17. september 2019

Voldtægtsdømte Ambrose Makabala til kvinde: ‘Hvis jeg så dig. Så boxser jeg dig. So. Send dit nr’

34-årige Ambrose Makabala har et langt synderegister, der blandt andet inkluderer to brutale voldtægter. At dømme efter denne besked han sendte til en kvinde over Messenger, så skal han nok arbejde lidt med sine sociale kompetencer. ‘So. Send dit nr’ virker måske i det østlige Centralafrika, men vi er på andre breddegrader.

(Foto: Facebook)

(‘Ambrose Joogoo’ på Facebook, 2015)

Oploadet Kl. 00:46 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


12. september 2019

Ugandiske Ambrose Makabala: Voldtægter, hjemmerøverier, røveri, vold, afpresning, vidnetrusler…

Det er ikke småting 34-årige Ambrose Makabala har begået af kriminalitet i Danmark, og man undrer sig over at han ikke forlængst er blevet udvist til Uganda. Navneforbuddet er ophævet, og Ekstra Bladet har flere detaljer – Flygtet røver voldtog kvinde med kniv for struben: – Du skal dø.

“En 23-årig kvinde fra Odense opgav sin lejlighed, som hun aldrig vendte tilbage til, og alle sine ejendele efter en brutal voldtægt 10. oktober sidste år. Hun blev truet med to knive af voldtægtsmanden, der holdt den ene kniv mod hendes strube og sagde, at hun skulle dø, hvis hun ikke tog sine bukser af.

Voldtægtsmanden var den 34-årige Ambrose Makabala, der kom til Danmark fra Uganda som otte-årig, og Retten på Frederiksberg har nu idømt ham forvaring på ubestemt tid for voldtægten i Odense og endnu en grov voldtægt begået i en lejlighed i Brønshøj 11 dage tidligere.

Her blev en ung kvinde grebet i skulderen og håret og beordret til at holde kæft, mens Ambrose Makabala truede med at slå hende og hendes familie ihjel. Han skubbede hende ned på sengen, holdt hende fast og gennemførte voldtægten.

… Begge voldtægter blev begået, mens Ambrose Makabala var på flugt fra den lukkede retspsykiatriske afdeling på Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor han var domsanbragt for tre hjemmerøverier begået i Jyllinge i 2014. Ofrene blev blandt andet truet med at blive ’choppet’ eller få klippet fingrene af. …

Inden den tidligere dom for hjemmerøverier var Ambrose Makabala idømt tre længere fængselsstraffe og tre behandlingsdomme for fire forhold af røveri og vold, to tilfælde af afpresning og to tilfælde af vidnetrusler.”

(Ambrose Makabala, 34-årig mand fra Uganda)

Oploadet Kl. 07:30 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


3. august 2016

Cirkus Danmark: Afvist asylansøger får genoptaget sag, fordi hendes aktivisme gjorde hjemrejse farlig

Mandag formiddag skulle en afvist asylansøger have været sendt hjem med et fly til Uganda, men sådan gik det heller ikke denne gang. I Uganda er det forbudt at være homoseksuel, og vanen tro aktionerede den yderste venstrefløj med ‘Asyl til alle’-parolen. En vellykket aktion. Tyve forkølede venstreradikale har tilsyneladende mere pondus, end det store flertal af danskere der har fået nok af masseindvandringen.

En enlig homoseksuel kvinde fra Uganda er ikke problemets kerne, men sagen illustrerer problematikken. Jeg hørte om sagen i Nyhederne på Radio24syv, hvor det blev fortalt, at sagen blev genoptaget fordi der forelå nye oplysninger. At hun i sin tid i Danmark havde været aktiv i LGBT-miljøet, hvad gjorde det endnu farligere at vende hjem. Jeg hørte ikke forkert, som man kan læse på TV2.dk – Få timer før udvisning: Nu får lesbisk kvinde fra Uganda lov til at blive.

“En af kvinderne fra Uganda stod ellers til at blive deporteres til sit hjemland. Men nu har Flygtningenævnet besluttet at genoptage hendes sagen. Kvinden får dermed lov at blive i Danmark, mens sagen behandles. Det oplyser hendes asyladvokat, Jytte Lindgård. …

– Risikoen, for at der vil ske hende noget, er alt for stor. Hun har blandt andet holdt foredrag om, hvordan det er at være lesbisk asylansøger, siger Jytte Lindgaard og tilføjer, at hendes klient også har deltaget i demonstrationer i forbindelse med LGBT (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner).

– Derfor er der endnu større risiko for, at civilsamfundet i Uganda vil gøre hende noget, og myndighederne så ikke vil beskytte hende. Eller at myndighederne selv vil sætte hende i fængsel.

(‘Welcome to Denmark’ aktionerer i Kastrup Lufthavn, 1. august 2016; Foto: Twitter)

“Jeg kan fortælle generelt, at det som jeg har lagt meget vægt på, at på de oplysninger der ligger, så er risikoen for at der vil ske hende noget når hun kommer til Uganda, alt for stor. … Det jeg har lagt vægt på det er, at når hun har været profileret som hun har været i Danmark, og det har hun været fordi hun ganske naturligt har været en del af LGBT-asyl og holdt foredrag der om hvordan det er være lesbisk og asylansøger, hun har deltaget i demonstrationer i forbindelse med LGBT-demonstrationer og det vil sige, på den måde – når man nu er profileret, og blevet det, så er der endnu større risiko når man vender tilbage. At der vil ske hende noget.” (Advokat Jytte Lindgaard til Radio24syv, 1. august 2016)

Oploadet Kl. 23:04 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


25. februar 2014

Uganda: Vesten kritiserer præsident Museveni for lov, men folket kræver ‘udrensning af homoseksuelle’

Vestlige medier vælger typisk at gøre den til enhver tid siddende (folkevalgte) præsident til skurk. Vi så problematikken i fuld flor under ‘Det Arabiske Forår’, men Uganda er næsten et bedre eksempel, for sandheden om ugandisk kultur kan fortælles uden at blive en del af Islamdebatten. Precila Birungi-Kristiansen om Uganda og homoseksualitet i Ekstra Bladet – Hellere fattig end leve med homoseksuelle.

“Precila fortæller at præsidenten reelt ikke havde noget valg, andet end at underskrive loven, som har stor folkelig opbakning. …

– Ugandas bevidsthed omkring landets fremtid og vigtige beslutninger, er blevet svækket efter religiøse ekstremister som præsten Martin SSempa tilbage i 2009 kom til landet og erklærede krig mod sodomi, homoseksualitet og alle der støtter denne djævelske urenlighed. …

– Befolkningen i Uganda er nu mere end nogensinde sikker på at dette er en djævelsk uret og ikke en menneskeret som man mener i store dele af vesten. Og udmeldingen til Museveni, som har været vores præsident i næsten 30 år, er klar fra den ugandiske befolkning; vedtag loven ellers får du ikke vores stemme…

– Ugandas etik og integritetsminister Simon Lokodo mener, at Uganda hellere vil dø fattig end at miste deres værdighed og tro for at føje blandt andet USA som årligt støtter Uganda med op til 400 millioner dollars. Og denne opbakning støttes ikke kun af ministre fra Uganda, også Kenyas Irungu Kangata har udtalt at Kenyas parlament bakker Museveni op i hans beslutning.

– Men den stærkeste kræft for at loven vedtages er befolkningens mentalitet og syn på homoseksualitet. Der er nok 90 procent af den ugandiske befolkning der mener at der skal være en decideret udrensning af homoseksuelle i landet.

[…]

– … om loven nu vedtages eller ej, er ikke andet end et signal værdi for jagten på homoseksuelle i landet har foregået længe. Den ugandiske tilgang til homoseksualitet ændre sig ikke fordi loven bliver vedtaget…

Oploadet Kl. 09:34 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper