3. december 2018

Retten i Flensborg: Retssag mørkelagt ‘af hensyn til de to unge mænds personlige og sociale udvikling’

To 19-årige mænd har i mindst elleve tilfælde kastet sten ned på større veje, lidt syd for grænsen. Den 8. maj ramte de en bil med en 58-årig dansk kvinde, der blev hårdt kvæstet. Stenen der vejede hele 46 kilo gik gennem forruden, da hun med 120 km/t kom kørende på motorvej A7. Bemærk rettens forklaring på den lukkede retssag.

Citeret fra DR Syd – Teenagere ramte kvinde med granitsten fra motorvejsbro: Sagen bliver nu mørklagt

“Sagen ved retten i Flensborg mod to 19-årige mænd, der er tiltalt for gentagne tilfælde af stenkast på en motortrafikvej og motorvej få kilometer syd for den dansk-tyske grænse, kommer til at foregå bag lukkede døre.

Selv domsafsigelsen vil foregå, uden at offentligheden kan være til stede. Det har retten i Flensborg afgjort.

Når retten har besluttet at lukke dørene for retssagen, så er det af hensyn til de to unge mænds personlige og sociale udvikling, som man frygter ville kunne tage skade, hvis pressen var til stede, står der videre i pressemeddelelsen.”

(Danskerens BMW efter ulykken; Foto: NDR)

Oploadet Kl. 03:07 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Arkiveret under:


21. november 2018

Berlin: Julemarked befæstet med jerngitre/sandsække, “… mehr als hundert quadratische Gitterkörbe”

For to år siden blev det berømte julemarked ved Gedächtniskirken i Berlin udsat for et terrorangreb, og Merkels nye multikulturelle virkelighed kræver en opdatering af kristne traditioner. Man kan stadigvæk drikke varm gløgg og nyde brændte mandler, men kun bag jerngitre og sandsække, der holder Koran-tro jihadister væk fra kulturkristne. Fra Berliner Zeitung – Der Berliner Breitscheidplatz wird immer mehr zur Festung..

“Seit Montag – fast zwei Jahre nach dem Terroranschlag – bauen Arbeiter an den Längsseiten des Platzes mehr als hundert quadratische Gitterkörbe auf und verschrauben sie miteinander zu einer langen Reihe. In die Körbe kommen mit Sand gefüllte Kunststofftaschen.

Die Längsseiten und Fußgängerzugänge wurden bereits mit extra Pollern versperrt. Die Kombination aus verschiedenen Absperrungen soll laut Senat einen in Deutschland bislang ‘einzigartigen Zufahrtsschutz’ gegen Terroranschläge mit bis zu 40 Tonnen schweren Lastwagen bieten.”

(Breitscheidplatz, Berlin; Fotos: Berliner Zeitung)

Oploadet Kl. 20:39 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


19. november 2018

“Nationalstaten er svaret på denne menneskelige, sociale og politiske konstant. Det fredelige svar.”

Rune Selsing rekapitulerer lidt om forholdet mellem multikulturelle imperier og homogen nationalstat med udgangspunkt i 1. Verdenskrig. Læs det hele på JP.dk – Uden det nationale får vi krig.

Verdenskrigene handlede ingenlunde om nationalstater, der bekrigede hinanden. De var et udtryk for multikulturelle imperier, der brød sammen og etniske konflikter, som blev sluppet løs i kollapset af orden. Vi forlod en verden, der blev holdt sammen af store imperiale magtkoncentrationer, hvor fraværet af blodbad byggede på en benhård undertrykkende magt. Efter krigene og serieopbrud af imperier, massevis af nye statsdannelser, befolkningsoverførsler og grænsedragninger fik vi noget, der mindede om nationalstater. Stater, hvor jurisdiktion og nation var sammenfaldende. Det er først og fremmest i den forstand, at vi kan kæde verdenskrigene sammen med nationalstaterne. Da krigene var overstået, var den hidtidige orden væk. Tilbage var en anden orden bestående af mere eller mindre velafgrænsede nationalstater.

Nationalstaterne har givet en langt mere fredelig verden og især et fredeligere Europa. Inden for det kulturelle fællesskabs grænser respekterer og tolererer vi hinandens ret til forskellighed og frihed. Vi har sammenhørighed med dem, vi deler kultur med. Vi taler samme sprog, og det gør det indlysende nemmere at forstå hinanden og være solidariske. De kulturelle spændinger og konflikter er afløst af en politisk orden baseret på en bund af homogenitet.

Kan nationalstater ikke bekrige hinanden? Jo selvfølgelig. Men den slags krige handler som udgangspunkt ikke om overlevelse og eksistens. Vi har jo allerede vores nations grænser, så hvorfor gå i krig? Hvilket folk ønsker for eksempel en krig på grund af pekuniære forhold? Det er vist primært konger, der har forfulgt dén ide. Nej, det nationale bliver først farligt, dér hvor det udvikler sig til chauvinisme. En idé om at ens kultur er de andre overlegne og derfor bør udbredes til resten af verden. Sådan har de færreste med deres land. Jeg elsker ikke Danmark, fordi det er bedre end andre lande. Jeg elsker det, fordi det er mit land. …

Selvfølgelig er der stadig fare for krig. Hvor der er følelser, er der basis for konflikt. Men det er først og fremmest alle de steder, hvor vi ikke har nationalstater, at vi ser krige. … Nationalstaten er svaret på denne menneskelige, sociale og politiske konstant. Det fredelige svar.

Det er sigende, at EU’s hovedstad netop findes i en uholdbar statskonstruktion, altså Belgien. Ideen bag EU er at opbryde nationalstaterne og lige så stille erstatte dem med en paneuropæisk føderation. Det som man i gamle dage ville have kaldt et imperium. Derfor skal man ikke bare grine af Macron, når han taler om, at det nationale og patriotisme er modsætninger (uanset hvordan man definerer ordet nationalisme, er udsagnet selvindlysende idiotisk). Macron er farlig. Ligesom Merkel har været det, og den liberale universalisme, de er eksponenter for, som, hvis den får held til at opløse det nationale, atter vil slippe de kræfter, vi betalte så dyrt for i forrige århundrede, løs. Solgt som fredens og frihedens projekt – de facto det modsatte.”

(Fergusons The War of the World, 2006 & Snyders Bloodlands: Europe Between Hitler and Stalin, 2010)

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


12. november 2018

Stine Bosse på 100-årsdagen for Første Verdenskrigs afslutning: “Se på dagen i dag! Fred i 100 år”

Føderalisterne plejer at bruge freden siden 2. Verdenskrig som argument for stadig snævrere EU-integration. Stine Bosse tager generelt fejl i alt, og selv når hun opremser i punktform er det ufiltreret vås. Freden skabte grobunden for den næste krig, og der gik blot tyve år. Fredens betingelser, som dikteret i Versaillestraktaten, tog ikke nok hensyn til etnicitet, og ti procent af tyskerne blev efter afståelse af landområder indlemmet i nabolande. Hvis man roder med det fundamentale i mennesket, så spiller man hasard med freden. Tag bare noter, Bosse.

(Stine Bosse på Twitter, 11. november 2018)

Oploadet Kl. 02:47 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer


11. november 2018

Tyskland: Merkel bruger Krystalnatten og nutidigt jødehad til at advare mod… ‘højreekstremisme’

Tyskland under Angela Merkel minder lidt for meget om Sverige. I et frit land med et afbalanceret mediebillede, ville det eksempelvis ikke være muligt at fordreje sandheden så fundamentalt i en næsten historisk tale. Alternative für Deutschland var som eneste parti ikke inviteret til ceremonien, der foregik i en synagoge i Berlin.

Kansler Merkels tale gengivet på TV2.dk – Merkel advarer mod ‘bekymrende antisemitisme’: – Jødisk liv er truet i vores land.

“Antisemitismen er i fremgang i Tyskland, og de tyske myndigheder er moralsk forpligtet til at skride målrettet ind mod racisme, fremmedfrygt, jødehad og social udelukkelse. Det sagde den tyske forbundskansler, Angela Merkel, da hun fredag holdt en følelsesladet tale i Berlin på årsdagen for Krystalnatten. …

Merkel nævnte blandt andet angreb mod jøder, der bærer den traditionelle jødiske hovedbeklædning, en såkaldt kippa. Men også højreorienterede personers angreb mod en jødisk restaurant i byen Chemnitz i august er skræmmende, sagde kansleren.

Den type antisemitiske forbrydelser ‘minder os om begyndelsen på jødeforfølgelsen i 1930’erne’, sagde Merkel.

– Staten må handle resolut og konsekvent mod spot, social udelukkelse, antisemitisme, racisme og højrefløjsekstremisme, sagde Merkel.”

(Johannes Due Enstad, Antisemitic Violence in Europe, 2005-2015, HL-Senteret, 2017, s. 17)

“German police statistics suggest that far-right actors commit most of the violence… How can this be explained? … We could also be looking at a categorisation problem. Could it be that German police considers antisemitism a right-wing type of ideology and thus categorises most antisemitic attacks as right-wing, regardless of the perpetrator’s ethnic or religious background?” (s. 19)



1. november 2018

Douglas Murray, Europas undergang — immigration, identitet og islam, Forlaget Ellekær, 2018

Forlaget Ellekær har oversat og udgivet Douglas Murrays The Strange Death of Europe: Immigration, Identity, Islam, og det må være årets udgivelse i genren. Europas undergang — immigration, identitet og islam kan købes online for 295 kroner. Herunder tre eksempler.

“I 1984 havde Ray Honeyford, der var skoleleder i en skole i Bradford, et indlæg i The Salisbury Review, et blad med begrænset oplagstal, hvori han reflekterede over nogle af aspekterne ved at lede en skole i et område, hvor 90 procent af eleverne var børn af immigrantforældre. Han nævnte, at muslimske fædre ikke ville tillade deres døtre at deltage i danseundervisning, drama og sport, og at myndighederne tav om de forskellige kulturelle praksisser, såsom at forældre sendte børn til Pakistan i undervisningsperioder.

Han var tilhænger af, at skoleelever skulle anspores til at tale sproget og forstå kulturen i det land, de levede i, og ikke opfordres til – sådan som Horneyford hævdede, at de toneangivende inden for racerelationsområdet gjorde det – at leve parallelle liv i samfundet.

Racerelationsindustrien, som Honeyford havde kritiseret i sin artikel, iværksatte øjeblikkeligt en kampagne mod ham. Bradfords muslimske borgmester krævede Honeyford fyret og anklagede ham endog flere år senere for blandt andet ‘kulturchauvinisme’. I strømmen af protester og beskyldningen om at være ‘racist’ blev Honeyford tvunget ud af sit job og kom aldrig mere til at arbejde med uddannelse. Han havde i sin stødende artikel skrevet, at som følge af et politisk og endog sprogligt forfald var det vanskeligt at skrive ærligt om disse forhold, og den måde, hvorpå han blev behandlet, var et klart bevis herpå.

Hvorfor blev en populær skoleleder – over hvem der ikke var andre klager – tvunget til pensionering for at fremsætte en sådan påstand? Den eneste forklaring er, at på det tidspunkt var der ingen, der brød sig om den nøgne sandhed om disse forhold. Der var opstået et politisk og socialt paradigme –pinligt benævnt ‘multikulturalisme’ -, og i 1984 var det endnu ikke muligt at anfægte grundlaget for den anskuelse. Selv om dette kan have været en ringe trøst for Ray Honeyford, så begyndte mange mennesker et par årtier efteroffentliggørelsen af hans artikel at tale om, at han måske havde haft fat i noget rigtigt, og ved hans død i 2012 var kernen i hans påstand blevet bredt anerkendt.” (S. 37f)

[…]

“I 2006 vakte den hollandske justitsminister, Piet Hein Donner, betydelig vrede i Holland, da han i et interview antydede, at hvis muslimer ønskede at ændre landets love til sharia med demokratiske midler (dvs. når muslimerne var blevet tilstrækkelig mange), så kunne de gøre det. I 2004 havde Donner kortvarigt foreslået en genoplivelse af landets blasfemilove for hermed at imødekomme nogle muslimers bekymringer.

I 2008 vakte det mindst lige så meget offentlig harme i Storbritannien, da ærkebiskoppen af Cantebury, Rowan Williams, i The Royal Courts of Justice holdt en forelæsning, der beskæftigede sig med den parallelle jurisdiktion, som var i vækst i landet. Under forelæsningen antydede ærkebiskoppen, at indførelse af elementer af sharia i Storbritannien ’synes uundgåelig’. I efterdønningerne af den første offentlige vrede hævdede ærkebiskoppen, at han var blevet misforstået. Men i et interview i BBC Radio den følgende dag, som skulle afklare hans bemærkninger, gik han endnu længere og erklærede, at ideen om, at ‘der er én lov for alle, og at det er alt, hvad der er at sige om det’, udgjorde ‘en vis fare’.

Efter år med stigende bekymring for immigration og sikkerhed syntes det pludselig, som om noget af det mest grundlæggende i den vestlige civilisation blev lagt frem til forhandling. Undertiden forekom det, som om også fortiden var til salg.

Blot to uger før Merkels Potsdamtale talte den forbundstyske præsident, Christian Wulff, på ‘Den Tyske Enheds Dag’. Blandt hans bemærkninger, som også sigtede mod at besvare Sarrazins spørgsmål om islams placering i Tyskland, lod Wulff forstå, at islam var lige så meget en del af landets historie, som kristendommen og jødedommen havde været det. Denne udtalelse afstedkom et ramaskrig i Tyskland – også fra rækkerne af hans eget parti, CDU. Men Wulff var ikke alene om at fremstå som villig til at ændre fortiden med det formål at tilpasse sig de aktuelle realiteter.” (s. 121f)

[…]

“Efter kansler Merkels store beslutning fortsatte politikere, mediestjerner og andre igennem et år med at insistere på, at Europa skulle tage imod verdens migranter. De mennesker, inklusive den almene offentlighed, som fortsatte med at stille spørgsmål ved denne politik, afvistes igen og igen som hjerteløse og mulige racister. Og selv et år efter, at der var enighed om, at situationen i Europa var en katastrofe, fortsatte flådepatruljer i det sydlige Middelhav med at samle mennesker op i tusindvis. I henhold til EU’s egne agenturer var antallet af
migranter, som kom til Italien i juli 2016 12 procent højere end i juli 2015.

Et år efter det, der skulle have været toppunktet, blev mere end ti tusind mennesker samlet op ud for den nordafrikanske kyst på blot 48 timer. Når som helst medierne rapporterede om disse begivenheder, beskrev de migranterne som værende blevet ‘frelst’ eller ‘reddet’ op af Middelhavet.

Det meste af tiden sejlede europæiske fartøjer blot tættere på den nordafrikanske kyst og samlede mennesker op fra de både, som de var blevet skubbet ud i ikke mange minutter tidligere. Men det var virkelig underforstået, at de var blevet ‘frelst’ eller ‘reddet’ fra en forfærdelig situation, som i første omgang havde fået dem til at sejle ud i bådene. Og som tidligere havde ingen af detaljerne nogen betydning. Blandt de fraværende detaljer var, at der i strømmen af migranter til Italien stort set ikke var nogen syrere fra borgerkrigen. Det var i stedet næsten alle unge mænd fra Afrika syd for Sahara.

Et andet punkt, som kunne have været af en vis interesse, var, at hvad de end var flygtet fra, så var det muligvis ikke værre end det, som hundreder af millioner andre kunne ønske at flygte fra i månederne og årene fremover. Når først migranterne var blevet ‘reddet’, ville det godgørende Europa, som krævede, at denne politik skulle fortsætte, miste interessen for de senest ankomne.

Da 2015-krisen var på sit højdepunkt, havde mange personer i Storbritannien fra lederen af Scottish Nationalist Party til Labours skyggeindenrigsminister samt utallige skuespillere og rockstjerner sagt, at de ville tage imod en flygtningefamilie. Mere end et år senere havde ingen af disse personer i realiteten gjort dette. Som med generøsiteten og godgørenheden gennem hele krisen var det lettere at forvente af andre, at de ville være godgørende på ens vegne, når man først havde givet til kende, at man var på jordens fattiges og undertryktes side.

Konsekvensen af ens godgørenhed kunne overlades til andre. (s. 336f)



11. oktober 2018

Thorvald Stauning (1941): “Linien vil være den fra Tyskland kendte Planøkonomi… betyde­lige Fordele”

I dag fejres 75-årsdagen for redningen af danske jøder ved en mindehøjtidelighed i Gilleleje, blandt andet med deltagelse af den danske statsminister og den israelske præsident, og det er ganske givet sidstnævntes deltagelse, der gør det nødvendigt at lukke Gilleleje by.

I den henseende kan man passende citere den socialdemokratiske statsminister Thorvald Staunings tale i Studenterforeningen, 8. marts 1941 – to år og syv måneder før danske fiskere sejlede jøder til Sverige. Stauning ville have tilpasning til det nye Europa, være en del af ‘den tyske planøkonomi’, og undsagde samtidig ‘det liberalistiske Samfund’ baseret på ‘Egoismen’. Han krævede derfor ‘Ro og Orden’, selvom ‘fremmede Tropper har besat Landet’. Fra Danmarkshistorien.dk – Thorvald Staunings (S) tale i Studenterforeningen 8. marts 1941.

“Forskellige Staters Ophævelse igennem svundne Aar og Udviklingen nu under Krigen viser, at Tyskland indtager Pladsen som den centrale Magt, og den vil ogsaa angive visse Hovedlinier baade af kulturel og økonomisk Art i Fremtiden. …

Det er mit Indtryk, at Tyskland har visse Planer, der ikke blot sigter efter øje­blikkelig Nyordning, men efter en blivende europæisk Nyordning, der skal være raa­dende ud i Fremtiden. Denne Nyordning vil kræve et Samarbejde indenfor Europa, og Linien vil være den fra Tyskland kendte Planøkonomi, der sikkert rummer betyde­lige Fordele fremfor den Planløshed, som har været raadende hidtil som Bestanddel af det liberalistiske Samfund, der i udpræget Grad bygger paa Egoismen – altsaa Erhvervs- og Samfundsegoisme.

Den tyske Planøkonomi kan tænkes praktiseret igennem Overenskomster mellem de enkelte Lande og Tyskland, rimeligvis langtrækkende Overenskomster, som bestem­mer, at man aftager tyske Raastoffer og Industriprodukter imod til Gengæld at levere Landbrugsprodukter og andre Varer, som det bliver muligt for enkelte Lande at producere. Der tænkes sikkert paa en Arbejdsdeling i Europa, og for saa vidt den bliver fornuftig og hensynsfuld, er der ikke deri Anledning til Indsigelser. …

I denne Planøkonomi vil man sikkert kræve gennemført en moderne Produktions­ordning baade i Tyskland og de samarbejdende Lande, ligesom en Ensartethed med Hensyn til Prisniveau og Valutaforhold vil blive tilstræbt, og en fælles Kreditgivning imellem Landene vil sikkert ogsaa blive etableret. Naturligvis kan en saadan Udvikling nødvendiggøre Ændringer i de tilvante Forhold, men det kan ikke være afgørende, og jeg ser det i hvert Fald som Opgaver, vi stilles over for, og som skal løses.

Bedst vil det være, om man roligt og villigt medvirker til den Tilpasning, jeg her har antydet, naar Tiden dertil er inde, og den vil ikke være saa afskrækkende, som nogle maaske vil synes.

Det er usundt og uklogt at vende sig imod en Udvikling, som Tid og Forhold fører med sig. Tilpasningen til det nye Europa vil blive en af Tidens politiske Opgaver.

Og saa er der endnu eet at bemærke. Det gælder om at bevare Ro og Orden i Landet, naar fremmede Tropper har besat Landet. Det kan medføre særdeles alvorlige og ubehagelige Følger, hvis alvorlige Forstyrrelser af Ro og Orden finder Sted.”

(Gilleleje afspærret på grund af mindehøjtidelighed for danske jøder i 1943; Foto. Gribskov.dk)



8. oktober 2018

Tyskland: AfD lancerer jødisk undergruppe… og gør det svært for medierne at trække nazi-kortet

Alternative für Deutschland (AfD) har netop lanceret Juden in der AfD (JAdD), en jødisk undergruppe, og det er sikkert en god strategi, for det er nu engang pokkers svært at associere jøder med nazisme. Det er dog også et symptom på mediernes problematiske forhold til virkeligheden, og i sidste ende et tegn på svaghed. Selvom AfD i skrivende stund er Tysklands andetstørste parti, så bliver de nødt til at forholde sig til absurd mediepropaganda.

Fra The Guardian – AfD provokes outcry in Germany with launch of ‘Jewish group’.

“The German far-right party Alternative für Deutschland has provoked an outcry by launching what it called a Jewish group within its ranks that it says will battle against the mass immigration of Muslim men who hold antisemitic views.

The party said a group of 19 had formed ‘Jews in the AfD’, and that anyone joining had to be a card-carrying member of the party who was either ethnically or religiously Jewish.

The move drew a backlash from Germany’s Jewish community, which called the AfD a racist and antisemitic party.About 250 people, many from Jewish organisations, held a protest in Frankfurt on Sunday against the new group.”

(Juden in der AfD; Foto: RTL

“Die AfD ist die einzige Partei der Bundesrepublik, die… muslimischen Judenhass thematisiert, ohne diesen zu verharmlosen.” (Dimitri Schulz, RTL, 25. september 2018)

Oploadet Kl. 13:22 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


22. september 2018

Gymnasielærer: Nutidens fremmedhad minder om ‘det tyskerhad, der var massivt under besættelsen’

Nedenciterede skribent spiller på to heste. På den ene side består danskheden af værdier der er universelle’, og i virkeligheden ’stammer fra andre europæiske kulturfællesskaber’. På den anden side er ‘fremmedhad’ en integreret del af ‘den danske dna’, og mon ikke gymnasielærer Lauritz Korfix Schultz kæmper mod menneskets væsen.

At forsvare sit eget mod fremmede er sund fornuft, og der er intet odiøst i ikke at ville hjælpen fjenden. Når Tyskland invaderer Danmark, så er samtidigt ‘tyskerhad’ en naturlig forsvarsreaktion. Lidt det samme i forhold til Islam. Når troende muslimer erklærer Kristenheden hellig krig, så er antipati for troens følgere helt naturligt.

Godhedens fortrop er de sande revolutionære. De kan fjerne grænsebomme, men kan ikke udviske menneskets iboende natur. At der stadig er forskelle på folk, og at mennesket ikke er gode per definition. De mangler det med Kasper Støvring kalder “en realistisk erkendelse af menneskets begrænsninger”.

Kommentar set på SN.dk – Fremmedhadet er ikke nyt.

Anden Verdenskrigs rædsler og flygtningestrømmen i dag er naturligvis to forskellige ting. Reaktionen på, hvordan vi håndterer fremmede, minder mere om hinanden. Danskerne gjorde det samme med tyske flygtninge i månederne inden Anden Verdenskrig sluttede og årene efter, som vi gør med flygtninge i dag: Vi lader folk rådne op og politisk kappes vi om, hvem der kan smide flest ud. Flygtningesituationen i Danmark i 1945-48 kan være med til at forklare, hvorfor så stor en del af Folketingets partier i dag strides om den tvivlsomme ære at være det mest flygtningefjendtlige parti.

Hvis demokrati og ytringsfrihed er en del af den danske dna, må også fremmedhadet ligge til os som folk. En ubehagelig sandhed, der hører mindst lige så meget til danskhedsbegrebet som de positive sider, vi står i kø for at skrive på kanonlister.

… Med begejstringen over de gode historier glemmer vi lugten af tyske lig, der hobede sig op på københavnske kommuneskoler. Alene i 1945 døde 13.000 tyskere, uden at sundhedsmyndighederne var interesseret i dødsårsagen. Menneskeliv, der kunne være reddet. …

Inden da var mange allerede døde på vejen herop; Østersøen var datidens Middelhavet, der tog livet af flere end 33.000, inden de nåede Danmark. Man så flygtningespørgsmålet som et overgreb fra tysk side…

Den kynisme, der mødte de tyske flygtninge fra dansk side, skal naturligvis forstås ud fra det tyskerhad, der var massivt under besættelsen, plus et godt skvæt nationalisme, som besættelsestiden havde tændt op under. Hadet til tyskerne var så stærkt, at det vandt over lysten til at være medmenneskelig.

… Næsten alle tyske spædbørn døde af underernæring i Danmark i hele 1945… Hvor besættelsestidens afmagring af det danske samfund kan være en undskyldning for fortidens synder, med hvad kan vi så undskylde behandlingen af flygtninge i vores levetid? Dansk økonomi er sund og stærk, så overskuddet burde være til stede.”

(Lauritz Korfix Schultz i Sjællandske, 16. september 2018; Foto: Udsnit)



8. september 2018

Efterretningschef om mediernes fokusflyttende ‘hetzjagd’-narrativ: “.. eine gezielte Falschinformation”

I krige er sandheden det første offer, og med en servil presse har den yderste venstrefløj altid haft det nemt. Når AFA og omegn angriber højreorienterede, køres rutinemæssigt et ’sammenstød’-narrativ om venstreorienterede mod højreradikale/nazister. Skulle angriberne tabe gadekampen, vendes sagen på hovedet: Venstreorienterede er jaget vildt – politikerne må gøre noget mod de her allerstedsnærværende voldelige nazister, der angriber i flæng.

Mediedækningen af demonstrationerne i Chemnitz var lige efter drejebogen. Mordet der foranledigede de folkelige protester blev hurtigt glemt, og i stedet kørte medierne et ‘hetzjagd’-narrativ. Påstanden var i al sin enkelthed, at højreradikale/nazister (begreberne bruges i flæng) angreb tilfældige udlændingeunder og efter demonstrationerne. Mediedækningen af Chemnitz var i flere dage et væg-til-væg-tæppe af historier, der underbyggede fortællingen.

Det hele startede med en kort video-sekvens lagt online på Twitter-profilen ‘Antifa Zeckenbiss’, søndag den 26. august kl. 20.56 om aftenen. Den anonyme venstreradikale side, der åbent sympatiserer med den voldelige venstrefløj, kaldte det for en ‘Menschenjagd’. Et par timer senere kunne Twitter-profilen ‘Amnesty International Sachsen’, oprettet tidligere samme dag, fortælle, at der finder ‘einer rassistischen Hetzjagd’ sted i Chemnitz.

(‘Antifa Zeckenbiss’ på Twitter, 26. september kl. 20.56)

(‘Amnesty International Sachsen’ på Twitter, 26. september kl. 22.48)

Flere tyske medier har lavet seriøse gennemgange af den 19 sekunder lange sekvens, og der er ingen tvivl om at episoden fandt sted i Chemnitz, den pågældende søndag. Såvidt den del.

(Screencaps: Twitter)

Det springende punkt er fortolkningen. En kort sekvens hvor 6-8 mere eller mindre truende tyskere konfronterer to yngre udlændinge dokumenterer ikke noget som helst. De to udlændinge ser ikke særligt skræmte ud, men fronter med macho-attitude midt på vejen – de fleste i gruppen af tyskere, ser næsten indifferente ud, den ene drikker øl under den postulerede ‘hetzjagd’. Det vidner på ingen måde om en veritabel menneskejagt. Isoleret set, kunne det ligeså godt være et skænderi, der var ved at eskalere til fysisk konfrontation.

Den ene af de to, afghanske ‘Aziz’, fortæller til en Zeit Online-blog, at han var begyndt at filme tyskerne, og derefter blev angrebet. En af tyskerne råber: “was wollt ihr, ihr Kanacken?” – ‘Hvad vil du perker?’ (cirka). En enkeltstående episode, og ikke just noget der indikerer en ‘jagt’ på udenlandsk-udseende. Dokumentationen for den af Angela Merkel postulerede ‘hetzjagd’ er noget nær ikke-eksisterende.

Et puslespil uden brikker. Et regnestykke med mange ubekendte. Aziz’ udlægning virker bare ikke troværdig.

Obwohl Aziz ja sein Handy bereits in der Hand hielt und die Gruppe gefilmt hatte, gibt es kein Video davon!? Erst, nachdem seiner Freundin ins Gesicht geschlagen wurde, beginnt das besagte Video, das übrigens nicht von Aziz stammte, sondern von von irgend welchen Leuten, die scheinbar zufällig am Ort des Geschehens vorbei liefen?

Einer der Männer geht also auf Aziz los, er tritt nach ihm und jagt ihn auf die mehrspurige Straße. Nachdem sich die Situation etwas beruhigt hatte, endet das Video.” (Zukunftskinder, 7. september 2018)

(Grafik: Zukunftskinder)

Alt indikerer at ‘hetzjagd’-narrativet var en bekvem måde at vinde debatten på. Hvis man associerede de demonstrerende med voldelige nazister, ville det være svært for AfD-segmentet at mobilisere. Som en ven lakonisk skrev det, så fandtes de voldelige nazister i brødteksten, ikke i billeddokumentationen. Et drab begået af to indvandrere, gjorde indvandrere til ofre! Bemærk i øvrigt at selvom det sortklædte Antifa-segment talstærkt har forsøgt at sabotere demonstrationerne, så har de stort set ingen opmærksomhed fået. Narrativet blev fastholdt.

Citater

“Wir haben Videoaufnahmen darüber, dass es Hetzjagden gab, dass es Zusammenrottungen gab, dass es Hass auf der Straße gab, und das hat mit unserem Rechtsstaat nichts zu tun.” (Angela Merkel, Forbundskansler til Der Spiegel, 28. august 2018)

“… was bis zur vergangenen Woche von den Kollegen gesichtet worden ist – hat es in Chemnitz keine Hetzjagd gegeben.” (Wolfgang Klein, Statsanklager til Publico, 4. september 2018)

“Es gab keinen Mob, es gab keine Hetzjagd, und es gab keine Pogrome in dieser Stadt.” (Michael Kretschmer, ministerpræsident i Sachsen, Der Spiegel, 5. september 2018)

Die Skepsis gegenüber den Medienberichten zu rechtsextremistischen Hetzjagden in Chemnitz wird von mir geteilt. … Dem Verfassungsschutz lägen keine Informationen darüber vor, dass solche Hetzjagden stattgefunden hätten. … Nach meiner vorsichtigen Bewertung sprechen gute Gründe dafür, dass es sich um eine gezielte Falschinformation handelt, um möglicherweise die Öffentlichkeit von dem Mord in Chemnitz abzulenken. (Hans Georg Massen, Chef for efterretningsvæsenet til Bild Zeitung, via Zeit Online, 7. september 2018)

“Mein Informationsstand ist identisch.” (Horst Seehofer, Indenrigsminister til Deutsche Welle, 7. september 2018)

“Maassen har for nylig været i modvind fordi han har holdt en række møder med medlemmer af det højrenationale parti AfD, som han ikke har kunne forklare.” (DR Nyheder, 7. september 2018)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper