25. juni 2012

Palæstinenserne får mere bistand per person, “end alle andre lande i top ti tilsammen” – 2/3 fra EU

Fredag sendte Hamas raketter over grænse til Israel, og da IDF svarede igen, proklamerede Reuters, næsten per refleks, at Israel ‘brød våbenhvilen’. Palæstinenserne har altid haft absurd ‘god’ presse. Her lidt fra en artikel i Udenrigsministeriets magasin Udvikling (via Søren Espersen).

(Udenrigsministeriet, Magasinet Udvikling, 2012/3, s. 6-15)

Fra Verdens vildeste bistandseksperiment (af Mikkel Bahl).

“Ramallah, Vestbreddens hovedby bare 15 kilometer nord for Jerusalem, adskiller sig markant fra alle andre byer i de besatte palæstinensiske områder. På smarte caféer med trådløst internet sidder unge palæstinensere med bærbare computere og iPhones, mens de nyder en cappuccino. I weekenden mødes de på de mange nye barer og natklubber, hvor de danser, drikker og ryger argileh, vandpibe. Trafikken er rodet og anmassende som i alle andre palæstinensiske byer, men bilerne er større, flottere og dyrere. Gader og fortove er nyligt renoverede. Overalt er bygningsarbejde i gang. For nyligt åbnede Mövenpick et femstjernet hotel, og på en bakketop har en rig, amerikansk palæstinenser opført en kontorbygning på 22 etager med en roterende restaurant i toppen. … Det voksende skel mellem Ramallah og resten af de besatte palæstinensiske områder er symptomatisk for den strategi, det internationale donorsamfund har valgt at føre over for palæstinenserne.

[…]

Optimismen var stor i 1993, da den palæstinensiske leder Yassir Arafat og Israels præsident Yitzhak Rabin gav hinanden hånden på plænen foran Det Hvide Hus i Washington. Håndslaget cementerede Oslo-aftalen, der langt om længe skulle afslutte konflikten mellem israelere og palæstinensere. Hvad hverken de to hovedpersoner eller det internationale samfund dog kunne vide var, at aftalen samtidig blev startskuddet til et bistandseksperiment uden fortilfælde. I årene efter aftalen blev palæstinensere verdens klart største modtager af bistand. Ifølge tal fra organisationen Global Humanitarian Assistance modtog de i perioden 1995-2009 mere bistand per person end alle andre lande i top ti tilsammen.

I perioden efter besættelsen begyndte i 1967 og op til 1993 varetog Israel i høj grad selv sine forpligtelser som besættelsesmagt i Gaza og på Vestbredden. Ifølge Genève-konventionen har en besættelsesmagt ansvaret for den besatte civilbefolkningens basale fornødenheder såsom mad, uddannelse, sundhed og sikkerhed. Med oprettelsen af Det Palæstinensiske Selvstyre i 1994 blev alle disse udgifter hurtigt overtaget af det internationale samfund. Især EU var gavmild. … Siden 1993 har det internationale samfund i gennemsnit brugt mere end seks milliarder kr. årligt på at oprette en palæstinensisk stat. I alt omkring 135 milliarder kr. over to årtier. Heraf har EU’s institutioner og medlemslande stået for cirka to tredjedele.

Det overordnede formål med støtten har været “at sikre etableringen af en levedygtig og demokratisk palæstinensisk stat, der kan leve i harmoni med Israel og sine andre naboer,” som EU’s EuropeAid skriver på sin hjemmeside… Sam Bahour, der er dybt involveret i palæstinensisk politik og blandt andet skriver klummer for den britiske avis The Guardian:

“Vi har delvist fungerende institutioner på Vestbredden, men intet politisk system. Parlaments- og præsidentvalg bliver udskudt igen og igen, og Det Palæstinensiske Selvstyre er så afhængig af støtten, at det hele ville falde fra hinanden, hvis støtten stoppede i morgen,” siger han.”

(Udenrigsministeriet, Magasinet Udvikling, 2012/3, s. 10)



8. juli 2010

NASAs nye mål: “to..engage much more with..Muslim nations to help them feel good”

National Aeronautics & Space Administration (NASA) var engang et flagskib for amerikanernes tekniske snilde, og den første og hidtil eneste organisation der har sat mennesker på Månen. Under præsident Obama er NASA nødt til at bede andre lande hjælpe sig, hvis man vil over det der hedder Low Earth Orbit (200-1000 km´s højde). Det er dog ikke et problem, for Obama har fundet på tre mål, som NASAs nye chef Charles Bolden skal arbejde hen mod (fra “Obama’s new mission for NASA: Reach out to Muslim world“, Washington Examiner d. 5. juli):

When I became the NASA Administrator — before I became the NASA Administrator — [Obama] charged me with three things: One was he wanted me to help re-inspire children to want to get into science and math, he wanted me to expand our international relationships, and third, and perhaps foremost, he wanted me to find a way to reach out to the Muslim world and engage much more with dominantly Muslim nations to help them feel good about their historic contribution to science, math, and engineering.

NASAs målsætning indeholder altså ikke længere rumfart. Til gengæld skal man hjælpe muslimer med selvværdsproblemer. For skatteydernes penge. Dét projekt burde der være en del livstidsstillinger i.

Oploadet Kl. 18:22 af Henrik — Direkte link41 kommentarer


26. juli 2009

Hamas indfører tørklædepoliti

Gaza: Hamas’ seniordommer har beordret, at alle kvindelige advokater skal bære tørklæder og store sorte kutter, skriver Jerusalem Post.

Højesteretsdommer Abdul-Raouf Halabi forklarer sin beslutning, som værende et led i at efterleve islamisk lov: “Det er forbudt for kvinder at vise deres hår. Vi vil ikke tillade folk at korrumpere vores moral. De nye regler vil forbedre vores retsarbejde.”

Hamas-regeringen bedyrer, at det ikke et forsøg på, at indføre sharialov, men kun et redskab til at sikre at folket overholder en streng konservativ kode. En tørklædefri advokat fortæller Jerusalem Post: “Dette er farligt. Det er en klar overtrædelse af loven. De fjerner vores personlige frihed.”

Tidligere på måneden kunne en kvindelig Palæstinensisk journalist fortælle, at hun var blevet arrestet for at grine offentligt. Hun fortalte også, at mange kvinder i regionen var begyndt at observere tørklædepoliti på offentlige steder.

Det helt store debatemne disse dage i Gaza er, Hamas’ intention om, at tvinge alle skolepiger i hijab – fra første klasse og opefter.

Løst oversat fra Jpost: ‘Hamas to female lawyers: Wear headscarf’.

Udenrigsministeriets hjemmeside, kan man læse følgende:

“Bistandssamarbejdet:
Det overordnede formål med Danmarks overgangsbistand til Gaza og Vestbredden er at bidrage til de palæstinensiske selvstyreområders sociale og økonomiske udvikling og derigennem yde støtte til den mellemøstlige fredsproces. […] 2) fremme af demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse. […] Plantal for den bilaterale overgangsbistand for 2007 (forbrug): 52 mio. kr.”

Oploadet Kl. 18:11 af Søløven — Direkte link56 kommentarer


29. juni 2009

Og sådan forærede vi Danmarks primære indtjeningskilde væk

I nytårsrtalen 00-01 fortalte vor landsfader Poul Nyrup Rasmussen os, at vi skulle være verdens førende IT-nation. Det blev som bekendt aldrig rigtigt til noget, og hvad lever vi så af? Det er ikke let for menigmand at få et overblik over, hvad vi mere præcist tjener penge på, men givet er det, at råstofferne har massiv betydning.

Alligevel ser det ud til at Danmarks folketing og regering – kun DF stemte nej – forærer vore grønlandske rigdomme væk. Ole T. Krogsgaard har i en række debatindlæg forsøgt at kaste lys over konsekvenser og perspektiver. Her nogle højdepunker fra hans seneste kronik i Jyllands-Posten (en uge gammel) Grønlandsgave uden debat :

Vi har nu overdraget potentielt enorme naturrigdomme fra rigsfællesskabet til Grønland som Folketingets gave fra Danmark. Den er sket i en lukket proces uden for folkets opmærksomhed. Det ligner svigtende omtanke og er sikkert velment, men også imod danske interesser og udtryk for en ansvarsfralæggelse, som kan skade grønlændernes fremtid.

(…)

 Henning Sørensen (professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af geologisk arbejde for GGU i Grønland) omtaler thorium i Tidsskriftet Grønland 4/2008. Spaltning af thorium standser, så snart tilførsel af neutroner ophører, medens uranspaltning sker spontant. Når en accelerator leverer neutronerne, giver thorium derfor sikkerhed, renhed og udnytter næsten 100 pct. af energiindholdet mod få pct. i uranreaktorer, men det kræver adskillige års fortsat forskning. Tilsat uran kan thorium bruges i traditionelle reaktorer. Uran leverer neutroner i Indiens thoriumreaktorer.

Lykkes forskningen, vil thorium løse store energiproblemer i en meget lang fremtid, med Grønland som potentiel leverandør af gigantiske energimængder fra olie og thorium. Tilladelsen til udvinding af uran i Kvanefjeldet ophørte i 1983 efter atompolitisk modstand. Det ændrer sig efter Landsstyrets overtagelse af undergrundsrettighederne. Danske rettigheder i Kvanefjeldet overgik til et australsk mineselskab, som har fået Landsstyrets tilladelse til uranudvinding med begrundelsen, at uran er et ”biprodukt” til andre værdifulde mineraler. FN’s IPCC anbefaler atomkraft til CO2-bekæmpelse.

Danske regeringer har lange traditioner for at undervurdere teknisk udvikling. Man troede ikke, at der kunne udvindes olie i den barske nordsø og forærede store olieværdier til Norge for venskabs skyld mod A. P. Møllers advarsler. Senere blev den færøske olie uden nærmere omtanke foræret til færingerne.

Man vidste, at der var store olieressourcer, uran, thorium og andre værdifulde mineraler i den grønlandske undergrund, men overdrog alt til grønlænderne i en lukket politisk proces.

(…)

Man kan spørge om vi havde nogen pligt til at opgive rettighederne. Det er der flere meninger om. Den vigtigste er følgende svar, som den danske statsminister gav det færøske landsstyre i 1982:

»En fuldstændig og uigenkaldelig overdragelse af statens højhedsret over undergrunden til en enkelt del af riget eller til dennes befolkning eller til en hjemmestyremyndighed er efter danske retsprincipper ikke mulig, og det vil ikke være foreneligt med rigsfællesskabet at overdrage den fastboende befolkning på Færøerne eneretten til råstofferne i undergrunden. Regeringen anser det herefter for udelukket, at området ”råstoffer i undergrunden” helt eller delvist kan overføres til Færøernes Hjemmestyre som særanliggende«. Det var krystalklar tale – dengang.

Men 22/12 1992 gav en statsminister en julegave til færingerne ved på et ark A4-papir at afstå netop dette område, ikke delvist, men helt, uden om folketing og befolkning. Det er interessant at læse justitsministeriets efterfølgende forklaring om, at dispositionen måske kunne være forenelig med rigsfællesskabet. Årsagen til hastværket fortoner sig. Var der brug for færøsk støtte til en svækket regering, som faldt næste måned?

Hvis man havde haft tid til at tænke sig om, kunne man have spurgt folket, men det indebar den risiko, at danskerne kunne tænkes at være mindre generøse end statsministeren.

Hvad har andre gjort? Canada gav på et lige så stort område rettigheder til sine inuitter med varige tilskud, 5 pct. royalty af indtægten fra området og ejerskab til 16 pct. af overfladen. Bortset fra 2 pct. (35.000 km +2 ) tilhører undergrunden rigsfællesskabet. De nordiske lande giver samerne rettigheder til naturen på overfladen i deres områder, men ikke til undergrunden.

Har en spredt kystbefolkning større ret til enorme ubeboede områder end rigsfællesskabet?

Inuitter og nordboer har periodisk været på Grønland, mod nord kom inuitterne først, mod syd nordboerne, fastboende blev grønlænderne først gradvist fra 1700-tallet. Hvis de havde været alene indtil 1900, ville Grønland i dag være overtaget af USA, ikke som en stat, men som et unincorporated territory som de dansk-vestindiske øer efter vort salg af øerne til USA. Der er befolkningen dobbelt så stor.

(…)

Da vi forærede rettighederne til Norge og Færøerne, var det både store dispositioner og afgivelse af rigets ejendom, formentlig i strid med grundloven. Nu forærer Folketingets store flertal, som er valgt til at varetage folkets interesser og rettighederne til grønlænderne. Der høres ingen argumenter for og imod, selv om en statsminister uden forbehold betegnede sådanne gaver som stridende mod danske retsprincipper og uforenelige med rigsfællesskabet. Ganske vist har kun gaven til Norge betydning i vor tid. Men bør et folketing ikke også tage hensyn til nye generationer?

Folketinget sendte kongehusets arvefølge om 50 eller 75 år til folkeafstemning. Nu har Danmark tre gange afstået enorme værdier til Norge, Færøerne og Grønland, uden at Folketinget orienterede folket, uden nogen begrundelse, og uden så meget som at overveje muligheden for at kende folkets mening. Modsætningsvis blev grønlænderne dog spurgt på god demokratisk vis, om de var villige til at modtage gaven. Var sagerne for små eller for store til at risikere en folkeafstemning hos os?
 

 
Ole T. Krogsgaards tidligere indlæg i denne debat kan læses på Kamikposten ved at klikke på “synspunkt” i venstremenuen og derpå “kilde” i højremenuen, hvorefter man skal ned til bogstavet K.

Her er forøvrigt en graf fra oliebranchens hjemmeside, der viser nettobidraget fra olie- og gas sammenholdt med betalingsbalancen for årene 1988-2006:

Olie versus betalingsbalance 1988-2006

 

 

mere..

Dansk Erhverv: Eksporten har nået bunden

Oliebranchen.dk: Oliens betydning for samfundet

Omnial: kategori olie på Grønland

 

Oploadet Kl. 16:50 af Kim Poulsen — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


3. oktober 2004

DR Udefra havde nødhjælp som emne – Onde amerikanere tvangsfodre afrikanere

DR Udefra havde i denne uge nødhjælp som emne, og ihukommende at USA er verdens største bidragyder af samme – så havde jeg ikke fantasi til at tro at det kunne vinkles mod USA. Her tog jeg fejl. Indkøbt var en fransk dokumentar, som problematiserede ulandshjælpen med udgangspunkt i et eksemplet Zambia.

Det at USA donerede GMO-majs til Zambia var udtryk for deres onde kapitalistiske sindelag. USA gav kun kornet, for at holde egne bønder og følgeindustrier igang, samt for at påtvinge sine varer global afsætning. Her var således et eksempel på hvorledes den store stygge globalisering med sin modbydelige liberalisme misbrugte fattige afrikanske lande.

De interviewede var et broget sammenrend af utaknemmelige Zambianske ledere, vestlige ulands-hippier, den franske udviklingsminister samt vor alle sammens fodnote-ansvarlige Poul Nielson, EU-kommissær for udviklingshjælp.

Gæst til den efterfølgende debat var Knud Viby, en forfatter som har rejst i regionen – og som blot supplerede dokumentarens overordnede tanke med ord som disse: “Det blev jo i sin tid dannet for at skaffe USA af med en overskudsproduktion” – og man kan næsten se hvorledes sagesløse afrikanere tvinges til at spise amerikanske fødevarer mens en kutteklædt hævner truer dem med et brændende kors…

Eneste lyspunkt i programmet var det forhold at lidt af kritikken nødvendigvis også måtte ramme EU, men der var langt mellem snapsene – og fokus var rettet ensidigt på USA hvad det samlede billedmateriale underbyggede. Her nogle caps fra udsendelsen:

På tirsdag er DR Udefra klar med næste angreb, og fronten er nu at finde i Hollywood… Fra programomtalen:

“Den amerikansk filmindustri er afhængig af militæret ved indspilning af mange film. Og Pentagon stiller velvilligt udstyr og know-how til rådighed. Men det har en pris: Forsvaret må ikke stilles i et dårligt lys, og militære eksperter skal godkende hver detalje i manuskripterne.

Oploadet Kl. 14:36 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper