17. maj 2016

Enhedslisten fik sin sande socialisme – Venezuela fik regering per dekret, inflation, sult og fattigdom

Det er ikke nemt at være dansk kommunist efter Murens fald. Hverken Nordkorea eller Vietnam kan siges at et ideal til efterfølgelse, og kun DKP har maven til at dyrke Castros Cuba. Jagten på den sande socialisme fortsatte ikke desto mindre, og på et tidspunkt var Hugo Chavez’ Venezuela det politiske ideal. Han ledede en revolution inspireret af Fidel Castro, og blev kult på den yderste venstrefløj.

Da han gæstede Valbyhallen i 2009 var det foran 4000 tilhørere. “Har I læst det kommunistiske manifest? Læs det igen! Det skal relanceres.”, lød det fra talerstolen. Chavez døde i 2013, og på daværende tidspunkt havde ‘Partido Socialista Unido de Venezuela’ mistet sin popularitet. Selvom landet har verdens største oliereserver, i en tid hvor oliepriserne steg, havde nationaliserende monopoler ødelagt økonomien.

Den af Chavez udpegede efterfølger blev Nicolás Maduro fik pæne ord fra Enhedslisten: “Vores solidaritet går til de progressive kræfter, der kæmper for at bevare Venezuelas demokrati.” Den nye leder har siden sin indsættelse, regeret per dekret i mere end halvdelen af tiden. Resten er historien.

(Politiet indsættes mod folket, Caracas, Venezuela, lørdag den 14. maj 2016; Foto: Zerohedge)

“Venezuela’s epic shortages are nothing new at this point. No diapers or car parts or aspirin — it’s all been well documented. But now the country is at risk of running out of money itself.

In a tale that highlights the chaos of unbridled inflation, Venezuela is scrambling to print new bills fast enough to keep up with the torrid pace of price increases. Most of the cash, like nearly everything else in the oil-exporting country, is imported. And with hard currency reserves sinking to critically low levels, the central bank is doling out payments so slowly to foreign providers that they are foregoing further business.
Venezuela, in other words, is now so broke that it may not have enough money to pay for its money.”
(Bloomberg, 27. april 2016)

[…]

“Ramón Muchacho, Mayor of Chacao in Caracas, said the streets of the capital of Venezuela are filled with people killing animals for food. Through Twitter, Muchacho reported that in Venezuela, it is a ‘painful reality’ that people ‘hunt cats, dogs and pigeons’ to ease their hunger. People are also reportedly gathering vegetables from the ground and trash to eat as well. …

The population’s desperation has begun to show, with looting and robberies for food increasing all the time. This Sunday, May 1, six Venezuelan military officials were arrested for stealing goats to ease their hunger, as there was no food at the Fort Manaure military base.

The week before, various regions of the country saw widespread looting of shopping malls, pharmacies, supermarkets and food trucks, all while people chanted ‘we are hungry.’ (Panampost.com, 4. maj 2016)

[…]

“On the morning of Wednesday, May 11, a crowd sacked the Maracay Wholesale Market in the central region of Venezuela. According to the testimonies of merchants, the endless food lines that Venezuelans have been enduring to do groceries could not be organized that day. … Then they started jumping over the gates.

‘They took milk, pasta, flour, oil, and milk powder. There were 5,000 people,’ one witness told Venezuela outlet El Estímulo.” (Panampost.com, 11. maj 2016)



25. november 2012

Culture matters: Ikke tosprogede, ikke ikke-vestlige lande, men “Mellemøstlige og afrikanske baggrunde”

Tampen brænder. Fra Politiken – Store forskelle i tosprogedes karakterer (ikke online).

“Elever i folkeskolen, som har rødder i Mellemøsten eller Afrika, klarer sig markant dårligere end deres etnisk danske skolekammerater. Det viser tal fra en evalueringsrapport af folkeskolen, som Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (Krevi) står bag.

I rapporten, der har målt elevernes afgangskarakterer i 9. klasse, indtager børn med rødder i Somalia listens bundplacering. Derefter følger lande som Libanon, Tyrkiet og Irak side om side, mens børn med rødder i eksempelvis Sri Lanka eller Vietnam klarer sig på linje med danske elever. Faktisk klarer netop de srilankanske og vietnamesiske børn sig bedre end de danske, hvis man for sammenligningens skyld renser statistikken for økonomiske og sociale baggrunde. Således får børn med rødder i Sri Lanka 0,6 mere i karakter end etnisk danske børn. …

Når medier, eksperter og politikere beskriver indvandrere og efterkommere, bliver de tit kaldt for ‘de tosprogede’. Det er et ufarligt begreb, som typisk ikke fortæller andet om gruppen, end at de har to sprog som modersmål. Men det er alt for upræcist, for typisk dækker brugen af tosprogede over en langt mere specifik gruppe, mener Jesper Wittrup. …

Anders Højen, lektor i sprogtilegnelse på Syddansk Universitet, finder det meget interessant, at man nu er i stand til at udpege de grupper, der ikke klarer sig godt.

»… Når børn med vestlige rødder klarer sig godt, siger nogle, at det er også, fordi deres kultur ligner vores. Men det forklarer ikke, hvorfor børn med oprindelse fra Sri Lanka eller Vietnam klarer sig ligeså godt som danske børn, for de har også en helt anden kultur og sprog«.

Hvorfor tror du så, at der er forskelle?

»Der er helt sikkert mange grunde. Men undersøgelsen viser, at det er dem med mellemøstlige og afrikanske baggrunde, der klarer sig dårligt. …«, siger Anders Højen.”

Oploadet Kl. 00:43 af Kim Møller — Direkte link70 kommentarer


16. januar 2012

“Hvis man… ser på efterkommere, så har religionen ingen betydning for integrationen.”

Der er flere interessante iagttagelser i artiklen (og bogen), men istedet for at se på vietnamesiske bådflygtninges integration, vil det nok være mere relevant at få sat ord på baggrunden for den manglende kulturelle integration for indvandrere fra islamiske lande. På godt og ondt, en klassisk Videnskab.dk-artikel – Religion giver mindre integration.

“Vietnamesere er blandt de mest veltilpassede flygtninge i det danske samfund. De holder sig langt væk fra både kriminalitetsstatistikkerne og de tabloide overskrifter. De forsørger sig selv, og de klarer sig i reglen fremragende i uddannelsessystemet. … Set ud fra et religiøst perspektiv er vietnameserne interessante, fordi knap halvdelen af de 13.878 vietnamesere i Danmark er katolikker, mens de resterende er buddhister. …

Jørn Borup har via interview og spørgeskemaundersøgelser spurgt 250 herboende vietnamesere om deres tilværelse. Sammen med rådata fra en tidligere undersøgelse foretaget af Integrationsministeriet af 500 vietnamesere tegner det et billede af mennesker, der ud fra et socioøkonomisk perspektiv er perfekt integrerede.

[…]

Jørn Borup forventede, at de kristne vietnamesere ville være bedre integreret end de buddhistiske, da de har fælles religionsgrundlag med danskere.

»Men det viste sig at være stik modsat. Buddhisterne var mere kulturelt integrerede end katolikkerne. Det kan hænge sammen med, at den buddhistiske religion er meget løs i det…« siger Jørn Borup. …

Mens religionen har stor betydning for flygtninge og indvandrere, er den så godt som betydningsløs for integrationen af flygtningenes godt 5.000 efterkommere, der er født og opvokset i Danmark.

»Hvis man udelukkende ser på efterkommere, så har religionen ingen betydning for integrationen. Den helt afgørende forskel på, hvor velintegrerede vietnamesere er, er om de er født og opvokset i Danmark eller Vietnam.

»De stærkt religiøse katolske efterkommere er lige så velintegrerede som de buddhistiske efterkommere. Det betyder, at den hæmmende effekt, religion kan have på integration, forsvinder med tiden, og at religion og kulturelle værdier i hvert fald for vietnameserne synes at tilpasse sig danske forhold,« slutter Jørn Borup.”

Mere om Jørn Borups bog hos Museum Musculanums Forlag.

“Den handler om etnicitetens, kulturens og især religionens betydning for identitetsdannelse og integration. På den måde handler bogen også om os selv. Om det danske samfunds modtagelse og billeder af de andre og om integrationskomplekser og -strategier, som har betydning både for dem og for os. Andre kulturers og religioners tilstedeværelse bliver især i dansk og europæisk kontekst ofte reduceret til et spørgsmål om konflikter og mulige løsninger af sådanne mellem muslimer og kristne, eller folk fra Mellemøsten og os. Det er ikke denne bogs sigte at negligere sådanne reelle udfordringer. (Forord, pdf)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper