10. februar 2019

Arbejderen opgiver trykt udgave: “Vi har over flere år oplevet, at mediestøtten er blevet beskåret… “

Ansvarshavende redaktør Birthe Sørensen for Dagbladet Arbejderen fortæller til Ritzau, at Arbejderen.dk har ‘omkring 60.000 besøgende hver måned’. Godt en tredjedel af Uriaspostens besøgstal, trods en overlegen grafisk brugerflade, mediestøtte og et kadre af aldrende aktivister. Socialisme fungerer dårligt uden andre folks penge.

Fra Politiken – Efter mere end 40 år er det slut: Danmarks kommunistiske avis dropper papirudgave.

“Avisen Arbejderen opgiver sin trykte papirudgave efter i over fyrre år at have været en trykt, kommunistisk publikation. Det skriver Arbejderen på sin hjemmeside. …

Vi har over flere år oplevet, at mediestøtten er blevet beskåret…

‘De store danske mediers skandaløse dækning af den aktuelle situation i Venezuela leverer hver dag gode argumenter for, hvorfor det er nødvendigt med medier, som ikke blot følger regeringens og EU’s taktstok. Der er brug for en avis som Arbejderen’, skriver chefredaktøren.”

(Tienditas International Bridge ved den Columbianske grænse, blokeret af Maduro; Foto: Yahoo)

Apropos Venezuela.

The Venezuelan military barricaded a bridge at a key border crossing with Colombia, issuing a challenge Wednesday to a U.S.-backed effort by the opposition to bring humanitarian aid into a nation plagued by shortages of food and medicine.

The Tienditas International Bridge was blocked the day before with a giant orange tanker, two large blue containers and makeshift fencing near the border town of Cucuta, Colombian officials said.

The bridge is at the same site where officials plan to store humanitarian aid that opposition leader Juan Guaido is vowing to deliver to Venezuela.” (Yahoo News, 7. februar 2019)

Oploadet Kl. 00:28 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


10. oktober 2017

Socialistiske Venezuela: “Folk er blevet slået ihjel under protesterne.”, “Der er børn, der dør af sult.”

DR’s Kristian Almblad har været i Venezuela, og det ser ud til at Enhedslisten må jagte ‘den sande socialisme’ et andet sted, et sted hvor den endnu ikke er afprøvet i praksis. Fra DR Online – DR i Venezuela: Landet er ved at kollapse indefra.

“For få år siden var Venezuela et af de rigeste lande i hele Latinamerika takket være indtægter fra en gigantisk olie-reserve. Men det seneste halve år har landet været præget af store og voldelige protester mod landets socialistiske præsident, Nicolas Maduro.

– Oppositionen og demonstranterne er blevet trætte. Folk er blevet slået ihjel under protesterne. De har været på gaden stort set hver dag i fire måneder frem til august, og det hjalp ingenting, siger Kristian Almblad, DR’s Sydamerika-korrespondent. …

I en forstad til Caracas møder Kristian Almblad en gruppe af mødre, der forsøger at tage kampen op mod sulten i et fælles suppekøkken med hjælp fra en lokal kirke. Og for mange er situationen alvorlig, fortæller de frivillige.

– Der er børn, der dør af sult. Vi har måttet redde fire-fem børn, hvor situationen var rigtig kritisk, siger Yasiri Paredes.

… Mens den humanitære krise vokser dag for dag, er Nicolas Maduro i gang med at koncentrere magten om sig selv.”

(Enhedslisten lykønsker Nicolas Maduro med valgsejren i Venezuela, 2013)

Oploadet Kl. 11:22 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


14. december 2016

Venezuela beslaglægger legetøj fra importør: ” Julen er reddet for Venezuelas drenge og piger…”

I et indlæg på World Economic Forums hjemmeside fremlægger folkesocialisten Ida Auken sit idealsamfund – hvor ingen ejer noget, og alt er en gratis service drevet af staten. Lennart Kiil henviser på Folkets Avis til ‘det klassiske kommunistiske utopia’, og fremhæver Nordkorea som værende et land der er tro mod Aukens idealer.

Amerikanske Bloomberg fortæller, at myndighederne i Venezuela har konfiskeret 3.821.926 stykker legetøj fra en importør, da regeringen mistænker firmaet for at ville sælge det til overpriser. TV2 Online lancerer det som hyggelig lille Robin Hood-historie – Firma ville sælge legetøj til overpriser: Nu giver staten det i julegave til fattige børn.

“I Venezuela har myndighederne konfiskeret næsten fire millioner stykker legetøj, som nu skal gives til fattige børn. … Årsagen var, at myndighederne mente, at firmaet igennem længere tid havde ‘hamstret’ legetøj, som de ville sælge til overpriser. …

Venezuela har en enhed, der må regulere og diktere priserne i det socialistiske land. William Contreras, der er chef for enheden, trådte efter aktionen frem på et pressemøde. Her fortalte han, at regeringens borgernetværk, der normalt uddeler mad til fattige familier, nu vil give legetøjet væk til de samme familier. …

– Julen er reddet for Venezuelas drenge og piger, og disse firmaer lærer nu, at de ikke kan lege med borgerne i Venezuelas rettigheder, lød det fra William Contreras ifølge Bloomberg.”

(Tilsynsførende for ‘fair priser’ William Contreras beslaglægger ‘hamstret legetøj’, Caracas, 2016; Foto: CPR)

Oploadet Kl. 16:38 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


17. maj 2016

Enhedslisten fik sin sande socialisme – Venezuela fik regering per dekret, inflation, sult og fattigdom

Det er ikke nemt at være dansk kommunist efter Murens fald. Hverken Nordkorea eller Vietnam kan siges at et ideal til efterfølgelse, og kun DKP har maven til at dyrke Castros Cuba. Jagten på den sande socialisme fortsatte ikke desto mindre, og på et tidspunkt var Hugo Chavez’ Venezuela det politiske ideal. Han ledede en revolution inspireret af Fidel Castro, og blev kult på den yderste venstrefløj.

Da han gæstede Valbyhallen i 2009 var det foran 4000 tilhørere. “Har I læst det kommunistiske manifest? Læs det igen! Det skal relanceres.”, lød det fra talerstolen. Chavez døde i 2013, og på daværende tidspunkt havde ‘Partido Socialista Unido de Venezuela’ mistet sin popularitet. Selvom landet har verdens største oliereserver, i en tid hvor oliepriserne steg, havde nationaliserende monopoler ødelagt økonomien.

Den af Chavez udpegede efterfølger blev Nicolás Maduro fik pæne ord fra Enhedslisten: “Vores solidaritet går til de progressive kræfter, der kæmper for at bevare Venezuelas demokrati.” Den nye leder har siden sin indsættelse, regeret per dekret i mere end halvdelen af tiden. Resten er historien.

(Politiet indsættes mod folket, Caracas, Venezuela, lørdag den 14. maj 2016; Foto: Zerohedge)

“Venezuela’s epic shortages are nothing new at this point. No diapers or car parts or aspirin — it’s all been well documented. But now the country is at risk of running out of money itself.

In a tale that highlights the chaos of unbridled inflation, Venezuela is scrambling to print new bills fast enough to keep up with the torrid pace of price increases. Most of the cash, like nearly everything else in the oil-exporting country, is imported. And with hard currency reserves sinking to critically low levels, the central bank is doling out payments so slowly to foreign providers that they are foregoing further business.
Venezuela, in other words, is now so broke that it may not have enough money to pay for its money.”
(Bloomberg, 27. april 2016)

[…]

“Ramón Muchacho, Mayor of Chacao in Caracas, said the streets of the capital of Venezuela are filled with people killing animals for food. Through Twitter, Muchacho reported that in Venezuela, it is a ‘painful reality’ that people ‘hunt cats, dogs and pigeons’ to ease their hunger. People are also reportedly gathering vegetables from the ground and trash to eat as well. …

The population’s desperation has begun to show, with looting and robberies for food increasing all the time. This Sunday, May 1, six Venezuelan military officials were arrested for stealing goats to ease their hunger, as there was no food at the Fort Manaure military base.

The week before, various regions of the country saw widespread looting of shopping malls, pharmacies, supermarkets and food trucks, all while people chanted ‘we are hungry.’ (Panampost.com, 4. maj 2016)

[…]

“On the morning of Wednesday, May 11, a crowd sacked the Maracay Wholesale Market in the central region of Venezuela. According to the testimonies of merchants, the endless food lines that Venezuelans have been enduring to do groceries could not be organized that day. … Then they started jumping over the gates.

‘They took milk, pasta, flour, oil, and milk powder. There were 5,000 people,’ one witness told Venezuela outlet El Estímulo.” (Panampost.com, 11. maj 2016)



18. marts 2013

Bernard-Henri Lévy om ‘den idiotiske Chávez-kult’

Socialister minder på mange måder om religiøse, og religiøse har brug for symboler. Information har oversat en kommentar af Bernard-Henri Lévy – Opgør med den idiotiske Chávez-kult. Suppler eventuelt med den relativt kritiske Horisont-udsendelse om Chavez – og de 20.000 drab.

“Hugo Chávez’ død og efterfølgende storladne statsmandsbegravelse, har udløst en veritabel flodbølge af politisk idioti – og således af misinformationer – hvis lige ikke er set i meget lang tid.

Jeg vil ikke gå i detaljer – for meget af dette er allerede velkendt stof – med det forhold, at ’folkevennen’ Chávez blandt sine nærmeste allierede talte diktatorer med strømme af blod på deres hænder: Ahmadinejad, Bashar al-Assad, Fidel Castro og tidligere, naturligvis, også Muammar Gaddafi.

Ej heller vil jeg gøre meget ud af mandens lige så velkendte patologiske antisemitisme, som satte sit præg på hans 14 år lange regeringstid, hvor to tredjedele af Venezuelas jødiske befolkningsgruppe blev drevet i eksil. …

Var Chávez ikke en hengiven fan af Thierry Messans konspirationsteorier, denne discipel af den argentinske Holocaust-benægter Norberto Ceresole, som engang udtalte sin forbløffelse over, at »jøder elsker at kritisere Hitler, selv om de har begået samme eller måske værre ugerninger selv«? Hvordan forventer man egentlig, at jøder i Caracas skulle reagere på at blive udsat for en sådan stigmatisering af deres egen præsident, der omtalte dem, som »efterkommerne af dem, der korsfæstede Jesus Kristus«, og som ifølge Chávez »havde tyvstjålet verdens rigdomme til sig selv«?

(Chavez & Ahmadinejad)

Hvad der heller ikke har været meget fremme, eller muligvis er blevet bevidst fortiet af dem, som vil ophøje Chávez til en form for inspirationskilde for en venstrefløj, der synes at være løbet tør for ny inspiration, er, at denne vidunderlige leder, der øjensynligt var så optaget af arbejderklassen og dens rettigheder, kun tolererede fagforeninger, hvis de var officielle. Han tillod også kun strejker, hvis de var kontrolleret eller endog orkestreret af regimet. Og helt frem til det sidste retsforfulgte, kriminaliserede og fængslede han uafhængige fagforeningsaktivister…

Vil det være urimelig tilsmudsning af den afdøde leders minde at erindre om, at to bestemmelser i Venezuelas familielovgivning – den ene skulle beskytte ofre for hustruvold, den anden fraskilte kvinder – blev annulleret af regimet, fordi de åbenbart var for småborgerlige efter den fremherskende machismos standarder?”



7. marts 2013

Peter Kurrild-Klitgaard: “… lad os holde os til fakta: Chávez var en skruppelløse galning.”

Hugo Chavez’ eftermæle var emnet for onsdagens sene Deadline, og ud af udsendelsens seks gæster, var hele tre revolutionære socialister. I modsatte ringhjørne var en venstreorienteret socialdemokrat, en apolitisk kunstner og en politiker fra Liberal Alliance. Man kalder det publice service.

I stedet for en nekrolog.
“Danske medier var hurtige til at hente de forventelige overskrifter frem, da Venezuelas »kommandant«, Hugo Chávez, døde. Han var en »historisk skikkelse« og »elsket af folket«, som nu »sørger«. DR2 kaldte ham en »enestående kommunikator« og »stor leder«. Nu hedder denne klumme jo Groft sagt, og vi er således lykkeligt fritstillede fra at skulle deltage i hvidvask. Så lad os blot minde om, at Chávez var en politiker, der berøvede sine borgere, lukkede oppositionsmedier, selv forsøgte et statskup, gav landets økonomi en af Sydamerikas laveste vækstrater, hjalp udenlandske terrorister og i øvrigt opførte sig på en måde, der får Gadaffi, Göring og Berlusconi til at fremstå som den midtersøgende middelvejs farveløse forbilleder for den sunde dømmekraft. Her var en statsmand, der seriøst mente, at Osama bin Laden var uskyldig, at al-Qaeda slet ikke eksisterer, og at månelandingerne ikke fandt sted. Til gengæld mente han, at hans egen kræftsygdom måske var en del af et større drabsprogram fra USAs side. Når Chávez ikke var i færd med at ruinere landet og hygge sig med diktatorer som Ahmadinejad og Castro-brødrene, førte han samtaler med revolutionshelten Simón Bolívar (1783-1830), som han kaldte sin »far« og så sig som en reinkarnation af, ligesom han i en tale henvendte sig til Jesus Kristus om at måtte få dennes tornekrone. Man skal ikke tale skidt om de afdøde, så lad os holde os til fakta: Chávez var en skruppelløs galning.

Oploadet Kl. 06:42 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


6. marts 2013

Hugo Chavez’ statssocialisme: Tilhængerne har nu kontrol over ‘militær, domstole og den statslige sektor’

Tirsdag den 5. marts 2013 var 60-årsdagen for Stalins død, og blev også sidste dag for Venezuelas socialistiske præsident Hugo Chavez. Tager man en journalist for TV2 News for pålydende, så var han først og fremmest kontroversiel, fordi han ‘havde nogle holdninger til socialisme’, som han ‘langtfra lykkedes’ med. Det er selvfølgelig rent vås. Johan Nordberg fortæller, at Chavez med de stigende oliepriser havde en unik chance for at skabe vækst, men valgte at cementere den statssocialistiske magtbase med røde monopolister.

Niels Westy renser luften på Americas.dk – The death of a caudilho – arven efter Chavez.

“Som de fleste bekendt, meddelte Venezuela’s vicepræsident, Nicolas Maduro, i går at Hugo Chavez var afgået ved døden. Herefter skal der indenfor 30 dage afholdes nyvalg. Maduro må her være klar favorit. Efter 14 år ved magten, er både militær, domstole og den statslige sektor fuldkommen kontrolleret af Chavez tilhængere. Et faktum der vil blive udnyttet til fulde. Det må forventes at valgkampen, som reelt startede i går ved annonceringen af Chavez død. vil være fuldt ud lige så udemokratisk som valgkampen i efteråret. Det indebærer bl.a., at hvor regimet hver dag i timevis har adgang til Venezuelas TV-stationer, vil oppositionen have ca. 3 minutter om dagen. …

Efter 14 år med en ekstremt populistisk politik, står Venezuela med meget store institutionelle og økonomiske udfordringer. Vinder Maduro som forventet vil der næppe ske noget på den institutionelle front eller i forhold til den repressive politik og manglen på ytringsfrihed i Venezuela. Men de økonomiske problemer bliver det svært for regimet at løbe fra.

På trods af høje oliepriser i det meste af de seneste 14 år, har Venezuelas økonomiske vækst været ganske beskeden. … Hele den økonomiske politik har været lagt an på at sikre den politiske magt.

Hugo Chavez var i sine 14 år ved magten den mest højtråbende repræsentant for den type af populistisk antiamerikansk og antikapitalistisk ventrefløj, som også venstrefløjen herhjemme historisk har haft stor veneration for. Modstanderen var ‘neoliberalismen’, hvorfor det vel er på sin plads at sammenligne udviklingen i Venezuela med de lande, som bedst repræsenterer denne strømning. Det først og fremmest Chile og Peru, og på det sidste også Colombia.

(Venezuela under Hugo Chavez: Højeste inflation – laveste vækst)

Som det fremgår af figur 1 og 2, var inflationen markant højere i Venezuela (regionens højeste), mens den økonomiske vækst var markant lavere. Sandheden om de seneste 14 års udvikling i Venezuela er da også, at der reelt er tale om en fortsættelse af den økonomiske nedtur, landet har været på siden midten af 1970erne. BNP per indbygger er således fortsat lavere end den var for 35 år siden.

Men har man ikke været i stand til at øge værditilvæksten i Venezuela vil mange fortalere for Chavez regeringstid pege på, at man har mindsket den økonomiske ulighed. Det er også korrekt, at uligheden er faldet siden 1990erne. Hvad Chavez tilhængere glemmer at fortælle er at det gælder stort set i hele Latinamerika. Hvilket fremgår af nedestående figur, som viser udviklingen i GINI index 2002 -2011.

(Økonomisk lighed: En latinamerikansk trend)

… her er det måske ikke mindst interessant at bemærke det markante fald for Peru, som samtidig har haft regionens højeste vækstrater de seneste 10 år.

Samtidig er investeringsraten langt højere i de tre neoliberalistiske lande (25-30 procent), mens man med stor succes tiltrækker udenlandske investeringer. … Det er nok værd at huske, når der i de kommende dage vil komme en strøm af lovprisninger om ‘El Comandante’…”



8. november 2011

“En mand omgivet af revolutionær mystik”, lød det på TV2 om en kommunistisk massemorder

Den verdenskendte terrorist kaldet ‘Sjakalen’ er i disse dage for retten i Paris, hvor han er sigtet for en række terrorangreb, herunder bombningen af et fransk højhastighedstog på vej til Paris, nytårsaftensdag 1983. Tre civile døde, og endnu flere såredes alene ved denne aktion.

TV2 Online fortæller om Sjakalens danske kæreste Inger Weile, og udskriver totalt det ideologiske aspekt, hvis man ser bort fra omtalen af ham som værende “en mand omgivet af revolutionær mystik”. Kommunistisk massemorder er vel det der dækker bedst.

Et andet indslag på TV2 om retsagen, underspiller på samme måde Sjakalens gerninger, med omtale af ham som en mand der “huskes af mange med lige dele afsky og fascination”.

(Syd for Lyon, 31. december 1983)

Sjakalen, der også kalder sig ‘Carlos’, er født i Venezuela i 1947, og hedder i virkeligheden Ilich Ramirez Sanchez. Hans far var marxist, og ligesom sine to brødre (Vladimir, Ilich, Lenin) er han opkaldt efter Lenin. Allerede som 12-årig meldte Ilich sig ind i det lokale kommunistparti, senere tilsluttede han sig den palæstinensiske terrororganisation PFLP, der gav ham våbentræning.

Første aktion fandt sted i 1973, da han forsøgte at likvidere en jødisk forretningsmand, der dog overlevede et skud fra klods hold. Senere fulgte adskillige aktioner med flere hundrede civile ofre.

(Ilich Ramirez Sanchez og bogen L’islam révolutionnaire, 2003)

I 1994 blev han anholdt i Sudan, og har siden siddet fængslet i Frankrig, hvor han afsoner flere livstidsdomme. Tilbage i 2001 konverterede han til Islam, og et par år senere udgave han bogen ‘Revolutionary Islam’, hvori han forsvarede vold i klassekampens navn, og udtrykte støtte til Osama bin Laden. Kun Islam havde efter hans mening, potentiale til at besejre kapitalismen.

(Salon, 8. november 2011: Chavez: Venezuela Watching Carlos The Jackal Case)

“Chavez has previously praised the Venezuelan, whose real name is Ilich Ramirez Sanchez, as a “revolutionary fighter” and has said he doesn’t view him as a terrorist. … Chavez spoke shortly after dozens of Ramirez’s supporters protested in a Caracas plaza, chanting: “He’s not a terrorist! He’s a communist!”

The demonstrators, including Venezuelan Communist Party activists, held signs reading “Freedom for Carlos.””



23. februar 2011

Gadaffis menneskerettighedspris er gået til trofaste venner: Castro, Ortega, Chavez, Morales

Når islamiske lande pludselig bliver forhadte diktaturer, så må diktatorerne alt andet lige have et nært forhold til Berlusconi. Fra seneste Berlusconi-diktatur-association, set på DR Online (via Reuters/Ritzau) – Berlusconi kritiserer nu også Libyen.

“… Libyens brutale fremfærd over for demonstranterne har stillet Berlusconi i en pinlig situation, hvor han har skullet vælge mellem at angribe sin olieproducerende allierede eller forholde sig tavs og give kritikere mulighed for at kritisere ham for at vende det blinde øje til volden i Libyen… Berlusconis regering har aktivt dyrket Gaddafi og hans oliedollar og rullet den røde løber ud for Gaddafi under hans besøg i Italien.”

Hvor vestlige ledere kritiseres, for at udtrykke sig tvetydigt, så er der anderledes kød på denne historie fra Foxnews – Nicaragua’s Daniel Ortega and Cuba’s Fidel Castro Stand-By Qaddafi.

“Despite almost global condemnation of the violence against demonstrators in Libya, some prominent Latin Americans are standing-by Libya’s Muammar al-Qaddafi, even as he declares that he’ll keep fighting and will die as a ‘martyr.’

Nicaragua’s leftist President Daniel Ortega says he has telephoned Libyan leader Moammar Qaddafi on Monday to express his solidarity. Cuba’s former leader Fidel Castro also weighed in on developments in the middle eastern nation on Tuesday. Castro said that unrest in Libya may be a pretext for a NATO invasion.

Ortega said he had kept in communication with Qaddafi and expressed solidarity due to the “moments of tension” Libya is experiencing…

Leftist leaders in the Americas have long embraced Qaddafi and he has responded over the years by awarding the Muammar Qaddafi International Human Rights Prize to Castro and Ortega, as well as to Presidents Hugo Chávez of Venezuela and Evo Morales of Bolivia.

Morales also has said nothing. Fidel Castro, in the meantime, has tried to shift attention to the United States.”

(Morales & Gaddafi, 2008: “Morales praised Gaddafi’s philosophy of Islamic socialism…”)

Oploadet Kl. 14:24 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


13. december 2010

Svenning Dalgaard: For Bolivia var det ‘vigtigere at redde socialismen, end at redde miljøet’

I sidste uge rapporterede Svenning Dalgaard fra COP16 til TV2 News, og han sagde blandt andet, at det var umuligt at nå til enighed, fordi Bolivia mente, at det var ‘vigtigere at redde socialismen, end at redde miljøet’. Nogle dage skrev Ritzaus Bureau følgende, her citeret fra DR Online – Bolivia havde egen klimadagsorden.

“Bolivia havde sin helt egen dagsorden på FN’s klimakonference i Mexico, og det var ved at gå galt ved afslutningen af mødet, da landet som det eneste i verden gik imod et slutdokument…

Det startede tidligere på ugen, da landets præsident, Evo Morales, mødte op i Cancun og tordnede mod kapitalismen og den rige verden.

– Vi er kommet her for at redde planeten. Kapitalismen er her for at redde kapitalismen, lød hans advarsel.

[…]

Men det mexicanske formandskab var ikke til sinds at lade sig kyse og meddelte den bolivianske delegation, at den ikke havde “vetoret” over, hvad 192 andre lande var enige om, heriblandt også Venezuela.

Bolivias klimaforhandler syntes, det var ufint spil.

– Vi har overværet en beskidt krig for at isolere os og tvinge os op i et hjørne, sagde han.

– Vi mener, at USA har haft stor indflydelse, da denne tekst grundlæggende er København-erklæringen, som USA førte frem, sagde han.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper