8. juni 2022

Ukrainsk kvinde: “.. mere bange for mit barn her i Danmark, end da vi sad i beskyttelsesrummet i Kiyv”

TV2 har talt med to ukrainske kvinder, der fortæller at de ikke er trygge på asylcenteret på grund af ‘truende og voldelige mænd’. Ledelsen har af samme årsag advaret Olya Taborovska mod at forlade værelset efter mørkets frembrud. På asylcenteret i Hviding bor der mere end 30 nationaliteter. Fra TV2 Online – Ukrainske kvinder kalder dansk asylcenter mere utrygt end bomberne i Kyiv.

“Olya Taborovska fortæller, at hun har følt sig utryg i asylcenteret, fordi der ifølge hende bliver taget stoffer, drukket og festet til langt ud på natten, og fordi hun flere gange har oplevet, at mænd har optrådt truende eller udadreagerende.

– Jeg valgte ikke Danmark ud fra bekvemmelighed, men på grund af sikkerheden, siger Olya Taborovska. – Men jeg er mere bange for mit barn her i Danmark, end da vi sad i beskyttelsesrummet i Kiyv.

– Der var en, som råbte, slog folk og skubbede dem. Han gik rundt og råbte ‘Fuck jer, ukrainere! Jeg dræber jer!’

(Beskyttelsesrum i Kiev, maj 2022, mere trygt end på et multikulturelt asylcenter i Danmark; Foto YT)

Oploadet Kl. 01:09 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


27. maj 2022

Brabrand: Arabere brokker sig over Ukraine-støtte – “… hvorfor må Israel så tage et land og slå ihjel”

Rania Jamal er vred over at direktøren for Brabrand Boligforening, ikke betragter palæstinenske farver i bydelsporten som en apolitisk begivenhed, men hvis området skal relanceres som en moderne attraktiv bydel, så skal stenkaster/terrorisme-elementetet naturligvis nedtones. Den palæ-arabiske manifestation får ikke overraskende støtte fra afdelingsbestyrelsen, der repræsenteres af en Youssef Abdul Kader.

En historie fra Lokalavisen.dk, der illustrerer afstanden til almindelig dansksindet sund fornuft – Byport lyste blåt og gult – nu har direktør sagt stop og beskyldes for at mangle »nosser«.

“Den 28. februar i år lyste byporten, der byder beboere og gæster velkommen til Gellerup, op i gule og blå farver i sympati med Ukraine.

Initiativet, der blev en realitet efter et beboerønske, har givet Rania Jamal fra Gellerup en idé. Hun har bedt om, at porten en aften også skal lyse op i røde, sorte, hvide og grønne farver i sympati med Palæstina. …

‘Jeg mener selvfølgelig ikke, det er okay, at Rusland har invaderet Ukraine, men hvis man skulle sammenligne, hvorfor må Israel så tage et land og slå ihjel, mens Rusland ikke må? Krig er krig. Det er menneskeliv, det handler om,’ siger Rania Jamal til Lokalavisen Aarhus.”

Over halvdelen af beboerne er palæstinenser aldrig har Brabrand Boligforening Aarhus vist disse mennesker sympati🤔 I glemmer en ting det beboerne som viser sympati her de betaler for lyset i porten og ikke jer BB så den ære skal i ikke ha.. Ja vi støtter op men støtter ikke op i forskelsbehandling! Så gider i ikke stoppe med alt det der følelsesmæssig porno og forskelsbehandling” (Rania Jamal, 28. februar 2022)

Oploadet Kl. 18:19 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


10. maj 2022

Mikael Jalving om befrielsesdagsarrangement med Zelenskyj: “… rendyrket journalistisk aktivisme”

Mediebranchen løber alle i samme retning, og enhver nuance udslettedes med de skiftende kampagner. Der er efterhånden ikke noget der hedder begavet uenighed mere, det er sandt eller falsk, godt eller ondt. Mikael Jalving kommenterer på JP.dk – Nej tak til JP’s journalistiske aktivisme.

“Hvad sker der, når landets største mediehus, JP/Politikens Hus, med hjælp fra TV 2 News bruger befrielsesdagen den 4. maj til at fejre en ukrainsk præsident via storskærme på Rådhuspladsen og Bispetorv i Aarhus? Ja, der sker flere ting.

For det første er det tyveri af befrielsesdagen.

Det kan man måske leve med – med tanke på det ukrainske folks lidelser under den forsvarskrig, de heroisk fører, og som jeg håber, de vinder på en eller anden måde, men det er stadig tyveri.

For det andet gør de tre erklæret uafhængige medier – Jyllands-Posten, Politiken og TV 2 News – sig med deres Zelenskyj-stunt til aktører for et andet lands præsident. Mediehuset havde angiveligt selv kontaktet den ukrainske ambassade og foreslået, at Volodymyr Zelenskyj talte netop den 4. maj, hvor danskerne markerer befrielsen i 1945.

Det er rendyrket journalistisk aktivisme, uanset om de ansvarlige vil stå ved det eller ej. Nyheder? Det er da noget, vi selv laver!

… det er ikke noget med, at jeg holder med russerne eller Putin og Kreml. Jeg stoler bare ikke på medier, der hepper på den ene part i en konflikt eller krig, og det bliver ikke bedre af, at man dækker sig ind under, at man skam kæmper for det gode, for demokrati eller FN’s 917 verdensmål.

(Rådhuspladsen, København, 4. maj 2022; Foto: Twitter)

“I år har et mediehus – Politikens Hus med hjælp fra TV 2 News, der transmitterede fra begivenheden – gjort den danske 4. maj til et andet lands forlængede arm, og Zelenskyj har siden den russiske invasion den 24. februar sat en ny standard for global krigskommunikation. Dette har altså nu ført til, at to danske aviser har ryddet forsiden samt både Rådhuspladsen i København og Bispetorv i Aarhus, og det er journalistisk aktivisme i reneste form. Kan vi leve med det? Stoler vi stadig på journalisters evne til at dække virkeligheden nogenlunde objektivt? (Sørine Gotfredsen, Kristeligt Dagblad, 6. maj 2022)



26. april 2022

Ukraine-krig: Putin-tro tjetjensk milits fejrer ‘afnazificeringen’ af Mariupol under ‘Allahu Akbar’-råb…

Putin har sat alt ind på at få ‘afnazificeret’ Mariupol, og får blandt andet hjælp fra den tjetjenske Kadyrov-milits. I krigspropagandaens tåge kan vi ikke vide om de virkelig er ‘Europæisk IS’, men billedet herunder er taget fra en video de selv har lagt op. Bemærk lydsiden – der råbes ‘Allahu Akbar’.

En historie fra Kristeligt Dagblad – Slutspillet om Mariupol har fået et brutalt, islamistisk islæt (kræver login).

“Mens EU-præsident Charles Michel i går i anledning af den ortodokse påske bad Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at sikre en evakuering af civile i den belejrede ukrainske havneby Mariupol, føjede tjetjenske krigere et element af hellig krig til ødelæggelserne ved under ‘Allahu Akbar’-råb at erklære Mariupol for ‘befriet’.

… Den tjetjenske enhed Kadyrovtsy, som kæmper på russisk side i Mariupol, lægger ikke skjul på, at den er stolt af sine ødelæggelser.

En ordre om at ødelægge og udrense Mariupol er opfyldt. Ordren fra præsident Putin er opfyldt, Kadyrovs ordre er opfyldt,’ siger en kriger i en video offentliggjort af den tjetjenske leder, Ramzan Kadyrov. Manden er angiveligt en tjetjensk politiker og står i videoen foran en brændende bygning og er omgivet af militsfolk.”

(Kadyrov-enheden fejrer Mariupol-‘befrielsen’ med Allahu Akbar-råb, 2022; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 09:44 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


20. april 2022

Kunstnerkollektivet ARV: ‘Jeg siger velkommen europæere, farvel flygtninge fra Mellemøsten og Afrika’

Som højreorienteret har man vænnet sig til, at al kunst er nihilistisk-venstreorienteret. Sådan er det dog gudskelov ikke altid. Kunstnerkollektivet ARV beskæftiger sig med ‘Kunst i byen om samtidsrelevante emner’, og angler ikke ligefrem efter statslige fondsmidler. Tjek hjemmesiden arv.art, og tilføj eventuelt på Facebook & Instagram.

I dag rullede to kufferter gennem København. Den ene med teksten ‘velkommen’ og den anden ‘farvel’.

Et af vores medlemmer bag værket, kommenterer her:

‘Vi er europæere og vi bør hjælpe vores brødre og søstre i nød. Vores lande er gennem de sidste 30 år allerede blevet fyldt med flygtninge. Hvorfor beholder vi flygtninge fra andre lande? Lande hvor der for længst er blevet fred, og til med områder som er markant forskellige fra den europæiske kultur og identitet? Jeg siger velkommen europæere, farvel flygtninge fra Mellemøsten og Afrika. Ryk en balle og giv pladsen videre‘” (ARV)



13. april 2022

Endnu et eksempel: Politiken bringer billede af død ukrainer, “En dræbt civil ligger tilbage på gaden…”

Man kan ikke vaske sig rent i andres skidt, men som Lars Bjørknæs påpeger, så behandler Anklagemyndigheden sagerne vidt forskelligt. Etablerede medier kan godt vise ukrainske ofre for Ruslands invasion, hvorimod bloggere risikerer fængselsdom for at bringe billeder af ofre for islamisk terror. Almene hensyn? En konkret vurdering?

Her endnu et eksempel, denne gang fra Politiken.dk.

“En dræbt civil ligger tilbage på gaden i Butja efter russernes tilbagetrækning fra den ukrainske by.” (Billedtekst, Politiken.dk, 4. april 2022)

(Collage: Politiken.dk bringer billede af død ukrainer, 4. April 2022; Foto: News Euro24)

“Anklagemyndigheden har ikke overfor Bjørknæs.dk ønsket at svare på, om medier som Ekstra Bladet bedømmes efter andre regler, end hvad tilfældet er for eksempelvis Uriasposten.net. I stedet har Anklagemyndighedens presseservice alene via en email fra en anonym medarbejder fremsendt, hvad der må anses for at være meget generelle betragtninger omkring brugen af Straffelovens §264d :

– Sager omfattet af Straffelovens §264d er undergivet betinget offentlig påtale, jævnfør Straffelovens § 275, dvs. sådanne sager forfølges normalt kun af det offentlige, hvis forurettede (eller dennes pårørende, hvis vedkommende er død) anmoder herom, f.eks. ved at indgive en anmeldelse. Efter Retsplejelovens § 727, stk. 2, 1. pkt., kan offentlig påtale af en lovovertrædelse, der er henvist til privat forfølgning, dog ske, hvis almene hensyn kræver det. Om det er tilfældet, vil i alle tilfælde vil bero på en konkret vurdering af de samlede omstændigheder i den enkelte sag.” (Bjoerknaes.dk)

Oploadet Kl. 00:52 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


12. april 2022

Viborg: DNF demonstrerede ‘til fordel for Ukraine’, flere kommunistiske moddemonstranter anholdt…

Lørdag demonstrerede Danmarks Nationale Front til fordel for Ukraine i Viborg, og ikke overraskende blev de mødt af ophidsede venstreradikale. TV Midtvest har eksempelvis talt med Alfred Berg Overgaard fra Socialistisk Ungdomsfront og Enhedslisten. Tilstede var også det sædvanlige slæng fra Århus, herunder drukpunkeren ‘Magi’ – kendt fra Tiktok, der denne gang ikke demonstrerede med et ‘Fuck Danmark’-flag, men med et Antifascistisk Aktion-banner. Efter demonstrationen forsøgte han at overfalde to demonstranter, den ene en kvinde i 70’erne. Om han var en af de tre anholdte vides ikke med sikkerhed.

Fra Viborg Folkeblad – Politiet holdt demonstranter langt fra hinanden, men da Danmarks Nationale Front havde forladt Viborg, måtte politiet sætte hunde ind mod Antifascistisk Fraktion. (sic).

“Ud over hvad Danmarks Nationale Front (DNF) i forvejen havde sendt ud til offentligheden, da man bebudede en demonstration til fordel for Ukraine ved Viborg Domkirke på besættelsesdagen 1940, så forblev blev den ultranationale bevægelses budskaber på selve dagen en hemmelighed.

… Allerede en time forinden var en moddemonstration med 50 personer fra Viborg for Mangfoldighed på plads på deres afspærrede område foran det smalle område ved det tidligere rådhus, i dag ejet af Frank Brøndum. Med opbakning fra blandt andet de samme bevægelser i Randers og Aarhus samt Antifascistisk Fraktion varmede de op med taler og sange, og det hele blev forstærket, da Danmarks Nationale Front ankom.”

(Viborg Domkirke, 9. april 2022)

(‘Magi’ truer undertegnede på livet, Skanderborg Station, 22. juni 2019)

Mere

Velkommen til DNF’s demonstration mod Putins ekspansionskrig I Ukraine. Det er en symbolsk dag at afholde en demonstration på dagen for Danmarks besættelse. Vi må håbe at Ukraine også snart er frit igen.

Der skal retfærdighed for krigsforbrydelserne I Butja – Det er forfærdeligt at se de civile døde i Butja. Kyiv, Kharkiv. Putin og hans lakajer må stilles til ansvar for deres krigsforbrydelser. Selv om Putin ikke selv har trukket på aftrækkeren ender ledelsesansvaret på hans skuldre. Massegrave skal ikke endnu en gang graves på Europæisk jord.” (Danmarks Nationale Front, 7. april 2022)

Oploadet Kl. 00:27 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


11. april 2022

TV2 & Red Barnet: ‘Flygtningebørn føler sig forskelsbehandlet’, “… oplever en forskelsbehandling”

Familier har ’stille og roligt erfaret, at det er en stor opgave’, skrev Berlingske, og flere medier har bragt lignende historier, eksempelvis TV2 FynFynske familier vil af med indlogerede ukrainere. Vi hørte ikke om den slags med syriske flygtninge, og det har en naturlig årsag. Venligboerne handlede i sin kerne om ideologi, og den postulerede humanisme var intet andet end positionerende plusord. Man gjorde regning uden vært, så at sige.

Her lidt fra en bizar tudehistorie baseret på Red Barnet, I ved, NGO’en der ledes af Johanne Schmidt-Nielsen, sekunderet af Janne Tynell (fru Pelle Dragsted). En 12-årig syrisk dreng bosat på et asylcenter kan næppe føle sig forskelsbehandlet, og desuagtet, så skal en familie der har fået afslag på ophold, naturligvis behandles anderledes end familier, der har fået ophold. Rød holdningsmassage set hos TV2.dk – Flygtningebørn føler sig forskelsbehandlet i Danmark.

“Mohamed Fares på 12 år og hans familie kom til Danmark fra Syrien i 2014, fik midlertidig beskyttelse og flyttede i egen bolig i Frederikssund. Men da myndighederne i 2020 ville sende familien tilbage til Syrien

Når Mohamed Fares ser ukrainerne ankomme for så igen at forlade asylcentret få uger efter, har han svært ved at forstå, hvorfor der ikke også er plads til ham og hans familie i Danmark. …

– Når et barn oplever, at der er forskel på, hvordan det selv og dets kammerater bliver behandlet i forhold til andre børn og ikke kan forstå sammenhængen, kan det sætte sig som en fornemmelse af, at barnet har gjort noget forkert, eller at der er noget i vejen med barnet, siger hun.

Men børnene bliver jo behandlet forskelligt, fordi myndighederne opfatter deres sager forskelligt?

– Det er jeg med på, men det er sådan set ligegyldigt. For det ændrer ikke på, at børnene oplever en forskelsbehandling. De kan komme til at tro, at det er deres egen skyld. Eller at det skyldes, at omgivelserne ikke vil dem, og så sætter det sig måske som lavt selvværd, som opgivenhed eller forvirring, siger Anne-Sophie Dybdal.”

(Red barnet på Facebook, 4. april 2022)



6. april 2022

Anna Libak om Putin: “Hans kalkule er, at i Rusland lutrer lidelsen, mens den hos os bare gør ondt.”

Putin betragter Vesten som en terminalpatient, skriver Anna Libak, og giver et nuanceret syn på russisk indenrigspolitik. Hun nævner ikke Huntington, men han er lige under overfladen. Her lidt fra et fremragende essay i Weekendavisen – Selvbedrag: Magt er noget, de onde har (kræver login).

“… hvis det for russerne gælder, at de dyrker magten, så gælder det for vesterlændinge, at vi dyrker modmagten. Grundfortællingen i den vestlige civilisation handler om frisættelse fra egne magthavere: fra gejstligheden, kongemagten og adelen. Grundfortællingen i den russiske civilisation handler om at forsvare fædrelandet mod ydre fjender: mod mongolerne, mod Napoleon, mod Hitler.

Hos russerne er magten god, hos os er den ond. Så ond, at vi i de senere år endda er ophørt med at forbinde den med os selv. Efter Ruslands invasion af Ukraine er det blevet et fast refræn, at magtpolitikken er vendt tilbage. Det kan man læse og høre overalt. Som om den nogensinde var forsvundet: Det var bare os, der havde magten. Dét, vi kalder ‘den regelbaserede verdensorden’, kalder russerne og kineserne ‘det vestlige hegemoni’. Det var ikke regler, men magt, der satte os i stand til at vælte Gaddafi, Saddam Hussein og Taleban; tage Kosovo fra Serbien og udvide NATO mod øst.

Hvis man følger med i Vladimir Putins store taler om civilisationskampen mellem øst og vest, er det tydeligt, at dét, han hader allermest ved Vesten, er vores selvbedrag, når det kommer til magt. Krig er den ultimative form for magtanvendelse, fordi valget står mellem udslettelse og underkastelse, men selv når Vesten går i krig, skal det absolut forklædes som en humanitær mission. Det er derfor, Putin med skjult fryd har overtaget hele vokabulariet fra Vestens krige siden Murens fald og henført taler om ‘beskyttelse af mindretal’, ‘folkemord’, ‘menneskerettigheder’, ‘fredsbevarende styrker’ og om Ukraine som ‘en fejlslagen stat’. Hvis krig er godgørenhed, er han også leveringsdygtig.

… Hvis Clover har ret, og passionarnost i den putinske forståelse betyder evne til at udholde lidelse, skal vi ikke forvente, at de store russiske tab i Ukraine får Putin til at trække styrkerne hjem og nøjes med Donbas og Krim. Han fortsætter, til han har smadret mest muligt af Ukraine, og han afgiver ikke kontrollen med det, han har fået erobret. Hans kalkule er, at i Rusland lutrer lidelsen, mens den hos os bare gør ondt.

Oploadet Kl. 00:21 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


4. april 2022

MSM bringer billeder af døde ukrainere: “… det er vigtigt at dokumentere de forfærdelige forbrydelser”

Stort set alle danske medier har de senere dage bragt billeder af lig på åben gade, angiveligt fra et russisk massakre i byen Butja. Tidligere justitsminister Søren Pind bringer på Facebook et billede af tre døde ukrainere, hvad i kommentarsporet forsvares med ordene: “Folk skal se, hvad passivitet og ligegyldighed har medført.” Der er ingen sarte følelser, og selveste Politiken har smidt tre døde ukrainere på forsiden under overskriften: ‘Billederne af lig i Butjas gader tyder på en russisk massakre’. Billeder rammer hårdere end ord.

Berlingskes billedchef forklarede for et år siden i et interview med Journalisten, at det ikke var nødvendigt at bringe det af mig anvendte billede af en 60-årig kvinde – offer for et islamisk terrorangreb mod katedralen i Nice. I den henseende er det interessant, at chefredaktøren for samme avis nu forsvarer billeder af døde ukrainere: “… det er vigtigt at dokumentere de forfærdelige forbrydelser der er begået.” Man kan argumentere for og imod den slags billeder, og hykleriet er egentligt det værste. Jah, og så lige tiltalen efter straffelovens § 264 d. stk. 2.

“Redaktionschef på Berlingskes visuelle redaktion Søren Lorenzen siger, at Berlingske heller ikke ville have bragt billedet af kvinden. Det er først og fremmest af hensyn til hendes pårørende, fordi han ser billedet som ‘en krænkelse af vores ret til at være menneske’, siger Søren Lorenzen. … Man kunne sagtens fortælle om terrorhandlingen i Nice uden at bruge det pågældende billede, mener Søren Lorenzen. (Journalisten.dk, 13. april 2021)

“Vi bringer på Berlingske billeder af grusomhederne i Bucha. Vi vurderer hvert billede og tager hensyn, især ved mulig ansigtsgenkendelse. Vi advarer i toppen af artikler mod voldsomme billeder. Men det er afgørende, at verden får indsigt i de forbrydelser, der er begået. … Tina… vi bringer billederne, fordi det er vigtigt at dokumentere de forfærdelige forbrydelser der er begået. Det er vigtigt, at verden kan se, hvad der er sket af grusomheder i denne krig og kan tage stilling til det.” (Tom Jensen)

(Berlingske-chefredaktør Tom Jensen på. Facebook, 3. april 2022)

“OBS:Berlingske har efter en redaktionel vurdering valgt at vise de voldsomme billeder fra Butja. Billederne fungerer som dokumentation.” (Berlingske.dk, 3. april 2022)

“ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise voldsomme billeder i artiklen som dokumentation.” (TV2.dk, 3. april 2022)

“Billeder af døde civile i forstad til Kyiv er gået verden rundt. … Der er faktisk regler, der skal overholdes, når man går i krig. Regler, som billederne af døde civile i byen Butjas gader sår tvivl om, hvorvidt Rusland overholder. Billeder, som DR Nyheder på trods af deres voldsomme karakter har valgt at vise for at dokumentere situationen i Ukraine.” (DR.dk, 3. april 2022)

“Billeder fra nyhedsbureauet AFP, der blev bragt lørdag, viser angiveligt flere døde personer i gaderne i Butja nær Kyiv.” (Avisen.dk, 3. april 2022)

Mere

“Du har sikkert ligesom jeg set billederne fra Butja i Ukraine. Drab på civile. Billeder, jeg altid vil huske. Putins forbrydelser er hjerteskærende, brutale og må aldrig blive glemt. ….” (Statsminister Mette Frederiksen, Facebook, 3. april 2022)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper