. He described streets and buildings he had seen on Google Earth only. Painted in exquisite detail, the scenes were nothing more than figments of his imagination.

… Why did the system set up to corroborate every fact and assertion, every quote and statistic, fail to expose and stop the fake artist?

Relotius was a most brilliant counterfeiter: His pieces are full of minute detail so specific, so precise, as to appear necessarily authentic. And why doubt a celebrated reporter who describes a small-town street corner as if it were etched into his photographic memory? …

Among Relotius’ most celebrated articles were his pieces on Donald Trump’s America. They paint a picture of the country Europeans love to despise.

‘In This Small Town’ — a 7,300-word story about Fergus Falls, where ‘people pray for Donald Trump on Sundays,’ confirmed what we all ‘know.’ It was a tableau of ‘red-neck’ America — a gun-toting, intolerant, anti-immigrant and irrationally religious nation.

The fact-checking work of two Fergus Falls citizens revealed this to be a fabrication. Not only does Relotius’ starring character, city administrator Andrew Bremseth, not carry a Beretta 9mm to work, he doesn’t even own one. Neither does the town have a sign that reads ‘Mexicans stay out.’ Relotius’ report was about perpetuating ‘an ugly and exaggerated stereotype,’ the residents concluded…

(Claas Relotius modtager ‘CNN Journalist Award’, 27. marts 2014; Foto: NBC)

“Relotius has received accolades for his daring quest to live among us for several weeks. And yet, he reported on very little actual truth about Fergus Falls life. In 7,300 words he really only got our town’s population and average annual temperature correct, and a few other basic things, like the names of businesses and public figures, things that a child could figure out in a Google search. The rest is uninhibited fiction… There are so many lies here, that my friend Jake and I had to narrow them down to top 11 most absurd lies (we couldn’t do just 10) for the purpose of this article.” (Medium, 19. december 2018)

“On the evening of Monday, Dec. 3, Relotius, who had worked for DER SPIEGEL for seven years and had been employed as an editor for the past year and a half, was called onto a stage in Berlin. The jury for the 2018 German Reporter Prize was once again of the opinion that he had written the best feature story of the year, this one about a Syrian boy who lived with the belief that he had contributed to the country’s civil war through a graffito he had daubed onto a wall in Daraa. The jurors praised the article for its ‘unparalleled lightness, intimacy and relevance that is never silent regarding the sources on which it is based.’ The truth, however — a truth that nobody could have known at that point in time — is that his sources were anything but clear. Indeed, it is likely that much of it was made up. Inventions. Lies. Quotes, places, scenes, characters: All fake. (Der Spiegel, 20. December 2018)

Although these two most-publicized stories purport to expose how immigrants and minority families suffer in Trump’s America, the fabrications occasionally further a larger anti-American narrative. Relotius invented a phone interview with Colin Kaepernick’s parents. Another fraudulent tale involved a Yemeni prisoner at Guantanamo Bay. Earlier this month, he won Germany’s Reporter of the Year award for a largely fabricated story about a young Syrian boy. Other tainted articles that won or were nominated for awards involved Iraqi children kidnapped by ISIS and Syrian orphans forced into a Turkish sweatshop.” (The Federalist, 20. december 2018)

“Han har nu indrømmet at have opfundet 14 ud af 60 historier, som han har skrevet for Der Spiegel.” (DR Online, 20. december 2018)

“Several major features Relotius wrote for Der Spiegel that were also nominated for or won journalism awards are now under scrutiny, according to the magazine. Among them, ‘The Last Witness,’ about an American who allegedly travels to an execution as a witness, ‘Lion Children,’ about two Iraqi children who have been kidnapped and reeducated by the Islamic State, and ‘Number 440,’ a feature about alleged prisoners at the US detention facility in Guantanamo Bay, Cuba.” (CNN, 21. december 2018)

(Et par Spiegel-forsider fra 2017, begge af cubanske Edel Rodriguez)

Oploadet Kl. 11:01 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer


27. december 2018

Poul Høi i podcast: Kun tilfældigheder gør, at vi ikke i dag taler om ‘røde Adolf istedet for brune Adolf’

Da jeg hørte, at Berlingskes Poul Høi havde lavet en podcast-serie med titlen ‘Da Adolf blev Hitler’ forventede jeg det værste. Som journalist er han dybt tendentiøs, og det kunne næsten kun ende med en solid omgang Trump-analogi. Foromtalen så dog lovende ud. At de historiske detaljer var nødvendige at få frem, da ‘Hitler er blevet trivialiseret’. Faghistorikeren var måske alligevel bedre end journalisten.

Første afsnit afdækker myter om nazismens fødsel, som Hitler satte ord på i ‘Mein Kampf’, skrevet i fængslet efter det mislykkede ølstuekup i 1923. Særligt den sidste er interessant. Myten om at Hitler blev opvakt nationalsocialist, fordi de etablerede politikere havde svigten nationen under 1. Verdenskrig. Via Spotify.

Poul Høi, historiker: Efter han blev udskrevet fra sygehuset i Pasewalk vendte han tilbage til München, og han vendte tilbage til München af en simpel grund, og det var fordi han skulle demobiliseres som soldat. Altså, en forholdsvis administrativ forteelse. Og der lå hans regiment, her havde hans regiment hovedkvarter. Han vender tilbage til et München, som er helt anderledes, end det München han tog afsted fra i 1914.

Der havde været revolution i München. Socialisterne havde taget magten, og en Kurt Eisner havde udråbt sig selv som statens premierminister. Staten hed nu Folkestaten Bayern (Volksstaat Bayern, Kim). Eisner, han var socialist, han var teateranmelder, han var journalist, og så var han også jøde. Så hvad gjorde Adolf Hitler, da han vendte tilbage? Den angiveligt vakte Hitler, nazisten Hitler, hvad gjorde han? Han gik vel ind i et højreorienteret frikorps, for at bekæmpe socialisten og jøden Eisner. Gjorde han ikke? Det ville da være helt oplagt at gøre for en mand der var så politisk vakt, som han angiveligt var. Ikke?

Nej, det gjorde han ikke. Han gik i stedet for i Eisners tjeneste. Han forlængede sin kontrakt med den bayerske hær, der nu var en del af Folkestaten Bayern, og han og hans kollegaer i regimentet, de gjorde hvad Folkestaten bad dem om. Det er også et interessant billede, for revolutionen udviklede sig som den slags altid gør – den begynder at æde sine egne. Eisner bliver dræbt, og ved hans bisættelse, der kan man se hans ligfølge, og ifølge mange historikere kan man lige præcis i følget se ingen ringere end Adolf Hitler. Den angivelige nazist Adolf Hitler, som går bag ved socialisten og jøden Kurt Eisners kiste. Der er noget der ikke stemmer her, og det bliver værre. For i 1919 tog bolsjevikkerne så magten, altså de sovjet-tro bolsjevikker, tog magten i München. De udråbte nu Sovjetstaten Bayern (Bayerische Räterepublik, Kim). Hæren, den bayerske hær, blev omdøbt til den røde hær, og soldaterne gik med rødt armbind.

Det må være det. Hertil og ikke længere. Han kan vel ikke være en del af Sovjetstaten Bayern, kan han? Jov, det kunne Adolf Hitler. Han fortsatte. Han puttede det røde armbind på sin uniform, og ikke nok med det. Hans kammerater valgte ham også i 1919 til det nye sovjetiske soldaterråd. Han var nu ‘Vertrauensmann’ i Sovjetstaten Bayern. De valgte ham formentligt ikke fordi han var en antisemitisk nazist, for vi ved, fra et valg i 1919, at 72,5 procent af soldaterne i Hitlers regiment, de var enten socialister eller socialdemokrater. Så hvis han havde været en glødende antisemit, sådan en glødende nationalist eller nazist, så havde de formentligt ikke valgt ham. Det er ikke sikkert, at han var socialist eller kommunist, det er ikke sikkert at han fulgte Sovjetstaten Bayern og troede på alt de troede på, men han var åbenbart heller ikke så meget imod, at hans kammerater ikke kunne vælge ham som ‘Vertrauensmann’. Den bayerske sovjetrepublik, den faldt i maj 1919. …

Han blev ikke nazist i 1918 i Pasewalk. Det blev han først efter en meget omskiftelig politisk tilværelse i sommeren 1919. Og det pudsige er jo, at hvis tilfældighederne havde villet det bare en lille bitte smule anderledes, så kunne vi i dag havde talt om røde Adolf istedet for brune Adolf.

(Adolf Hitler til Kurt Eisners begravelse, 26. februar 1919; Foto: Reddit)

Oploadet Kl. 23:17 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


3. december 2018

Retten i Flensborg: Retssag mørkelagt ‘af hensyn til de to unge mænds personlige og sociale udvikling’

To 19-årige mænd har i mindst elleve tilfælde kastet sten ned på større veje, lidt syd for grænsen. Den 8. maj ramte de en bil med en 58-årig dansk kvinde, der blev hårdt kvæstet. Stenen der vejede hele 46 kilo gik gennem forruden, da hun med 120 km/t kom kørende på motorvej A7. Bemærk rettens forklaring på den lukkede retssag.

Citeret fra DR Syd – Teenagere ramte kvinde med granitsten fra motorvejsbro: Sagen bliver nu mørklagt

“Sagen ved retten i Flensborg mod to 19-årige mænd, der er tiltalt for gentagne tilfælde af stenkast på en motortrafikvej og motorvej få kilometer syd for den dansk-tyske grænse, kommer til at foregå bag lukkede døre.

Selv domsafsigelsen vil foregå, uden at offentligheden kan være til stede. Det har retten i Flensborg afgjort.

Når retten har besluttet at lukke dørene for retssagen, så er det af hensyn til de to unge mænds personlige og sociale udvikling, som man frygter ville kunne tage skade, hvis pressen var til stede, står der videre i pressemeddelelsen.”

(Danskerens BMW efter ulykken; Foto: NDR)

Oploadet Kl. 03:07 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Arkiveret under:


21. november 2018

Berlin: Julemarked befæstet med jerngitre/sandsække, “… mehr als hundert quadratische Gitterkörbe”

For to år siden blev det berømte julemarked ved Gedächtniskirken i Berlin udsat for et terrorangreb, og Merkels nye multikulturelle virkelighed kræver en opdatering af kristne traditioner. Man kan stadigvæk drikke varm gløgg og nyde brændte mandler, men kun bag jerngitre og sandsække, der holder Koran-tro jihadister væk fra kulturkristne. Fra Berliner Zeitung – Der Berliner Breitscheidplatz wird immer mehr zur Festung..

“Seit Montag – fast zwei Jahre nach dem Terroranschlag – bauen Arbeiter an den Längsseiten des Platzes mehr als hundert quadratische Gitterkörbe auf und verschrauben sie miteinander zu einer langen Reihe. In die Körbe kommen mit Sand gefüllte Kunststofftaschen.

Die Längsseiten und Fußgängerzugänge wurden bereits mit extra Pollern versperrt. Die Kombination aus verschiedenen Absperrungen soll laut Senat einen in Deutschland bislang ‘einzigartigen Zufahrtsschutz’ gegen Terroranschläge mit bis zu 40 Tonnen schweren Lastwagen bieten.”

(Breitscheidplatz, Berlin; Fotos: Berliner Zeitung)

Oploadet Kl. 20:39 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


19. november 2018

“Nationalstaten er svaret på denne menneskelige, sociale og politiske konstant. Det fredelige svar.”

Rune Selsing rekapitulerer lidt om forholdet mellem multikulturelle imperier og homogen nationalstat med udgangspunkt i 1. Verdenskrig. Læs det hele på JP.dk – Uden det nationale får vi krig.

Verdenskrigene handlede ingenlunde om nationalstater, der bekrigede hinanden. De var et udtryk for multikulturelle imperier, der brød sammen og etniske konflikter, som blev sluppet løs i kollapset af orden. Vi forlod en verden, der blev holdt sammen af store imperiale magtkoncentrationer, hvor fraværet af blodbad byggede på en benhård undertrykkende magt. Efter krigene og serieopbrud af imperier, massevis af nye statsdannelser, befolkningsoverførsler og grænsedragninger fik vi noget, der mindede om nationalstater. Stater, hvor jurisdiktion og nation var sammenfaldende. Det er først og fremmest i den forstand, at vi kan kæde verdenskrigene sammen med nationalstaterne. Da krigene var overstået, var den hidtidige orden væk. Tilbage var en anden orden bestående af mere eller mindre velafgrænsede nationalstater.

Nationalstaterne har givet en langt mere fredelig verden og især et fredeligere Europa. Inden for det kulturelle fællesskabs grænser respekterer og tolererer vi hinandens ret til forskellighed og frihed. Vi har sammenhørighed med dem, vi deler kultur med. Vi taler samme sprog, og det gør det indlysende nemmere at forstå hinanden og være solidariske. De kulturelle spændinger og konflikter er afløst af en politisk orden baseret på en bund af homogenitet.

Kan nationalstater ikke bekrige hinanden? Jo selvfølgelig. Men den slags krige handler som udgangspunkt ikke om overlevelse og eksistens. Vi har jo allerede vores nations grænser, så hvorfor gå i krig? Hvilket folk ønsker for eksempel en krig på grund af pekuniære forhold? Det er vist primært konger, der har forfulgt dén ide. Nej, det nationale bliver først farligt, dér hvor det udvikler sig til chauvinisme. En idé om at ens kultur er de andre overlegne og derfor bør udbredes til resten af verden. Sådan har de færreste med deres land. Jeg elsker ikke Danmark, fordi det er bedre end andre lande. Jeg elsker det, fordi det er mit land. …

Selvfølgelig er der stadig fare for krig. Hvor der er følelser, er der basis for konflikt. Men det er først og fremmest alle de steder, hvor vi ikke har nationalstater, at vi ser krige. … Nationalstaten er svaret på denne menneskelige, sociale og politiske konstant. Det fredelige svar.

Det er sigende, at EU’s hovedstad netop findes i en uholdbar statskonstruktion, altså Belgien. Ideen bag EU er at opbryde nationalstaterne og lige så stille erstatte dem med en paneuropæisk føderation. Det som man i gamle dage ville have kaldt et imperium. Derfor skal man ikke bare grine af Macron, når han taler om, at det nationale og patriotisme er modsætninger (uanset hvordan man definerer ordet nationalisme, er udsagnet selvindlysende idiotisk). Macron er farlig. Ligesom Merkel har været det, og den liberale universalisme, de er eksponenter for, som, hvis den får held til at opløse det nationale, atter vil slippe de kræfter, vi betalte så dyrt for i forrige århundrede, løs. Solgt som fredens og frihedens projekt – de facto det modsatte.”

(Fergusons The War of the World, 2006 & Snyders Bloodlands: Europe Between Hitler and Stalin, 2010)

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper